Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn
|
|
- Maja Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn Direktoratet for Kriminalforsorgen August 2011 Endelig rapport
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kapitel 1 Kommissorium... 6 Kapitel 1 Kommissorium Kommissorium for arbejdsgruppen Undersøgelsens tilgang, metode og begrænsninger Arbejdsgruppens sammensætning... 9 Kapitel 2 KIF Opgavevaretagelsen Den lovgivningsmæssige ramme Handleplaner Personale- og uddannelsesmæssig baggrund Kapitel 3 Undersøgelser af tilsynsvirksomheden i KIF Tidligere forskning Undersøgelsen af tilsynsvirksomheden forår Resultater Opsummering og diskussion Kapitel 4 Beskrivelse af RNR-modellen Risikoprincippet Behovsprincippet Responsivitetsprincippet Principper i forhold til implementering af RNR Kritik af RNR RNR i Kriminalforsorgen i Danmark Kapitel 5 Beskrivelse af STICS Indledning Implementering af STICS Kapitel 6 Risikovurderingsredskabet Indledning
3 6.2. Måleredskab i Kriminalforsorgen Risikovurdering hvornår? Kapitel 7 Det svenske pilotprojekt Baggrund Udredning og forundersøgelse Projektforløbet Organisatoriske forudsætninger og krav Evaluering og opfølgning Kapitel 8 Scenarier for implementering i tilsynsarbejdet i Danmark Forudsætninger for implementering af scenarier Scenario 1: Et afgrænset kvalitativt funderet pilotprojekt Scenario 2: Fuld implementering af STICS i alle KiF-afdelinger Scenario 3: Et pilotprojekt efter svensk model Budget i forbindelse med implementering af kvalitativt pilotprojekt samt efterfølgende fuld implementering til alle KIF afdelinger Kapitel 9 Opsummering Potentialer ved implementering af RNR i tilsynsvirksomheden Udfordringer, barrierer og forbehold i forbindelse med en implementering Perspektiver og overvejelser i forhold til øvrige sektorer i Kriminalforsorgen Kapitel 10 Indstilling fra arbejdsgruppen Referencer Bilag
4 Indledning Arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn mv. har i foråret 2011 arbejdet med at undersøge rammerne og betingelserne for samt relevansen af at anvende RNR-principper i tilsynsvirksomheden i KiF. Metaanalyser har vist, at en systematisk anvendelse af RNR-modellen, der inddrager de tre grundprincipper (Risk, Need og Responsivity), påviser gode resultater i forhold til at nedbringe recidiv. Der er endvidere øget internationalt fokus på RNR-modellen, hvor man i Frivården i Sverige eksempelvis i foråret 2011 har igangsat et pilotprojekt (STICS), der bygger på RNR-principperne. Organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning er, ifølge de canadiske ophavsmænd til RNR, en afgørende forudsætning for gode effektresultater. Derudover er det vigtigt, at RNR-modellen tilpasses den lokale kontekst. Det var derfor arbejdsgruppens indledende vurdering, at der var et behov for at vide mere om tilsynssamtalens indhold, formål og rammer i en dansk kontekst. Der eksisterer ikke meget opdateret viden om tilsynsforløbet i praksis, herunder specielt indholdet af tilsynssamtalerne. Der savnes i udpræget grad viden om tilsynssamtalens fokus og de anvendte metoder og redskaber til afdækning af de bagvedliggende årsager til den begåede kriminalitet. Der savnes også viden om, hvordan kriminalitetsproblematikken behandles i en tilsynssamtale. Derfor besluttede arbejdsgruppen at iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt der anvendes særlige systematikker, tilgange eller redskaber i tilsynssamtalerne. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den iværksatte undersøgelse af tilsynsvirksomheden har givet væsentlig viden om, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at arbejde mere systematisk ud fra RNRprincipperne. Samtidig har undersøgelsen givet et indblik i den faglige kontekst, hvori RNRprincipperne eventuelt skal implementeres. I denne sammenhæng vil det være afgørende, hvordan de overordnede organisatoriske mål i Kriminalforsorgen bedst muligt forenes med medarbejdernes faglighed og grundlæggende tilgang til tilsynsarbejdet. Arbejdsgruppens opdrag er at undersøge RNR i forhold til tilsynsvirksomheden i KiF. I forløbet har 4
5 der imidlertid været mange overvejelser, der inddrager Kriminalforsorgen som helhed, og nogle af disse overvejelser er kortfattet gengivet i indeværende rapport. Ved en eventuel implementering af RNR principperne i tilsynsvirksomheden er det arbejdsgruppens opfattelse, at dette nødvendigvis må tage afsæt i en kendt model, der har udvist gode resultater. Vi har derfor fokuseret på STICS modellen (Strategic Training Initiative in Community Supervision), der er udviklet i Canada af psykolog James Bonta m.fl. Valget af STICS er samtidig fornuftigt set i lyset af, at Kriminalvården i Sverige har igangsat et pilotprojekt med STICS. Dermed vil Kriminalforsorgen i Danmark og Sverige løbende kunne udveksle værdifulde erfaringer omkring såvel implementering som drift. Læsevejledning I kapitel 1 præsenteres kommissorium og arbejdsgruppens tilgang og metoder. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for tilsynsvirksomheden i KiF. Kapitel 3 gennemgår tidligere forskning vedrørende tilsynsvirksomheden i Danmark og præsenterer resultaterne af den af arbejdsgruppen iværksatte undersøgelse af tilsynssamtalens struktur og indhold. Kapitel 4 og 5 indeholder en beskrivelse og vurdering af RNR modellen og STICS. Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af og overvejelser om anvendelse af risikovurderingsredskabet og kapitel 7 beskriver det svenske pilotprojekt med STICS. I kapitel 8 præsenteres de scenarier arbejdsgruppen har udarbejdet i forbindelse med en eventuel implementering, og der redegøres herunder for forudsætninger og udgifter forbundet hermed. Kapitel 9 er en opsummering af arbejdsgruppens konklusioner i forhold til fordele og udfordringer ved en implementering af RNR i tilsynsvirksomheden og i Kapitel 10 præsenteres arbejdsgruppens indstilling. 5
6 Kapitel 1 Kommissorium RNR tilgangen indeholder 3 grundprincipper; Risk, Need og Responsivity (RNR). Ideen er, at der systematisk fokuseres på afdækning af risikofaktorer i forhold til recidiv (hvem skal behandles?) fulgt af en behovsafdækning i forhold til selve indsatsen (hvad skal behandles?) og endelig en vurdering af, hvordan indsatsen bedst ydes i forhold til hver enkelt klient (hvordan skal der behandles?). I august 2010 holdt den canadiske psykolog og recidivforsker James Bonta et oplæg på Det Nordiske Kriminalistmøde i København om anvendelse af RNR- principperne. James Bonta argumenterer for, at det er nødvendigt at anvende en standardiseret tilgang i form af RNR i det recidivforebyggende arbejde. Ifølge James Bonta kan én af konsekvenserne af ikke at anvende RNR- principperne være, at der udvikles programmer, der ikke reducerer tilbagefaldet til kriminalitet men ligefrem kan øge risikoen for tilbagefald. I Canada er de tre RNR principper forsøgsvis afprøvet i tilsynsarbejdet i form af STICS- modellen, hvilket indebærer, at de tilsynsførende skal undervises i at målrette tilsynsvirksomheden ud fra en vurdering af RNR principperne. På denne baggrund nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge det hensigtsmæssige ved en systematisk anvendelse af RNR principperne i tilsynsvirksomheden i Danmark. I Kriminalforsorgen i Danmark er der i de senere år arbejdet med implementering af dele af RNR- principperne i programvirksomheden, og disse erfaringer vil indgå i arbejdsgruppens vurderinger Kommissorium for arbejdsgruppen Arbejdsgruppen skal foretage en undersøgelse af rammerne/betingelserne for og relevansen af at anvende RNR principperne i tilsynsarbejdet i Danmark. Arbejdsgruppens indstilling skal foreligge sommeren Med henblik på dette skal arbejdsgruppen: 6
7 Indsamle tilgængelig viden om indholdet af og anvendt metodepraksis i tilsynsarbejdet i Danmark konkretiseret til tilsynssamtalen. Herunder, gennem en rundspørge til samtlige afdelinger under Kriminalforsorgen i Frihed (KiF), indsamle viden om, hvilke metodetilgange, der anvendes i tilsynssamtalen. Beskrive rammerne/betingelserne for nuværende metodepraksis anvendt i tilsynsforløb i Danmark gennem en mindre undersøgelse målrettet enkelte KiF afdelinger og enkelte tilsynsforløb. Undersøgelsen skal have fokus på indholdet af tilsynssamtalen og synlige værktøjer, tilgange og metoderedskaber. Det er ikke en afdækning af eventuelle bagvedliggende teoretiske, kognitive eller lignende metodiske tilgange, men en undersøgelse af den praktiske organisering og indholdet af tilsynssamtalerne i udvalgte afdelinger. Beskrive de canadiske forskningsresultater vedrørende effekten af anvendelse af RNR modellen samt vurdere de initiativer, der er igangsat i Canada på baggrund af forskningsresultaterne, herunder erfaringerne fra STICS programmet. Det skal under dette punkt konkret vurderes, hvilke forudsætninger anvendelsen af RNR i tilsynsarbejdet hviler på, henset til den samlede vurdering af anvendelse af RNR i Danmark. Beskrive hvordan den svenske kriminalforsorg vil arbejde med RNR modellen og de overvejelser, der her er i forhold til tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden. Vurdere rammerne/betingelserne for og relevansen af en systematisk anvendelse af principperne i RNR modellen i tilsynsarbejdet i Danmark på baggrund af ovenstående. Vurderingen skal indeholde såvel en socialfaglig som en ressourcemæssig del, herunder en redegørelse for de nødvendige ressourcer forbundet med initiering af et pilotprojekt eller en samlet udfoldning af programmet til KiF samt en tidshorisont herfor. 7
8 1.2. Undersøgelsens tilgang, metode og begrænsninger Arbejdsgruppen har anvendt flere metoder og tilgange med det formål at kunne vurdere rammerne for og relevansen af en systematisk anvendelse af RNR principperne i tilsynsarbejdet i Danmark. Indledningsvis er der foretaget et omfattende litteraturstudie af internationale erfaringer vedrørende RNR og STICS. Således er der rettet fokus mod erfaringer fra Canada og USA og de solide forskningsresultater om metodernes effekt, der foreligger. Ligeledes har arbejdsgruppen konsulteret James Bonta for afklaring af en række spørgsmål ved en mulig implementering af STICS i tilsynsvirksomheden i Danmark. Derudover har arbejdsgruppen gransket nordisk forskning, der beskæftiger sig med organiseringen af tilsynsarbejdet. Her kan blandt andet nævnes Britta Kyvsgaards undersøgelse af tilsynsarbejdet i KiF fra 1997, og Kerstin Svensson og Anders Perssons nyligt publicerede undersøgelse af de tilsynsførendes arbejde med personundersøgelser i den fri kriminalforsorg i Sverige. Arbejdsgruppen har også igangsat en undersøgelse af tilsynssamtalens struktur og indhold i KiF, der blev udført af Evaluerings- og Statistikenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Undersøgelsen giver et overordnet indblik i rammerne for tilsynsarbejdet i Danmark og sætter samtidig ord på de professionslogikker, der kendetegner tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et tilsynsforløb. Arbejdsgruppen har under hele forløbet haft tæt kontakt med Kriminalvården i Sverige ved studieture, mailkorrespondance og telefonmøder. Kriminalvården i Sverige har gjort og gør sig værdifulde erfaringer med et pilotprojekt, hvor STICS afprøves i flere frivårdsafdelinger, og disse er et godt fundament for arbejdsgruppens vurdering af RNR-principperne og STICS i en dansk sammenhæng. Således er der draget nytte af de svenske erfaringer i forhold til: Organisatoriske forudsætninger og krav De tilsynsførendes faglige udgangspunkter, potentiale og udfordringer Uddannelse af personale, supervisorer og ledelse i STICS Økonomiske beregninger i forhold til projektimplementering Evaluering og opfølgning 8
9 Arbejdsgruppens medlemmer repræsenterer forskellige dele af Kriminalforsorgen og er sammensat af en repræsentant fra KiF, en repræsentant fra et fængsel, repræsentanter fra Direktoratet (UCE, SFK og DIS) samt en repræsentant fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Det er arbejdsgruppens forhåbning, at dette er et godt udgangspunkt for en solid og nuanceret tilgang til det kommissorium, der foreligger. Arbejdsgruppen har i perioden februar 2011 til august 2011 afholdt otte møder. Undersøgelsens tilgang og metoder er begrænset af de rammer og deadlines, der er beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppen. Der er således flere forhold, der kunne være undersøgt og beskrevet mere tilbundsgående. Eksempelvis tillod rammerne ikke en studietur til Canada, hvor arbejdsgruppen kunne få mere indblik i de canadiske erfaringer. Derudover har de tidsmæssige rammer begrænset mulighederne for at afdække alternativer til STICS og diverse risikovurderingsredskaber. Sidst men ikke mindst ville en mere tilbundsgående vurdering af organisatoriske forudsætninger og krav for implementering af STICS i KiF og en mere dybdegående analyse af den nuværende praksis styrke arbejdsgruppens grundlag og anbefalinger Arbejdsgruppens sammensætning Direktoratet for Kriminalforsorgen Jan Førde, Straffuldbyrdelseskontoret (Formand) Hans Graunbøl, Straffuldbyrdelseskontoret (Sekretariat) Katja Gullitz-Wormslev Straffuldbyrdelseskontoret (Sekretariat) Nete Jørgensen, Udviklings- og Controllerenheden (Sekretariat) Anne Bunimowicz, Direktionssekretariatet Fængsler Niels Kløve Larsen, Fængselsinspektør, Statsfængslet i Midtjylland Kriminalforsorgen i Frihed Margot Hansen, Kriminalforsorgsleder 9
10 Kriminalforsorgens Uddannelsescenter David Oehlenschläger, Uddannelseskonsulent 10
11 Kapitel 2 KIF Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har som hovedopgave at føre tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte klienter samt, for pensionernes vedkommende, at udsluse indsatte fra fængsler. I denne rapport vil udslusningsarbejdet på pensionerne imidlertid ikke blive berørt. Rapporten omhandler kun tilsynsarbejdet i det, man i daglig tale kalder KiF -afdelingerne. Størstedelen af Kriminalforsorgens klienter hører under Kriminalforsorgen i Frihed, og sagsmængden har været jævnt stigende over årene. Især samfundstjeneste og afsoning med fodlænke i hjemmet er blandt de opgaver, KiF varetager, der får stadig større fokus som alternativer til afsoning i fængsel. Ligeledes har antallet af den tungere gruppe af foranstaltningsdømte (psykisk syge) været stærkt stigende gennem de sidste 10 år. Figur 2. Antal tilsyn og antal indsatte i fængsler og arresthuse, Antal tilsyn og indsatte i fængsler og arresthuse Antal tilsynsklienter ved årets udgang Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen 2011 Gennemsnitligt belæg af indsatte i fængsler og arresthuse 2.1. Opgavevaretagelsen Der er 14 afdelinger og 7 lokalkontorer af Kriminalforsorgen i Frihed. Der er en afdeling i hver politikreds med undtagelse af hovedstadsområdet, hvor der findes flere afdelinger. 11
12 Som beskrevet består KiF s hovedopgave i at føre tilsyn med klienter, der er under tilsyn af forskellige årsager. De forskellige typer af tilsyn kan overordnet set opdeles i følgende kategorier: Betinget dømte og prøveløsladte Betinget dømte med særvilkår, herunder om behandling Afsonere i hjemmet med fodlænke Samfundstjenestedømte (inkl. færdselslovsovertrædere) Psykisk syge behandlingsdømte ( 68 og 69) I perioden 2001 til 2010 har der været mellem og tilsynssager. Heraf var der i 2010 omkring 25 procent psykisk syge under behandling. Figur 2.1 Antal tilsynssager fordelt på retslig status Betinget dømte Samfundstjeneste Prøveløsladte 68 og 69 Andet Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen 2011 KiF varetager opgaven "vilkår om tilsyn". Det kan fastsættes af domstolene i forbindelse med betingede domme eller administrativt i forbindelse med prøveløsladelser og betingede benådninger. Formålet med tilsyn er overordnet at mindske recidiv gennem en målrettet indsat. 12
13 Tilsynsopgaven består af kontrol såvel som af støtte og motivation. Kontrolopgaven består i at sikre, at klienterne overholder de vilkår, der indgår i deres dom eller som er grundlag for deres prøveløsladelse. Kontrolopgaven varetages dels via møder og telefonsamtaler med klienterne, dels via samarbejde med eksterne samarbejdsparter, herunder fx samfundstjenestesteder, misbrugscentre m.v. Den støttende og motiverende del består i at hjælpe klienterne til en kriminalitetsfri tilværelse. Opgaven varetages i form af en række forskellige elementer, der blandt andet udgøres af samtaler med klienten, koordinering med de sociale myndigheder og øvrige samarbejdsparter samt assistance til klienten i forhold til kontakt til de sociale myndigheder, arbejdsgivere m.v. Enkelte afdelinger tilbyder i et vist omfang, at klienterne kan deltage i kognitiv adfærdstræning, herunder programmet Anger Management, som skal motivere deltagerne til at leve et liv uden brug af vold og trusler og programmet Nye veje, der skal hjælpe deltagerne til at bryde ud af kriminaliteten gennem en større indsigt i sine egne handlinger Den lovgivningsmæssige ramme De overordnede rammer for varetagelse af tilsynsopgaven er fastsat tre forskellige steder, henholdsvis i straffuldbyrdelsesloven, tilsynsbekendtgørelsen og tilsynscirkulæret. Det fremgår blandt andet, at tilsynsmyndigheden skal vejlede om rettigheder og pligter, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse. De nærmere retningslinjer med hensyn til tilsynshyppighed fremgår af tilsynsbekendtgørelsen, hvor følgende særligt kan fremhæves: En indsat, der løslades på prøve med vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af tilsynsmyndigheden senest en uge efter løsladelsen Øvrige personer, der har vilkår om tilsyn, skal møde hos eller modtage besøg af tilsynsmyndigheden senest 14 dage efter, at tilsynsmyndigheden har modtaget afgørelsen om fastsættelse af vilkår om tilsyn med henblik på gennemførelse af vilkåret Kontakthyppigheden skal efter første møde fastsættes ud fra en samlet vurdering af behovet for støtte og kontrol, dog således, at der i tilsynsperiodens første to måneder skal være kontakt 13
14 mindst hver anden uge. I den resterende tilsynsperiode kan kontakten indskrænkes til en gang om måneden, medmindre klientens forhold tilsiger hyppigere kontakt. Kontakthyppigheden kan begrænses, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Med hensyn til den støttende og motiverende del af tilsynsforløbet, fremgår det derudover af straffuldbyrdelsesloven, at Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget dømte vejledning og bistand i forhold til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre muligheden for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i forlængelse heraf sørge for at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Det fremgår desuden af straffuldbyrdelsesloven, at Kriminalforsorgen er forpligtet til i samarbejde med den dømte at udarbejde planer for tilsynsperioden (handleplan) Handleplaner Handleplanen har i mange år været det bærende dokument i arbejdet med klienten, og denne praksis blev understøttet i forbindelse med en revidering af såvel selve skemaet som handleplansvejledningen i I vejledningen til handleplansarbejdet bliver det blandt andet understreget, at handleplanen er styrende for kontakten mellem den dømte og Kriminalforsorgen, og at den har til formål at styrke en systematisk sagsbehandling, som tager hensyn til alle den dømtes forhold. I beskrivelsesdelen identificeres en række problemstillinger og indsatsområder, hvorefter der i vurderingsdelen foretages en begrundet prioritering. I forbindelse med revideringen af handleplansvejledningen kommer der et synligt øget fokus på kriminalitet, og det anføres, at handleplanen især bør have opmærksomheden rettet mod den række faktorer, som erfaringsmæssigt henholdsvis fremmer og hæmmer mulighederne for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Den øgede fokus på kriminalitet giver sig især udslag i, at kriminalitet i den reviderede udgave af handleplansskemaet får et særskilt afsnit under overskriften Årsager til Kriminalitet. 14
15 I afsnittet Årsager til Kriminalitet skal man både drøfte de umiddelbare årsager til den begåede kriminalitet og afdække de mønstre, der ligger bag kriminaliteten. Af handleplansvejledningens punkt 35 fremgår det: I denne dialog berøres, hvilke faktorer der udløste handlingen, hvad der var den umiddelbare gevinst for den dømte, hvorfor og hvordan. Desuden skal der fokuseres på, hvilke omkostninger på kort og langt sigt den begåede kriminalitet har haft for den dømte. Det skal nøje og systematisk undersøges i tæt samarbejde med den dømte, hvilke mål der kan opstilles for at ændre denne adfærd og disse mønstre, samt hvorvidt den dømte er enig. På denne baggrund skal der foretages overordnede overvejelser i relation til hvilke indsatser, der kan og skal iværksættes, henset til de faktuelle, objektive beskrivelser, den dømtes egne overvejelser samt de faglige vurderinger i forhold til den dømtes sociale kompetencer, reaktionsmønstre, omstillingsevne, motivation samt selvopfattelse. Handleplansskemaets hjælpespørgsmål under dette afsnit indeholder blandt andet en afdækning af, hvad der udløste den konkrete situation (alkohol, euforiserende stoffer, følelser og tanker), den umiddelbare gevinst ved kriminaliteten, om kriminaliteten blev begået alene eller i en gruppe, tidligere (evt. ligeartet) kriminalitet, omkostninger på kort og lang sigt og klientens ønske om/motivation for forandring Personale- og uddannelsesmæssig baggrund Der er på nuværende tidspunkt 276 ansatte i KiF med betegnelsen henholdsvis socialrådgivere/forsorgsassistenter. De er, med få undtagelser, socialrådgiveruddannede, hvilket svarer til det, der i dag er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. Derudover er der ansat administrativt personale samt kriminalforsorgsledere og forsorgsfuldmægtige, som varetager den daglige ledelse. Alle civile ansatte i Kriminalforsorgen gennemgår efter ansættelse et introduktionsforløb (KCU1) på fem dage, som giver en bred introduktion til Kriminalforsorgen som arbejdsplads og til Kriminalforsorgens hovedopgaver i forhold til indsatte og klienter. Anden del (KCU2), der primært er for socialrådgivere, lærere, sygeplejersker og administrativt personale, er ligeledes på fem dage og indeholder undervisning i: Den kriminelle tankegang 15
16 Mentalundersøgelse Behandlingsdømte m.m. Kriminalforsorgens behandling, undervisning og beskæftigelse af klientellet, Regelsættene indenfor centrale sagsbehandlingsområder Konflikthåndtering. Derudover udbydes der internt i Kriminalforsorgen løbende kurser i blandt andet misbrugsbehandling, retspsykiatri og Motiverende samtale. Enkelte socialrådgivere er uddannet som instruktører i kognitiv adfærdstræning i programmerne Anger Management og Nye veje. Uddannelse i Motiverende samtale er obligatorisk for programinstruktører. 16
17 Kapitel 3 Undersøgelser af tilsynsvirksomheden i KIF Der er gennemført få undersøgelser om indholdet af og anvendt metodepraksis i tilsynsarbejdet i KIF. Kyvsgaards undersøgelse fra 1998, på opdrag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, er det seneste forskningsmæssige bidrag. På denne baggrund har arbejdsgruppen fundet det nødvendigt at igangsætte en mindre undersøgelse af tilsynsforløbets struktur og indhold anno Denne opgave er blevet varetaget af medarbejdere fra Evaluerings- og Statistikenheden, Straffuldbyrdelseskontoret, i foråret I dette kapitel vil hovedresultaterne fra Kyvsgaards undersøgelse fra 1998 kort blive gennemgået, efterfulgt af en mere grundig fremstilling af resultaterne fra undersøgelsen udarbejdet i foråret 2011 (bilag). Der afsluttes med en sammenfatning og diskussion af de to undersøgelser Tidligere forskning Det analytiske omdrejningspunkt for Kyvsgaards undersøgelse af tilsynsvirksomheden er overordnet set tilsynets betydning og muligheder ud fra Kriminalforsorgens og klienternes perspektiv. Herunder belyser undersøgelsen de tilsynsførendes metodepraksis og planlægning samt tilgange og selve indholdet af de enkelte tilsynssamtaler. Det vurderes mere konkret i denne sammenhæng, hvordan tilsynsarbejdet fordeler sig på hjælpefunktioner i forhold til konkrete sociale og personlige vanskeligheder, akutte vanskeligheder, omsorg og kontrol. Kyvsgaards undersøgelse peger på, at de tilsynsførende selv vurderer de konkrete hjælpeforanstaltninger som værende de vigtigste og mest fremtrædende dele af et tilsynsforløb. Disse omhandler det koordinerende arbejde med andre myndigheder i forhold til eksempelvis boligsøgning og ansøgninger om sociale ydelser. Udover den koordinerende opgave i forhold til den mere langsigtede ressourcefremskaffelse, fremhæves også løsningen af klienternes akutte problemer, som en vigtig og tidskrævende del af tilsynsarbejdet. Omsorgsdelen, i form af at lytte og tage del i klientens problemer, fremhæves dog også som en meget vigtig del af den tilsynsførendes arbejde hvilket samtidig betragtes som forudsætningen for et velgen- 17
18 nemført tilsynsforløb. Kontroldelen fylder til gengæld meget lidt i et tilsynsforløb og fremhæves af de tilsynsførende som mindre væsentlig i tilsynsarbejdet. På et mere overordnet plan konkluderer undersøgelsen, at nok sætter diverse cirkulærer og regler rammerne for tilsynsforløbet, men at der indenfor disse er en vis grad af metodefrihed. Hovedparten af de tilsynsførende fremhæver således, at de tager udgangspunkt i klientens individuelle behov og forudsætninger frem for specifikke metoder og teorier. Dette er dog ikke ensbetydende med, betoner Kyvsgaard, at der er tale om en uensartet praksis i indholdet af et tilsynsforløb på tværs af de enkelte afdelinger og tilsynsførende Undersøgelsen af tilsynsvirksomheden forår 2011 Undersøgelsen er gennemført i foråret 2011 af Evaluerings- og Statistikenheden, Straffuldbyrdelseskontoret, på opdrag fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn mv. Formålet med undersøgelsen på et overordnet plan er at belyse tilsynssamtalens rammer og indhold anno Undersøgelsen består af to dele. En høring til samtlige KiF-afdelinger, lokalkontorer og 29 tilfældigt udvalgte medarbejdere fra fem afdelinger samt to fokusgruppeinterview med tilsynsførende fra de enkelte KiF-afdelinger. I høringen er der spurgt ind til følgende områder: Tilsynssamtalens indhold, formål og udgangspunkt Forekomsten af fælles retningslinjer i arbejdet med tilsynssamtalerne Praksis vedrørende en ensartet behandling af klienterne Praksis vedrørende oplæring i tilsynssamtalerne De to fokusgruppeinterview har fokuseret på følgende emner: Tilrettelæggelsen af et tilsynsforløb (hvilken systematik arbejdes der ud fra?) Håndteringen af klientens akutte problemstillinger Rollefordelingen mellem den tilsynsførende og klienten 18
19 Resultater Både for høringen og for de to fokusgruppeinterview gælder, at vi har fået opfattelsen af en ensartet praksis på tværs af de enkelte afdelinger og medarbejdere. Når respondenterne besvarer de enkelte spørgsmål i høringen, er der en række sproglige variationer i praksisbeskrivelserne, men langt de fleste svarer det samme blot på forskellige måder. I fokusgrupperne har der ligeledes, blandt deltagerne, været bred enighed om de temaer og spørgsmål, der blev bragt på bane Høringen I høringen beskriver langt de fleste tilsynssamtalen som en blanding af rådgivning, hjælp og kontrol, mens andre skriver, at samtalen først og fremmest handler om at skabe relationer for at kunne yde støtte og motivation. Det overordnede formål med tilsynssamtalen beskrives som forebyggelse af recidiv eller at støtte klienten til at opnå en kriminalitetsfri tilværelse. Andre fremhæver en bredere forståelse af formålet og beskriver, at det desuden handler om at hjælpe klienten til at skabe den tilværelse, han ønsker sig. Når det gælder spørgsmålet om, hvad tilsynssamtalen skal beskæftige sig med, henviser respondenterne enten direkte til den begåede kriminalitet og dens årsager som fokus for samtalen, eller også noteres det, at tilsynssamtalen skal beskæftige sig med de personlige og sociale forhold eller områder, der har betydning for involveringen i kriminelle aktiviteter (de kriminogene faktorer). En del nævner i den forbindelse handleplanen, som det overordnede værktøj ved afdækning af problemområderne. Respondenterne er også blevet bedt om at svare på, hvad tilsynssamtalen tager udgangspunkt i, og her svarer langt de fleste, at samtalen enten tager udgangspunkt i klientens aktuelle situation, eller at den enkelte samtale fungerer som en opfølgning på handleplanen. Endelig har nogle svaret, at det generelt ikke er muligt at svare på dette spørgsmål, da det afhænger af den enkelte klients situation og behov. De fleste respondenter svarer, at der ikke eksisterer nedskrevne retningslinjer for, hvad der i tilsynssamtalen skal fokuseres på. Mange henviser i den forbindelse i stedet til handleplan, tilsynsvejledning og tilsynscirkulære som retningsgivende dokumenter for tilsynsarbejdet. Nogle afdelinger har dog faste retningslinjer for førstegangssamtalen, hvor det er tydeligt specificeret, hvad klienten skal informeres om, og hvad denne samtale skal afdække. 19
20 De fleste respondenter understreger, at der skelnes tydeligt mellem rammerne for tilsynssamtalen og indholdet af tilsynssamtalen. Rammerne skal være ensartede for at sikre klientens retssikkerhed, for at overholde regler (fremmødefrekvens og udarbejdelse af handleplan) samt for at effektuere straffuldbyrdelsen. Indholdet i de enkelte tilsynsforløb og samtaler skal derimod tilpasses klientens særlige behov og situation, den begåede kriminalitet samt klientens motivation og ønske om forandring Fokusgruppeinterviews Resultatet af de to fokusgruppeinterview kan sammenfattes i en række temaer, der tilsammen giver et overordnet billede af deltagernes beskrivelse af og drøftelser om praksis i tilsynssamtalen. Temaerne tager dels udgangspunkt i de spørgsmål, vi har stillet konkret, dels i de emner, som deltagerne selv har bragt på bane i løbet af samtalen Brandslukning og relationsarbejde Særlig to temaer fylder meget i fokusgruppedeltagernes beskrivelse af tilsynssamtalernes indhold; brandslukningsarbejdet, dvs. det at tage hånd om klientens akutte problemstillinger undervejs i et forløb, og relationsarbejdet som fokusgruppedeltagerne mener, er essentielt i forhold til at motivere til forandring. De tilsynsførende understreger, at brandslukningsarbejdet er vigtigt af flere grunde. Dels er det recidivforebyggende at arbejde med klientens akutte situation, fordi det f.eks. udgør en konkret risiko for tilbagefald til kriminalitet at stå uden penge på lommen. Endvidere er brandslukningsarbejdet vigtigt, fordi det er med til at skabe den ro, som er en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde med klientens mere langsigtede forandringsproces. Endelig er brandslukningsarbejdet vigtigt, fordi det signalerer en anerkendelse af klienten i hans aktuelle situation. Fokusgruppedeltagerne beskriver samtidig relationsarbejdet som en hjørnesten i arbejdet med tilsynssamtalerne. Uden en god og tillidsfuld relation mellem tilsynsførende og klient er det ikke muligt at arbejde med recidivforebyggelse. Relationen bliver med andre ord et middel til at nå det overordnede mål med det samlede tilsynsforløb. 20
21 Systematik i tilsynsforløbet Deltagerne mener, at handleplanen er et godt systematisk værktøj, men de nævner samtidig, at den måde at arbejde på også har eksisteret før handleplanen blev en del af praksis. De tilsynsførende oplever imidlertid, at handleplanen til tider er alt for stringent at arbejde ud fra. Denne arbejdsmåde kræver nemlig, at den tilsynsførende gennemgår alle handleplanens områder med hver klient, uanset om den tilsynsførende vurderer, at det er nødvendigt eller ej, set ud fra et fagligt perspektiv. Direkte adspurgt om, hvorvidt man kan opfatte den overordnede struktur i et tilsynsforløb som bestående af en afdæknings-, indsats- og opfølgningsfase, fortæller deltagerne, at det er en alt for firkantet måde at se praksis på. Afdækning, indsats og opfølgning sker derimod løbende Samtalen om kriminalitet Det at snakke om klientens kriminelle handling indtager også en central plads i tilsynsforløbet. I den forbindelse er det interessant at konstatere, at fokusgruppedeltagerne beskriver, at der ikke findes en fastlagt metode for at føre denne samtale. Alle tilsynsførende snakker med andre ord om kriminalitet med sin klient, men alle gør det på den måde, som de mener, er bedst i situationen Rollefordeling mellem tilsynsførende og klient I begge fokusgruppeinterview berørte deltagerne ofte den tilsynsførendes perspektiv i tilsynssamtalen, hvilket handler om at møde klienten der hvor han er. Dette hænger sammen med brandslukningsarbejdet, der netop har til formål at anerkende og tage hånd om klientens aktuelle problemstillinger. Men perspektivet fortæller også noget om rollefordelingen mellem den tilsynsførende og klienten. Et langt stykke hen ad vejen er tilsynsforløbet baseret på klientens problemforståelse, fordi holdningen hos de tilsynsførende er, at klienten kender sin egen situation bedst og oftest ved, hvordan tingene hænger sammen. Der findes dog også en udpræget bevidsthed hos flere fokusgruppedeltagere om, at de har en magt til at gribe ind og justere klientens problemforståelse, hvis den ligger alt for langt fra deres faglige vurdering af, hvordan situationen tager sig ud Konklusioner På baggrund af undersøgelsens resultater kan man overordnet konkludere, at disse afspejler en praksis i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et tilsynsforløb, der langt hen ad vejen er ensartet. Undersøgelsen tegner et billede af en faggruppe, der arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, og hvor arbej- 21
22 det er præget af tavs viden om, hvad der virker og ikke virker for den enkelte klient. Undersøgelsen konkluderer blandt andet følgende: At flertallet af KiF-afdelingerne ikke har udarbejdet fælles retningslinjer for indholdet af tilsynssamtalen At afdækning, indsats og opfølgning sker løbende under et tilsynsforløb At brandsluknings- og relationsarbejdet fylder meget i de enkelte tilsynssamtaler At relationsarbejdet og kontakten til den enkelte klient fremhæves som forudsætningen for et velgennemført tilsynsforløb At det recidivforebyggende arbejde i tilsynsforløbet er et implicit udgangspunkt for praksis. Det betyder bl.a., at samtalen om kriminalitet er central, men at der ikke eksisterer en fastlagt og ensartet metode for denne samtale 3.3. Opsummering og diskussion Det er vigtigt at holde sig for øje, at denne mindre undersøgelse af tilsynsvirksomheden blev udført indenfor en forholdsvis kort tidsfrist. Det empiriske grundlag for undersøgelsens resultater i form af høringssvarene og de to fokusgruppeinterview er således også tilsvarende snævert. De konklusioner, der drages i denne forundersøgelse af tilsynsvirksomheden, stemmer imidlertid godt overens med den tidligere undersøgelse af KiF. Sammenholdes resultaterne med Britta Kyvsgaards undersøgelse Kriminalforsorgen i Frihed mellem omsorg, hjælp og kontrol fra 1998, er der flere ligheder i beskrivelserne af praksis. Lige så vel som nærværende undersøgelse konkluderer, at relationsarbejdet er grundstenen i de tilsynsførendes arbejde med klienterne, konkluderede Kyvsgaard på daværende tidspunkt, at omsorgsdelen i form af at lytte og tage del i klientens problemer var blevet en betydelig vigtigere funktion i forsorgsmedarbejdernes arbejde. Derudover er klinternes akutte problemstillinger også fremhævet i Kyvsgaards undersøgelse som værende af høj prioriteret i tilsynsarbejdet (Kyvsgaard 1998). Dette er i overensstemmelse med nærværende undersøgelse, hvor brandslukningsarbejdet anskues som en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde med klientens mere langsigtede forandringsproces og problematikker. 22
23 Endvidere konkluderede Kyvsgaard, at hovedparten af de dengang adspurgte medarbejdere i deres arbejde primært tog udgangspunkt i klientens behov og forudsætninger frem for specifikke metoder og teorier (Kyvsgaard 1998). Samme tendens gør sig gældende i denne undersøgelse, hvoraf det netop fremgår, at tilsynssamtalen som udgangspunkt tilrettelægges på baggrund af klientens behov og problemforståelse. De tilsynsførende pointerer netop vigtigheden i at møde klienten, der hvor han er, og at der som hovedregel må tages udgangspunkt i det enkelte individs unikke situation, hvilket netop besværliggør en ensartet behandling, og derimod forudsætter en høj grad af metodefrihed. I Kyvsgaards undersøgelse rejses spørgsmålet om, hvorvidt den metodefrihed, der eksisterer i KiF, har bevirket, at der er opstået forskellige metodetraditioner på de forskellige afdelinger. Hun kan imidlertid ikke bekræfte denne antagelse, da undersøgelsen viser, at der på tværs af afdelingerne netop arbejdes ud fra en ensartet logik om at have respekt for det enkelte menneske og støtte klienten i at udvikle ansvar for eget liv. Hun stiller derfor spørgsmålet, om metodefriheden ikke i højere grad er udtryk for et princip end en egentlig realitet (Kyvsgaard 1998). Denne hypotese bliver tilnærmelsesvis bekræftet af nærværende undersøgelse, der som nævnt konkluderer, at der generelt tages udgangspunkt i den enkelte klients individuelle problemforståelse. Der inddrages i forlængelse heraf en række teorier om det sociale arbejde i almindelighed, der ligeledes peger på, at der i kraft af socialarbejdernes uddannelse generelt eksisterer et fagligt ideal om, at møde mennesket der, hvor det er (Järvinen m.fl. 2003). På den vis kan metodefriheden således anses som en myte, da alle som udgangspunkt arbejder ud fra denne individorienterede professionslogik. Begge undersøgelser peger således på, at der eksisterer en forholdsvis ensartet praksis som udgangspunkt for tilsynsarbejdet i KiF. På trods af de mange ligheder i beskrivelserne af praksis adskiller undersøgelserne sig imidlertid på det punkt, der vedrører kriminalitetsområdet. Arbejdet med kriminalitet nævnes knap nok af medarbejderne i Kyvsgaards undersøgelse. De tilsynsførende, der refereres til i denne rapport, har derimod en klar bevidsthed om, at deres kerneområde er recidivforebyggelse og samtaler om kriminalitet. I dag forventes det, at kriminaliteten og dens årsager italesættes. Samtalernes konkrete indhold er dog ikke en formaliseret del af KiF s arbejdsområde, om end kriminalitet nu eksplicit er angivet som et vigtigt fokusområde i handleplansskabelonen. Endvidere er kriminalitet ifølge deltagerne i undersøgelsen ikke et fagområde, de er blevet undervist i på den sociale højskole. Der eksisterer således ingen fastlagt metode for, hvordan de tilsynsførende skal føre disse samtaler eller arbejde med kriminalitetsområdet gene- 23
24 relt. Tilsynssamtalerne baserer sig i mindre grad på metoder og teorier om kriminalitetsforebyggelse og i højere grad på fornemmelser for den enkelte og tidligere arbejdsrelaterede erfaringer. Der kan således argumenteres for, at der netop på dette område eksisterer metodefrihed i kraft af, at der ikke eksisterer en specifik organisatorisk valgt metode som udgangspunkt for arbejdet med kriminalitet. 1 Alle fokusgruppedeltagere fortæller, at de har samtaler om kriminalitet, men de gør det på hver deres måde. At praksis ikke er ensartet i den del af tilsynsforløbet, der omhandler samtaler om kriminalitet, kan på den ene side være et produkt af idealet om en individuel behandling af klienten, men det kan på den anden side også hænge sammen med uklart definerede metoder og organisatoriske målsætninger fra direktoratets side i forhold til dette område. Undersøgelsen rejser således spørgsmålet om, hvorvidt en mere tydeligt defineret organisatorisk logik med fastlagte metoder kan højne kvaliteten af KiF s arbejde, eller om der ligger noget iboende i måden at tænke socialt arbejde på, som gør det vanskeligt at implementere ensartede retningslinjer? Her henvises til en nyere undersøgelse af de tilsynsførendes arbejde med personundersøgelser i den fri kriminalforsorg i Sverige. Undersøgelsen sondrer netop mellem begreberne organisationslogik og professionslogik, og diskuterer, hvordan disse to logikker spiller sammen i forsøget på at forstå forudsætningerne for personundersøgelserne og de vurderinger, som de tilsynsførende udarbejder. I undersøgelsen konstateres det, at organisationen har fokus på risikofaktorer og håndteringen af kriminalitet, og udgangspunktet for arbejdet er her at hente støtte i teorier om kriminogene behov og risikofaktorer. Professionslogikken for de socialarbejdere, der f.eks. arbejder indenfor den fri kriminalforsorg, er imidlertid individets velbefindende, og dette arbejde udøves med udgangspunkt i sociale teorier og metoder i bred forstand (Svensson & Persson 2011). Mens organisationslogikken således har fokus på risikofaktorer, har professionslogikken fokus på helhedssyn og udgangspunkt i individet. Dette misforhold mellem organisationslogikken og professionslogikken er til stede, selvom svensk kriminalforsorg har udarbejdet meget tydelige og detaljerede instruktioner for, hvordan arbejdet med 1 I handleplansskabelonen angives kriminalitet som et fokusområde, hvor der i hjælpefunktionen er angivet visse emner, der kan berøres i tilsynssamtalen. Dette kan dog ikke betegnes som udtryk for en bevidst valgt metode eller tilgang med et bagvedliggende teoretisk udgangspunkt til forståelsen af kriminalitet. 24
25 udarbejdelsen af personundersøgelser skal ske, og hvilke faktorer der skal fokuseres på. Organisationslogikken er med andre ord ganske tydelig. At Sveriges organisationslogik, modsat den danske, er forholdsvis tydelig på den måde, at der eksisterer fastlagte metoder og instrukser for arbejdet med f.eks. personundersøgelser, og at dette arbejde skal læne sig op ad begrebet risiko, er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at professionslogikken helt mister sin betydning. Undersøgelsen understreger blandt andet i den sammenhæng, at man må rette opmærksomheden mod det sociale arbejdes professionslogik for at forstå problemstillingen fuldt ud. Muligvis er der noget helt grundlæggende ved måden at tænke socialt arbejde på i bred forstand og indenfor KiF, som gør, at det er vanskeligt at forene med en alt for snæver og formaliseret organisationslogik og alt for formaliserede metoder. Som den svenske undersøgelse også har belyst, er holdningen blandt de tilsynsførende til de nye og mere tydelige retningslinjer ikke udelt positiv. De, der er negativt indstillede, gav f.eks. udtryk for, at den nye struktur fjerner arbejdsglæden og gør arbejdet mere kedeligt, ligesom de påpegede, at skabelonen styrer for meget og dermed hindrer den professionelle vurdering (Svensson & Persson 2011). Samme bekymringer kom netop til udtryk i nærværende undersøgelse, hvor fokusgruppedeltagerne trods ønsket om flere værktøjer til kriminalitetsforebyggelse og ønsket om mere systematik, også bekymrede sig om, at mere ensartethed ville besværliggøre deres professionelle vurdering af klientens individuelle behov, skabe endnu mere unødig dokumentation og forstærke deres følelse af ikke at blive værdsat rent fagligt. Også i høringen kom det frem, at man generelt ikke efterlyser flere retningslinjer, og en del ledere og medarbejdere understreger, at de værdsætter metodefrihed, og at socialrådgiverne arbejder individuelt med egne tilsynssager. Der kan således konstateres en bekymring for, at nye værktøjer og metoder kan bureaukratisere og instrumentalisere tilsynsarbejdet med de dømte. Medarbejderne peger således implicit på udfordringerne ved at forene en organisations- og professionslogik i tilsynsarbejdet. 25
26 Kapitel 4 Beskrivelse af RNR-modellen Risk-Need-Responsivity (RNR) er en kriminalpræventiv rehabiliteringsmodel udviklet af de canadiske forskere Don Andrews og James Bonta 2. Den er udviklet på baggrund af en række metaanalyser af forskning i kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse. Der er efterhånden god evidens for modellen (Andrews & Bonta 2010). Andrews og Bonta har påvist, at effekten af rehabiliterende tiltag er proportionel med overholdelsen af RNR principperne, således at de rehabiliterende tiltag, som overholder alle principperne er de mest effektive. Andrews og Bonta (ibid.) peger på en effekt på 26 % reduktion i recidiv for tiltag, som overholder alle principperne. Dette står i kontrast til ingen eller ligefrem en negativ effekt af tiltag, der ikke overholder nogen af principperne (se figur 1). RNR-modellen har vundet frem qua disse resultater, og modellen anvendes i større og større omfang i flere lande, heriblandt Canada, USA, England, New Zealand, Sverige m.fl. Figur 1: Gennemsnitlig effekt på recidiv ved overholdelse af 0, 1, 2 eller 3 RNR principper. Andrews og Bonta 2010 (Kilde: Andrews & Bonta: The Psychology of Criminal Conduct, 2010). RNR-modellen tager udgangspunkt i en bestemt måde at forstå og forklare kriminel adfærd på. I forhold til en klassisk sociologisk kriminologisk model, hvor variation i kriminel adfærd udelukkende 2 Modellen blev udbredt i starten af 1990 erne. Siden har andre forskere også arbejdet med modellen, og modellen har været under stadig udvikling i takt med, at ny viden tilvejebringes. 26
27 eller primært forklares ved sociale, strukturelle forhold, lægger Andrews og Bontas forskning op til en betydelig større vægtning af individuelle psykologiske faktorer. Andrews og Bonta (2010) peger på, at antisocial adfærd i høj grad kan forklares ved bestemte personligheds- og tankemæssige faktorer. Deres forskning har påvist, at disse faktorer har en særdeles stor forklarings- og prædikativ værdi i forhold til variationen i kriminel adfærd (jf. nedenstående beskrivelse af risikofaktorer, hvor to af de fire største risikofaktorer er psykologiske faktorer). I tilrettelæggelsen af rehabiliterende tiltag lægger RNRmodellen op til et bredere og langt større fokus på psykologiske faktorer. RNR-modellen består af en række principper for, hvordan en effektiv rehabiliterende indsats tilrettelægges (ibid). Principperne beskriver, hvem den rehabiliterende indsats skal målrettes til, hvilke områder eller faktorer, der skal arbejdes med samt hvilke strategier og metoder, der er mest effektive. RNRmodellen besvarer følgende spørgsmål: Hvem er det vigtigst at bruge rehabiliterende ressourcer på? (Risikoprincippet) Hvad er de vigtigste faktorer og mål, hvis man vil reducere kriminel adfærd? (Behovsprincippet) Hvilken interventionsstrategi eller metode er mest effektiv? (Responsitivitetsprincippet) 4.1. Risikoprincippet Udgangspunktet for risikoprincippet er, at der er en kausal sammenhæng mellem bestemte faktorer og kriminalitet, og at kriminalitet derfor kan forudsiges. Andrews og Bonta (2010) m.fl. har i deres forskning fundet frem til, at der er otte større risikofaktorer (the central eight), som i særlig grad er prædikative i forhold til kriminalitet. Af disse er de første fire (the big four) de risikofaktorer, som har allerstørst prædikativ værdi. Nedenfor er en beskrivelse af de otte risikofaktorer ( the big four er de fire første i kursiv): 1. Historik med antisocial adfærd En historik med antisocial adfærd øger risikoen for ny kriminalitet. Jo tidligere involveringen i antisociale aktiviteter forekommer, jo større variation og des flere sammenhænge aktiviteterne foregår i, des større er risikoen. Alvoren af kriminaliteten er dog ikke en risikofaktor. 27
28 2. Et antisocialt personlighedsmønster Personlighed har stor betydning for adfærd. De personlighedsfaktorer, der går igen i forskellige studier, og som øger risikoen for kriminalitet, er: impulsivitet, eventyr/lystorienteret, risikovillighed, aggressivitet, negativ emotionalitet, lav selvkontrol og manglende empati. Jo flere faktorer og jo større grad af forekomsten, des større er risikoen for kriminalitet. Visse personlighedsfaktorer kan ikke udpeges som risikofaktorer eksempelvis lav selvtillid eller generel psykopatologi. 3. Antisocial kognition (tænkning) Tænkning har stor betydning for kriminel adfærd. Den tænkning, som øger risikoen for kriminalitet er holdninger, overbevisninger, værdier og rationaliseringer, som understøtter antisocial adfærd. Som eksempler kan nævnes negative holdninger til love, eller troen på at kriminel aktivitet er i orden og kan betale sig. Hertil knytter sig emotionelle tilstande af eksempelvis vrede, irritation og oprør. Jo mere en person er præget af en antisocial tænkning, jo større er risikoen for kriminel adfærd. 4. Antisocial omgangskreds Omgangskreds har stor betydning for, om en person engagerer sig i kriminelle aktiviteter. Jo mere en person omgås andre, der er prokriminelle, og jo mindre han omgås personer, der er antikriminelle, jo større bliver risikoen for kriminel adfærd. I denne sammenhæng kan det nævnes, at social klasse ikke synes at være en risikofaktor. 5. Problemer i forhold til familie/partner Kvaliteten af relationer til familie/ partner har betydning for kriminel adfærd. For unge er det i høj grad relationen til forældre, der har størst betydning. For voksne er det særligt kvaliteten af relationen til partner og egne børn, som har den største betydning. Jo ringere kvalitet disse relationer har, og jo mindre regulerende de er for antisocial adfærd, jo større er risikoen for kriminel adfærd. 28
29 6. Problemer i forhold til skole/arbejde Forholdet til skole eller arbejde har betydning for kriminel adfærd. Risikoen for kriminel adfærd øges, hvis tilknytningen til skole og arbejde er svag. I denne sammenhæng er det måske værd at pointere, at intelligens kun er en mindre risikofaktor. 7. Fritidsaktiviteter Graden af involvering i prosociale fritidsaktiviteter har betydning for kriminel adfærd. Jo mindre en person er engageret i prosociale fritidsaktiviteter, jo større er risikoen for kriminel adfærd. 8. Stofmisbrug Stofmisbrug har betydning for kriminel adfærd. En aktuel alkohol- eller stofafhængighed øger risikoen for kriminalitet. Risikoprincippet tilsiger, at man skal koncentrere den rehabiliterende indsats på de grupper, der har en mellem til høj risiko for recidiv og bruge minimale ressourcer på lav risikogruppen (ibid.). Derudover siger risikoprincippet, at man skal tilpasse graden eller intensiteten af den rehabiliterende indsats til klientens risikoniveau (ibid.). Her gælder det, at jo højere risiko, des mere omfattende og intensiv skal den rehabiliterende indsats være 3. For at kunne overholde risikoprincippet er det en forudsætning, at man anvender et valideret måleredskab, som gør det muligt at måle dømtes risikoniveau. Her er der klar evidens for, at strukturerede redskaber er mere valide end den professionelle vurdering alene (ibid.). 3 James Bonta har til arbejdsgruppen oplyst, at det er skrevet ind i deres cirkulærer, hvad rammerne er for tilsynet ud fra risikogrupperne. Det er generelt gældende, at indsatsen for lavrisiko gruppen er minimal. 29
RNR, LS/RNR og MOSAIK
RNR, LS/RNR og MOSAIK Socialrådgiverdage 2015, Comwell Kolding www.kriminalforsorgen.dk CSF Indhold Præsentation og formål med workshop RNR-principperne Baggrunden for RNR i Kriminalforsorgen Hvad betyder
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereUndersøgelse af tilsynsvirksomheden
Undersøgelse af tilsynsvirksomheden 2 Undersøgelse af tilsynsvirksomheden Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Undersøgelse
Læs mereHANDLEPLANSARBEJDET PÅ KRIMINALFORSORGENS TJENESTESTEDER
HANDLEPLANSARBEJDET PÅ KRIMINALFORSORGENS TJENESTESTEDER 2 Handleplansarbejdet på kriminalforsorgens tjenestesteder Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Strandgade 100, Bygning
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereTilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR
Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern
Læs mereDansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder
Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder Susanne Clausen Koncern Resocialisering - Analyse og Evaluering www.kriminalforsorgen.dk Hvad er
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereElektronisk fodlænke
Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereFælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen
Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Sammenfatning Formålet med Borgerrepræsentationens beslutning er at opnå et kvalitetsløft i sagsbehandlingen til gavn for borgernes
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mereKapitel 27. Børnehuse
Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereUdsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012
Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereVIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet
VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?
Læs mereGod Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave
God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2016 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereKlientundersøgelsen 2011
Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...
Læs mereFaglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereSkal I akkrediteres? Januar 2015
Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler
Læs mereUanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.
Læs mereUanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDet generelle pædagogiske og administrative tilsyn. Tilsynsrapport 2010/2011
Det generelle og administrative tilsyn Tilsynsrapport 2010/2011 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Tilsynet skal ses som et redskab til dialog mellem tilsynsmyndighed og institution. Dette er for at
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereNotat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 5. juni 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Bilag:
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs mere