Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm"

Transkript

1 Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm Indhold 1. Evalueringsdesign Forsøgets kontekst og aktører Konklusioner Elevvurderinger Lærervurderinger Netværksmøder for lærerne It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget Andre evalueringer Anbefalinger og opmærksomhedsfelter Bilag 1 Elevvurderinger fra tre klasser Bilag 2 Lærervurderinger fra tre lærerteams Bilag 3 It-afdelingens tekniske problemstillinger Forfatterne: Hans Jacob Binzer, CFU-leder, Master of Education, cand.mag. Kirsten Lenz, pædagogisk konsulent CFU, koordinerende skolebibliotekar BRK Aase Wodstrup Jensen, projektleder CFU, Master i it og læring Vi skylder de to afdelingsledere Alexander Juhl og Annika Bayskov stor tak for deres indsats med at gennemføre evalueringssamtaler og interview på afdelingsskolerne Åvang og Nexø. Februar 2013 Side 1 af 1

2 1. Evalueringsdesign Denne rapport indeholder en kvalitativ evaluering af et forsøg med ipads i tre folkeskoleklasser i Bornholms Regionskommune efteråret 2012 baseret på Strukturerede samtaler med elever Fokusgruppeinterviews med lærere Erfaringsopsamling på netværksmøder for involverede lærere Evalueringen bekræfter projektejerens hypoteser ved brug af tablets i undervisningen, der fremgår af projektoplægget: 1. Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multifunktionalitet 2. Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 3. Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Projektoplægget fremhæver herudover, at formålet med forsøget er at undersøge evt. opfyldelse af de fire læringsmål under Fælles Mål, der er opstillet i Faghæfte 48 som fire temaer: Informationssøgning og - indsamling Produktion og formidling med inddragelse af tekst, billeder og lyd Analyse forholde sig kritisk til medierne og deres indhold Kommunikation, videndeling og samarbejde Før projektstart har vi desuden spurgt til deltagende læreres egne forventninger. Ud over denne rapport producerer de tre deltagende lærerteams en kort virtuel præsentation af deres erfaringer på max. 10 min. som supplerende evaluering og erfaringsformidling. Links til virtuelle præsentationer: Åvang - 1. klasse Aaker 8. klasse Nexø ældste modtageklasse Se linket på I projektoplægget anføres nogle tekniske udfordringer, og der stilles spørgsmål om itadministrationens adressering af pædagogiske ønsker og brugen af tablets. Den kommunale it-enhed redegør selvstændigt i afsnit 7 og bilag 3 for deres vurderinger. Endelig inddrager vi nogle andre erfaringer med brug af ipads i undervisningen for at perspektivere denne evaluering. Side 2 af 33

3 2. Forsøgets kontekst og aktører Projekter er blevet til på baggrund af et ønske i Bornholms Regionskommune om at afprøve tablets i få, udvalgte klasser efter motiveret ansøgning for at kunne danne sig nogle erfaringer før evt. mere omfattende dispositioner. Pga. en begrænset økonomisk ramme og vurderingen af anvendelsesmulighederne på beslutningstidspunktet blev ipad valgt som den eneste tablet. I alt 12 klasser søgte om deltagelse. En styregruppe under kommunen udpegede følgende tre klasser til at afprøve Apples tablets (ipads) i efteråret 2012: Fra udskoling: Hans Rømer Skolen, afdeling Aaker, 8.a: med temaet "ipad i skolen - en mulighed for fleksibel og dynamisk læring" (30 ipads). Fra indskoling: Rønneskolen, afdeling Åvang, 1. klasse med 50 elever med temaet "Tværfaglige værksteder" (31 ipads). Fra specialområdet: Paradisbakkeskolens ældste modtageklasse i Nexø "ipads i modtagelsesundervisningen- digital hjælp til selvhjælp" (12 ipads). Der er ikke blevet lagt vægt på deltagende læreres it-kompetencer, men på deres motivation og ønsket om fordeling på klassetrin. Økonomi: Kommunen afsatte kr., der udelukkende blev anvendt til centralt indkøb af 80 ipads og decentralt køb af apps via redeemcards. De deltagende skoler har selv afholdt udgifter til lærernes tid til deltagelse, bl.a. til fire netværksmøder samt til supplerende udstyr til fremvisning for max. 300kr. Desuden er kr. bevilget af Børne- og Skolesekretariatet til evaluering. 3. Konklusioner Under forsøg fokuserer deltagerne som regel mere målrettet og arbejder mere intensivt. Derfor kan forsøgsrapporter ofte dokumentere successer. Alligevel må vi fastslå, at resultatet af de afviklede forsøg med ipads har været uhyre positive set i forhold til både de centralt fastlagte, tværfaglige mediemål for grundskolen og set i forhold til de lokalt formulerede hypoteser, der ellers på forhånd var positive. Der er fra deltagerne udvist en begejstring og tilkendegivet et stærkt ønske om også fremover at kunne anvende ipads eller evt. alternative tablets på baggrund af deres gode erfaringer. Forsøget har kun indeholdt ipads. Derfor kan vi ikke sige noget om andre tablets, men kun bedømme ift. pc, hvor ipad klart foretrækkes som undervisningsredskab. Det gælder ubetinget i indskoling og modtagelsesklasse og delvist ift. 8.klasse. Der er ikke et ønske om at fravælge adgangsmulighed til pc. Konklusionerne udfoldes og dokumenteres gennem de følgende afsnit og ikke mindst i de tilhørende bilag. Det mest iøjnefaldende og også forventede resultat er den lette tilgængelighed i form af hurtig og let opstart, intuitiv anvendelse og handy størrelse. Det gælder også en betydelig multifunktionalitet, hvor foto, film, lyd, tekst og redigering er til rådighed i en og samme lette device. Uventede sidegevinster har været muligheden for flere fysiske læringsrum inkl. udelæring, et oplevet bedre indeklima og anvendelse af differentierede læringsstile. ipad en tilbyder Side 3 af 33

4 både taktil, auditiv og visuel adgang til læring. Det har også været lettere for flere elever at fremlægge pga. ipad en som mellemled. Undervisningen har derfor fungeret mere inkluderende, ikke kun ift. elever med særlige behov som fx modtagelsesklassen, men generelt. Overraskende for mange deltagere er, at der næsten ikke har været problemer med skader, tyveri og teknisk anvendelse. Lærerne har derfor kun haft behov for meget lidt bistand udefra. Det står i modsætning til it-afdelingens vurderinger, der bl.a. skriver at anvendelsen af ipads vil kræve ekstra ressourcer til support jf. afsnit 7 og bilag 3. Begge parter er dog enige om at velfungerende adgang til trådløst net er essentielt. Sikkerhedsmæssigt er der som hos mange andre itadministrative enheder med skoler divergerende behov. Læringsudbyttet kan vi kun vurdere indirekte. Vi har heller ikke karakterer eller test som empirisk materiale. Men vi har nogle kvalitative vurderinger fra lærere og elever, der peger på, at de har oplevet større udbytte. Lærerne kan vurdere udbytte i forhold til deres tidligere erfaringer med samme læringsmål. Eleverne kan vurdere ift. andre erfaringer med undervisning og en bevidsthed om læring, som nogle elever kan udtrykke. Øget effektivitet af undervisningstiden opnås, fordi spildtid reduceres gennem tilgængeligheden. Motivationen har været høj, ikke kun pga. øget tilgængelighed men også fordi så mange muligheder personligt og socialt er tilbudt gennem mediet til undervisning og private formål. ipad en er bragt med hjem, og fritid og forældre har i høj grad været inddraget, samtidig med at tunge tasker er reduceret. Det har været mest overbevisende i modtagelsesklassen, dernæst for indskolingen og knapt så tydeligt i 8.klassen. Den motiverende og lette produktion og bearbejdning af stof har fremmet evnen til at dokumentere og formidle, og dette har bidraget til læringsudbyttet. Den deltagende lærerprofil vurderer vi som den gode fagdidaktiker, der er langt fra at være teknologifikseret forstået som en dedikeret bruger af it-udstyr. Når vi sammenholder lærerforventningerne med afviklingen af forsøget, kan vi konstatere, at undervisningen har været planlagt og styret ud fra fagdidaktiske kriterier (fx sprogværksteder i indskoling), idet mål og indhold er forhåndsvalgt, mens arbejdsformer har udviklet sig. Det giver også anledning til at tro på, at en bredere anvendelse og gennemslagskraft i undervisningen er mulig, hvor det digitale værktøj fremmer en pædagogisk proces. I forhold til de centrale tværfaglige fælles mål for it- og mediearbejdet i grundskolen: 1) informationssøgning og indsamling, 2) analyse, 3) produktion og formidling samt 4) kommunikation, videndeling og samarbejde, har mål 1, 3 og 4 været i fokus i de tre forsøg. Analysedelen ser ikke ud til at være prioriteret, men kan naturligvis være foregået i andre sammenhænge. Der er under alle omstændigheder tale om en massiv forøgelse af medieproduktion og kommunikation og samarbejde. Informationssøgning har ikke været prioriteret i indskolingen inden for forsøgsperioden, men samlet set er der alligevel også her tale om en betydeligt øget vægt ikke mindst pga. den lettere tilgængelighed. Gennem de tværfaglige mål er de faglige mål samtidig fremmet. Når eleverne i højere grad har skullet bearbejde og formidle stof, øges deres læringsudbytte. I forhold til en debat om teknologi, udstyr og læring kan det noteres, at anvendelsen af ipads har dannet ramme for et betydeligt øget samarbejde og en videndeling mellem elever indbyrdes, lærere indbyrdes og mellem elever og lærere, både i formelle og uformelle læringsrum. Der har været en umiddelbar nysgerrighed parret med et reelt behov og ønske Side 4 af 33

5 om at kommunikere indbyrdes og en social aktivitet på tværs af gængse relationer. Den har ikke været der tidligere på samme niveau. Den personlige device har fremmet en social interaktion frem for at være individualiserende og har medført stor ansvarsfølelse. Der spores også en klar bevidsthed om, hvad der er af privat karakter, og hvad der vedrører undervisning, selvom begge dele rummes eller måske netop derfor! Hvor meget der skyldes forsøgssituation og nyhedsværdi, og hvor meget der skyldes dette digitale værktøj kan diskuteres, men effekten samlet set er betydelig og vil i et vist omfang være vedvarende. 4. Elevvurderinger Se samlet oversigt i bilag 1. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet Eleverne udtrykker, at det er lettere at bruge ipad end pc til fx søgning på nettet. Den hurtige opstartstid opfattes også som noget meget positivt. At ipad er mobil og ikke kræver hyppig tilslutning til strøm opleves også som en fordel. Eleverne giver også udtryk for, at ipad en giver nogle muligheder for en anden undervisningsform. Fordelene ved at have alt undervisningsmateriale samlet på et sted fremhæves også. Nexø: en ipad er nem at bruge, nemmere end en PC Nexø: det er nemmere når man skal lave film, at alt er samlet på ipad en Nexø: det er rart at man kan sidde på sin plads og har ipad en, den er også nem at tage med hurtig opstartstid ingen problemer med strøm, som der ville være til tilsvarende antal pc er vi har brugt smart boardet til fremvisning mere end før vi fik ipad, men ikke i stort omfang alting er i ipad en, rart ikke at slæbe bøger med frem og tilbage nemmere at aflevere opgaver til læreren via mail end på papir Side 5 af 33

6 Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 I elevvurderingerne kan vi iagttage, at der er forskel på læringsudbyttet afhængig af klassetrin, elevernes sproglige forudsætninger og erfaringer. Nexø: eleverne oplever, at de er blevet meget bedre til dansk både skriftligt, mundtligt og i forhold til læseforståelse Nexø: eleverne har brugt forskellige ordbøger, flere har selv fundet løsninger, som var anderledes end det lærerne havde foreslået Åvang: alle eleverne oplevede, at de var blevet dygtige til at spille musik på ipad en, og de fleste oplevede også at ipad en havde hjulpet dem til at blive dygtige til at læse og regne der er delte meninger om læringsudbyttet, men enighed om at det er sjovere at lære med en ipad Hypotese 3 Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og PC Eleverne giver udtryk for, at det at hjælpe hinanden og arbejde sammen både om spil og læring er meget positivt. De store elever nævner, at ipad en kan bevirke, at man bliver mindre social. I et vist omfang er IntoWords blevet brugt som kompenserende værktøj. I forhold til eleverne i modtageklassen, som kun behersker meget lidt dansk har ipad en fungeret som ordbog. Nexø: eleverne har arbejdet både alene men også sammen omkring ipad en, de synes det har været spændende at skulle hjælpe hinanden Åvang: næsten alle elever i 1. klasse syntes det var godt at arbejde sammen om én ipad det er for nemt at lukke sig inde med sin ipad i stedet for at snakke med andre Nexø: nogle af eleverne har været meget glade for at bruge IntoWords, andre har brugt andre oplæsningsværktøjer Side 6 af 33

7 Nexø: alle elever har brugt Google billeder til at finde og sætte billeder på ord som de ikke forstod eller som de gerne ville forklare til kammerater og lærere 5. Lærervurderinger Resultater fra fokusgruppeinterviews med lærerne på de tre skoler. Se samlet oversigt i bilag 2. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet. Lærerne vurderer, at der har været store fordele ved at bruge ipad frem for pc. Der har dog også været ulemper. Fx oplevelsen af at mangle de kendte undervisningsmaterialer. Det fremhæves dog også, at der er god mulighed for at bruge varieret og helt aktuelt undervisningsmateriale. Det fremhæves, at der måske er en gevinst i forhold til miljø- og arbejdsmiljø, fordi der spares print, og fordi en ipad er meget støjsvag i forhold til en pc. Lærerne giver udtryk for, at den nemme tilgang til multimedieproduktion giver nye muligheder i undervisningen. I det hele taget har ipad en åbnet for større variation af undervisningsformerne, ikke mindst hvad angår graden af elevaktivitet og samarbejde. Samtidig betyder muligheden for at inddrage ipad i en fremlæggelse, at eleverne ofte føler sig mere trygge og derfor i højere grad tør stå frem. Nexø: der har ikke, som ved brug af pc er, været brug for at inddrage IKT-vejlederne på skolen pga. fejlmeldinger ved udstyret/problemer med at logge på netværket Nexø: ipad en gør undervisningen mere mobil og åbner mulighed for mere spontanitet ingen besværlig logistik med at booke pc er, dvs. mulighed for at være mere spontan ingen spildtid med at bevæge sig fra klassen til computerrummet mere aktuelt materiale og e-bøger har været et plus sparer print, miljøvenligt hvis eleverne havde haft hver sin bærbar, vil støjen fra pc en og blæseren være voldsom", " dårligt for indeklimaet, og der ville være praktiske udfordringer med ledninger og tilstrækkelig adgang til strøm. Side 7 af 33

8 Åvang: det har givet nye muligheder og let adgang til layoutdelen, film og kamera, som for indskolingsbørn er vigtigt men tit er begrænset af, at det er svært at hente kamera, ledninger, mikrofoner og alle de der ting. Jeg synes, der har åbnet sig nogle nye døre eleverne har været mere aktive og kunnet samarbejde ved at komme med forskellige input, og der har været en ligeværdig dialog mellem lærer og elever eleverne byder også ind med forslag højere grad af fremvisning af elevprodukter via smartboardet. Eleverne er trygge ved at fremlægge fra ipad, men meget mere tilbageholdende, hvis de fx skal skrive på tavle Åvang: hele den mundtlige dimension har den også været bedre til med små børn, ikke? Der er rigtig mange små børn, der ikke kan lide at stå foran 50 børn og sige noget, men med ipad en var det ikke noget problem. De får et andet forhold til det at skulle fortælle, men at skulle formulere sig, så man kan forstå det" mere arbejde ude af klassen, fx ved læsning og skrivning eller fremlæggelse i grupper. Kunne hurtigt etableres, hvor man fx har sagt: 10 minutter og så mødes vi alle igen Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 Lærerne vurderer, at eleverne har lært mere i forsøgsperioden end ellers. Læringen går hurtigere og eleverne er mere motiverede, også for at arbejde videre hjemme. Samtidig indbyder muligheden, for at eleverne ser sig selv på film, til en højere grad af refleksion over såvel det faglige stof som over elevens tilgang til det. Åvang: eleverne blev styrket mundtligt med brug af tabletten, da de filmede dukketeater mv., og netop fordi det var gennem tabletten, så oplevede de ikke samme generthed. Lærerne så også en større refleksion hos eleverne, når de kunne se sig selv på film, hvor de blev opmærksomme på, hvordan de selv gjorde film har været brugt i forbindelse med matematik, hvor eleverne har filmet deres diskussion af problemløsning, og derefter har klassen kunnet reflektere over, hvordan de forskellige grupper har grebet det an. Via ipad har optage- og fremvisermediet været lige ved hånden Side 8 af 33

9 mediet har styret undervisningens indhold, ikke undervisningens mål. Altså samme faglige mål, men en anden tilgang til arbejdet, men emnerne blev valgt med ipad en for øje læringsudbyttet kan være hæmmet af, at der i opstartsfasen er gået tid med det tekniske til gengæld har fx matematikundervisningen været mere kreativ og eksperimenterende eleverne har lært strategier i forhold til at anvende ipad en jf. Faghæfte 48 Hypotese 3 Øget inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Lærerne vurderer, at brug af ipad har styrket de svage elever i læse- skriveprocessen. Den har fungeret som billedordbog for tosprogede elever og i en vis udstrækning også som støtte i fremmedsprogsundervisningen for svage elever. Det har også været enklere at differentiere undervisningen, fordi man via forskellige apps har kunnet give forskellige tilgange til samme emne. I fremmedsprogsundervisningen har der også været god mulighed for at differentiere via netbaserede interaktive læringsressourcer. Med ipad en har det desuden været nemt at tage højde for elevernes forskellige læringsstile, hvilket fremmer inklusionen. IPad en giver mulighed for fysisk aktivitet og udelæring. Nexø: ipad en har fungeret som et kompenserende værktøj i og med eleverne har benyttet den som skrive- og læsestøtte Nexø:...eleverne har brugt billedsøgefunktionen i Google som ordbog billeder har kunnet inddrages i fremmedsprog til forklaring og udvidelse af ordforråd Nexø: det har været nemmere at differentiere undervisningen, da de mange forskellige apps er blevet benyttet som værkstedsarbejde. Dette har givet mulighed for at give forskellige indgangsvinkler til samme emne interaktive øvelser i fx grammatik giver differentieringsmuligheder Side 9 af 33

10 Åvang: der var der en super mulighed for dem, der syntes, det var lidt svært. De kunne indtale en lyd, så deres bog, hvor der kun står to ord på hver side, kan være lige så god. Så ligger der en speak bagved, som fortæller nogle ting"..."egentlig har vi ikke tænkt inklusion, men den har været inkluderende. Åvang: du behøver ikke sidde stille, du kan stå op, bevæge dig, så på den måde tilgodeser den jo rigtig mange. Åvang: du sidder aldrig statisk med en ipad, du skifter hele tiden positioner, de går med den, ligger på gulvet det kan de faktisk godt blive, når de sidder ved en computer, nogle bliver helt stive og nogle får hovedpine. Åvang: den har fået os til at gøre noget mere ved udelæring, som vi egentlig gerne ville, men kunne være lidt svært med de små. Den har jo det med, at de bare er drønet ud QR-koderne, hvor de har kunnet nogle andre ting sømbrættet, hvor den har fungeret som dokumentation, de har selv kunne dokumentere det har været en lettelse for os, at vi ikke hele tiden skulle ud for at se hvad de har lavet 6. Netværksmøder for lærerne CFU har før projektstart gennemført to opstartskurser og gennem forsøgsperioden afviklet fire netværksmøder à to timer for de involverede lærere og afdelingsledere. Formålet har dels været at give tips og tricks og udveksle erfaringer om nyttige apps, udfordringer og muligheder, dels at udveksle erfaringer om brugen af apps og didaktiske forhold ved brugen af ipads. CFU s pædagogiske konsulent og it-supporter har bl.a. på denne måde faciliteret processen gennem forsøgsperioden. Da de tre deltagende klasser var fordelt på indskoling, udskoling og modtageklasse og dermed en forskellig didaktisk kontekst, har værdien af den indbyrdes udveksling af undervisningserfaringer mellem de tre involverede lærerteams været begrænset. Evalueringen har alligevel fremhævet stor nytteværdi af netværksmøderne pga. mange gode råd og refleksioner. Samtidig har det givet nogle førstehåndsindtryk af lærernes erfaringer med brugen af ipads, som vi her vil gengive i hovedtræk baseret på mødereferater og lærernes skriftlige tilbagemelding. Teknisk/organisatorisk: Lån/brug af ipad bør være på helårsbasis, helst permanent til eleven og ikke for en måned eller halvår. Den er et samlet redskab og lager Kapacitet ønskes af nogen på 32 GB frem for 16 Der skal være et stabilt fungerende netværk med adgang til ipads og ekstra udstyr til fremvisning fra ipad. Skolerne har i vidt omfang klaret sig selv teknisk og følt sig mere uafhængig af itafdeling, hvilket er oplevet positivt Side 10 af 33

11 8. kl. oplevede problemer med koblingsmuligheder til print og pc. Nexø med Dropbox og SkoleIntra. Mangler muligheden for at bruge flash og CD-ord Forbavsende få problemer mht. skader, opladning, deling mellem begge indskolingsklasser osv. I starten visse problemer med forældreunderskrifter. I SFO undlades ipad bl.a. pga. frygt for tyveri Der skal være et ønske og en motivation til stede på skolen og hos lærerne for at anvendelsen af tablets bliver succesfuld Videndeling/samarbejde Både mellem lærere indbyrdes, elever indbyrdes og mellem lærere og elever har der været markant stigning i videndeling om både indhold, form og teknik samt større social interaktion ifm. brugen af ipads og diverse apps, programmer og fildeling. I 8. kl. var der et problem med dårligere interaktion med de andre 8. klasser, fordi de ikke havde ipads. I modtageklasen var det omvendt. Her blev de bedre integreret, fordi de kunne bruge dem som værktøj ved kommunikation, og de havde noget at byde på Forældrene blev inddraget i højere grad end normalt, da de bl.a. kunne se og følge elevproduktioner og også kommunikere gennem SkoleIntra (logbøger på ElevIntra). De har over en bred kam været meget positive over for brugen af ipads Elevaktivitet/motivation Fra start oplevedes meget større elevengagement og aktivitet. En væsentlig årsag er, at eleverne havde adgang til ipad en døgnet rundt og kunne bruge den til flere formål. Eleverne oplevede brugen af ipad lettere end pc. De fandt selv redskaber og muligheder, gik ikke i stå og opgav ikke så let. Men også at variationen og adgangen til læringsressourcer blev større. Brugen af tablets inviterer til større grad af lyst til at eksperimentere med tekst, lyd og billede. Fx kreative forfilm i 8. kl. Der kunne dog også i 8.kl. konstateres hos visse en medietræthed, fordi så meget skulle afprøves. Dette gjaldt på ingen måde de to andre klasser, der ikke kunne få nok. Læringsudbytte/inklusion Lærerne opfattede generelt læringen som forøget, men selvsagt på forskellig baggrund. Indskoling. Fx i musik gennem variation af instrumenter og akkordanvendelse med let tilgang og forståelse af puls/rytmik. I dansk pga. flere tekster og lettere og mere inspirerende skrivning, fortælle- og præsentationsformer. Der blev med ipad lagt større vægt på æstetiske udtryksformer. Værkstedsarbejdet gav flere valgmuligheder for arbejdsformer 8. kl. /udskolingen. I matematik kunne kompetencemål nås til den mundtlige prøve gennem arbejde med præsentationer. I 8. kl. oplevedes generelt større selvstændig tænkning og arbejde i geografi og samfundsfag, meget hurtig søgning med mulighed for sammenligning af flere kilder. En anden lærer fremhæver: "Eleverne er mere aktive på godt og ondt. Det stiller krav om mere struktur, mere klasseledelse. Vi skal sikre både åbne og lukkede ipad-sessioner". Side 11 af 33

12 Engelsk grammatik blev klaret på flere niveauer, dvs. differentieringsmuligheder. Der blev tænkt fra flere vinkler og prøvet flere programmer. Eleverne ville gerne fremlægge og var mere kreative. IPad en fungerede som "skjold" ved generthed Modtageklasse: Brugen af udvalgte apps sikrede, at læringsmål blev nået meget hurtigere. Gennem Google Translate kom eleverne hurtigt i gang med at kommunikere. Det var kommunikationsbehovet, der var drivkraft i deres hurtige fremskridt og arbejde med ipad en. Eleverne skabte selv materialer. De fik erfaringer og bearbejdede i stedet for omvendt. Selv uden pc-kendskab kunne de let bruge ipads, og de kunne endda overhale danske elever i brug af digitale værktøjer. IPad en fungerede som et kompenserende værktøj 7. It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget 1 Se også bilag 3. Følgende spørgsmål er stillet fra sekretariatet ifm. med evalueringen: Er det muligt med kommunens nuværende programmer, viden, retningslinjer og regler at anvende tablets i forhold til de pædagogiske ønsker? Et samlet svar må blive nej, når der på nuværende tidspunkt kun er testet med ipad s. Hvordan situationen vil være med en tablet med f.eks. Windows 8, kan IT ikke umiddelbart svare på, men det vil helt sikkert være lettere at anvende alle de ressourcer der allerede nu er stillet til rådighed på UV-nettet. IT - afdelingen skal afklare nye enheders tilknytningsforhold. F.eks. om tablets falder i kategorien PC eller telefon eller der fx bør oprettes en kategori: tablets og hvad med smartphones? Tablets bør betegnes som en PC, da det er ønsket at man tilgår de samme ressourcer som fra en PC. IT - afdelingen skal vurdere hvilke produkter og ressourcer, der skal til (som det er nødvendigt, at It-afdelingen stiller til rådighed) for at imødekomme de pædagogiske ønsker og om det er muligt indenfor de nuværende rammer? Som det fremgår af alle vores problemstillinger ved brug af tablets i BRK, kan ITafdelingen ikke uden yderligere ressourcer og hjælpeværktøjer, opfylde de krav der åbenlyst vil blive ønsket fra den pædagogiske side. 8. Andre evalueringer CFU i København har udlånt ipads til skoler i 2012, hvor involverede konsulenter har høstet erfaringer. Vi kan henvise til CFU København og CFU Sjællands hjemmeside med nærmere information: Vi har på Bornholm haft besøg fra konsulent i Odder Kommune, hvor alle elever får ipads. En entydig erfaring i begge sammenhænge er, at der sker en massiv udvikling i retning af, at 1 Dette afsnit er udarbejdet af it-afdelingen i Bornholms Regionskommune jan De tekniske problemstillinger ses i bilag 3. Side 12 af 33

13 eleverne bliver medieproducenter ikke kun individuelt men også som led i kollektive processer og dermed medskabende ift. søgning, bearbejdning og formidling af viden. Læringsudbyttet fremmes ikke så meget gennem didaktiserede it-læringsressourcer, men gennem den bearbejdning af viden eleverne gennemfører ved at formidle vha. ipad ens multifunktionelle muligheder. En nylig rapport " ipad Scotland Evaluation" fra The Faculty of Education, The University of Hull, 2012 tager udgangspunkt i empirisk materiale fra 8 skoler og bygger på både kvalitative og kvantitative materialer. Rapporten ser ud over brugen i skolen også på forældrenes engagement og syn på teknologiens brug hjemme i forbindelse med lektierne mm. Deres resultater er meget genkendelige både ift. vores erfaringer på Bornholm og ud fra de andre erfaringer i Danmark, vi har hørt om. Vi klipper derfor nogle hovedindtryk ind her, som udmærket supplerer og kondenserer vigtige pejlemærker for vurderingen af brug af ipads. 10 highlights fra rapporten: 1. ipads som personligt læringsdevice understøtter (og opfordrer) lærerne i at tilrettelægge mere alsidige læringsaktiviteter 2. Det, at ipads blev iscenesat som personlige læringsdevices, har været den mest afgørende faktor for succesfuld brug i undervisningen 3. Lærernes personlige og tidlige brug af ipads har mindsket modstanden mod teknologien 4. Teknologien krævede minimalt instruktion (både elever og lærere) i forbindelse med brugen 5. ipads fremmede samarbejde mellem lærere og elever 6. Eleverne begyndte at vurdere og hjælpe kammerater uden intervention fra læreren 7. Software og apps understøtter peer-to-peer samarbejde 8. Forældre involverede sig mere i elevernes skolearbejde og så at deres børn var mere motiverede til at lave lektier % af eleverne mente, at de vha. ipad en lærte mere og havde lettere ved at lære svære ting 10. Myndighederne og it-afdelinger udtrykker bekymring ved esafety-issues (datasikkerhed) 9. Anbefalinger og opmærksomhedsfelter Brugen af ipads kan anbefales på alle niveauer. Skolerne skal derfor kunne håndtere adgang. Gevinsten ligger bl.a. i, at det er en personlig device med mulighed for all round anvendelse også derhjemme og dermed udvidet undervisningstid. Forsøget i indskolingen viser dog, at det også kan fungere ved en fordeling mellem to elever Det kan være hensigtsmæssigt i mindre skala at afprøve fx en tablet med Windows 8 styresystem til undervisningsbrug, dels med henblik på at vurdere brugervenlighed og funktionalitet og dels for at undersøge om de undervisningsressourcer, som pt. er tilgængelige på skolernes pc er, også vil være praktisk anvendelige på tabletten. Fx kan itrygsæk ikke helt undværes pt. pga. den udbredte anvendelse af CD-ord Classmate-pc udviklet til de små klasser med vægt på dansk/matematik og hårdførhed kan vi ikke umiddelbart se er nødvendige, da ipads har betydeligt større funktionalitet. Indskolingsforsøget har desuden vist, at ipads ikke har været skadesramte eller svære for elever at betjene Side 13 af 33

14 Periodevis udlån kan ikke anbefales, da erfaringerne viser, at fordele begrænses. Det er et multifunktionelt pædagogisk redskab, der vedvarende sættes i spil. Det er både lager og værktøj og har fagdidaktisk betydning. Det personlige ansvar hos elever og lærere svækkes, når de kun har begrænset rådighedstid Der skal pt. især i udskolingen stadig være adgang til pc pga. relevante programmer og printmulighed Skolerne vurderes fremover at skulle håndtere adgang til mange forskellige typer devices, som eleverne har og som kan spare på skolens udgifter. " Bring your own device". Det er vigtigt, at der er mulighed for at have adgang til "skyen" Cloud Computing aht. filhåndtering, fx gennem Dropbox, ligesom der skal være let adgang til at bruge netbaserede læringsressourcer, både didaktiserede og funktionelle (fx web 2.0 værktøjer) Der bør sikres en konstruktiv dialog mellem kommunens it-afdeling og skoler, da der tilsyneladende er stor divergens mellem it-afdelingens opfattelse af problemer og lærere og elevers. Anvendelse af central support kan optimeres, da der beskrives mindre behov for teknisk assistance lokalt. Til gengæld skal der sikres hurtig, stabil og tilstrækkelig netadgang. Sikkerhed skal vurderes, så læringssituationer kan adskilles fra administrative hensyn Ved særskilte økonomiske bevillinger til tablets eller andre digitale værktøjer bør der være et motiveret ønske på forhånd fra deltagerne for at sikre ejerskab og engagement, sådan som det også er sket i dette tilfælde fra Bornholms Regionskommune Et decentralt ansvar for valg af udstyr kan i det hele taget anbefales pga. motivation og sikkerhed for implementering hos lærere og elever. Side 14 af 33

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Faktaoplysninger. Pædagogisk leder Sjelborg Børnehave. Navn Mie Rasmussen Lisbeth Klemmensen. Billede

Faktaoplysninger. Pædagogisk leder Sjelborg Børnehave. Navn Mie Rasmussen Lisbeth Klemmensen. Billede 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2015... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Eget indsatsområde: Kreative udtryksformer (april 2015 april 2016)... 8 2 Faktaoplysninger

Læs mere

1 of 5 14-11-2011 21:06

1 of 5 14-11-2011 21:06 1 of 5 14-11-2011 21:06 Du har nu som elev i 1a i nogle måneder været en del af forsøget med at bruge som et dagligt værktøj i undervisningen. For at få indblik i dine erfaringer med brugen af bedes du

Læs mere

Havde du erfaring med ipad inden du begyndte i 1a? Ingen erfaring 9 50% Lidt erfaring 6 33% En hel del erfaring 3 17% Stor erfaring 0 0%

Havde du erfaring med ipad inden du begyndte i 1a? Ingen erfaring 9 50% Lidt erfaring 6 33% En hel del erfaring 3 17% Stor erfaring 0 0% 1 of 12 14-11-2011 20:33 svar Se komplette svar Havde du erfaring med ipad inden du begyndte i 1a? Ingen erfaring 9 50% Lidt erfaring 6 33% En hel del erfaring 3 17% Stor erfaring 0 0% Føler du dig i dag

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere,

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere, De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere, notebooks, smartphones, tablets, mobiltelefoner uden internetadgang,

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Marie Kruses Skole Gymnasium

Marie Kruses Skole Gymnasium Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets

Læs mere

Svendborg Gymnasium & HF

Svendborg Gymnasium & HF Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Svendborg Gymnasium og HF

Svendborg Gymnasium og HF Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Udvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.

Udvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr. Udvidelsesforslag 2016 2019 NR: U 2.3 1-1 IT-løsning til alle elever Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Skabelon til slutrapport

Skabelon til slutrapport Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan?

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat Projekt Tab Ud Midtvejsmåling Konsolideret resultat Hvem har svaret? Andet fagområde - uddybning socialt udsatte Akutteam Benyttes tablet til journalisering ude? Hvor ofte oplever du, at du må foretage

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i engelsk og tysk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder kan

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Varde Handelsskole og Handelsgymnasium - HG Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Varde

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Undersøgelsen på Middelfart Gymnasium og HF, STX Der

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere