Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm"

Transkript

1 Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm Indhold 1. Evalueringsdesign Forsøgets kontekst og aktører Konklusioner Elevvurderinger Lærervurderinger Netværksmøder for lærerne It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget Andre evalueringer Anbefalinger og opmærksomhedsfelter Bilag 1 Elevvurderinger fra tre klasser Bilag 2 Lærervurderinger fra tre lærerteams Bilag 3 It-afdelingens tekniske problemstillinger Forfatterne: Hans Jacob Binzer, CFU-leder, Master of Education, cand.mag. Kirsten Lenz, pædagogisk konsulent CFU, koordinerende skolebibliotekar BRK Aase Wodstrup Jensen, projektleder CFU, Master i it og læring Vi skylder de to afdelingsledere Alexander Juhl og Annika Bayskov stor tak for deres indsats med at gennemføre evalueringssamtaler og interview på afdelingsskolerne Åvang og Nexø. Februar 2013 Side 1 af 1

2 1. Evalueringsdesign Denne rapport indeholder en kvalitativ evaluering af et forsøg med ipads i tre folkeskoleklasser i Bornholms Regionskommune efteråret 2012 baseret på Strukturerede samtaler med elever Fokusgruppeinterviews med lærere Erfaringsopsamling på netværksmøder for involverede lærere Evalueringen bekræfter projektejerens hypoteser ved brug af tablets i undervisningen, der fremgår af projektoplægget: 1. Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multifunktionalitet 2. Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 3. Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Projektoplægget fremhæver herudover, at formålet med forsøget er at undersøge evt. opfyldelse af de fire læringsmål under Fælles Mål, der er opstillet i Faghæfte 48 som fire temaer: Informationssøgning og - indsamling Produktion og formidling med inddragelse af tekst, billeder og lyd Analyse forholde sig kritisk til medierne og deres indhold Kommunikation, videndeling og samarbejde Før projektstart har vi desuden spurgt til deltagende læreres egne forventninger. Ud over denne rapport producerer de tre deltagende lærerteams en kort virtuel præsentation af deres erfaringer på max. 10 min. som supplerende evaluering og erfaringsformidling. Links til virtuelle præsentationer: Åvang - 1. klasse Aaker 8. klasse Nexø ældste modtageklasse Se linket på I projektoplægget anføres nogle tekniske udfordringer, og der stilles spørgsmål om itadministrationens adressering af pædagogiske ønsker og brugen af tablets. Den kommunale it-enhed redegør selvstændigt i afsnit 7 og bilag 3 for deres vurderinger. Endelig inddrager vi nogle andre erfaringer med brug af ipads i undervisningen for at perspektivere denne evaluering. Side 2 af 33

3 2. Forsøgets kontekst og aktører Projekter er blevet til på baggrund af et ønske i Bornholms Regionskommune om at afprøve tablets i få, udvalgte klasser efter motiveret ansøgning for at kunne danne sig nogle erfaringer før evt. mere omfattende dispositioner. Pga. en begrænset økonomisk ramme og vurderingen af anvendelsesmulighederne på beslutningstidspunktet blev ipad valgt som den eneste tablet. I alt 12 klasser søgte om deltagelse. En styregruppe under kommunen udpegede følgende tre klasser til at afprøve Apples tablets (ipads) i efteråret 2012: Fra udskoling: Hans Rømer Skolen, afdeling Aaker, 8.a: med temaet "ipad i skolen - en mulighed for fleksibel og dynamisk læring" (30 ipads). Fra indskoling: Rønneskolen, afdeling Åvang, 1. klasse med 50 elever med temaet "Tværfaglige værksteder" (31 ipads). Fra specialområdet: Paradisbakkeskolens ældste modtageklasse i Nexø "ipads i modtagelsesundervisningen- digital hjælp til selvhjælp" (12 ipads). Der er ikke blevet lagt vægt på deltagende læreres it-kompetencer, men på deres motivation og ønsket om fordeling på klassetrin. Økonomi: Kommunen afsatte kr., der udelukkende blev anvendt til centralt indkøb af 80 ipads og decentralt køb af apps via redeemcards. De deltagende skoler har selv afholdt udgifter til lærernes tid til deltagelse, bl.a. til fire netværksmøder samt til supplerende udstyr til fremvisning for max. 300kr. Desuden er kr. bevilget af Børne- og Skolesekretariatet til evaluering. 3. Konklusioner Under forsøg fokuserer deltagerne som regel mere målrettet og arbejder mere intensivt. Derfor kan forsøgsrapporter ofte dokumentere successer. Alligevel må vi fastslå, at resultatet af de afviklede forsøg med ipads har været uhyre positive set i forhold til både de centralt fastlagte, tværfaglige mediemål for grundskolen og set i forhold til de lokalt formulerede hypoteser, der ellers på forhånd var positive. Der er fra deltagerne udvist en begejstring og tilkendegivet et stærkt ønske om også fremover at kunne anvende ipads eller evt. alternative tablets på baggrund af deres gode erfaringer. Forsøget har kun indeholdt ipads. Derfor kan vi ikke sige noget om andre tablets, men kun bedømme ift. pc, hvor ipad klart foretrækkes som undervisningsredskab. Det gælder ubetinget i indskoling og modtagelsesklasse og delvist ift. 8.klasse. Der er ikke et ønske om at fravælge adgangsmulighed til pc. Konklusionerne udfoldes og dokumenteres gennem de følgende afsnit og ikke mindst i de tilhørende bilag. Det mest iøjnefaldende og også forventede resultat er den lette tilgængelighed i form af hurtig og let opstart, intuitiv anvendelse og handy størrelse. Det gælder også en betydelig multifunktionalitet, hvor foto, film, lyd, tekst og redigering er til rådighed i en og samme lette device. Uventede sidegevinster har været muligheden for flere fysiske læringsrum inkl. udelæring, et oplevet bedre indeklima og anvendelse af differentierede læringsstile. ipad en tilbyder Side 3 af 33

4 både taktil, auditiv og visuel adgang til læring. Det har også været lettere for flere elever at fremlægge pga. ipad en som mellemled. Undervisningen har derfor fungeret mere inkluderende, ikke kun ift. elever med særlige behov som fx modtagelsesklassen, men generelt. Overraskende for mange deltagere er, at der næsten ikke har været problemer med skader, tyveri og teknisk anvendelse. Lærerne har derfor kun haft behov for meget lidt bistand udefra. Det står i modsætning til it-afdelingens vurderinger, der bl.a. skriver at anvendelsen af ipads vil kræve ekstra ressourcer til support jf. afsnit 7 og bilag 3. Begge parter er dog enige om at velfungerende adgang til trådløst net er essentielt. Sikkerhedsmæssigt er der som hos mange andre itadministrative enheder med skoler divergerende behov. Læringsudbyttet kan vi kun vurdere indirekte. Vi har heller ikke karakterer eller test som empirisk materiale. Men vi har nogle kvalitative vurderinger fra lærere og elever, der peger på, at de har oplevet større udbytte. Lærerne kan vurdere udbytte i forhold til deres tidligere erfaringer med samme læringsmål. Eleverne kan vurdere ift. andre erfaringer med undervisning og en bevidsthed om læring, som nogle elever kan udtrykke. Øget effektivitet af undervisningstiden opnås, fordi spildtid reduceres gennem tilgængeligheden. Motivationen har været høj, ikke kun pga. øget tilgængelighed men også fordi så mange muligheder personligt og socialt er tilbudt gennem mediet til undervisning og private formål. ipad en er bragt med hjem, og fritid og forældre har i høj grad været inddraget, samtidig med at tunge tasker er reduceret. Det har været mest overbevisende i modtagelsesklassen, dernæst for indskolingen og knapt så tydeligt i 8.klassen. Den motiverende og lette produktion og bearbejdning af stof har fremmet evnen til at dokumentere og formidle, og dette har bidraget til læringsudbyttet. Den deltagende lærerprofil vurderer vi som den gode fagdidaktiker, der er langt fra at være teknologifikseret forstået som en dedikeret bruger af it-udstyr. Når vi sammenholder lærerforventningerne med afviklingen af forsøget, kan vi konstatere, at undervisningen har været planlagt og styret ud fra fagdidaktiske kriterier (fx sprogværksteder i indskoling), idet mål og indhold er forhåndsvalgt, mens arbejdsformer har udviklet sig. Det giver også anledning til at tro på, at en bredere anvendelse og gennemslagskraft i undervisningen er mulig, hvor det digitale værktøj fremmer en pædagogisk proces. I forhold til de centrale tværfaglige fælles mål for it- og mediearbejdet i grundskolen: 1) informationssøgning og indsamling, 2) analyse, 3) produktion og formidling samt 4) kommunikation, videndeling og samarbejde, har mål 1, 3 og 4 været i fokus i de tre forsøg. Analysedelen ser ikke ud til at være prioriteret, men kan naturligvis være foregået i andre sammenhænge. Der er under alle omstændigheder tale om en massiv forøgelse af medieproduktion og kommunikation og samarbejde. Informationssøgning har ikke været prioriteret i indskolingen inden for forsøgsperioden, men samlet set er der alligevel også her tale om en betydeligt øget vægt ikke mindst pga. den lettere tilgængelighed. Gennem de tværfaglige mål er de faglige mål samtidig fremmet. Når eleverne i højere grad har skullet bearbejde og formidle stof, øges deres læringsudbytte. I forhold til en debat om teknologi, udstyr og læring kan det noteres, at anvendelsen af ipads har dannet ramme for et betydeligt øget samarbejde og en videndeling mellem elever indbyrdes, lærere indbyrdes og mellem elever og lærere, både i formelle og uformelle læringsrum. Der har været en umiddelbar nysgerrighed parret med et reelt behov og ønske Side 4 af 33

5 om at kommunikere indbyrdes og en social aktivitet på tværs af gængse relationer. Den har ikke været der tidligere på samme niveau. Den personlige device har fremmet en social interaktion frem for at være individualiserende og har medført stor ansvarsfølelse. Der spores også en klar bevidsthed om, hvad der er af privat karakter, og hvad der vedrører undervisning, selvom begge dele rummes eller måske netop derfor! Hvor meget der skyldes forsøgssituation og nyhedsværdi, og hvor meget der skyldes dette digitale værktøj kan diskuteres, men effekten samlet set er betydelig og vil i et vist omfang være vedvarende. 4. Elevvurderinger Se samlet oversigt i bilag 1. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet Eleverne udtrykker, at det er lettere at bruge ipad end pc til fx søgning på nettet. Den hurtige opstartstid opfattes også som noget meget positivt. At ipad er mobil og ikke kræver hyppig tilslutning til strøm opleves også som en fordel. Eleverne giver også udtryk for, at ipad en giver nogle muligheder for en anden undervisningsform. Fordelene ved at have alt undervisningsmateriale samlet på et sted fremhæves også. Nexø: en ipad er nem at bruge, nemmere end en PC Nexø: det er nemmere når man skal lave film, at alt er samlet på ipad en Nexø: det er rart at man kan sidde på sin plads og har ipad en, den er også nem at tage med hurtig opstartstid ingen problemer med strøm, som der ville være til tilsvarende antal pc er vi har brugt smart boardet til fremvisning mere end før vi fik ipad, men ikke i stort omfang alting er i ipad en, rart ikke at slæbe bøger med frem og tilbage nemmere at aflevere opgaver til læreren via mail end på papir Side 5 af 33

6 Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 I elevvurderingerne kan vi iagttage, at der er forskel på læringsudbyttet afhængig af klassetrin, elevernes sproglige forudsætninger og erfaringer. Nexø: eleverne oplever, at de er blevet meget bedre til dansk både skriftligt, mundtligt og i forhold til læseforståelse Nexø: eleverne har brugt forskellige ordbøger, flere har selv fundet løsninger, som var anderledes end det lærerne havde foreslået Åvang: alle eleverne oplevede, at de var blevet dygtige til at spille musik på ipad en, og de fleste oplevede også at ipad en havde hjulpet dem til at blive dygtige til at læse og regne der er delte meninger om læringsudbyttet, men enighed om at det er sjovere at lære med en ipad Hypotese 3 Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og PC Eleverne giver udtryk for, at det at hjælpe hinanden og arbejde sammen både om spil og læring er meget positivt. De store elever nævner, at ipad en kan bevirke, at man bliver mindre social. I et vist omfang er IntoWords blevet brugt som kompenserende værktøj. I forhold til eleverne i modtageklassen, som kun behersker meget lidt dansk har ipad en fungeret som ordbog. Nexø: eleverne har arbejdet både alene men også sammen omkring ipad en, de synes det har været spændende at skulle hjælpe hinanden Åvang: næsten alle elever i 1. klasse syntes det var godt at arbejde sammen om én ipad det er for nemt at lukke sig inde med sin ipad i stedet for at snakke med andre Nexø: nogle af eleverne har været meget glade for at bruge IntoWords, andre har brugt andre oplæsningsværktøjer Side 6 af 33

7 Nexø: alle elever har brugt Google billeder til at finde og sætte billeder på ord som de ikke forstod eller som de gerne ville forklare til kammerater og lærere 5. Lærervurderinger Resultater fra fokusgruppeinterviews med lærerne på de tre skoler. Se samlet oversigt i bilag 2. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet. Lærerne vurderer, at der har været store fordele ved at bruge ipad frem for pc. Der har dog også været ulemper. Fx oplevelsen af at mangle de kendte undervisningsmaterialer. Det fremhæves dog også, at der er god mulighed for at bruge varieret og helt aktuelt undervisningsmateriale. Det fremhæves, at der måske er en gevinst i forhold til miljø- og arbejdsmiljø, fordi der spares print, og fordi en ipad er meget støjsvag i forhold til en pc. Lærerne giver udtryk for, at den nemme tilgang til multimedieproduktion giver nye muligheder i undervisningen. I det hele taget har ipad en åbnet for større variation af undervisningsformerne, ikke mindst hvad angår graden af elevaktivitet og samarbejde. Samtidig betyder muligheden for at inddrage ipad i en fremlæggelse, at eleverne ofte føler sig mere trygge og derfor i højere grad tør stå frem. Nexø: der har ikke, som ved brug af pc er, været brug for at inddrage IKT-vejlederne på skolen pga. fejlmeldinger ved udstyret/problemer med at logge på netværket Nexø: ipad en gør undervisningen mere mobil og åbner mulighed for mere spontanitet ingen besværlig logistik med at booke pc er, dvs. mulighed for at være mere spontan ingen spildtid med at bevæge sig fra klassen til computerrummet mere aktuelt materiale og e-bøger har været et plus sparer print, miljøvenligt hvis eleverne havde haft hver sin bærbar, vil støjen fra pc en og blæseren være voldsom", " dårligt for indeklimaet, og der ville være praktiske udfordringer med ledninger og tilstrækkelig adgang til strøm. Side 7 af 33

8 Åvang: det har givet nye muligheder og let adgang til layoutdelen, film og kamera, som for indskolingsbørn er vigtigt men tit er begrænset af, at det er svært at hente kamera, ledninger, mikrofoner og alle de der ting. Jeg synes, der har åbnet sig nogle nye døre eleverne har været mere aktive og kunnet samarbejde ved at komme med forskellige input, og der har været en ligeværdig dialog mellem lærer og elever eleverne byder også ind med forslag højere grad af fremvisning af elevprodukter via smartboardet. Eleverne er trygge ved at fremlægge fra ipad, men meget mere tilbageholdende, hvis de fx skal skrive på tavle Åvang: hele den mundtlige dimension har den også været bedre til med små børn, ikke? Der er rigtig mange små børn, der ikke kan lide at stå foran 50 børn og sige noget, men med ipad en var det ikke noget problem. De får et andet forhold til det at skulle fortælle, men at skulle formulere sig, så man kan forstå det" mere arbejde ude af klassen, fx ved læsning og skrivning eller fremlæggelse i grupper. Kunne hurtigt etableres, hvor man fx har sagt: 10 minutter og så mødes vi alle igen Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 Lærerne vurderer, at eleverne har lært mere i forsøgsperioden end ellers. Læringen går hurtigere og eleverne er mere motiverede, også for at arbejde videre hjemme. Samtidig indbyder muligheden, for at eleverne ser sig selv på film, til en højere grad af refleksion over såvel det faglige stof som over elevens tilgang til det. Åvang: eleverne blev styrket mundtligt med brug af tabletten, da de filmede dukketeater mv., og netop fordi det var gennem tabletten, så oplevede de ikke samme generthed. Lærerne så også en større refleksion hos eleverne, når de kunne se sig selv på film, hvor de blev opmærksomme på, hvordan de selv gjorde film har været brugt i forbindelse med matematik, hvor eleverne har filmet deres diskussion af problemløsning, og derefter har klassen kunnet reflektere over, hvordan de forskellige grupper har grebet det an. Via ipad har optage- og fremvisermediet været lige ved hånden Side 8 af 33

9 mediet har styret undervisningens indhold, ikke undervisningens mål. Altså samme faglige mål, men en anden tilgang til arbejdet, men emnerne blev valgt med ipad en for øje læringsudbyttet kan være hæmmet af, at der i opstartsfasen er gået tid med det tekniske til gengæld har fx matematikundervisningen været mere kreativ og eksperimenterende eleverne har lært strategier i forhold til at anvende ipad en jf. Faghæfte 48 Hypotese 3 Øget inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Lærerne vurderer, at brug af ipad har styrket de svage elever i læse- skriveprocessen. Den har fungeret som billedordbog for tosprogede elever og i en vis udstrækning også som støtte i fremmedsprogsundervisningen for svage elever. Det har også været enklere at differentiere undervisningen, fordi man via forskellige apps har kunnet give forskellige tilgange til samme emne. I fremmedsprogsundervisningen har der også været god mulighed for at differentiere via netbaserede interaktive læringsressourcer. Med ipad en har det desuden været nemt at tage højde for elevernes forskellige læringsstile, hvilket fremmer inklusionen. IPad en giver mulighed for fysisk aktivitet og udelæring. Nexø: ipad en har fungeret som et kompenserende værktøj i og med eleverne har benyttet den som skrive- og læsestøtte Nexø:...eleverne har brugt billedsøgefunktionen i Google som ordbog billeder har kunnet inddrages i fremmedsprog til forklaring og udvidelse af ordforråd Nexø: det har været nemmere at differentiere undervisningen, da de mange forskellige apps er blevet benyttet som værkstedsarbejde. Dette har givet mulighed for at give forskellige indgangsvinkler til samme emne interaktive øvelser i fx grammatik giver differentieringsmuligheder Side 9 af 33

10 Åvang: der var der en super mulighed for dem, der syntes, det var lidt svært. De kunne indtale en lyd, så deres bog, hvor der kun står to ord på hver side, kan være lige så god. Så ligger der en speak bagved, som fortæller nogle ting"..."egentlig har vi ikke tænkt inklusion, men den har været inkluderende. Åvang: du behøver ikke sidde stille, du kan stå op, bevæge dig, så på den måde tilgodeser den jo rigtig mange. Åvang: du sidder aldrig statisk med en ipad, du skifter hele tiden positioner, de går med den, ligger på gulvet det kan de faktisk godt blive, når de sidder ved en computer, nogle bliver helt stive og nogle får hovedpine. Åvang: den har fået os til at gøre noget mere ved udelæring, som vi egentlig gerne ville, men kunne være lidt svært med de små. Den har jo det med, at de bare er drønet ud QR-koderne, hvor de har kunnet nogle andre ting sømbrættet, hvor den har fungeret som dokumentation, de har selv kunne dokumentere det har været en lettelse for os, at vi ikke hele tiden skulle ud for at se hvad de har lavet 6. Netværksmøder for lærerne CFU har før projektstart gennemført to opstartskurser og gennem forsøgsperioden afviklet fire netværksmøder à to timer for de involverede lærere og afdelingsledere. Formålet har dels været at give tips og tricks og udveksle erfaringer om nyttige apps, udfordringer og muligheder, dels at udveksle erfaringer om brugen af apps og didaktiske forhold ved brugen af ipads. CFU s pædagogiske konsulent og it-supporter har bl.a. på denne måde faciliteret processen gennem forsøgsperioden. Da de tre deltagende klasser var fordelt på indskoling, udskoling og modtageklasse og dermed en forskellig didaktisk kontekst, har værdien af den indbyrdes udveksling af undervisningserfaringer mellem de tre involverede lærerteams været begrænset. Evalueringen har alligevel fremhævet stor nytteværdi af netværksmøderne pga. mange gode råd og refleksioner. Samtidig har det givet nogle førstehåndsindtryk af lærernes erfaringer med brugen af ipads, som vi her vil gengive i hovedtræk baseret på mødereferater og lærernes skriftlige tilbagemelding. Teknisk/organisatorisk: Lån/brug af ipad bør være på helårsbasis, helst permanent til eleven og ikke for en måned eller halvår. Den er et samlet redskab og lager Kapacitet ønskes af nogen på 32 GB frem for 16 Der skal være et stabilt fungerende netværk med adgang til ipads og ekstra udstyr til fremvisning fra ipad. Skolerne har i vidt omfang klaret sig selv teknisk og følt sig mere uafhængig af itafdeling, hvilket er oplevet positivt Side 10 af 33

11 8. kl. oplevede problemer med koblingsmuligheder til print og pc. Nexø med Dropbox og SkoleIntra. Mangler muligheden for at bruge flash og CD-ord Forbavsende få problemer mht. skader, opladning, deling mellem begge indskolingsklasser osv. I starten visse problemer med forældreunderskrifter. I SFO undlades ipad bl.a. pga. frygt for tyveri Der skal være et ønske og en motivation til stede på skolen og hos lærerne for at anvendelsen af tablets bliver succesfuld Videndeling/samarbejde Både mellem lærere indbyrdes, elever indbyrdes og mellem lærere og elever har der været markant stigning i videndeling om både indhold, form og teknik samt større social interaktion ifm. brugen af ipads og diverse apps, programmer og fildeling. I 8. kl. var der et problem med dårligere interaktion med de andre 8. klasser, fordi de ikke havde ipads. I modtageklasen var det omvendt. Her blev de bedre integreret, fordi de kunne bruge dem som værktøj ved kommunikation, og de havde noget at byde på Forældrene blev inddraget i højere grad end normalt, da de bl.a. kunne se og følge elevproduktioner og også kommunikere gennem SkoleIntra (logbøger på ElevIntra). De har over en bred kam været meget positive over for brugen af ipads Elevaktivitet/motivation Fra start oplevedes meget større elevengagement og aktivitet. En væsentlig årsag er, at eleverne havde adgang til ipad en døgnet rundt og kunne bruge den til flere formål. Eleverne oplevede brugen af ipad lettere end pc. De fandt selv redskaber og muligheder, gik ikke i stå og opgav ikke så let. Men også at variationen og adgangen til læringsressourcer blev større. Brugen af tablets inviterer til større grad af lyst til at eksperimentere med tekst, lyd og billede. Fx kreative forfilm i 8. kl. Der kunne dog også i 8.kl. konstateres hos visse en medietræthed, fordi så meget skulle afprøves. Dette gjaldt på ingen måde de to andre klasser, der ikke kunne få nok. Læringsudbytte/inklusion Lærerne opfattede generelt læringen som forøget, men selvsagt på forskellig baggrund. Indskoling. Fx i musik gennem variation af instrumenter og akkordanvendelse med let tilgang og forståelse af puls/rytmik. I dansk pga. flere tekster og lettere og mere inspirerende skrivning, fortælle- og præsentationsformer. Der blev med ipad lagt større vægt på æstetiske udtryksformer. Værkstedsarbejdet gav flere valgmuligheder for arbejdsformer 8. kl. /udskolingen. I matematik kunne kompetencemål nås til den mundtlige prøve gennem arbejde med præsentationer. I 8. kl. oplevedes generelt større selvstændig tænkning og arbejde i geografi og samfundsfag, meget hurtig søgning med mulighed for sammenligning af flere kilder. En anden lærer fremhæver: "Eleverne er mere aktive på godt og ondt. Det stiller krav om mere struktur, mere klasseledelse. Vi skal sikre både åbne og lukkede ipad-sessioner". Side 11 af 33

12 Engelsk grammatik blev klaret på flere niveauer, dvs. differentieringsmuligheder. Der blev tænkt fra flere vinkler og prøvet flere programmer. Eleverne ville gerne fremlægge og var mere kreative. IPad en fungerede som "skjold" ved generthed Modtageklasse: Brugen af udvalgte apps sikrede, at læringsmål blev nået meget hurtigere. Gennem Google Translate kom eleverne hurtigt i gang med at kommunikere. Det var kommunikationsbehovet, der var drivkraft i deres hurtige fremskridt og arbejde med ipad en. Eleverne skabte selv materialer. De fik erfaringer og bearbejdede i stedet for omvendt. Selv uden pc-kendskab kunne de let bruge ipads, og de kunne endda overhale danske elever i brug af digitale værktøjer. IPad en fungerede som et kompenserende værktøj 7. It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget 1 Se også bilag 3. Følgende spørgsmål er stillet fra sekretariatet ifm. med evalueringen: Er det muligt med kommunens nuværende programmer, viden, retningslinjer og regler at anvende tablets i forhold til de pædagogiske ønsker? Et samlet svar må blive nej, når der på nuværende tidspunkt kun er testet med ipad s. Hvordan situationen vil være med en tablet med f.eks. Windows 8, kan IT ikke umiddelbart svare på, men det vil helt sikkert være lettere at anvende alle de ressourcer der allerede nu er stillet til rådighed på UV-nettet. IT - afdelingen skal afklare nye enheders tilknytningsforhold. F.eks. om tablets falder i kategorien PC eller telefon eller der fx bør oprettes en kategori: tablets og hvad med smartphones? Tablets bør betegnes som en PC, da det er ønsket at man tilgår de samme ressourcer som fra en PC. IT - afdelingen skal vurdere hvilke produkter og ressourcer, der skal til (som det er nødvendigt, at It-afdelingen stiller til rådighed) for at imødekomme de pædagogiske ønsker og om det er muligt indenfor de nuværende rammer? Som det fremgår af alle vores problemstillinger ved brug af tablets i BRK, kan ITafdelingen ikke uden yderligere ressourcer og hjælpeværktøjer, opfylde de krav der åbenlyst vil blive ønsket fra den pædagogiske side. 8. Andre evalueringer CFU i København har udlånt ipads til skoler i 2012, hvor involverede konsulenter har høstet erfaringer. Vi kan henvise til CFU København og CFU Sjællands hjemmeside med nærmere information: Vi har på Bornholm haft besøg fra konsulent i Odder Kommune, hvor alle elever får ipads. En entydig erfaring i begge sammenhænge er, at der sker en massiv udvikling i retning af, at 1 Dette afsnit er udarbejdet af it-afdelingen i Bornholms Regionskommune jan De tekniske problemstillinger ses i bilag 3. Side 12 af 33

13 eleverne bliver medieproducenter ikke kun individuelt men også som led i kollektive processer og dermed medskabende ift. søgning, bearbejdning og formidling af viden. Læringsudbyttet fremmes ikke så meget gennem didaktiserede it-læringsressourcer, men gennem den bearbejdning af viden eleverne gennemfører ved at formidle vha. ipad ens multifunktionelle muligheder. En nylig rapport " ipad Scotland Evaluation" fra The Faculty of Education, The University of Hull, 2012 tager udgangspunkt i empirisk materiale fra 8 skoler og bygger på både kvalitative og kvantitative materialer. Rapporten ser ud over brugen i skolen også på forældrenes engagement og syn på teknologiens brug hjemme i forbindelse med lektierne mm. Deres resultater er meget genkendelige både ift. vores erfaringer på Bornholm og ud fra de andre erfaringer i Danmark, vi har hørt om. Vi klipper derfor nogle hovedindtryk ind her, som udmærket supplerer og kondenserer vigtige pejlemærker for vurderingen af brug af ipads. 10 highlights fra rapporten: 1. ipads som personligt læringsdevice understøtter (og opfordrer) lærerne i at tilrettelægge mere alsidige læringsaktiviteter 2. Det, at ipads blev iscenesat som personlige læringsdevices, har været den mest afgørende faktor for succesfuld brug i undervisningen 3. Lærernes personlige og tidlige brug af ipads har mindsket modstanden mod teknologien 4. Teknologien krævede minimalt instruktion (både elever og lærere) i forbindelse med brugen 5. ipads fremmede samarbejde mellem lærere og elever 6. Eleverne begyndte at vurdere og hjælpe kammerater uden intervention fra læreren 7. Software og apps understøtter peer-to-peer samarbejde 8. Forældre involverede sig mere i elevernes skolearbejde og så at deres børn var mere motiverede til at lave lektier % af eleverne mente, at de vha. ipad en lærte mere og havde lettere ved at lære svære ting 10. Myndighederne og it-afdelinger udtrykker bekymring ved esafety-issues (datasikkerhed) 9. Anbefalinger og opmærksomhedsfelter Brugen af ipads kan anbefales på alle niveauer. Skolerne skal derfor kunne håndtere adgang. Gevinsten ligger bl.a. i, at det er en personlig device med mulighed for all round anvendelse også derhjemme og dermed udvidet undervisningstid. Forsøget i indskolingen viser dog, at det også kan fungere ved en fordeling mellem to elever Det kan være hensigtsmæssigt i mindre skala at afprøve fx en tablet med Windows 8 styresystem til undervisningsbrug, dels med henblik på at vurdere brugervenlighed og funktionalitet og dels for at undersøge om de undervisningsressourcer, som pt. er tilgængelige på skolernes pc er, også vil være praktisk anvendelige på tabletten. Fx kan itrygsæk ikke helt undværes pt. pga. den udbredte anvendelse af CD-ord Classmate-pc udviklet til de små klasser med vægt på dansk/matematik og hårdførhed kan vi ikke umiddelbart se er nødvendige, da ipads har betydeligt større funktionalitet. Indskolingsforsøget har desuden vist, at ipads ikke har været skadesramte eller svære for elever at betjene Side 13 af 33

14 Periodevis udlån kan ikke anbefales, da erfaringerne viser, at fordele begrænses. Det er et multifunktionelt pædagogisk redskab, der vedvarende sættes i spil. Det er både lager og værktøj og har fagdidaktisk betydning. Det personlige ansvar hos elever og lærere svækkes, når de kun har begrænset rådighedstid Der skal pt. især i udskolingen stadig være adgang til pc pga. relevante programmer og printmulighed Skolerne vurderes fremover at skulle håndtere adgang til mange forskellige typer devices, som eleverne har og som kan spare på skolens udgifter. " Bring your own device". Det er vigtigt, at der er mulighed for at have adgang til "skyen" Cloud Computing aht. filhåndtering, fx gennem Dropbox, ligesom der skal være let adgang til at bruge netbaserede læringsressourcer, både didaktiserede og funktionelle (fx web 2.0 værktøjer) Der bør sikres en konstruktiv dialog mellem kommunens it-afdeling og skoler, da der tilsyneladende er stor divergens mellem it-afdelingens opfattelse af problemer og lærere og elevers. Anvendelse af central support kan optimeres, da der beskrives mindre behov for teknisk assistance lokalt. Til gengæld skal der sikres hurtig, stabil og tilstrækkelig netadgang. Sikkerhed skal vurderes, så læringssituationer kan adskilles fra administrative hensyn Ved særskilte økonomiske bevillinger til tablets eller andre digitale værktøjer bør der være et motiveret ønske på forhånd fra deltagerne for at sikre ejerskab og engagement, sådan som det også er sket i dette tilfælde fra Bornholms Regionskommune Et decentralt ansvar for valg af udstyr kan i det hele taget anbefales pga. motivation og sikkerhed for implementering hos lærere og elever. Side 14 af 33

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

1 of 5 14-11-2011 21:06

1 of 5 14-11-2011 21:06 1 of 5 14-11-2011 21:06 Du har nu som elev i 1a i nogle måneder været en del af forsøget med at bruge som et dagligt værktøj i undervisningen. For at få indblik i dine erfaringer med brugen af bedes du

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Med støtte fra Erindringsmøntsmidlerne har Synscentralen i 2012-13 gennemført et projekt med blinde og svagsynede elevers brug af ipad

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig Lær IT Forår 2015 GRATIS KURSER -dog er tilmelding nødvendig Velkommen til forårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle både for nybegyndere og for dem der trænger til at få opgraderet

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

IPAD SOM ARBEJDSREDSKAB DET SKAL DU VIDE!

IPAD SOM ARBEJDSREDSKAB DET SKAL DU VIDE! IPAD SOM ARBEJDSREDSKAB DET SKAL DU VIDE! G O D E R Å D T I L D I G Selvom ipad en er i et cover, kan skærmen gå i stykker. Beskyt den derfor mod slag, vand og sand. Køb høretelefoner, så du kan arbejde

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet. eucnord.

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet. eucnord. HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet eucnord.dk GENERELLE VILKÅR FOR BRUG AF IT VED SKRIFTLIGE TERMINSPRØ- VER, ÅRSPRØVER

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Seneste nyt Kære forældre Foråret er godt på vej og 360 grader rundt om Børneuniverset springer træer og buske ud i de flotteste grønne farver. Det er noget der

Læs mere

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1 Digitale læringsmiljøer Med vedtagelsen af indkøb til ipads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08 Kurser efterår 2014 4102/08 Kom i gang med din ipad eller iphone - for begyndere Galten Bibliotek tirsdag d. 23.9. kl. 10.00-12.00 Hørning Bibliotek mandag d. 27.10. kl. 10.00-12.00 Ry Bibliotek onsdag

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

BRUGERNE BESTEMMER STADIG DET MESTE

BRUGERNE BESTEMMER STADIG DET MESTE NYT SKOLEÅR MED DIT DIGITALE ARBEJDSREDSKAB! Vi håber ipad en har været en stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der har været mange spørgsmål i løbet af den første tid, nogle har

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole I denne folder er samlet en lang række spørgsmål og svar i forhold til vores arbejde med ipads på Vejle Midtbyskole. Arbejdet med ipad på Vejle Midtbyskole skal understøtte

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere