En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavns-løsninger for Nuuk og Ilulissat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavns-løsninger for Nuuk og Ilulissat"

Transkript

1 En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavns-løsninger for Nuuk og Ilulissat ILULISSAT NUUK Af Arbejdsgruppen om udvidelse af Ilulissat og Nuuk Lufthavn og Havn nedsat af Nuup Kommunea, Ilulissat Kommuneat og Grønlands Hjemmestyre. NUUK APRIL 2007

2 Indhold Forord Denne redegørelse Arbejdsgruppens konklusion Analysemetode Flytyper og landingsbaner Landingsbanen i Nuuk Landingsbanen i Ilulissat Positive effekter Finansiering Bilag

3 Forord Verden omkring os er inde i en rivende udvikling med øget samhandel og kommunikation på tværs af landegrænser. Globaliseringen er i gang, og giver os nye muligheder, men også nye udfordringer. Adgang til hurtig og billig transport er den vigtigste forudsætning for, at mulighederne kan udnyttes og udfordringerne mødes. Derfor nedsatte Grønlands Hjemmestyre og Nuuk og Ilulissat kommuner i 2005 en arbejdsgruppe, med det formål at skabe et grundlag for, at kommunalbestyrelserne i Ilulissat og Nuuk, samt Landsstyret og Landstinget kan træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan lufthavne i Nuuk og Ilulissat skal udvides. Denne gruppe har nu afsluttet sit arbejde, og for første gang er der opnået fælles enighed mellem kommunerne og Landsstyret om, hvordan de forskellige lufthavnsløsninger bør vurderes samfundsøkonomisk. Denne enighed gør det muligt for os politikere, at træffe beslutninger på et fælles grundlag. Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt erkender, at et vigtigt værktøj til at skabe øget vækst i samfundet er sunde investeringer i trafikale anlæg, som kan yde stabile, langsigtede bidrag til økonomien igennem billigere og bedre trafik. Det er vigtigt, at vi benytter denne mulighed for at komme fremad, og får åbnet vort land for de muligheder, som verden omkring os tilbyder. Tilgang af nye ruter kan give grundlag for ny vækst, som i sidste ende skaber bedre transportmuligheder for vores befolkning. I denne sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at øget rejseaktivitet på ruter til og fra Grønland vil få en afsmittende effekt på den interne trafik til gavn for hele landet. En bedre intern trafik giver igen en positiv afsmitning på turismen og det øvrige erhvervsliv, som igen giver flere passagerer og dermed endnu billigere transport også for vores egne borgere. Vi føler os overbeviste om, at der er meget at hente ved at tænke på fremtiden allerede nu, og er overbevist om, at man bør fokusere på fremtidens mennesker frem for fortidens, når man drøfter placering af vores infrastruktur. Det er samtidig vores opfattelse, at denne rapport og de tilhørende underrapporter er det hidtil sete mest gennemarbejdede, gennemsigtige og overskuelige materiale omkring lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Det er derfor håbet, at rapportens fakta kan rydde myter og misforståelser af vejen, og gøre det muligt at tiltrække eksterne investorer. Med disse lufthavne, gør vi globaliseringen til vores medspiller, til gavn for vore børn og børnebørn. AGNETE DAVIDSEN KIM KIELSEN ANTHON FREDERIKSEN 3

4 1. Denne redegørelse Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen om udvidelse af Ilulissat og Nuuk Lufthavn og Havn blev nedsat i maj 2005 for at skabe grundlag for, at kommunalbestyrelserne i Ilulissat og Nuuk samt landsstyret samt Landstinget kan træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan lufthavne i Nuuk og Ilulissat skal udvides. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Nuup Kommunea, Ilulissat Kommune og Grønlands Hjemmestyre, herunder Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Erhvervsdirektoratet og Økonomidirektoratet. Arbejdsgruppen om udvidelse af Ilulissat og Nuuk Lufthavn og Havn nedsatte tre underarbejdsgrupper, der har undersøgt: Anlægsteknik og -økonomi Beflyvningslogistik Synergieffekter De tre undergruppers rapporter er vedlagt som bilag til denne redegørelse. Denne redegørelse er en statusrapport, der beskriver alle de områder, som arbejdsgruppen har fået belyst indtil nu, og de foreløbige konklusioner af arbejdet. Det endelige oplæg til Landstinget om landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat forventes færdigt i juni måned Arbejdsgruppens organisering og det oprindelige kommissorium Kommissoriet består af to faser en samfundsøkonomisk analyse og en fase vedrørende anlægsprojekter og projektøkonomi. Samtidigt inkluderer det oprindelige kommissorium Ilulissat lufthavn, Nuuk lufthavn, samt Nuuk Havn. Arbejdsgruppen har i alt undersøgt 6 lufthavnsløsninger 4 i Nuuk og 2 i Ilulissat. Henholdsvis Nuuk 1799 meter, Nuuk 2200 meter, Nuuk Akia, Nuuk Angisunnguaq, Ilulissat 1199 meter og Ilulissat 1799 meter. Arbejdsgruppen fandt det hensigtsmæssigt at udskille arbejdet vedrørende Nuuk Havn i en selvstændig gruppe mellem Hjemmestyret og Nuuk Kommune. Dette skyldes, at et oprindeligt forslag med at lade en havneløsning indgå i den såkaldte Sydløsning på Angisunnguaq i Nuuk, blev forkastet. Uanset hvor lufthavnen bliver placeret, ligger Nuuk Havn bedst nær centrum af byen, hvor transporttiden af gods er mindst. Derfor fokuserede arbejdsgruppen sine kræfter på en løsning omkring Nuuks nuværende havn, inklusive Admiralitetsøerne og Qeqertat. Havnegruppen har siden udarbejdet en selvstændig samfundsøkonomisk analyse Nuuk Havn Udvidelse af eksisterende Atlanthavn eller ny havn på Qeqertat. Rapporten er vedlagt som bilag. 4

5 Nærværende rapport indeholder således en teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af lufthavne i de to byer, med de konklusioner, som fremgår af næste kapitel. Med denne rapport er første fase af gruppens arbejde færdiggjort. De samfundsøkonomiske analyser vil dog i løbet af foråret 2007 blive kvalificeret af den såkaldte DTU-model udarbejdet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Gruppens videre arbejde den såkaldte fase 2 Anlægsprojekter og projektøkonomi, vil foregå i den såkaldte Finansieringsgruppe forankret i Økonomidirektoratet og med deltagelse fra de samme kommuner og direktorater som fase 1. Det primære sigte for Finansieringsgruppen er at tilvejebringe holdbare forretningsplaner for de projekter, som de samfundsøkonomiske beregninger har vist, er bedst for landet som helhed. Hvert anlægsprojekt (eksempelvis Nuuk Havn) vil få tilknyttet en projektgruppe med relevante interessenter (eksempelvis Nuuk Kommune), som udarbejder en forretningsplan. Hermed vurderes kommissoriets intention omkring projektøkonomi at være opfyldt. Anlægsprojekterne er gennemarbejdet grundigt i den første fase, og indgår som anlægsgruppens bidrag til de samfundsøkonomiske beregninger. Der mangler dog stadig konkrete forundersøgelser inden egentlige forretningsplaner kan udarbejdes, og derfor vil finansieringsgruppen få tilknyttet et forundersøgelsesudvalg bestående af medlemmer fra den gamle anlægsgruppe. Formålet med forundersøgelsesgruppen er altså, at få undersøgt de forhold, som en eventuel investor måtte ønske belyst, inden der investeres. Forretningsplanerne vil således kunne forelægges Landsstyret og Landstinget som et solidt og gennemarbejdet produkt, så man med finansieringen på plads, umiddelbart kan starte projekterne. 5

6 2. Arbejdsgruppens konklusion Længere landingsbaner i Nuuk og Ilulissat indebærer meget store investeringer. Det er klart mest hensigtsmæssigt, at disse infrastrukturprojekter så vidt muligt brugerfinansieres. Derved bliver det de brugere, der får glæde af projekterne, som kommer til at bære de dermed forbundne omkostninger og ikke primært de offentlige budgetter. Dette forudsætter, at projekterne bliver kommercielt bæredygtige, og det derfor vil være muligt at tiltrække investorer til at gå aktivt ind i disse. Arbejdsgruppens foreløbige beregninger og overvejelser viser følgende: I Nuuk og Ilulissat er der behov for længere landingsbaner, da det er samfundsøkonomisk fornuftigt at beflyve de to byer direkte fra udlandet. I Ilulissat vil det være mest formålstjenligt at arbejde videre med etablering af en landingsbane på 1799 meter. I Nuuk vil det være mest formålstjenligt at arbejde videre med etablering af en landingsbane på 2200 meter. En 1799 meter bane kan ikke anbefales, da den er for kort til eksempelvis den Airbus 330, Air Greenland i dag bruger i Kangerlussuaq. En 3000 meter bane på Akia er undersøgt med udgangspunkt i en tunnelløsning, hvilket ikke skønnes realistisk på det nuværende grundlag. Akia løsningen er ikke undersøgt på baggrund af en færgeløsning. Arbejdsgruppen peger på en række supplerende forundersøgelser, som bør iværksættes for at understøtte byudviklingsmulighederne på Akia. En 3000 meter bane på Angisunnguaq et meget kostbart projekt, et projekt, der bidrager med begrænsede byudviklingsarealer, og hvor det kuperede terræn vil gøre byggemodningen bekostelig. Angisunnguaqløsningen kan derfor ikke anbefales. Forberedelse af en kommende investorsøgning Resultaterne af de supplerende tekniske undersøgelser forventes at give et klart svar på, hvilken løsning, der bør arbejdes videre med i Nuuk. På baggrund heraf bør der forberedes en kommende investorsøgning, idet de to projekter forudsætter et betydeligt element af fremmedfinansiering. Da projekterne er meget omfattende er det ikke hensigtsmæssigt, at Landskassen og kommunerne alene forestår finansieringen. Finansieringen bør derfor hovedsageligt foretages af eksterne investorer, gerne med særlig indsigt i etablering og drift af internationale lufthavne. For at få afdækket finansieringsmulighederne bør der udarbejdes forslag til en forretningsplan for de to projekter. Forretningsplanerne skal præsenteres for såvel banker som mulige investorer for at afdække, hvorvidt der er en seriøs interesse for konkret at medfinansiere projekterne. 6

7 Arbejdsgruppen anbefaler at anvende ekstern ekspertise til udarbejdelsen af de to forretningsplaner. Dette vil sikre, at de rette kompetencer anvendes til løsning af opgaven. Samtidig kommer forretningsplanerne og budgetforudsætningerne om væksten i trafikken som følge af udvidelserne af landingsbanerne ikke til at fremstå som et resultat af politiske og administrative overvejelser, men som kommercielt funderede og med solidt underbyggede forventninger. I forretningsplanen skal det beskrives præcist, hvad det offentliges engagement vil være i forhold til projektet. Dette vil blandt andet omfatte en værdisættelse af de aktiver, der skydes ind fra det offentlige i et selskab omkring etablering af den pågældende lufthavn. Herudover skal den også beskrive de dele af de forventede nye infrastrukturinvesteringer omkring lufthavnsetableringen, som skal afholdes af selskabet henholdsvis finansieres af det offentlige - samt rammerne for selskabets muligheder for at brugerfinansiere anlæg og drift af lufthavnen via eksempelvis gebyrer på passagerer og fly. Der vil indgå flere elementer omkring det offentliges engagement, enten i forretningsplanen eller i et forslag til en aktionæroverenskomst, som vil være af væsentlig betydning for en eventuel realisering af projekterne. Disse elementer forudsætter i sagens natur en politisk godkendelse. Nuup Kommunea, Ilulissat Kommune og Grønlands Hjemmestyre vil med afsæt i de to forretningsplaner kunne gå i nærmere dialog med banker og mulige investorer. Målet er at få undersøgt, om projekterne kan finansieres, som det er beskrevet i forretningsplanerne, herunder også det offentliges engagement i projekterne. Det må i den forbindelse antages, at kommende private investorer vil kræve en liberalisering af beflyvningen af Grønland. Behovet for politisk stillingtagen En høj grad af brugerfinansiering og tiltrækning af medinvestorer forudsætter naturligvis, at der fra politisk side udtrykkes en parathed til at være med til at finansiere denne udvikling, så der skabes en betydelig vækst i trafikken til og fra Grønland. Det er også vigtigt, at landsstyret, Landstinget og kommunal-bestyrelserne i ord og handling viser de potentielle investorer, at Grønlands Hjemmestyre fortsat arbejder på at skabe en mere selvbærende økonomi. Dette gøres gennem en langsigtet satsning på uddannelse og ved at skabe bedre rammer for virksomhederne, så der skabes vækst i erhvervslivet inden for blandt andet råstofområdet, fiskerisektoren og turismebranchen. Denne dialog med mulige investorer og finansieringskilder vil, såfremt projekterne viser sig levedygtige set med disses øjne, kunne give anledning til, at man efterfølgende politisk kan indgå de nødvendige aftaler om selskabsdannelse med henblik på at få udvidet eller anlagt en ny lufthavn i Nuuk og Ilulissat. 7

8 3. Analysemetode Det, der skiller denne analyse fra så mange andre analyser, er at den er foretaget af Nuup Kommunea, Ilulissat Kommune og Grønlands Hjemmestyre i fællesskab. Derfor er alle parter blevet enige om de enkelte forudsætninger i analysen, og alle parter er enige om, at nærværende analyse er et fornuftigt, konservativt bud på, hvad der rent faktisk kommer til at ske, hvis lufthavnene bliver bygget. Resultaterne i denne rapport stammer fra de 3 underarbejdsgrupper: Beflyvningsgruppen, Anlægsgruppen og Synergigruppen. De to første har arbejdet med meget konkrete oplysninger om krav til landingsbanerne og de omkostninger, der er forbundet med de enkelte projekter. Derimod er Synergigruppens resultater mere usikre. Disse er afhængige af, hvilke forudsætninger, der sættes op eksempelvis om forventningerne til, hvor mange ekstra turister en given landingsbane vil medføre. Resultatet afhænger endvidere af hvilke valg, der træffes i fremtiden. Eksempelvis afhænger det af, om der sættes mange ressourcer ind på at udvide turismen i Grønland, eller om der pålægges en billetafgift til finansiering af landingsbanerne. Det er således svært at give et eksakt bud på de indtægter, der vil komme som følge af en lufthavnsudvidelse, da man ikke eksakt kan spå om fremtiden. I de enkelte dele af analysen er der således truffet mange forskellige valg om hvilke faktorer, der bør regnes med i analysen, og hvilke der bør udelades. Afhængigt af disse valg kommer der forskellige resultater. Det skal hertil dog siges, at Synergigruppen har spurgt mange interessenter indenfor de enkelte områder, og resultatet af deres svar er sammenfattet i denne rapport. Det er således det bedste bud på den fremtidige udvikling, der her fremgår. 8

9 4. Flytyper og landingsbaner De forskellige flytyper Arbejdsgruppen har fået vurderet, hvilke krav, der er til længden af landingsbanen, hvis der flyves med fire forskellige fly, nemlig Boeing , Boeing , Airbus eller Airbus Der er generelt et behov for længere landingsbaner, da tendensen ved langdistanceflyvninger er, at der for at spare på udgifter til brændstof benyttes mindre motorer. Den mindre motorkraft stiller større krav til landingsbanernes længde. Boeing flyver i dag mellem København og Narsarsuaq, og Airbus flyver i dag mellem København og Kangerlussuaq. Boeing er ikke længere i produktion. Tabel 1. Flyenes kapacitet Flytype Maksimal Maksimum Mulig startvægt antal sæder ekstra fragt Boeing kg kg Boeing kg kg Airbus kg kg 1 Airbus kg kg Af Tabel 1. fremgår det, hvor meget de forskellige fly maksimalt må veje når de letter, hvor mange sæder de højst kan have med, og hvor meget ekstra fragt, de forskellige flytyper kan have med. Hvor lange landingsbaner er der behov for? Alle undersøgelser tager udgangspunkt i flyvninger mellem Nuuk og København. Kangerlussuaq er ikke medregnet som alternativ landingsmulighed. Afstanden mellem København og Nuuk og København og Ilulissat er næsten helt den samme, og derfor vil beregningerne også kunne bruges på flyvninger mellem København og Ilulissat. Afstanden mellem New York og de to byer i Grønland er lidt mindre end til København, og derfor burde de samme fly også kunne benyttes på denne rute. Kravene til længderne af landingsbanerne under forskellige vejrforhold er vist i Tabel 2. nedenfor. 1 Fragt på Airbus medtages i containere 9

10 Tabel 2. Krav til banelængder. Flytype Bane-længde 1.000m 2.000m 3.000m Boing Start Landing A B A B Boing (CHP-NSQ) Start A B Landing A B Aibus (CHP-SFJ) Start A B Landing A B Airbus Start Landing A B A B A angiver hvor lang banen skal være, når maskinen er helt fyldt op med passagerer og fragt med en landingsbane, der er isglat og gruset. B angiver, hvor lang banen skal være, når der kun er passagerer ombord, og banen er tør. I Tabel 2. kan man se, hvor lang landingsbanen skal være, for at de forskellige typer fly kan lande i Nuuk, og man kan uddrage følgende af tabellen: Der er behov for en landingsbane på 3000 meter, hvis den skal kunne benyttes af alle fire flytyper, og flyene skal kunne lande, når banen er isglat og gruset. To af flyene kan lande på en m lang isglat og gruset landingsbane. Under lidt bedre forudsætninger vil 3 af flytyperne kunne benytte en landingsbane på m. Det vil næppe være relevant at operere flytypen Airbus om vinteren på en bane, hvis længde er mindre end ca m. Boeing og kan begge lande på en isglat gruset landingsbane på meter med maskinen helt fyldt med passagerer og fragt. De vil også kunne operere på helårsbasis på en bane på meter, da de med lidt mindre vægt både kan starte og lande på en isglat gruset bane. 10

11 Af dette kan man uddrage følgende konklusioner: En landingsbane på meter vil kunne klare al den flyvning, der i dag foregår i Kangerlussuaq. Under normale forhold vil den Airbus, man i dag bruger til både fragt og passagerer, kunne flyve som i dag, og kun under meget vanskelige forhold, vil det være nødvendigt at tage mindre fragt med. En landingsbane på meter er ikke nok til en Airbus, men den er lang nok til den Boeing 757, der i dag flyver på Narsarsuaq, og den vil også kunne servicere store charterfly og fragtflyvere. En landingsbane på meter kan tage alle flytyperne, og den vil være fremtidssikret alene på grund af sin størrelse. Arbejdsgruppen har på baggrund af Air Greenlands erfaringer med turbulens over den nuværende lufthavn i Nuuk igangsat en undersøgelse af, hvor omfattende disse turbulensproblemer er. Resultatet af vurderingerne over vejrbetingede åbningstider for landing og start er følgende, idet banerne forudsættes instrumenteret til præcisionslanding til begge baneender: Nuuk (udvidet) Angisunnguaq Akia Landing 94,0-95,0 % 92,5 96,5 % 93,0 97,0 % Start 96,5 97,5 % % % En regularitet på 94% svarer til, at der er ca. 20 dage om året, hvor man ikke kan flyve til Nuuk. Regulariteten i Kangerlussuaq er ca. 99%, svarende til 3-4 dage. Borgere i Nuuk vil ikke mærke et fald i regulariten, men blot opleve man fremover venter i København, frem for at strande i Kangerlussuaq. Der forventes ingen turbulensproblemer i Ilulissat. 11

12 5. Landingsbanen i Nuuk I dette afsnit beskriver arbejdsgruppen kort sine overvejelser omkring de enkelte forslag omkring landingsbanen i Nuuk, nemlig A. Landingsbanen i Nuuk, som den er i dag B. Landingsbanen i Nuuk forlænges til meter C. Landingsbanen i Nuuk forlænges til meter D. En ny landingsbane på Angisunnguaq ved Nuuk på meter E. En ny landingsbane på Akia ved Nuuk på meter For en udførlig gennemgang af de enkelte projekter henvises til Anlægsgruppens rapport i bilag B. A. Landingsbanen i Nuuk, som den er i dag Den eksisterende lufthavn i Nuuk er det udgangspunkt, som de øvrige scenarier er regnet ud fra. Eksempelvis har man også i dag turisme i Nuuk, og den turismeeffekt, der er beskrevet under de øvrige scenarier, angiver altså alene den ekstra effekt på turismen, som en forlængelse af landingsbanen har. Den nuværende landingsbane i Nuuk på 950 meter (Foto: Jens Duvander) Nuuk kan både beflyves af de Dash-7, som man flyver med i dag, eller med de nyere Dash og 106 på omtrent samme størrelse. Ingen af disse fly kan flyve direkte til for eksempel Reykjavik eller andre internationale destinationer. Derfor er der ikke nogen samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis man fortsætter med at bruge lufthavnen, som den er i dag. Det begrænsede antal flytyper, der kan anvendes her, gør også, at man ikke kan forvente de store ændringer i billetprisen. Der regnes heller ikke med ekstra turister i dette scenarie. 12

13 Den nuværende lufthavn i Nuuk er det udgangspunkt, som de øvrige lufthavnsløsninger vurderes i forhold til. Hvis de ikke er bedre end den nuværende løsning, giver det ikke mening at bygge dem. B. Landingsbanen i Nuuk forlænges til meter En forlængelse af den nuværende bane vurderes at koste 485 mio. kr. i 2006 priser. En landingsbane på meter kan - ud over de fly, der anvendes i dag beflyves af større Dash-8 fly, der kan tage op til ca. 100 passagerer, der kan flyves direkte fra Reykjavik til Nuuk. Endelig kan den beflyves med mindre langdistancefly, som eksempelvis den Boeing 757, der i dag beflyver Narsarsuaq fra København med ca. 200 passagerer. Hvis der oprettes en direkte flyvning mellem København og Nuuk, forventes billetprisen at blive ca kr. 2 for en returbillet ekskl. afgifter. Det må dog forventes, at den endelige billetpris bliver højere på grund af brugerbetaling i forbindelse med finansieringen af landingsbanen. Den lave billetpris vil ifølge et konservativt skøn give ca. 27 mio. kr. i ekstra årlige indtægter på turister, og ifølge det optimistiske skøn give en turismeindtjening på helt op til det 10-dobbelte. Hvis en landingsbane på meter i Nuuk skal give mening, skal den bruges til atlantbeflyvning. Problemet er, at lufthavnen så på sigt vil udkonkurrere Kangerlussuaq, og at stort set al atlantbeflyvning fra Midt- og Nordgrønland vil komme til at foregå gennem en meter bane i Nuuk eller Ilulissat, med de gener og begrænsninger, dette medfører. De flytyper der kan anvende en 1799 meter bane, vil kun kunne medbringe ca. halvdelen af den fragt, der i dag kan være i Airbussen, hvilket vil betyde færre og dyrere flyfriske varer. Samtidig vil regulariteten påvirkes negativt i glat føre. C. Landingsbanen i Nuuk forlænges til meter En forlængelse af den nuværende bane vurderes at koste ca. 670 mio. kr. i 2006 priser. Hvis landingsbanen i Nuuk forlænges til meter, vil den ligesom en forlængelse til meter betyde en forlængelse af den nuværende bane med tilhørende opfyldning af fjeld meter vurderes som den maksimale længde for en lufthavn på den nuværende placering. Lufthavnen kan beflyves af de fleste større fly. For eksempel kan den Airbus, der i dag beflyver Kangerlussuaq, lette uden begrænsninger, og den kan lande på isglat bane med lidt mindre fragt. En meter lang bane vil derfor kunne erstatte den nuværende lufthavn i Kangerlussuaq. 2 Denne billetpris er i øvrigt sammenlignelig med Arctic Umiaq lines sommerpriser 2006 mellem Kangerlussuaq og københavn på kr. incl. passagerafgifter og 8% salgsgebyr 13

14 Da de fleste større fly forventes at kunne lande, vurderes en landingsbane på meter at give de samme positive effekter, som ved de store lufthavnsprojekter. Den forventede billetpris er ca kr. plus afgifter for en returbillet til København eller New York. Den lave billetpris vil ifølge et konservativt skøn give ca. 34 mio. kr. i ekstra indtægter på turister om året, og ifølge det optimistiske skøn give en turismeindtjening på helt op til det 8-dobbelte. Samfundsøkonomisk set vurderes dette umiddelbart som en god løsning i Nuuk. Den har mange af de positive effekter fra de store baner, og er væsentlig billigere. Der er dog nogle miljø- og byplanlægningsmæssige hensyn, som skal overvejes grundigt, inden man træffer det endelige valg. Som det fremgår af Nuup Kommunea s endelige forslag til Kommuneplan , vil der indenfor planperioden skulle træffes beslutning om enten at fortsætte byudviklingen fra Qinngorput over øerne mod syd eller påbegynde en byudvikling mod nord på Akia. Dette vigtige valg skal træffes ud fra afvejning af rummelighed samt økonomiske og miljømæssige perspektiver for byudviklingen i de to scenarier. Placeringen af den fremtidige lufthavn vejer tungt i disse vurderinger. En bibeholdelse af den nuværende lufthavns placering vil sætte begrænsninger for den videre byudvikling, og det bør derfor overvejes at indvinde en større rummelighed ved placering af en ny lufthavn mod syd på Angisunnguaq eller på Akia. D. En ny landingsbane på Angisunnguaq i Nuuk på meter Anlæg af en 3000 m bane i Angisunnguaq er skønnet til at koste til mio. kr., hvoraf ca mio. kr er til lufthavnen og resten til i den nødvendige infrastruktur (vej, bro og tunnelanlæg). Alle almindeligt anvendte fly vil kunne beflyve denne lufthavn uden begrænsninger. I lighed med en landingsbane på meter i Nuuk giver denne løsning en række fordele for turisme- og fiskerierhvervet. Den forventede billetpris og de forventede indtægter fra turisme er de samme som ved en forlængelse af den nuværende landingsbane til meter. Angisunnguaqs topografi er meget kuperet. F.eks. er udsprængningsmængderne til lufthavnsbyggeriet beregnet til 6,7 mio. m 3. Til sammenligning er udsprængningsmængderne til lufthavnsbyggeriet i Akia beregnet til 0,9 mio. m 3. En lufthavn på 3000 m i Angisunnguaq vil ikke kunne udvides på denne placering. Den kuperede ø er således kun på ca. 12 km 2 (ca. 4 km lang og ca. 3 km bred), hvorfor lufthavnens placering ikke vil bidrage til byens udvidelsesbehov. Der kan være en række kvalitative grunde til at foretrække denne løsning, men sam- 14

15 fundsøkonomisk set, er den ikke ideel. Endvidere er det nødvendigt med yderligere tekniske undersøgelser især omkring tunnelanlæg til øen, inden det med sikkerhed kan afgøres, om løsningen er en reel mulighed. Samlet set synes en 3000 meter bane på Angisunnguaq at være et projekt, der bidrager med begrænsede byudviklingsarealer og det kuperede terræn vil gøre byggemodningen bekostelig. Det anbefales derfor, at der indtil videre ikke arbejdes videre med denne løsningsmodel. En landingsbane på meter på Angisunnguaq. Kilde: Nuup Kommunea. 15

16 E. En ny landingsbane på Akia ved Nuuk på meter Anlæg af en 3000 m bane i Akia er tidligere skønnet til at koste til mio. kr., hvoraf ca. 700 mio. kr. er til lufthavnen og resten til vej- og tunnelanlæg. Efter de oprindelige geoseismiske undersøgelser var gennemført og vurderet, er der skabt stor usikkerhed om tunnelanlægget under udarbejdelsen af denne rapport, som angivet efterfølgende. Alle almindeligt anvendte fly vil kunne beflyve denne lufthavn uden begrænsninger. Ligesom en udvidelse af den nuværende landingsbane i Nuuk til meter giver denne løsning en lang række fordele for turismen og fiskerierhvervet. Den forventede billetpris og de forventede turismeindtægter er de samme som for en udvidelse af den nuværende landingsbane i Nuuk til meter. Akias topografi er typisk fladt terræn. Byudviklingsmulighederne på Akia vurderes af kommunen til at være adskillige hundrede kvadratkilometer. Der vil være rige muligheder for etablering af større virksomheder og andre arealkrævende aktiviteter. Forbindelsesvejen fra tunnelen til lufthavnen vil være en naturlig rygrad til forbindelse af de enkelte bydele. Lufthavnen kan etableres med tværbaner samt ekstra rulleveje, ligesom banen vil kunne forlænges. 16

17 En ny landingsbane på Akia ved Nuuk på meter er en god løsning med et stort byudviklingspotentiale - også for nye arealkrævende erhvervsaktiviteter indenfor fx råstofområdet. Det er dog nødvendigt med yderligere tekniske undersøgelser, især for at afgøre, om det er muligt at gennemføre tunnelforbindelsen til Akia. Det anbefales derfor, at projektet viderebearbejdes ved iværksættelse af nødvendige undersøgelser og analyser. Supplerende forundersøgelser vedrørende Akialøsningen De seneste seismiske undersøgelser og revurderinger har vist, at der ikke, som oprindeligt antaget, var fjeld i 250 meters dybde. Ifølge eksperter fra både Geus, Cowi og Galathea 3, ligger fjeldet så dybt, at en tunnel til Akia bedømmes økonomisk urealistisk ud fra kendt anlægsteknisk viden. Da en eventuelt mulig fast forbindelse til Akia vil være af stor interesse for fremtidig by- og erhvervsudvikling, uanset lufthavnens placering, anbefales det at iværksætte supplerende geoseismiske undersøgelser og prøve udtagninger for at skabe klarhed over konsistensen af den undersøiske ås på tværs af Godthåbsfjorden. Foreløbige skøn tyder på at drift af en bilfærgeløsning med timelig kapacitet til 300 passagerer, 4 busser og 5 personbiler, inklusiv finansiering af færger og kajanlæg koster 53 mio.. kr. pr. år, svarende til en nutidsværdi på 1,2 mia. kr. En sådan passagerfærgeløsning koster 35 mio. kr. pr. år, hvilket over en 30 årig periode svarer til en nutidsværdi på 790 mio. kr. (Kilde: Nuuk 2050, Nuup Kommunea, oktober 2000) Der er sket en teknisk udvikling med hensyn til færgedesign og logistik siden sonderingen i 2000, og derfor anbefales det at iværksætte en undersøgelse af fremtidens muligheder for en færgeforbindelse til Akia, inkl. moderne tilbringeranlæg og terminaler. Endvidere anbefales en vejrstation opsat på Akia til længerevarende registrering af vejrforholdene for at indsnævre usikkerheden i den simulerede vejrligsbetingede regularitet. Prisoversigt for lufthavnsløsninger i Nuuk Banelængde Lufthavn Infrastruktur Pris i alt (mio kr.) (mio kr) (mio kr) 1799 m m m Angisunnguaq m Akia 700 ukendt ukendt 17

18 6. Landingsbanen i Ilulissat I dette afsnit beskriver arbejdsgruppen kort sine overvejelser omkring landingsbanen i Ilulissat, nemlig A. Landingsbanen i Ilulissat, som den er i dag B. Landingsbanen i Ilulissat forlænges til meter C. Landingsbanen i Ilulissat forlænges til meter A. Landingsbanen i Ilulissat, som den er i dag Den eksisterende landingsbane i Ilulissat er det udgangspunkt, som de øvrige scenarier er regnet ud fra. Eksempelvis har man også i dag turisme i Ilulissat, og den turismeeffekt, der er beskrevet under de øvrige scenarier, angiver altså alene den ekstra effekt på turismen, som en forlængelse af lufthavnen har. Landingsbanen kan beflyves af de samme Dash-7 fly, som man flyver med i dag og med de nyere Dash og 106 af ca. samme størrelse. Ingen af disse fly kan flyve direkte til for eksempel Reykjavik eller andre internationale destinationer. Bortset fra, at man selvfølgelig fortsat skal drive og vedligeholde lufthavnen, vil der hverken være samfundsøkonomiske gevinster eller udgifter ved at bibeholde den eksisterende løsning. Begrænsningen i flytyperne gør endvidere, at man ikke kan forvente de store ændringer i billetprisen. Da dette scenarie er udgangspunktet, regnes der ikke med ekstra turister i forhold til udgangspunktet ved at bibeholde den nuværende lufthavn. Landingsbanen i Ilulissat er 845 m lang. Foto: 18

19 Ilulissat, med en landingsbane som nu, er udgangspunktet, som de øvrige lufthavnsløsninger vurderes i forhold til. Hvis de ikke er bedre end den nuværende løsning, giver det ikke mening at bygge dem. Ilulissat har allerede en mindre produktion af fersk fisk til eksport. Denne forventes at vokse kraftigt, hvis lufthavnen forlænges, og prisen på flyfragt bliver mindre. Den nuværende eksport er udgangspunkt for beregninger på de større lufthavne. B. Landingsbanen i Ilulissat forlænges til 1199 meter Den eksisterende landingsbane forlænges til 1199 meter. Prisen vurderes at blive 56 mio. kr. i 2006 priser. Placering af 1199 meter bane. Kilde: Ilulissat Kommune En landingsbane på meter kan ud over de maskiner, der kan beflyve den nuværende bane, også beflyves med større Dash-8 fly, med op til ca. 100 passagerer, der eksempelvis kan flyve direkte til Ilulissat fra Reykjavik. Dette muliggør billigere atlantbeflyvning via Reykjavik. Den lavere billetpris vil ifølge det konservative skøn give ca. 16 mio. kr. i ekstra årlige indtægter på turister, og ifølge det optimistiske skøn give en indtjening på lidt over det dobbelte. Fragtmængden i disse fly er dog begrænset, og det bør derfor overvejes at indsætte dedikerede fragtfly til indirekte eksport af fersk fisk via Reykjavik, hvorfra der allerede i dag foregår en stor fiskeeksport. Dette vil kunne medføre forbedret adgang til flyfriske varer for både lokalbefolkningen og den voksende turistindustri. 19

20 C. Landingsbanen i Ilulissat etableres som 1799 meter bane. Landingsbanen anlægges i tilknytning til og umiddelbart nord for den nuværende lufthavn. Der er også alternative placeringsmuligheder indenfor rimelige anlægsøkonomiske rammer. Regulariteten forventes at være meget høj, og prisen vurderes at blive 670 mio. kr. i 2006 priser. En landingsbane på meter bane kan i tillæg til de maskiner, der kan beflyve de nuværende baner, også beflyves med større Dash-8 fly, med op til ca. 100 passagerer, der for eksempel kan flyve direkte til Ilulissat fra Reykjavik. Endelig kan den beflyves med mindre langdistancefly, som eksempelvis den Boeing 757, der i dag beflyver Nasarsuaq med ca. 200 passagerer. Disse vil kunne flyve direkte til for eksempel København eller New York. Hvis landingsbanen udbygges til meter, og der oprettes en direkte atlantbeflyvning, forventes billetprisen for en direkte passagerbeflyvning at blive ca kr. for en returbillet eksklusiv brugerbetaling til finansiering af anlægget. Den lave billetpris vil ifølge det konservative skøn give ca. 34 mio. kr. i ekstra årlige indtægter på turister, og ifølge det optimistiske skøn give en turismeindtjening på helt op til det 3-dobbelte. Principielt burde indtjeningen, optimistisk set, kunne være større ligesom for Nuuk, men arbejdsgruppen har vurderet, at Ilulissat har nogle logistiske kapacitetsmæssige begrænsninger for, hvor mange turister byen kan servicere. Mængden af fisk, der kan flyves ud af Ilulissat med de mellemstore atlantfly, er dog begrænset, og derfor bør det overvejes at indsætte egentlige fragtfly til direkte eksport af fersk fisk. Det ville kunne betyde meget bedre adgang til flyfriske varer for både lokalbefolkningen og den voksende turistindustri. Arbejdsgruppen vurderer, at meter lang landingsbane i Ilulissat er den mest 20

21 fremtidssikrede løsning, og at en sådan baneforlængelse kan blive hovedmotoren i det allerede spirende turisteventyr i regionen. Prisoversigt for lufthavnsløsninger i Ilulissat Lufthavn Infrastruktur Pris i alt (mio kr.) (mio kr) (mio kr) 1199 m m

22 7. Positive effekter Opgaven er at gøre det muligt at beflyve vort land på en enklere og billigere måde. Det betyder billigere billetter og flere turister. Hvis det imidlertid ikke betyder bedre og billigere flyvning, giver det ingen samfundsøkonomisk gevinst at bygge lufthavnene. Det er samtidig nødvendigt, at politikerne prioriterer de mange forslag til investeringer, fordi samfundet har begrænsede ressourcer. En samfundsøkonomisk analyse kan gøre det enklere at beslutte at gå i gang med at bygge store projekter, når analysen viser, at det giver en gevinst for samfundet. Og det er nemmere at vende tommelfingeren nedad, hvis analysen viser, at investeringen ikke vil gavne samfundet som helhed. I den politiske beslutningsproces er der naturligvis en lang række andre hensyn, der skal tages. Det gælder for eksempel hensynet til miljøet, det økonomiske råderum og den regionale udvikling. Måske skal der også tages hensyn til særlige befolkningsgrupper. Men den samfundsøkonomiske analyse er et konkret værktøj, der giver en viden om de fordele og ulemper, der er ved de forskellige projekter. Positive effekter 3 Der er to typer af positive effekter ved lufthavnsbyggerier: Direkte besparelser på billetter og fragt Disse besparelser er dem, som borgerne oplever: Billigere billetter og billigere fragtrater. Borgerne vil opleve billigere billetpriser som følge af direkte beflyvning. Borgerne vil også opleve besparelser i form af billigere flyfriske varer. Helt nye erhvervsmuligheder De nye muligheder består af gevinster fra nye muligheder på grund af lavere billetpriser, primært til turister, og af gevinster fra nye muligheder på grund af lavere fragtrater, primært til eksport af fisk. Turisme Erhvervslivet i Ilulissat og Nuuk har i en spørgeskemaundersøgelse oplyst, hvor mange penge en gennemsnitlig turist bruger på hotelophold og andre serviceydelser, og fortalt hvor mange flere turister, de forventer, der ville komme til hhv. Ilulissat og Nuuk, hvis billetpriserne sættes ned. Synergiarbejdsgruppen har efterfølgende gennemgået tallene, og er blevet enige om, hvornår der er tale om konservative bud, og hvornår der er tale om optimistiske bud. Ud fra den konservative beregning, vil en lavere billetpris fra København til Ilulissat betyde flere turister om året. Samtidig forventes det, at hver turist i Ilulissat i 3 Der henvise i dette afsnit til Synergigruppens rapport, bilag C 22

23 gennemsnit bruger i alt 6700 kr. i byen. Det vil betyde til en vækst i turismeerhvervet i byen på ca. 40 mio. kr. om året. Med et fly med 200 passagerer, vil de turister svare til godt og vel et halvt ekstra fly om ugen eller et ekstra fly om ugen i sommerhalvåret. Den optimistiske beregning giver flere turister i Ilulissat om året, hvilket svarer til halvandet ekstra fly om ugen, eller to ekstra fly i sommerhalvåret og et fly i vinterhalvåret. Det ville betyde til en vækst i turismeerhvervet i byen på ca. 98 mio. kr. om året. For Nuuk viser den konservative beregning, at der kommer 7000 flere turister om året ved en lavere billetpris. Disse turister forventes at bruge knap 5000 kr. under deres ophold, hvilket betyder en vækst på ca. 35 millioner kr. om året alt andet lige. Det optimistiske skøn for Nuuk viser, at lavere billetpriser medfører en årlig stigning på turister. Dette vil i runde tal betyde ca. 1 fly ekstra om dagen året rundt, eller 2 fly om dagen i sommerhalvåret og 1 fly hver anden dag i vinterhalvåret. Den samlede vækst vil i det optimistiske skøn alt andet lige være på små 300 millioner kr. Den optimistiske vurdering tager udgangspunkt i en situation, hvor der parallelt med etableringen af en lufthavnsudvidelse bliver satset massivt på turisme i form af løbende udbygning af kapaciteten og de tilbud der er til turisterne, f.eks. i form af et helårs skisportscenter, sommerhuse o.a. Arbejdsgruppen har dog af forsigtighedsgrunde valgt at anvende det konservative skøn i sin vurdering. Fisk De lokale erhvervsfolk i Ilulissat har forskellige holdninger til, hvorvidt der er et marked for eksport af fisk med fly. Faktum er dog, at der i Ilulissat allerede nu er kontrakt på at sende ca. 600 tons fisk ud pr. år, med en fortjeneste på ca. 6 mio. kr. Et konservativt bud fra Synergigruppens side er derfor, at man med én ekstra ugentlig flyvning fra en meter lang landingsbane vil kunne eksportere ton årligt. Eksempelvis har nordmændene gennem en årrække anvendt russiske Illushin fragtfly, som kan tage 40 tons af gangen, hvilket svarer til ca. 20 ton ren fisk. Det optimistiske bud lyder på to ugentlige flyvninger. Arbejdsgruppen pointerer dog, at den samfundsøkonomiske gevinst kun er en meget lille del af omsætningen. Arbejdsgruppens bud på den samfundsøkonomiske gevinst ved øget eksport af fersk fisk er således 10 mio. kr. for det konservative skøn, og 20 mio. kr. for det optimistiske skøn. Begge tal svarer til en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 10 kr. pr. kg. fisk. Der vurderes ikke at være det store potentiale for flyeksport af frisk fisk fra Nuuk. 23

24 Andre gevinster Turismebranchen og, for Ilulissats vedkommende fiskeindustrien, vil opnå de største og sikreste samfundsøkonomiske gevinster ved lufthavnsbyggerierne. Der er dog også en række andre effekter, som enten er meget svære at beskrive præcist, eller som er meget usikre. Der er tre væsentlige øvrige gevinster, nemlig indenfor uddannelse, råstofudvinding og adgang til nye erhvervsarealer. Uddannelse For det første må lufthavnene forventes at få en stor effekt på uddannelsesområdet. Dels bliver det lettere for grønlandske undervisningsinstitutioner at samarbejde med udlandet, og dels bliver det lettere for alle sektorer at fastholde velkvalificeret grønlandsk og udenlandsk arbejdskraft, når billetten til omverdenen bliver billigere. Lufthavnsudvidelserne vil indebære meget omfattende anlægsarbejder i Nuuk og Ilulissat over en lang årrække, næsten uanset hvilken løsning for lufthavnsudvidelserne, der måtte blive besluttet politisk. Det er derfor oplagt at udnytte disse anlægsarbejder systematisk som led i den strategiske satsning på kompetenceudvikling og opkvalificering af arbejdsstyrken. Der er brug for at få uddannet flere faglærte og specialarbejdere til vandkraftværker og til udvidelse af en række havne. Der er mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren, og udsigt til en øget beskæftigelse i mineindustrien. Da en af de store flaskehalse i forhold til at få uddannet flere til bygge- og anlægssektoren er mangel på lærepladser, vil det være oplagt, at der i forbindelse med udbuddet af de kommende investeringer i infrastruktur knyttes en eller anden form for krav om at tage elever ind eller om at etablere on the job training, så projekterne bidrager til et kompetenceløft af arbejdsstyrken. Udvinding af råstoffer For det andet har det været fremført, at lufthavnene kan få stor betydning for råstofområdet. Dette afhænger jo naturligvis meget af, hvor forekomsten af råstoffet er placeret, men rundt om i verden er der en tendens til, at man øger efterforskningen i de områder, der er lettest tilgængelige og dermed øger chancen for at finde en kommerciel forekomst. Adgang til ny erhvervsarealer For det tredje kan placeringen af lufthavnene og de dermed forbundne investeringer i infrastrukturen og adgang til nye større erhvervsarealer være af interesse i forhold til placeringen af eventuelle store energikrævende industrier til udnyttelse af grønlandsk vandkraft. Der er allerede overvejelser om et stort aluminiumssmelteværk i Vestgrønland. Det dog uklart hvor stor en ekstra effekt en lufthavnsplacering og den dermed forbund- 24

25 ne byudvikling vil have i forhold til de øvrige overvejelser, som en sådan investor måtte gøre sig. Sammenfatning Sammenfattende kan man sige, at der er flere positive effekter af lufthavnene. For både Nuuk og Ilulissats vedkommende viser det konservative skøn, at de synergieffekter en større lufthavn vil skabe, kan bidrage betydeligt til finansieringen. Det skal dog her understreges, at størrelsen af synergieffekterne er betinget af de forudsætninger, der lægges til grund for beregningerne. Beregningerne skal udbygges og kvalitetssikres yderligere i de forretningsplaner, som skal udarbejdes i næste fase af arbejdsgruppens arbejde. 25

26 8. Finansiering De opstillede lufthavnsløsninger kan bidrage til en mere smidig og effektiv afvikling af trafikken, hvilket vil sænke omkostningerne til både godstransport og passagertrafik. Det er imidlertid også store investeringer, som indebærer et betydeligt finansieringsbehov. I nedenstående opridses de bærende principper for fremtidige finansieringsmodeller af lufthavnsprojekterne i Ilulissat og Nuuk. De kommende års finansieringsbehov på trafikområdet Der arbejdes på følgende større investeringer i infrastrukturen på trafikområdet: Eventuel udvidelse lufthavn i Nuuk til 2200 meter: Eventuel lufthavn med færge på Akia: Udvidelse af lufthavn i Ilulissat 1799 meter: Lufthavn i Paamiut: Havneinvesteringer: 700 mio. kr. Ukendt 670 mio. kr. 140 mio. kr mio. kr. Det er store beløb for en lille økonomi som Grønlands. Til sammenligning kan nævnes, at Hjemmestyrets samlede anlægsbudget i 2006 var på ca. 700 mio. kr. Det kan endvidere bemærkes, at der til ovennævnte projekter kun er givet anlægsbevillinger af Hjemmestyret til lufthavnen i Paamiut. Brugerbetaling For at kunne gennemføre de omfattende investeringer i lufthavne og de nødvendige følgeinvesteringer må der satses på finansieringsmodeller baseret på brugerbetaling. Det betyder, at de borgere og virksomheder, som har glæde af lufthavnene også betaler hovedparten af de dermed forbundne drifts- og anlægsomkostninger i form af passagerafgifter. I princippet om brugerbetaling ligger, at kun lufthavnsprojekter, der som udgangspunkt er driftsøkonomisk rentable, bør gennemføres. Derfor er der, i finansloven for 2007, afsat kr. til udarbejdelse af forretningsplaner for blandt andet de udvalgte lufthavnsløsninger i Ilulissat og Nuuk. Forretningsplanerne skal bruges ved afsøgning af markedet for potentielle investorer, der ønsker eventuelt i samarbejde med det offentlige at indskyde ansvarlig kapital i et lufthavnskonsortium. Det bliver konsortiets opgave at stå for anlæg og drift af en lufthavn, samt at tilvejebringe den relevante fremmedfinansiering af anlægsudgifterne i form af låntagning. Ved udarbejdelsen af forretningsplanerne vil der også blive stillet forslag til den fremtidige organisering af samarbejdet mellem Grønlands Hjemmestyre og investorerne i form af aktionæroverenskomster. Det anbefales, at forretningsplanerne udarbejdes af repræsentanter fra kommunerne og Hjemmestyret i samarbejde med professionelle eksterne konsulenter. 26

27 Følgeinvesteringer I forbindelse med de forskellige lufthavnsløsninger i Ilulissat og Nuuk er der behov for væsentlige følgeinvesteringer i infrastruktur og byggemodning. Især hvis der bygges en landingsbane på meter i Nuuk, vil det indebære følgeinvesteringer på hen ved 1 mia. kr. til en tunnelføring fra Nuuk. Disse infrastrukturanlæg vil ikke kun gavne flypassagererne, men hele lokalområdet i form af nye områder, der kan byggemodnes til boliger, erhverv og rekreation. Det tilsiger, at følgeinvesteringerne skal finansieres af borgerne og erhvervslivet i lokalområdet. Det kan for eksempel ske over kommuneskatten eller ved indførelse af en tunnelafgift. Passagerafgifterne i lufthavnene i både Nuuk og Ilulissat forventes at finansiere omkostningerne til både drift og anlæg. Hjemmestyret plejer at betale dele af omkostningerne ved byggemodning af nyt land. De nødvendige følgeinvesteringer ved de forskellige lufthavnsløsninger har imidlertid et omfang, der ville lægge beslag på store dele af Hjemmestyrets anlægsramme i mange år fremover. Det ville medføre en uholdbar geografisk skævvridning af Hjemmestyrets begrænsede anlægsmidler, og derfor anbefales det, at Hjemmestyrets finansielle bidrag til hvert enkelt projekt begrænses mest muligt. Bevillinger fra det offentlige Udgangspunktet for projekternes gennemførelse er, at de kan gennemføres på kommercielle vilkår baseret på brugerbetaling. I projekterne skal derfor ikke i væsentlig grad påregne tilskud fra landskassen, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. Hjemmestyret skal imidlertid bidrage økonomisk i forarbejdet med tekniske undersøgelser og udarbejdelsen af forretningsplaner. Hjemmestyret og kommunerne kan endvidere bidrage til finansieringen af følgeinvesteringer og eventuelt indskud af ansvarlig kapital i det omfang projekterne direkte medfører øgede indtægter. Det kan således overvejes, at landskassen og kommunen indskyder et beløb, der svarer til de skatter, der følger af anlægsaktiviteten ved det enkelte projekt. For en investering på eksempelvis 2,0 mia. kr. i Nuuk kan landskassen og kommunen forvente ekstra skatteindtægter i størrelsesordnen 200 mio. kr. Nyt land og byggemodnede arealer I det omfang lufthavnsprojekterne fører til inddragelse af nyt land eller frigør eksisterende byggemodnede arealer, indebærer det en væsentlig værdiskabelse i lokalsamfundet. De nye arealer kan anvendes til boliger, erhvervsformål m.m. Merværdien af disse arealer bør således inddrages i det samlede finansieringsgrundlag. Det kræver, at kommunerne og Hjemmestyret kan sælge byggemodnede arealer til deres reelle markedsværdi og ikke kun til byggemodningsomkostningerne. Besluttes det at anlægge en meter bane i Nuuk, vil der blive frigjort arealer ved og omkring den eksisterende lufthavn. Samtidig vil en tunnel åbne nye landområder til by- og erhvervsudvikling. Herved genereres betydelige værdier, der, hvis de sælges 27

28 til deres markedsværdi, vil kunne indbringe betydelige indtægter. Salget af byggemodnede arealer må anses for et centralt element i finansieringen af de betydelige følgeinvesteringer forbundet med en meter bane i Nuuk. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at potentialet ved salg af byggemodnede arealer er større ved en Akia-løsning end ved en Angisunnguaq-løsning. I henhold til det eksisterende lovgrundlag er det ikke muligt at sælge byggemodnede arealer til markedsprisen, men kun til værdien af byggemodningsomkostningerne. Denne værdi vil i de større byer som oftest ligge markant under markedsprisen. Det kræver således en lovændring, hvis indtægter fra salg af byggemodnede arealer skal indgå i finansieringsgrundlaget. På denne baggrund indstilles det, at der igangsættes det nødvendige udredningsarbejde med henblik på at tilvejebringe et lovgrundlag, der muliggør salg af byggemodnede arealer. Anbefaling Forarbejdet til lufthavnsprojekterne i Ilulissat og Nuuk har endnu ikke nået et stadie, hvor det er muligt at opstille egentlige finansieringsmodeller. De tekniske undersøgelser er ikke færdiggjort, og der er ikke truffet beslutning vedrørende valg af lufthavnsløsning i Nuuk. Af hensyn til fremdriften i det videre arbejde med at tilvejebringe det krævede finansieringsgrundlag anbefales følgende: At brugerbetaling bliver det bærende princip i finansieringen af både lufthavnsprojekterne og de nødvendige følgeinvesteringer. At der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at tilvejebringe lovgrundlaget for, at det bliver muligt at sælge byggemodnede arealer til deres markedsværdi. Ovenstående indgår i arbejdsgruppens videre arbejde i næste fase af kommissoriet. Tidsplanen for fase 2 for lufthavnsløsninger for Nuuk og Ilulissat: 2006 EFTERÅRSSAMLING september - november Bevilling til forretningsplan oktober Operationel trafikøkonomisk model oktober 2007 FORÅRSSAMLING marts - maj Tekstanmærkning om indskud af nuværende anlæg indarbejdes i FFL februar Finansielle vurderinger maj EFTERÅRSSAMLING september - november Forretningsplan fremlægges i Landstinget september Afsøgning af investorer afsluttes 2008 og anlægsfasen påbegyndes 28

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

6 Placering af central atlantlufthavn

6 Placering af central atlantlufthavn 80 6 Placering af central atlantlufthavn 6 Placering af central atlantlufthavn Den centrale atlantlufthavn for flytrafik til og fra Grønland er i dag placeret i Kangerlussuaq. Der er ingen oprindelig befolkning

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Air Greenland A/S - ejerkredsen

Air Greenland A/S - ejerkredsen Air Greenland A/S - ejerkredsen 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 2014 resultat før skat Air Greenland styrker lokalt En ansvarlig grønlandsk arbejdsplads, som er engageret i

Læs mere

Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur

Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Oktober 2001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Analyseresultater...4 3. Flytrafikstrukturens historiske baggrund...8 4. Politiske mål og tiltag

Læs mere

Nuuk, Fremtidig lufthavn

Nuuk, Fremtidig lufthavn BILAG 6 Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen Nuuk, Fremtidig lufthavn Banelængder og flytyper 24.02.2006 INUPLAN A/S Sag: 76016.94 NIRAS Greenland A/S Sag: 76016.94 Banelængder og flytyper Indholdsfortegnelse:

Læs mere

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319.

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319. NOTAT Job Notat om flytyper og banekrav Notat nr. 02 Date 25/08/2015 From To Checked by Frantz Buch Knudsen Tina Jensen ABK 1. Indledning Nærværende notatet beskriver hvilke flytyper, der kan beflyve forlængede

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Tegnestuen Nuuk a/s. THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Af 3 muligheder for udvikling af Nuuk er Sydløsningen markant bedst!

Tegnestuen Nuuk a/s. THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Af 3 muligheder for udvikling af Nuuk er Sydløsningen markant bedst! Tegnestuen Nuuk a/s THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Af 3 muligheder for udvikling af Nuuk er Sydløsningen markant bedst! Hvor svært skal det gøres? Diskussionen omkring udviklingen af Nuuk, herunder placering

Læs mere

NEWPORT REALISERE TURISMEPOTENTIALET I DISKOREGIONEN

NEWPORT REALISERE TURISMEPOTENTIALET I DISKOREGIONEN Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 4 Offentligt NEWPORT REALISERE TURISMEPOTENTIALET I DISKOREGIONEN Projektets formål er at realisere turismepotentialet i Diskoregionen ved at skabe mulighed

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Inatsisartut forventes på efterårssamlingen 2015 at træffe beslutning om, udvidelse af den eksisterende lufthavn i Ilulissat For at afdække de udfordringer og muligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008. 304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

Tuapannguit 4 Postbox 420 DK-3900 Nuuk tlf.: +299 32 28 44 fax: +299 32 27 53 e-post: tenu@tegnestuen.gl

Tuapannguit 4 Postbox 420 DK-3900 Nuuk tlf.: +299 32 28 44 fax: +299 32 27 53 e-post: tenu@tegnestuen.gl tegnestuen nuuk A/S Tuapannguit 4 Postbox 420 DK-3900 Nuuk tlf.: +299 32 28 44 fax: +299 32 27 53 e-post: tenu@tegnestuen.gl Den 07. December 2009 Sag nr. Akk. 500 TRANSPORTKOMMISSION GRØNLAND Tilføjelse

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009

Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009 Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009 Pitsi Høegh Jacky Simoud Niels Tækker Jepsen Hovedbudskabet: Vi håber på billige flybilletter i sommerperioden, med en god frekvens fordelt over ugen Vi håber videre

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Forslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser

Forslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 14 Offentligt Kunait bjerget set fra Grønnedal. Foto Jan Bøgsted Forslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%?

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%? Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut IHer Svar på 37-spørgsmål

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SIKKERHEDSZONER REDUCERET VED NUUK FORLÆNGET

SIKKERHEDSZONER REDUCERET VED NUUK FORLÆNGET Tegnestuen Nuuk a/s SIKKERHEDSZONER REDUCERET VED NUUK FORLÆNGET Det aktuelle projekt til den eksisterende landingsbane ved Nuuk lufthavn fra 950m til 1799m/2200m opfylder ikke ICAO s krav til sikkerhedsafstande

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN

INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN FORLÆNGELSE AF SERVICEKONTRAKTER 2016 NYE SERVICEKONTRAKTER 2017 EM2015/18 NAALAKKERSUISUTS LUFTHAVNSPAKKE KANGERLUSSUAQ EM2015/167 BESLUTNINGSFORSLAG OM OPGRADERING/NEDGRADERING

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 1 december 2010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 46 + 3546 = 2. 354 214 = 3. 32 18 = Afrund til 1 decimal 14. 2,38 15. 1 6 4 4. 215 : 5 = Løs ligningen 5. x + 9 = 18 x = 6. 7 x = 35 x = 16. 17.

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet.

Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet. Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet. Fra: Forældrebestyrelsen i Børnehuset Stakhavegård I dette høringssvar vil vi argumentere for, at Børnehuset Stakhavegård er

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

242 9 Øvrige lufthavne

242 9 Øvrige lufthavne 242 9 Øvrige lufthavne 9 Øvrige lufthavne Organiseringen af lufttransporten, lufthavnenes placering og kapacitet rummer en række udfordringer og problemstillinger. En problemstilling knytter sig til, hvor

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014 Notat Til: Ungdomskulturhus-styregruppen: Esben Krægpøth, Peter Nielsen, Kim Kristensen, Niels Thåstrup, Katrine West Kopi til: Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget Fra: Katrine West

Læs mere

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2012 Aarhus Kommune Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Fødevareministeriet

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

FREMTIDIG VANDFORSYNING I NUUK

FREMTIDIG VANDFORSYNING I NUUK Nukissiorfiit September 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Baggrund...3 Kommissorium...3 Problemstillinger...4 Status og fremtidige forventninger...7 Vandforbrug...7

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN December 2015 Kompetencer I hvilken grad har virksomheden inden for det sidste år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Varde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen.

Varde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen. Forligstekst Der er mellem partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået budgetforlig, som danner rammerne for udviklingen af Varde Kommune for de kommende

Læs mere

Den nuværende kontrakt med Haarby taxa løber fra 1. august 2010 til 31. juli 2014, med mulighed for forlængelse i 2x12 måneder.

Den nuværende kontrakt med Haarby taxa løber fra 1. august 2010 til 31. juli 2014, med mulighed for forlængelse i 2x12 måneder. Notat Til: Børne- og Undervisningsudvalget Kopi til: Fra: Arbejdsgruppen Supplerende overvejelser om udbudsform for Pilehaveskolens elevbefordring I tilknytning til rapporten om evaluering af elevbefordringen

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

CPH: 1 million flere rejsende i Københavns Lufthavn i 2015

CPH: 1 million flere rejsende i Københavns Lufthavn i 2015 KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S - København CPH: 1 million flere rejsende i Københavns Lufthavn i 2015 I 2015 rejste flere end 26,6 millioner gennem Københavns Lufthavn. Det er en stigning på en million sammenlignet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Opgaver og struktur Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr. 2015-6327 Doknr. 276602 Dato 29-02-2016 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere