Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm
|
|
- Patrick Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm Indhold 1. Evalueringsdesign Forsøgets kontekst og aktører Konklusioner Elevvurderinger Lærervurderinger Netværksmøder for lærerne It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget Andre evalueringer Anbefalinger og opmærksomhedsfelter Bilag 1 Elevvurderinger fra tre klasser Bilag 2 Lærervurderinger fra tre lærerteams Bilag 3 It-afdelingens tekniske problemstillinger Forfatterne: Hans Jacob Binzer, CFU-leder, Master of Education, cand.mag. Kirsten Lenz, pædagogisk konsulent CFU, koordinerende skolebibliotekar BRK Aase Wodstrup Jensen, projektleder CFU, Master i it og læring Vi skylder de to afdelingsledere Alexander Juhl og Annika Bayskov stor tak for deres indsats med at gennemføre evalueringssamtaler og interview på afdelingsskolerne Åvang og Nexø. Februar 2013 Side 1 af 1
2 1. Evalueringsdesign Denne rapport indeholder en kvalitativ evaluering af et forsøg med ipads i tre folkeskoleklasser i Bornholms Regionskommune efteråret 2012 baseret på Strukturerede samtaler med elever Fokusgruppeinterviews med lærere Erfaringsopsamling på netværksmøder for involverede lærere Evalueringen bekræfter projektejerens hypoteser ved brug af tablets i undervisningen, der fremgår af projektoplægget: 1. Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multifunktionalitet 2. Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 3. Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Projektoplægget fremhæver herudover, at formålet med forsøget er at undersøge evt. opfyldelse af de fire læringsmål under Fælles Mål, der er opstillet i Faghæfte 48 som fire temaer: Informationssøgning og - indsamling Produktion og formidling med inddragelse af tekst, billeder og lyd Analyse forholde sig kritisk til medierne og deres indhold Kommunikation, videndeling og samarbejde Før projektstart har vi desuden spurgt til deltagende læreres egne forventninger. Ud over denne rapport producerer de tre deltagende lærerteams en kort virtuel præsentation af deres erfaringer på max. 10 min. som supplerende evaluering og erfaringsformidling. Links til virtuelle præsentationer: Åvang - 1. klasse Aaker 8. klasse Nexø ældste modtageklasse Se linket på I projektoplægget anføres nogle tekniske udfordringer, og der stilles spørgsmål om itadministrationens adressering af pædagogiske ønsker og brugen af tablets. Den kommunale it-enhed redegør selvstændigt i afsnit 7 og bilag 3 for deres vurderinger. Endelig inddrager vi nogle andre erfaringer med brug af ipads i undervisningen for at perspektivere denne evaluering. Side 2 af 33
3 2. Forsøgets kontekst og aktører Projekter er blevet til på baggrund af et ønske i Bornholms Regionskommune om at afprøve tablets i få, udvalgte klasser efter motiveret ansøgning for at kunne danne sig nogle erfaringer før evt. mere omfattende dispositioner. Pga. en begrænset økonomisk ramme og vurderingen af anvendelsesmulighederne på beslutningstidspunktet blev ipad valgt som den eneste tablet. I alt 12 klasser søgte om deltagelse. En styregruppe under kommunen udpegede følgende tre klasser til at afprøve Apples tablets (ipads) i efteråret 2012: Fra udskoling: Hans Rømer Skolen, afdeling Aaker, 8.a: med temaet "ipad i skolen - en mulighed for fleksibel og dynamisk læring" (30 ipads). Fra indskoling: Rønneskolen, afdeling Åvang, 1. klasse med 50 elever med temaet "Tværfaglige værksteder" (31 ipads). Fra specialområdet: Paradisbakkeskolens ældste modtageklasse i Nexø "ipads i modtagelsesundervisningen- digital hjælp til selvhjælp" (12 ipads). Der er ikke blevet lagt vægt på deltagende læreres it-kompetencer, men på deres motivation og ønsket om fordeling på klassetrin. Økonomi: Kommunen afsatte kr., der udelukkende blev anvendt til centralt indkøb af 80 ipads og decentralt køb af apps via redeemcards. De deltagende skoler har selv afholdt udgifter til lærernes tid til deltagelse, bl.a. til fire netværksmøder samt til supplerende udstyr til fremvisning for max. 300kr. Desuden er kr. bevilget af Børne- og Skolesekretariatet til evaluering. 3. Konklusioner Under forsøg fokuserer deltagerne som regel mere målrettet og arbejder mere intensivt. Derfor kan forsøgsrapporter ofte dokumentere successer. Alligevel må vi fastslå, at resultatet af de afviklede forsøg med ipads har været uhyre positive set i forhold til både de centralt fastlagte, tværfaglige mediemål for grundskolen og set i forhold til de lokalt formulerede hypoteser, der ellers på forhånd var positive. Der er fra deltagerne udvist en begejstring og tilkendegivet et stærkt ønske om også fremover at kunne anvende ipads eller evt. alternative tablets på baggrund af deres gode erfaringer. Forsøget har kun indeholdt ipads. Derfor kan vi ikke sige noget om andre tablets, men kun bedømme ift. pc, hvor ipad klart foretrækkes som undervisningsredskab. Det gælder ubetinget i indskoling og modtagelsesklasse og delvist ift. 8.klasse. Der er ikke et ønske om at fravælge adgangsmulighed til pc. Konklusionerne udfoldes og dokumenteres gennem de følgende afsnit og ikke mindst i de tilhørende bilag. Det mest iøjnefaldende og også forventede resultat er den lette tilgængelighed i form af hurtig og let opstart, intuitiv anvendelse og handy størrelse. Det gælder også en betydelig multifunktionalitet, hvor foto, film, lyd, tekst og redigering er til rådighed i en og samme lette device. Uventede sidegevinster har været muligheden for flere fysiske læringsrum inkl. udelæring, et oplevet bedre indeklima og anvendelse af differentierede læringsstile. ipad en tilbyder Side 3 af 33
4 både taktil, auditiv og visuel adgang til læring. Det har også været lettere for flere elever at fremlægge pga. ipad en som mellemled. Undervisningen har derfor fungeret mere inkluderende, ikke kun ift. elever med særlige behov som fx modtagelsesklassen, men generelt. Overraskende for mange deltagere er, at der næsten ikke har været problemer med skader, tyveri og teknisk anvendelse. Lærerne har derfor kun haft behov for meget lidt bistand udefra. Det står i modsætning til it-afdelingens vurderinger, der bl.a. skriver at anvendelsen af ipads vil kræve ekstra ressourcer til support jf. afsnit 7 og bilag 3. Begge parter er dog enige om at velfungerende adgang til trådløst net er essentielt. Sikkerhedsmæssigt er der som hos mange andre itadministrative enheder med skoler divergerende behov. Læringsudbyttet kan vi kun vurdere indirekte. Vi har heller ikke karakterer eller test som empirisk materiale. Men vi har nogle kvalitative vurderinger fra lærere og elever, der peger på, at de har oplevet større udbytte. Lærerne kan vurdere udbytte i forhold til deres tidligere erfaringer med samme læringsmål. Eleverne kan vurdere ift. andre erfaringer med undervisning og en bevidsthed om læring, som nogle elever kan udtrykke. Øget effektivitet af undervisningstiden opnås, fordi spildtid reduceres gennem tilgængeligheden. Motivationen har været høj, ikke kun pga. øget tilgængelighed men også fordi så mange muligheder personligt og socialt er tilbudt gennem mediet til undervisning og private formål. ipad en er bragt med hjem, og fritid og forældre har i høj grad været inddraget, samtidig med at tunge tasker er reduceret. Det har været mest overbevisende i modtagelsesklassen, dernæst for indskolingen og knapt så tydeligt i 8.klassen. Den motiverende og lette produktion og bearbejdning af stof har fremmet evnen til at dokumentere og formidle, og dette har bidraget til læringsudbyttet. Den deltagende lærerprofil vurderer vi som den gode fagdidaktiker, der er langt fra at være teknologifikseret forstået som en dedikeret bruger af it-udstyr. Når vi sammenholder lærerforventningerne med afviklingen af forsøget, kan vi konstatere, at undervisningen har været planlagt og styret ud fra fagdidaktiske kriterier (fx sprogværksteder i indskoling), idet mål og indhold er forhåndsvalgt, mens arbejdsformer har udviklet sig. Det giver også anledning til at tro på, at en bredere anvendelse og gennemslagskraft i undervisningen er mulig, hvor det digitale værktøj fremmer en pædagogisk proces. I forhold til de centrale tværfaglige fælles mål for it- og mediearbejdet i grundskolen: 1) informationssøgning og indsamling, 2) analyse, 3) produktion og formidling samt 4) kommunikation, videndeling og samarbejde, har mål 1, 3 og 4 været i fokus i de tre forsøg. Analysedelen ser ikke ud til at være prioriteret, men kan naturligvis være foregået i andre sammenhænge. Der er under alle omstændigheder tale om en massiv forøgelse af medieproduktion og kommunikation og samarbejde. Informationssøgning har ikke været prioriteret i indskolingen inden for forsøgsperioden, men samlet set er der alligevel også her tale om en betydeligt øget vægt ikke mindst pga. den lettere tilgængelighed. Gennem de tværfaglige mål er de faglige mål samtidig fremmet. Når eleverne i højere grad har skullet bearbejde og formidle stof, øges deres læringsudbytte. I forhold til en debat om teknologi, udstyr og læring kan det noteres, at anvendelsen af ipads har dannet ramme for et betydeligt øget samarbejde og en videndeling mellem elever indbyrdes, lærere indbyrdes og mellem elever og lærere, både i formelle og uformelle læringsrum. Der har været en umiddelbar nysgerrighed parret med et reelt behov og ønske Side 4 af 33
5 om at kommunikere indbyrdes og en social aktivitet på tværs af gængse relationer. Den har ikke været der tidligere på samme niveau. Den personlige device har fremmet en social interaktion frem for at være individualiserende og har medført stor ansvarsfølelse. Der spores også en klar bevidsthed om, hvad der er af privat karakter, og hvad der vedrører undervisning, selvom begge dele rummes eller måske netop derfor! Hvor meget der skyldes forsøgssituation og nyhedsværdi, og hvor meget der skyldes dette digitale værktøj kan diskuteres, men effekten samlet set er betydelig og vil i et vist omfang være vedvarende. 4. Elevvurderinger Se samlet oversigt i bilag 1. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet Eleverne udtrykker, at det er lettere at bruge ipad end pc til fx søgning på nettet. Den hurtige opstartstid opfattes også som noget meget positivt. At ipad er mobil og ikke kræver hyppig tilslutning til strøm opleves også som en fordel. Eleverne giver også udtryk for, at ipad en giver nogle muligheder for en anden undervisningsform. Fordelene ved at have alt undervisningsmateriale samlet på et sted fremhæves også. Nexø: en ipad er nem at bruge, nemmere end en PC Nexø: det er nemmere når man skal lave film, at alt er samlet på ipad en Nexø: det er rart at man kan sidde på sin plads og har ipad en, den er også nem at tage med hurtig opstartstid ingen problemer med strøm, som der ville være til tilsvarende antal pc er vi har brugt smart boardet til fremvisning mere end før vi fik ipad, men ikke i stort omfang alting er i ipad en, rart ikke at slæbe bøger med frem og tilbage nemmere at aflevere opgaver til læreren via mail end på papir Side 5 af 33
6 Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 I elevvurderingerne kan vi iagttage, at der er forskel på læringsudbyttet afhængig af klassetrin, elevernes sproglige forudsætninger og erfaringer. Nexø: eleverne oplever, at de er blevet meget bedre til dansk både skriftligt, mundtligt og i forhold til læseforståelse Nexø: eleverne har brugt forskellige ordbøger, flere har selv fundet løsninger, som var anderledes end det lærerne havde foreslået Åvang: alle eleverne oplevede, at de var blevet dygtige til at spille musik på ipad en, og de fleste oplevede også at ipad en havde hjulpet dem til at blive dygtige til at læse og regne der er delte meninger om læringsudbyttet, men enighed om at det er sjovere at lære med en ipad Hypotese 3 Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og PC Eleverne giver udtryk for, at det at hjælpe hinanden og arbejde sammen både om spil og læring er meget positivt. De store elever nævner, at ipad en kan bevirke, at man bliver mindre social. I et vist omfang er IntoWords blevet brugt som kompenserende værktøj. I forhold til eleverne i modtageklassen, som kun behersker meget lidt dansk har ipad en fungeret som ordbog. Nexø: eleverne har arbejdet både alene men også sammen omkring ipad en, de synes det har været spændende at skulle hjælpe hinanden Åvang: næsten alle elever i 1. klasse syntes det var godt at arbejde sammen om én ipad det er for nemt at lukke sig inde med sin ipad i stedet for at snakke med andre Nexø: nogle af eleverne har været meget glade for at bruge IntoWords, andre har brugt andre oplæsningsværktøjer Side 6 af 33
7 Nexø: alle elever har brugt Google billeder til at finde og sætte billeder på ord som de ikke forstod eller som de gerne ville forklare til kammerater og lærere 5. Lærervurderinger Resultater fra fokusgruppeinterviews med lærerne på de tre skoler. Se samlet oversigt i bilag 2. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet. Lærerne vurderer, at der har været store fordele ved at bruge ipad frem for pc. Der har dog også været ulemper. Fx oplevelsen af at mangle de kendte undervisningsmaterialer. Det fremhæves dog også, at der er god mulighed for at bruge varieret og helt aktuelt undervisningsmateriale. Det fremhæves, at der måske er en gevinst i forhold til miljø- og arbejdsmiljø, fordi der spares print, og fordi en ipad er meget støjsvag i forhold til en pc. Lærerne giver udtryk for, at den nemme tilgang til multimedieproduktion giver nye muligheder i undervisningen. I det hele taget har ipad en åbnet for større variation af undervisningsformerne, ikke mindst hvad angår graden af elevaktivitet og samarbejde. Samtidig betyder muligheden for at inddrage ipad i en fremlæggelse, at eleverne ofte føler sig mere trygge og derfor i højere grad tør stå frem. Nexø: der har ikke, som ved brug af pc er, været brug for at inddrage IKT-vejlederne på skolen pga. fejlmeldinger ved udstyret/problemer med at logge på netværket Nexø: ipad en gør undervisningen mere mobil og åbner mulighed for mere spontanitet ingen besværlig logistik med at booke pc er, dvs. mulighed for at være mere spontan ingen spildtid med at bevæge sig fra klassen til computerrummet mere aktuelt materiale og e-bøger har været et plus sparer print, miljøvenligt hvis eleverne havde haft hver sin bærbar, vil støjen fra pc en og blæseren være voldsom", " dårligt for indeklimaet, og der ville være praktiske udfordringer med ledninger og tilstrækkelig adgang til strøm. Side 7 af 33
8 Åvang: det har givet nye muligheder og let adgang til layoutdelen, film og kamera, som for indskolingsbørn er vigtigt men tit er begrænset af, at det er svært at hente kamera, ledninger, mikrofoner og alle de der ting. Jeg synes, der har åbnet sig nogle nye døre eleverne har været mere aktive og kunnet samarbejde ved at komme med forskellige input, og der har været en ligeværdig dialog mellem lærer og elever eleverne byder også ind med forslag højere grad af fremvisning af elevprodukter via smartboardet. Eleverne er trygge ved at fremlægge fra ipad, men meget mere tilbageholdende, hvis de fx skal skrive på tavle Åvang: hele den mundtlige dimension har den også været bedre til med små børn, ikke? Der er rigtig mange små børn, der ikke kan lide at stå foran 50 børn og sige noget, men med ipad en var det ikke noget problem. De får et andet forhold til det at skulle fortælle, men at skulle formulere sig, så man kan forstå det" mere arbejde ude af klassen, fx ved læsning og skrivning eller fremlæggelse i grupper. Kunne hurtigt etableres, hvor man fx har sagt: 10 minutter og så mødes vi alle igen Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 Lærerne vurderer, at eleverne har lært mere i forsøgsperioden end ellers. Læringen går hurtigere og eleverne er mere motiverede, også for at arbejde videre hjemme. Samtidig indbyder muligheden, for at eleverne ser sig selv på film, til en højere grad af refleksion over såvel det faglige stof som over elevens tilgang til det. Åvang: eleverne blev styrket mundtligt med brug af tabletten, da de filmede dukketeater mv., og netop fordi det var gennem tabletten, så oplevede de ikke samme generthed. Lærerne så også en større refleksion hos eleverne, når de kunne se sig selv på film, hvor de blev opmærksomme på, hvordan de selv gjorde film har været brugt i forbindelse med matematik, hvor eleverne har filmet deres diskussion af problemløsning, og derefter har klassen kunnet reflektere over, hvordan de forskellige grupper har grebet det an. Via ipad har optage- og fremvisermediet været lige ved hånden Side 8 af 33
9 mediet har styret undervisningens indhold, ikke undervisningens mål. Altså samme faglige mål, men en anden tilgang til arbejdet, men emnerne blev valgt med ipad en for øje læringsudbyttet kan være hæmmet af, at der i opstartsfasen er gået tid med det tekniske til gengæld har fx matematikundervisningen været mere kreativ og eksperimenterende eleverne har lært strategier i forhold til at anvende ipad en jf. Faghæfte 48 Hypotese 3 Øget inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Lærerne vurderer, at brug af ipad har styrket de svage elever i læse- skriveprocessen. Den har fungeret som billedordbog for tosprogede elever og i en vis udstrækning også som støtte i fremmedsprogsundervisningen for svage elever. Det har også været enklere at differentiere undervisningen, fordi man via forskellige apps har kunnet give forskellige tilgange til samme emne. I fremmedsprogsundervisningen har der også været god mulighed for at differentiere via netbaserede interaktive læringsressourcer. Med ipad en har det desuden været nemt at tage højde for elevernes forskellige læringsstile, hvilket fremmer inklusionen. IPad en giver mulighed for fysisk aktivitet og udelæring. Nexø: ipad en har fungeret som et kompenserende værktøj i og med eleverne har benyttet den som skrive- og læsestøtte Nexø:...eleverne har brugt billedsøgefunktionen i Google som ordbog billeder har kunnet inddrages i fremmedsprog til forklaring og udvidelse af ordforråd Nexø: det har været nemmere at differentiere undervisningen, da de mange forskellige apps er blevet benyttet som værkstedsarbejde. Dette har givet mulighed for at give forskellige indgangsvinkler til samme emne interaktive øvelser i fx grammatik giver differentieringsmuligheder Side 9 af 33
10 Åvang: der var der en super mulighed for dem, der syntes, det var lidt svært. De kunne indtale en lyd, så deres bog, hvor der kun står to ord på hver side, kan være lige så god. Så ligger der en speak bagved, som fortæller nogle ting"..."egentlig har vi ikke tænkt inklusion, men den har været inkluderende. Åvang: du behøver ikke sidde stille, du kan stå op, bevæge dig, så på den måde tilgodeser den jo rigtig mange. Åvang: du sidder aldrig statisk med en ipad, du skifter hele tiden positioner, de går med den, ligger på gulvet det kan de faktisk godt blive, når de sidder ved en computer, nogle bliver helt stive og nogle får hovedpine. Åvang: den har fået os til at gøre noget mere ved udelæring, som vi egentlig gerne ville, men kunne være lidt svært med de små. Den har jo det med, at de bare er drønet ud QR-koderne, hvor de har kunnet nogle andre ting sømbrættet, hvor den har fungeret som dokumentation, de har selv kunne dokumentere det har været en lettelse for os, at vi ikke hele tiden skulle ud for at se hvad de har lavet 6. Netværksmøder for lærerne CFU har før projektstart gennemført to opstartskurser og gennem forsøgsperioden afviklet fire netværksmøder à to timer for de involverede lærere og afdelingsledere. Formålet har dels været at give tips og tricks og udveksle erfaringer om nyttige apps, udfordringer og muligheder, dels at udveksle erfaringer om brugen af apps og didaktiske forhold ved brugen af ipads. CFU s pædagogiske konsulent og it-supporter har bl.a. på denne måde faciliteret processen gennem forsøgsperioden. Da de tre deltagende klasser var fordelt på indskoling, udskoling og modtageklasse og dermed en forskellig didaktisk kontekst, har værdien af den indbyrdes udveksling af undervisningserfaringer mellem de tre involverede lærerteams været begrænset. Evalueringen har alligevel fremhævet stor nytteværdi af netværksmøderne pga. mange gode råd og refleksioner. Samtidig har det givet nogle førstehåndsindtryk af lærernes erfaringer med brugen af ipads, som vi her vil gengive i hovedtræk baseret på mødereferater og lærernes skriftlige tilbagemelding. Teknisk/organisatorisk: Lån/brug af ipad bør være på helårsbasis, helst permanent til eleven og ikke for en måned eller halvår. Den er et samlet redskab og lager Kapacitet ønskes af nogen på 32 GB frem for 16 Der skal være et stabilt fungerende netværk med adgang til ipads og ekstra udstyr til fremvisning fra ipad. Skolerne har i vidt omfang klaret sig selv teknisk og følt sig mere uafhængig af itafdeling, hvilket er oplevet positivt Side 10 af 33
11 8. kl. oplevede problemer med koblingsmuligheder til print og pc. Nexø med Dropbox og SkoleIntra. Mangler muligheden for at bruge flash og CD-ord Forbavsende få problemer mht. skader, opladning, deling mellem begge indskolingsklasser osv. I starten visse problemer med forældreunderskrifter. I SFO undlades ipad bl.a. pga. frygt for tyveri Der skal være et ønske og en motivation til stede på skolen og hos lærerne for at anvendelsen af tablets bliver succesfuld Videndeling/samarbejde Både mellem lærere indbyrdes, elever indbyrdes og mellem lærere og elever har der været markant stigning i videndeling om både indhold, form og teknik samt større social interaktion ifm. brugen af ipads og diverse apps, programmer og fildeling. I 8. kl. var der et problem med dårligere interaktion med de andre 8. klasser, fordi de ikke havde ipads. I modtageklasen var det omvendt. Her blev de bedre integreret, fordi de kunne bruge dem som værktøj ved kommunikation, og de havde noget at byde på Forældrene blev inddraget i højere grad end normalt, da de bl.a. kunne se og følge elevproduktioner og også kommunikere gennem SkoleIntra (logbøger på ElevIntra). De har over en bred kam været meget positive over for brugen af ipads Elevaktivitet/motivation Fra start oplevedes meget større elevengagement og aktivitet. En væsentlig årsag er, at eleverne havde adgang til ipad en døgnet rundt og kunne bruge den til flere formål. Eleverne oplevede brugen af ipad lettere end pc. De fandt selv redskaber og muligheder, gik ikke i stå og opgav ikke så let. Men også at variationen og adgangen til læringsressourcer blev større. Brugen af tablets inviterer til større grad af lyst til at eksperimentere med tekst, lyd og billede. Fx kreative forfilm i 8. kl. Der kunne dog også i 8.kl. konstateres hos visse en medietræthed, fordi så meget skulle afprøves. Dette gjaldt på ingen måde de to andre klasser, der ikke kunne få nok. Læringsudbytte/inklusion Lærerne opfattede generelt læringen som forøget, men selvsagt på forskellig baggrund. Indskoling. Fx i musik gennem variation af instrumenter og akkordanvendelse med let tilgang og forståelse af puls/rytmik. I dansk pga. flere tekster og lettere og mere inspirerende skrivning, fortælle- og præsentationsformer. Der blev med ipad lagt større vægt på æstetiske udtryksformer. Værkstedsarbejdet gav flere valgmuligheder for arbejdsformer 8. kl. /udskolingen. I matematik kunne kompetencemål nås til den mundtlige prøve gennem arbejde med præsentationer. I 8. kl. oplevedes generelt større selvstændig tænkning og arbejde i geografi og samfundsfag, meget hurtig søgning med mulighed for sammenligning af flere kilder. En anden lærer fremhæver: "Eleverne er mere aktive på godt og ondt. Det stiller krav om mere struktur, mere klasseledelse. Vi skal sikre både åbne og lukkede ipad-sessioner". Side 11 af 33
12 Engelsk grammatik blev klaret på flere niveauer, dvs. differentieringsmuligheder. Der blev tænkt fra flere vinkler og prøvet flere programmer. Eleverne ville gerne fremlægge og var mere kreative. IPad en fungerede som "skjold" ved generthed Modtageklasse: Brugen af udvalgte apps sikrede, at læringsmål blev nået meget hurtigere. Gennem Google Translate kom eleverne hurtigt i gang med at kommunikere. Det var kommunikationsbehovet, der var drivkraft i deres hurtige fremskridt og arbejde med ipad en. Eleverne skabte selv materialer. De fik erfaringer og bearbejdede i stedet for omvendt. Selv uden pc-kendskab kunne de let bruge ipads, og de kunne endda overhale danske elever i brug af digitale værktøjer. IPad en fungerede som et kompenserende værktøj 7. It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget 1 Se også bilag 3. Følgende spørgsmål er stillet fra sekretariatet ifm. med evalueringen: Er det muligt med kommunens nuværende programmer, viden, retningslinjer og regler at anvende tablets i forhold til de pædagogiske ønsker? Et samlet svar må blive nej, når der på nuværende tidspunkt kun er testet med ipad s. Hvordan situationen vil være med en tablet med f.eks. Windows 8, kan IT ikke umiddelbart svare på, men det vil helt sikkert være lettere at anvende alle de ressourcer der allerede nu er stillet til rådighed på UV-nettet. IT - afdelingen skal afklare nye enheders tilknytningsforhold. F.eks. om tablets falder i kategorien PC eller telefon eller der fx bør oprettes en kategori: tablets og hvad med smartphones? Tablets bør betegnes som en PC, da det er ønsket at man tilgår de samme ressourcer som fra en PC. IT - afdelingen skal vurdere hvilke produkter og ressourcer, der skal til (som det er nødvendigt, at It-afdelingen stiller til rådighed) for at imødekomme de pædagogiske ønsker og om det er muligt indenfor de nuværende rammer? Som det fremgår af alle vores problemstillinger ved brug af tablets i BRK, kan ITafdelingen ikke uden yderligere ressourcer og hjælpeværktøjer, opfylde de krav der åbenlyst vil blive ønsket fra den pædagogiske side. 8. Andre evalueringer CFU i København har udlånt ipads til skoler i 2012, hvor involverede konsulenter har høstet erfaringer. Vi kan henvise til CFU København og CFU Sjællands hjemmeside med nærmere information: Vi har på Bornholm haft besøg fra konsulent i Odder Kommune, hvor alle elever får ipads. En entydig erfaring i begge sammenhænge er, at der sker en massiv udvikling i retning af, at 1 Dette afsnit er udarbejdet af it-afdelingen i Bornholms Regionskommune jan De tekniske problemstillinger ses i bilag 3. Side 12 af 33
13 eleverne bliver medieproducenter ikke kun individuelt men også som led i kollektive processer og dermed medskabende ift. søgning, bearbejdning og formidling af viden. Læringsudbyttet fremmes ikke så meget gennem didaktiserede it-læringsressourcer, men gennem den bearbejdning af viden eleverne gennemfører ved at formidle vha. ipad ens multifunktionelle muligheder. En nylig rapport " ipad Scotland Evaluation" fra The Faculty of Education, The University of Hull, 2012 tager udgangspunkt i empirisk materiale fra 8 skoler og bygger på både kvalitative og kvantitative materialer. Rapporten ser ud over brugen i skolen også på forældrenes engagement og syn på teknologiens brug hjemme i forbindelse med lektierne mm. Deres resultater er meget genkendelige både ift. vores erfaringer på Bornholm og ud fra de andre erfaringer i Danmark, vi har hørt om. Vi klipper derfor nogle hovedindtryk ind her, som udmærket supplerer og kondenserer vigtige pejlemærker for vurderingen af brug af ipads. 10 highlights fra rapporten: 1. ipads som personligt læringsdevice understøtter (og opfordrer) lærerne i at tilrettelægge mere alsidige læringsaktiviteter 2. Det, at ipads blev iscenesat som personlige læringsdevices, har været den mest afgørende faktor for succesfuld brug i undervisningen 3. Lærernes personlige og tidlige brug af ipads har mindsket modstanden mod teknologien 4. Teknologien krævede minimalt instruktion (både elever og lærere) i forbindelse med brugen 5. ipads fremmede samarbejde mellem lærere og elever 6. Eleverne begyndte at vurdere og hjælpe kammerater uden intervention fra læreren 7. Software og apps understøtter peer-to-peer samarbejde 8. Forældre involverede sig mere i elevernes skolearbejde og så at deres børn var mere motiverede til at lave lektier % af eleverne mente, at de vha. ipad en lærte mere og havde lettere ved at lære svære ting 10. Myndighederne og it-afdelinger udtrykker bekymring ved esafety-issues (datasikkerhed) 9. Anbefalinger og opmærksomhedsfelter Brugen af ipads kan anbefales på alle niveauer. Skolerne skal derfor kunne håndtere adgang. Gevinsten ligger bl.a. i, at det er en personlig device med mulighed for all round anvendelse også derhjemme og dermed udvidet undervisningstid. Forsøget i indskolingen viser dog, at det også kan fungere ved en fordeling mellem to elever Det kan være hensigtsmæssigt i mindre skala at afprøve fx en tablet med Windows 8 styresystem til undervisningsbrug, dels med henblik på at vurdere brugervenlighed og funktionalitet og dels for at undersøge om de undervisningsressourcer, som pt. er tilgængelige på skolernes pc er, også vil være praktisk anvendelige på tabletten. Fx kan itrygsæk ikke helt undværes pt. pga. den udbredte anvendelse af CD-ord Classmate-pc udviklet til de små klasser med vægt på dansk/matematik og hårdførhed kan vi ikke umiddelbart se er nødvendige, da ipads har betydeligt større funktionalitet. Indskolingsforsøget har desuden vist, at ipads ikke har været skadesramte eller svære for elever at betjene Side 13 af 33
14 Periodevis udlån kan ikke anbefales, da erfaringerne viser, at fordele begrænses. Det er et multifunktionelt pædagogisk redskab, der vedvarende sættes i spil. Det er både lager og værktøj og har fagdidaktisk betydning. Det personlige ansvar hos elever og lærere svækkes, når de kun har begrænset rådighedstid Der skal pt. især i udskolingen stadig være adgang til pc pga. relevante programmer og printmulighed Skolerne vurderes fremover at skulle håndtere adgang til mange forskellige typer devices, som eleverne har og som kan spare på skolens udgifter. " Bring your own device". Det er vigtigt, at der er mulighed for at have adgang til "skyen" Cloud Computing aht. filhåndtering, fx gennem Dropbox, ligesom der skal være let adgang til at bruge netbaserede læringsressourcer, både didaktiserede og funktionelle (fx web 2.0 værktøjer) Der bør sikres en konstruktiv dialog mellem kommunens it-afdeling og skoler, da der tilsyneladende er stor divergens mellem it-afdelingens opfattelse af problemer og lærere og elevers. Anvendelse af central support kan optimeres, da der beskrives mindre behov for teknisk assistance lokalt. Til gengæld skal der sikres hurtig, stabil og tilstrækkelig netadgang. Sikkerhed skal vurderes, så læringssituationer kan adskilles fra administrative hensyn Ved særskilte økonomiske bevillinger til tablets eller andre digitale værktøjer bør der være et motiveret ønske på forhånd fra deltagerne for at sikre ejerskab og engagement, sådan som det også er sket i dette tilfælde fra Bornholms Regionskommune Et decentralt ansvar for valg af udstyr kan i det hele taget anbefales pga. motivation og sikkerhed for implementering hos lærere og elever. Side 14 af 33
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske
Læs merewww.ollerupfriskole.dk
Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereAfprøvning af Tablets evaluering
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Evaluering af afprøvningen af tablets på seks skoler NOTAT Dato: 27. maj 2013 Af: Peter Dam Larsen Bilag 1: Afprøvning af Tablets evaluering J. nr. 27.00.00A00
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereSammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007
Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereRegeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.
Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD
DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereSønderborg Handelsgymnasium Business College Syd. Samlet rapport
Elevtrivselstrivselsundersøgelse Sønderborg Handelsgymnasium Business College Syd Samlet rapport Der har deltaget i alt elever ud af mulige. Det giver en fin samlet svarprocent på 8,. Samlet har undersøgelsen
Læs mere1 of 5 14-11-2011 21:06
1 of 5 14-11-2011 21:06 Du har nu som elev i 1a i nogle måneder været en del af forsøget med at bruge som et dagligt værktøj i undervisningen. For at få indblik i dine erfaringer med brugen af bedes du
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereSTRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14
STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereSammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007
Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSelvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.
Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret juni 2018. 1 Digital strategi for Paddehatten I Paddehatten arbejder vi med digitale medier. Vi har ipads på alle stuer, vi har projektorer, miniprojektorer, touchskærm
Læs mereFaktaoplysninger. Pædagogisk leder Sjelborg Børnehave. Navn Mie Rasmussen Lisbeth Klemmensen. Billede
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2015... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Eget indsatsområde: Kreative udtryksformer (april 2015 april 2016)... 8 2 Faktaoplysninger
Læs mereKære forældre... TJEKTASKEN.NU
Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2012/2013
Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereDe følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere,
De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere, notebooks, smartphones, tablets, mobiltelefoner uden internetadgang,
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på Nordby Skole. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen 3 2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 4 2.1 Tilfredsheden
Læs mereØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014
ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For
Læs mereSvendborg Gymnasium & HF
Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,
Læs mereHavde du erfaring med ipad inden du begyndte i 1a? Ingen erfaring 9 50% Lidt erfaring 6 33% En hel del erfaring 3 17% Stor erfaring 0 0%
1 of 12 14-11-2011 20:33 svar Se komplette svar Havde du erfaring med ipad inden du begyndte i 1a? Ingen erfaring 9 50% Lidt erfaring 6 33% En hel del erfaring 3 17% Stor erfaring 0 0% Føler du dig i dag
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereEvaluering af elektroniske læremidler
Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereProgrammering i folkeskolen
Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede
Læs mereSvendborg Gymnasium og HF
Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereUMV Sjørringvold Efterskole
UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereTalegenkendelse. Indhold. Teknologien
Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse
Læs mereVarde Handelsskole og Handelsgymnasium HG
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Varde Handelsskole og Handelsgymnasium - HG Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Varde
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereMarie Kruses Skole Gymnasium
Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereWorkshop om digitale fortællinger og multimodal formidling
Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereCampus Vejle HHX 3. årgang
Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten
Læs mereAnsøgninger - indkøb af IT-devises 3
Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. 2019 PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener....
Læs mereIndhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre
ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs merePolitikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017
Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereDIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017
DIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017 IT på Fredensborg Skole IT-handleplanen har til formål at sikre, at alle elever får de nødvendige IT-kompetencer. IT og medier er et tværgående
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereOdder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.
Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2012
Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole
Læs mereSÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING
SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereAnsøgninger - indkøb af IT-devises 2
Ansøgninger - indkøb af IT-devises 2 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad 4-6 år
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereCAMPUS BORNHOLM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S
CAMPUS BORNHOLM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S OVERORDNEDE RESULTATER Svarprocent: 8 (77 besvarelser ud af 904 mulige) Trivselsindeks: 68 [LG - 71] Højeste indeks: MOBNING,
Læs mereDIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang
DIGI-TRYG Gør eleverne i stand til at færdes trygt på nettet. Fag og mål Dansk, indskoling (0.-3. klasse). Kommunikation It og kommunikation. Omfang Forløbet strækker sig over 6 lektioner á 45 minutter.
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen november 2010
Elevtrivselsundersøgelsen november Frederikshavn Handelsskole - EUD Elevtrivselsundersøgelse Spørgsmål : Er du kvinde eller mand? Base Kvinde, Mand, Spørgsmål : Hvor gammel er du? Base Skriv din alder:,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereCampus Vejle HHX 2. årgang
Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på skolerne i Frederikssund Kommune KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereTRADIUM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S
TRADIUM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S OVERORDNEDE RESULTATER Svarprocent: 9 (1080 besvarelser ud af 1182 mulige) Trivselsindeks: 70 [SG - 70] Højeste indeks: MOBNING, CHIKANE,
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereØget brug af IT på Firehøjeskolen.
Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereSkabelon til slutrapport
Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereStatus på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015
Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Baggrund: lederne blev spurgt om at give en hurtig og kort tilbagemelding på brugen af I-pads i deres skoler ved at svare på følgende spørgsmål:
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mere