Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb"

Transkript

1 Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 215 Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft

2 1. Baggrund og hovedresultater Komorbiditet blandt kræftpatienter - dvs. tilstedeværelsen af en eller flere andre sygdomme end kræft - er ofte forekommende, ikke mindst blandt ældre kræftpatienter [1]. Antallet af komorbide kræftpatienter må desuden forventes at stige i fremtiden. Det skyldes, at antallet af kræftpatienter, og særligt antallet af ældre kræftpatienter, forventes at stige, primært fordi befolkningen bliver ældre [2]. Samtidigt kan komorbiditet have en række negative konsekvenser for kræftpatienter. Studier har vist, at komorbiditet både kan forsinke udredning og vanskeliggøre behandlingsforløbet, ligesom overlevelsen blandt kræftpatienter med komorbiditet er ringere end blandt patienter uden komorbiditet [3]. Et dansk studie har desuden vist, at lungekræftpatienter med høj komorbiditet ikke har oplevet samme forbedringer i overlevelsen i perioden som patienter uden komorbiditet [4]. I det følgende undersøges et nyt aspekt af konsekvenserne af komorbiditet blandt kræftpatienter: sammenhængen mellem komorbiditet og overholdelse af de såkaldte standardforløbstider i pakkeforløb for kræft, jf. boks 1. Hovedformålet med analysen er at afgøre,: om der er forskel på overholdelse af standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft blandt patienter med og uden komorbiditet. om denne forskel også eksisterer, når der er justeret for forskelle i patientsammensætning. om forskellen varierer på tværs af kræftformer. Derudover er et andet formål med analysen at afgøre, om de tidligere konstaterede regionale forskelle i overholdelse af standardforløbstiderne [8] også gør sig gældende, når der er justeret for forskelle i komorbiditet og øvrige patientfaktorer. Hovedresultater I perioden var 3 pct. af kræftpatienter, som blev behandlet i et pakkeforløb, komorbide. 23 pct. havde mellem grad af komorbiditet, mens 7 pct. havde høj grad af komorbiditet. Mens 77 pct. af kræftpatienter uden komorbiditet blev behandlet inden for standardforløbstiden, blev 7 pct. af patienter med høj komorbiditet behandlet inden for standardforløbstiden, dvs. en forskel på 7 pct.point. Efter justering for patientsammensætning (alder, bopælsregion, kræftform, diagnoseår og arbejdsmarkedstilknytning) kan denne forskel fortsat beregnes til knapt 7 pct.point. Den negative sammenhæng mellem komorbiditet og overholdelse af standardforløbstid gør sig særligt gældende for lungekræft og tyk- og endetarmskræft. Regionale forskelle i overholdelse af standardforløbstider kan ikke henføres til forskelle i patientsammensætning (alder, kræftform, diagnoseår, komorbiditet og arbejdsmarkedstilknytning). Side 2

3 Boks 1. Pakkeforløb for kræft og komorbiditet Pakkeforløb på kræftområdet blev indført i 28 med det hovedformål at sikre hurtige og fagligt definerede forløb for at forbedre prognosen for overlevelse [5]. I den forbindelse er standardforløbstider de sundhedsfagligt anbefalede forløbstider med tidsangivelser i dage for den enkelte kræftform med tilhørende behandlingsform. F.eks. er standardforløbstiden for operation for brystkræft 27 kalenderdage fra henvisning modtaget på udredende afdeling. I forhold til komorbiditet har Sundhedsstyrelsen udgivet anbefalinger til, hvordan komorbiditet håndteres hos kræftpatienter i pakkeforløb, hvad angår organisering, kommunikation og logistik i forbindelse med udredning og behandling af komorbiditet [6]. Formålet med anbefalingerne er bl.a. at undgå, at pakkeforløb blandt kræftpatienter med komorbiditet forlænges af ikke-fagligt begrundede årsager. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i de enkelte pakkeforløb ikke er afsat tid til nærmere nødvendig udredning og behandling af eventuel komorbiditet [7]. Forløbstiden kan derfor af fagligt begrundede årsager blive forlænget ud over standardforløbstiden. Om analysen Analysen er afgrænset til 18+ årige patienter diagnosticeret med kræft i et af kroppens organer i perioden , som samtidigt er registreret med et pakkeforløb for den pågældende kræftform resulterende i en behandling. I alt indgår dermed patienter ( unikke personer) og pakkeforløb i analysen. Analysen falder i tre dele. Først beskrives forekomsten af komorbiditet blandt analysens patienter. Komorbiditet måles på standardvis ved hjælp af Charlson Komorbiditet Indeks [9], jf. boks 2. Dernæst analyseres sammenhængen mellem komorbiditet og overholdelse af standardforløbstider. Endelig sammenlignes regionernes overholdelse af standardforløbstiderne efter justering for komorbiditet og øvrige patientfaktorer for at afgøre, hvorvidt regionsforskellene kan henføres til disse forhold. Boks 2. Charlson Komorbiditet Indeks Charlson Komorbiditet Indeks er et vægtet indeks, som både tager højde for antallet og alvorligheden af komorbide sygdomme. Indekset er baseret på 19 alvorlige somatiske sygdomme, som hver er tildelt en vægt på 1, 2, 3 eller 6 ud fra den relative risiko for at dø inden for et år. De 19 sygdomme omfatter: blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbssygdomme (perifer karsygdom og hjernekarsygdom), demens, kronisk lungesygdom, bindevævssygdom, mavesår, diabetes, halvsidig lammelse, nyresygdom, tumorer med eller uden metastaser, leukemi, lymfekræft, kronisk leversygdom og AIDS. Charlson Komorbiditet Indeks blev oprindeligt, tilbage i 198 erne, valideret blandt brystkræftpatienter. Siden da har indekset været anvendt i talrige registerbaserede videnskabelige studier, herunder på kræftområdet. Side 3

4 2. Komorbiditet blandt kræftpatienter i pakkeforløb I perioden var 3 pct. af kræftpatienter, som blev behandlet i et pakkeforløb, komorbide, dvs. var ramt af én eller flere sygdomme ud over kræft, jf. figur pct. havde mellem grad af komorbiditet (indeksværdi 1-2), mens 7 pct. havde høj grad af komorbiditet (indeksværdi på 3 eller derover). Regionalt varierer andelen af komorbide fra 26 pct. i Region Nordjylland til 31 pct. i Region Sjælland og Region Syddanmark. Komorbiditet var hyppigst forekommende blandt patienter med lungekræft, hvor andelen af komorbide udgjorde 46 pct., jf. figur 2. Blandt patienter med brystkræft og prostatakræft udgjorde andelen 19 og 18 pct. Figur 1. Komorbiditet (Charlson indeksværdi) blandt kræftpatienter behandlet i pakkeforløb, , efter bopælsregion, andel af alle kræftpatienter, pct. Figur 2. Komorbiditet (Charlson indeksværdi) blandt kræftpatienter behandlet i pakkeforløb, , efter kræftform, andel af alle kræftpatienter, pct ingen 1-2 mellem 3+ høj Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Statens Serum Institut. ingen 1-2 mellem 3+ høj Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Se metodebilaget for en oversigt over, hvilke kræftformer øvrige dækker. Side 4

5 3. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiden I alt 76 pct. af pakkeforløbene blev gennemført inden for den pågældende standardforløbstid i , jf. figur 3. Der kan konstateres en negativ sammenhæng mellem graden af komorbiditet og overholdelse af standardforløbstider. Mens 77 pct. af kræftpatienter uden komorbiditet blev behandlet inden for standardforløbstiden, blev henholdsvis 75 pct. og 7 pct. af patienter med mellem og høj komorbiditet behandlet inden for standardforløbstiden, dvs. forskelle på henholdsvis 7 (høj vs. ingen), 5 (høj vs. mellem) og 2 (mellem vs. ingen) pct.point. Samtidigt viser beregninger, at disse forskelle er næsten uændrede efter justering for forskelle i alder, bopælsregion, arbejdsmarkedstilknytning, kræftform og diagnoseår 1, jf. figur 4. Med andre ord kan den negative sammenhæng ikke forklares ved forskelle i disse patientfaktorer. Figur 3. Behandling inden for standardforløbstiden, efter komorbiditetsgrad (Charlson indeksværdi), , andel af alle pakkeforløb, pct. og pct.point Figur 4. Behandling inden for standardforløbstiden, efter komorbiditetsgrad (Charlson indeksværdi), , justerede andele og forskelle mellem andel af pakkeforløb inden for standardforløbstiden, pct. og pct.point , 5,3 7, ,5 (,5-2,6) 5,2 (3,3-7,1) 6,7 (4,8-8,5) ingen 1-2 mellem 3+ høj I alt ingen 1-2 mellem 3+ høj Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Statens Serum Institut. Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Justeret for alder, bopælsregion, kræftform, diagnoseår og arbejdsmarkedstilknytning gennem logistisk regression. Justerede andele er beregnet ved hjælp af marginal standardisering. 95 pct.-konfidensintervaller er angivet i parentes og er beregnet ved hjælp af bootstrapping med tilbagelægning (1 repetitioner). Der henvises til metodebilaget for nærmere beskrivelse af beregningerne. 1 Rent teknisk er der på baggrund af logistisk regression foretaget marginal standardisering for at beregne den justerede forskel i andel [1, 11]. Se beskrivelse i metodebilaget. Side 5

6 Sammenhængen mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiden varierer på tværs af kræftformer. Forskellen i andel behandlet inden for standardforløbstiden (patienter uden komorbiditet vs. patienter med høj komorbiditet) er 11 og 1 pct.point for patienter med henholdsvis lungekræft og tyk- og endetarmskræft, mens den er 2 pct.point for patienter med lymfeknudekræft/kronisk lymfatisk leukæmi og modermærkekræft, jf. figur 5. Det bemærkes endvidere, at der kun er statistisk sikker forskel for patienter med lungekræft, tyk- og endetarmskræft, hoved- og halskræft samt med øvrige kræftformer. De justerede forskelle udgør henholdsvis ca. 1 pct.point for lungekræft, 9 pct.point for tykog endetarmskræft samt 5 pct.point for gruppen af øvrige kræftformer, jf. figur 6. For øvrige kræftformer, herunder hoved- og halskræft, er de justerede forskelle ikke statistisk sikre 2. Figur 5. Forskel i andel behandlet inden for standardforløbstiden, uden vs. høj komorbiditet, efter kræftform, , pct.point Figur 6. Forskel i andel behandlet inden for standardforløbstiden, uden vs. høj komorbiditet, efter kræftform, justeret, , pct.point point 2 (3528)(4772) (1816) (184) (551) (196) (2862) (414) point 2 point point Lungekræft Kræft i tyk- og endetarm Øvrige Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Figuren viser forskellen i andel behandlet inden for standardforløbstiden for patienter uden komorbiditet og patienter med høj komorbiditet. 95 pct.-konfidensintervaller og antal patienter (i parentes) er angivet. Se metodebilaget for en oversigt over, hvilket kræftformer øvrige dækker. Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Justeret for alder, bopælsregion, diagnoseår og arbejdsmarkedstilknytning gennem logistisk regression. Justerede andele er beregnet ved hjælp af marginal standardisering. 95 pct.-konfidensintervaller er beregnet ved hjælp af bootstrapping med tilbagelægning (2 repetitioner). Der henvises til metodebilaget for nærmere beskrivelse af beregningerne. Se også metodebilaget for en oversigt over, hvilke kræftformer øvrige dækker. 2 Det bemærkes, at der for brystkræft og lungekræft ligeledes ses statistisk sikre, men mindre, forskelle i behandling inden for standardforløbstiden mellem patienter uden komorbiditet og patienter med mellem grad af komorbiditet, jf. tabel 2 i metodebilaget. For de ikke-kønsspecifikke kræftformer har der ligeledes været forsøgt justeret for køn også. Det gav imidlertid ingen forskel i resultaterne. Side 6

7 4. Forskelle mellem regioner i overholdelse af standardforløbstider Regionalt er der forskelle i andelen af pakkeforløb, hvor behandling sker inden for standardforløbstiden, fra 84 og 82 pct. i Region Syddanmark og Region Midtjylland til 7-73 pct. i de øvrige regioner, jf. figur 7. Justering for øvrige patientfaktorer har kun marginal betydning for de regionale forskelle. F.eks. er den ujusterede forskel mellem Region Syddanmark og Region Sjælland 14 pct.point, mens den justerede forskel er på 13 pct.point. Forskellene mellem regioner i overholdelse af standardforløbstider skyldes altså ikke forskelle i patientsammensætning med hensyn til alder, kræftform, diagnoseår, komorbiditet og arbejdsmarkedstilknytning 3. Figur 7. Behandling inden for standardforløbstiden, efter region, , andel af alle pakkeforløb, pct Midtjylland Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Sjælland Justerede andele (ikke skraveret) Ujusterede andele (skraveret) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Statens Serum Institut. Anm.: Justeret for alder, kræftform, diagnoseår, komorbiditet og arbejdsmarkedstilknytning. Justerede andele er beregnet ved hjælp af marginal standardisering på baggrund af logistisk regression. Der henvises til metodebilaget for nærmere beskrivelse af beregningerne. 3 Separate analyser for hver kræftform (otte grupper) viser samme resultat, jf. metodebilag. Side 7

8 Metodebilag Analysepopulation Cancerregisteret (CAR) og Landspatientregisteret (LPR) er anvendt til dannelse af analysepopulationen på i alt patienter ( unikke personer) og pakkeforløb i analysen. Der er anvendt følgende inklusionskriterier: Diagnosedato for organspecifik kræftform (tabel 1) i perioden (CAR) Registrering af pakkeforløbs-målepunkterne udredning start og behandling start for matchende CPR og kræftform (LPR) Diagnosedato ligger inden for tidsvinduet 9 kalenderdage inden udredning start eller 18 kalenderdage efter behandling start (CAR og LPR) Bopæl i Danmark og 18+ år på diagnosetidspunkt Målepunkterne udredning start og behandling start angiver borgerens første fremmøde i relevante afdeling. Kræftformer i analysen Tabel 1. Oversigt over organspecifikke kræfttyper i analysen Sygdomsområde Akut leukæmi Brystkræft Hoved - og halskræft Kræft i bugspytkirtel Kræft i galdegang Kræft i hjernen Kræft i nyre Kræft i penis Kræft i prostata Kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Kræft i tyk- og endetarm Kræft i urinblæren Kræft i ydre kvindelige kønsorganer Kræft i æggestok Livmoderhalskræft Livmoderkræft Lungekræft Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Modermærkekræft Primær leverkræft Sarkom i bløddele Sarkom i knogle Diagnosekoder DC91, DC913* - DC919, DC92*, DC923* DC929, DC93* - DC95* DC5* DC1*-DC14*, DC3* - DC32*, DC73*, DC77*, DC778*, DC779* DC25* DC23*, DC24* DC7, DC79*, DC71*, DC722*-725, DC * DC64* DC* DC61* DC15*- DC16*, DC2, DC268, DC269* DC18*, DC19*, DC2* DC67* DC51* DC56* DC53* DC54*, DC55* DC33* - DC34* DC81*- DC86*, DC88, DC882* - DC884*, DC911* DC43* DC22* DC47*, DC48*, DC49* DC4*, DC41* Side 8

9 Afhængig variabel Den afhængige variabel i analysen har to værdier: 1: Standardforløbstid overholdt for pågældende pakkeforløb og behandlingstype : Standardforløbstid ej overholdt for det pågældende pakkeforløb og behandlingstype Den afhængige variabel i analysen er dannet ud fra variablen Samlet tid til behandling, som angiver tidsperioden fra henvisning til pakkeforløb er modtaget i afdelingen til borgeren har modtaget den første behandling for kræftsygdommen, dvs. til målepunktet behandling start. At standardforløbstiden er overholdt betyder, at pakkeforløbet er gennemført inden for de sundhedsfagligt anbefalede tidsfrister for den enkelte kræftform med tilhørende behandlingstype. Uafhængige variable Alder Patientens alder på diagnosetidspunkt. Følgende aldersgrupper er anvendt: år -69 år 7+ år Region Patientens bopælsregion på diagnosetidspunktet. Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning er baseret på DREAM, som er en database med oplysninger om modtagelse af offentlige overførselsindkomster samt beskæftigelsesoplysninger. Arbejdsmarkedstilknytning er defineret som det indkomstgrundlag, der har været det dominerende for borgeren i diagnoseåret. Indkomstgrundlaget kan både være i form af en lønindkomst eller en offentlig ydelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet kategoriseres som følger: På det ordinære arbejdsmarked: Beskæftigede, uddannelsessøgende, dagpenge-modtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked: Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse, fleksjob, sygedagpenge og revalidering Førtidspension Efterløn/Folkepension Side 9

10 Komorbiditet (Charlson Komorbiditet Indeks) Charlson Komorbiditet Indeks er beregnet på baggrund af LPR. Der er søgt efter registrerede diagnosekoder (både aktions- og bidiagnose) for de diagnoser, der indgår i indekset (ekskl. den pågældende kræftdiagnose), i LPR i en periode på fem kalenderår op til datoen for kræftdiagnosen. De beregnede indeksværdier grupperes efterfølgende i: : ingen komorbiditet 1-2: mellem komorbiditet 3+: høj komorbiditet Tabel 2 viser en oversigt over sygdomme og diagnosekoder samt deres vægte i indekset Tabel 2. Charlson Komorbiditet Indeks Sygdomsgruppe ICD-1 diagnosekoder Vægt Myocardieinfarkt (blodprop i hjertet) I21-I23 1 Hjerteinsufficiens I5; I11; I13; I132 1 Perifer arterial sygdom (forsnævring af arterier) I7-I74; I77 1 Cerebrovaskulær sygdom (blodkarsygdomme i hjernen) I-I69; G45; G46 1 Demens F-F3; F5.1; G3 1 Lungesygdomme J4-J47; J-J67; J68.4; J71; J73; J841; 1 J92; J961; J982-J983 Bindevævssygdom (gigtsygdomme) M5; M6; M8; M9; M3-M36; D86 1 Ulcussygdom (mavesår) K221; K25-K28 1 Leversygdom i let grad B18; K7.-K73; K79; K71; K73; 1 K74; K7 Diabetes uden komplikationer E1; E11; E19; E11; E111; 1 E119 Diabetes med komplikationer E12-E18; E112-E118 2 Hemiplegi (lammelse i den ene side af kroppen) G81; G82 2 Moderat eller svær nyresygdom I12; I13; N-N5; N7; N11; N14; 2 N17-N19, Q61 Anden ikke-metastatisk malign sygdom (solid tumor C-C75 2 kræft, der ikke har spredt sig) Leukæmi (blodkræft) C91-C95 2 Malignt lymfom eller myelomatose (lymfe- eller knoglemarvskræft) C81-C85; C88; C9; C96 2 Moderat eller svær leversygdom B15; B1; B162; B19; K74; 3 K72; K766; I85 Anden metastatisk malign sygdom (solid tumor kræft, C76-C8 6 der har spredt sig) AIDS B21-B24 6 Side 1

11 Kræftform Der er anvendt henholdsvis en 6-gruppering og 8-gruppering af kræftformer: 6-gruppering: brystkræft, hoved- og halskræft, prostatakræft, kræft i tyk- og endetarm, lungekræft og øvrige 8-gruppering: brystkræft, hoved- og halskræft, prostatakræft, kræft i tyk- og endetarm, lungekræft, modermærkekræft, lymfeknudekræft/kronisk lymfatisk leukæmi og øvrige 6-grupperingen er anvendt i den logistiske regressionsanalyse, hvor alle patienter indgår. 8- gruppering er anvendt i de beskrivende analyser og i de logistiske regressionsanalyser separat for hver kræftform. Diagnoseår Året for kræftdiagnosen i Cancerregisteret, enten 213 eller 214. Statistisk analyse I de multivariate analyser er der anvendt simpel binær logistisk regression til at estimere sammenhængen mellem de uafhængige variable og den afhængige variabel, overholdelse af standardforløbstiden. I den logistiske regressionsanalyse modelleres sandsynligheden, p i, for, at patient nr. i behandles inden for standardforløbstiden ved: logit(p i ) = log ( ) = α + β x 1 p i i hvor x i er en vektor af patientfaktorer (alder, bopælsregion, diagnoseår, kræftform (indgår kun i modellen for alle kræftformer under et), komorbiditet og arbejdsmarkedstilknytning), og β er en vektor af parametre, som estimeres. Der estimeres en samlet logit model og en for hver af de otte kræftformer. På baggrund af de estimerede logit modeller er der ved hjælp af marginal standardisering beregnet risikojusterede tal for andele af patienter, hvor standardforløbstiden er overholdt samt justerede forskelle i andelen mellem grupper af patienter, dvs. risiko-forskelle [1, 11]. Trinene i disse beregninger er (med ingen og høj komorbiditet som eksempel): 1. Den binære logit model estimeres p i 2. På baggrund af den estimerede model beregnes for alle patienter i analysen den forudsagte sandsynlighed, p i, for, at standardforløbstiden er overholdt under to kontrafaktiske scenarier: a. alle patienter har høj komorbiditet b. alle patienter er uden komorbiditet Side 11

12 3. For hver af de kontrafaktiske scenarier (ingen eller høj komorbiditet) beregnes gennemsnittet af de forudsagte sandsynligheder svarende til det vægtede gennemsnit af sandsynlighederne over fordelingen af patientfaktorer, χ. 4. Forskellen mellem gennemsnittene, risiko-forskellen, beregnes 3. kan fortolkes som den andel af patienter, hvor standardforløbstiden er overholdt, såfremt alle har samme grad af komorbiditet (ingen eller høj) og justeret for øvrige patientfaktorers betydning. 4. kan dermed fortolkes som den risikojusterede forskel i overholdelse af standardforløbstider mellem patienter uden komorbiditet og patienter med høj komorbiditet. Resultater fra regressionsanalyser I nedenstående tabel 2 og 3 er angivet resultaterne fra de ni logistiske regressionsanalyser i form af justerede odds ratios for variablene komorbiditet og bopælsregion. Desuden er til sammenligning angivet de ujusterede odds ratios. I tabel 2 ses f.eks., at oddsene for at en lungekræftpatient med høj komorbiditet bliver behandlet inden for standardforløbstiden er ca. 5 pct. (,55) mindre end patienter uden komorbiditet. Justering for patientfaktor ændrer kun marginalt på dette forhold (,57). I tabel 3 ses f.eks., at oddsene for at lungekræftpatienter bliver behandlet inden for standardforløbstiden er ca. 15 pct. større i Region Syddanmark end i Region Hovedstaden (1,55). Justering for øvrige patientfaktor, herunder komorbiditet, ændrer ikke på dette (1,59). Tabel 2. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiden, ujusterede og justerede odds ratios Høj komorbiditet (3+) Mellem komorbiditet (1-2) Ujusteret Justeret 1 Ujusteret Justeret 1 Brystkræft,81 (,59-1,11),89 (,64-1,24),77 (,67-,9),83 (,71-,98) Hoved- og halskræft,71 (,54-,95),75 (,55-1,2),96 (,78-1,18) 1,1 (,81-1,27) Kræft i prostata,81 (,47-1,38),74 (,43-1,3) 1,5 (,82-1,34) 1,7 (,83-1,38) Kræft i tyk- og endetarm,55 (,45-,67),57 (,46-,7),97 (,83-1,13),99 (,85-1,16) Lungekræft,59 (,5-,71),62 (,52-,75),78 (,68-,89),81 (,71-,93) Lymfeknudekræft/kro. lymf. leuk.,81 (,45-1,48),86 (,46-1,58),99 (,65-1,49) 1,5 (,69-1,61) Modermærkekræft,65 (,31-1,37),88 (,41-1,88),92 (,57-1,49) 1,21 (,73-2,1) Øvrige,7 (,56-,87),77 (,61-,96),86 (,74-,99),93 (,8-1,8) I alt,69 (,62-,75),68 (,62-,75),9 (,84-,95),91 (,85-,97) Anm.: Tal i parentes er 95 pct.-konfidensintervaller. Statistisk signifikante sammenhænge (p<,5) er markeret med fed. Ingen komorbiditet er referencekategori. 1 Justeret for alder, kræftform (kun i alt), diagnoseår, bopælsregion og arbejdsmarkedstilknytning. Side 12

13 Tabel 3. Sammenhæng mellem bopælsregion og behandling inden for standardforløbstiden, ujusterede og justerede odds ratios Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Uju- Juste- Uju- Juste- Uju- Juste- Uju- Juste- steret Brystkræft 2,25 (1,85-2,73) Hoved- og halskræft 1,88 (1,39-2,54) Kræft i prostata,24 (,16-,36) Kræft i tyk- og endetarm 1, (,81-1,23) Lungekræft,63 (,51-,76) Lymfeknudekræft/kro. lymf. leuk.,56 (,32-,97) Øvrige 1,49 (1,19-1,87) I alt 1,1 (1,2-1,21) ret 1 2,33 (1,91-2,84) 1,83 (1,34-2,5),24 (,16-,36) 1,1 (,81-1,24),63 (,51-,76),55 (,31-,95) 1,52 (1,21-1,91) 1,12 (1,2-1,22) steret 7,62 (6,2-9,65) 1,68 (1,31-2,17) 1,37 (1,9-1,72) 2,15 (1,71-2,7) 1,69 (1,41-2,4) 1,41 (,82-2,42) 1,68 (1,39-2,2) 1,98 (1,83-2,14) ret 1 7,82 (6,16-9,93) 1,68 (1,3-2,19) 1,41 (1,11-1,78) 2,15 (1,71-2,71) 1,7 (1,41-2,4) 1,38 (,8-2,37) 1,71 (1,42-2,6) 2,21 (2,3-2,4) steret 5,19 (4,3-6,25) 5,33 (4,1-7,) 1,7 (,82-1,4) 1, (1,33-1,93) 1,55 (1,31-1,85) 1,3 (,63-1,7) 1,85 (1,55-2,2) 2,18 (2,3-2,35) ret 1 5,56 (4,- 6,73) 5,33 (4,3-7,6) 1,9 (,83-1,44) 1,62 (1,34-1,94) 1,59 (1,33-1,89) 1,3 (,63-1,69) 1,9 (1,59-2,27) 2,21 (2,4-2,39) steret 1,67 (1,43-1,96),9 (,7-1,15) 1,7 (,82-1,38),62 (,52-,74),8 (,66-,96) 1,19 (,71-2,1),89 (,74-1,7),96 (,9-1,4) ret 1 1,79 (1,52-2,11),89 (,69-1,15) 1,9 (,84-1,42),62 (,52-,74),79 (,65-,96) 1,25 (,74-2,12),89 (,74-1,7),97 (,9-1,4) Anm.: Tal i parentes er 95 pct.-konfidensintervaller. Statistisk signifikante sammenhænge (p<,5) er markeret med fed. Region Hovedstaden er referencekategori. For modermærkekræft kunne parametre ikke estimeres. 1 Justeret for alder, kræftform (kun i alt), diagnoseår, komorbiditet og arbejdsmarkedstilknytning. Bootstrapping Der er for de justerede forskelle i figur 4 og 6 beregnet 95 pct.-konfidensintervaller. Disse er beregnet ved hjælp af simpel ikke-parametrisk bootstrapping på følgende vis. 1. På baggrund af den aktuelle analysepopulation generes 1 eller 2 stikprøver simpelt tilfældigt (med tilbagelægning) af samme størrelse som analysepopulationen. 2. For hver stikprøve udregnes de justerede forskelle på baggrund af logistisk regression og marginal standardisering pct. konfidensintervallet beregnes herefter ved percentil-metoden som 2,5 pctpercentilen og 97,5 pct.-percentilen for fordelingen af bootstrappede justerede forskelle. Side 13

14 Referencer [1] T. L. Jørgensen, J. Hallas, S. Friis og J. Herrstedt,»Comorbidity in elderly cancer patients in relation to overall and cancer-specific mortality,«british Journal of Cancer, p , 212. [2] Kræftens Bekæmpelse,»Flere og flere kræftpatienter er sundhedsvæsenet klar? Baggrundsnotater og tabeller.,«kræftens Bekæmpelse, København, 214. [3] M. Søgaard, R. W. Thomsen, K. S. Bossen, H. T. Sørensen og M. Nørgaard,»The impact of comorbidity on cancer survival: a review,«clinical Epidemiology, november 213. [4] T. Deleuran, R. W. Thomsen, M. Nørgaard, J. B. Jacobsen, T. R. Rasmussen og M. Søgaard,»Comorbidity and survival of Danish lung cancer patients from 2 211: a populationbased cohort study,«clinical Epidemiology, November 213. [5] Sundhedsstyrelsen,»Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter,«sundhedsstyrelsen, København, 28. [6] Sundhedsstyrelsen,»Håndtering af komorbiditet i forbindelse med revision af pakkeforløb for kræft 211,«Sundhedsstyrelsen, København, 212. [7] Sundhedsstyrelsen,»Forløbstid i pakkeforløb,«sundhedsstyrelsen, København, 29. [8] Statens Serum Institut,»Årsopgørelse monitorering af kræftområdet,«statens Serum Institut, København, 215. [9] M. Charlson, P. Pompei, K. Ales og C. MacKenzie,»A new method of classifying prognostic comorbidity in longitudinal studies: development and validation.,«journal of Chronic Diseases, p , [1] C. J. Muller og R. F. MacLehose,»Estimating predicted probabilities from logistic regression: different methods correspond to different target populations,«international Journal of Epidemiology, pp. 1-9, 214. [11] A. R. Localioa, D. J. Margolisb og J. A. Berlin,»Relative risks and confidence intervals were easily computed indirectly from multivariable logistic regression,«journal of Clinical Epidemiology, pp , 27. Side 14

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre

Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 1 Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre Baggrund Almen

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1998-2009 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 61 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Henvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog

Henvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 26 Henvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog Baggrund Denne analyse belyser forskelle i andelen af borgere,

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Dato 15. maj 2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Resumé Nærværende notat indeholder

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 MONITORERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for pakkeforløb

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1997-2008 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 53 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Dato 28-08-2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ DABP dabp@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? ANALYSE Januar 18 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? Og bliver forløbene gennemført inden for forløbstiderne? 13-16 Indhold Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet...

Læs mere

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg Udvikling af den danske HSMR model DSKS årsmøde den 5. januar Malene Cramer Engebjerg Program Konstruktion af datasæt Prediktionsmodellen Validering af prediktionsmodel Udregning af HSMR med prediktionsmodel

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Det Nationale Indikatorprojekt LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Marts 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET MAJ, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 1. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 1. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland. Almen Praksis

Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland. Almen Praksis Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland Almen Praksis Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Foreløbig status på kræftpakkeforløb 2 Baggrunden for indførelse af kræftpakkeforløbene

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark 1996-2005

Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark 1996-2005 Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark 1996-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 79 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2012 og 1.

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2012 og 1. N O T A T Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013 Resumé I forbindelsen med Statens Serum Instituts første offentliggørelse

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Baggrund En

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere