Beskæftigelsesplan Jobcenter Kerteminde. 9.november 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Kerteminde 9.november udkast

2 Forord Beskæftigelsesplan 2016 er Kerteminde Kommunes plan for den beskæftigelsespolitiske indsats overfor de udfordringer, der forventes at komme i Samtidigt skal beskæftigelsesplanen ses som et aktivt understøttende bidrag til en innovativ erhvervspolitik i kommunen. Beskæftigelsespolitikkens udfordringer skal i høj grad løses i tæt samarbejde med arbejdsmarkedsparter og uddannelsesinstitutionerne. Kerteminde kommunes beskæftigelsesmæssig indsats skal i høj grad bygges op på følgende præmisser: coachende tilgang i samtalerne med de ledige- flere ledige i job en tæt dialog og målrettet service overfor virksomhederne. et tæt fælles fynsk samarbejde omkring større udfordringer på arbejdsmarkedet De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kerteminde Kommune For mange unge uden uddannelse Lavt uddannelsesniveau i såvel arbejdsstyrken som de ledige (især de unge) En høj andel på varig offentlig forsørgelse (fleksjob og førtidspension) Herudover forventes udfordringer i form af en faldende arbejdsstyrke, stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet samt en ambition om et højt samarbejdsniveau med det lokale erhvervsliv. Der er fire minimumskrav /områder som er fastlagt centralt fra af beskæftigelsesministeren:: 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen Temaerne i beskæftigelsesplan 2016 har været drøftet på fælles strategiseminar med Den lokale referencegruppe for beskæftigelse og Arbejdsmarkedsudvalget i foråret Beskæftigelsesplanen er efterfølgende behandlet i såvel Den lokale referencegruppe for beskæftigelse ( LRB), Erhverv-og vækstudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget inden vedtagelsen i Kerteminde Byråd. En del af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kerteminde Kommune er sammenfaldende med de fleste andre fynske kommuners, og derfor indgår Kerteminde Kommune i et tættere samarbejde med de andre fynske kommuners Jobcentre, med henblik på at afdække fælles udfordringer for det fynske beskæftigelsesområde og dermed mulighed for en bedre koordinering af indsatsen. De vedtagne fælles beskæftigelsespolitiske udfordringer for Fyn er vedlagt som et tillæg til BP2015 i.f.m. budgetforliget blev det endvidere besluttet at der skal sparres 220 mio kr over de næste fire år. Heraf skal der findes ca. 92 mio kr på arbejdsmarkedsområdet. Der er udarbejdet et notat store forandringer der beskriver hvorledes denne besparelse skal findes. Det består af 5 forandringstiltag : -stop for al aktivering, der ikke giver effekt, resultat i form af job for borgeren -korte sagsbehandlingstid- vores borgere er for længe på off. forsørgelse -ledelsen og opfølgningen på området skal styrkes - gennem coachende tilgang skal vi hjælpe borgeren til at klare sig selv og blive selvforsørgende - et udvidet og tæt samarbejde med erhvervslivet 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsespolitiske mål i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommunes beskæftigelses udfordringer i Lavt uddannelsesniveau blandt de unge Ledige på kanten af arbejdsmarkedet (førtidspension) Langtidsledige Kontakt til virksomhederne Reform af refusionssystemet Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats -erhvervskontakten Budget Tillæg nr. 1 - Indsats for de beskæftigelsespolitiske mål Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål 3: Langtidsledighed skal forbygges Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

4 1. Indledning Kerteminde Kommune mistede mange industriarbejdspladser i.f.m. finanskrisen og Lindø s lukning. Siden har kommunen oplevet en markant udvikling på arbejdsmarkedet med nye typer af jobfunktioner og flere i job. Det forventes endvidere at de meget store anlægsinvesteringer der er planlagt på Fyn vil få positiv indflydelse på udviklingen i beskæftigelsen i Kerteminde i årerne fremover. Derfor må Kerteminde Kommunes beskæftigelsesindsats i sammenhæng med kommunens erhvervspolitik være med til at sikre, at arbejdskraften er opkvalificeret og parat. Især forventes der at blive et stort behov for kvalificeret arbejdskraft indenfor bygge- og anlægsområdet i årerne frem. Den beskæftigelsespolitiske indsats vil derfor i høj grad vil være rettet mod dette område såvel uddannelses-, kvalifikations- og virksomhedsbesøgsmæssigt og kommunen indgår i et tæt samarbejde omkring fælles fynsk fodslaw med de fynske kommuner. Beskæftigelsesplan 2016 indeholder målsætninger og strategier for hvordan Kerteminde Kommune sikrer, at de ledige opkvalificeres til fremtidens arbejdsmarked og samtidigt opnår selvforsørgelse hurtigst muligt. En af de store udfordringer i Kerteminde er et lavt uddannelsesniveau samtidigt med tab af mange industriarbejdspladser, hvor der typisk har været jobmulighed tidligere for gruppen af ufaglærte. Det vil kræve et generelt løft af uddannelsesniveauet hos såvel de ansatte som de ledige. Det betyder samtidigt at mange ledige skal skifte branche og dermed have nye kvalifikationer. Derfor skal kommunens beskæftigelsespolitiske indsats understøtte øget faglig og geografisk mobilitet. Hovedmålet for indsatsen er selvforsørgelse og redskaberne for at nå dertil er bl.a., coachende samtaler og målrettede virksomhedstilbud til alle relevante ledige. Den beskæftigelsesmæssige indsats skal gennem et tværfagligt samarbejde bygge bro mellem den lediges ønsker, kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov. En anden udfordring i Kerteminde Kommune er at mange ledige modtaget off. forsørgelse i meget lang tid. Flere har store udfordringer ud over ledighed og skal derfor understøttes af en koordineret og målrettet indsats der har fokus på kommende selvforsørgelse..endvidere ses der stadigvæk udfordringer m.h.t. den geografiske mobilitet.en høj grad af geografisk mobilitet øger jobmulighederne væsentligt.. 2. Beskæftigelsesministerens mål 2016 De 4 ministermål for 2016 er: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse gennemfører en ordinær uddannelse.. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Jobcentrene skal medvirke til at beskæftigelsesgraden øges for borgere i udkanten af arbejdsmarkedetisær fokus på personer med funktionedsættelse og psykiske lidelser samt gruppen af indvandrere og flygtninge. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet langtidsledige personer begrænses mest muligt. Brug af målrettet opkvalificering/uddannelse skal forebygge / nedbringe langtidsledigheden. 4. Indsatsen for et bedre match mellem arbejdsløse og virksomhederne skal styrkes. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. En proaktiv og systematisk hjælp ved rekruttering samt uddannelse og opkvalificering. 3

5 Der er i høj grad tale om en videreførelse af ministermålene for 2015, da der fortsat er behov for en styrket indsats på de områder, som målene dækker. 3. Beskæftigelsespolitiske mål i Kerteminde Kommune 2016 Kerteminde Kommune har valgt at opstille følgende beskæftigelsespolitiske mål: MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse at flere unge uden uddannelse starter og især gennemfører en ordinær uddannelse.. Via det nye uddannelsesmiljø i ungeenheden skal sikres et kvalificeret grundlag for den unges uddannelsevalg. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Flere skal tilbydes en tværfaglig rehabiliteringsindsats for at forebygge, at så mange personer førtidspensioneres MÅL 3: Kommunen skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Der skal være screening af de ledige m.h.p. at spotte risiko for langtidsledighed i tæt samarbejde med a-kasserne samt målrettet indsats if.t områder med gode beskæftigelsesmuligheder. MÅL 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. En aktiv virksomhedsbesøgsstrategi. Erhvervsafdelingens servicetilbud bl.a personalerekruttering, jobformidling, voksenlærlinge m.m. skal målrettes virksomhedernes behov således kommunen udgør er en proffessionel samarbejdspartner I forbindelse med gennemførelsen af besparelserne store forandringer vil der især ske følgende ændringer i indsatsen og arbejdsmetoderne: - mere ledelsesopfølgning /styring, målrettethed og fokus på progression og effekt - nedlæggelse af flere af nuværende tilbud bl.a. ( unge psykisk sårbare, jobklub for nye flexjobbere, færre pladser på forløb for sygedagpenge, ) - coachende tilgang til de ledige, empowerment, eget ansvar for egen plan - mindre brug af eksterne aktører - fokus på langvarige sager- der via bl.a. øget tværfaglig indsats skal nedbringes - ændring i brug af virksomhedscentre således at kun private bliver ydet en kompensation i form af mentortimer tilskud) - 4. Kerteminde Kommunes beskæftigelsesmæssige udfordringer i 2016 Unge uden eller med kun lidt uddannelse er stadigvæk en stor udfordring i kommunen. Gruppen har højere risiko for ledighed ligesom mulighederne for praktikpladser er mindre.. Se afsnit 4.1. En anden stor udfordring er antallet af vore borgere på offentlig forsørgelse i det alt forskning viser at jo længere tid man er på offentlig forsørgelse, jo vanskeligere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er en udfordring for kommunens økonomi Et centralt mål for beskæftigelsespolitikken er at forhindre og mindske langtidsledighed. Jo længere tid man er på offentlig forsørgelse, jo sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet.. 4

6 4.1 Lavt uddannelsesniveau blandt de unge Unge i Kerteminde Kommune har et forholdsvist lavt uddannelsesniveau sammenlignet med unge fra andre kommuner. Dette medfører at en stor del af disse fastholdes på offentlig forsørgelse. Flere undersøgelser fra bl.a. Beskæftigelses Region Syddanmark dokumenterer at hvis de unge (som 18årige) debuterer på f.eks. kontanthjælp er en stor gruppe af disse stadig på kontanthjælp eller anden off. Forsørgelse 3-5 år senere. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er en stor udfordring i Kerteminde Kommune. Pr. 1.oktober 2015 så tallene således ud på nogle hovegrupper: Tabel år 211 Arbejdsløshedsdagpenge (forsikrede ledige) 44 Barselsdagpenge 1 Førtidspension 2 Kontanthjælp 2 Kontanthjælp omfattet af integrationsloven 18 Ressourceforløb 5 Revalidering 4 Sygedagpenge 7 Uddannelseshjælp år 180 Arbejdsløshedsdagpenge (forsikrede ledige) 57 Førtidspension 1 Kontanthjælp 3 Kontanthjælp omfattet af integrationsloven 38 Ledighedsydelse 3 Ressourceforløb 1 Revalidering 14 Sygedagpenge 20 Uddannelseshjælp 43 Hovedtotal 391 Tabel 2 nedfor viser at de unge i Kerteminde i høj grad påbegynder en uddannelse. Udfordringer ligger i at mange ikke gennemfører en kompentegivnde uddannelse.de vælger ofte om og ender med helt at springe fra. Kommunen vil også i 2016 fortsætte med at samrbejde tæt med de unge og uddannelsesinsttutionerne for at fastholde de unge i uddannelsen. Alle unge under 30 år skal tilmeldes i den nye ungeenhed hvor der er etableret en ny tværgående visitationsenhed i et uddannelsesmiljø for unge. Her vil der være både egne vejledere, repræsentanter fra udd. institutionerne ( prod.skolen, erhvervsskolerne, VUC m.fl).- for at kvalificere de unges beslutningsgrundlag og dermed styrke genenmførelsen af uddannelse. Ift. højeste uddannelsesniveau for borgere i Kerteminde Kommune ml. 15 og 69 år viser Danmarks Statistik følgende: 5

7 Tabel 2 :gennemført uddannelse Kerteminde grundskole alm.gym e-gym udd erhvervsudd KVU MVU Bachelor LVU forsker gennemført uddannelse Kerteminde Figur 1: Højeste fuldførte uddannelse for borgere i Kerteminde Kommune (15-69årige), Kilde: Danmarks statistik: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, efter køn, herkomst, område, uddannelse og tid: Sammenlignes der med tal for hele landet viser det sig, at ca. 10 % færre borgere i Kerteminde kommune har opnået en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse ( årige) selvom antallet der tager en gymnasial eller mellemlang uddannelse (MVU) er stigende i kommunen 6

8 Kommunen anerkender, at der skal ske et markant sporskifte hos mange unge. Uddannelse er afgørende for at flertallet af de unge får etableret sig på arbejdsmarkedet. Unge der ikke vurderes umiddelbart uddannelsesparate vil blive tilbudt en indsatsplan der er Målrettet deltagelse i en efterfølgende erhvervsuddannelse, herunder vil de unge blive tilbudt deltagelse i nyttejob inden for bestemte områder der kan medvirke til at kvalificere den unges valg af uddannelse. 4.2 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet (førtidspension) Der skal være plads til alle, og alle skal have mulighed for at bidrage til samfundet.: Kerteminde kommune er stadigvæk en af de kommuner i regionen der har færrest nytildelinger af førtidspension selvom det er langsomt stigende fra 2013 og i 2015 forventes at være på niveauet for 2010 dvs. ca. 60 nye sager Figur 2: Kilde: Jobindstas.dk og STAR. Viser antal nye FØP i gennemsnit pr. mdr. Kerteminde Kommune er dog stadig udfordret ift. antallet af ledige på kanten af arbejdsmarkedet og der skal i 2016 være en målrettet indsats i tæt samrbejde med virksomhedscentre og virksomhederne generelt for at sikre så mange som muligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke ender på førtidspension... En stor gruppe af disse ledige på kanten af arbejdsmarkedet har andre og flere problemstillinger end at mangle et arbejde. Kerteminde Kommune har derfor igangsat en række tværfaglige initiativer på tværs af afdelinger. Erfaringerne med f.eks.det landsdækkende forsøgsprojekt brug for alle har vist hvordan man ud fra en rehabiliterende tilgang kan arbejde med, og fremme arbejdsevnen og dermed mulighederne hos denne gruppe. 4.3 Langtidsledige Langtidsledigheden er forsat med at falde i kommunen i 2015 På trods af det store fald i langtidsledigheden er langtidsledighedsprocenten i Kerteminde fortsat højere end gennemsnittet i Syddanmark. I alt er 2,1 pct. af arbejdsstyrken i Kerteminde ramt af langtidsledighed, mens det gælder 1,7 pct. af arbejdsstyrken i Syddanmark. Indsatsen vil især rette sig mod at forebygge langtidsledighed. Gennem en coachende og målrettet tværfaglig indsats samt brug af effektive virksomhedsrettede tilbud ( f.eks. inden for bygge/anlægsområdet) skal antallet af langtidsledige reduceres. Den ledige skal hurtigt kompetenceafklares og CV et skal holdes ajour. Samtidigt vil der blive gennemført intensiveret 7

9 kontaktsamtaleforløb for ledige der vurderes at kunne ende som langtidsledige, i tæt samarbejde med de respektive a-kasser. En del ledige vil opleve at skulle skifte branche for igen at få tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed undgå at blive langtidsledige..4 Kontakt til virksomhederne. Kommunens kontakt og dialog med virksomhederne spiller en afgørende rolle i beskæftigelses - politikken. Kilde: Jobindsats.dk Figur 3 viser at kommunens samarbejde og dialog med de lokale virksomheder. I begyndelsen af 2012 samarbejdede halvdelen af virksomhederne i Kerteminde med et eller flere jobcentre. Udfordringen er dog fortsat at fastholde og udbygge dette samarbejde. I oktober 2014 : kerteminde 29%, Fyn 28 og hele landet 24% Virksomhedsrettet aktivering for langtidsledige: Langtidsledige i virksh.rettede tilbud (seneste 6 mdr.) forsikrede SYGDP KONTANTHJ LEDIGHEDSYDELSE (juli) 8

10 Kilde: jobindsats.dk Figur 4. viser hvor mange langtidsledige i kommunen der kommer i virksomhedsrettede tilbud Selvom tallet er højt ift. regionen er der en faldende tendens på kontanthjælpsområdet hvilket især har skyldes mindre anvendelse af virksomhedscentrene i en periode.antallet af forsikrede er ikke høj da der reelt ikke er mange personer i denne målgruppe især er antallet faldet væsentligt fra slutningen af 2012 hvor antallet i perioder lå mellem personer. Ledige i virksomhedsrettet tilbud ( alle ledige ) I 4 kv kv er der i Kerteminde 18 % af de ledige som er i virksomhedsrettet aktivering ( fyn 15 % og regionen 16 % ( kilde: STAR feb. 2015) Det er fortsat vigtigt for kommunen at have fokus på at vedligeholde og udbygge anvendelsen af sine services over for virksomhederne for at styrke samarbejdet med virksomhederne både inden for kommunen og på tværs af kommunegrænser i det fælles fynske samarbejde.. Samarbejdet med virksomhederne kan styrkes på flere måder. Først og fremmest handler det om at have en tæt kontakt og dialog med virksomhederne. Derudover kan man sikre virksomhederne relevant hjælp i forbindelse med eksempelvis, rekruttering af nye emdarbejdere, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere,, jobrotation, lære-praktikpladser m.m.. Der kan ligge betydelige samarbejdspotentialer for beskæftigelsesindsatsen i at udvikle og tilbyde forskellige rekrutteringsmodeller eller - former, der matcher virksomhedernes præferencer. 5. Reform af refusionssystemet I forbindelse med beskæftigelsesreformen vedtog regeringen en samlet reform af refusionssystemet så vil gældende i Princippet er at statens refusion reduceres jo længere den ledige har været på offentlig forsørgelse. Hovedprincipperne er: Refusionssystemet skal understøtte, at færrest muligt kommer på langvarig/permanent forsørgelse Refusionssatserne skal være ens på tværs af ydelse og falde over tid Det må ikke være økonomisk fordelagtigt for kommunerne at flytte borgere til varig offentlig forsørgelse Refusionssystemet skal understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse Ovennævnte refusionsændring får stor betydning for mange kommuners beskæftigelsesindsats og økonomi. Kerteminde kommune har i et notat kaldet store forandringer beskrevet hvordan man bl.a. vil imødegå de væsentlige økonomiske konsekvenser af refusionsreformen.. Det har bl.a medført at kommunen i 2015 har sat ekstra fokus på hvilken effekt ( progression) de forskellige tiltag overfor de ledige har givet. En fokusering der vil fortsætte i 2016 således der sikres det mest målrettede og effektive tilbud til de ledige. 6. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 6.1 Den borgerrettede indsats Målet med den borgerrettede indsats er at ledige borgere kommer i beskæftigelses hurtigst muligt, i uddannelse eller opkvalificeres ift. at komme nærmere selvforsørgelse. 9

11 Indsatsen skal understøtte borgeren og yde service ift. beskæftigelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.det sker med en coachende tilgang hvor det er den ledige der er i centrum for sin egen indsatsplan. I den nye organisering hvor jobcenteret er erstattet af 3 afdelinger 1) ungeenheden 2) erhvervsafdelingen og 3) socialafdelingen vil der ske en fælles koordineret indsats på det borgerettede område. Alle ledige der henvender sig i den nye visitationsenhed vil blive realkompeanceafklaret for at sikre det bedst målrettede tilbud til borgeren m.h.p.for hurtigst muligt at vende tilbage på arbejdsmarkedet/ uddannelsessystemet og blive selvforsørgende. Alle unge under 30 år uden uddannelse vil blive FVU testet og komme til samtale hos en uddannelsesvejleder (UU).Unge uden uddannelse vil få tilbud om en ny uddannelsescafe hvor vi i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner ( erhvervsskoler, produktionsskolen og VUC og egne uddannelseskonsulenter) vil sætte yderligere fokus på kommende uddannelse af den unge. Fokus vil være på at vende så mange ledige som muligt i døren, så de i stedet søger mod uddannelse og beskæftigelse. Der vil blive gennemført særlige jobafklaringsforløb for de ledige der falder ud af sygedagpengesystemet eller langtidsledige flexjobbere. Lligesom der vil blive iværksat nytteindsats for de ledige der ikke er åbenlyse uddannelsesparate.der forventes ligeledes et stigende antal ledige borgere som vil få bevilget et ressourceforløb m.h.p. at generhverve så meget arbejdsevne som muligt. Den borgerettede indsats vil ii høj grad blive gennemført ved brug af egne specialister og i væsentligt mindre omfang af eksterne aktør end tidligere år. Endvidere vil der blive en styrket ledelsesopfølgning på indsatsen således der sikres value for money for den ledige. Vi er først lykkedes når den ledige er i job eller uddannelse og dermed selvforsørgende. 6.2 Den virksomhedsrettede indsats flere i job. Sikre kvalificeret arbejdskraft. : Figur 5: Kilde jobindsats.dk Viser Jobomsætning 10

12 Jobomsætningen på Fyn fra maj 2014 til maj 2015 har været (gen.snit 2% svarende til 2000 job ) stigende undtagen i Kerteminde ( - 3,4% ) hvilket giver ekstra svære vanskeligheder med at få fremskaffet nye job til arbejdsstyrken. Det er helt centralt for den beskæftigelsespolitiske indsats, at der er en tæt kontakt og dialog med virksomhederne. Konkret skal kommunen kende de lokale virksomheder, og ikke mindst deres udviklingspotentiale og mulighed/behov for arbejdskraft, således der kan laves en proaktiv indsats. Det vil kræve en fortsat aktiv virksomhedsopsøgende indsats hvor kommunen markedsfører de forskellige muligheder/redskaber der kan tilbydes virksomhederne. Kommunens virksomhedsservice foregår primært via erhvervsafdelingen, der skal have indsigt og viden omkring jobåbninger, jobrotationsmuligheder og jobmuligheder m.m. således at de kan lave en målrettet indsatsstrategi Erhvervsafdelingens opgave er at fremskaffe jobmuligheder 1) ordinært 2) løntilskud 3) det rummelige arbejdsmarked. Virksomhedsservicen skal have fokus på og identificere uddannelsesbehov samt forretningsudvikling i virksomhederne. Erhvervsafdelingen skal levere en målrettet og professionel service, som har fokus på virksomhedernes behov således at virksomhederne oplever at indsatsen er målrettet dem og jobcenteret som en fleksibel samarbejdspartner. Udfordringerne er mange men de senere års intensive virksomhedsopsøgende arbejde har vist, at det kan lade sig gøre at skabe gode resultater sammen med virksomhederne. Kommunen har en af regionens højeste andel af virksomhedsrettede aktivering Samarbejdsgraden skal 2016 øges yderligere og strategien vil være dels at ingen virksomheder skal være uvidende omkring kommunens tilbud/servicemuligheder, og dels skal antallet af jobbesættelser, aktivering af forsikrede og ikke forsikrede øges. Dette skal ske gennem intensiv markedsføring og aktiv virksomhedsopsøgende indsats. Der skal i et tæt samarbejde med virksomhederne satses på indgåelse af samarbejdsaftaler, partnerskabsaftaler, virksomhedscentre, træningsbaner, jobrotation m.m. således der fremskaffes de fleste og mest varierede tilbud til de ledige. I 2016 vil kommunen fortsat indgå i et tættere samarbejde med andre kommuners jobcentre omkring forskellige initiativer som job- og uddannelsesmesser, dialogmøder, virksomhedsarrangementer, kampagner (f.eks. job i udlandet og udenfor Fyn). Kommunen vil ligeledes fortsætte det tætte og konstruktive samarbejde med erhvervsforeningen med henblik på at servicere kommunens virksomheder ud fra visionen én indgang. Herunder indgå i dialog med bl.a., Væksthus Syd, uddannelsesinstitutionerne og andre aktører, der samarbejder med virksomhederne for at koordinere indsatsen samt uddanne flere af virksomhedskonsulenterne med erhvervskonsulent viden. Erhvervsafdelingen - partnerskab til virksomheder Erhvervsafdelingen står for erhvervskontakten der har til formål at lette virksomhedernes kontakt og samarbejde med kommunen via virksomhedens Key Account Manager. Key Account Managerne skal skabe et koordineret og professionelt samarbejde med virksomhederne. Virksomheder kan henvende sig til Erhvervsafdelingen hvis de har en/flere af nedenstående opgaver: flytte, udvide eller oprette virksomhed har et nyt projekt brug for arbejdskraft købe en erhvervsgrund finde erhvervslejemål søge godkendelse, tilladelse eller dispensation vejledning om andre myndigheder 11

13 høre om de mange tilbud til dig eller har brug for en samtale for at få overblik 7. Budget Budgettal i kr Beboelse, Driftssikring af boligbyggeri Driftssikring af boligbyggeri Alkoholbehandling Behandling af stofmisbruger Integrationsprogram Kontanthjælp til udlændinge Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp+uddannelseshjælp Dagpenge til forsikrede ledige Særlig uddannelsesordning, midlertidig arbejdsmarkedsydels Revalidering Fleksjob samt ledighedsydelse Ressourceforløb + jobafkl Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Jobtræning Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger I alt Tillæg nr. 1 - Indsats for de beskæftigelsespolitiske mål Dette afsnit vil beskrive konkrete indsatser i Kerteminde Kommune ift. de opstillede ministermål. 8.1 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Kerteminde Kommune har som tidligere nævnt et lavt uddannelsesniveau blandt kommunens unge borgere. Kommunen har mange unge der begynder en uddannelse men gennemfører ikke Mange unge forbliver på uddannelseshjælp alt for længe- inden de påbegynder uddannelse Mentor tilbud skal være målrettet og indeholde progression Kerteminde Kommune vil i 2016 prioritere følgende indsatser: Tværfaglige indsatser 12

14 o Ungdomsvejleder fast i ungeenheden og visitationen. o Styrket uddannelsesvejledning i afgangsklasserne tilpasset den enkelte unge øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, produktionskolen,virksomhederne.. o Sikre at unge har en bred viden om muligheder, så de vælger uddannelse ud fra kendskab fremfor familietraditioner eller kammaraters valg. o Motivere unge til uddannelser indenfor kommende jobåbninger o Øge den brobygningskabende indsats ift. uddannelse via personlig mentor/støttefunktion for at sikre at de unge ledige dels motiveres til at starte og gennemføre en erhvervs kompetencegivende uddannelse Tæt samarbejde med a-kasserne,fokus på uddannelse i fælles kontaktmøderm.m Alle ledige borgere skal have et aktivt CV Styrket indsats ift. at svage unge -andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse skal øges 5 10% i 2016 ift andelen der gennemfører en erhvervsuddannelse skal øges med 5 %i 2016 ift andelen af unge på off. forsørgelse mere end 3 mdr. skal nedbringes med 10% i 2016 ift o Individuel indsats ift. de unge der ikke har en uddannelse o Styrkelse af erhvervsvejledningen i folkeskolen i samarbejde med forældrene o Tidligere brug af mentorer ift. målgruppen o Etablere frivillige mentorkorps Ingen skal på passiv forsørgelse aktivering fra dag 1 o Alle unge uden uddannelse skal i uddannelse og fastholdes i uddannelse o Alle unge med uddannelse, som kan, skal arbejde for kontanthjælpen i nyttejob Alle unge uden uddannelse vil i det første møde med kommunens ungeenhed blive screenet og uddannelsesvurderet, og som udgangspunkt få et uddannelsespålæg Med henblik på at sikre ovennævnte vil der bl.a. blive gennemført et styrket ledelsestilsyn så der sikres progression i sagerne og det tværgående samarbejde. 8.2 Mål 2:Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Kerteminde kommune har inden for de sidste par år oplevet en lille tilgang i førtidspension. Men set ift. til regionen og hele landet er kommunen stadigvæk en af de kommuner hvor færrest få tildelt førtidspension. Denne udvikling skal fastholdes også i 2016 bl.a. via øget brug af den rehabiliterende tilgang og tilbud hvor der arbejdes på tværs af de forskellige fagligheder og afdelinger. Gennem visitation via det rehabililterende udvalg iværksættes tværfaglig ressourceforløb i et forsøg på at udvikle og fastholde de lediges arbejdsevne og muligheder Tidlig indsats borgerne skal hjælpes målrettet ift. at få fodfæste på arbejdsmarkedet - førtidspension er at betragte som sidste mulighed. Kerteminde Kommune vil i 2016 prioritere: Virksomhedsrettede initiativer o Undersøge mulighederne for at etablere socioøkonomiske virksomheder o Udvide samarbejdet med private virksomheder via. virksomhedscentre og træningsbaner 13

15 o Skabe mere rummelige arbejdspladser o Oplyse virksomhederne om muligheder for fleksjob Interne prioriteringer i jobcenteret o Tydelig og gennemskuelig sagsbehandling der inddrager den ledige aktivt o Sundhedsperson i sygdagpengeteamet o Styrke samarbejde med almen praksis o Mere fokus på brug af revalidering o Tidligere screening ift. mere målrettet indsats o Fokus på tværfaglig, individuel målrettet uddannelsesvejledning, virksomhedsrettede tilbud evt. kombineret med motion, kost diæt og lign. understøttende tilbud o Tidlig fokus på forsikrede ledige, der bliver sygemeldt o Særligt fokus på ledige med psykiske lidelser Inddragelse af frivillige o Samarbejde med frivillighedscenter - kursus for bisiddere - støttepersoner o Opbygge et netværk af frivillige mentorbank For at styrke indsatsen vil der sker en omstilling fra den aktiverende tilbudsstrategi til en mere coachende strategi hvor det er i tæt dialog med den ledige at jobplanen skal laves og gennemføres. Der vil som tidligere nævnt være forløb der i dag foregår hos anden aktør som vil blive lukket ned /reduceret og i højere grad gennemført af kommunens egne medarbejdere. - Andelen af mindre flexjob skal øges med 10% i 2016 ift Andelen af ledige på langvarig ledighedsydelse ( over 18 mdr. ) skal reduceres med 20% i 2016 ift Andelen af delvis raskmeldte skal øges med 5% i 2016 ift Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes Kerteminde Kommune har som tidligere nævnt mistet vigtige arbejdspladser i kommunen, da Lindøværftet lukkede. En del af disse borgere er kommet i arbejde, men der er stadig en del ledige, der endnu ikke har genfundet deres plads på arbejdsmarkedet. Indsatsen på dette område vil i høj grad bygge på de mange erfaringer kommunen har gjort i forbindelse med den øgede indsats, der har været i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden f.eks. personlig jobformidler, FVU-test, fælles infomøder med a-kasserne, trekantsamtaler, mv. De ufaglærte og uuddannede skal have en håndholdt indsats under forløbet. Kerteminde Kommune vil prioritere følgende indsatser for at bekæmpe langtidsledigheden: Afdække og analysere jobåbninger i forbindelse med naturlig afgang fra arbejdsmarkedet Jobrotation og løntilskud ( især hos private) intensiveres offentligt og privat -> den ledige får netværk til virksomheder. Virksomhedsdatabase laves Løntilskudsordninger i virksomheder -> den ledige får netværk til virksomheder Det gode samarbejde med A-kasserne skal udvikles og intensiveres i form af fælles infomøder, trepartsmøder og fælles aktiviteter, der kan understøtte jobsøgningsadfærden og dermed medvirke til at forebygge langtidsledighed, og dermed risiko for at falde ud af dagpengesystemet (forsikrede ledige) Særligt fokus på at tilvejebringe en målrettet aktiveringsindsats i forhold til de kommende forventede jobåbninger inden for bl.a. bygge/ anlægsområdet En tidligere og mere coachende samtale samt et tættere samarbejde med a-kasserne 14

16 Tidligere jobrettet indsats overfor seniorer og ledige med ingen / lav uddannelse. - Andelen af ledige borgere på langtidsforsørgelse skal reduceres med 10 % i 2016 ift Andelen af private flexjob skal øges med 10 % i 2016 ift Mål 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Kerteminde Kommune anerkender at et godt samarbejde og en god dialog med virksomhederne kan være afgørende for at få ledige i arbejde, især ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Indsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov samt erhvervskontakten en indgang. Kerteminde Kommune prioriterer følgende indsatser for at sikre en god kontakt og dialog med virksomhederne: Virksomhedsservice o Understøtte virksomhederne via. virksomhedsservice minimere det administrative arbejde for virksomheder ift. de forskellige tilbud o Flere i virksomhedspraktik og jobrotation i det private for sikre fremtidens arbejdskraftsbehov o Hurtig opfølgning og handling hvis der opstår problemstillinger under virksomhedspraktik og lign, så virksomhederne ikke selv skal bruge tid på det. o Tæt opfølgning på virksomheder der giver udtryk for mangel på arbejdskraft/ansøgere. o Etablering af vikarkorps inden for relevante områder o Aktiv virksomheds opsøgningsstrategi besøg alle virksomheder alternativt: besøg i udvalgte virksomheder de brancher hvor der er mest oplaget beskæftigelses muligheder. o Afholdelse/deltagelse i job- og uddannelsesmesser o Tæt samarbejde med erhvervsforeningen, uddannelsesinstitutionerne,. o Tæt samarbejde med A-kasserne o Virksomhederne inviteres ind på folkeskolerne (9. og 10 kl.) o Fokus på iværksættere o Akademikere i små og mellemstore virksomheder (videnpiloter) o Integration for flygtninge/indvandrere via virksomhedstilbud Uddannelsesinstitutionerne: o Samarbejde med erhvervsskolerne, produktionsskolen, folkeskolen gennem : besøg og dialog, fastholdelse o Koordinere ift. produktionsskole og folkeskole Måltal/resultatkrav i 2016 : -der skal mindst gennemføres mindst 200 målrettede virksomhedsbesøg - der skal fremskaffes 10 nye lære/praktikpladser - der skal etableres 200 virksomhedspraktikker - der skal etableres 2-3 jobrotationsprojekter med mindst 25 jobrotationspladser - erhvervsafdelingen deltager i mindst 2 arr. I folkeskoleregi hvor der sættes fokus på Arbejdsmarkedet og uddannelse. - Der skal etableres mindst 10 nye akademiske arbejdspladser/ job i