Det kystnære rejefiskeri har store problemer, og hvis der ikke gøres noget for at forbedre fiskeriet, så vil flere selskaber fremover gå konkurs.

Transkript

1 16. mødedag, onsdag den 5. november, Dagsordenens punkt 116 Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges senest ved forårssamlingen 2009 at fremkomme med et forslag til strukturændring i det kystnære rejefiskeri samt at fremkomme med forslag til finansiering hertil. (Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så kommer vi til 1. behandling af Dagsordenens punkt 116: Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges senest ved forårssamlingen 2009 at fremkomme med et forslag til strukturændring i det kystnære rejefiskeri samt at fremkomme med forslag til finansiering hertil. Forslagsstiller Jens B. Frederiksen, Demokraterne, vær så god. Jens B. Frederiksen, forslagsstiller, Demokraterne. Selv om vi alle håber på et mineral- og olieeventyr, så skal vi ikke se bort fra, at fiskeriet stadig er vores lands vigtigste erhverv. Ifølge en rapport om det kystnære rejefiskeri udfærdiget af Royal Greenland A/S og KNAPK består det kystnære rejefiskeri i dag af ca. 40 fartøjer. Disse fisker årligt en kvote på 43 procent af den totale TAC, i alt ca tons. Fartøjerne leverer til fire landanlæg. Beskæftigelsen ved fiskeriet er ca. 400 på fartøjerne og ca. 500 på landanlæggene. Det kystnære rejefiskeri har store problemer, og hvis der ikke gøres noget for at forbedre fiskeriet, så vil flere selskaber fremover gå konkurs. Der er for mange fartøjer, som er for små og forældede. Økonomien er presset på grund af lave priser på rejer og høje priser på brændstof. Dette giver ikke plads til løbende vedligehold og forbedringer. Indhandlingspriserne har været konstant faldende. Dette har bevirket en væsentlig forværring af økonomien for de kystnære rejefartøjer. 1

2 De lavere verdensmarkedspriser har betydet, at landanlæggenes tab har været voksende, hvilket kulminerede i 2006 med et tab på ca. 70 millioner kroner. Data fra de biologiske undersøgelser og fra fiskeriet peger på, at rejebestandens udbredelsesområde er reduceret, og at bestanden nu hovedsageligt findes i områderne nord for Sisimiut. Mandskabsmangel på de nuværende fartøjer er udbredt, ligesom fiskeindustrien generelt mangler personale. Demokraterne mener i lighed med konklusionen i rapporten fra Royal Greenland A/S og KNAPK, at løsningen er større fiskeskibe, der samlet har lavere omkostninger i forhold til de opfiskede mængder. Den samlede enhedsomkostning pr. kilo kvotetræk ved fiskeri med et stort skib er kr. 2,1 lavere end med et lille fartøj. Det lille fartøj svarer i princippet til de nuværende 74 ere, medens det store skib svarer til et skib i Lomur-klassen. Rapporten har følgende anbefalinger: 1) Ændring af kvoteandelsejerskabsprocenten til minimum 15 procent 2) Kondemneringsstøtte 3) Ophugningsstøtte 4) Garantiordning til fartøjer over meter 5) Kvoteflexordning bibeholdes 6) Adgang for fartøjer under 200 BT / under 27 meter til andet fiskeri, f.eks. torsk og krabber. 7) Igangsættelse af uddannelse af fiskere, teknikere og maskinfolk til bemanding af de store fartøjer. Demokraterne vil gerne medvirke til en strukturændring i det kystnære rejefiskeri, der også vil komme det resterende fiskeri til gode. Demokraterne kan stort set tilslutte sig anbefalingerne fra rejerapporten. Vi mener dog, at Landsstyret i forbindelse med fremsættelse af forslag til strukturændring skal overveje de enkelte muligheder nøje og se på alle økonomiske aspekter. 2

3 Jeg håber, at Landstingets partier og Landsstyret har forståelse for forslaget og udtrykker sin støtte hertil. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug komme med en besvarelse. Jeg skal samtidig meddele at der er mad i KIIP s mødesal klokken 6. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut. Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen har fremsat et forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges senest ved forårssamlingen 2009 at fremkomme med et forslag til strukturændring i det kystnære rejefiskeri samt at fremkomme med forslag til finansiering hertil. Landsstyret kan oplyse, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, den såkaldte Karlsen-gruppe, som havde til opgave at følge op på rapporten om det kystnære rejefiskeri udarbejdet af Royal Greenland A/S og KNAPK. Denne arbejdsgruppe er kommet med i alt ni anbefalinger, som Landsstyret har taget til efterretning og som der nu skal følges op på. Desuden blev anbefalingerne fra Karlsengruppen sendt til relevante Landsstyreudvalg til orientering. Karlsen-gruppen har taget udgangspunkt i rapportens anbefalinger og de diskussioner der fandt sted på et seminar om det kystnære rejefiskeri i slutningen af marts i år. Karlsen-gruppens arbejde er mundet ud i anbefalinger på følgende punkter: 1) Forhøjelse af procentsatsen på kvoteandelsejerskab fra 10% til min. 15% 2) Indførelse af kondemneringsstøtte 3) Indførelse af ophugningsstøtte 4) Indførelse af en garantiordning 5) Bibeholdelse af kvotefleks-ordningen 6) Generel ændring af fartøjsstørrelserne 7) Oprettelse af en linje for fiskeriadministration samt for teknikere/ maskinfolk/ 3

4 navigatører 8) Indførelse af muligheden for produktion ombord 9) Mulighed for kombinationsfiskeri Med hensyn til kvoteandelsejerskab har Karlsen-gruppen vurderet en ændring af denne procentsats til minimum 15% som nødvendigt og mener, at dette er en lovgivningssag. Punktet er blevet henvist til videre behandling i Fiskerikommissionen. Gruppen er positiv indstillet overfor indførelse af kondemneringsstøtte og ophugningsstøtte. Kondemneringsstøtten vil sikre, at fiskerne kommer af med deres rejekvote, men at de kan beholde deres fartøj til andet fiskeri. Gruppen ser også ophugning som en mulighed, hvor en støtte hertil kombineres med ESU-gældsanering. Gruppen er endvidere positiv indstillet overfor indførelse af en garantiordning i forbindelse med et bankfinansieret fartøjskøb. Landsstyret mener, at disse indstillinger med økonomiske implikationer skal vurderes nærmere. Dette er i tråd med Demokraternes holdning, som Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen har givet udtryk for i sit forslag. Rejerapporten peger på bibeholdelse af den gældende kvotefleks-ordning. Denne har også været Karlsen-gruppens anbefaling. Landsstyret vil i modsætning til gruppens anbefaling arbejde for en nærmere vurdering af hensigtsmæssigheden i kvotefleks-ordningen. Dette fordi der er mangel på opfiskning af de fastsatte kystnære rejekvoter samtidig med, at ordningen medfører en stor administrativ arbejdsbyrde. Landsstyret vil følge op på dette punkt. Punktet kan også tages op af Fiskerikommissionen. En generel ændring af fartøjsstørrelserne har været det punkt, som har været mest diskuteret iblandt gruppens medlemmer. Gruppen har sluttelig indstillet, at fartøjer under 200 BT/ under 27 meter skal have adgang til andet fiskeri end rejer, for eksempel torsk og krabber. Gruppen har endvidere indstillet til Landsstyret, at der indføres ændringer i adgangsbetingelserne for forskellige fartøjsstørrelser til de forskellige dele af fiskeriterritoriet. Formålet er at en fremtidig adgangsbegrænsning for fartøjer i det kystnære rejefiskeri ikke udelukkende baseres på BRT/ BT-grænser. Et flertal i gruppen mener i den forbindelse, at fartøjer over 27 meter/ 200 BT uanset disse ændringer, skal kunne fiske indenfor basislinien. Grundet forslagets kompleksitet, er punktet blevet henvist til videre behandling i Fiskerikommissionen. 4

5 Angående uddannelsesmulighederne for fiskere, teknikere og maskinfold til bemanding af de store fartøjer, har gruppen mere konkret diskuteret en mulig oprettelse af en linje for fiskeriadministration plus for teknikere/ maskinfolk/ navigatører ved Niuernermik Ilinniarfik. I den forbindelse har der været enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Niuernermik Ilinniarfik, Søfartsskolen og erhvervet for at konkretisere ønsket om uddannelse eller kurser indenfor fiskeriadministration. Udover ovenstående punkter, som også er blevet anført af Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen i hans forslag, har Karlsen-gruppen diskuteret muligheden af indførelse for produktion ombord. I dag er der 100% landingspligt i det kystnære rejefiskeri på nær enkelte fartøjer med produktionstilladelse. Gruppen har vurderet, at der ikke for øjeblikket eksisterer en kortsigtet løsning på dette spørgsmål. Punktet tages derfor op af Fiskerikommissionen til videre diskussion. Endelig har Karlsen-gruppen henvist til, at muligheden for kombinationsfiskeri allerede findes i dag, hvorfor der ikke er behov for ændringer vedrørende dette punkt. Dette har Landsstyret været fuldstændig enig i, hvorfor punktet ikke følges op yderligere. Ikke desto mindre er det Landsstyrets holdning, at det vil være forhastet at pålægge Landsstyret at fremkomme med et forslag til en strukturændring i det kystnære rejefiskeri senest ved forårssamlingen Det er magtpålæggende for Landsstyret at kunne præsentere et gennemarbejdet forslag til en strukturændring, hvilket formentligt ikke vil være muligt ved forårssamlingen Årsagen er, at et af de mest omfattende punkter, punktet vedrørende forhøjelse af procentsatsen på kvoteandelsejerskab fra 10% til min. 15%, vil kunne kræve en ændring af fiskeriloven. Eftersom Fiskerikommissionen på nuværende tidspunkt stadig er i gang med at udarbejde et forslag til en revision af fiskeriloven, vil det sagligt rigtige være at afvente udfaldet af dette arbejde, inden man fremkommer med forslag om strukturændringerne. For så vidt angår spørgsmålet om finansiering, mener Landsstyret principielt at det er erhvervet selv som må betale omkostningerne ved en omstrukturering. Landsstyret vil dog gøre opmærksom på 5

6 muligheden for, at midlerne i Fiskerifinansieringspuljen og forordningen om erhvervsfremme kan anvendes i disse sammenhæng, forudsat at de givne rammer opfyldes. Landsstyret skal med henvisning til ovenfor omtalte arbejder i Fiskerikommissionen og resultaterne fra Karlsen-gruppen henvise forslaget til afvisning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu kommer vi til partiernes ordførere. Først Per Rosing Petersen, Siumut. Derefter Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Per Rosing Petersen, Siumuts ordfører. Vi har i Siumut studeret og vurderet landstingsmedlem Jens B. Frederiksens, Demokraterne, beslutningsforslag. Der har her i begyndelsen af dette efterårsmøde været et forslag fremme, hvor man vil prøve at lave en ordning for de kystnære fiskere, og vi vil fra Siumut gøre det klart, at vi er enige i dette arbejde. Fiskerikommissionen er i øjeblikket i gang med at udarbejde en ny ordning inden for fiskeriet, og kommissionen kommer med forslag dertil inden årets slutning. Siumut venter med spænding på dette forslag, og vil være med til at færdiggøre arbejdet. Forslagsstilleren peger selv på næste år, som tidspunkt til vurdering af forslaget. Siumut vil imidlertid vende tilbage til emnet inden for de næste par dage, med henvisning til forslaget fra begyndelsen af efterårssamlingen, idet vi mener, at de kystnære fiskere får en ordning inden for kort tid. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Derefter Augusta Salling, Atassut. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Landstinget har siden sidste århundrede debatteret de forestående problemer for det kystnære rejefiskeri, og frem til i dag er der blevet arrangeret konferencer, afgivet redegørelser og en lang række arbejdsgrupper er gennem tiderne blevet etableret. 6

7 På trods af at Landsstyret ved de mange debatter, som Landstinget har ført om det kystnære fiskeri og gennem utallige og effektive opfordringer er blevet pålagt at iværksætte initiativer, er det den dag i dag ikke muligt fra Landsstyrets side at se nogen konkrete resultater, som har kunnet føre til en forbedring af forholdene. Ligeledes har der på trods af at der i de skiftende landsstyrekoalitioner er blevet opnået enighed om fremragende målsætninger manglet mod og beslutningsdygtighed i de skiftende landsstyrekoalitioner. Som et resultat heraf har problemerne - ikke alene blandt udøverne af det kystnære rejefiskeri, men også generelt i det kystnære fiskeri tårnet sig op. Problemer blandt udøverne af det kystnære fiskeri er i dag så store, at man i erhvervet hver eneste dag frygter at gå konkurs. Herudover har man ignoreret det bæredygtige element og de forslag der blevet fremlagt med beskyttelse af miljøet for øje, hvor man til gengæld har lyttet for meget til de profithungrende kræfter med det resultat, at fiskeforekomsterne er blevet ramt af faren for overfiskning. Medlem af Landstinget Jens B. Frederiksen fremsætter i dag dette forslag på baggrund af den seneste redegørelse - blandt de mange redegørelser vedrørende det kystnære rejefiskeri - som Royal Greenland og KNAPK i fællesskab har fremlagt, og fremsætter krav om, at de i redegørelsen indeholdte anbefalinger snarest og senest på Landstingets forårssamling i 2009 bliver realiseret. På grundlag af dette interessante beslutningsforslag ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit at fremkomme med følgende bemærkninger. Til indledning skal vi udtrykke vores glæde over, at forslagsstilleren har forståelse for, at udstrækningen af rejefelterne er for nedadgående. Netop dette forhold var baggrunden for, at vi i fjor kæmpede for at vinde forståelse for en fortsat anvendelse af Bekendtgørelse nr. 33. Allerede i 2006 blev vi fra Naturinstituttet gjort opmærksom på, at med mindre der blev taget initiativer for de kommende år ville de havbaserede og de kystnære rejeforekomster forventes at blive reduceret, eftersom der gennem flere år kun var blevet observeret ganske få forekomster af rejeyngel. Vi blev endvidere gjort opmærksom på et forhold, som ikke på nogen kan ignoreres, nemlig at rejeforekomsterne kunne blive væsentligt forandret i de næste par år, medmindre der blev taget initiativ til en nedsættelse af de givne kvoter, eller at der blev strammet op. 7

8 Herudover er det velkendt, at rejeforekomsterne i Barentshavet er blevet halveret gennem de sidste fire år som et resultat af det vedvarende fiskeri på trods af advarsler om den nedadgående tendens i de eksisterende rejeforekomster. På grundlag af tilstedeværelsen af denne viden burde man således allerede for længe siden have påbegyndt reelle initiativer og handlet i stedet for at etablere forskellige arbejdsgrupper oveni de allerede eksisterende afgivne redegørelser. Med ønsket om handling snarest muligt og med henvisning til behovet for at realisere anbefalingerne i redegørelsen fra Royal Greenland og KNAPK vedrørende det kystnære rejefiskeri, har vi samtidig fra Inuit Ataqatigiit foreslået, at man i finansloven for 2009 og for de kommende år som det mindste indføjer følgende områder: - Tildeling af midler til en sammenslutning for de fiskere, der på grund af problemer med deres saneringsmodne fiskefartøjer ikke kan fortsætte deres erhverv. - Tildeling af tilskud til skrotning af gamle fiskefartøjer til afhjælpning for de fiskere, der står over for problemer. - Tildeling af midler til en eftergivelse af gæld til ESU hos de fiskere, der ikke kan fortsætte deres erhverv på grund af gammel gæld. - Etablering af en velordnet garantiordning med henblik på sikring af en fortsættelse af erhvervet og med henblik på en fornyelse af fiskeflåden. Vi ser imidlertid med beklagelse, at der fra Landsstyrets side end ikke for 2009 foreligger nogen planer for initiativer til afhjælpning af de vanskelige forhold for fiskeriet. Der er i finanslovsforslaget for 2009 ikke medtaget nye initiativer i forhold til fiskerierhvervet. Det er i Inuit Ataqatigiit vores opfattelse, at der med henblik på en løsning af fiskerierhvervets situation og den medfølgende økonomiske situation senest i Finansloven for 2009 bliver afsat midler med henblik på en tilpasning. Vi kan ikke vedvarende blive med at ignorere de problemer, som vore fiskere står over for. I den forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit henvise til det forslag, vi har fremsat i forbindelse med finanslovsforslaget for 2009 som et ændringsforslag til konto Vi har i den seneste tid hver dag modtaget henvendelser fra mennesker, der står med problemer i forbindelse med det kystnære fiskeri. Det drejer sig ikke alene om udøverne af det kystnære rejefi- 8

9 skeri, men også udøvere af fiskeri efter hellefisk og andre fiskearter. Det gælder til og med de fiskere, som efter opfordring har fået renoveret deres både eller netop har skiftet til større fartøjer. De står i en situation, hvor de dag efter dag føler risikoen for at gå konkurs. På denne baggrund foreslår Landsstyremedlemmet for Fiskeri oven i købet, at arbejdet og de nødvendige vurderinger henvises til den alt for sent etablerede Fiskerikommission. Ikke alene det, men Landsstyremedlemmet anmoder os om at måtte regne med, at den planlagte og forventede fiskerilov ikke kan færdiggøres under Landstingest forårssamling Dette må forstås således, at vore fiskere ikke skal regne med, at der vedtages ændringer til fiskeriloven i den nuværende valgperiode. Såfremt dette er tilfældet frygter vi fra Inuit Ataqatigiit, at mange fiskere ved denne tid til næste år vil være ude af stand til at indfri deres økonomiske forpligtelser. Dersom dette er Landsstyrets hensigt må udøverne af fiskeriet på ærlig vis meddeles dette - i stedet for at de skal lide under den uvished, som de påvirkes af fra dag til dag. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit at handle hurtigst muligt. Vi skal derfor opfordre til, at vi med henblik på iværksættelse af akutte initiativer, herunder med inddragelse af det foreliggende forslag, i Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug vurderer situationen, ikke alene for udøverne af det kystnære rejefiskeri, men også hele situationen for det generelle kystnære fiskeri. Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at det foreliggende forslag sammen med spørgsmålet om hele det kystnære fiskeri bliver overdraget til Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug til videre behandling. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Augusta Salling, Atassut. Derfter Jørgen Ole N Nielsen, Demokraterne. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Jens B. Frederiksen fra Demokraterne foreslår nærværende at Landsstyret pålægges senest ved forårssamlingen 2009 at fremkomme med et forslag til strukturændring i det kystnære rejefiskeri samt at fremkomme med forslag til finansiering hertil. Der pågår en meget stor og grundig arbejde for at opdatere og forny de lovgivningsmæssige grundlag for dels det kystnære samt det havgående fiskeri. Behovet for at arbejde med en så vigtig område, dokumenteres ved det grundige arbejde og det tidshorisont der er sat af til arbejdet. 9

10 På trods af at vi fra ATASSUT, helst havde set at arbejdet for den nye fiskerilov skulle ske i et hurtigere tempo end tilfældet er, men vi kan samtidigt godt forstå at der er behov for at bruge den nødvendige tid, det er derfor vi fra ATASSUT har tilkendegivet vores støtte til at arbejdet med den kommende fiskerilov skal tage længere tid end beregnet. Vi er i ATASSUT vidende om, at der pågår arbejde for at nå frem til fremtidsholdbare løsninger, og at der ikke er passivitet omkring arbejdet. Eftersom fiskeriloven bliver berørt ved nærværende forslag, og eftersom der pågår arbejde for strukturændringer, kan vi fra ATASSUT godt forstå at Landsstyret anmoder om at man afventer med at behandle de enkelte dele af den kystnære rejefiskeri. Med disse korte bemærkninger skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi tager Landsstyrets fyldestgørende svar til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Jørgen Ole N Nielsen, Demokraterne. Derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Jørgen Ole N Nielsen, Demokraternes ordfører. Demokraterne kan uden forbehold tilslutte sig Landstingsmedlem, Jens B. Frederiksens forslag om omstrukturering inden for det kystnære rejefiskeri. Senest har det vist sig, at kapaciteten i øjeblikket er for stor, da de fleste af de kystnære rederier har opfisket deres fiskekvote, hvorved der er fare for manglende råvareforsyning på nogle af kystens rejefabrikker. Nogle ønsker, at der på baggrund heraf skal kunne ske dispensation fra fiskeriloven, så der overføres kvoter fra det havgående rejefiskeri til det kystnære. Demokraterne kan selvfølgelig se logikken heri, men spørgsmålet er om vi på hele fiskeriområdet skal fortsætte med at lave den ene lappeløsning efter den anden. Demokraterne mener grundlæggende, at lappeløsninger ikke gør den store forskel. Der skal ske en struktur- og kapacitetstilpasning på hele det kystnære rejefiskeri. 10

11 Biologerne har indstillet, at TAC-en for rejer nedsættes kraftigt, ligesom deres beregninger viser, at der generelt vil blive færre rejer at fiske inden for de kommende år. En lappeløsning vil således blot udskyde den nødvendige tilpasningsreform. Demokraterne sætter pris på, at Landsstyret er enige med forslagsstilleren på stort set alle områder i forslaget. Demokraterne er dog ikke enige med Landsstyret i, at forslaget, som i det store hele er behandlet i Karlsen-udvalget, skal behandles i fiskerikommissionen og afvente en ny fiskerilov. Landstinget er af Landsstyret gentagne gange blevet lovet forskellige tidsfrister for tilblivelsen af en ny og samlet fiskerilov. Fiskerikommissionen skal færdiggøre sit arbejde og herefter skal Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug behandle det. Det virker igen som en af de efterhånden berømte syltekrukker. Specielt når Landsstyret i forslaget anfører, at fiskeriloven først skal udfærdiges og godkendes. Man kunne her fristes til at spørge Landsstyret om, hvornår de forventer at fremlægge det endelige forslag. Vi skal huske på, at rigtig mange aktører og selskaber i det kystnære rejefiskeri risikerer at gå konkurs under Landsstyrets langsommelige arbejde med fiskeriloven. Det er derfor, at det haster. Demokraterne henviser på denne baggrund forslaget til behandling i udvalget for Fangst, Fiskeri og Landbrug inden 2. behandlingen. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Derefter kommer forslagsstilleren Jens B Frederiksen, Demokraterne med et svar. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen s forslag således: 11

12 Kattusseqatigiit Parti takker forslagsstilleren, idet han giver os mulighed for at kommentere omkring kystnært fiskeri. Idet det ikke kan modsiges, når han udtrykker følgende i forslaget: Det kystnære rejefiskeri har store problemer, og hvis der ikke gøres noget for at forbedre fiskeriet, så vil flere selskaber fremover gå konkurs. Det er minsandten ikke blot rejefiskere, men dels langt de fleste fiskere i det kystnære, der er strengt stillet. Idet lige knap 20 fiskere, ejere af fartøj, i det kystnære, dels indsendte følgende ansøgning til Landsstyremedlemmet for fiskeri samt nogle landstingsmedlemmer, dateret 26. oktober, med underskrift: Særskilt ansøgning om bevilling Vi har anskaffet større fartøj i de seneste år ved etablering af aps via banklån samt Royal Greenland s kautionering, for at forbedre fiskeres indhandling og økonomi. Det er dog stik den modsatte retning af formålet, der dybt skuffende byder sig for de personer, der har benyttet sig af denne mulighed, hvor vores vilkår er blevet så dybt anstrengende, at selv vores økonomi endda er bragt i tilbagegang. Dette er imidlertid ingen glæde for os i vores tilbagebetaling af restancerne til banken, hvor vi alle uforskyldt står i en uforanderlig situation, der er anstrengende, specielt under klimaændringen, hvor bundfisk, såsom hellefisk er blevet vanskeligere at fange og de alt for lave fiskepriser ved indhandling ikke er lukrative, idet der er en stor forskel på priserne af større og mindre hellefisk, hvor vi især i 2008 har fanget overvejende flere mindre hellefisk. Vi vil derfor indskærpe dette således, at havbunden i forhold til forrige år har ændret sig drastisk ved bundgarn fiskeriet af hellefisk, hvor snegle er blevet til en store plage i havbunden og ligeledes er det et problem for maddingen ved bundgarnfiskeriet, når det slimede ler kommer frem, især i de senere år, hvor maddingen er fuldt dækket af snegle og derfor gør det vanskeligt at fange fisk og hvor man ellers kan bruge netgarn, bliver disse overdækket af beskidt. Det er i disse tider, at hellefisken ikke længere ønsker at befinde sig i vores fiskesteder, hvor specielt det beskidte ler nu findes og sneglene forekommer ved kommende vejrændringer. Vi siger beskidte ler, idet vores muligheder for fangst formindskes betydeligt når leret bliver beskidt, hvor vores udbytte blot lyder på 15 25%, når vores samlet fangst er på 100%, hvilket vi håber er forståeligt, og ligeledes fanger vi pri- 12

13 mært flere mindre hellefisk, hvis man tager de sidste to-tre år i betragtning. I de forgange år lød vores fangst af større hellefisk på 40-60%, hvor disse i dag blot udgør 8-12%. Vores vilkår ser nu om stunder således ud, taget de forgange år i betragtning, hvor benzinen, rejseprovianter, maddingen samt fiskeriredskaber var mærkbart billigere og vi havde større og bedre muligheder for fiskeri og udbytte, og vejret var ellers mere stabilt og roligere, hvor isbræen fælder mindre, når man fiskede ved isbræens side. Det er således blevet besværligere at fiske ved isbræens side for alle de isklodser, der har dannet sig. Disse forringet kår er ligesom efterfulgt af atter forringelser udsprunget af klimaændringen. Vi havde ellers haft svært ved at forestille os disse forhold, dengang vi startede med at anskaffe os større fartøj. Vi ansøger derfor om særskilt bevilling, ikke restancer, for at opnå støtte. Det er en kendsgerning at fiskeriet bærer landet, og det er især i nordens fiskeri, hvor man har virkelig anstrengende forhold, at man ikke længere kan komme udenom støtte. Såfremt vi ikke får støtte, og man ønsker at undgå bankerot, hvor en stor arbejdskraft beskæftiges ved rentable indhandlingsfartøj, er det på tide der bevilges 50% af det enkelte fartøjs nyværdi. Citat slut. Kattusseqatigiit Parti mener, at disse forhold selvfølgelig også er følger af klimaændringen, dog mener vi, at manglen af en klar og god fiskeripolitik også er en del af årsagen dertil. Hvorfor vi fra Kattusseqatigiit Parti mener det er yderst nødvendigt med restrukturering, hele fiskeriet generelt set, hvor vi ikke mindst kan forstå hvorledes fiskernes stilling er snarere omtåget af den ellers såkaldte fiskerilov, der har været undervejs mindst i de sidste syv år, og for hvert år udsættes af Landsstyret til næste år. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit Parti at fiskere snarligt bør oplyses: status af sager, ikke mindst hos fiskerikommissionen, Karlsen s arbejdsgruppes indstillinger samt vurderinger af hele fiskeriet generelt. Hvis man betragter de forskellige forespørgsler Kattusseqatigiit Parti har indsendt til Landsstyret vedrørende fiskeri, der hidtil står ubesvaret siden sommers samtidig med at Landsstyret har tænkt sig at nedsætte en anden arbejdsgruppe, som det hævdes i deres besvarelse til dette forslag, virker det som om sagerne køres ud i det uendelige, idet Kommissionen og arbejdsgruppen skulle være op og køre i forvejen?? 13

14 Landsstyret skriver dels i deres besvarelse: at Karlsen s arbejdsgruppes indstilling om kombinationsfiskeri allerede er en mulighed, hvorfor det ikke var nødvendigt at komme ind på dette punkt igen. Kattusseqatigiit Parti vurderer denne form for besvarelse fra Landsstyret som ringeagtelse og mangel af alvor omkring fiskeri. KNAPK holdt forrige måned rådslagning om fiskepriserne i Katuaq, hvor der herunder klart blev oplyst at rejepriserne i de sidste tre år har været globalt stigende, og dog er rejefiskere, direkte sagt, holdt narre for af Royal Greenland, hvor man her har hævdet det stik modsatte. Sådanne forhold accepterer vi slet ikke fra Kattusseqatigiit Parti, hvorfor vi vil minde om at vi stadig står fast på vores krav til Landsstyret i starten af denne efterårssamling, nemlig en ekstraordinær generalforsamling hos Royal Greenland. Vi håber at andre partier også kan støtte op omkring dette, fordi man ikke blot kan vente på at det skulle gå helt galt med vores fiskere. Vi er klar over, at rigsfællesskabet Danmark ikke er en decideret fiskeriindustri, dog hævdes det, såfremt man udregner Danmarks udbytte af fiskeimport ved handelen, at 90% af fiskebestanden skulle stamme fra vort land. Forestiller man sig, at Danmarks indtægt af fiskeimport lyder på 6-7 mia. kr., hvor mange mia. kr. der mon ville strømme i landet og være mere til gavn for fiskerne. Kattusseqatigiit Parti vil meget gerne vide om Landsstyret har nogen forestillinger eller eftertanke omkring dette. Med disse bemærkninger fra Kattusseqatigiit Parti indstiller vi sagen til behandling i fiskeriudvalg inden anden behandling. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Ja, flertallet støtter ikke Dagsordenens punkt 116. Nu kommer forslagsstilleren Jens B. Frederiksen, Demokraterne, vær så god. Jens B. Frederiksen, forslagsstiller, Demokraterne. Ja, tak. Først vil jeg sige tak til Landsstyremedlemmets ord. Man kan jo mærke at han ellers er enig med forslagets ide. Men som Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat sagde, så er det svært at acceptere, at sagerne ofte går for langsomt. 14

15 KNAPK og Royal Greenland A/S blev sidste år i november omtalt i en rapport, men der skete igen ting i lang tid. Her har Demokraterne været stædige, gennem aviserne, og prøvet at skubbe i diverse udvalg. Der skete noget først om foråret. I første omganga har landsstyret været imod rapportern, imod i det hele taget at man snakker om det. Det må man sige, siden rapportens indhold blev offentliggjort i aviserne. Der kom godt nok seminar ud af det og bagefter, jeg havde nær sagt, som sædvanlig skubbet arbejdet under Karlsenudvalget og det er i sig selv ikke dårligt. Men da arbejdet er færdigt og kom faktisk med klare henstillinger, så blev sagen lagt ind under fiskerikommissionen. Det er endnu engang beklageligt, da sagen på denne måde kom til at gå meget langsomt. Det er meget nødvendigt at rette op på det problem her og nu. Mange fartøjer har svære problemer derfor må man lave en ordning med dem. Jeg vil komme med kommentarer til de enkelte partiers indlæg. Først til Siumuts ordfører. Han henviser bare til landsstyrets besvarelse og sagen er hos fiskerikommissionen. Så sagde han også at der kommer et forslag derfra, og det er det forslag, vi har behandlet i dag. Det er Lars Emil Johansens forslag. Det blev vedtaget i landstinget, men det er ikke en varig løsning. Mængden af rejekvoter vil falde løbende, desværre, og fartøjerne er meget forældede. Pengecirkulationen vil være problematisk uanset om der gives ekstra kvoter. Alt for mange fartøjer er meget forældede, olieprisen og udgifterne stiger og stiger. Med hensyn til bedre pengecirkulation er det nødvendigt med nye, større og tidsvarende fartøjer. Det er derfor Demokraterne midlertidigt vil acceptere Siumuts forslag og dets behandling i et udvalg. Men det er et midlertidigt løsning, fremtiden er jo være meget utryg. Hvis vi først skal vente på fiskerikommissionen, bagefter på landsstyreområdets arbejde med sagen, hvornår mon er sagen så klar så der kan ske noget? Jeg vil sige tak til Inuit Ataqatigiit for jeres indlæg. Jeg kan støtte jer og vi siger tak til jeres støtte. Atassuts ordfører forstår godt nok hvad der ligger bag ved forslaget, men alligevel henviser det bare til landsstyrets udtalelser. Det er beklageligt da vi ved at Atassut i grunden er interesseret i at gøre noget for fiskerne. Derfor er det beklageligt at Atassut ikke er interesseret i at forslaget går til udvalgsbehandling. Man skal tænke på, at udvalgsbehandling ikke generer nogen eller noget. Det vil være godt for landstingspolitikerne at få opdateret deres kendskab til sagen da sagen også er igang i forvejen. Det kan jo ikke være meningen at alt skal stå stille. Her vil jeg tage med at jeg synes at det er meget beklageligt at Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget først skal til at arbejde med fiskeriloven, når fiskerikommissionen er færdig med sit arbejde. Det er ellers meningen at landstinget skal arbejde med vores opgaver, men 15

16 desværre har flertallet i udvalget besluttet sådan. Man kan lige så godt sige, at landstinget er sat ud af spillet, så længe fiskerikommissionens arbejde fortsætter Jeg siger tak til Demokraterne, selvfølgelig fordi de støtter forslaget fuldt ud. Jeg har også regnet med at Demokraterne kritiserer landsstyret kraftigt, det er absolut rimeligt. Kattusseqatigiit Partiiat påpeger mange problemer, som også er rigtige. Men vi skal jo også tænke på, hvad medvirkende årsag er til det. Det er fordi landsstyret er så langsomt, at man ikke engang er færdige med fiskeriloven, selv om det har været ønsket det i mange år. Opositionen har ellers stillet mistillidsvotum i landstinget, som naturligvis er blevet afvist. Men det betyder ikke at Demokraterne er begyndt at stole på Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Men efter vores mening går alt alt for langsomt, vi må køre hurtigere, vi må have klaret disse opgaver for længe siden. Vi kan frygte at flere fiskerirederier går fallit mens vi venter på en løsning. Jeg kan roligt sige at jeg beklager at man ikke tager udvalget med da udvalgsbehandlingen bliver afvist. Tak. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Næste taler Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut. Tak. Flertallet i landstingetstøtter vores besvarelse til forslagsstilleren. Det kan jeg godt forstå, da Siumut og Atassut godt ved at disse opgaver er igang. Der er oprettet et udvalg, som er kaldt for arbejdsgruppe. Det har vi forklaret klart og tydeligt. Da arbejdsgruppe er færdig med sit arbejde, kommer med flere indstillinger til forskellige viderebehandlingssteder. Da det bl.a. skal aktivere ændringer af diverse love. Under 1. behandlingen idag talte demokraterne kun om små lapperier, men man kan ikke nøjes med lapperi når det gælder en lov. Vi vil meget gerne handle nu og ikke bare vente, med de ændringer kræver altså en ny lov. Demokraterne er åbenbart meget opsatte på at der laves en ny lov. Der er det mærkeligt at deres budskab er selvmodsigende. 16

17 Jeg kan godt forstå Siumut og Atassut, de ved jo godt at arbejdet med det pågår i øjeblikket. Som jeg har sagt, så blev dem gang på gang omtalt som forhaling af sagen, men med et formål at landstinget kan arbejde hurtigere må vi også arbejde med lovforslaget, men landstinget siger at man endelig ikke forhaste den sag igennem. Den skal udarbejdes sammen med alle relevante samarbejdspartnere, og landsstyrets arbejde med lovudkaster går meget omhyggeligt. Det undrer mig også hvor forskelligt vores måde at forstå på er, jeg blev bl.a. omtalt at de ikke kan regne med at lovforslaget kan være færdigbehandlet under til FM2009, sådan blev jeg omtalt her fra talerstolen. Jeg har aldrig nogensinde udtrykt at landstinget ikke kan regne med det. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forklaret til langstinget om sagen. Landstinget har jo besluttet at lovforslaget skal være klar til den tid. Både med 2. og 3. behandling. Andet har jeg ikke sagt her fra talerstolen. Derfor er det fulstændig uforståeligt at påstå noget andet, det lyder nærmest som en vildledning. Sådan tale kan vi selvfølgelig se bort fra. Det er på deres eget ansvar, når folk snakker sådan. Så til Kattusseqatigiit Partiiat, Anthon Frederiksens citat. Han citerede et langst stykke, som ikke står i den uddelte papir. Meget lang citat i virkeligheden. Om hellefisk fiskeri. Det er rigtigt at hellefiskfiskerne har sendt en skrivelse, men de kører på grund af investeringer fra anden side. Men nu har de fået problemer med at afdrage pengene til investorerne og henvender sig til landsstyret om at betale halvdelen af det, de skylder. Derfor har vi holdt møde med bagmændene for ganske få dage siden. Når de har klarlagt, hvor og hvem, de har været bagmænd for, så skal vi mødes igen. Her er det Royal Greenland, vi taler om. Her er der også tale om fartøjer. Som vi også sagde under vores første indslag, da vi kom til det, sagde jeg at der har været meget stort prisændring så tilsvarende fartøjer lige pludselig har oparbejdet skyld på mere end 1 million kroners klassen, helt op til 2 mio. Når man lige præcis ved, hvor stor kvoterne er og at det bliver sværere og sværere at fange fiskene, så må man være forsigtig som selverhverver, når man anskaffer sig et fartøj til den pris. 17

18 Vi har snakket med dem og vi er ikke helt afvisende. Vi er ellers langt udenfor investorerne men vi snakker investorerne da vi vil hjælpe fiskerne. Der kommer altså et eller andet ud af den sag. Som jeg tidligere har sagt, at direkte efter rejeseminaret i begyndelsen af april måned er overstået, begyndte den selv samme dag oprettede jeg en arbejdsgruppe, da vi har været enige om at oprette sådan arbejdsgruppe. Deres opgave er ikke let og de skal jo også have en lovhjemmel og en masse penge til rådighed. Derfor respekterer vi arbejdsgruppen omhyggelige arbejde, som blev færdig for nylig, og jeg har sagt i landstinget, at resultatet er omgående sendt videre til rette vedkommende. Vi har taget arbejdsgruppens henstillinger til efterretning. Mange af dem, dem der kræver et lovhjemmel, blev overdraget til fiskerikommissionen, som den store fiskerikommission skal arbejde videre med og skal forelægge resultatet til landsstyret ved årskiftet. Det vidste i også i forvejen. Hvis vi skal gentage og gentage alting, så kommer vi ingen vegne. Jeg håber, at arbejdet bliver færdiggjort og de selv har sagt at det er færdig ved udgangen af dette år. Derefter arbejder udvalget så forslaget kan være klar til 2. og 3. behandles under forårssamlingen. Jeg kann imidlertid ikke udtale mig om konto da jeg ikke har set hvor mange millioner Inuit Ataqatigiit har foreslået dertil i finanslovsforslaget. Her drejer det sig om kondemnering af fartøjer, udtagning af fartøjer fra fiskeriet, til garantistillelse som vi ved, drejer det sig om betydelige beløb på adskillige millioner kroner. Det er også derfor landsstyreområdet vil vurdere disse pengekrævende poster meget nøje. Der blev også sagt, at der overhovedet ikke afsat beløb til fiskeriet i finanslovsforslaget. Men dog, selv om set under et, vi ikke har opnået store forbedringer, siden jeg overtog landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug, må man huske på at området på det tidspunkt var pengemæssigt meget forarmet. Men jeg har siden jeg overtog landsstyreposten har jeg brugt mange kræfter for at forbedre fiskernes, fangernes og fåreholdernes finansielle forhold. Hvis man ikke har lagt mærke til forbedringerne der, må man sige at det er underligt. 18

19 Jeg har sagt mange gange, og landsstyret har også vedtaget at der skal oprettes fiskeri- og erhverstøttepulje, som skal drives af de inddrevne fra ESU på mio. kr. Den er, efter landstinget har vedtaget under forårssamlingen, desværre stoppe, da landstinget har overtaget den. Idag besluttede landstinget at sådan skal det være og vi skal så til at være planlæggere. Vi kan dog ikke begynde at planlægge før landstinget er færdig med at placere den i finansloven. Men hvem ved, hvis landsstyret har beholdt den og den ikke er blevet overdraget til landstinget, så har vi garanteret allerede sat den på finansloven. Vi har ellers udført planlægning den gang vi startede den. Men da landstinget allerede har overtaget opgaven, så har midlertidigt stoppet dette arbejde. Det vil sige absolut ikke små opgaver, men det er i orden for os. Kritikken om at vi slet ikke har gjort noget for fiskeriet, heller ikke har planer om at gøre noget vil jeg ikke gentage her. Men det kritikken bliver gentaget igen og igen, men hvad så. Men påstanden om at vi ikke gør noget er absolut ikke rigtigt. Det er heller ikke rigtigt at vi har været imod da KNAPK s og Royal Greenlands fælles plan kom frem. At påstå at vi var imod det er noget nonsens. Arbejdet er meget interessant og der er på nuværende tidspunkt allerede muligt at lave sammenslutninger. Det er allerede i gang, der er oprettet sammenslutninger. Der er allerede kommet selvfinansierede fartøjer uden at vi er med i det. Muligheden er der allerede, den eneste grund til at man forholder sig afventende er, at vi mangler penge. Man kan også mærke det under seminaret at flere selvstændige rejefartøjsrederier allerede er sammensluttet, og det går rimeligt godt i dag. Hvis man ikke har kendskab til vil være mærkeligt, da der også er landstingsmedlemmer med i seminaret. Der blev enighed om at der skal sammensluttes og vi er ikke imod den tanke. Det er jo en mulighed også for fartøjernes maximum og minimum størrelser blev der enighed om. Vi har ingen problemer med det. Muligheden er der idag og sammenlutningerne er begyndt. Der er anskaffet større fartøjer. Og vi har klart tilkendegivet at vi ikke har mulighed for finansiering lige nu til kondemnering og ophør af fiskeri for fartøjer. Den eneste mulighed vi har, er som sagt til udvikling af fiskerifinansieringspulje. 19

20 Den mulighed er der. I dag. Selvfølgelig vil det være dejlig, hvis landstinget foreslå mange millioner til finansiering i finansloven, jeg vil være mere end taknemmelig. Nuværende bevilling er godt nok noget større, men vi er pålagt på det kraftigste at spare, da der er mange krav og selv om det gør ondt, er der ingen anden mulighed end at formindske bevillingsforslagene, også fra vores landsstyreområde. Men hvis landstinget siger at de vil bevilge 50 mio. kr. til fiskeri og fangst, så vil jeg være ovenud taknemmelig. Vi har nemlig rigtig brug for dem alle sammen. Men hvis vi skal handle ansvarligt må vi spare, vi er jo ikke den eneste landsstyreområde. Der er mange andre, der også har stort behov for bevillinger, derfor har vi alle sammen sat allerede foreslåede beløb noget ned. Men med hensyn til fiskeri, fangst og landbrug, set over et, bliver bevillingerne til næste år en smule bedre end bevillingerne for i år. De påstande om at vi ikke gør noget og der er ingen bevægelse i bevillinger, er ikke rigtige. Kattusseqatigiit partiiats lange taler om priser vil jeg ikke kommentere, da vi nu snakker om forhold omkring rejefiskeri. Vi er blevet pålagt i foråret at vi skal klare alt omkring sammenslutninger skal være færdige inden forårssamlingen, derfor kan jeg ikke love at vi kan nå det, da vi i arbejdsgruppen har vedtaget at arbejdsgruppens indstillinger skal udføres. De allerfleste af dem er overdraget til fiskerikommissionen til bearbejdelse. Vi har accepteret arbejdsgruppens indstillinger. Kommissionen har allerede overtaget arbejdet og vi kan ikke fratage den arbejdet. Vi er ikke interesserede i at komme med et lovforslag i foråret, som vil blive ændret gang på gang. Som jeg har sagt, jeg synes det er noget mærkeligt at Demokraterne, som kritiserede voldsomt mindre ændring i formiddags, kommer nu med et nyt ændringsforslag. Hvis dette bliver vedtaget, så kræver det at love skal ændres. Det er derfor vi desværre må afvente fiskerikommissionen er færdig med sit arbejde, før vi kan forelægge noget til landstinget. Jeg siger tak for jeg fik lejlighed til en kort kommentar. Jeg forstår at flertallet i landstinget har taget vores besvarelse til efterretning. Der mener ikke at det er tid til at lave ny lov, så længe flere forarbejder er i gang. 20

21 Vi ved godt, at der er nogen, der er kommet i vanskeligheder, men vi må sige klart, at man arbejder med at løse disse vanskeligheder. Kattusseqatigiit partiiats angreb er meget bredt, og selv om det ikke kræver umiddelbart stillingtagen, såsom om fabrikker og priser, gevinsterne i Danmark blev nævnt. Men med hensyn til priserne for eksempel, har vi politikere ikke større indflydelse til priserne. Hvis priserne skal forbedres, så er det organisationernes, organisationens opgave gennem forhadlinger at op nå forbedringerne. Sådan er ordene, indtil da, tak. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Næste taler er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Dette er beklageligt at der ikke er interesse i at rette op på forholdene omkring rejefiskeri og hellefiskefiskeri. Hos landsstyret og hos Siumut og Atassut, det er meget beklageligt. Landsstyremedlemmet for Fiskeri, lad mig lige citere fra hans svartale til forslagsstilleren: Alligevel mener landsstyret at forelæggelse af ændringsforslag til rejefiskeriordningen senest under forårssamlingen 2009 vil være at forhaste sagen. Landsstyret mener at det er vigtigt at forelægge vel gennemarbejdet forslag, os sådan en kan sikkert ikke ske allerede ved FM2009. Sådan lyder dit budskab. Jeg lader ikke som om du har sagt det, jeg citerer bare fra din tale. Og det inuit Ataqatigiit påpeger i forbindelse med forslaget til ekstraordinær bevilling til næste år under konto , Naturinstituttets undersøgelsesskib Adolf Jensens nye afløser, så vidt jeg husker på 43 mio. kr. pga. skibet har motorskade. Efter vores undersøgelse og det vi kan se med egne øjne, fejler selve skibet ingen ting, det er kun motoren er i stykker. Det er derfor på grund af vores kendskab fra inuit Ataqatigiit forelår at der kan spares over 40 mio. kr. der. Vi har i vores fremlæggelse påpeget 4 mulige finansieringsformer for kystnært fiskeri, især rejefiskeri. 21

22 Derfor har det bedste forhåbninger at landsstyrenmedlemmet for fiskeri og landsstyret selv modtager vores forslag med kyshånd. De skal jo gøre et eller andet hurtigt, da der er mange andre problemer i dag. Derfor påtænker Inuit Ataqatigiit at komme med et forslag om udviklingsfond som vi forestiller os kan finansieres ved kvotesalg. Fiskeriloven blev til, da der kom store problemer i fiskeriet i løbet af 1990-erne, og dengang har ordningen hjulpet. Men i dag er nytten af den ordning passeret. Derfor er fornyelse påtrængende nødvendig. Derfor håber vi at vores kommende forslag vil blive vel modtaget af landsstyret og af landstingsmedlemmerne. Tak. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Næste taler Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja, vi har citeret fra en af kystnære fiskeres henvendelser, ikke for sjov, men man ved jo aldrig, hvis man ikke prøver. Vi vil gerne finde ud af hvordan fiskernes stilling er netop i dag og hvilke budskaber de har til partierne, også til Landsstyret. Vi har jo desvære hørt ikke så shældent at henvendelser ikke besvares. Det er en meget kritisabel opførsel, at man ikke reagerer på henvendelser. Derfor har vi valgt at bringe en af sådanne henvendelser eller en del af en af dem, som er afleveret nogle af landstingsmedlemmerne, her inde i salen. Da Lars-Emil Johansen, Siumut, fremlagde forslag til omrokering af rejekvoten, undrer jeg mig over at Landsstyremedlemmet for fiskeri i den forbindelse udtalte sig, at først da han blev Landsstyremedlem i 2005, har han begyndt at arbejde med at bearbejde forslaget til fiskerilov. Men vi landstingsmedlemmer ved, at tidligere, under Simon Olsen, Siumut, periode som Landsstyremedlem er sagen påbegyndt og foreslået i landstinget og lovet hvert år, at den bliver forelagt. Så vidt jeg kan huske bliver det også lovet efter Finn Karlsen er kommet i landsstyret og fortsætter med at blive udsat gang på gang. 22

23 Det er også derfor vi sagde, at sagen har kørt ikke bare i to eller 3 år, det ved fiskerne i kysten alt om. I forbindelse med vores omtale om priserne kræver vi at Royal Greenland skal have ekstraordinær generalforsamling, og det krav blev forstærket under KNAPK seminar i Katuaq. Der blev jo bekræftet at i mindst tre sidste år har rejepriserne steget ude i verden, det har dengang deltagende Landsstyremedlemmer sikkert også hørt disse oplysninger. Det blev selvfølgelig ikke nævnt af Royal Greenland, men deltagerne i seminaret sagde de klart at det er sådan er forholdene i omverdenen, og at det ikke er acceptabelt at den største fabrik i Grønland, som er ejet af landskassen ikke er uretfærdig overfor fiskerne. I mindst i to år har Royal Greenland løjet overfor fiskerne at verdensmarkedspriserne for rejer falder mere og mere. Det kan Katusseqatigiit partiiat overhovedet ikke acceptere. Vi vurderer at landsstyre ejet selskabs misinformation af den art overfor sine kunder som fuldstændig uantagelig. Derfor sagde vi at der må kræves at Royal Greenland holder ekstraordinær generalforsamling. Det kan jo ikke være rigtigt at Hjemmestyreejet foretagendes bestyrelse har accepteret at priserne til leverandørerne bevidst skal holdes nede, altså man skal lyve for fiskerne. For det første passer sådan handling ikke med myndighedsloven. For det andet vil det være svært at tro at Royal Greenland ikke har fulgt med i bevægelserne i verdensmarkedspriserne. Med hensyn til fiskepriserne ved fiskeeksport fra Danmark mon landsstyret kann be eller afkræfte, at 90%, eller ca. 90%, af den danske stats fiskeeksport kommer fra Grønland? Hvor meget få Danmark så ud af den handel? Det er ønskeligt at disse spørgsmål bliver klart besvaret. Alle disse oplysninger er optegnet i forbindelse med fiskehandel. Hvis det er rigtigt, hvor bliver så fortjenesten, som rettelig må være fiskerne til gode? Vi har hørt at lederne i Royal Greenland som stopper i firmaet, så får de adskillige millioner kroner som fratrædelsesgodtgørelse. Helt op til 10 mio. kr. har vi hørt rygtevis alle vegne. De er en af de ting, fiskerne i dag, mens de har store problemer, gentager igen og igen. 23

24 Er det rigtigt at ledende mdarbejdere får så meget, når de siger op? Hvad de penge idet hele taget, hvorfor eksisterer de? På den anden side får fiskerne dårlige priser fra Grønlands Hjemmestyres selskab, Royal Greenland, på deres produkter, når en leder eller to holder op så får de så og så mange millioner kroner forærende, hvad er det for en skik? Har I svar på det, Landsstyremedlem? Vi vil have svar. Tak.. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Ja, nu har Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug ordet. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut. Tak. Hvis man ved at Adolf Jensen er i tip top stand, så har det ikke været nødvendigt at erstatte den med en ny. Men jeg ved det ikke, der blev bare sagt at den er meget forældet og har eksisteret i mange år, gentagne reparationer kan ikke svare sig mere og trænger til at blive erstattet med en ny. Sådan blev det beskrevet i brevet til den ansvarlige Landsstyremedlem til vedkommendes finanslovs ansøgning. Jeg sagde ikke at når loven er færdig, så er alting færdigt, nej, en lov laves som en ramme for at skabe en ramme, Når loven er færdig, så kan man derefter lave regler og bekendtgørelser inden for den lov ramme. Derfor sagde vi at det forslag vi har debatteret ikke kan blive færdig dette forår, man kann ikke lave den fra den ene dag til den anden. Jeg sagde heller ikke at I kan regne med ikke med loven bliver færdig. Det er slet ikke det jeg sagde. Man bør lave den lov færdig. Landstinget har allerede i foråret krævet at loven skal 2. og 3. behandles under FM2009, så bliver den lavet færdig til den tid. Når vi vedtager den lov, så træder den selvfølgelig i kraft, så får vi en lovramme til at udarbejde forordninger og bekendtgørelser i kraft af den lov. Derfor kann loven ikke færdiggøres på nuværende tidspunkt, der er flere ting, som vil kræve mange penge som stadig skal vurderes. 24