Juni Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse erfaringer fra det første projektår. 1. CEPRA Afd. for Udvikling og innovation, UCN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juni 2010. Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse erfaringer fra det første projektår. 1. CEPRA Afd. for Udvikling og innovation, UCN"

Transkript

1 Juni 2010 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse erfaringer fra det første projektår. 1 CEPRA Afd. for Udvikling og innovation, UCN

2 Udarbejdelse af Evalueringsrapporten Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent i Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA Jette Bangshaab, Videncenterleder for Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering Hans Jørgen Staugård, Videncenterleder for Videncenter for professionsudvikling, VIP Afdelingen for Udvikling og Innovation, University College Nordjylland Layout Yvonne MIller Kommunikationsmedarbejder, Udvikling og Innovation, UCN Juni 2010 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse

3 Indhold Indledning 4 Flere faser 4 Midtvejsevaluering 5 Organisering af projektet 6 Metode 9 Fokus på samarbejde 10 Motivation og et tydeligt formål går hånd i hånd 10 At finde fælles meningsfulde fagligheder 10 Anvendelsesorienteret viden udmønter sig i hands on akti-viteter 11 Langtidsplanlægning er vigtig 11 Samarbejdet giver inspiration og viden 12 Fremadrettede perspektiver 13 Fokus på læringspotentialet 15 Konkrete aktiviteter 15 Super sjovt og lærerigt 16 Vi vil gerne møde de studerende 17 Positive oplevelser hos projektgruppernes deltagere 18 Eleverne motiveres 18 Spørgsmål der skal medtænkes i det videre projektforløb 20

4 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Indledning Regionsrådets uddannelsespulje i Nordjylland har i foråret 2009 bevilget midler til et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem UC Nordjylland og Aalborghus og Støvring gymnasium. Projektet benævnes: Projekt flere i uddannelse: Udvidet brobygning mellem de gymnasiale uddannelser og UC Nordjylland. Projektets mål er at indfri Region Nordjyllands målsætning om at skabe vækst på uddannelsesområdet i de videregående uddannelser indenfor ungdomsuddannelserne (gymnasium og Hf) og på UC Nordjylland. Formålet er: 1. At øge andelen af unge nordjyder, der gennemfører en gymnasial uddannelse 2. At udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser 3. At gymnasieskolerne er med til at synliggøre professionerne på UC Nordjylland og derved indirekte skabe grundlag for en markedsføring af de gymnasiale uddannelser 4. At skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne ved UC Nordjylland. 5. At øge andelen med en gymnasial baggrund i uddannelserne ved UC Nordjylland 6. At finde nye måder at skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne i UC Nordjylland 7. At opfylde målsætningen i UC Nordjyllands udviklingskontrakt for om øget tilgang til og gennemførelse af uddannelserne ved UC Nordjylland 8. At skabe øget vækst på uddannelsesområdet i Region Nordjylland. Flere faser Flere i uddannelse er et projekt, der forløber over tre faser: Første fase er fra maj 2009 juni Her er der arbejdet med etablering af projektgrupper, etablering af workshops med henblik på etablering af underviserteams, afprøvning af ideer, gennemførelse af konkrete forsøg, aktiviteter, forløb.

5 Juni 2010 Anden fase løber fra juli 2010 juni 2011 og her vil der fortsat blive arbejdet med at gennemføre allerede afprøvede aktiviteter samt på baggrund af erfaringer fra første runde at tilpasse og udvikle initiativerne og strukturen omkring disse. Desuden arbejdes her med kompetenceudvikling af projektgruppedeltagerne ud fra deltagernes egne ønsker, fremført i fase 1. Tredje fase bliver perioden juli 2011 og frem til afslutningen af projektperioden i maj Midtvejsevaluering Projektet indeholder en evalueringsdel, som varetages af CEPRA ved UC Nordjylland. Dette er således en evaluering af første fase, der retter sig mod følgende temaer: samarbejde, læringspotentiale og fortsat kompetenceudvikling. Midtvejsevalueringen retter sig mod virkninger af projektet i forhold til disse temaer. Der er sat en række evalueringsspørgsmål op i relation til de mål, der arbejdes med at indfri i projektet. Disse evalueringsspørgsmål formuleres som: > > Hvilke typer af samarbejde/netværk er der etableret? > > Hvem er involveret i samarbejdet og på hvilke måder? > > Hvilke muligheder er der i samarbejdet? > > Hvilke barrierer er der i samarbejdet? > > Hvad kræver det at fastholde samarbejdet? > > Hvad får elever og undervisere ud af samarbejdet? 5

6 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Organisering af projektet Projektet er organiseret som skitseret i figur 1 herunder, med en styregruppe, en projektleder og et antal projektgrupper (Figur 1): Styregruppe Projektleder: Susanne Munk Nielsen Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Der er dannet 6 projektgrupper inden for 6 professionsuddannelser: fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf, sygeplejerske, lærer og pædagog. Der er arbejdet på at inddrage Teknologi og Business, og det er lykkedes i slutningen af det første projektår, idet laborantuddannelsen og produktionsteknologuddannelsen fremover indgår i en projektgruppe sammen med sygeplejerskeuddannelsen. Samarbejdet i de enkelte projektgrupper er organiseret således, at der i hver projektgruppe er ca. 4 medlemmer: 1-2 undervisere fra den pågældende professionsuddannelse samt 1 underviser fra hhv. Støvring og Aalborghus Gymnasium. 6

7 Juni 2010 Fordelingen ser ud som følger i figur 2: Søjle Deltagere fra UCN Deltager + fag fra Støvring Gymnasium Sygeplejerske Annette Pedersen: Kirsten Neuschild Mia Andresen: (kemi og biologi) Radiograf Louise Bach Jensen Jørgen Greve Merethe Juhl Hollen (fysik og matematik) Ergoterapeut Lisbeth Vinding Mad-sen Birgitte Petersson (Tine Bieber Lunn) Anna Marie Lassen (idræt og psykologi) Fysioterapeut Morten Leineweber: Martin Kraglund (idræt og engelsk) Pædagog Jesper Munksgaard: Jette Tikjøb Olsen Jørgen Birkemose Andersen: (musik og dansk) Lærer Helle Rasmussen Morten Peter Jensen, ucn.dk Michael Ahrentz (matematik og musik) ucn.dk Deltager + fag fra Aalborghus Gymnasium Marianne B. Christensen (biologi og idræt) Thomas Lund Madsen (matematik og fysik) Lilli Christoffersen (biologi og spansk) Martin Randrup Pedersen (idræt og dansk) Brian Lorenzen (religion og engelsk) Inge Leth (psykologi og samfundsfag) Projektgrupperne har selv organiseret deres arbejde med hensyn til, hvordan de samarbejder, hvor ofte de mødes samt hvordan de planlægger aktiviteten mv. Der har således været en græsrodstanke, hvor initiativerne skal komme fra projektgrupperne selv i stedet for via styregruppen/projektlederen. Projektgrupperne har afholdt flere møder, hvor de har diskuteret form og indhold for netop deres aktiviteter og har som følge heraf alle gennemført mindst én aktivitet. Forud for den gennemførte aktivitet er gymnasieeleverne blevet forberedt hertil gennem en specifik vinkel på undervisningen, der drejer hen i mod det, der skal ske på dagen, hvor de besøger professionsuddannelsen. Se nedenstående eksempel herpå. 7

8 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Eksempel 1: eksempel på aktivitet Søjle: Ergoterapeut Projektgruppen beslutter at lave en Ergo-uddannelsesdag på UCN, hvor gymnasieeleverne deltager i et program af en varighed på 4 timer. Det overordnede tema er apopleksi/senhjerneskade. Der laves 2 pakker, så gymnasieeleverne kan vælge alt efter hvilke valgfag, de har på gymnasiet. Pakke 1: Med udgangspunkt i fagene biologi og idræt. Pakke 2: Med udgangspunkt i faget psykologi. Forberedelse inden uddannelsesdagen: Gymnasieeleverne forbereder sig til Ergouddannelsesdagen sammen med deres underviser, således at de kommer til dagen med et grundlæggende kendskab til nervesystemets opbygning og funktion, livsstilssygdomme og kommunikation. Program for pakke 1: Kort introduktion til UCN og ergoterapeutuddannelsen, oplæg om apopleksi og de arbejdsopgaver en ergoterapeut har i forhold til denne patientgruppe, film med en apopleksipatient der fortæller, hvordan hun klarer hverdagen. Eleverne får til opgave, at tage noter under filmen, for at vurdere hvilke hverdagsopgaver patienten klarer på trods af skaden, og hvilke opgaver hun ikke klarer, øvelser i træningslejlighed. Eleverne prøver at spille apopleksipatient og skal udføre forskellige dagligdagsopgaver ligeledes prøver eleverne at hjælpe en, der spiller apopleksipatient i hverdagsopgaver. Besøg af en yngre patient med apopleksi, eleverne forbereder spørgsmål til patienten, patienten fortæller om sin hverdag, og hvorledes livet har ændret sig, og hvordan hverdagen fungerer. Opsamling og evaluering af forløbet. Program for pakke 2: Samme indhold som pakke 1, men der er et uddybet fokus på de psykiske/kognitive problematikker og på kommunikation med patienten. Data peger på, at samarbejdet aktuelt er koncentreret omkring projektgruppens medlemmer og dermed ikke endnu er udbredt til kollegaer på de respektive adresser. Fokus i første fase af projektet er som tidligere nævnt på etablering af samarbejde i projektgrupperne og gennemførelse af aktiviteter, hvorfor dette er i god tråd hermed. Den bredere involvering er mere i fokus i anden og især tredje fase af projektet. 8

9 Juni 2010 Metode CEPRA er blevet involveret i projektet pr. 1. august Alle indsamlede data, som CEPRA har stået for, er således indhentet i perioden august 2009 juni Første opgave har været at danne et overblik over de igangsatte aktiviteter, samt skabe kontakt til samtlige projektgrupper, med henblik på fortsat samarbejde omkring indsamling af data til evalueringen. Det er afgørende med en god kontakt ind i projektgrupperne for at være informeret om hvilke aktiviteter, der har været, samt hvilke der kommer i fremtiden. Der er fremsendt alt relevant, tilgængeligt, skriftligt materiale til CEPRA fra de enkelte projektgrupper. Data herfra varierer i form og indhold, men omhandler tanker i gruppen over hvilke aktiviteter, der igangsættes, plan for gennemførslen af aktiviteten, noter fra mundtlige evalueringer med eleverne samt kopier af skriftlige evalueringer. Foruden variation i form og indhold, er det ligeledes forskelligt, hvor meget data den enkelte projektgruppe har ligget inde med, og dermed har formidlet videre til os. I projektgruppen knyttet til læreruddannelsen, er der taget et andet afsæt for form og indhold i de første aktiviteter end, der er i de øvrige projektgrupper. Eksempel 2: Aktivitet læreruddannelsen I projektgruppen knyttet til læreruddannelsen er der igangsat aktiviteter, hvor projektgruppen har valgt at starte ud med en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieeleverne. Undersøgelsens formål har været at skabe grundlag for en forståelse af, hvilke forhold der gør sig gældende i forbindelse med unge menneskers tilvalg eller fravalg af læreruddannelsen. Resultaterne fra denne undersøgelse skal efterfølgende konstruktivt medtænkes i forbindelse med det videre arbejde i projektgruppen i 2. fase. Til 2. fase af projektforløbet, er der eksempelvis ideer til igangsætning af aktiviteter: a) Psykologiprojekt feltundersøgelse. Et samarbejde mellem 3. g-elever med psykologi og en gruppe af seminariestuderende b) Besøg af lærerstuderende på gymnasiet om et tema om børns kognitive udvikling og arbejdet som lærer i folkeskolen c) Studieretningsprojekt med inddragelse af matematik og dansk. Foruden projektgruppernes indsendte materiale har evalueringsgruppen selv indsamlet datamateriale via deltagelse i styregruppemøder, deltagelse i to seminarer med tilbagemeldinger fra projektgrupperne samt observationer af to gennemførte aktiviteter på henholdsvis pædagoguddannelsen og fysioterapeutuddannelsen. Datamaterialet indeholder således perspektiver fra projektgrupper, elever og evaluatorer. 9

10 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Fokus på samarbejde Et af de store temaer i projektet er samarbejdsdimensionen. Midtvejsevalueringen her vil forsøge at samle op på, hvad der henholdsvis fungerer godt og mindre godt ud fra de første erfaringer, der er gjort på området. Motivation og et tydeligt formål går hånd i hånd Det er tydeligt, at samarbejdet er drevet af motivationen fra gruppemedlemmernes side. Mange af projektgruppedeltagerne fortæller om, at når der er god energi og deltagerne selv har valgt at medvirke i projektet, fordi man brænder for det, så kan det virkelig mærkes. Desuden er det væsentligt, at alle medlemmerne af gruppen kan se formålet med at deltage i projektet og synes, at der er noget værdi i det: Samarbejdet afhænger af, at man kan se formålet med at indgå i dette, fortæller en. Når motivation og et tydeligt formål går hånd i hånd, fungerer samarbejdet godt og kan give et inspireren-de fokus og bredere perspektiv underviserne imellem, når de arbejder med deres faglige områder. Der er hermed noget at hente hos hinanden som professionelle, men der er ifølge udsagn fra såvel undervisere, lærere og elever bestemt også noget at hente for eleverne. Når der samarbejdes om udvikling af fælles aktiviteter giver det således inspiration på flere planer. At finde fælles meningsfulde fagligheder Noget af det der går igen i tilbagemeldingerne er, at det er vigtigt for samarbejdet, at man finder en fælles faglighed. Denne er ifølge projektgruppedeltagerne af stor betydning for, hvorvidt projektet giver mening for alle involverede parter. Alle parter skal have dette projekt til at give mening ind i deres hverdag, forstået på den måde, at gymnasielærerne skal kunne se et fag-fagligt formål med aktiviteten, som kan passe i forhold til den undervisning de ifølge bekendtgørelser skal give deres elever i det fag, de har dem i. Desuden skal underviserne fra UCN kunne se et fagligt formål med projektet, da det ellers ikke giver mening at anvende megen tid på det. Uden det fælles faglige formål vil projektet ikke være bæredygtigt efter projektperiodens udløb. Samarbejdet kører således bedst, hvis der er et fælles fagligt mål og en god sammenhæng mellem begge uddannelsers pensum. Denne fælles faglighed og fælles mål behøver ikke være givet på forhånd, men kan netop opstå af dette samarbejde. Flere af gymnasielærerne har eksempelvis fundet relevant litteratur fra den pågældende professionsuddannelses pensumliste, som de har taget uddrag af og anvendt i undervisningen, som forberedelse til det fælles arrangement. Dette har der været gode erfaringer med. 10

11 Juni 2010 Foruden fællesheden, som ovenstående viser er vigtigt at finde i samarbejdet, så er forskelligheden ligeledes betydningsfuld for samarbejdet. En fortæller direkte Forskellighed i undervisergruppen fremmer samarbejdet giver inspiration. Der skal således også noget nyt og anderledes til for gensidigt at pirre kreativiteten i projektgrupperne. Anvendelsesorienteret viden udmønter sig i hands on aktiviteter Mange af projektgrupperne har arbejdet med hands on opgaver, som indhold på dagen for eleverne. Det vil sige, at de har haft konkrete øvelser og/eller cases som udgangspunkt for dagen. Eksempel 3: Eksempel på hands on > > Søjle: Pædagog > > Med udgangspunkt i gymnasiefagene: Dansk og religion > > Tema: Værdier, autoritet og opdragelse. Udgangspunktet er en studiedag på pædagoguddannelsen med problemorienteret gruppearbejde på baggrund af cases under temaet: værdier, autoritet og opdragelse. Eleverne fra gymnasiet arbejder med forberedende forløb i dansk og religion. De pædagogstuderende fra UCN forbereder sig på en teoretisk vejlederrolle. På temadagen mødes elever fra gymnasiet og studerende fra UCN og diskuterer en række nye cases, hvor de forholder sig til dilemmaer inden for temaet med udgangspunkt i den foregående undervisning. Elever og studerende udarbejder derefter i grupper en række case mapper med spørgsmål og teksthenvisninger til fremtidigt brug på uddannelsesinstitutionerne. Dette meget konkrete udgangspunkt har fungeret rigtig godt og fremmet samarbejdet i projektgruppen. Det har været let for alle parter at forholde sig til projektet og motivationen har været høj, hvorfor en konklusion må være, at anvendelsesorienteret viden er meningsfuld i dette projekt, og gør det let at samarbejde omkring udvikling af fælles aktiviteter. Langtidsplanlægning er vigtig Det har vist sig i dette projekt, at der er en del logistiske problematikker, når undervisere fra 3 forskellige institutioner skal mødes. Det har derfor ikke været problemfrit at få planlagt møder og aktiviteter, når alt skal gå op i en højere enhed af skemaer, der skal passe sammen. En fortæller: Det er meningsfyldt at samarbejde, 11

12 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår men med større logistiske problemer. Denne logistiske problematik har været en barriere i projektet i den forstand, at det har givet en del frustrationer blandt projektdeltagerne samt forsinket arbejdsprocessen en del for nogle grupper. Eksempelvis har projektgruppen knyttet til læreruddannelsen i forhold til ønsket om at afvikle en konkret aktivitet, der inddrager lærerstuderende erfaret, at det viste sig vanskeligt at finde frivillige studerende fra seminaret. Det skyldtes dels tidspunktet, hvor det viste sig, at der ikke var mange studerende på seminaret, og dels var det en meget travl periode for de lærerstuderende, hvor de i forvejen havde mange jern i ilden. Aktiviteten måtte derfor udsættes til 2. fase af projektet, hvor der er bedre mulighed for at tilrettelægge forløbet og lave et opsøgende arbejde blandt de lærerstuderende. Andre fortæller: Det er svært at få logistikken til at gå op, og hermed menes netop at få skemaer til at passe sammen, så der er muligt for projektgruppen at mødes alle sammen. Det kræver derfor planlægning i god tid, for at overkomme disse barrierer. Her er erfaringen, at planlægning af møder mv. allerede inden skoleårets start (og dermed inden skemalægning) klart er en fordel for at sikre, at tiden ikke løber fra grupperne, mens der arbejdes på at finde egnede mødedatoer. Dette gælder ligeledes, når studerende fra professionsuddannelserne skal inddrages og mødes med elever fra gymnasierne. Strukturelle forskelle kan således hurtigt blive en barriere for samarbejdet. Rent overordnet har der fra erfaringerne med arbejdet i 2009/2010 været et ønske om, at der fremadrettet er en tydeligere ledelsesmæssig udmelding om datoer for temadage og lignende i god tid. Igen er det logistikken og planlægningen, der kan være vanskelig, hvis datoer meldes sent ud. En siger eksempelvis: Datoer for seminarer skal meldes ud i god tid. og en anden siger: Det er vigtigt at møder planlægges på dage, hvor der ikke foregår andre større arrangementer. Der er i projektgrupperne således et ønske om at undgå de strukturelle barrierer, der ligger i dette system, i forhold til fleksibilitet til at rykke rundt på andre planer. Datoer for seminarer skal derfor meldes ud inden skemaet lægges for det kommende år, hvilket også allerede er sket for skoleåret 2010/2011. Samarbejdet giver inspiration og viden UCN får overordnet det ud af samarbejdet, at en flok gymnasieelever øger deres viden om professionsuddannelserne og dermed kan have disse med i overvejelserne, når der træffes uddannelsesvalg. Måske giver det flere studerende? Eller måske resulterer det i mindre frafald grundet de unge menneskers øgede viden om, hvad de går ind til? Måske ingen af delene - det vil vi muligvis kunne sige noget mere om ved slutevalueringen af dette projekt. Midtvejsevalueringen her viser imidlertid, at samarbejdet om dette projekt i hvert fald giver flere gymnasieelever mulighed for at få en dybere og anderledes indsigt i nogle af de professionsuddannelser, UCN tilbyder. Der er desuden en masse læring i samarbejdet. Lærerne på gymnasierne udtryk- 12

13 Juni 2010 ker, at både de selv og eleverne får meget ud af samarbejdet, ligesom UCN-underviserne tilsvarende synes, de gør. Til lærerne/underviserne er der den inspiration, det giver at samarbejde med nye andre lærere indenfor anderledes fagområder, som giver mere viden generelt samt nye input til den daglige undervisning. Samtidig oplever gymnasielærerne, at deres elever i forbindelse med projektet får ny energi i faget og dermed øget motivation. Dette opleves både op til besøget, hvor der arbejdes med specifikt stof i relation til besøgets indhold og fokus, og også efterfølgende, hvor eleverne har haft gode oplevelser og set konkrete anvendelsesmuligheder for det fag, de arbejder med på gymnasiet. Eleverne får hermed via samarbejdet mere viden om, hvad eksempelvis faget fysik, idræt eller psykologi kan bruges til i en profession som fysioterapeut, pædagog eller sygeplejerske. Elevernes øgede motivation er til glæde for både lærere og elever. Desuden kan samarbejdet være med til at give eleverne afklaring af, hvad de kunne tænke sig at uddanne sig til efter gymnasiet. Via øget viden bliver det lettere at træffe et kvalificeret til- eller fravalg af en given uddannelsesretning. Det er et fremtidigt ønske, at kunne inddrage de studerende fra professionsuddannelserne i højere grad end det indtil nu er forekommet i projektet. Dette er et ønske fra lærerne og i høj grad fra gymnasieeleverne, som efterlyser, at møde flere af de studerende, der går på de professionsuddannelser, som gymnasieeleverne besøger. Ved inddragelse af UCN studerende i de kommende års arbejde med projektet, vil der formegentlig således også være et udbytte for de studerende på UCN af at indgå i et sådant samarbejde. Fremadrettede perspektiver Så længe projektet kører, kræver det fortsat motivation hos alle projektgruppernes deltagere samt god og rettidig planlægning af møder og indsatser, for at fastholde samarbejdet. På længere sigt efter projektet afslutning - vil det kræve, at der ligger et koncept/ idékatalog, som er velafprøvet, interessant og anvendeligt for alle parter, nemt at gå til og som kan justeres og ændres efter behov. Det vil ifølge projektdeltagerne være lettere at fortsætte efter projektperiodens afslutning, hvis der ligger korte projektbeskrivelser af formål, form og indhold af de igangsatte aktiviteter, som andre så kan tage og bruge til inspiration. Desuden skal der på forskellig vis være skabt så meget positiv opmærksomhed om projektet, at andre tænker: Det må vi simpelthen også prøve. Tordenskjolds soldater vil altid være dem, der fører an, men hvis projektet skal være bæredygtigt fremover, skal der også være andre, der går med. En ledelsesmæssig (økonomisk) prioritering kan blive nødvendig afhængig af ressourceforbruget. Det gælder måske især på UCN, da det er gymnasielærernes umiddelbare indtryk, at konceptet godt ville kunne implementeres i deres hverdag uden ekstra omkostninger. Som projektet aktuelt kører, lægger undervisere fra UCN en del tid i forberedelse og gennemførelse af besøgsdagen 13

14 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår det tidsmæssige ressourceforbrug, der går hertil, kan ikke uden videre lægges ind under deres nuværende opgavevaretagelse. Der kan i den kommende projektperiode derfor med fordel arbejdes på i højere grad at involvere studerende fra UCN, således at afholdelse af disse fælles arrangementer mellem gymnasier og UCN kunne henregnes som en læringsaktivitet for begge parter, og dermed være en del af uddannelsernes pensum for de studerende. 14

15 Juni 2010 Fokus på læringspotentialet Det andet store tema for evalueringen er læringspotentialet. Spørgsmålet er, om de involverede parter får noget ud af at deltage i projektet - og i givet fald hvad? Konkrete aktiviteter For de gennemførte aktiviteter på de forskellige uddannelser, er der en række fællestræk. Det viser sig, at de fleste igangsatte og afprøvede forløb på den ene eller anden måde har indeholdt følgende elementer: Korte præsentationer af uddannelserne Taget udgangspunkt i en konkret case fra det virkelige liv En forberedende periode for gymnasieeleverne i undervisningen på gymnasiet inden besøget Et fokus på praktiske aktiviteter, der fremstiller nogle af professionernes arbejdsområder, arbejdsmetoder og tilgange Korte teoretiske oplæg som har haft sammenhæng til den forberedelse, der er arbejdet med på gymnasiet Gruppediskussioner Praktiske øvelser, hvor gymnasieeleverne har været aktive En høj grad af deltageraktivitet Praktiske øvelser med Hands on Et omfang af en halv eller hel studiedag Selvom det konkrete faglige indhold har været forskelligt, er der således fundet en form med nogle indholdselementer, som lader til at give mening og virke rigtig godt. 15

16 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Eksempel 4: 3 eksempler på en form med sammenfaldende indholdselementer > > Søjle: Fysioterapeut > > Med udgangspunkt i gymnasiefaget idræt > > Temadag på fysioterapeutuddannelsen 6 timer Indhold: Forberedelse inden temadagen, præsentation af case og fysioterapeut, løbestilsanalyse, ultralydsscanning af knæ, manuel undersøgelse af knæ (eleverne øver sig på hinanden), opsamling, evaluering af dagen. > > Søjle: Radiograf > > Med udgangspunkt i gymnasiefagene fysik og matematik > > Temadag på radiografuddannelsen 4 timer Indhold: Forberedelse inden temadagen, præsentation af hvad en radiograf laver herunder billede smagsprøver, video af arbejdet som radiograf. Modaliteter og teknik. Præsentation af hver modalitet via billeder, film af MR, CT og UL. Ultralydsscanning demonstreres live. Røntgen og ioniserende stråling, stråleskader, sikkerhed, dosismålinger. Spørgsmål og afslutning. > > Søjle: Sygeplejerske > > Med udgangspunkt i gymnasiefagene kemi og biologi > > Temadag på sygeplejerskeuddannelsen 7 timer Indhold: Velkomst, hjertets anatomi, dissektion af hjerter, introduktion til to cases, oplæg om lungernes opbygning og KOL, løb op ad trappen, bearbejdning af cases, rollespil, evaluering og afslutning Super sjovt og lærerigt Når der ovenfor skrives, at de elementer der går igen i aktiviteterne lader til at virke rigtig godt, så er dette baseret på de tilbagemeldinger, der har været fra eleverne herom. Samlet set synes gymnasieeleverne, at informationerne serveres på en spændende måde, at det er godt med mange praktiske opgaver og på den måde er det spændende selv at være aktiv og blive inddraget. En elev siger: Det var en god dag, og jeg lærte en masse på en sjovere måde end at bare sidde og høre om det. Måden viden serveres på er hermed af betydning for elevernes oplevelse af dagen. Det er spændende, at det er anderledes end det, de plejer og de lader til selv at synes, at de lærer mere på denne aktive deltagende måde, end ved ude- 16

17 Juni 2010 lukkende at høre om det. På denne vis har alle projektgrupperne ramt plet med deres tilrettelæggelse af aktiviteterne, eftersom alle på den ene eller anden måde har inddraget eleverne aktivt. Overordnet er indtrykket fra de skriftlige tilbagemeldinger fra elever og lærere samt fra de to observationer foretaget af evalueringsgruppen således, at der har været et godt indhold og udbytte af dagen, og at det har været en god og lærerig dag. Gymnasieeleverne synes, at forløbene hænger godt sammen, forstået på den måde, at forberedelserne hjemme på gymnasierne har været i god tråd med de afholdte aktiviteter på uddannelserne. En elev fortæller: Super sjovt og lærerigt - og det var især godt, at der var en kombination af både praktiske og teoretiske øvelser. En anden siger Ja, det var rigtig spændende og kan sagtens kobles til teorierne. Det har dermed givet god mening for eleverne først at arbejde teoretisk med stoffet for herefter at prøve det af i praksis. Projektgrupperne har efter elevernes udsagn således været gode til at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem stoffet på såvel gymnasiet som UCN. Vi vil gerne møde de studerende Det har været varierende, hvordan dagen i detaljer har været planlagt. En projektgruppe har inddraget UCN studerende i aktiviteten, mens andre gymnasieelever godt kunne have ønsket sig, at der også havde været det ved deres arrangement. Nogle elever siger Vi vil gerne møde studerende og have indlæg fra dem.. Dette ønske er vigtigt at være opmærksom på fremover, men vi ved samtidig, at der har været en del logistiske udfordringer for projektgrupperne i de tilfælde, hvor der har været studerende involveret. Desuden har nogle elever også oplevet en ringe motivation og deltagelse hos enkelte studerende, mens andre modsat havde en rigtig positiv og god oplevelse. Motivationen kan således ikke garanteres i samme grad, som når det udelukkende er undervisere, der deltager, men til gengæld har det været meget inspirerende for eleverne, der hvor det har fungeret godt hvilket efter elevernes udsagn var i langt de fleste tilfælde. Så gode ambassadører fra professionsuddannelserne i form af motiverede og inspirerende studerende kan være et stort aktiv i de aktiviteter, der igangsættes for gymnasieleverne i dette projekt. Langt de fleste gymnasieelever fortæller, at de har fået viden om uddannelser, de ikke kendte meget til, hvilket netop er et af formålene med projektet at skabe øget viden og afklaring omkring uddannelsesønsker. Enkelte elever udtaler ligefrem efter besøget: Jeg vil gerne læse her, mens andre har fået afklaret, at det ikke var det, de ville. Uanset om gymnasieleverne er til den ene eller anden beslutning, så kan øget afklaring af uddannelsesretning betragtes som et væsentligt aspekt i projektet. 17

18 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Der har ved alle besøg været en positiv stemning og både lærere fra gymnasier samt undervisere ved UCN oplever, at gymnasieeleverne er bidragende og aktive. Der er generel enighed om, at der har været en livlig dialog på dagen, hvor eleverne har været meget interesserede. Eleverne synes, det er spændende og sjovt at arbejde med stoffet på andre måder, end de er vant til, ligesom det er rart at bruge tid på disse besøg, som kan perspektivere undervisningen på gymnasiet. En elev siger herom: Virkelig godt. Jeg fik utrolig meget ud af dagen. En af de oplevelser som man fortæller om til sine venner og familie. Helt klart noget som andre også kunne have gavn af. På baggrund heraf lader det til, at den cocktail af elementer, der er blandet i besøgene samt forberedelserne hertil har været det, der skulle til for at motivere eleverne til helhjertet at gå ind i disse aktiviteter. Faktisk siger mange elever, at de godt kunne ønske sig, at de aktiviteter, der har været halvdags, havde været længere. De siger, at der var så meget spændende, som de gerne ville have haft mere tid til. Samlet set er der kun ros og enkelte forbedringsforslag, men ingen negativ kritik af dagen fra gymnasieelevernes side. Hensigten med at skabe en sjov og lærerig dag for eleverne, der udvider deres horisont inden for et givent fagområde, ser ud til at være lykkedes. Hertil kommer at besøgene for nogles vedkommende har virket afklarende i forhold til uddannelsesvalg, hvilket er spændende at høre. Positive oplevelser hos projektgruppernes deltagere Undervisernes oplevelser - gælder både gymnasielærere og UCN-lærere - af samarbejdet og forløbene er generelt set meget positive. Lærergrupperne er glade for at være involveret i samarbejdet. De giver hinanden ros og er opsat på det videre samarbejde. De er enige om, at det er nemt at samarbejde om Hands on opgaver, hvor mere dialogbaseret aktivitet mellem gymnasieelever og UCN studerende, som nævnt ovenfor, kan være sværere at få til at hænge sammen. Det har desuden været forskelligt, hvor ligetil lærernes fag har været at rette hen imod noget meningsfuldt og vedkommende for aktiviteten. Foruden faget har kravene fra bekendtgørelser på de forskellige årgange været en større udfordring for nogle at passe ind i aktiviteterne end for andre. Eksempelvis er der strengere krav til 3. g fag end til 1. g fag der er simpelthen mere der skal nås og dermed mindre fleksibilitet i relation til de nye tiltag, som dette projekt ligger op til. 18

19 Juni 2010 Eleverne motiveres Alle lærere har imidlertid haft positive oplevelser af at have deres elever med på besøg på UCN. En lærer fortæller: Jeg har aldrig før lavet noget, hvor der har været så mange positive tilbagemeldinger [fra elevernes side]. Projektgruppedeltagerne oplever, at det er motiverende for eleverne at gøre teori til praktik, og de vil gerne have UCN studerende tilknyttet i højere grad end tilfældet er nu. Lærernes oplevelser er, at gymnasieeleverne går fra besøget med fornyet motivation og interesse også for gymnasiefagene - ligesom de fortæller positivt om forløbet hjemme på skolen til andre elever. Den nye motivation er berigende for lærerne også, da det giver fornyet energi i klassen i tiden efter besøget. Der er enighed blandt lærerne om, at besøgene ikke skal have karakter af hvervekampagner, men skal hjælpe eleverne til afklaring og bedre forståelse af, hvad man arbejder med og hvorfor i professionsuddannelserne. Dette ser som nævnt ovenfor ud til at lykkedes i rimelig stort omfang. I tillæg hertil oplever lærergruppen, at der også dem indbyrdes er et læringspotentiale, der er af stor værdi. Projektet ser således ud til at berige alle involverede parter på flere måder. Ene positive tilbagemeldinger og meget rosende ord fra elevernes side ser ud til at vise, at projektgruppedeltagernes anstrengelser og overvindelse af strukturelle barrierer har været umagen værd. 19

20 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Spørgsmål der skal medtænkes i det videre projektforløb Integration af aktiviteterne i hverdagen hvordan organiseres og implementeres det, så det kan blive en del af de daglige undervisningsaktiviteter i UCN? Institutionalisering hvordan skabe det som kendte aktiviteter, der indgår sammen med andre undervisningsopgaver? Herunder at fundere en ledelsesmæssig opbakning og forankring. Hvordan skabes det som uddannelsesopgave for UCN studerende, at være deltagere i disse aktiviteter? Hvordan anvende UCN studerende som ambassadører overfor gymnasieeleverne? Hvordan videreudvikles de igangsatte aktiviteter til et samlet idekatalog ved både at bygge videre på de indhentede erfaringer og sideløbende udvikle nye aktiviteter? Hvordan skabe en struktur og arbejdsgang, der gør det muligt at planlægge og implementere aktiviteterne i god tid? 20

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Tværprofessionel undervisning

Tværprofessionel undervisning Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Referat fra møderne i København, Aarhus, Kolding og Aalborg i uge 48 1. Velkomst og runde med præsentation af deltagerne Der var til møderne i henholdsvis

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær!

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Workshop AM:2013 kl. 10:30-11:45 Sven Skovmand Eriksen, Personalepolitiskchef Region Hovedstaden og Casper Burlin, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut Indhold

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

SIMU Center EUD og EUX med SIMU

SIMU Center EUD og EUX med SIMU EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag SIMU Center udvikler undervisningsværktøjer, som simulerer den virkelige verden. Vores produkter giver eleverne en

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere