Inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser. Idékatalog

Transkript

1 Inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser Idékatalog

2 Idékatalog inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser Folkesundhed København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2011 Manuskript: Bodil Jensen, sundhedskonsulent og projektleder i Folkesundhed København Lotte S. Sørensen, sundhedskoordinator i Folkesundhed København Annette Thysgaard, sundhedskonsulent i Folkesundhed København Fotos: Anne-Li Engstrøm Fotoværkstedet på Produktionsskolen k-u-b-a * SOPU København Den Økologiske Produktionsskole Niels Brock Grafisk tilrettelæggelse: Jannie Christina Schellerup Madsen og Nana Paludan Keiding, Operate A/S Tryk: TryKKeriet Bernstorffsgade København V Tryksagen er svanemærket. Idékataloget kan downloades her: og eller rekvireres via folkesundhed@suf.kk.dk

3 Forord Dette idékatalog skal inspirere til at sætte sundhedsfremmende indsatser i gang på ungdomsuddannelser. Kataloget er et resultat af erfaringer fra projekt Ung og Sund i Uddannelse (USU). USU er et treårigt metodeudviklingsprojekt, som Folkesundhed København har gennemført i samarbejde med seks erhvervs- og produktionsskoler i København i perioden 1. juni maj Projektet har været en del af et større nationalt projekt og er finansieret af Sundhedsstyrelsen og Folkesundhed København. De seks medvirkende skoler i projektet har været grundforløbene på CPH WEST, afdelingen på Glentevej, Niels Brock, afdelingerne på Nørrevold og Islands Brygge og SOPU København samt Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej og Den Økologiske Produktionsskole. At det nytter at arbejde med sundhed og trivsel på ungdomsuddannelser, bekræfter projektskolerne, som alle har valgt at forankre større eller mindre dele af det nu afsluttede projekt ved at sætte sundhedsindsatserne ind i den organisatoriske ramme på de enkelte skoler. Skolerne har udarbejdet sundheds- og trivselspolitikker med konkrete handleplaner, som prioriterer og fokuserer kommende sundhedsindsatser. Flere skoler har valgt at nedsætte et sundhedsråd, som fremover har ansvaret for videreførelse af de gode erfaringer. Idékataloget videregiver vores erfaringer, og vi håber, at det kan være med til at motivere andre ungdomsuddannelser til at gå i gang med sundhedsindsatser i fremtiden. Vi vil gerne sige stor tak til de seks lokale projektgrupper på projektskolerne, som med engagement og gåpåmod har deltaget i udvikling og afprøvning af aktiviteter og metoder, hvad enten det har været store omfattende initiativer som udvikling af sundheds- og trivselspolitikker eller mindre omfattende tiltag som røg events og skridttællerprojekter. Anne Smetana Folkesundhedschef Folkesundhed København Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, maj 2011 Idékatalog 3

4 Indhold Indledning side 6 Fysisk aktivitet side 8 Fælles sundheds- og idrætsdage Bevægelse i dagligdagen fysiske rammer, bevægelse og leg Move On tag en pause i undervisningen og bevæg dig Valgfag Skridttællere Kost side 18 Morgenmad Adgang til frugt og grønt Adgang til drikkevand Seksualitet side 22 Kondomkampagne Rygning, alkohol og rusmidler side 24 Rygeregler og røg events Alkoholfri arrangementer Oplæg om stoffer Mental sundhed og trivsel side 28 Du bestemmer Besøg udefra Psykiatrifondens Ungdomsprojekt Elevcafeer Undervisning om sundhed side 34 Sundhedsfag MobilMakker Ung Lærerkompetenceudvikling side 38 Lærernes motivation, viden og kompetencer Organisationen og den strukturelle indsats side 40 Organisationen og den strukturelle indsats Skabelon til aktivitetsbeskrivelse side 45 Oversigt over aktiviteter side 46 Henvisninger til undervisningsmateriale side 47 4 Idékatalog

5 Perspektivbokse Perspektivboksene fremhæver nogle væsentlige udfordringer og overordnede betragtninger, som kan være til inspiration i forbindelse med opstart af sundhedsaktiviteter. Rammerne at arbejde strukturelt side 17 Brug af nationale kampagner side 23 Forankring tager tid side 31 Skal skolen beskæftige sig med elevers mentale sundhed side 33 At få alle (niveauer) med side 44 Idékatalog 5

6 Indledning I løbet af en ungdomsuddannelse gennemgår unge en udvikling, hvor selvstændigheds- og dannelsesprocesser er lige så fremtrædende som den faglige udvikling, og i disse år grundlægges mange sundhedsvaner. Forløbet af disse processer får betydning for de unges valg af tilværelse og uddannelse både her og nu og på længere sigt. De fleste elever bruger megen tid på deres uddannelsesinstitutioner, og det er derfor et oplagt sted at samarbejde omkring forbedringer af unges muligheder for lettere adgang til sundhedsfremmende aktiviteter. Dette idékatalog bygger på metodeudviklingsprojektet Ung og Sund i Uddannelses (USU) erfaringer. I løbet af projektet har en lang række metoder været afprøvet, og idékataloget videregiver nogle af de mange erfaringer. De vigtigste erfaringer har været: at alle niveauer på skolen bør inddrages i udviklingen af sundhedsfremmende indsatser, såvel ledelse, lærere som elever at aktiviteterne tænkes ind i skolens egen kontekst med de rammer og ressourcer, der er til rådighed og som skolen vælger at prioritere at det tager tid at integrere nye kulturer og nye vaner og vigtigst af alt, betydningen af, at ledelsen støtter og bakker op, når lærere og elever ønsker at introducere og igangsætte sundhedsfremmende initiativer USUs overordnede formål har været at medvirke til, at flere elever bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse ved at styrke deres sundhed og trivsel. Formålet har desuden været at understøtte projektskolerne i arbejdet med at gøre sundhed til en integreret del af dagligdagen, så de sunde valg bliver lette. Projektet har arbejdet ud fra det brede sundhedsbegreb, som vægter både social, psykisk og fysik sundhed. Hvordan har USU projektet arbejdet med sundhed og trivsel USU har været opdelt i tre faser: Første fase havde fokus på planlægning og igangsætning. Her blev udarbejdet projektbeskrivelse, samarbejdsaftaler og fastlagt mødestrukturer. Erfaringen er, at det er vigtigt at tænke sundhedsfremmearbejdet ind i skolens organisatoriske strukturer, så ansvars- og arbejdsfordelingen er hensigtsmæssig og kendt af alle implicerede, og at der er ejerskab fra top til bund 6 Idékatalog

7 Anden fase havde fokus på strukturelle tiltag, hvor der blev udarbejdet sundheds- og trivselspolitikker, som inddrog alle niveauer på skolen og skabte basis for gennemtænkte organisatoriske beslutninger og prioriteringer på sundheds- og trivselsområdet. Erfaringen er, at det er en proces, som kræver både tid og vilje til at tænke nye prioriteringer ind i organisationen Tredje fase koncentrerede sig om forankring, dvs. udvælgelse af de aktiviteter og tiltag, som skolerne ønsker at fortsætte efter projektets afslutning og om at sætte dem ind i den relevante organisatoriske og strukturelle ramme. Erfaringen er, at jo mere inddragelse der er undervejs, jo større bliver interessen og motivationen for at fortsætte USUs projektbeskrivelse har været drejebog og rettesnor for, hvordan arbejdet er skredet frem. Den har beskrevet baggrunden for projektet, unges sundheds- og trivselstilstand, organisering samt mål og succeskriterier. En interessentanalyse og risikovurdering er foretaget og budget og personaleressourcer besluttet, ligesom der er lagt planer for forankring og evaluering. For at nå det langsigtede formål har projektet arbejdet indenfor tre komponenter: en strukturel komponent, en kompetenceudviklingskomponent og en elev- og grupperettet komponent. De tre komponenter har understøttet hinanden i det daglige arbejde og har skabt synergieffekt. Det er netop kombinationen af de tre komponenter, der har givet de bedste forudsætninger for at kunne træffe sunde valg. Hvad finder du i idékataloget I dette idékatalog videregiver vi information og erfaringer fra nogle af de konkrete aktiviteter og indsatser, som de seks projektskoler har gennemført i de seneste tre år. Idékataloget er opbygget efter temaer. Under hvert tema er beskrevet konkrete aktiviteter og forskellige erfaringer, som skolerne har gjort sig undervejs. Temaerne er: Fysisk aktivitet, kost, seksualitet, rygning, alkohol og stoffer, mental sundhed og trivsel, undervisning om sundhed, lærerkompetenceudvikling samt organisationen og den strukturelle indsats. Bagerst i idékataloget er indsat en skabelon, som projektskolerne har udfyldt ved opstart af hver ny aktivitet. Skabelonen giver mulighed for at tænke alle faser omkring igangsættelse og gennemførelse igennem, ligesom den lægger op til at evaluere og justere efter afprøvningen. Vi anbefaler, at man lader sig inspirere af skabelonen ved igangsættelsen af sundhedsaktiviteter. Derudover findes en samlet oversigt over de forskellige aktiviteter, som projektskolerne har afprøvet og henvisninger til undervisningsmaterialer, herunder links til digitale produkter. Idékatalog 7

8 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fælles sundheds- og idrætsdage Juleløb på CPH WEST Løbet er blevet en tradition, som foregår den sidste dag inden juleferien. Eleverne bliver inddelt i grupper og undervejs på ruten, møder de poster, hvor de skal løse sundhedsfaglige opgaver. Skolen har netop besluttet at udvide med et sommerløb inden sommerferien. Hvad skal der til En ½ dag afsat til selve løbet Lærere, der planlægger Indkøb af vand og 1-2 stk. frugt pr. deltager Udendørsarealer velegnet til løb En måde at skabe fokus på sundhed er at tage en halv, en hel eller flere dage ud af den almindelige skolekalender og lave sundheds- og idrætsdage, hvor hele skolen eller elever på tværs af klasser og værksteder deltager. Sammen om sundhed Sundhedsdage kan have flere formål, men især den sociale vinkel er vigtig. CPH WEST holder en gang om året et juleløb, hvor eleverne ud over at bevæge sig og blive bevidste om sundhedsfordelene ved at dyrke motion også får en oplevelse af, at det er sjovt og hyggeligt at være aktive sammen. Den Økologiske Produktionsskole har afprøvet sundhedsdage med workshops med forskellige sundhedstemaer og har erfaret, at dagene er med til at skabe en tættere kontakt mellem elever og lærere. En anden fordel er, at eleverne får et større tilhørsforhold til skolen, når eleverne møder hinanden på tværs af sædvanlige grupperinger og i nye kontekster. Samtidig kommer de rundt i skolens lokaler og laver sjove og sociale sundhedsaktiviteter. Viden om sundhed Indholdet på sundhedsdage kan variere fra skole til skole alt efter om vægten lægges på aktiviteter som leg og bevægelse eller har et mere sundhedsfagligt indhold, hvor formålet i højere grad er at tilegne sig ny viden. På Niels Brock, Islands Brygge, holder man hvert år en idrætsdag med fokus på fysisk aktivitet. På CPH WEST kombineres juleløbet med sundhedsfaglige opgaver, og på SOPUskolens sundhedsdage lægges der vægt på, at eleverne bliver bekendte med det brede sundhedsbegreb, som skolens øvrige undervisning bygger på. 8 Idékatalog

9 Fysisk aktivitet Elevindflydelse Flere af projektskolerne har brugt sundhedsdagene til at inddrage elever i beslutninger og processer i forbindelse med skolernes arbejde med sundhed. Den Økologiske produktionsskole har brugt fremtidsværksted som metode til at undersøge hvilke aktiviteter, der skulle udbydes som valgfag i den efterfølgende periode og har på den måde skabt interesse og ejerskab blandt eleverne. SOPU skolen har ligeledes brugt sundhedsdagene til at involvere eleverne i drøftelserne om, hvad de ugentlige timer kaldet Ung og Sund skulle indeholde. Produktionsskolen k-u-b-a har afholdt en KRAMMSS-dag, hvor der blev snakket om sundhed. Elevernes input blev senere brugt under udarbejdelsen af skolens sundhedspolitik. Introduktion til sunde vaner Sundhedsdage kan ligeledes bruges til at afprøve forskellige aktiviteter, der kan understøtte de sunde valg og inspirere til nye sunde vaner. Flere af skolerne har valgt at starte sundhedsdage med fx sund morgenmad og fælles opvarmning. På Niels Brock startede en klasse hver morgen deres temauge om sundhed med stilhed og meditation. På Den Økologiske Produktionsskole blev der indlagt fælles aktiviteter med museumsbesøg, brætspil, latterworkshop og restaurantbesøg. Sundhedsdage på Den Økologiske Produktionsskole Arrangementet varede 3 dage. De første to dage arbejdede eleverne i workshops med forskellige sundhedstemaer. Den tredje dag blev brugt til at lave et udkast til skolens sundhedspolitik. Hvad skal der til Indkøb af materialer i forbindelse med workshops Restaurantbesøg i grupper Gæst udefra til fælles workshop Udgifter i forbindelse med bespisning i løbet af dagen Lærere, der planlægger og styrer dagene Elevundersøgelse på projektskolerne i 2010: Vil du gerne være mere fysisk aktiv? CPH WEST Niels Brock SOPU skolen Produktionsskolen på Høffdingsvej Produktionsskolen k-u-b-a * Den Økologiske Produktionsskole Procent 120 Ja Nej Ved ikke Mange elever giver udtryk for, at de ønsker at være mere fysisk aktive. Idékatalog 9

10 Fysisk aktivitet Bevægelse i dagligdagen fysiske rammer, bevægelse og leg Et godt sted at begynde med at skabe flere fysiske aktivitetsmuligheder er ved at bruge de fysiske rammer på nye måder. Mange af de københavnske uddannelsesinstitutioner har begrænsede muligheder, hvad angår egnede lokaler og udendørs arealer til fysisk aktivitet, så der må tænkes kreativt, når der skal skabes plads og mulighed for bevægelse. Cykler på skolen De tre produktionsskoler har indkøbt lånecykler, som eleverne kan bruge, når de transporterer sig rundt i byen. Der skal måske købes ind, der er ekskursioner, eller der er produktioner, som finder sted uden for skolen. Tidligere har eleverne fået en billet til bussen, men nu kan de i stedet tage cyklen. Den Økologiske Produktionsskole og Produktionsskolen på Høffdingsvej har selv værksteder, som står for vedligeholdelsen af cyklerne. Bordtennis, basket, wii og bordfodbold På Niels Brock, som er en handelsskole med en traditionel organisatorisk opbygning og skemalagt undervisning, er det ikke altid lige nemt at tage hele dage ud af kalenderen eller at ændre på skoleskemaet og fagundervisningen. Her betyder det meget, at der er let tilgængelige muligheder for at lave noget sjovt i pauserne. I løbet af projektet har Niels Brock anskaffet bordtennis (ude og inde), wii-konsoller, basket i gården og bordfodbold. Det har skabt mulighed for en aktiv pause uanset vejret, og samtidig har aktiviteterne understøttet elevernes sociale samvær efter skoletid. Indkøb af redskaber til leg og bevægelse kan få en god start ved at invitere instruktører, der kan igangsætte aktiviteter, eller ved at skolen planlægger forskellige arrangementer og turneringer. Sådan kom der gang i et gam- 10 Idékatalog

11 Fysisk aktivitet melt hengemt bordtennisbord på Niels Brock, Islands Brygge. Bordtennisbordet står nu frit tilgængeligt i dagligdagen, og eleverne henter bat, net og bold i elevcentret mod aflevering af studiekort. Til fredagscaféerne, som elevrådet arrangerer, er der bordtennisturneringer med præmier til vinderne. Bordtennisbordet har været med til at øge det fysiske aktivitetsniveau og givet eleverne noget at være sammen om. Desuden er det et godt alternativ til at ryge i pauserne. Legeredskaber Produktionsskolen k-u-b-a har fyldt en sportstaske med forskellige redskaber til leg og idrætsaktiviteter. Tasken er ikke tungere, end at den kan bæres over skulderen og den er altid klar til at tage med sig på både korte og længere ture. På Produktionsskolen på Høffdingsvej har de redskaber til Gamle lege, som er gode at have med på fx lejrture. Skolen har også hulahopringe, bolde, motionscykel, rulleskøjter og meget mere, som eleverne kan benytte sig af både i dagligdagen og på ture. Impulsive ture Produktionsskolen k-u-b-a har ikke meget plads i deres asfaltbelagte gård. Til gengæld ligger nogle af byens bedste parker lige i nærheden. På k-u-b-a har de derfor indført den praksis, at hvis flere på et værksted har lyst til at komme ud og røre sig, så spørger de på alle værksteder, om nogen vil med. Det kan fx være en gåtur, hvor de får snakket sammen, eller en tur i Østre anlæg med en fodbold eller andre legeredskaber. Om vinteren kan det være en skøjtetur på banen på Blågårds Plads. SOPU skolen bruger også de nærliggende parker fx Kongens Have til walk & talks. Legeredskaber til fysisk aktivitet giver flere sundhedsgevinster. Først og fremmest i form af bevægelse, sjov og socialt samvær og dernæst som et alternativ til at ryge - og ved fester et godt alternativ til at drikke alkohol. Legeredskaber kan være alt fra rundboldbat, bolde, brætspil, sjippetove til hacky sacks, mm. Idékatalog 11

12 Fysisk aktivitet Move On tag en pause i undervisningen og bevæg dig Målrettet Move On CPH WEST har udvalgt Move On øvelser, der er særligt gode til frisørelever. Øvelserne ligger i klasseprotokollen, så det altid er nemt for både lærere og elever at tage en Move On pause, når lysten og behovet for ny energi opstår. Move On er et koncept designet til små bevægelsespauser med det formål at give et afbræk i undervisningen. Move On kan laves når og hvor som helst og kræver blot 5-10 minutter. Move On er udviklet til projekt USU af Folkesundhed København og elever fra to af projektskolerne, som dels har været modeller på billederne i materialet og dels har stået for selve fotograferingen. Formålet med Move On var som udgangspunkt, at lærerne i de enkelte klasser skulle instruere eleverne i øvelserne. Tanken var, at det skulle blive en tradition, at man i løbet af en dag kunne tage en Move On pause, når der var behov for det. På trods af en grundig introduktion og vejledning i at bruge Move On, viste det sig imidlertid, at der var en del modstand blandt lærerne mod at bruge konceptet. Særligt faglærere, som ikke er vant til at undervise i bevægelse, og som måske hverken selv interesserer sig for motion eller kan se fornuften i at indføre bevægelse i undervisningen, ønskede ikke at påtage sig at lave Move On med eleverne. Flere af skolerne valgte derfor at gå andre veje for at få Move On integreret på skolen. På de skoler, hvor man tænkte i alternative løsninger, lykkedes det efterhånden at få Move On ind i dagligdagen. På CPH WEST har man i enkelte klasser uddelegeret opgaven til eleverne, så de to og to udvalgte og instruerede Move On øvelser for deres klassekammerater. Sideløbende fik skolens fitness-elever som en del af deres pensum til opgave at introducere Move On i de øvrige klasser på skolen. På Den Økologiske Produktionsskole er det skolens sundhedslinie, der står for Move On, og her bliver det også brugt som et pædagogisk redskab til at lære at instruere i fysiske øvelser og som en mulighed for, at alle skolens 12 Idékatalog

13 Fysisk aktivitet elever får rørt sig. På den måde bliver Move On en intern produktion, hvor sundhedslinien tilbyder de andre værksteder motion. På SOPU skolen har lærerne taget rigtig godt imod Move On. På grundforløbene er Move On en fast ingrediens en til to gange om dagen. Erfaringerne fra skolen viser, at det er nødvendigt med et vedvarende fokus på betydningen af bevægelse, for at lærerne betragter det som en naturlig del af undervisningen. Move On sjove bevægelsespauser Hvad skal der til: Et Move On hæfte En engageret og motiverende lærer En gruppe elever Opbakning fra skolens øvrige lærere og ledelsen Tid til at vænne sig til det nye Idékatalog 13

14 Fysisk aktivitet Kondomkampagne Valgfag Eksempler på valgfag Fodbold, badminton, svømning og livredderprøve, løb, yoga, parkour, skateboard, førstehjælp, rygestop, styrketræning, selvforsvar, capoeira, tag en udfordring og pigesport. En måde at få sundhedsundervisning og fysisk aktivitet ind i skolens hverdag er ved at tilbyde det som valgfag. Det har man prøvet på Niels Brock og på de tre produktionsskoler. Valgfagene handler om fysisk aktivitet, sundhed og trivsel og er et supplement til den almindelige fagundervisning på værkstederne og i klasserne. Det giver eleverne mulighed for at være sammen med andre elever på skolen om andre emner, end de plejer. Eleverne får bevæget sig, og de opnår ny viden gennem konkrete sundhedsaktiviteter. På Produktionsskolen k-u-b-a udbydes normalt syv til otte forskellige valgfag, og det tilstræbes, at tre til fire af fagene indeholder fysisk aktivitet. På Niels Brock er der hvert semester et eller flere valgfag om sundhed eller fysisk aktivitet. Sundhedsvalgfagene finder sted i skolernes egne lokaler, i sportshaller, som skolen lejer, i parker og andre udendørs arealer. Som udgangspunkt er valgfagene tilrettelagt af skolens egne lærere, og udbuddet har derfor været afhængigt af lærernes kompetencer. Nogle af skolerne har derfor ved nyansættelser af lærere bevidst valgt at prioritere ansøgere med sundhedskompetencer. 14 Idékatalog

15 Fysisk aktivitet Idékatalog 15

16 Fysisk aktivitet Skridttællere SOPU skolens opskrift på en skridttællerkonkurrence: Alle udstyres med en skridttæller i fire uger Eleverne skal bevæge sig så meget som muligt både i og udenfor skoletiden I skoletiden går eleverne walk & talks som alternativ til siddende gruppemøder Hver morgen skrives antal skridt i et skema Resultaterne gøres op om fredagen Hver uge findes en vinder, der får en præmie Den elev, som har gået flest skridt, kåres ved udgangen af de fire uger Skridttællere er et enkelt redskab til at lave aktiviteter med fokus på sundhed. Både SOPU skolen, CPH WEST og Produktionsskolen på Høffdingsvej har lavet projekter med skridttællere. Formålet har været at motivere og inspirere eleverne til en mere fysisk aktiv hverdag. Skridttællerne har vist sig at være velegnede til at booste det at være fysisk aktiv for elever, som ikke er vant til at bevæge sig så meget i hverdagen. Det tager ca. 30 minutter at gå skridt. Mange bliver overraskede over, hvor aktive de skal være for at nå op på de skridt om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Skridttællere som klassesæt er en nem og billig måde, at sætte fokus på mere bevægelse i dagligdagen. 16 Idékatalog

17 Fysisk aktivitet Perspektiv Rammerne at arbejde strukturelt I USU projektet er der blevet arbejdet med tre typer indsatser, hvoraf den ene har omhandlet strukturelle sundhedsindsatser. Strukturelle sundhedsindsatser forstås som strukturer, der giver rammer for sundhedsadfærden. Strukturerne kan være fysiske, regulative eller organisatoriske. Strukturelle indsatser sætter fokus på, hvordan skolens rammer i sig selv kan være med til at fremme sund adfærd for både elever og lærere. Skolerne har arbejdet med ny udnyttelse af de fysiske rammer fx indskrænkning af rygearealer, indretning af gård med bordtennis og basketnet, indretning af pauserum, sikring af let adgang til drikkevand, oprettelse af cykelpark med lånecykler og øget brug af nærliggende grønne områder. Gennem udarbejdelse af skolernes sundheds- og trivselspolitikker er der skabt regulative strukturer, hvorigennem skolerne prioriterer indsatser som rygeforbud, alkoholfri lejrture, forbud mod brug af elevator mm. Skolerne har sat fokus på de organisatoriske strukturer ved at nedsætte sundhedsråd, kantineudvalg, sikre lønmidler til sundhedsmedarbejder, oprette køkkenlinie eller sundhedslinie og tilknytte elevcoach eller psykolog. Sundhed og trivsel som fast punkt på lærermøder/teammøder sikrer ligeledes et organisatorisk ophæng. De strukturelle indsatser bør tage udgangspunkt i den enkelte skoles egen kontekst. Med realistiske strukturelle indsatser på sundhedsområdet gives der mulighed for let adgang til sunde valg i hverdagen for både lærere og elever. Desuden kan det have en positiv imageskabende effekt for den enkelte skole. Idékatalog 17

18 Kost Kost Morgenmad Involver eleverne i planlægningen af morgenmaden, og lad dem deltage i alle faser også oprydningen. Det styrker fællesskabet og giver ansvar til alle, siger sundhedsguiden på k-u-b-a. Jeg har aldrig tygget så meget i hele mit liv, siger elev fra Produktionsskolen k-u-b-a, hvor eleverne nu får frokost hver dag. Mange elever spiser ikke morgenmad og har derfor svært ved at koncentrere sig og mangler energi i skoletiden. Flere af skolerne har på den baggrund ønsket at igangsætte morgenmadsprojekter. Morgenmadsprojekter kan tilrettelægges på forskellige måder afhængig af skolens ønsker og økonomi. Siden 2009 har elever på Produktionsskolen k-u-b-a hver dag spist morgenmad sammen på skolen. Projektet startede på to værksteder og skolens sundhedsguide organiserede og købte ind. Året efter blev det besluttet at servere morgenmad på alle skolens værksteder. Morgenmaden blev spist holdvis, og eleverne var selv med til at beslutte, hvad de ville have at spise. Projektet blev så stor en succes, at k-u-b-a i løbet af efteråret 2010 etablerede et storkøkken, en spisesal og en køkkenlinie. Nu er morgenmaden en integreret del af dagligdagen og foregår samlet i skolens kantine, ligesom der nu er frokost hver dag. At spise morgenmad på skolen betyder ikke bare, at eleverne får mad. Det har stor social værdi at samles om morgenen og få snakket med sine kammerater og sin lærer. Sammen med morgenmaden opstår der både almindelig small talk og snak om, hvorfor det er godt at spise morgenmad, og hvad den skal indeholde. CPH WEST har brugt en enkel model, hvor nystartede klasser i en periode på et par måneder har fået morgenmad bestående af havregryn med rosiner og mælk. Deltagelsen har været obligatorisk for eleverne og blev lagt ind skoletiden med det formål at bruge morgenmadsseancen til at give en god start på dagen og en nem mulighed for at lære hinanden at kende. På Niels Brock har man i en periode haft et åbent tilbud om morgenmad inden undervisningsstart. Her betalte skolen kantinen for at servere morgenmaden. 18 Idékatalog

19 Kost Idékatalog 19

20 Kost Adgang til frugt og grønt På Produktionsskolen k-u-b-a er der frugt hver dag til elever og lærere. Minimum én gang om ugen bliver der indkøbt frisk frugt, som opbevares i et stort køleskab. En gang om dagen henter lærere og/eller elever frugt til deres eget værksted. Frugtordningen er et forsøg på at inspirere til gode sundhedsvaner og understøtte, at eleverne får sund mad. Når eleverne gør opmærksom på, at de er glade for frugtordningen og selv henter frugten, er målet nået, siger lærer fra Produktionsskolen k-u-b-a. Elever og lærere på Produktionsskolen på Høffdingsvej og den Økologiske Produktionsskole tilbydes også dagligt frugt, som sættes på værkstederne. På CPH WEST serveres frugt ved særlige lejligheder fx i forbindelse med det årlige juleløb om Utterslev Mose. Det kan være en udfordring at sikre tilstrækkeligt sund mad i kantiner på erhvervsskolerne, hvis kantiner ofte er udliciteret til private firmaer. Har ledelsen en klar politik om sund mad til alle, vil det på længere sigt være muligt at samarbejde med forpagterne om sunde alternativer, der både kan betale sig for forpagterne, og som de unge har lyst til at spise/købe. 20 Idékatalog

21 Kost Adgang til drikkevand Produktionsskolen på Høffdingsvej har indkøbt en vandkøler, der kan benyttes af eleverne i skoletiden. Tidligere drak mange elever ikke vand, fordi det var lunkent. I stedet blev der drukket masser af sodavand. Vandkøleren har haft den umiddelbare effekt, at sodavandsforbruget på skolen er faldet, og at vandkøleren benyttes flittigt. Mange elever drikker nu vand, når de kommer om morgenen, og idrætsholdet tager vand med ud af huset i stedet for at købe sodavand. Som en justering af vandkølerprojektet er der af miljøhensyn nu indkøbt almindelige krus, der kan vaskes, i stedet for som tidligere engangskrus. Idékatalog 21

22 Seksualitet Seksualitet Kondomkampagne I løbet af USU projektet har Sundhedsstyrelsen et par gange gennemført kampagnen Kun med Kondom. Kampagnen er målrettet elever på ungdomsuddannelserne, og projektskolerne har benyttet sig af muligheden for at deltage. Kampagnemateriale og idéoplæg til undervisning har været gratis for skolerne, og flere har afholdt arrangementer i forbindelse med kampagnen. På Niels Brock, Islands Brygge, har Eventlinien stået for aktiviteter i skolegården. Der blev lavet forskellige konkurrencer hvor Sundhedsstyrelsens kampagnemateriale blev brugt. På Niels Brock, Nørre Voldgade, fik eleverne besøg i deres fredagscafé af undervisere fra Sex og Samfund, som lavede quiz og svarede på spørgsmål. Den Økologiske Produktionsskole har lavet nøgendragter og sækkeløb for at skabe opmærksomhed om budskaberne i kondomkampagnen. 22 Idékatalog

23 Seksualitet Perspektiv Brug af nationale kampagner Når man som skole vil sætte fokus på sundhed, kan det være en god idé at koble sig på nationale sundhedskampagner. Her er let tilgængelig viden og materiale, der giver eleverne mulighed for ny indsigt og refleksion. Lærerne kan på en enkel måde koble undervisningen til aktuelle diskussioner i samfundsdebatten, som eleverne ofte er optaget af. I USU projektet har skolerne blandt andet benyttet sig af Sundhedsstyrelsens kampagne Kun med kondom, Kræftens Bekæmpelses kampagne Sliktobak og Tabu, Psykiatrifondens ungdomsprojekt. Andre kampagner, der kan tages op på skolerne er: National rygestopdag, Skru ned for solen, Vi cykler til arbejde, Alkohol uge 40, Sund sex 17+, Uge Sex, Hver eneste cigaret skader dig og get moving. Tidspunkter for kampagnerne findes på arrangørernes hjemmesider, og tilhørende materiale vil i nogle tilfælde blive tilsendt skolerne. Idékatalog 23

24 Rygning, alkohol og rusmidler Rygning, alkohol og rusmidler Rygeregler og røg events Elev i samtale med sundhedsvejleder: Det er svært at lade være med at ryge i skolen, men meget nemmere når jeg er derhjemme. Skolen spiller altså en vigtig rolle, når det handler om at gøre rygning mindre attraktivt og mindre tilgængeligt. Attraktive røgfri områder med mulighed for sjove aktiviteter og socialt samvær kan understøtte og bidrage til, at eleverne ryger mindre i skoletiden. Rygning kan være et udfordrende område at arbejde med på skolerne. Holdninger som det må være rygernes egen sag, om de ryger eller de unge har nok at slås med er udbredt. Lærere, der selv ryger, kan vanskeliggøre arbejdet med at reducere rygning på skolerne. Nogle lærere har desuden den opfattelse, at det er et pædagogisk redskab at ryge sammen med eleverne. USU projektet har arbejdet med rygning på flere niveauer. Overordnet har erfaringerne været, at eleverne har været glade for at få information om rygning samt tilbud om at tale med en rygestoprådgiver. Alle skolerne i projektet har lavet regler om rygning som en del af deres sundhedspolitik. Flere af skolerne har afholdt aktiviteter om rygning for eleverne og fem af skolerne har fået uddannet en eller flere rygestoprådgivere såkaldte QuitCoaches. Afgrænsning af rygeområde tilbud om alternativer til rygning Niels Brock har den rygepolitik, at alle elever skal have mulighed for at færdes både ude og inde uden at komme i kontakt med røg. Før i tiden blev der røget på alle udendørsarealer på Niels Brock, Nørre Voldgade. Nu er rygning kun tilladt i en mindre afgrænset gård. Skolen ønsker at sende et signal om, at det er et betydningsfuldt valg, om man ryger eller ej, og skolen tilbyder samtidig eleverne et alternativ til rygning i pauserne i form af et forbedret gårdmiljø, der inspirerer til fysiske og sociale aktiviteter. 24 Idékatalog

25 Rygning, alkohol og rusmidler Elevundersøgelse på projektskolerne i 2010: Rygevaner CPH WEST Niels Brock SOPU skolen Produktionsskolen på Høffdingsvej På projektskolerne ryger mellem 44 % og 76 % af eleverne hver dag eller lejlighedsvist På landsplan ryger ca. 24 % af årige hver dag eller lejlighedsvist På landplan vil ca. 40 % af årige gerne holde op med at ryge Produktionsskolen k-u-b-a Den Økologiske Produktionsskole Procent 120 Daglig ryger Festryger Ikke ryger På projektskolerne er der et stort antal daglig rygere, som det fremgår af USU s elevundersøgelse fra Aktiviteter om rygning Skolernes politik og restriktioner vedrørende rygning er på de fleste skoler blevet suppleret med information om rygningens konsekvenser. CPH WEST har beskæftiget sig en del med rygning og en tilbagevendende aktivitet er røg events, hvor skolens to rygestopinstruktører står for en bod med informationsmateriale, kuliltemåling og rådgivning. Røg eventen foregår enten i skolens kantine eller ved skolens hovedindgang, hvor mange passerer dagligt. Eleverne har vist stor interesse for boden og muligheden for at få rådgivning og foretaget en kuliltemåling. Ansatte på skolen har desuden fulgt et rygestopkursus og i den forbindelse kvittede flere cigaretterne. CPH WEST har indført skærpede rygeregler på området udenfor skolen, hvilket har krævet en særligt vedholdende indsats fra skolens side. Røg events Arrangementet varer et par timer, fx over en frokostpause. Der kan med fordel lægges to arrangementer med 14 dages mellemrum, så elever, som ønsker at ændre deres rygevaner, kan få svar på eventuelle nye spørgsmål. Hvad skal der til: To rygestoprådgivere En kuliltemåler og evt. andre rekvisitter Informationsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse, Xhale Niels Brock og SOPU skolen har ligeledes gode erfaringer med at lave aktiviteter om rygning, og på Produktionsskolen på Høffdingsvej tilbyder rygestoprådgiveren løbende samtaler med elever, som gerne vil holde op eller begrænse deres rygning. Flere af skolerne har indkøbt kuliltemålere, så arbejdet med at sætte fokus på rygning kan fortsætte efter projektets ophør. Idékatalog 25

26 Rygning, alkohol og rusmidler Alkoholfri arrangementer Produktionsskolen k-u-b-a s opskrift på en alkoholfri lejrtur Læg turene sidst på året, når eleverne er trygge ved hinanden Brug naturen aktivt Sørg for masser af aktiviteter og redskaber til leg Tag afsted i mindre grupper det er hyggeligere og mere overskueligt Lav kun regler, som kan overholdes Giv klare udmeldinger til eleverne om turens præmisser Når vi er på lejrtur, lægger vi et program med mange sjove aktiviteter, så eleverne ikke tænker over, at der mangler alkohol siger sundhedsguiden på Høffdingsvej. Inden USU projektet var det almindeligt, at der blev drukket alkohol til sociale arrangementer og lejr- og studieture. I løbet af projektet har flere skoler eksperimenteret med alkoholfri ture og alkoholfri fredagscaféer. På Produktionsskolen på Høffdingsvej er lejrturene nu helt uden alkohol, hvilket eleverne accepterer. Det kræver mere planlægning fra skolens side, da der skal være alternative aktiviteter, som eleverne kan være sammen om i stedet for at drikke. Skolen har ofte valgt fysiske aktiviteter med en social vinkel. Niels Brock har afholdt alkoholfri fredagscaféer, som lærerne har stået for. I stedet for øl har der været kage, kaffe, te og sodavand, og der har været mulighed for at spille brætspil eller andre spil. Idéen med at lave alkoholfri arrangementer på skolen er at tilbyde et alternativ, så eleverne kan hygge sig sammen uden alkohol. Det er ikke et udtryk for en holdning om, at man aldrig skal nyde alkohol, men alkoholfri fredagscaféer tiltrækker også nogle af de elever, der ikke bryder sig om at drikke alkohol. Emnet alkohol har givet anledning til store værdidiskussioner i lærergrupperne. Diskussionerne har fx drejet sig om, hvorvidt regler om forbud har effekt, og om der bør være ens regler for både lærere og elever. Med ny viden om alkohol, skader, forbrugsmønstre, genstandsgrænser osv. har diskussionerne ændret sig i løbet af projektperioden. Flere lærere ser nu mere nuanceret på de unges brug af alkohol, og flere både lærere og elever har givet udtryk for, at det er en lettelse med klare regler om, at der ikke drikkes alkohol i skoletiden 26 Idékatalog

27 Rygning, alkohol og rusmidler Rusmidler USU projektet har ikke haft direkte fokus på hash og andre rusmidler. En del elever har dog arbejdet med misbrugsproblematikker i Du bestemmer vejledningen, som omtales i næste afsnit. Produktionsskolerne har sideløbende med projektet gennemført et andet satspuljeprojekt, som bl.a. arrangerede samtalegrupper med elever om hashmisbrug. CPH WEST har brugt eksterne oplægsholdere til at undervise eleverne om misbrug, og Niels Brock har haft samarbejde med U-Turn, som er Københavns Kommunes behandlingsinstitution for unge misbrugere. Flere lærere har modtaget undervisning vedrørende misbrug i forbindelse med de såkaldte KRAM-kursusdage. Se afsnittet om lærekompetenceudvikling. Idékatalog 27

28 Mental sundhed og trivlsel Mental sundhed og trivsel Du bestemmer En del elever giver udtryk for større eller mindre mistrivsel, og elevernes mentale sundhed har været et fremtrædende tema i projektet. Projektskolerne har alle understreget, at når eleverne har det godt med sig selv, får de et bedre uddannelsesforløb, og chancerne for at de gennemfører uddannelsen øges. I USU projektet har skolerne tilbudt eleverne sundhedsvejledning efter Du bestemmer metoden, som er en deltagercentreret sundhedsvejledningsmetode, der styrker selvværd og handlekompetence. Metoden bygger på den anerkendende tilgang og har både en individuel og en gruppeorienteret tilgang. Et Du bestemmer forløb består af skiftevis tre individuelle samtaler og tre gruppesamtaler i mindre grupper på max. seks personer. De enkelte samtaler er af en times varighed over en periode på 5-8 uger. Eleverne arbejder ud fra forskellige arbejdsark, hvor der tages udgangspunkt i deres egne ønsker og behov. Du bestemmer tilbyder de unge et refleksionsrum, hvor der er mulighed for at tale med en voksen, der lytter. 28 Idékatalog

29 Mental sundhed og trivlsel Elever, der har deltaget i Du bestemmer, har i deres forløb arbejdet med forskellige emner lige fra ønsket om at stoppe med at ryge hash, dyrke mere motion, få styr på økonomien til at få et bedre forhold til mor/far/ kæresten eller andre nære relationer. Eleverne oplever, at de får nye redskaber til at tackle problemer, men først og fremmest giver de udtryk for, at det er rart at snakke med en voksen, der lytter. Om gruppesamtalerne siger de, at det er godt at høre, hvad andre mener, og at man ikke er den eneste, der tumler med besværligheder i sit liv. Du bestemmer forløbene resulterer ofte i nye sociale netværker mellem eleverne, som er med til at gavne trivslen på skolen. Du bestemmer forløbene er foregået i skoletiden, og eleverne har kunnet deltage uden at få fravær for de timer, som de har forsømt på grund af vejledningen. Der er mange fordele ved at tilbyde Du bestemmer på skolerne, men også en række udfordringer. Du bestemmer kan være tidskrævende at organisere og kan give lokalemæssige udfordringer. Desuden kræver metoden uddannede Du bestemmer vejledere, som skal aflønnes. Sidst men ikke mindst kan nogle lærere have modstand mod at lade elever deltage i skoletiden. Hvad siger eleverne om Du bestemmer: Man kommer på banen på egne præmisser Man bliver lyttet til Ens mening tages alvorligt Der er ikke moraliserende pegefingre Man lærer at sætte mål Man får gode venner Sundhedsvejleder om Du bestemmer: Jeg møder mange unge, der ikke har nogen, de kan snakke med om problemer, og som for første gang fortæller om følelsesmæssige ting, de har haft svært ved at håndtere. Mental sundhed og trivlsel I USU projektet har alle skoler gennemført Du bestemmer forløb ved hjælp af honorarlønnede Du bestemmer vejledere. Disse er løbende blevet efteruddannet på erfamøder og har ligeledes modtaget supervision. Du bestemmer metoden er evidensbaseret. Se for yderligere information. Idékatalog 29

30 Mental sundhed og trivsel Besøg udefra Psykiatrifondens Ungdomsprojekt Der skal afsættes tid til at koordinere besøg og aftaler med eksterne projekter. Dette er lettest hvis skolen vælger en person, der er ansvarlig for koordineringen og planlægningen. Der er mange tilbud til skolerne om gratis undervisning og besøg fra organisationer og projekter, som beskæftiger sig med unges sundhed og trivsel. I løbet af USU projektet har Psykiatrifonden haft et ungdomsprojekt Tabu, som flere af skolerne har haft glæde af. Et af deres tilbud har været at komme ud i klasserne med et undervisningsprogram af ca. to timers varighed og med mulighed for individuelle samtaler. Her har eleverne fået sat ord på og gjort sig overvejelser om psykisk trivsel. Besøgene har været en succes for både elever og lærere, og det har skabt et rum for at tale om ting, der normalt ikke bliver talt om, men som ofte påvirker livet på skolen for både elever og lærere. Foto: øko Idékatalog

31 Mental sundhed og trivsel Perspektiv Mental sundhed og trivlsel Forandring tager tid Vores erfaringer med at gøre sundhed til en del af dagligdagen på skolen viser, at udviklingen af en ny kultur tager tid siger Peter Schantz, forstander på Produktionsskolen k-u-b-a. Det er ikke nok, at jeg som leder siger: Nu skal vi være en sund skole, der skal også være ejerskab hos både lærere og elever. Han fortsætter: Det er en slags forhandlingsproces, og jeg skal have nogle gode argumenter. Jeg kan ikke bare stå og sige Det SKAL I. Det ville aldrig virke. Det skal være godt for alle, både elever og lærere. Det er derfor nye ting skal diskuteres - man bruger virkelig meget tid på det. Der er altså nødvendigt med demokratiske processer, hvor der afsættes tid til diskussioner, så forskellige holdninger kan komme til udtryk. Involvering af eleverne kan skabe ejerskab og engagement, og de vil ofte være mere modtagelige for nye ideer, hvis de kommer fra andre unge. På den anden side er lærerne rollemodeller for eleverne. Derfor betyder lærernes engagement og motivation også meget for elevernes opbakning til de sundhedsaktiviteter, der igangsættes på skolerne. Vi har stadig nogle diskussioner om det med morgenmaden, siger Gitte Ahrentzen, lærer og sundhedsguide på Produktionsskolen k-u-b-a. Hvordan kan vi gøre det bedre? Alting er til diskussion. Der skal varmes lidt op i starten. Det er ligesom med diskussionerne om alkohol i starten: Neeej, selvfølgelig skal vi drikke på hytteturene, sagde lærerne dengang. Det tager laaang tid. Peter Schantz, forstander på Produktionsskolen k-u-b-a Gitte Ahrentzen, lærer og sundhedsguide på Produktionsskolen k-u-b-a Lærernes engagement og mening har altså stor indflydelse på, hvad der kan lade sig gøre. I USU projektet har tilbud om kompetenceudvikling af lærerne været en måde at tilføre lærergrupperne motivation og ny viden. Det har vist sig at være med til at understøtte og nuancere diskussionerne på skolerne. Lærere med sundhedskompetencer er med til at understøtte udviklingen af en ny fælles kultur, hvor sundhed er en naturlig del af skolens liv. Idékatalog 31

32 Mental sundhed og trivsel Elevcaféer Elevcafé Hvad skal der til: Elever med gode idéer En lærer som hjælper til Opbakning fra ledelsen (fx ved udgifter til gæst eller materialer) Opbakning fra de øvrige elever På Niels Brock afholdes der fredagscafé en gang om måneden. Ud over at være en mulighed for at mødes udenfor undervisningen, giver fredagscaféerne mulighed for at skabe fokus på trivsel og sundhed. På Niels Brock er det elevrådet eller klasserne på skift, som står for planlægningen, evt. med hjælp fra en lærer eller elevcoach. I forbindelse med USU projektet har skolens projektgruppe valgt at bruge nogle af caféerne til at sætte fokus på forskellige sundhedstemaer: Besøg af Sex og Samfund i forbindelse med kondomkampagne Alkoholfri caféer Besøg af U-turn vedrørende hash Danseworkshop Bordfodbold Bordtennis 32 Idékatalog

33 Mental sundhed og trivsel Mental sundhed og trivlsel Perspektiv Skal skolen beskæftige sig med elevers mentale sundhed? Uddannelseschef Flemming Hansen på Niels Brock svarer klart ja på dette spørgsmål og uddyber:.. det er nødvendigt, for at eleven kan gennemføre sin uddannelse. Det giver rigtig god mening ganske enkelt fordi det er en del af livet at møde udfordringer af psyko-social karakter, som øver indflydelse på elevernes potentiale for at udfolde deres faglighed og interesser, hvad enten det er på skolen eller senere i deres arbejdsliv. Du bestemmer er én type vejledning, som kan tilbydes eleverne. Der findes flere andre metoder indenfor den anerkendende tilgang, som har det faglige grundlag i orden og kan benyttes. Når der vælges metoder for, hvordan skolen understøtter elevernes mentale sundhed, er det vigtigt, at disse metoder tænkes ind i den lokale skolekontekst, og at lærere og ledelse er enige om konkrete vejledningstilbuds iværksættelse. Det bør tænkes ind i skolens organisering og struktur, og der skal tages højde for logistiske og personalemæssige udfordringer, så forstyrrelsen er mindre end den positive effekt, der kommer ud af tilbuddet. Flemming Hansen, uddannelseschef på Niels Brock Mental sundhed og trivsel kan øges gennem mange andre tiltag end decideret vejledning. Fx kan regler om en god omgangstone, sociale og tryghedsskabende arrangementer og tilgængelige voksne (fx psykologer, elevcoaches, socialrådgivere, kontaktlærere og mentorordninger) være med til at fremme trivslen på skolen. Idékatalog 33

34 Undervisning om sundhed Undervisning om sundhed Sundhedsfag Et indsatsområde på Niels Brock har været at få sundhed på skemaet, og der har været afprøvet forskellige modeller. På Salgsakademiet blev undervisningen tilrettelagt som et 30 timers valgfag fordelt med 2-4 lektioner om ugen. Formålet med faget har været at give eleverne en helhedsforståelse af begrebet sundhed og at favne sundhed i et personligt, et erhvervsrettet og et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Undervisningen blev tilrettelagt som en kombination af praktisk og teoretisk arbejde. Faget blev afsluttet med elevoplæg. På Kontorlinien blev første år afsluttet med et tre uger langt avisprojekt. Temaet var sundhed på arbejdspladsen og eleverne skulle bl.a. udarbejde en Sundhedsavis, hvor en fiktiv virksomhed præsenterede sundhed som et af sine succesområder og promoverede sig som en moderne, sund og attraktiv virksomhed. På Islands Brygge lavede klasserne mindre projekter af en til to ugers varighed. Der blev arbejdet med emner som ernæring og livsstil, motionsvaner, alkohol, rygning og rusmidler, psykisk sundhed og trivsel og markedsføring af mad. Fælles for projekterne var, at der var afsat tid til fysisk aktivitet og samvær, som fx en fælles idrætsdag, fælles gåture og morgensamling med morgenmad og meditation. 34 Idékatalog

35 Undervisning om sundhed Klar til Job På baggrund af erfaringerne fra sundhedsfaget på Niels Brock har en arbejdsgruppe i USU projektet udviklet et færdigt koncept til brug for undervisning i sundhed på ungdomsuddannelser, nemlig faget Klar til Job. I dette materiale er der lagt vægt på fleksibilitet, så det kan passe ind i forskellige undervisningsforløb af kortere eller længere varighed. Faget indeholder let tilgængelige og konkrete redskaber, som ikke nødvendigvis kræver særlige forudsætninger af underviserne. På skoler, hvor sundhed ikke hører under den obligatoriske fagundervisning, vil det være en fordel at afsætte lidt ekstra tid til forberedelsen. Klar til Job kan bruges på alle ungdomsuddannelser, særligt på introforløb, hvor man ønsker at have fokus på sundhed. Ideer til sundhedsundervisning på ungdomsuddannelser Klar til job Klar til Job kan med fordel bruges sammen med MobilMakker Ung, som er udviklet i samarbejde med projektskolerne. Læs mere i næste afsnit. Idékatalog 35

36 Undervisning om sundhed MobilMakker Ung Sagt om MobilMakker Ung af elever og lærere: Der er noget konkurrence over den, fedt Det er sundhed med humor Ingen løftede pegefingre og nemt at gå til MobilMakker skaber nysgerrighed og lyst til at lære mere om sundhed Mobilmakker Ung er bygget op omkring fortællingen om Bo og Bibi. MobilMakker Ung er en interaktiv kost- og aktivitetsberegner, der kan downloades til mobiltelefoner. MobilMakker Ung er udviklet som en del af USU projektet i samarbejde med elever og lærere fra projektskolerne. De har bidraget med input til alt fra de tekniske løsninger, grafik, hjemmeside og undervisningsmateriale til udviklingen af figurerne Bo og Bibi, som er en del af den fortælling MobilMakker Ung er bygget op omkring. Hvordan bruges MobilMakker Ung Ved at taste ind på mobilen registrerer eleverne i forløb på en, tre eller syv dage, hvad de spiser, drikker og dyrker af fysisk aktivitet og så spiser, drikker og bevæger Bo og Bibi sig, ligesom eleverne gør. Eleverne får løbende tilbagemelding på deres indtastninger, og så er det store spørgsmål, om elevernes spise- og motionsvaner kan gøre Bo og Bibi til vindere af den tennisturnering, som er en del af fortællingen. Hvad kan MobilMakker Ung Formålet med MobilMakker Ung er at give eleverne et billede af deres energiindtag, energifordeling og fysiske aktivitetsniveau. MobilMakker Ung er ikke et slankeprogram, men derimod en øjenåbner og et øjebliksbillede af elevernes livsstil. Undervisning med MobilMakker Ung Sundhed er mere end kost og motion, og derfor anbefales det at bruge MobilMakker Ung i forbindelse med et undervisningsforløb, hvor eleverne bliver introduceret til et mere nuanceret billede af sundhed, end det sundhedsbillede (kost og motion) selve mobilforløbet rummer. Erfaringerne fra skolerne viser desuden, at MobilMakker Ung risikerer at blive for kedeligt, 36 Idékatalog

37 Undervisning om sundhed hvis ikke eleverne får mulighed for at eksperimentere med hvordan Bo og Bibi reagerer, alt efter om indtastningerne er sunde eller usunde. MobilMakker Ung kan anvendes til at sætte sundhed på skoleskemaet men bør kombineres med det tilhørende undervisningsmateriale, som ligger på hjemmesiden Det er også en mulighed at koble Mobilmakker Ung med undervisningsforslagene i materialet Klar til Job, omtalt i forrige afsnit. Undervisning om sundhed Idékatalog 37

38 Lærerkompetenceudvikling Lærerkompetence -udvikling Lærernes motivation, viden og kompetencer En af USU projektets tre komponenter er kompetenceudvikling for lærere. Formålet med denne komponent har været at øge lærernes motivation til at beskæftige sig med sundhedsrelaterede temaer, og at give lærerne ny viden og nye kompetencer, der gør det lettere at støtte op om skolens aktiviteter på området. Man skal få ånden videre og ånden er lærerne, siger sundhedsguiden på Produktionsskolen k-u-b-a, idet hun understreger, hvor vigtigt lærernes engagement og motivation er for arbejdet med sundhed. Lærerne er elevernes primære kontakt i skolen, og de er derfor essentielle medspillere, når det handler om at skabe en sund skole. En af udfordringerne kan være, at nogle lærere opfatter det at beskæftige sig med sundhed som langt fra deres egen faglighed og måske også fra, hvad de mener, er skolens opgave. Projektets erfaringer viser dog, at mange lærere er interesserede i at få ny viden og i at deltage i kurser med sundhedstemaer. I projektet er der sket en udvikling i lærernes holdninger, og mange har fået en opfattelse af, at skolen har et ansvar for de unges sundhed. Kurser for lærere Lærerne er blevet undervist i Du bestemmer metoden med det formål at lære de kommunikative redskaber, som metoden indeholder, dvs. lytte aktivt, kommunikere på en anerkendende måde og blive bevidst om at finde elevernes ressourcer. Mange lærere har givet udtryk for, at de har haft glæde af kurset og opnået en mere positiv kontakt med eleverne. På samme måde har kurset i konflikthåndtering givet lærerne umiddelbart anvendelige redskaber. På alle skoler er lærere blevet uddannet i motionskonceptet Move On og kan nu lave bevægelsesaktiviteter i timerne efter behov. 38 Idékatalog