Juni Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse erfaringer fra det første projektår. 1. CEPRA Afd. for Udvikling og innovation, UCN

Transkript

1 Juni 2010 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse erfaringer fra det første projektår. 1 CEPRA Afd. for Udvikling og innovation, UCN

2 Udarbejdelse af Evalueringsrapporten Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent i Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA Jette Bangshaab, Videncenterleder for Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering Hans Jørgen Staugård, Videncenterleder for Videncenter for professionsudvikling, VIP Afdelingen for Udvikling og Innovation, University College Nordjylland Layout Yvonne MIller Kommunikationsmedarbejder, Udvikling og Innovation, UCN Juni 2010 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse

3 Indhold Indledning 4 Flere faser 4 Midtvejsevaluering 5 Organisering af projektet 6 Metode 9 Fokus på samarbejde 10 Motivation og et tydeligt formål går hånd i hånd 10 At finde fælles meningsfulde fagligheder 10 Anvendelsesorienteret viden udmønter sig i hands on akti-viteter 11 Langtidsplanlægning er vigtig 11 Samarbejdet giver inspiration og viden 12 Fremadrettede perspektiver 13 Fokus på læringspotentialet 15 Konkrete aktiviteter 15 Super sjovt og lærerigt 16 Vi vil gerne møde de studerende 17 Positive oplevelser hos projektgruppernes deltagere 18 Eleverne motiveres 18 Spørgsmål der skal medtænkes i det videre projektforløb 20

4 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Indledning Regionsrådets uddannelsespulje i Nordjylland har i foråret 2009 bevilget midler til et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem UC Nordjylland og Aalborghus og Støvring gymnasium. Projektet benævnes: Projekt flere i uddannelse: Udvidet brobygning mellem de gymnasiale uddannelser og UC Nordjylland. Projektets mål er at indfri Region Nordjyllands målsætning om at skabe vækst på uddannelsesområdet i de videregående uddannelser indenfor ungdomsuddannelserne (gymnasium og Hf) og på UC Nordjylland. Formålet er: 1. At øge andelen af unge nordjyder, der gennemfører en gymnasial uddannelse 2. At udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser 3. At gymnasieskolerne er med til at synliggøre professionerne på UC Nordjylland og derved indirekte skabe grundlag for en markedsføring af de gymnasiale uddannelser 4. At skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne ved UC Nordjylland. 5. At øge andelen med en gymnasial baggrund i uddannelserne ved UC Nordjylland 6. At finde nye måder at skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne i UC Nordjylland 7. At opfylde målsætningen i UC Nordjyllands udviklingskontrakt for om øget tilgang til og gennemførelse af uddannelserne ved UC Nordjylland 8. At skabe øget vækst på uddannelsesområdet i Region Nordjylland. Flere faser Flere i uddannelse er et projekt, der forløber over tre faser: Første fase er fra maj 2009 juni Her er der arbejdet med etablering af projektgrupper, etablering af workshops med henblik på etablering af underviserteams, afprøvning af ideer, gennemførelse af konkrete forsøg, aktiviteter, forløb.

5 Juni 2010 Anden fase løber fra juli 2010 juni 2011 og her vil der fortsat blive arbejdet med at gennemføre allerede afprøvede aktiviteter samt på baggrund af erfaringer fra første runde at tilpasse og udvikle initiativerne og strukturen omkring disse. Desuden arbejdes her med kompetenceudvikling af projektgruppedeltagerne ud fra deltagernes egne ønsker, fremført i fase 1. Tredje fase bliver perioden juli 2011 og frem til afslutningen af projektperioden i maj Midtvejsevaluering Projektet indeholder en evalueringsdel, som varetages af CEPRA ved UC Nordjylland. Dette er således en evaluering af første fase, der retter sig mod følgende temaer: samarbejde, læringspotentiale og fortsat kompetenceudvikling. Midtvejsevalueringen retter sig mod virkninger af projektet i forhold til disse temaer. Der er sat en række evalueringsspørgsmål op i relation til de mål, der arbejdes med at indfri i projektet. Disse evalueringsspørgsmål formuleres som: > > Hvilke typer af samarbejde/netværk er der etableret? > > Hvem er involveret i samarbejdet og på hvilke måder? > > Hvilke muligheder er der i samarbejdet? > > Hvilke barrierer er der i samarbejdet? > > Hvad kræver det at fastholde samarbejdet? > > Hvad får elever og undervisere ud af samarbejdet? 5

6 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Organisering af projektet Projektet er organiseret som skitseret i figur 1 herunder, med en styregruppe, en projektleder og et antal projektgrupper (Figur 1): Styregruppe Projektleder: Susanne Munk Nielsen Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Der er dannet 6 projektgrupper inden for 6 professionsuddannelser: fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf, sygeplejerske, lærer og pædagog. Der er arbejdet på at inddrage Teknologi og Business, og det er lykkedes i slutningen af det første projektår, idet laborantuddannelsen og produktionsteknologuddannelsen fremover indgår i en projektgruppe sammen med sygeplejerskeuddannelsen. Samarbejdet i de enkelte projektgrupper er organiseret således, at der i hver projektgruppe er ca. 4 medlemmer: 1-2 undervisere fra den pågældende professionsuddannelse samt 1 underviser fra hhv. Støvring og Aalborghus Gymnasium. 6

7 Juni 2010 Fordelingen ser ud som følger i figur 2: Søjle Deltagere fra UCN Deltager + fag fra Støvring Gymnasium Sygeplejerske Annette Pedersen: Kirsten Neuschild aep@ucn.dk ne@aalborghus.dk Mia Andresen: (kemi og biologi) mia@ucn.dk Radiograf Louise Bach Jensen Jørgen Greve lbj@ucn.dk Gr@sgy.dk Merethe Juhl Hollen (fysik og matematik) mjh@ucn.dk Ergoterapeut Lisbeth Vinding Mad-sen Birgitte Tidemandlvm@ucn.dk Petersson (Tine Bieber Lunn) BT@sgy.dk Anna Marie Lassen (idræt og psykologi) aml@ucn.dk Fysioterapeut Morten Leineweber: Martin Kraglund mol@ucn.dk MK@sgy.dk (idræt og engelsk) Pædagog Jesper Munksgaard: Jette Tikjøb Olsen jsm@ucn.dk JT@sgy.dk Jørgen Birkemose Andersen: (musik og dansk) jba@ucn.dk Lærer Helle Rasmussen hlr@ Morten Peter Jensen, ucn.dk MJ@sgy.dk Michael Ahrentz mca@ (matematik og musik) ucn.dk Deltager + fag fra Aalborghus Gymnasium Marianne B. Christensen mc@aalborghus.dk (biologi og idræt) Thomas Lund Madsen tm@aalborghus.dk (matematik og fysik) Lilli Christoffersen lc@aalborghus.dk (biologi og spansk) Martin Randrup Pedersen mp@aalborghus.dk (idræt og dansk) Brian Lorenzen lo@aalborghus.dk (religion og engelsk) Inge Leth lt@aalborghus.dk (psykologi og samfundsfag) Projektgrupperne har selv organiseret deres arbejde med hensyn til, hvordan de samarbejder, hvor ofte de mødes samt hvordan de planlægger aktiviteten mv. Der har således været en græsrodstanke, hvor initiativerne skal komme fra projektgrupperne selv i stedet for via styregruppen/projektlederen. Projektgrupperne har afholdt flere møder, hvor de har diskuteret form og indhold for netop deres aktiviteter og har som følge heraf alle gennemført mindst én aktivitet. Forud for den gennemførte aktivitet er gymnasieeleverne blevet forberedt hertil gennem en specifik vinkel på undervisningen, der drejer hen i mod det, der skal ske på dagen, hvor de besøger professionsuddannelsen. Se nedenstående eksempel herpå. 7

8 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Eksempel 1: eksempel på aktivitet Søjle: Ergoterapeut Projektgruppen beslutter at lave en Ergo-uddannelsesdag på UCN, hvor gymnasieeleverne deltager i et program af en varighed på 4 timer. Det overordnede tema er apopleksi/senhjerneskade. Der laves 2 pakker, så gymnasieeleverne kan vælge alt efter hvilke valgfag, de har på gymnasiet. Pakke 1: Med udgangspunkt i fagene biologi og idræt. Pakke 2: Med udgangspunkt i faget psykologi. Forberedelse inden uddannelsesdagen: Gymnasieeleverne forbereder sig til Ergouddannelsesdagen sammen med deres underviser, således at de kommer til dagen med et grundlæggende kendskab til nervesystemets opbygning og funktion, livsstilssygdomme og kommunikation. Program for pakke 1: Kort introduktion til UCN og ergoterapeutuddannelsen, oplæg om apopleksi og de arbejdsopgaver en ergoterapeut har i forhold til denne patientgruppe, film med en apopleksipatient der fortæller, hvordan hun klarer hverdagen. Eleverne får til opgave, at tage noter under filmen, for at vurdere hvilke hverdagsopgaver patienten klarer på trods af skaden, og hvilke opgaver hun ikke klarer, øvelser i træningslejlighed. Eleverne prøver at spille apopleksipatient og skal udføre forskellige dagligdagsopgaver ligeledes prøver eleverne at hjælpe en, der spiller apopleksipatient i hverdagsopgaver. Besøg af en yngre patient med apopleksi, eleverne forbereder spørgsmål til patienten, patienten fortæller om sin hverdag, og hvorledes livet har ændret sig, og hvordan hverdagen fungerer. Opsamling og evaluering af forløbet. Program for pakke 2: Samme indhold som pakke 1, men der er et uddybet fokus på de psykiske/kognitive problematikker og på kommunikation med patienten. Data peger på, at samarbejdet aktuelt er koncentreret omkring projektgruppens medlemmer og dermed ikke endnu er udbredt til kollegaer på de respektive adresser. Fokus i første fase af projektet er som tidligere nævnt på etablering af samarbejde i projektgrupperne og gennemførelse af aktiviteter, hvorfor dette er i god tråd hermed. Den bredere involvering er mere i fokus i anden og især tredje fase af projektet. 8

9 Juni 2010 Metode CEPRA er blevet involveret i projektet pr. 1. august Alle indsamlede data, som CEPRA har stået for, er således indhentet i perioden august 2009 juni Første opgave har været at danne et overblik over de igangsatte aktiviteter, samt skabe kontakt til samtlige projektgrupper, med henblik på fortsat samarbejde omkring indsamling af data til evalueringen. Det er afgørende med en god kontakt ind i projektgrupperne for at være informeret om hvilke aktiviteter, der har været, samt hvilke der kommer i fremtiden. Der er fremsendt alt relevant, tilgængeligt, skriftligt materiale til CEPRA fra de enkelte projektgrupper. Data herfra varierer i form og indhold, men omhandler tanker i gruppen over hvilke aktiviteter, der igangsættes, plan for gennemførslen af aktiviteten, noter fra mundtlige evalueringer med eleverne samt kopier af skriftlige evalueringer. Foruden variation i form og indhold, er det ligeledes forskelligt, hvor meget data den enkelte projektgruppe har ligget inde med, og dermed har formidlet videre til os. I projektgruppen knyttet til læreruddannelsen, er der taget et andet afsæt for form og indhold i de første aktiviteter end, der er i de øvrige projektgrupper. Eksempel 2: Aktivitet læreruddannelsen I projektgruppen knyttet til læreruddannelsen er der igangsat aktiviteter, hvor projektgruppen har valgt at starte ud med en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieeleverne. Undersøgelsens formål har været at skabe grundlag for en forståelse af, hvilke forhold der gør sig gældende i forbindelse med unge menneskers tilvalg eller fravalg af læreruddannelsen. Resultaterne fra denne undersøgelse skal efterfølgende konstruktivt medtænkes i forbindelse med det videre arbejde i projektgruppen i 2. fase. Til 2. fase af projektforløbet, er der eksempelvis ideer til igangsætning af aktiviteter: a) Psykologiprojekt feltundersøgelse. Et samarbejde mellem 3. g-elever med psykologi og en gruppe af seminariestuderende b) Besøg af lærerstuderende på gymnasiet om et tema om børns kognitive udvikling og arbejdet som lærer i folkeskolen c) Studieretningsprojekt med inddragelse af matematik og dansk. Foruden projektgruppernes indsendte materiale har evalueringsgruppen selv indsamlet datamateriale via deltagelse i styregruppemøder, deltagelse i to seminarer med tilbagemeldinger fra projektgrupperne samt observationer af to gennemførte aktiviteter på henholdsvis pædagoguddannelsen og fysioterapeutuddannelsen. Datamaterialet indeholder således perspektiver fra projektgrupper, elever og evaluatorer. 9

10 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Fokus på samarbejde Et af de store temaer i projektet er samarbejdsdimensionen. Midtvejsevalueringen her vil forsøge at samle op på, hvad der henholdsvis fungerer godt og mindre godt ud fra de første erfaringer, der er gjort på området. Motivation og et tydeligt formål går hånd i hånd Det er tydeligt, at samarbejdet er drevet af motivationen fra gruppemedlemmernes side. Mange af projektgruppedeltagerne fortæller om, at når der er god energi og deltagerne selv har valgt at medvirke i projektet, fordi man brænder for det, så kan det virkelig mærkes. Desuden er det væsentligt, at alle medlemmerne af gruppen kan se formålet med at deltage i projektet og synes, at der er noget værdi i det: Samarbejdet afhænger af, at man kan se formålet med at indgå i dette, fortæller en. Når motivation og et tydeligt formål går hånd i hånd, fungerer samarbejdet godt og kan give et inspireren-de fokus og bredere perspektiv underviserne imellem, når de arbejder med deres faglige områder. Der er hermed noget at hente hos hinanden som professionelle, men der er ifølge udsagn fra såvel undervisere, lærere og elever bestemt også noget at hente for eleverne. Når der samarbejdes om udvikling af fælles aktiviteter giver det således inspiration på flere planer. At finde fælles meningsfulde fagligheder Noget af det der går igen i tilbagemeldingerne er, at det er vigtigt for samarbejdet, at man finder en fælles faglighed. Denne er ifølge projektgruppedeltagerne af stor betydning for, hvorvidt projektet giver mening for alle involverede parter. Alle parter skal have dette projekt til at give mening ind i deres hverdag, forstået på den måde, at gymnasielærerne skal kunne se et fag-fagligt formål med aktiviteten, som kan passe i forhold til den undervisning de ifølge bekendtgørelser skal give deres elever i det fag, de har dem i. Desuden skal underviserne fra UCN kunne se et fagligt formål med projektet, da det ellers ikke giver mening at anvende megen tid på det. Uden det fælles faglige formål vil projektet ikke være bæredygtigt efter projektperiodens udløb. Samarbejdet kører således bedst, hvis der er et fælles fagligt mål og en god sammenhæng mellem begge uddannelsers pensum. Denne fælles faglighed og fælles mål behøver ikke være givet på forhånd, men kan netop opstå af dette samarbejde. Flere af gymnasielærerne har eksempelvis fundet relevant litteratur fra den pågældende professionsuddannelses pensumliste, som de har taget uddrag af og anvendt i undervisningen, som forberedelse til det fælles arrangement. Dette har der været gode erfaringer med. 10

11 Juni 2010 Foruden fællesheden, som ovenstående viser er vigtigt at finde i samarbejdet, så er forskelligheden ligeledes betydningsfuld for samarbejdet. En fortæller direkte Forskellighed i undervisergruppen fremmer samarbejdet giver inspiration. Der skal således også noget nyt og anderledes til for gensidigt at pirre kreativiteten i projektgrupperne. Anvendelsesorienteret viden udmønter sig i hands on aktiviteter Mange af projektgrupperne har arbejdet med hands on opgaver, som indhold på dagen for eleverne. Det vil sige, at de har haft konkrete øvelser og/eller cases som udgangspunkt for dagen. Eksempel 3: Eksempel på hands on > > Søjle: Pædagog > > Med udgangspunkt i gymnasiefagene: Dansk og religion > > Tema: Værdier, autoritet og opdragelse. Udgangspunktet er en studiedag på pædagoguddannelsen med problemorienteret gruppearbejde på baggrund af cases under temaet: værdier, autoritet og opdragelse. Eleverne fra gymnasiet arbejder med forberedende forløb i dansk og religion. De pædagogstuderende fra UCN forbereder sig på en teoretisk vejlederrolle. På temadagen mødes elever fra gymnasiet og studerende fra UCN og diskuterer en række nye cases, hvor de forholder sig til dilemmaer inden for temaet med udgangspunkt i den foregående undervisning. Elever og studerende udarbejder derefter i grupper en række case mapper med spørgsmål og teksthenvisninger til fremtidigt brug på uddannelsesinstitutionerne. Dette meget konkrete udgangspunkt har fungeret rigtig godt og fremmet samarbejdet i projektgruppen. Det har været let for alle parter at forholde sig til projektet og motivationen har været høj, hvorfor en konklusion må være, at anvendelsesorienteret viden er meningsfuld i dette projekt, og gør det let at samarbejde omkring udvikling af fælles aktiviteter. Langtidsplanlægning er vigtig Det har vist sig i dette projekt, at der er en del logistiske problematikker, når undervisere fra 3 forskellige institutioner skal mødes. Det har derfor ikke været problemfrit at få planlagt møder og aktiviteter, når alt skal gå op i en højere enhed af skemaer, der skal passe sammen. En fortæller: Det er meningsfyldt at samarbejde, 11

12 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår men med større logistiske problemer. Denne logistiske problematik har været en barriere i projektet i den forstand, at det har givet en del frustrationer blandt projektdeltagerne samt forsinket arbejdsprocessen en del for nogle grupper. Eksempelvis har projektgruppen knyttet til læreruddannelsen i forhold til ønsket om at afvikle en konkret aktivitet, der inddrager lærerstuderende erfaret, at det viste sig vanskeligt at finde frivillige studerende fra seminaret. Det skyldtes dels tidspunktet, hvor det viste sig, at der ikke var mange studerende på seminaret, og dels var det en meget travl periode for de lærerstuderende, hvor de i forvejen havde mange jern i ilden. Aktiviteten måtte derfor udsættes til 2. fase af projektet, hvor der er bedre mulighed for at tilrettelægge forløbet og lave et opsøgende arbejde blandt de lærerstuderende. Andre fortæller: Det er svært at få logistikken til at gå op, og hermed menes netop at få skemaer til at passe sammen, så der er muligt for projektgruppen at mødes alle sammen. Det kræver derfor planlægning i god tid, for at overkomme disse barrierer. Her er erfaringen, at planlægning af møder mv. allerede inden skoleårets start (og dermed inden skemalægning) klart er en fordel for at sikre, at tiden ikke løber fra grupperne, mens der arbejdes på at finde egnede mødedatoer. Dette gælder ligeledes, når studerende fra professionsuddannelserne skal inddrages og mødes med elever fra gymnasierne. Strukturelle forskelle kan således hurtigt blive en barriere for samarbejdet. Rent overordnet har der fra erfaringerne med arbejdet i 2009/2010 været et ønske om, at der fremadrettet er en tydeligere ledelsesmæssig udmelding om datoer for temadage og lignende i god tid. Igen er det logistikken og planlægningen, der kan være vanskelig, hvis datoer meldes sent ud. En siger eksempelvis: Datoer for seminarer skal meldes ud i god tid. og en anden siger: Det er vigtigt at møder planlægges på dage, hvor der ikke foregår andre større arrangementer. Der er i projektgrupperne således et ønske om at undgå de strukturelle barrierer, der ligger i dette system, i forhold til fleksibilitet til at rykke rundt på andre planer. Datoer for seminarer skal derfor meldes ud inden skemaet lægges for det kommende år, hvilket også allerede er sket for skoleåret 2010/2011. Samarbejdet giver inspiration og viden UCN får overordnet det ud af samarbejdet, at en flok gymnasieelever øger deres viden om professionsuddannelserne og dermed kan have disse med i overvejelserne, når der træffes uddannelsesvalg. Måske giver det flere studerende? Eller måske resulterer det i mindre frafald grundet de unge menneskers øgede viden om, hvad de går ind til? Måske ingen af delene - det vil vi muligvis kunne sige noget mere om ved slutevalueringen af dette projekt. Midtvejsevalueringen her viser imidlertid, at samarbejdet om dette projekt i hvert fald giver flere gymnasieelever mulighed for at få en dybere og anderledes indsigt i nogle af de professionsuddannelser, UCN tilbyder. Der er desuden en masse læring i samarbejdet. Lærerne på gymnasierne udtryk- 12

13 Juni 2010 ker, at både de selv og eleverne får meget ud af samarbejdet, ligesom UCN-underviserne tilsvarende synes, de gør. Til lærerne/underviserne er der den inspiration, det giver at samarbejde med nye andre lærere indenfor anderledes fagområder, som giver mere viden generelt samt nye input til den daglige undervisning. Samtidig oplever gymnasielærerne, at deres elever i forbindelse med projektet får ny energi i faget og dermed øget motivation. Dette opleves både op til besøget, hvor der arbejdes med specifikt stof i relation til besøgets indhold og fokus, og også efterfølgende, hvor eleverne har haft gode oplevelser og set konkrete anvendelsesmuligheder for det fag, de arbejder med på gymnasiet. Eleverne får hermed via samarbejdet mere viden om, hvad eksempelvis faget fysik, idræt eller psykologi kan bruges til i en profession som fysioterapeut, pædagog eller sygeplejerske. Elevernes øgede motivation er til glæde for både lærere og elever. Desuden kan samarbejdet være med til at give eleverne afklaring af, hvad de kunne tænke sig at uddanne sig til efter gymnasiet. Via øget viden bliver det lettere at træffe et kvalificeret til- eller fravalg af en given uddannelsesretning. Det er et fremtidigt ønske, at kunne inddrage de studerende fra professionsuddannelserne i højere grad end det indtil nu er forekommet i projektet. Dette er et ønske fra lærerne og i høj grad fra gymnasieeleverne, som efterlyser, at møde flere af de studerende, der går på de professionsuddannelser, som gymnasieeleverne besøger. Ved inddragelse af UCN studerende i de kommende års arbejde med projektet, vil der formegentlig således også være et udbytte for de studerende på UCN af at indgå i et sådant samarbejde. Fremadrettede perspektiver Så længe projektet kører, kræver det fortsat motivation hos alle projektgruppernes deltagere samt god og rettidig planlægning af møder og indsatser, for at fastholde samarbejdet. På længere sigt efter projektet afslutning - vil det kræve, at der ligger et koncept/ idékatalog, som er velafprøvet, interessant og anvendeligt for alle parter, nemt at gå til og som kan justeres og ændres efter behov. Det vil ifølge projektdeltagerne være lettere at fortsætte efter projektperiodens afslutning, hvis der ligger korte projektbeskrivelser af formål, form og indhold af de igangsatte aktiviteter, som andre så kan tage og bruge til inspiration. Desuden skal der på forskellig vis være skabt så meget positiv opmærksomhed om projektet, at andre tænker: Det må vi simpelthen også prøve. Tordenskjolds soldater vil altid være dem, der fører an, men hvis projektet skal være bæredygtigt fremover, skal der også være andre, der går med. En ledelsesmæssig (økonomisk) prioritering kan blive nødvendig afhængig af ressourceforbruget. Det gælder måske især på UCN, da det er gymnasielærernes umiddelbare indtryk, at konceptet godt ville kunne implementeres i deres hverdag uden ekstra omkostninger. Som projektet aktuelt kører, lægger undervisere fra UCN en del tid i forberedelse og gennemførelse af besøgsdagen 13

14 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår det tidsmæssige ressourceforbrug, der går hertil, kan ikke uden videre lægges ind under deres nuværende opgavevaretagelse. Der kan i den kommende projektperiode derfor med fordel arbejdes på i højere grad at involvere studerende fra UCN, således at afholdelse af disse fælles arrangementer mellem gymnasier og UCN kunne henregnes som en læringsaktivitet for begge parter, og dermed være en del af uddannelsernes pensum for de studerende. 14

15 Juni 2010 Fokus på læringspotentialet Det andet store tema for evalueringen er læringspotentialet. Spørgsmålet er, om de involverede parter får noget ud af at deltage i projektet - og i givet fald hvad? Konkrete aktiviteter For de gennemførte aktiviteter på de forskellige uddannelser, er der en række fællestræk. Det viser sig, at de fleste igangsatte og afprøvede forløb på den ene eller anden måde har indeholdt følgende elementer: Korte præsentationer af uddannelserne Taget udgangspunkt i en konkret case fra det virkelige liv En forberedende periode for gymnasieeleverne i undervisningen på gymnasiet inden besøget Et fokus på praktiske aktiviteter, der fremstiller nogle af professionernes arbejdsområder, arbejdsmetoder og tilgange Korte teoretiske oplæg som har haft sammenhæng til den forberedelse, der er arbejdet med på gymnasiet Gruppediskussioner Praktiske øvelser, hvor gymnasieeleverne har været aktive En høj grad af deltageraktivitet Praktiske øvelser med Hands on Et omfang af en halv eller hel studiedag Selvom det konkrete faglige indhold har været forskelligt, er der således fundet en form med nogle indholdselementer, som lader til at give mening og virke rigtig godt. 15

16 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Eksempel 4: 3 eksempler på en form med sammenfaldende indholdselementer > > Søjle: Fysioterapeut > > Med udgangspunkt i gymnasiefaget idræt > > Temadag på fysioterapeutuddannelsen 6 timer Indhold: Forberedelse inden temadagen, præsentation af case og fysioterapeut, løbestilsanalyse, ultralydsscanning af knæ, manuel undersøgelse af knæ (eleverne øver sig på hinanden), opsamling, evaluering af dagen. > > Søjle: Radiograf > > Med udgangspunkt i gymnasiefagene fysik og matematik > > Temadag på radiografuddannelsen 4 timer Indhold: Forberedelse inden temadagen, præsentation af hvad en radiograf laver herunder billede smagsprøver, video af arbejdet som radiograf. Modaliteter og teknik. Præsentation af hver modalitet via billeder, film af MR, CT og UL. Ultralydsscanning demonstreres live. Røntgen og ioniserende stråling, stråleskader, sikkerhed, dosismålinger. Spørgsmål og afslutning. > > Søjle: Sygeplejerske > > Med udgangspunkt i gymnasiefagene kemi og biologi > > Temadag på sygeplejerskeuddannelsen 7 timer Indhold: Velkomst, hjertets anatomi, dissektion af hjerter, introduktion til to cases, oplæg om lungernes opbygning og KOL, løb op ad trappen, bearbejdning af cases, rollespil, evaluering og afslutning Super sjovt og lærerigt Når der ovenfor skrives, at de elementer der går igen i aktiviteterne lader til at virke rigtig godt, så er dette baseret på de tilbagemeldinger, der har været fra eleverne herom. Samlet set synes gymnasieeleverne, at informationerne serveres på en spændende måde, at det er godt med mange praktiske opgaver og på den måde er det spændende selv at være aktiv og blive inddraget. En elev siger: Det var en god dag, og jeg lærte en masse på en sjovere måde end at bare sidde og høre om det. Måden viden serveres på er hermed af betydning for elevernes oplevelse af dagen. Det er spændende, at det er anderledes end det, de plejer og de lader til selv at synes, at de lærer mere på denne aktive deltagende måde, end ved ude- 16

17 Juni 2010 lukkende at høre om det. På denne vis har alle projektgrupperne ramt plet med deres tilrettelæggelse af aktiviteterne, eftersom alle på den ene eller anden måde har inddraget eleverne aktivt. Overordnet er indtrykket fra de skriftlige tilbagemeldinger fra elever og lærere samt fra de to observationer foretaget af evalueringsgruppen således, at der har været et godt indhold og udbytte af dagen, og at det har været en god og lærerig dag. Gymnasieeleverne synes, at forløbene hænger godt sammen, forstået på den måde, at forberedelserne hjemme på gymnasierne har været i god tråd med de afholdte aktiviteter på uddannelserne. En elev fortæller: Super sjovt og lærerigt - og det var især godt, at der var en kombination af både praktiske og teoretiske øvelser. En anden siger Ja, det var rigtig spændende og kan sagtens kobles til teorierne. Det har dermed givet god mening for eleverne først at arbejde teoretisk med stoffet for herefter at prøve det af i praksis. Projektgrupperne har efter elevernes udsagn således været gode til at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem stoffet på såvel gymnasiet som UCN. Vi vil gerne møde de studerende Det har været varierende, hvordan dagen i detaljer har været planlagt. En projektgruppe har inddraget UCN studerende i aktiviteten, mens andre gymnasieelever godt kunne have ønsket sig, at der også havde været det ved deres arrangement. Nogle elever siger Vi vil gerne møde studerende og have indlæg fra dem.. Dette ønske er vigtigt at være opmærksom på fremover, men vi ved samtidig, at der har været en del logistiske udfordringer for projektgrupperne i de tilfælde, hvor der har været studerende involveret. Desuden har nogle elever også oplevet en ringe motivation og deltagelse hos enkelte studerende, mens andre modsat havde en rigtig positiv og god oplevelse. Motivationen kan således ikke garanteres i samme grad, som når det udelukkende er undervisere, der deltager, men til gengæld har det været meget inspirerende for eleverne, der hvor det har fungeret godt hvilket efter elevernes udsagn var i langt de fleste tilfælde. Så gode ambassadører fra professionsuddannelserne i form af motiverede og inspirerende studerende kan være et stort aktiv i de aktiviteter, der igangsættes for gymnasieleverne i dette projekt. Langt de fleste gymnasieelever fortæller, at de har fået viden om uddannelser, de ikke kendte meget til, hvilket netop er et af formålene med projektet at skabe øget viden og afklaring omkring uddannelsesønsker. Enkelte elever udtaler ligefrem efter besøget: Jeg vil gerne læse her, mens andre har fået afklaret, at det ikke var det, de ville. Uanset om gymnasieleverne er til den ene eller anden beslutning, så kan øget afklaring af uddannelsesretning betragtes som et væsentligt aspekt i projektet. 17

18 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Der har ved alle besøg været en positiv stemning og både lærere fra gymnasier samt undervisere ved UCN oplever, at gymnasieeleverne er bidragende og aktive. Der er generel enighed om, at der har været en livlig dialog på dagen, hvor eleverne har været meget interesserede. Eleverne synes, det er spændende og sjovt at arbejde med stoffet på andre måder, end de er vant til, ligesom det er rart at bruge tid på disse besøg, som kan perspektivere undervisningen på gymnasiet. En elev siger herom: Virkelig godt. Jeg fik utrolig meget ud af dagen. En af de oplevelser som man fortæller om til sine venner og familie. Helt klart noget som andre også kunne have gavn af. På baggrund heraf lader det til, at den cocktail af elementer, der er blandet i besøgene samt forberedelserne hertil har været det, der skulle til for at motivere eleverne til helhjertet at gå ind i disse aktiviteter. Faktisk siger mange elever, at de godt kunne ønske sig, at de aktiviteter, der har været halvdags, havde været længere. De siger, at der var så meget spændende, som de gerne ville have haft mere tid til. Samlet set er der kun ros og enkelte forbedringsforslag, men ingen negativ kritik af dagen fra gymnasieelevernes side. Hensigten med at skabe en sjov og lærerig dag for eleverne, der udvider deres horisont inden for et givent fagområde, ser ud til at være lykkedes. Hertil kommer at besøgene for nogles vedkommende har virket afklarende i forhold til uddannelsesvalg, hvilket er spændende at høre. Positive oplevelser hos projektgruppernes deltagere Undervisernes oplevelser - gælder både gymnasielærere og UCN-lærere - af samarbejdet og forløbene er generelt set meget positive. Lærergrupperne er glade for at være involveret i samarbejdet. De giver hinanden ros og er opsat på det videre samarbejde. De er enige om, at det er nemt at samarbejde om Hands on opgaver, hvor mere dialogbaseret aktivitet mellem gymnasieelever og UCN studerende, som nævnt ovenfor, kan være sværere at få til at hænge sammen. Det har desuden været forskelligt, hvor ligetil lærernes fag har været at rette hen imod noget meningsfuldt og vedkommende for aktiviteten. Foruden faget har kravene fra bekendtgørelser på de forskellige årgange været en større udfordring for nogle at passe ind i aktiviteterne end for andre. Eksempelvis er der strengere krav til 3. g fag end til 1. g fag der er simpelthen mere der skal nås og dermed mindre fleksibilitet i relation til de nye tiltag, som dette projekt ligger op til. 18

19 Juni 2010 Eleverne motiveres Alle lærere har imidlertid haft positive oplevelser af at have deres elever med på besøg på UCN. En lærer fortæller: Jeg har aldrig før lavet noget, hvor der har været så mange positive tilbagemeldinger [fra elevernes side]. Projektgruppedeltagerne oplever, at det er motiverende for eleverne at gøre teori til praktik, og de vil gerne have UCN studerende tilknyttet i højere grad end tilfældet er nu. Lærernes oplevelser er, at gymnasieeleverne går fra besøget med fornyet motivation og interesse også for gymnasiefagene - ligesom de fortæller positivt om forløbet hjemme på skolen til andre elever. Den nye motivation er berigende for lærerne også, da det giver fornyet energi i klassen i tiden efter besøget. Der er enighed blandt lærerne om, at besøgene ikke skal have karakter af hvervekampagner, men skal hjælpe eleverne til afklaring og bedre forståelse af, hvad man arbejder med og hvorfor i professionsuddannelserne. Dette ser som nævnt ovenfor ud til at lykkedes i rimelig stort omfang. I tillæg hertil oplever lærergruppen, at der også dem indbyrdes er et læringspotentiale, der er af stor værdi. Projektet ser således ud til at berige alle involverede parter på flere måder. Ene positive tilbagemeldinger og meget rosende ord fra elevernes side ser ud til at vise, at projektgruppedeltagernes anstrengelser og overvindelse af strukturelle barrierer har været umagen værd. 19

20 Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse - erfaringer fra det første projektår Spørgsmål der skal medtænkes i det videre projektforløb Integration af aktiviteterne i hverdagen hvordan organiseres og implementeres det, så det kan blive en del af de daglige undervisningsaktiviteter i UCN? Institutionalisering hvordan skabe det som kendte aktiviteter, der indgår sammen med andre undervisningsopgaver? Herunder at fundere en ledelsesmæssig opbakning og forankring. Hvordan skabes det som uddannelsesopgave for UCN studerende, at være deltagere i disse aktiviteter? Hvordan anvende UCN studerende som ambassadører overfor gymnasieeleverne? Hvordan videreudvikles de igangsatte aktiviteter til et samlet idekatalog ved både at bygge videre på de indhentede erfaringer og sideløbende udvikle nye aktiviteter? Hvordan skabe en struktur og arbejdsgang, der gør det muligt at planlægge og implementere aktiviteterne i god tid? 20