Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats
|
|
- Thea Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats MAJ 215 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet
2 Indledning Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev den kommunale medfinansiering indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats for at give et mere synligt incitament til at investere i sammenhængende patientforløb, og for at understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne. I den kvantitative afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater belyses områder, der kan have relation til kommunernes forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Opbygning er således: Kapitel 1: Udviklingen i befolkningens sundhedstilstand Kapitel 2: Udvikling i det kommunale forbrug i det regionale sygehusvæsen Kapitel 3: Udviklingen i de kommunale forebyggelsesresultater I kapitel 3 fokuseres der primært på den ældre del af befolkningen, mens kapitel 1 og 2 fokuserer bredt på hele befolkningen. 1
3 Kapitel 1 - Udvikling i sundhedstilstand 1.1 Indledning I nærværende kapitel belyses udviklingen i befolkningens sundhedstilstand, og om der er tendenser, der kan være relateret til den kommunale forebyggelsesindsats. Der ses bredt på udviklingen i relevante indikatorer for folkesundheden og udviklingen i det kommunale sundhedspersonale. 1.2 Opsummering: - Flere danskere lider af én eller flere kroniske sygdomme, såsom fx diabetes, KOL eller leddegigt. - Færre danskere ryger og færre drikker mere end højrisikogrænsen for alkoholindtag end for tre år siden. - Flere danskere spiser usundt, er overvægtige og dyrker for lidt motion. 1.3 Sundhedspersonale i kommunerne Antallet af autoriserede sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne er i perioden 27 til juni 214 steget med i alt 31 pct. Det er især antallet af fys-/ergoterapeuter og SOSUassistenter, der er steget i perioden. Antallet af ledere er faldet med 8 pct., jf. tabel 1.1. I samme periode er antallet af samtlige ansatte i kommunerne faldet med ca. 4 pct. Derudover oplyser KL, at personalesammensætningen er steget fra ca. 47 pct. til ca. 53 pct. autoriseret sundhedspersonale fra maj 27 til maj 214, mens ikke-uddannet personale er faldet fra 11 pct. til 6 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Udvikling i autoriseret sundhedspersonale i kommunerne, 27-juni Juni Ændring 27- juni 214, pct. Fys-/ergoterapeuter Sygeplejersker Sundhedsplejersker SOSU-assistenter Ledere I alt Anm.: Autoriserede sundhedsfaglige medarbejdere omfatter ikke de gamle grupper af social- og sundhedspersonale (da disse grupper ikke er autoriserede). Socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere mv. er ikke medtaget i nogle af kategorierne selvom nogle medarbejdere på sundhedsområdet har en sådan grunduddannelse. Tal for 28 er på baggrund af 3. kvartal, da maj var påvirket af strejke. Kilde: FLD-data 2
4 1.4 Udvikling i sundhedstilstand Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Således har kommunerne det formelle ansvar for at skabe rammer for en sund levevis og etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Kommunerne har også ansvaret for al den patientrettede forebyggelse, der ikke foregår på sygehuse og hos praktiserende læger. Den patientrettede forebyggelse, der foregår på sygehuset og i praktissektoren er regionernes ansvar. Således har regionerne ansvaret for at forebygge, at en sygdom ikke udvikler sig yderligere samt at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer på sygehuset og hos de praktiserende læger. Udviklingen i danskernes sundhedstilstand har betydning for livskvaliteten og den forventede levetid. Samtidig har udviklingen i sundhedstilstanden også betydning for efterspørgslen af ydelser i sundhedsvæsenet. I nedenstående afsnit er formålet at kortlægge udviklingen i danskernes sundhedstilstand. Ændringer i perioden kan have relation til den borgerrettede og patientrettede kommunale forebyggelsesindsats, jf. ovenfor, og indsatser der i øvrigt iværksættes for at styrke folkesundheden, fx statslig regulering (afgifter, forbud, påbud m.m.). I beskrivelsen af danskernes sundhedstilstand ses på udviklingen i middellevetid, forekomsten af store folkesygdomme (som KOL og diabetes) og sundhedsadfærden dvs. KRAM-faktorerne. Der ses således kun på et afgrænset sæt af indikatorer med relevans for sammenhængen mellem danskernes sundhedstilstand og den kommunale forebyggelsesindsats. Middellevetid Et typisk mål til at belyse befolkningens sundhedstilstand er middellevetiden, som udtrykker det antal år en nyfødt kan forventes at fåleve. Siden 23 er danske mænd og kvinders middellevetid steget med hhv. 3 og 2 år. I 23 kunne mænd og kvinder i gennemsnit forvente at leve hhv. 75 og 8 år, mens de i 213 forventes at leve hhv. 78 og 82 år, jf. figur 1.1. Væksten i middellevetid har stort set været konstant sammenlignet med den forudgående 1-års periode fra 1993 til 23. Middellevetiden varierer landet over, og i nogle regioner er der højere gennemsnitlig middellevetid end i andre. Dog har udviklingen i middellevetiden for perioden 29 til 213 stort set været ens for samtlige regioner. I gennemsnit har regionerne oplevet en vækst på knap 2 pct., jf. figur
5 Figur 1.1: Middellevetid over tid, fordelt på køn Figur 1.2: Middellevetid fordelt på regioner, Kilde: Danmark Statistik Kilde: Statens Serum Institut Kroniske sygdomme Flere danskere lider af én eller flere kroniske sygdomme, såsom fx diabetes, KOL eller leddegigt. Siden 29 er andelen af kronikere i Danmark steget markant. Antallet af kronikere udgør knap 15 pct. for mænd i 29, mens tallet i 213 er 16,6 pct. Tilsvarende for kvinder er antallet af kronikkere 11,9 pct. i 29 og 13,1 pct. i 213 jf. figur 1.3 Det er særligt antallet af diabetikere og personer med leddegigt, der har oplevet den største stigning i perioden , jf. figur Figur 1.3: Andelen af indbyggere med en eller flere kroniske sygdomme fordelt på køn, pct., Figur 1.4: Udviklingen i forskellige kroniske sygdomme, indeks 29=1, Indeks 29 = 1 14 Indeks 29 = TYPE 2 TYPE 1 KOL ASTMA LEDDEGIGT 8 Kilde: Statens Serum Institut Kilde: Statens Serum Institut/RUKS 1 Stigningen kan både skyldes at flere faktisk har fået sygdommen, men også at relativt flere personer med sygdommen diagnosticeres/registreres. 4
6 Boks 1.1 Eksempler på konkrete patientrettede forebyggelsesinitiativer I flere kommuner findes eksempler på initiativer der er rettet mod det stigende kronikerpres. Aalborg Kommune har siden 27 opnået positive resultater af rehabiliteringstilbud specielt rettet mod de kroniske sygdomme KOL, diabetes, hjertekar sygdomme og kræft. Tilbuddet er baseret på sygdomsspecifikke forløb på mellem 8 og 1 uger. Kolding Kommune har siden 21 i samarbejde med Kolding Sygehus arbejdet med socialt differentierede diabetesforløb, der vist gode resultater i forhold til forbedret livskvalitet og helbred for kommunens type 2 diabetikere. Vejen Kommune har etableret et 8-ugers træningstilbud til borgere med kroniske sygdomme;: KOL, hjertekarsygdom, diabetes type 2 og osteoporose. Resultaterne viser, at den aktive indsats for borgere med kroniske sygdomme i de fleste tilfælde øger deltagernes funktionsniveau, og holder deres motionsvaner ved lige. Esbjerg kommune har udviklet sin helt egen model: Esbjerg-modellen for i højere grad at sætte borgeren i fokus og kunne understøtte behovsafdækning, differentiering, koordination og fælles tilgang på tværs af fagligheder. Kilde: Casekatalog indsamlet af KL. Se mere på Rygning Færre danskere ryger end for tre år siden. Andelen af dagligrygere er på landsplan faldet fra ca. 21 pct. i 21 til 17 pct. i 213. Hertil er den største fald i pct. været i Region Hovedstaden, som over perioden har den laveste andel, jf. figur 1.5. Alle kommuner har oplevet et fald i perioden 21 til 213 i andelen af dagligrygere. Der er dog relativ stor forskel blandt kommunerne, eksempelvis har Vejle Kommune oplevet et fald på,2 pct, mens Lolland Kommune har oplevet et fald på 7,6 pct., jf. figur 1.6. Figur 1.5: Andelen af personer over 16 år, der ryger dagligt, fordelt på region, pct, Figur 1.6: Andelen af personer over 16 år, der ryger dagligt, fordelt på kommuner, pct, Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen 5
7 Flere mænd end kvinder ryger dagligt. Andelen er størst blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau og mindst blandt personer med en lang videregående uddannelse. Knap 37 pct. og 28 pct. af hhv. mænd og kvinder med grundskolen som højest gennemførte uddannelsesniveau ryger dagligt, mens tallet for begge køn med en lang videregående uddannelse er knap 8 pct., jf. figur 1.7. Tre ud af fire dagligrygerne angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge. Andelen af mænd, der gerne vil holde op med at ryge er 71,8 pct., mens andelen blandt kvinder er 74,2 pct., jf. figur 1.8. Figur 1.7: Andelen af mænd og kvinder (25 år eller derover) der ryger dagligt, fordelt efter uddannelse, Tabel 1.8: Andel, der ønsker støtte eller hjælp til at holde op med at ryge, blandt dagligrygere, fordelt på køn, 213 Pct Pct Pct Pct Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Alkohol Danskernes alkoholforbrug falder. I 21 drak 11 pct. af danskerne over højrisikogrænsen, dvs. mere end 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder, mens tallet faldt til knap 8 pct. i 213 jf. figur 1.9. Det er specielt Region Hovedstaden og Region Nordjylland, der har oplevet et markant fald på hhv. 3,2 og 2,6 procentpoint i andelen af danskere, der drikker over højrisikogrænsen. Knap 9 kommuner har i perioden 21 til 213 oplevet en stigning i danskerne gennemsnitlige alkoholindtag. Esbjerg og Halsnæs Kommune er de kommuner, der har oplevet den største stigning med hhv. ca. 1,1 og,9 pct. i andelen af personer, der drikker over højrisikogrænsen. Størstedelen af kommunerne har dog i gennemsnit oplevet en forbedring. Frederiksberg og Odder Kommune har det største procentvise fald i andelen af personer, der drikker over højrisikogrænsen på hhv. ca. 6,2 og 5,4 pct., jf. figur
8 Figur 1.9: Andelen af personer over 16 år, der drikker mere end højrisikogrænsen, fordelt på region, pct., Figur 1.1: Andelen af personer over 16 år, der drikker mere end højrisikogrænsen, fordelt på kommuner, pct., Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Mænd overskrider uanset alder i langt højere grad end kvinder højrisikogrænsen for alkoholindtag. I gennemsnit overskrider 1,3 pct. af mændene og 6,8 pct. af kvinderne højrisikogrænsen. For kvinderne, er det specielt i aldersgruppen år, mens det for mændenes vedkommende er i alderen 65+, jf. figur Andelen af personer, der overskrider højrisikogrænsen, og som gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug er lavest for mænd og kvinder i alderen år og højest for mænd og kvinder i aldersgruppen år, jf. figur Figur 1.11: Andelen af personer fordelt på aldersgrupper og køn, som overskrider højrisikiogrænse, fordelt på alder og køn, pct., 213 Figur 1.12: Andelen af personer som angiver, de gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug blandt personer, der overskrider højrisikogrænse, fordelt på alder og køn, pct., 213 Pct år år 65 Mænd Kvinder Pct Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen 7
9 Fysisk aktivitet I forhold til landsgennemsnittet er andelen af personer med moderat eller hårdt fysisk aktivitet i fritiden større i Region Hovedstaden og Region Nordjylland sammenlignet med resten af landet. I perioden 21 til 213 har Region Hovedstaden også oplevet den største udvikling i andelen af personer med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden, jf. figur Der er en relativ stor spredning mellem kommunerne ift. andelen af personer med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden, og forskellen blandt kommuner er steget yderligere i perioden fra 21 til 213, jf. figur Figur 1.13: Andelen af personer med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, fordelt på regioner, pct., Pct. 35 Pct. 35 Figur 1.14: Spedning i andelen af personer med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, fordelt på kommuner, pct., Pct. 4 Pct Hele landet, 21 Hele landet, 213 Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Anm.: Boksplot angiver minimum, 2. kvartil, median, 3. kvartil og maksimum. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Flere mænd end kvinder dyrker konkurrenceidræt og motionsidræt eller lignende, mens flere kvinder end mænd dyrker lettere motion. Andelen af mænd og kvinder, der ikke dyrker motion i fritiden er stort set ens (knap 16 pct.), jf. figur Set ift. uddannelsesniveau er der langt flere med en lang videregående uddannelse (39 pct.), som dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet sammenlignet med personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau (12,1 pct.), jf. figur
10 Figur 1.15: Fysisk aktivitet i fritiden, fordelt på kvinder og mænd, pct., 213 Figur 1.16: Andelen af moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden svarende til mindst fire timer om ugen, fordelt efter uddannelse, pct., 213 Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kost Andelen af personer med et usundt kostmønster 2 er i perioden 21 til 213 overordnet set uændret. På regionalt niveau har Region Nordjylland og Region Sjælland oplevet et fald i udviklingen af personer med usunde kostmønster, mens specielt Region Syddanmark har oplevet en stigning, jf. figur Blandt kommunerne har omtrent to ud af tre oplevet en stigning i andelen af personer med usundt kostmønter i 213 sammenlignet med i 21, jf. figur Figur 1.17: Andelen af personer med usundt kostmønster, fordelt på regioner, pct., Figur 1.18: Andelen af personer med usundt kostmønster, fordelt på kommuner, Pct Hele landet, 21 Hele landet, 213 Pct Udvikling, pct (21,21 3) Usundt kostmønster, pct (21) Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen 2 Det vil sige et lavt indtag af frugt, grønt, fisk og et højt indhold af mættet fedt i kosten 9
11 Flere mænd end kvinder har, uanset alder, generelt et usundt kostmønster. Andelen af mænd med et usundt kostmønster er stort set ens i alle aldersgrupper (knap 19 pct.), mens der er langt færre kvinder i alderen (ca. 8 pct.) med et usundt kostmønster sammenlignet med aldersgrupperne år og 65+ (hhv. knap 11 pct. og godt 11 pct.), jf figur Andelen af personer med usundt kostmønster er størst blandt personer med grundskole, som højeste gennemførte uddannelsesniveau (25 pct.) og lavest blandt personer med en lang videregående uddannelse (5 pct.), jf. figur 1.2. Firgur 1.2 viser ligeledes en tendens til at andelen af personer med usundt kostmønster falder desto længere uddannelse personen har. Figur 1.19: Andel af personer med et usundt kostmønster, fordelt på køn og alder, pct., 213 Figur 1.2: Andel af personer med et usundt kostmønster, fordelt på uddannelse, pct., 213 Pct Pct Pct Pct år år 65 Mænd Kvinder Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Overvægtige Flere danskere er moderat til svært overvægtige, dvs. har en BMI på 25 eller derover. Siden 21 er andelen af overvægtige i befolkningen på landsplan stort set uændret. På regionalt niveau har fire regioner dog oplevet en stigning i andelen af overvægtige, mens kun Region Hovedstanden har oplevet et fald. Andelen af overvægtige i Region Hovedstaden er i 213 ca. 41 pct., mens andelen i Region Sjælland er 53 pct., jf. figur Der er en relativ stor spredning mellem kommunerne ift. andelen af overvægtige, og forskellen blandt kommuner er yderligere steget i perioden fra 21 til 213. Knap 8 pct. af kommunerne har en større andel af overvægtige i 213 sammenlignet med 21, jf. figur
12 Figur 1.21: Moderat til svært overvægtige, fordelt på region, pct., Figur 1.22: Spredning i moderat til svært overvægtige, fordelt på kommune, pct., Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Der er klar sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige. Andelen er størst blandt personer med grundskole, som højeste gennemførte uddannelsesniveau (6,9 pct.) og lavest blandt personer med en lang videregående uddannelse (35,9 pct.), jf. figur For svært overvægtige personer (BMI>3) er det i langt højere grad kvinder, der har et ønske om at tabe sig sammenlignet med mændene. Både blandt mænd og kvinder falder andelen, der gerne vil tabe sig med alderen, jf. figur Figur 1.23: Andelen af personer der er moderat eller svært overvægtige (BMI 25) fordelt på uddanelsesniveau, pct., 213 Figur 1.24: Andelen af svært overvægtige mænd og kvinder der gerne vil tabe sig, pct., 213 Pct Pct Pct Pct år år år år år år 75 år Mænd Kvinder Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen 11
13 Boks 1.2 Monitorering af kommunernes implementering af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Anbefalingerne bygger på den aktuelt bedste viden om, hvilke indsatser, der virker og kan bidrage til at understøtte en systematisk indsats af høj kvalitet i kommunerne. I alt er der udgivet 11 forebyggelsespakker inden for emnerne; tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og hygiejne. De første ni pakker blev lanceret i 212 og de sidste to i 213. Tilsammen indeholder pakkerne over 3 anbefalinger på hhv. et grundniveau og et udviklingsniveau. For pakkerne om tobak og fysisk aktivitet svarer langt størstedelen af kommunerne, at de enten i høj grad/helt eller i nogen grad allerede lever op til anbefalingerne. For pakkerne alkohol, mad og måltider og mental sundhed vurderer næsten 3 ud af fire kommuner, at de allerede lever helt eller i nogen grad op til anbefalingerne, mens dette gælder for 65 pct. for pakken om seksuel sundhed og overvægt, 61 pct. for stoffer, 58 pct. for hygiejne, 51 pct. for indeklima i skoler og 44 pct. for pakken om solbeskyttelse. Kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne belyses overordnet set i spørgeskemaundersøgelsen ved at spørge til, i hvilken grad kommunerne vurderer, at deres indsats lever op til anbefalingerne i hver af de første ni pakker. En mindre andel af kommunerne lever allerede helt op til anbefalingerne i de øvrige pakker. Kilde: KL s center for forebyggelse i praksis og Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed 12
14 Kapitel 2 Udvikling i sygehusforbrug 2.1 Indledning I nærværende kapitel belyses den kommunale aktivitet i det regionale sygehusvæsen. Der ses på udviklingen i relevante indikatorer for forbruget på sygehusene og ændringer i perioden, der kan have relation til den kommunale forebyggelsesindsats. Der ses bl.a. på udviklingen i sundhedsudgifter, kontakter til sygehusvæsenet herunder, indlæggelser, ambulante besøg samt færdigbehandlingsdage Opsummering - Antallet af indlæggelser har på landsplan været stabilt i perioden 29 til 213. Dette gælder også for indikatoren indlæggelser per tusinde indbyggere. Der er dog store forskelle i regionerne. Hvor Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark har oplevet et fald i antallet af indlæggelser per tusind indbyggere, har Region Hovedstaden og Region Sjælland modsat oplevet en stigning i perioden. Der er ligeledes forskelle imellem kommunerne i forhold til indlæggelser per tusind indbyggere. - Antallet af ambulante besøg stiger både på landsplan og i alle regioner fra 29 til 213. Det samme gør sig gældende for ambulante besøg per tusinde indbyggere. Region Syddanmark ligger markant højere end de fire andre regioner både i vækst og i antallet af ambulante besøg per tusind indbyggere. - Antallet af færdigbehandlingsdage er faldende for alle regioner i perioden 29 til 213. Region Hovedstanden ligger markant højere sammenlignet med de andre regioner med knap 18 færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere i 213. Øvrige regioner ligger på omtrent samme niveau på knap 2 færdigbehandlingsdage i Sundhedsudgifter Med mere end 15 mia. kr. udgør udgifterne på sundhedsområdet samlet en væsentlig del af de offentlige udgifter. Samtidig bliver en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet i de kommende år at skabe mere og bedre sundhed i en situation med pres på de offentlige udgifter. Dette udgiftspres skyldes dels den demografiske udvikling og ændringer i sygdomsbilledet, samt dels et pres fra den teknologiske udvikling og den stadig stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser. Størstedelen af de offentlige sundhedsudgifter afholdes af regionerne. De regionale sundhedsudgifter udgjorde knap 73 pct. i 213, svarende til 112,6 mia. kr. Siden 29 er de regionale udgifter til sundhed steget med ca. 2 mia. kr. Kommunernes udgifter, der i denne opgørelse også indeholder udgifter til plejehjem og hjemmesygepleje, har siden 29 været forholdsvis konstante og udgjorde 38,8 mia. kr. i 213 3, jf. tabel 2.1. Den kommunale medfinansiering var i ,2 mia. kr. 3 Kommunernes udgifter til borgerrettet forebyggelse er typisk ikke indeholdt i konti på sundhed men på andre fagområder (folkeskole, dagtilbud, infrastruktur, vej og park mm.). 13
15 Tabel 2.1 Offentligt forbrug på sundhed Mia kr. PL Stat 1,5 1,4 1,2 1,2 1, Region 11,6 11,1 19,3 112,5 112,6 Kommune 39,3 39,1 38,4 38,8 38,8 I alt 151,3 15, ,5 152,4 Anm.: Offentlig forbrug omfatter aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital, forburg i produktion, andre produktionsskatter og andre produktionssubsidier (netto), sociale ydelser i naturalier og salg af varer og tjenesterydelser. Kilde: Danmarks Statistik I 212 var de samlede regionale sundhedsudgifter pr. indbygger knap 18. kr., mens de kommunale sundhedsudgifter udgjorde ca. 1.8 kr. pr. indbygger, jf. figur 2.1 og Den kommunale udgift pr. indbygger er ekslusiv udgifter til kommunal medfinansiering. Der er en vis variation i sundhedsudgifter mellem regionerne. I 213 varierer udgifterne fra ca. 17. kr. pr. indbygger i Region Midtjylland til ca kr. i Region Sjælland. Udviklingsmæssigt har Region Syddanmark i perioden oplevet den største stigning i sundhedsudgifter per indbygger med ca. 5 pct., jf. figur 2.1. Figur 2.1: Regionale sundhedsudgifter pr. indbyggere fordelt på regioner og landsplan, Udgifter pr. indbygger Udgifter pr. indbygger Figur 2.2: Kommunale sundhedsudgifter pr. indbyggere fordelt på regioner og landsplan, Udgifter pr. indbygger Udgifter pr. indbygger Hovedstaden Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hele Landet Syddanmark Hele Landet Anm.: Regionale sundhedsudgifter opgøres som regionernes nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, som de fremgår af de årlige regionale regnskaber. Kilde: Danmark Statistik Anm.: Kommunale sundhedsudgifter opgøres som kommunernes nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, som de fremgår af de årlige kommunale regnskaber. Disse omfatter hovedkonto 4 ekskl. kommunal medfinansiering, dvs. træning, fysioterapi, tandpleje, sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedstjenester samt andre sundhedsudgifter. Dertil lægges udgifter til hjemmesygepleje (konto ). Kilde: Danmark Statistik 4 De kommunale og regionale udgifter per indbygger er baseret på regnskabstal og er derfor ikke sammenlignelige med tal opgivet i tabel 2.1 der er opgjort på baggrund af det offentlige forbrug. 14
16 2.4 Unikke patienter Fra 29 til 213 er antallet af unikke patienter i det danske sygehusvæsen steget fra ca. 2,3 til 2,4 mio. patienter svarende til en vækst på ca. 5,4 pct. i perioden. Væksten kan tilskrives stigninger i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens Region Nordjylland og Region Sjælland har ligget stabilt i forhold til i antallet af unikke patienter, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Udvikling i antal unikke patienter, mio. patienter, Ændring fra , pct. Region Nordjylland,3,3,3,3,3 -,8 -,2 Region Midtjylland,5,5,5,5,6 12,6 2,4 Region Syddanmark,5,6,6,6,6 8,7 1,7 Region Hovedstaden,7,7,7,7,7 2,4,5 Region Sjælland,3,3,3,3,3,, Hele landet 2,3 2,3 2,3 2,3 2,4 5,4 1,1 Kilde: DRG-grupperet LPR, Statens Serum Institut Gns. årlig ædring, pct. 2.5 Indlæggelser Siden 29 har antallet af indlæggelser på danske sygehuse ligget stabilt omkring 1,1 mio. Der er derimod relativ stor forskel på udviklingen i regionerne, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland har oplevet stigninger på hhv. ca. 9 og 7 pct., mens de tre andre regioner har oplevet et fald, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Antal indlæggelser, Ændring fra , pct. Gns. årlig ædring, pct. Region Nordjylland ,9-1,8 Region Midtjylland ,3 -,9 Region Syddanmark ,6 -,7 Region Hovedstaden ,8 1,7 Region Sjælland ,1 1,4 Hele landet ,3,3 Kilde: DRG-grupperet LPR, Statens Serum Institut Ses der på indlæggelser per tusinde indbyggere har udviklingen på landsplan være stabil omkring 2 indlæggelser per tusinde indbyggere i perioden. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger over landsgennemsnittet med hhv. 221 og 233 indlæggelser per tusind indbyggere. De tre andre regioner ligger under landsgennemsnittet med omkring 18 indlæggelser per tusinde indbyggere, jf. figur 2.3. Samme billede viser sig, når der ses på væksten i indlæggelser per tusinde indbyggere. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger højest med en stigning på hhv. 8 og 4 pct. De tre andre regioner har haft negativ vækst med det største fald i Region Nordjylland på 9 pct. i perioden, jf. figur
17 Figur 2.3: Udvikling i antal indlæggelser pr. 1. indbyggere, fordelt på regioner, Indlæggelser pr. 1. indbygger Nordjylland Syddanmark Sjælland Indlæggelser pr. 1. indbygger Midtjylland Hovedstaden Hele landet Figur 2.4: Indeks for udvikling i antal indlæggelser pr. 1. indbyggere, fordelt på regioner, Indlæggelser per 1. indbygger Indeks 29 = Indlæggelser per 1. indbygger Indeks 29 = Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Midtjylland Region Hovedstaden Hele landet befolkningstal, Danmarks Statistik befolkningstal, Danmarks Statistik Kommuner med flere indlæggelser per tusinde indbyggere end landsgennemsnittet ligger hovedsageligt i Region Sjælland og Region Hovedstaden, mens de fleste kommuner i Region Syddanmark og Region Nordjylland har færre indlæggelser end landsgennemsnittet. Der er en betydelig variation mellem kommunerne i de enkelte regioner, jf. figur 2.5. For alle regioner er forskellen mellem den kommune med flest og færrest indlæggelser pr. indbygger næsten 9 pct. Forskellen inden for regionerne ligger på ca. 4-5 pct. De 1 kommuner med det laveste antal indlæggelser per tusinde indbyggere ligger fra ca. 15 til 165 indlæggelser per tusinde indbyggere. De 1 kommuner med det højeste antal indlæggelser per tusinde indbyggere ligger fra ca. 25 til 285, jf. figur 2.6. Det bemærkes, at de kommuner der ligger lavest alle er faldet siden 29 og de kommuner der ligger højest alle er steget siden 29. I den højeste andel er 6 ud af de 1 kommuner fra Region Hovedstaden og i den laveste andel er 5 ud af de 1 kommuner fra Region Syddanmark. 16
18 Figur 2.5: Indlæggelser pr. 1. indbyggere, fordelt på kommuner og regioner, 213 Indlæggelser pr. 1 indbyggere 3 Sjælland Hovedstaden Syddanmark Nord Midt Figur 2.6: Antal indlæggelser pr. 1. indbyggere, fordelt på kommuner, højeste og 1 laveste Indlæggelser pr. 1 indbyggere Anm: Stiplet linje angiver landsgennemsnit, 213 befolkningstal, Danmarks Statistik 5 - Aarhus Skanderborg Odense Nordfyns Aalborg Rebild Assens Favrskov Kerteminde Assens Herlev Odsherred Ishøj Frederikssund Bornholm Lolland Brøndby Glostrup Guldborgsund Halsnæs Anm: Stiplet linje angiver landsgennemsnit, 213 befolkningstal, Danmarks Statistik Boks 2.1 Eksempler på initiativer med henblik på nedbringelse af uhensigtsmæssige indlæggelser i kommuner og regioner I flere kommuner findes eksempler på initiativer for at nedbringe antallet af indlæggelser. I Horsens Kommune betyder en omlægning til akutplejepladser samt investeringer i en udskrivningskoordinator på sygehuset, at borgerne får en bedre overgang fra sygehuset samt færre indlæggelsesdage. De foreløbige evalueringer viser, at borgerne er positive omkring udskrivningsforløbet. Samtidig medvirker initiativerne til, at det er lykkes at reducere antallet af sengedage til færdigbehandlede og dermed kommunens udgifter. I Københavns Kommune er der etablereret en akutplejeenhed, der forebygger indlæggelser og sikrer opfølgende indsats i udskrivningsforløbet. Akutplejeenheden er et tilbud om et midlertidigt døgnophold. Tilbuddet har to formål. For det første at fungere som forebyggende foranstaltning, da praktiserende læger kan henvise hjemmeboende ældre borgere med faldende funktionsniveau. Dermed undgås en indlæggelse, da borgere i risiko for forværring og behov for indlæggelse i stedet kan få et tilbud på akutplejeenheden. For det andet at sikre en opfølgende indsats for færdigbehandlede borgere på hospitalet, som har brug for sygepleje og/eller omsorg døgnet rundt. Det letter udskrivningsforløbet. Eksempler på regionale forebyggelsesinitiativer: Geriatrisk udgående team Hospitalsenheden Horsens har etableret et udgående geriatrisk team, der udreder og behandler ældre mennesker med flere sygdomme. Teamet har stor kontaktflade i forhold til kommune, praktiserende læger og hjemmepleje. Det udgående team er skabt efter aftale med de omkringliggende kommuner i området. Udfra en vurdering af, at en indlæggelse er til stor belastning for de skrøbelige geriatriske patienter, er der opstået et behov for en udgående funktion. Dette initiativ har dermed til formål at forkorte og undgå indlæggelser for disse patienter. Den palliative indsats Regionerne har de senere år oprettet palliative indsatser på det basale niveau. Eksempelvis har Region Syddanmark i marts 214 etableret en palliativ specialrådgivning til basisniveauet (den symptomlindende og sammenhængsskabende behandling), hvor bagvagter på sygehusenes stamafdelinger og lægevagten for patienter i eget hjem telefonisk har mulighed for at kontakte en palliativ speciallæge for rådgivning. Det basale palliative niveau i Region Midtjylland har siden september haft døgndækkende adgang til det specialiserede palliative niveau den palliative døgnvagt. Derudover har Region Sjælland i oktober 214 oprettet en tværsektoriel palliationsgruppe, der yder telefonisk rådgivning til det basale niveau. Desuden indgår palliation som et særligt område i Region Sjællands sundhedsaftaler med kommunerne for Kilde: Casekatalog indsamlet af KL og Danske Regioner. Se mere om kommunernes tiltag på 17
19 For at undersøge, om omfanget af indlæggelser i kommunerne kan forklares af sociale forhold, opstilles et simpelt udtryk for sammenhængen mellem variation i genindlæggelser og kommunernes sociale indeks 5. Heraf fremgår en indikation af, at det sammenvejede sociale indeks kun i begrænset omfang kan forklare variationen i indlæggelse per tusinde indbyggere i 29 og 213, jf. figur 2.7 og figur 2.8. Figur 2.7: Samvarition mellem indlæggelser pr. 1. indbyggere og socioøkonomisk indeks, fordelt på kommuner, 29 Figur 2.8: Samvarition mellem indlæggelser pr. 1. indbyggere og socioøkonomisk indeks, fordelt på kommuner, 213 Indlæggelser pr. 1. indbygger 3 Indlæggelser pr. 1. indbygger y =,3485x + 172,79 R² =, y =,6715x + 143,56 R² =, Socioøkonomisk indeks befolkningstal, Danmarks Statistik og Kommunal udligning og generelle tilskud 29 og 213, Økonomi og Indenrigsministeriet Socioøkonomisk indeks befolkningstal, Danmarks Statistik og Kommunal udligning og generelle tilskud 29 og 213, Økonomi og Indenrigsministeriet 5 Bemærk det socioøkonomisk indeks er opgjort generelt, og kan nuanceres med henblik på at fange yderligere forklaringsfaktorer. Dette er relevant at arbejde videre med i andre analyser mv., herunder fx i det årlige indikatorarbejde. 18
20 2.6 Ambulante besøg På landsplan er antallet af ambulante besøg steget med ca. 1,3 mio., svarende til en stigning på 14,8 pct. i perioden Alle regioner har haft en stigning i perioden, hvor Region Midtjylland og Region Syddanmark har bidraget mest til den samlede udvikling med hhv. ca. 21 og ca. 25 pct., jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Ambulante besøg, Ændring fra , pct. Gns. årlig ædring, pct. Region Nordjylland ,6 1,5 Region Midtjylland ,8 3,9 Region Syddanmark ,2 4,6 Region Hovedstaden ,4 1,8 Region Sjælland ,7,9 Hele landet ,8 2,8 Kilde: DRG-grupperet LPR, Statens Serum Institut Alle regioner har ligeledes haft en stigende udvikling, når der ses på ambulante besøg per tusinde indbyggere. Samlet set giver dette en stigning fra 29 til 213 på ca. 2 ambulante besøg per tusinde indbyggere, svarende til en vækst på ca. 15 pct. på landsplan. Region Syddanmark ligger med ca ambulante besøg per tusinde indbyggere markant højere end de andre regioner, der ligger mellem 1.6 og 1.8 ambulante besøg per tusinde indbyggere, jf. figur 2.9. I forhold til vækst har Region Syddanmark og Region Midtjylland haft den største vækst på hhv. ca. 25 og 2 pct., jf. figur 2.1. De andre tre regioner har haft en vækst på 5-8 pct. Figur 2.9: Udvikling i antal ambulante besøg pr. 1. indbyggere, fordelt på regioner, Ambulante besøg pr. 1 indbyggere Ambulante besøg pr. 1 indbyggere Figur 2.1: Indeks for udvikling i antal ambulante besøg pr. 1. indbyggere, fordelt på regioner, Ambulante besøg pr. 1. indbyggere 13Indeks 29 = Ambulante besøg pr. 1. indbyggere Indeks 29 = Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden Hele landet 1.3 befolkningstal, Danmarks Statistik Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden Hele landet befolkningstal, Danmarks Statistik 9 19
21 Samtlige kommuner i Region Syddanmark ligger over landsgennemsnittet i forhold til ambulante besøg per tusinde indbyggere, jf. figur De resterende kommuner ligger under landsgennemsnitte pånær 7 kommuner i Region Hovedstaden og 1 kommune i Region Midtjylland. Forskellen på antal ambulante besøg mellem laveste og højeste kommune på landsplan er ca. 7 pct. I Region Syddanmark og Region Hovedstaden er forskellen mellem laveste og højeste kommune ca. 3 pct. I de tre andre regioner er forskellen mellem kommunerne mellem pct. De 1 kommuner med det laveste antal ambulante besøg per tusinde indbyggere ligger omkring 1.5 ambulante besøg. De 1 kommuner med det højeste antal ambulante besøg per tusinde indbyggere ligger mellem ca. 2.3 og 2.5, jf. figur Det bemærkes, at de kommuner der ligger lavest, ikke har ændret sig bemærkelsesværdigt siden 29. Derimod er de kommuner der ligger højest alle steget markant siden 29. I den højeste andel er alle 1 kommuner fra Region Syddanmark og i den laveste andel er 7 ud af de 1 fra Region Sjælland. Figur 2.11: Ambulante besøg pr. 1. indbygger, fordelt på kommuner og regioner, 213 Ambulante besøg pr. 1 indbyggere 3 25 Syddanmark Hovedstaden Midt Nord Sjælland Figur 2.12: Antal ambulante besøg pr. 1. indbygger, fordelt på kommuner, højeste og 1 laveste Ambulante besøg pr. 1 indbyggere Solrød Læsø Stevns Greve Ringsted Rebild Køge Vordingborg Roskilde Aalborg Assens Svendborg Nyborg Nordfyns Kerteminde Esbjerg Odense Sønderborg Fredericia Langeland Anm: Stiplet linje angiver landsgennemsnit, 213 befolkningstal, Danmarks Statistik Anm: Stiplet linje angiver landsgennemsnit, 213 befolkningstal, Danmarks Statistik Et simpelt udtryk for sammenhængen mellem variationen i ambulante besøg og det sociale indeks i kommunerne ses i figur 2.13 og Heraf fremgår en indikation af, at det sammenvejede sociale indeks kun i begrænset omfang kan forklare variationen i ambulante besøg per tusinde indbyggere i 29 og
22 Figur 2.13: Samvarition mellem ambulante besøg pr. 1. indbyggere og socioøkonomisk indeks, fordelt på kommuner, 29 Ambulante besøg pr. 1 indbyggere 3 Figur 2.14: Samvarition mellem ambulante besøg pr. 1. indbyggere og socioøkonomisk indeks, fordelt på kommuner, 213 Ambulante besøg pr. 1 indbyggere y = 2,3939x ,6 R² =, y = 2,621x ,3 R² =, Socioøkonomisk indeks befolkningstal, Danmarks Statistik og Kommunal udligning og generelle tilskud 29 og 213, Økonomi og Indenrigsministeriet Socioøkonomisk indeks befolkningstal, Danmarks Statistik og Kommunal udligning og generelle tilskud 29 og 213, Økonomi og Indenrigsministeriet 2.7 Færdigbehandlingsdage Færdigbehandlingsdage er ikke omfattet af den kommunale medfinansiering, men er ikke desto mindre et relevant område i sammenspillet mellem kommuner og regioner, idet færdigbehandlingsdage siger noget om kommunernes opgavevaretagelse på sundhedsområdet. Derfor fremstilles udviklingen på området i nedenstående. Færdigbehandlingsdage er opgjort som antallet af dage somatiske patienter (ekls. hospice) er indlagt efter de er blevet vurderet færdigbehandlet. Dvs. sengedage der potentielt kunne være blevet udnyttet til nye eller andre indlæggelser. I 213 var der samlet 38. færdigbehandlingsdage på landsplan. Udviklingen i alle regioner er faldende fra 29 til 213 og er i alt faldet med 34 pct. i perioden. Region Midtjylland har haft det største fald på ca. 74 pct. og Region Hovedstaden har haft det mindste fald på 19 pct., jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Udvikling i færdigbehandlingsdage, Ændring fra , pct. Gns. årlig ændring, pct. Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Kilde: DRG-grupperet LPR, Statens Serum Institut Opgøres færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere ses en markant forskel blandt regionerne. Færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere er på landsplan faldet fra 11 21
23 til 7 dage fra 29 til 213, jf. figur Specielt Region Hovedstaden ligger markant højere sammenlignet med andre regioner med knap 18 færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere i 213. Øvrige regioner ligger på omtrent samme niveau på knap 2 færdigbehandlingsdage i 213 jf. figur Antal færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere har samlet set været aftagende for alle regioner fra Fra 211 er antallet dog steget lidt for Region Syddanmark og Region Hovedstaden, jf. figur Figur 2.15: Færdigbehandlingsdage pr. 1. indbygger, fordelt på regioner, 213 Figur 2.16: Indeks for færdigbehandlingsdage pr. 1. indbygger, fordelt på regioner, 213 befolkningstal, Danmarks Statistik befolkningstal, Danmarks Statistik Grundet bl.a. det høje antal færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere i Region Hovedstaden er der stor spredning blandt kommunerne på landsplan, jf. figur Også internt i Region Hovedstaden er der store forskelle, hvor antallet af færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere spænder fra under 1 til over 41 dage. De 1 kommuner med lavest antal færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere ligger alle tæt på nul, mens de 1 kommuner med det højeste antal alle ligger i Region Hovedstaden og spænder fra ca. 18 til 41 færdigbehandlingsdage per tusinde indbyggere, jf. figur
24 Figur 2.17: Færdigbehandlingsdage pr. 1. indbyggere, fordelt på kommuner, 213 Færdigbehandlingdage pr. 1 indbyggere Figur 2.18: Færdigbehandlingsdage pr. 1. indbyggere, fordelt på kommuner, 29 og højeste og 1 laveste Færdigbehandlingdage pr. 1 indbyggere Hovedstaden Midt Nord Sjælland Syddanmark Horsens Vesthimmerla Ringkøbing- Morsø Bornholm Skive Rebild Thisted Middelfart Holstebro Dragør Stevns København Frederikssund Lyngby- Rødovre Tårnby Hvidovre Brøndby Ballerup Anm: Stiplet linje angiver landsgennemsnit, 213 befolkningstal, Danmarks Statistik Anm: Stiplet linje angiver landsgennemsnit, 213 befolkningstal, Danmarks Statistik 23
25 Kapitel 3 Udvikling i forebyggelsesresultater 3.1 Indledning I kommunerne ligger en stor del af forebyggelses-, trænings-, rehabiliterings- og plejeindsatsen hos den ældre del af befolkningen, og det er således relevant at se nærmere på udviklingen for ældre over 65 år. I nedenstående belyses udvikling og status af resultater af den kommunale forebyggelsesindsats hos ældre på baggrund af en række udvalgte indikatorer på tværs af landet. Der ses på genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte korttidsindlæggelser for +65-årige 6. Formålet er at undersøge, om der er forkommet ændringer i perioden i forhold til udvikling og varians. 3.2 Opsummering - Antallet af genindlæggelser er samlet set steget, mens genindlæggelser per tusinde +65-årige er faldet i perioden I samme periode er antallet er +65-årige steget. Dette kan give en vis indikation af, at de kommunale forebyggelses-, trænings- og plejeindsatser i har haft en positiv effekt i forhold til genindlæggelser. Der er dog fortsat variation mellem regioner og kommuner. - På samme vis er antallet af forebyggelige indlæggelser samlet set steget, mens forebyggelige indlæggelser per tusind +65-årige er faldet fra Det kan ligeledes give en vis indikation af, at de kommunale forebyggelses- og plejeindsatser har haft en positiv effekt. Der er også her fortsat variationer mellem regioner og kommuner. - Antallet af akutte korttidsindlæggelser er samlet set steget, mens udviklingen for akutte korttidsindlæggelser per tusind +65-årige er konstant. Dette kan evt. indikere, at forebyggelsesindsatser kan have en vis effekt på de akutte korttidsindlæggelser, men ikke nødvendigvis i så høj grad som for indikatorerne for genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Der er store regionale og kommunale forskellige i akutte korttidsindlæggelser. 6 Forebyggelsesresultater i den restende del af befolkningen (aldersopdelt) kan ligeledes være interessant og kan derfor være relevant at arbejde videre med i andre analyser mv., herunder fx i det årlige indikatorarbejde. 24
26 3.3 Udvikling i den ældre del af befolkningen Antallet af ældre over 65 år er generelt steget i perioden 29 til 213. I 213 var der således ca. 1 mio. +65-årige, hvilket svarer til en stigning på ca. 14 pct. siden 29, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Udvikling i antal ældre +65 år Ændring fra , pct. Gns. årlig ædring, pct. Region Nordjylland ,1 3,1 Region Midtjylland ,6 3,7 Region Syddanmark ,4 3,2 Region Hovedstaden ,9 3,1 Region Sjælland ,1 4, Hele landet ,3 3,4 Kilde: Danmarks Statistik 3.4 Modtagere af kommunale pleje- og omsorgsydelser I nedenstående afsnit referes til relevante uddrag fra rapporten Effektitiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, hvor bl.a. udvalgte borgergruppers forbrug af sundhedsydelser i det regionale sundhedsvæsen blev analyseret. Forebyggelsespotentialet ved den enkelte kommunale kontakt med borgeren varierer alt efter typen af indsats (indenfor og på tværs af områder) og intensiteten af indsatsen. Det må forventes, at kontaktflader ved genoptræning og rehabilitering, sygepleje, sundhedspleje for nyfødte, pleje- og omsorgsydelser til ældre på plejecenter, i hjemmepleje og på sociale tilbud tilsiger et væsentligt større forebyggelsespotentiale end fx beskæftigelsesindsatsen i forhold til kontanthjælpsmodtagere eller udbetaling af førtidspension gør. På ældreområdet vil forebyggelsespotentialet i forbindelse med personlig pleje fra hjemmeplejen alt andet lige være større end for borgere, der alene får praktisk hjælp til rengøring mv., idet disse i hovedreglen er mere selvhjulpne. Tilsvarende er det sundhedsfaglige fokus i forbindelse med hjemmesygeplejeydelser større end ved pleje og omsorgsydelser i hjemmeplejen. Samme forskel gør sig gældende for borgere i sociale tilbud, idet mulighederne for at forebygge alt andet lige vil være større på døgntilbud end dagtilbud, i og med der er tale om mere intensiv kontakt. I nedenstående fokuseres på de borgere, der modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser, afgrænset til beboere på plejecentre, modtagere af personlig pleje og/eller praktisk bistand i eget hjem samt modtagere af kommunale hjemmesygepleje ydelser. Som beskrevet ovenfor er forebyggelsespotentialet blandt disse modtagergrupper varierende og afhænger af typen af indsats og intensiteten i den kommunale indsats. Blandt personer på 65 år eller derover bor omkring 3,1 pct. på plejecenter, omkring 9,2 pct. modtager personlig pleje i eget hjem, mens yderligere 9,6 pct. modtager praktisk bistand i eget hjem i de 1 udvalgte kommuner i tabel 3.2. De tilsvarende grupper har et forbrug af regionale sundhedsydelser svarende til hhv. 3,8, 2,5 og 13,2 pct. af de samlede udgifter til personer på 65 år eller derover. 25
27 Tabel 3.2 Modtagere af varige kommunale pleje- og omsorgsydelser for +65-årige - 1 udvalgte kommuner, 21 Antal personer i gruppen Andel af alle +65-årige, pct. Regionale sundhedsudgifter, mio. kr* Andel af samlede udgifter for +65-årige, pct. Alle +65-årige Borgere på plejecentre , ,8 Modtagere af personlig pleje i eget hjem ,2 63 2,5 Modtagere af praktisk pleje i eget hjem , ,2 Øvrige +65-årige , ,5 Anm.: Ydelserne er klassificeret således, at modtagerne kun tælles med i én gruppe. Modtagere med flere ydelser forsøges først henført til plejecentre, dernæst personlig pleje i eget hjem og endelig praktisk hjælp i eget hjem. De 1 udvalgte kommuner er: Furesø, Hillerød, Hvidovre, Holbæk, Vordingborg, Esbjerg, Kerteminde, Odder, Viborg og Aalborg Kommuner. *Opgjort som produktionsværdien ved somatisk sygehusbehandling samt bruttohonoraret ved somatisk behandling i praksissektoren. Kilde: Rapporten Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, 213 For modtagere på 65 år eller derover er de regionale sundhedsudgifter til somatisk behandling ca. 31. kr. pr. beboer på kommunale plejecentre, godt 55. kr. pr. modtager af personlig pleje i eget hjem og ca. 34. kr. pr. modtager af praktisk bistand i eget hjem, jf. tabel 3.3. Til sammenligning er udgiften 2. kr. for personer på 65 år eller derover, som ikke modtager varig kommunal pleje. Det er bemærkelsesværdigt, at forbruget af regionale sundhedsydelser næsten er det dobbelte blandt modtagere af personlig pleje i eget hjem i forhold til beboere på plejecentre. Som udgangspunkt må det vurderes, at borgere der er i stand til at klare sig i eget hjem, har et højere funktionsniveau, større egenomsorgskapacitet, bredere socialt netværk mv. end personer på plejecentre, hvorfor deres forbrug af sundheds- og plejeydelser alt andet lige må forventes at være mindre. Det markant lavere forbrug af regionale sundhedsydelser blandt beboere på plejecentre, hvor personalet har en tæt løbende kontakt med borgeren, indikerer derfor, at de kommunale pleje- og omsorgsindsatser har betydning for forbruget af regionale sundhedsydelser. Tabel 3.3 Regionalt sundhedsforbrug blandt modtagere af varige kommunale pleje- og omsorgsydelser for +65-årige, 1 udvalgte kommuner, 21 Antal Regionale sundhedsudgifter pr. person, kr* Andel med indlæggelserp å sygehus, pct. Andel med kontakt til sygehus, pct. Antal indlæggelser pr. 1 indbygger Antal ambulante besøg pr. 1 indbygger kontakter hos almen læge pr. 1 indbygger Alle +65-årige Borgere på plejecentre Modtagere af personlig pleje i eget hjem Modtagere af praktisk pleje i eget hjem Øvrige +65-årige Anm.: Ydelserne er klassificeret således, at modtagerne kun tælles med i én gruppe. Modtagere med flere ydelser forsøges først henført til plejecentre, dernæst personlig pleje i eget hjem og endelig praktisk hjælp i eget hjem. De 1 udvalgte kommuner er: Furesø, Hillerød, Hvidovre, Holbæk, Vordingborg, Esbjerg, Kerteminde, Odder, Viborg og Aalborg Kommuner. *Opgjort som produktionsværdien ved somatisk sygehusbehandling samt bruttohonoraret ved somatisk behandling i praksissektoren. Kilde: Rapporten Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser,
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereBEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE
BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereHVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?
FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereSundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme
Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereEffektiv kommunal forebyggelse
Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser April 213 KL Danske Regioner Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs meresundhedsvæsenets resultater Resumé
2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs merePrisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mereNøgletal fra 2017 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 217 på genoptræningsområdet KL publicerer for syvende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14. Med den nye lovgivning om udvidet frit valg
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereI regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.
Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste
Læs mereKommuner og regioners køb af rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Malene Gammelby, studentermedhjælper mgam@di.dk, 3377 4887 MAJ 2019 Kommuner og regioners køb af rådgivning Kommunernes direkte indkøb
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereOplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune
Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune RESULTATER FRA ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE 9. maj 2017 Oplæggets indhold 1. Sammenfatning: Analysens resultater 2. Udviklingen
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereResultatrevision for år 2014
Resultatrevision for år 2014 Jobcenter Frederikssund maj 2015 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen
Læs mere2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015
2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereBEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016
BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2018
STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereGrundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten
NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereStore forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt
Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,
Læs mere