Svanemærkning af Udemøbler og Legeredskaber

Transkript

1 Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaber Version marts juni 2015 Nordisk Mijømærkning

2 Indhod Hvad er et Svanemærket udemøbe/egeredskab? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 4 Hvordan søger man? 4 Hvad kræves der for at bive Svanemærket? 5 1 Materiaesammensætning 6 2 Mijøkrav Massivt træ, pi og bambus Pader af træ, pi og bambus Kemiske produkter og materiaer Træbeskyttese Overfadebehanding af træ og træbaserede pader Vedigehodesesprodukter ti træ Meta Past og gummi Krav ti Forbrugeropysninger, affadshåndtering og retursystem 20 3 Kvaitets- og myndighedskrav Funktionskrav Kvaitets- og myndighedskrav 22 Markedsføring 24 Svanemærkets udformning 24 Efterkontro 24 Hvor ænge gæder icensen? 25 Nye kriterier 25 Biag 1 Biag 2 Testning og kontro Skemaer ti erkæringer Udemøber og Legeredskaber 073, version 3.2, 15. november 2012 Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Koegievej 6 DK-2920 Charottenund Teefon Fax E-post: [email protected] Sverige Mijömärkning Sverige AB SE Stockhom Teefon Fax E-post: [email protected] Norge Mijømerking Henrik Ibsens gate 20 NO-0255 Oso Teefon Fax E-post: [email protected] Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN Hesingfors Teefon Fax E-post: [email protected] Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon Fax E-post: [email protected] Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.

3 Hvad er et Svanemærket udemøbe/ egeredskab? Hensigten med kriterierne er at sikre en av mijøbeastning ved produktion og anvendese af udemøber og egeredskaber. Mijøkravene er avet ud fra et ivscykusperspektiv og er udformede for at sikre ie mijøpåvirkning under produktion, anvendese og i affadsfasen. Der er derfor hovedsagig stiet krav ti føgende: a) Trævarer fra bæredygtigt skovbrug. b) Anvendese af genanvendt past- og metaråvarer, samt konstruktion for genanvendese af past og meta. c) Anvendese af mindre mijøbeastende kemikaier. d) Gode funktionsegenskaber (sikkerhed, styrke og stabiitet). Med det Svanemærkede produkt ska der føge information om, hvordan produktet ska vedigehodes og anbefaing af vedigehodesesprodukter. Informationen ska samtidig indehode instruktioner om, hvordan produktet ska håndteres når det er udtjent. Hvorfor væge Svanemærkning? Licenshaveren ska anvende varemærket Svanen i sin markedsføring. Svanemærket nyder meget stor anerkendese og troværdighed inden for Norden. Svanemærket er en omkostningseffektiv og enke måde at kommunikere mijøarbejde og mijøengagement ti kunder og everandører. En mere mijøtipasset drift forbereder virksomheden på fremtidige mijøkrav fra myndighederne. Mijøspørgsmå er kompekse og det kan tage ang tid at sætte sig ind i specifikke spørgsmå. Svanemærkningen kan ses som en guide ti dette arbejde. Svanemærkningen indehoder ikke kun mijøkrav, men også kvaitetskrav eftersom mijø og kvaitet ofte går hånd i hånd. Det betyder, at en Svaneicens også kan ses som et kvaitetsstempe. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

4 Hvad kan Svanemærkes? Mijømærkning indenfor denne produktgruppe omfatter udemøber (havemøber) og ege- og parkredskaber. Med udemøber menes stoe, borde, ænestoe, bænke og sofaer. Med egeredskaber menes b.a. gynger, rutchebaner, egehuse og andet udendørs egeudstyr. Produktgruppen omfatter egeredskaber ti privat brug og ti offentige egepadser både konventionee og naturegepadser. Med parkredskaber menes stakit, bomsterkasser, fagstænger, papirkurve og udemøber som står udenfor permanent. Udemøber som indehoder fyd eer tekstier omfattes ikke af produktgruppen. Hægesofaer og hængekøjer omfattes heer ikke af produkt gruppen. Fad underag ti egeredskaber, cyker og egetøj ti udendørs brug omfattes heer ikke af produktgruppen. Hvordan søger man? Både producenter, importører, grossister og forhandere kan søge om icens. For at et produkt kan bive Svanemærket, ska samtige generee krav samt reevante produktspecifikke krav være opfydt. Hvert krav er markeret med bokstavet K (krav) og et nummer. Ae informationer som sendes ti Nordisk Mijømærkning biver behandet fortro igt. Undereverandører kan sende dokumentation direkte ti Nordisk Mijømærkning, hvor opysningerne også vi bive behandet fortroigt også for ansøger. Symboer i teksten For hvert krav er det beskrevet, hvordan kravet ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer, der anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Send med Kravet kontroeres på stedet ; Send med rutine i mijø- og kvaitetssikringen Hvis kravet kræver en forkaring (f.eks. fodnoter), skrives disse direkte efter kravet, med kursiv tekst (forkarende tekst). Ansøgning Ansøgningen om nordisk icens sendes ti Nordisk Mijømærkning i eget and og er gydig for behanding i 12 måneder. Ansøgnignen kan behandes af et andet af Nordisk Mijømærknings nationae kontorer efter aftae. Besked om dette gives ti ansøger. Virksomheder udenfor Norden ska ansøge hos Nordisk Mijømærkning i det nordiske and, hvor produkterne hovedsageigt ska markedsføres. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

5 Ansøgningen består af et ansøgningsskema (søknadsformuar) og dokumentation, der viser at kravene opfydes (hviken dokumentation som kræves er specificeret i kravene). På ansøgningsskemaet ska det opyses i hvike nordiske ande de aktuee produkter sæges og estimeret omsætning ska fremgå. Der kan findes yderigere opysninger og hjæp vedrørende ansøgningen. Gå ind på det pågædende ands hjemmeside for at få opysninger. Sag i Norden Den udstedte icens gæder for hee Norden. I icensbeviset biver produkterne opført per and i henhod ti de opysninger angivet i ansøgningsskemaet om hvor de sæges. Produkterne vi fremkomme på Nordisk Mijømærknings hjemmeside(r). Licenshaveren er forpigtet ti at informere Nordisk Mijømærkning om eventuee ændringer mht. hvor produkterne sæges. Hvis et produkt ska sæges i andre nordiske ande end der som udgangspunkt er angivet på icensbeviset, ska icenshaveren skriftigt informere og eventuet indsende nødvendigt dokumentation ti Nordisk Mijømærking i det and, hvor den nordiske icens bev udstedt. Kontro på stedet Inden der beviges icens, kontroerer Nordisk Mijømærkning på stedet, at kravene opfydes. Ved kontroen ska man kunne fremvise materiae for beregninger, origina indsendt attest, måeprotoko, indkøbsstatistik og ignende som støtter kravene. Omkostninger Der beregnes en ansøgningsafgift i forbindese med, at virksomheden søger icens. Ud over dette beregnes der en årsafgift baseret på det Svanemærkede produkts omsætning. Spørgsmå Ved spørgsmå kontaktes Nordisk Mijømærkning, se adresse på side 2. Hvad kræves der for at bive Svanemærket? For at få en Svaneicens ska ae krav opfydes. For produktgruppen udstedes en nordisk icens. Føgende dokumentation ska derfor vedægges ansøgningen: Produktbad på ae aktuee sprog. Dokumentation som viser at nationae reger, ove og eventuee brancheaftaer om retursystem for embaage føges. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

6 1 Materiaesammensætning Kravet opfydes? Ved produktion af mange produkttyper med forskeig sammensætning kan materiaer som indgår godkendes efter en producentspecifik materiaeiste. For hvert enket produkt må der samtidig udarbejdes en beregning, der sikrer at ae krav opfydes. Enkete krav kan dokumenteres på årsbasis på fabriksniveau. For eksempe kan en udemøbeproducent dokumentere kravet ti træ fra certificeret skovbrug (K4) baseret på andeen fordet på års forbrug for det Svanemærkede produkt/produkter. Føgende krav kan dokumenters på årsbasis: K2, K4, K8, K9, K10, K11 og K23. Tabe 1 giver en oversigt over materiaer og i hvike krav der ska dokumenteres. Tabe 1 Oversigt over materiaer og i hvike krav der ska dokumenteres Materiae Niveau Krav Skema Mængder Reevant Træ Generee K2 K4 2a-2c Træbaserede pader Generee (mere end 5 vægt-%) K5-K8 3 Mere end 10 vægt-% K9 K11 2a-2c og 5 Kemiske produkter Generee K12-K16 3 Træbeskyttese Generee K17 3 Overfade behanding af træ og træbaserede pader Vedige hodeses produkter ti træ Ikke permanent udenfor K18 3 Permanent udenfor K19 3 Generet K20 3 Generet K21 3 Meta Generee K22 6 Overfade behanding af meta Mere end 50 vægt-% K23 6 Generet K24-K25 3 og 6 Past Generee K26-K29 3 og 7 Mere end 10 vægt-% K30 7 Øvrige krav K31-K43 8 K1 Udemøbets og egeredskabets sammensætning Ansøger ska redegøre for, hvike materiaer produktet er sammensat af. Angiv vægten i kio for de enkete materiaer. Små detajer som f.eks. skruer, besag og hængser behøver ikke vejes. Opsti en oversigt over de forskeige materiaer og deres everandører. Anvend tabe 1 for at få et overbik over, hvike krav der er reevante. Forskeige materiaer som der ikke sties krav ti (f.eks. sten og keramik) må ikke udgøre mere end 5 vægt-% af produktet. Sammenagt må maksimat 10 vægt-% af produktet udgøres af materiaer, der ikke sties krav ti. ( Udfyd tabe 1 og skema 1 i biag 2 baseret på information om materiaesammensætning. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

7 2 Mijøkrav 2.1 Massivt træ, pi og bambus Kravene i kapite 2.1 omfatter træ, pi og bambus, som indgår i produktet med undtagese af små trædetajer som f.eks. kier og ignende. Andre tisvarende råvarer kan indkuderes efter forespørgse ti Nordisk Mijømærkning Kravet opfydes? K2 Oprindese og sporbarhed Dette krav gæder ae produktdee som indehoder massivt træ, pi eer bambus. Ansøger ska opgive navn (atinsk og dansk/finsk/norsk/svensk) samt geografisk oprindese (and/destat og region/provins) og everandør for de træsorter, pi- og bambusråvarer som benyttes. Licensindehaveren ska have en nedskreven procedure for bæredygtigt træråvareforsyning og et dokumenteret system for at spore råvarens oprindese. Træ-, pi- og bambusråvarer må ikke stamme fra: Beskyttede områder eer områder som behandes i en officie procedure med henbik på at bive udpeget ti beskyttet status. Områder med uafkaret ejerskab eer brugsrettigheder. Uovigt fædet/høstet råvarer. Genmodificerede træer og panter. ( Navn (atinsk og dansk/finsk/norsk/svensk) samt geografisk oprindese (and/ destat og region/provins) og everandør for de træsorter, pi og bambus som benyttes. Skema 2a udfydes af træeverandører og skema 2b udfydes af producent/ansøger. Nordisk Mijømærkning kan kræve yderigere dokumentation, dersom der er usikkerhed om råvarens oprindese. ( Nedskrevede rutiner eer aftae, der beskriver hvordan kravet opfydes. Procedurerne ska indehode er opdateret iste over ae de everandører af råvarer som indgår i produkter. Skema 2b udfydes af produsent/ansøger. K3 Massivt træ - Biocider Efter fædning må træet ikke være behandet med bekæmpesesmidde kassificeret af WHO som type 1A og type 1B. Kravet gæder for behanding af træstammer efter fædning. På WHO:s hjemmeside: hazard/en findes en opgørese (The WHO recommended cassification of pesticides by hazard and guideines to cassification 209) over kassificerede bekæmpesesmider. ( Redegørese fra træeverandører over hvike bekæmpesesmider som benyttes og erkæring i henhod ti Skema 2a for hvert enket produkt. K4 Træ fra certificeret skovbrug Kravet omfatter massivt træ, amineret træ og finer. Pi og bambus er ikke omfattet. 70 vægt-% af at indkøbt træ for ae anvendte træsorter ti produktet som ska Svanemærkes, ska på årsbasis komme fra certificeret skovbrug. Certificeringen ska være udført af tredje part i henhod ti gædende skovbrugsstandard som opfyder kravene for standard og certificering, jf. Skema 2c. ( Redegørese for mængden af at indgående træ samt andeen af træ fra certificeret skovbrug på årsbasis samt beregningsgrundag. Skema 1b udfydes av producent. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

8 ( Kopi af certifikat(er) som er underskrevet og godkendt af et certifiseringsorgan. Nordisk Mijømærkning kan indkræve yderigere dokumentation for at vurdere om kravene ti standard, certificeringssystem og certificeret ande er opfydt. F.eks. kopi af certificeringsorganets godkendesesrapport, kopi af skovsstandarden inkusiv navn, adresse og teefonnummer ti organisationen som har udformet standarden samt referencer ti personer som repræsenterer parter og interessegrupper, som er inviterede ti at detage i udvikingen af skovstandarden. 2.2 Pader af træ, pi og bambus Kravene i dette kapite omfatter pader af massivt træ, amineret træ, finér (krydsfinér og paraefinér), træbaserede pader og HPL-pader (High pressure aminat). Træbaserede pader omfatter b.a. spånpader, træfiberpader, MDF-pader og OSB (Oriented Strand Board). Kravet omfatter også tisvarende produkter af pi og bambus. Andre tisvarende materiaer kan inkuderes efter forespørgse ti Nordisk Mijømærkning. Kravet omfatter kun pader som indgår med mere end 5 vægt-% i produktet. Kravet opfydes? K5 Mijømærkede pader Hvis træpaden er Svanemærket er kravene i kap. 2.2 (K6 K11) opfydt. ( Hvis træpaden er Svanemærket ska padetype, producent og icensnummer angives. K6 Kemiske produkter og tisætninger i paden (f.eks. overfadebehanding) Kemiske produkter ska overhode kravene i kap. 2.3 (K12-K16). Kravet reaterer ti de kemiske produkter med den kemiske sammensætning de har, når de tisættes pademateriaet. I dette krav gives dog en undtagese fra K13 m.h.t. ti kassificering med mijøfare (N med R50, R50/53 eer R51/53 og/eer R59). Den totae mængde indgående kemiske stoffer som kemikaieeverandøren kassificerer som mijøskadeig i henhod ti Stofdirektiv 67/548/EØF med tipasning ti REACH efter direktiv 2006/121/EF og Præparatdirektiv 1999/45/EF ae med senere ændringer og tipasninger ska være < 0,5 g/kg pademateriae. Kravet reaterer ti de kemiske produkter med den kemiske sammensætning de har, når de tisættes pademateriaet. Ammoniak i koncentration over 24 % medregnes ikke i denne mængde. ( For hvert kemisk produkt som indgår i paden kræves dokumentation fra kemikaieeverandøren i henhod ti skema 3. Padeproducenten ska redegøre for den totae mængde indgående kemiske stoffer g/kg af pademateriaet, som af kemikaieeverandøren er kassificeret som mijøskadeig. K7 Formadehyd i byggepader For pader som indehoder formadehydbaserede tisætninger, eer hvor overfadebehandingen inkuderer formadehyd, ska et af føgende to krav opfydes: 1) Indhodet af frit formadehyd ska i gennemsnit ikke være mere end 5 mg formadehyd/100 g tørstof for MDF- pader og 4 mg/100 g tørstof for ae andre pader, når dette bestemmes efter den ti enhver tid gædende version af EN-120 eer tisvarende metoder godkendt af Nordisk Mijømærking (se punkt 4.3 i biag 1). Kravet gæder pader af træ med et fugtindhod på H = 6,5 %. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

9 Hvis paderne har et andet fugtighedsindhod inden for området 3-10 % ska anayseret perforatorværdi mutipiceres med en faktor F som udedes af føgende forme: For spånpader: F = -0,133 H + 1,86 For MDF: F = -0,121 H + 1,78 2) Emissionen af formadehyd må i gennemsnit ikke overstige 0,124 mg/m 3 uft for MDF-pader og 0,07 mg/m 3 uft for ae andre pader når dette bestemmes efter den ti enhver tid gædende version af EN eer tisvarende metoder godkendt af Nordisk Mijømærking (se punkt 4.3 i biag 1). ( Anayserapport som inkuderer måemetoder, måeresutater og måefrekvens. Det ska kart fremgå hviken metode som er benyttet, hvem som har udført anaysene og at testinstitutionen er en uafhængig tredje part. K8 Oprindese og sporbarhed Dette krav gæder for ae produktdee som indehoder træ, pi, bambus eer fiberprodukter af disse. Ansøger ska opgive navn (atinsk og dansk/finsk/norsk/svensk) samt geografisk oprindese (and/destat og region/provins) og everandør for de træ- og fiberprodukter som benyttes. Træ og fiberråvarer må ikke stamme fra: Beskyttede områder eer områder som behandes i en officie procedure med henbik på at bive udpeget ti beskyttet status. Områder med uafkaret ejerskab eer brugsrettingheder. Uovigt fædet/høstet træ- og fiberråvarer. Genmodificerede trær og panter. Licenshaveren ska have en skriftig procedure som sikre sporbarhed af råvarens oprindese. Nordisk Mijømærkning kan kræve yderigere dokumentation i de tifæde, hvor der er usikkerhed om råvarens opringdese. Savsmud, spån, affadstræ, ubehandet nedrivningstømmer eer returfibre fra anden industrie virksomhed er omfattet af kravet, men ska kun opfyde sidste de af dokumentationskravet (skriftige procedurer). ( Navn (atinsk og dansk/finsk/norsk/svensk) samt geografisk oprindese (and/ destat og region/provins) og everandør for de træsorter, pi og bambus som benyttes. Dette krav gæder ikke savsmud, spån, affadstræ, ubehandet nedrivningstømmer eer returfibre fra anden industrie virksomhed. Nordisk Mijømærkning kan kræve yderigere dokumentation, dersom der er usikkerhed om råvarens oprindese. Skema 2a udfydes af everandører/producent og skema 2b udfydes af producent. ( En skriftig procedure som sikre sporbarhed af råvarens oprindese. Savsmud, spån, affadstræ, ubehandet nedrivningstømmer eer returfibre fra anden industrie virksomhed er omfattet af dette krav. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

10 2.2.1 Ved mere end 10 vægt-% træbaserede pader Kravet opfydes? K9 Certificeret træråvarer i paden Træfiberpader er ikke omfattet af kravet. Kravet omfatter massivt træ, amineret træ og finér. Minimum 50 vægt-% af at indkøbt træråvarer ti paden ska på årsbasis komme fra certificeret skovbrug. Kravet kan dokumenteres som indkøbt træråvare på årsbasis og ska være beregnet for de forskeige træsorter der anvendes. Certificeringen ska være udført af tredje part i henhod ti gædende skovbrugsstandard, som opfyder kravene for standard og certificering, jf. skema 2. Pi, bambus, savsmud, affadstræ, ikke behandet nedrivningstræ samt returfibre fra anden industrie produktion er ikke omfattet af dette krav. ( Mængde af at indgående træ samt ande (%) af certifiseret træ som indgår i den svanemærkede produktion på årsbasis. Skema 2b udfydes af producent og opysninger fra skema 2a kan benyttes. ( Beskrivese af hviket system som benyttes for at sikre sporbarhed på træet. Skema 2b kan benyttes. ( Kopi af certifikat som er underskrevet og godkendt af et certificeringsorgan. Mijømærkningsorganisationen kan kræve yderigere dokumentation for at vurdere, om kravene ti standard, certificeringssystem og certificeret ande er opfydt. F.eks. kopi af certificeringsorganets godkendesesrapport, kopi af skovsstandarden inkusiv navn, adresse og teefonnummer ti organisationen, som har udformet standarden samt referencer ti personer som repræsenterer parter og interessegrupper, som er inviterede ti at detage i udvikingen af skovstandarden. K10 Energi og råvareoprindese Kravet gæder for ae pademateriaer som er beskrevet under kapite 2.2 Pademateriaer. Kravet består af to dee. Den ene de består af en forme, hvor der ska opnås en vis pointsum ved at forskeige mijøparametre divideres med en faktor og ægges sammen. For at opfyde kravet ska pointsummen for paden overstige en grænseværdi. Den anden de af kravet består af specifikke krav/ grænseværdier ti parametrene i formen. Energiforbruget ved produktionen af den træbaserede pade ska være mindre eer ig med kravet opgivet i nedenstående tabe for eektricitetsog brændseforbrug. Tabe 2 Mijøparameter A = Træ fra certificeret bæredygtig skov (%) B = Ande genvundne råvarer (%) C = Ande fornybart brændse (%) D = Eforbrug (kwh/kg) E = Brændseforbrug (kwh/kg) Max krav Max 1 kwh/kg Max 3,4 kwh/kg Samet pointsum P beregnet med mijøparametrene fra ovenstående tabe ska beregnes med formeen nedenfor. P = A + B + C + (4 - D ) + (4 - E ) ,25 0,85 Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

11 For kravet gæder det at pointsummen: P ska vare mindst 9,5 for spånpader P ska vare mindst 8,0 for træfiber/finer samt aminerede pader Råvareoprindese For byggepader af træ premieres anvendese af træ fra certificeret bæredygtigt skovbrug. Andeen af træ fra certificeret bæredygtigt skovbrug beregnes som en årsmiddeværdi. Sekundære produkter, som spån og fis fra anden produktion, kan også indgå som certificeret eer genvunden råvare. Samme fibermængder kan ikke både være certificerede og genvundne. For byggepader som anvender sekundære træråvarer eer uorganiske råvarer præmieres anvendese af genvundne råvarer. Genvundne råvarer defineres som restprodukt fra anden industri og genvundet materiae fra udtjente produkter (postkonsument). Råvaren kan også være uden dokumentation på, at det stammer fra certificeret skovbrug eer at det er genvundet. Ande certificeret råvare og ande genvunden råvare beregnes som andeen af den totae mængde indgående råvarer. Energiforbrug (e og brændse) Kravet premierer avt energiforbrug og anvendese af fornybart brændse. Fornybart brændse defineres som brændse, som ikke er fossit (tørv defineres som fossit brændse). Energiforbruget regnes som årsgennemsnit. Energiforbruget regnet som kwh/kg pade, ska omfatte den primære padefremstiing og fremstiingen af aktuee indgående hovedråvarer. Som hovedråvare regnes råvarer som udgør mere end 5 vægt-% af den færdige pade. Energiforbruget ti fjernese af råvarer ska ikke medregnes. For padeproducenten ska energiberegningen baseres på data fra og med råvarehåndteringen (ingående transportbånd i produktionsinjen) ti og med det færdige produkt før eventue overfadebehanding. Energiforbruget ved overfadebehandig medregnes ikke. Ved fremstiing af kemiske produkter, som for eksempe im, ska energibogføringen være baseret på fremstiingen. Energiindhodet i råvarer ska ikke medtages. Undtagesesvis kan der bruges en skabeonværdi for im på 15 MJ/kg (brugsopøsning), fordet på 12 MJ/kg for brændse og 3 MJ/kg for indkøbt e (4:1). Nordisk Mijømærkning har for energi vagt enheden kwh per kg eer m 3, men det er også muigt at omregne ti MJ (1kWh = 3,6MJ). Energiindhod i forskeige brændser findes i skema 5. Hvis producenten har overskud af energi og sæger den i form af e, damp eer varme fratrækkes den sogte mængde fra brændsesforbruget. Kun det brændse, der bruges i forbindese med byggepadeproduktionen, ska medregnes. Eforbrug er e, der købes af ekstern everandør. ( Indsend beregning af P, jf. ovenstående forme. ( Træråvarer dokumenteres som i K9. ( Angiv andeen af genvundne råvarer i byggepaden og hviken type af råvarer det er. ( Angiv hvike typer brændse, der er anvendt i produktionen af paden det seneste år, og hvike brændsestyper der er fornybare. I skema 5 findes skabeonværdier for forskeige brændsestyper. Angiv hvor meget e som anvendes, samt hvor mange byggepader (kg eer m 3 ), der er produceret det seneste år. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

12 K11 Krav for udsip ti vand For pademateriae (f.eks. MDF) produceret ved vådproces ska COD-udsip ti vand 20 g COD/kg produkt (ufitret prøve). ( Anaysemetoder, se biag 1. Prøvetagningsprogram for udgående spidevand, inkusiv måemetoder, måeresutater for de 12 seneste måneder samt måefrekvens. 2.3 Kemiske produkter og materiaer Kravene omfatter ae kemiske produkter som tisættes produktet eer som bruges på fabrikken/produktionsstedet eer hos undereverandører, inkusiv overfadebehanding. Kravene gæder produkter som im, ak, bejdse, sparte, grunding, oie, sæbe, fugemasse, tætningsstoffer, farveprodukter, bindemider, pigmenter, begekemikaier og ignende. Hjæpestoffer som for eksempe smøreoie og rengøringsmider er ikke omfattet af kravene. Metaer og beægning af meta (metaisering) er undtaget fra K12 K16. Past er undtaget fra K12-16, men tisætninger i past ska opfyde K15. Kravet opfydes? K12 Mijømærket kemisk produkt Er det kemiske produkt Svanemærket? Hvis ja, Hop over kravene i K13, K14, K15 og K16. ( Navn, producent, og isensnummer ti det kjemiske produkt. K13 Kassificering af kemiske produkter Kemiske produkter som anvendes må ikke være kassificerede i henhod ti tabe 3 nedenfor. Undtageser: For kemiske produkter i træbaserede pader K6 gives en undtagese for kravet om mijøfare. Se specifikt krav for byggepader i K6. Det gives også undtagese for kassifiseringen R40 (kategori 3) for kassificerede improdukter med indhod af isocyanat og/eer formadehyd. Kemiske produkter som anvendes i højtryksaminat og som er kassificerede som sundhedsskadeige (Carc 3, Mut 3, Repr 3 i henhod ti EUs stofdirektiv 67/548/EEC). For træbeskyttese ti produkter som er permanent udenfor, er udtaget krav om mijøfare, meget giftig og giftig i dette krav. Træbeskytteser ti produkter, som ikke står permanent udenfor, og som indehoder biocider, er undtaget kravet om mijøfare. I K20 Krav ti overfadebehandingen gives en udtagese for kassificering med farekasse mijøfare. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

13 Tabe 2 Kassificering af kemiske produkter Kassificering Faresymboer og R-sætninger / Farekasser, farekategori og fareangivese EUs Stofdirektiv CLP-forordning 1272/ /548/EEC 1 Mijøfarig N med R50, R50/53 eer R51/53 og/eer R59. Meget giftig Tx (T+ i Norge) med R26, R27, R28 og/eer R39 Giftig T med R23, R24, R25, R39 og/eer R48 Mutagen Cancer fremkadende Reproduktionsskadeig T med R45 og/eer R49 (Carc 1 eer Carc 2) eer Xn med R40 (Carc 3) T med R46 (Mut 1 eer Mut 2) eer Xn med R68 (Mut 3) T med R60, R61 og/eer R33 (Repr1 eer Repr2) eer Xn med R62, R63 (Repr3) Farigt for vandmijøet Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411. EUH 059 Akut toxicitet, Kategori 1 eer 2 med H330, H310 og/eer H300 og/eer Specifik organtoxisitet- enket eksponering, kategori 1 med H370 Akut toxicitet, Kategori 2 eer 3 med H330, H331, H311 og/eer H301 og/eer Specifik organtoxisitet- enket eksponering, kategori 1 med H370, og/eer Specifik organtoxisitet-gentaget eksponering kategori 1 med H372 Carc 1A/1B/2 med H350, H350i og/ eer H351 Mut 1B/2 med H340 og/eer H341 Repr 1A/1B/2 med H360, H361 1 Kassificeringen gæder i henhod ti EU s Stofdirektiv 67/548/EEC med senere ændringer og tipasning og/eer CLP-forordning 1272/2008 med senere ændringer. Under overgangsperioden, d.v.s. frem ti 1. juni 2015, kan kassificering i henhod ti EU s Stofdirektiv eer CLP-forordningen anvendes. Efter overgangsperioden gæder kun kassificering i henhod ti CLP-forordningen (se tabe ovenfor). ( Erkæring i henhod ti skema 3 i biag 2 fra råvareproducent eer råvareeverandør. ( Sikkerhedsdatabad/produktbad iht. gædende ovgivning i ansøgerandet fx. Biag II i REACH (Forordning 1907/2006/EF). ( Er produktet Svanemærket ska navn, producent, og icensnummer ti det kemiske produkt angives. K14 Indhod af fri formadehyd i kemiske produkter Indhodet af fri formadehyd i kemiske produkter som anvendes ved produktionen af produktet må være op ti 0,2 vægt-% (2000 ppm). For improdukter i banding med hærder tiades op ti 0,2 vægt-% (2000 ppm) fri formadehyd i den færdige banding. ( Sikkerhedsdatabad/produktbad iht. gædende ovgivning i ansøgerandet fx. Biag II i REACH (Forordning 1907/2006/EF). Samt erkæring fra kemiproducent (skema 3). ( Er produktet Svanemærket ska navn, producent, og icensnummer ti det kemiske produkt angives. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

14 K15 Tisætninger i kemiske produkter Kravet gæder kemiske produkter som anvendes ved produktion af Svanemærkede Udemøber eer Legeredskaber (f.eks. træbeskyttese, overfadebehanding af træ, byggepader, im, meta og past). Undtagese: Træbeskyttese ti møber eer egeredskaber, der står permanent udenfor er undtaget dette krav. Se i stedet K19 for specifikt krav ti disse produkter. Føgende må ikke tisættes 1 det kemiske produkt eer materiaet: Haogenerede organiske forbindeser generet (inkuderet korerede poymerer). For eksempe PVC, korparafiner, fuorforbindeser, fammehæmmere og organisk begemider. Biocidet CMIT er undtaget her, og har egne grænseværdier, se nedenfor PFOA (perfuoroktansyre og sater/estere af denne) og PFOS (perfuoroktysufonat og forbindeser af denne) Biocid chorfenoer (deres sate og estere) og dimethyfumerat Indhodet af isothiazoiner i højere koncentration end 0,05 vægt-% Bandingen (3:1) af CMIT/MIT (5 choro-2-methy-4-isothiazoin-3-one Cas. Nr , 2-methy-4-isothiazoin-3-one Cas. Nr ) må ikke være højere end 0,0015 vægt-% Bisfeno A forbindeser Ftaater Aziridin og poyaziridiner Kræftfremkadende, mutagene og reproduktiosnskadeige stoffer (CRM) (kategori 1 og 2) Pigmenter og tisetningsstoffer baseret på kobber, by, bor, kreosot, tin, kadmium, kromvi og kviksøv og deres forbindeser Akyfenoer, akyfenoetoksyater eer andre akyfenoderivater 2 Indhodet af fygtige organiske forbindeser 3 må ikke være mere end 5 vægt-% i im og træbeskyttese ti produkter, der ikke står permanent udenfor Aromatindhod i de fygtige organiske forbindeser må ikke være mere end 5 vægt-% i im og træbeskyttese ti produkter, der ikke står permanent udenfor ( For hvert kemisk produkt, som indgår i udemøbet eer egeredskabet, kræves erkæring fra kemikaieeverandøren, jf. Skema 3. ( Erkæring fra producenten af udemøbet eer egeredskabet, jf. Skema 3. ( Er produktet Svanemærket ska navn, producent, og icensnummer ti det kemiske produkt angives. 1 Som tisatte stoffer regnes ae stoffer i produktet, også tisatte additiver (f.eks. pigmenter) i ingrediensene, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, som indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,01 vægt-%, 100 mg/kg), men ikke stoffer, som er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. 2 Akyfenoderivater defineres som stoffer som afspater akyfenoer ved nedbrydning. 3 Fygtige organiske opøsningsmider defineres som opøsningsmider med kogepunkt < 250 C ved 101,3 kpa (1 atm). Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

15 K15 Nanomateriaer Nanometaer, nanomineraer, nanokuforbindeser og/eer nanofuorforbindeser må ikke tisættes aktivt ti kemiske produkter, der anvendes i produktionen af Svanemærkede udemøber eer egeredskaber. Nanopartiker defineres her som mikroskopiske partiker med dimensioner mindre end 100 nm. Nanometaer er for eksempe nanosøv, nanogud og nanokobber. Spor af partiker i nanostørrese, som ikke er tisat for at opnå en specifik funktion i produktet, omfattes ikke af kravet. ( Skema 3 med erkæring om at nanomateriae ikke anvendes. ( Er produktet Svanemærket ska navn, producent, og icensnummer ti det kemiske produkt angives. 2.4 Træbeskyttese Træbeskyttesesprodukter ska overhode nedenstående krav (K17, K18 og K19) samt krav i kap. 2.3 (K13, K14 og K16). Er det hodbare træ Svanemærket? Hvis ja, spring resten af kravene i kapite 2.4 over. Kravet opfydes? K17 Hodbarhed Produktet ska have ang hodbarhed, dvs. være modstandsdygtig over for svampeangreb. Det kan imødekommes, som beskrevet nedenfor enten i form af vag af træ med naturig ang hodbarhed, konstruktiv træbeskyttese, imprægnering i forhod ti anvendesesområdet, varmebehanding eer overfadebehanding. Træ med naturig hodbarhed (hodbarhedskasse 1 eer 2 iføge EN 350-2) må ikke behandes med træbeskyttesesmidde. En af føgende hodbarhedstyper ska opfydes: Træ med naturig hodbarhed defineret som hodbarhedskasse 1 eer 2 iføge EN opfyder kravet. Konstruktiv træbeskyttese, så risikokasse 2, jf. standarden EN opnås. Imprægnering, varmebehanding eer overfadebehanding i overensstemmese med anvendesesområdet, som defineres i henhod ti risikokasserne angivet i standarden EN ( Træ med naturig hodbarhed: Beskriv træsort og hodbarhedskasse. ( Konstruktiv træbeskyttese: Beskrivese af den konstruktive træbeskyttese (jf. risikokasse 2, EN 335-1) samt indsendese af fungicidtest i henhod ti EN 113 for bioogisk prøvning for risikokasse 2 udført på produktet. Træet ska ædes med reevant metode f.eks. EN 73 eer EN 84. ( Ved imprægnering, varmebehanding eer overfadebehanding indsendes dokumentation for overhodese af risikokasse, jf. anvendesesområdet angivet i EN Samt indsendese af fungicidtest i henhod ti EN 113 for bioogisk prøvning for reevant risikokasse udført på produktet. Træet ska ædes med reevant metode f.eks. EN 73 eer EN 84. ( Hvis der anvendes Svanemærket hodbart træ angiv handesnavn, producent og icensnummer på det hodbare træ. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

16 K18 Træbeskyttese for produkter som ikke er permanent udenfor De virksomme stoffer (biocider) i produktet må ikke være potentiet bioakkumuerende, jf. føgende definition: Hvis et stof er testet for bioakkumuerbarhed på fisk i henhod ti OECD 305 A-E og dens biokoncentrationsfaktor (BCF) er > 500 anses stoffet for at være bioakkumuerbart. Hvis der ikke findes BCF-værdi anses stoffet for at være bioakkumuerbart, hvis stoffets ogk ow 4,0 i henhod ti OECD 107, 117 eer 123 Guideines for Testing of Chemicas (ISBN ) eer ignende, medmindre andet er bevist. Hvis aveste måte BCF 500 anses stoffet for ikke at være bioakkumuerbart sevom ogk ow 4,0. OECDs testanvisning 107 kan ikke anvendes for overfadeaktive stoffer, der både har fedt- og vandopøseige egenskaber. Baseret på, hvad vi ved i dag, ska det for disse stoffer være påvist med en høj grad af sikkerhed, at de og deres nedbrydningsprodukter ikke udgør nogen fare for vandevende organismer i et ængere tidsperspektiv. Edb-modeer (såsom BIOWIN) accepteres, men hvis resutaterne af modeberegninger igger tæt på grænseværdien eer Nordisk Mijømærkning har modstridende data, ska mere sikre opysninger indhentes. ( Kemikaieproducenten ska med skema 3 erkære, at kravene for de specifikke kemiske produkter opfydes for hvert kemisk produkt. K19 Træbeskyttese for produkter som er permanent udenfor (f.eks. ege- og parkredskaber) Kravet gæder produkter som egeredskaber og park- og gademøber, som er beregnet ti at stå udenfor permanent 4. Imprægnering med kasse A og M (iføge Nordisk Træbeskyttesesråds kassificering) tiades ikke, se dog undtagese for produkter i risikokkasse 4. Imprægnering af produktet ska opfyde kasse B eer AB iføge Nordisk Træbeskyttesesråds kassificering (Kasse AB modsvarer kasse NP5/HC3 og kasse B modsvarer Kasse NP3/HC3 iføge den europæiske standard EN 335 og EN 351). Se iste over godkendte produkter på Virksomme stoffer må ikke være baserede på arsen, krom, tinorganiske forbindeser eer kreosotoie. For dee af det Svanemærkede produkt, som er i risikokasse 4, tiades imprægnering med NTR-kasse A. ( Kemikaieproducenten ska med skema 3 erkære, at kravene for de specifikke kemiske produkter opfydes for hvert kemisk produkt. 4 Med permanent udenfor menes produkter der er fastforankrede i jorden eer på anden måde ikke er mobie. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

17 2.5 Overfadebehanding af træ og træbaserede pader Kravet opfydes? Kemiske produkter ti overfadebehanding af træ ska overhode nedenstående krav, samt krav i kap. 2.3 med undtagese af krav ti mijøfare kassificering i K13. Kravet gæder produkterne med den sammensætning de har, når de påføres træet. Overfadebehanding omfatter i dette kriteriedokument grunder, ak, farve/bejds, oie, voks foie og aminat. K20 Krav ti overfadebehandigen Et af føgende krav ska opfydes for overfadebehandingen: 1) Produkter ti overfadebehanding må ikke være kassificerede mijøfarige i henhod ti EU s stofdirektiv (N, med R50, R50/R53, R51/R53 og/eer R59). Eer i henhod ti CLP-forordningen (Farigt for vandmijøet Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411 og/eer EUH 059) og må maksimat indehode 7 vægt-% x virkningsgrad af fygtige organiske forbindeser. For fygtige organiske forbindeser må aromatoindhodet maksimat være 5 vægt-%. 2) Der må maksimat påføres 14g/m 2 overfade af stoffer som er kassificerede mijøfarige i henhod ti EU s stofdirektiv (N, med R50, R50/R53, R51/R53 og/eer R59) eer i henhod ti CLP-forordningen (Farigt for vandmijøet Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411 og/eer EUH 059). Ved overfadebehanding må den anvendte mængde fygtige organiske forbindeser maksimat være 35 g/m 2 overfade. For fygtige organiske forbindeser må aromatoindhodet maksimat være 5 vægt-%. Kassificeringen gæder i henhod ti EU s Stofdirektiv 67/548/EEC med senere ændringer og tipasning og/eer CLP-forordning 1272/2008 med senere ændringer. Under overgangsperioden, d.v.s. frem ti 1. juni 2015, kan kassificering i henhod ti EU s Stofdirektiv eer CLP-forordningen anvendes. Efter overgangsperioden gæder kun kassificering i henhod ti CLP-forordningen. Fygtige organiske forbindeser er defineret som forbindeser med kogepunkt < 250 C ved 101,3 kpa (1 atm). I beregningen af påføringsmængde anvendes føgende virkningsgrader (se tabe 4). Virkningsgraderne er skabeonværdier og ska tipasses. Hvis anden virkningsgrad kan påvises, kan den anvendes i stedet, hvis dette kan understøttes med dokumentation. Tabe 4 Virkningsgrader for forskeig overfadebehanding Sprøjteakering uden genvinding 50 % Sprøjteakering med genvinding 70 % Sprøjtakering, eektrostatisk 65 % Sprøjteakering, forstøvning med kokker/skiver 80 % Vaseakering 95 % Tæppeakering 95 % Vakuumakering 95 % Dypning 95 % Overrising 95 % Eksempe: Hvis produktet overfadebehandes med sprøjteakering uden genvinding må produktet ti overfadebehandingen maksimat indehode 3,5 % fygtige organiske forbindeser (7 x 50 %). ( Kemikaieproducenten ska erkære med skema 3, at kravet for de specifikke kemiske produkter opfydes for hvert kemisk produkt. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

18 ( Angive overfadebehandingsmetode. ( Hvis kravet ska dokumenteres ud fra aternativ 2, ska der indsendes opysninger ti beregning af anvendte mængder af overfadebehanding. Her angives mængde overfadebehanding per overfade (g/m 2 ). 2.6 Vedigehodesesprodukter ti træ Føgende krav gæder for vedigehodesesprodukter som producenten/everandøren anbefaer ti produkter af træ. Kravet opfydes? K21 Vedigehodesesprodukter Kemiske produkter ti vedigehodese af træ ska overhode krav K13, K14, K15, K16 og K18. Producenten ska angive handesnavn på det anbefaede produkt. ( Kemikaieproducenten af vedigehodesesproduktet ska erkære med skema 3, at kravet opfydes for det anbefaede produkt. ( Licenshaver ska opgive handesnavn på det anbefaede produkt. 2.7 Meta Der er undtagese fra kravene K22 ti K25 for metadee som er mindre end 50 gram. Undtagesen gæder ikke for beægning med kadmium i K25 som også er forbudt af de nordiske myndigheder. Kravet opfydes? Genanvendese K22 Muighed for genanvendese Metaet i produktet ska kunne separeres uden speciaværktøj fra det øvrige materiae, så metaet kan genanvendes. ( Beskrivese af hvordan metadeene kan separeres fra det øvrige materiae i produktet. K23 Mere end 50 vægt-% meta i produktet Auminium For auminium ska mindst 50 vægt-% af metaet i produktet udgøres af genanvendt meta (skrot). Aternativt ska smeteværket som everer metaet på årsbasis benytte mindst 50 % recirkueret auminium i produktionen. Øvrige metaer For øvrige metaer ska mindst 20 vægt-% udgøres af genanvendt meta (skrot). Aternativt ska smeteværket som everer metaet på årsbasis benytte mindst 20 % recirkueret meta i produktionen. ( Erkæring (skema 5) fra producent/everandør af metadee Overfadebehanding af meta K24 Kemiske produkter ti overfadebehanding af meta Kemiske produkter ti overfadebehanding af meta ska overhode krav K13 og K16 i kap Metaproduktion og beægning af meta (metaisering) er undtaget fra K13 K16. ( Redegørese for kemiske stoffer ti overfadebehanding i henhod ti skema 3. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

19 K25 Beægning af meta Metaer må ikke være beagte med kadmium, krom, nikke, zink eer forbindeser med disse. Undtagesesvis accepteres beægninger med krom, nikke eer zink, hvis dette er nødvendigt på grund af meget fysisk sitage eer af sikkerhedsmæssige årsager har behov for beægning (for eksempe ben ti sammenkappeige borde, stoeben og bærende dee i et egeredskab). Desuden accepteres beægning, hvis der er tae om beskyttese mod korrosion. Undtagesen omfatter ikke nikke, hvor deene er i hyppig kontakt med hud (f.eks. armæn). Forkromningsprocessen ska være baseret på trivaent krom og der må ikke forekomme hexa-vaent krom. Både forkromnings-, fornikingsprocesser og forzinkningsprocesser ska anvende rensningteknik, ionbytteteknik og membranteknik eer igeværdig teknik for at genbruge kemiske produkter i så stor udstrækning som muigt. Restprodukter fra overfadebehanding ska gå ti genanvendese og destruktion. Systemet ska være ukket og uden aføb med udtagese for zink, hvor udsippet maksimat må være: Zink: 0,5 mg/ Prøvetagingsmetode for zink: EN ISO Prøvefrekvens: Udsip ti vand beregnes som års middeværdi og baseres på mindst en repræsentativt døgnmåing per uge. Prøvetagning: Prøver af prosesvandet ska foretages efter ekstern rensning, og anayserne ska udføres på ufitrerede prøver. Aternativt godtages en prøvetagningsfrekvens som fastsat af myndighederne. ( Erkæring fra møbeproducenten eer everandøren af overfadebehandet meta (skema 6). ( Ved overfadebehanding med krom, nikke eer zink: Behovet for denne overfadebehanding ska dokumenteres gennem test eer en redegørese der viser, at metaoverfaden er udsat for meget fysisk sitage, er en de som ska sutte tæt ti eer af sikkerhedsmæssige årsager har behov for beægning (egeredskaber). 2.8 Past og gummi Små pastdee (f.eks. skruer, stifter og dyve) medregnes ikke i vægtandeen og er ikke omfattet af nedenstående krav. Kravet opfydes? K26 Materiaebeskrivese og mærkning af past Der ska redegøres for hvike pasttyper, fydstoffer og armering som pastdeene består af. Dee som består af past og som vejer mere end 50 g ska være synigt mærket i henhod ti ISO Dee af PVC må ikke indgå (undtaget er smådee). ( Erkæring (skema 6) fra pastproducent eer pasteverandør. K27 Krav ti tisætninger og overfadebehanding For krav ti kemiske stoffer der anvendes som tisætning eer ti overfadebehanding se krav i K15. Dokumentationen beskrives i K15 og skema 3. ( Erkæring fra pastproducenten omkring kemiske stoffer i tisætninger og overfadebehanding i henhod ti skema 3. K28 Nitrosaminer i gummi Indhodet af nitrosaminer eer nitrosamin opøseige stoffer ska ikke overstige henhodsvis 0,01 mg/kg og 0,1 mg/kg vukaniseret gummi. ( Erkæring fra gummiproducenten omkring kemiske stoffer i tisætninger i henhod ti skema 3. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

20 K29 Overfadebehanding af past Overfadebehanding tiades, hvis det kan påvises, at det ikke ødeægger muigheden for genanvendese af pasten og at overfadebehandingen opfyder krav givet i K15. ( Beskrivese at hvordan overfadebehandingen ikke ødeægger muigheden for genanvendese af pasten. Overfadebehandingen ska opfyde kravet K15 i henhod ti skema Krav ved mere end 10 vægt-% past i produktet Forskeige typer pastmateriaer, som indgår med mere end 1 vægt-% af pastmateriaernes vægt, ska summeres. Dersom de ti sammen udgør mere end 10 vægt-% af produktet ska kravene nedenfor opfydes. K30 Recirkueret/genvundet past For produkter som består af mere end 10 vægt-% past ska mindst 50 % af pasten bestå af genanvendt materiae. Med genanvendt past menes past fra udtjente pastprodukter eer udtjent embaage eer produktionsspid fra produktionen fra en ekstern everandør. Recirkueret past må ikke indehode haogenerede fammehæmmere. Dog tiades en forureningsgrad på op ti 100 ppm. ( Erkæring (skema 6) fra pastproducent eer pasteverandør. 2.9 Krav ti Forbrugeropysninger, affadshåndtering og retursystem Kravet opfydes? K31 Information ti forbrugeren Producenten/everandøren ska informere forbrugeren om, hvordan man bedst muigt anvender, vedigehoder og opbevarer produktet. Informationen ska findes på det officiee sprog i det respektive and, som det Svanemærkede produkt markedsføres i. Ti produktet ska der medføge skriftig instruktion, hvor det fremgår: Hviket anvendesesområde /hvike sutbrugere som produktet er beregnet ti. Hvordan produktet ska opbevares i den periode af året, hvor det ikke anvendes (vintersæsonen). Dette krav gæder for udemøber som ikke er beregnet ti permanent udendørsbrug. Hvordan produktet ska vedigehodes, hvike vedigehodesesprodukter som passer ti produktet (oier, voks m.m.) og hvor ofte disse vedigehodesesprodukter ska anvendes. Der ska anbefaes specifikke vedigehodesesprodukter ti træ i Udemøber eer Legeredskaber med handesnavn, som ska være tigængeige i de ande, hvor produktet markedsføres. Anbefaede vedigehodesesprodukter ska overhode de specifikke krav som sties ti vedigehodesesprodukter i afsnit 2.6. Hvordan produktet ska håndteres, når det er udtjent (affad). Hvis produktet er behandet med træbeskyttesesmidde indehodende biocider ska producenten anbefae forbrugeren at kidesortere behandet træ, såedes at det ikke bandes med ubehandet træ. Forbrugeren ska opfordres ti ikke sev at brænde behandet eer imprægneret træ. F.eks. ved åben id, i en kamin, åben pejs, kakkeovn eer brændefyr. ( Kopi af informationsmateriae som medføger udemøbet eer egeredskabet. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

21 K32 Produktionsaffad Træbaseret affad, metaskrot og pastikspid, som opstår under fremstiingen af produktet ska genanvendes i produktionen, afeveres ti indsaming for genanvendese, anvendes som energikide eer komposteres. Træbaseret affad indehodende træbeskyttesesmidde ska håndteres som myndighederne forskriver i det and produktet produceres. ( Beskrivese af affadspan med redegørese af affadsfraktioner, affadsmængder og håndtering af de enkete fraktioner. K33 Embaagekrav og retursystem Korerede past må ikke indgå i indpakningen/embaagen. Reevante nationae reger, ove og/eer brancheaftaer angående retursystemer for produkter og embaage ska opfydes i de nordiske ande, hvor det mijømærkede produkt markedsføres. ( Redegørese for hvike embaagemateriaer som producenten/everandøren anvender. ( Erkæring fra producent/everandør om, at korerede paster ikke anvendes i embaagen. ( Dokumentation fra ansøgeren om tisutning ti eksisterende aftae om genvinding/behanding, hvis sådan findes. 3 Kvaitets- og myndighedskrav 3.1 Funktionskrav K34 Hodbart træ Produktets trædee som kommer i kontakt med jorden ska være af en hodbar træsort eer være behandet (imprægneret eer yderbehandet) eer beskyttet med afskærmning, så det overhoder hobarhedskasse 4 EN ( Beskrivese af hvordan træ i kontakt med jorden er beskyttet samt dokumentation for overhodese af hobarhedskasse 4, jf. EN ( Beskrivese af hvordan træproduktet er udformet, så vand kan øbe af. Kravet opfydes? K35 Sikkerhed, styrke og stabiitet Produktet ska overhode reevante kravniveauer for sikkerhed, styrke og stabiitet, som er reevant for produktets anvendesesområde. Udemøber Udemøber ska som minimum opfyde kravniveau for privat brug (Domestic use) i henhod ti EN 581-1, EN 581-2, EN og EN Udemøber behøves ikke testet i henhod ti anneks A i og (test ved høje og ave temperaturer). Hvis produktet er beregnet/markedsføres ti offentig brug ska produktet testes med kravniveauer som er reevante for offentig brug (Contract use). Legeredskaber ti offentige egepadser Legeredskaber ti offentige egepadser f.eks. parker og skoer, ska opfyde reevante kravniveauer med henbik på sikkerhed i nedenstående standarder. EN 1500 supperer EN 1176 og kan derfor ikke stå aene. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

22 Standard EN EN EN EN EN EN EN EN 1500 Område Generee sikkerhedskrav Gynger Rutchebaner Svævebaner Karruseer Vipper/rokkeudstyr Vejedning for montering, besigtigese, vedigehodese og drift Naturegepadser Legeredskaber ti privat brug Legeredskaber ti privat brug ska opfyde væsentige krav i egetøjsdirektivet 2009/48/EF (Toys Safety Directive) med efterføgende tipasninger. Dette kan b.a. være ved at dokumentere overensstemmende med den harmoniserede standard, EN 71-1 (Mechanica and physica properties). Hvis produktet opfyder krav i en anden standard end de ovenstående EN-standarder, ska en uafhængig testinstitution redegøre for hvordan standarden reaterer sig ti ovenstående kravniveauer. ( Opysninger om produktets brugsområde (privat eer offentig), benyttede standarder, testinstitution og testrapport. ( Eventue redegørese for hvordan internationa/nationa standard reaterer sig ti EUs kravniveau. 3.2 Kvaitets- og myndighedskrav Kravet opfydes? For at sikre, at Svanens kriterier opfydes ska føgende rutiner være impementeret. Hvis ansøger har et certificeret mijøedesessystem iht. ISO eer EMAS, hvor føgende rutiner er impementeret, er det tistrækkeigt at den akkrediterede revisor bekræfter, at kravene impementeres. K36 Ansvarig for Svanen Der ska findes en person på virksomheden, der er ansvarig for at Svanens krav opfydes samt en kontaktperson, der har forbindese ti Nordisk Mijømærkning. ( Organisationsstruktur som viser de ansvarige for ovenstående. K37 Dokumentation Licenshaveren ska kunne fremvise en kopi af ansøgningen samt fakta- og beregningsmateriae (inkusive testrapporter, dokumenter fra undereverandører og ignende) for den dokumentation, som sendes ind i forbindese med ansøgningen. Kontroeres på stedet. K38 Produktets kvaitet Licenshaveren ska garantere, at kvaiteten på det Svanemærkede produkt ikke forringes i øbet af icensens gydighedstid. ; Rutiner for at udarbejde og ved behov varetage rekamationer/kager angående kvaiteten på de Svanemærkede produkter. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

23 K39 Panagte ændringer Panagte ændringer, der påvirker Svanens krav, ska skriftigt meddees Nordisk Mijømærkning. ; Rutiner, der viser, hvordan panagte ændringer håndteres. K40 Uforudsete afvigeser Uforudsete afvigeser, der påvirker Svanens krav ska rapporteres skriftigt ti Nordisk Mijømærkning samt journaiseres. ; Rutiner, som viser, hvordan uforudsete afvigeser håndteres. K41 Sporbarhed Licenshaveren ska kunne spore det Svanemærkede produkt i produktionen. ; Beskrivese/rutiner for hvordan kravet opfydes. K42 Love og forordninger Licenshaveren ska sikre, at gædende bestemmeser for sikkerhed, arbejdsmijø, mijøovgivning og anægsspecifikke betingeser/koncessioner føges på samtige produktionssteder for det Svanemærkede produkt. ( Underskrevet ansøgningsskema. K43 Markedsføring Markedsføring af det Svanemærkede produkt ska ske iht. Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. ( Udfydt skema 8. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

24 Markedsføring Mijømærket Svanen er et varemærke, der nyder meget stor anerkendese og troværdighed i Norden. Det Svanemærkede produkt/tjeneste må markedsføres med Svanemærket, så ænge icensen er gydig. Mærket ska paceres på en sådan måde, at der ikke opstår tviv om, hvad der menes med mærkningen og sådan at det fremgår, at produktet er mijømærket. Man kan æse mere om markedsføring i Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Svanemærkets udformning Svanemærket er udformet på føgende måde: NORDISK MILJØMÆRKNING icensnummer Hver icens får et unikt icensnummer, der ska anvendes sammen med mærket. Der kan æses mere om mærkets udformning i Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Efterkontro Nordisk Mijømærkning kan kontroere, at produktet opfyder Svanens krav også efter, at der beviiges en icens. Det kan f.eks. ske ved besøg på stedet eer stikprøvekontro. Hvis det viser sig, at produktet ikke opfyder kravene, kan icensen trækkes tibage. Der kan også tages stikprøver i handen og disse kan anayseres af et upartisk aboratorium. Hvis kravene ikke opfydes, kan Nordisk Mijømærkning kræve, at icenshaveren betaer anayseomkostningerne. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

25 Hvor ænge gæder icensen? Nordisk Mijømærkning fastsatte kriterierne den 17. marts 2011 og de gæder ti og med 30. juni På Sekretariatsedermødet den 16. februar 2012 bev ændring i kravet for formadehyd (K7) vedtaget. Den nye version hedder 3.1. På Sekretariatsedermødet den 15. november 2012 bev føgende vedtaget: Ændring i kravet om formadehyd (K7) og undtagese for krav K22 ti K25 for metadee mindre end 50 g. Den nye versionen hedder 3.2. Mijømærkningsicensen gæder, så ænge kriterierne opfydes og indti disse kriterier hoder op med at gæde. Kriterierne kan forænges eer justeres, i sådanne tifæde forænges icensen automatisk og icenshaveren får meddeese. Senest 1 år inden kriterierne hoder op med at gæde, ska det meddees hvike kriterier, der ska gæde efter kriteriernes sidst gydighedsdato. Licenshaveren tibydes så muighed for at forny icensen. Nye kriterier I næste revision af kriterierne vi føgende områder bive vurderet: Nye krav for reduktion af kima- og energipåvirkning Udsip af VOC på fabriksniveau Krav ti træbeskyttese Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper (25)

26 Biag 1 Testning og kontro 1 Krav ti anayser og testinstitution Ansøger står for dokumentation og anayseomkostninger. 1.1 Krav ti anayseaboratoriet Anayseaboratoriet ska upfyde de amindeige krav i overensstemmese med standarden EN ISO eer være et officiet GLP-godkendt anayseaboratorium. Ansøgerens anayseaboratorium/måing kan godkendes for anayser og måinger hvis: myndighederne overvåger prøvetagnings- og anayseprocessen eer hvis producenten har et kvaitetssystem, hvor prøvetagning og anayser indgår og som er certificeret i overensstemmese med ISO 9001 eer ISO 9002, eer hvis producenten kan påvise, at der er overensstemmese meem en førstegangstest udført som en paraetest meem et upartisk testinstitution og producentens eget aboratorium og at producenten tager prøver i overensstemmese med en fastsat prøvningspan. 1.2 Mijøfarekassificering I fere tifæde sties der krav ti kemiske stoffers mijøskadeige egenskaber. Kassificering sker på baggrund af test, med enkete undtageser som nævnes senere i dette afsnit. Dette gæder kravene ti: Lim og bindemider i træbaserede pader. Mider for overfadebehanding af træbaserede materiaer. Øvrig im som benyttes i produktionen. Bioogisk nedbrydeighed, aerobt For bioogisk nedbrydeighed benyttes testmetode nr 301 (A ti F) i OECD Guideines for Testing of Chemicas (ISBN ) eer tisvarende testmetoder. Bioakkumuerbarhed Hvis stoffets opøsning i n-oktano er mindst 100 gange større end i vand (Pow >3) regnes stoffet for værende bioakkumuerbart, hvis ikke andet kan påvises (OECD test-anvisninger 107 eer 117). Et stofs bioogiske bioakkumuerbarhed kan også testes på fisk. jf. OECDs testanvisninger 305 A-E. Hvis stoffets bioogiske koncentrationsfaktor (BCF) er 100 eer mere regnes stoffet for værende bioakkumuerbart. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

27 Økotoksicitet For økotoksicitet (akvatisk toksicitet) benyttes testmetode nr. 201, 202 og 203 i OECD Guideines for Testing of Chemicas eer tisvarende testmetoder. Undtagese for krav om testning Føgende stoffer undtages for test mht. akvatisk toksicitet, bionedbrydeighed og bioakkumuerbarhed: Kendte mijøskadeige stoffer, dvs. stoffer som er istet af offentige myndigheder. Stof med kort evetid under testbetingeserne (< 1 time for oktano/vandfordeingstesten, < 1 dag for ae andre tester, nedbrydningsprodukterne testes ved behov). Stoffer som ansøger kan sandsyniggøre ikke er mijøskadeige. Føgende undtages fra kravet om test med hensyn ti bioakkumuerbarhed: Højmoekyære stoffer (moekyvægt > 700, mindste kakuerede gennemskæring > 9.5 Å eer ængde > 5.5 nm). Videnskabeig granskede itteraturreferencer kan anvendes for at påvise, at det kemiske produkts indhodsstoffer opfyder kravene som er fastsat. 1.3 Formadehyd i træbaserede pader Formadehyd Ti bestemmese af indhodet af fri formadehyd i byggepader anvendes seneste gædende Europæiske standard for perforatormetoden. Den ti enhver tid gædende standard EN 120 ska føges, ti den evt. erstattes af en anden EN-metode. Andre testmetoder som JIS A 1460 eer igende kan benyttes ved forespørse hos Nordisk Mijømærkning. Det ska rapporteres hviken metode som er anvendt og ved brug af omregningsfaktorer ska dette dokumenteres. Som passende kammermetode for pader af træ og mineraud anbefaes forsag ti Europæisk standard: Draft EN Denne føges af den ti enhver tid gædende standard for referencebestemmese af emissionsværdier. Det ska rapporteres hviken metode, som er anvendt. Andre testmetoder som ASTM D eer igende kan benyttes ved forespørse hos Nordisk Mijømærking. Det ska rapporteres hviken metode som er anvendt og ved brug af omregningsfaktorer ska dette dokumenteres. 1.4 Udsip af COD Test: Ved måing af COD-udsip ti vand anvendes ISO nd ed 1989, NS 4748 aternativt DS 217, SFS 3020, SFS 5504, SS , DIN de 41, NFT 90101, ASTM D eer prøvningssatser som anvender kaiumdikromat som oxidationsmidde (og med søvsufat som kataysator), f.eks. dr. Lange, Hack eer WTW, test af stoffer i kemiske produkter. Determination of the chemica oxygen demand eer tisvarende. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

28 Testfrekvens: Prøvetagning: Ved en kontinuerig produktion anvendes en årsmiddeværdi som ska baseres på mindst en repræsentativ døgnprøve per uge. Ved indførse af nye processer eer interne forbedringer ska udsipsniveauet bestemmes ud fra mindst 40 døgnprøver efterføgende. Prøver af procesvand ska tages efter ekstern rengøring, og anayserne ska udføres på ufitrerede prøver. Aternativt godtages en prøvetagningsfrekvens som fastsættes af myndighederne. 1.5 Udsip ti vand Zink Testmetoder: Prøvefrekvens: Prøvetagning: EN ISO for Zink. Udsip ti vand beregnes som årsmiddeværdi og baseres på mindst en repræsentativ døgnprøve per uge. Prøver af procesvand ska tages efter ekstern rensning, og anayserne ska udføres på ufitrerede prøver. Aternativt accepteres prøvetagningsfrekvens fastsat af myndighederne. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

29 Biag 2 Skemaer ti erkæringer Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

30 Skema 1 Materiaoversikt fra produsent Skema for materiaoversikt (kapite 1) Produsent: Kontaktperson: Produkt: Totavekt i kg: I tabe 1 gis en genere oversikt over hvike krav som er gjedene. Mengdene og sammensætningen av uige materiaer kan være avgjørende for hvike krav som er gjedene. Søker pigter å fye ud tabeen. Tabe 1 Oversikt over materiaer og i hvike kapiter kravene er angivet Materiae Niveau Krav Skema Mængder Reevant Træ Generee K2 - K4 2a-2c Træbaserede pader Generee (mere end 5 vægt %) K5 - K8 2 Mere end 10 vægt % K9 - K11 2a-2c og 5 Kemiske produkter Generee K12 - K16 3 Træbeskyttese Generee K17 3 Overfadebehanding af træ og træbaserede pader Ikke permanent udenfor K18 3 Permanent udenfor K19 3 Generet K20 3 Vedigehodeses produkter ti træ Generet K21 3 Meta Generee K22 6 Mere end 50 vægt % K23 6 Overfadebehanding af meta Generet K24 - K25 2 og 6 Past Generee K26 - K29 2 og 7 Mere end 10 vægt % K30 7 Øvrige krav K31 - K43 8 Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

31 Nedenfor gives en oversigt over: Ae everandører for produkter som indgår i udemøbeet. I hviken udemøbede produktet indgår (for eksempe ben, sæde, ryg, pade, ramme og så videre). Hvad sags materiae/produkt (for eksempe træ, meta, past, ak, im og så videre). Hviken sammensætning materiaet har dersom det er reevant (for eksempe for pader og past). Mængder i kg samt vægt %. Tota vægt for produkt det søges icens for angives indedningsvis i skema 1. Nordisk Mijømærkning acsepterer også kompette regneark eer ignende fra producent dersom ae nødvendige opysninger indgår. Tabe 1 ovenfor ska atid udfydes. Tabe 2. Oversigt over everandører, hvor i udemøbeet produktet indgår samt mængder og sammensætning i produktet Leverandør Udemøbede Materiae/produkt og sammen sætning Vægt i kg Vægt % Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

32 Skema 2a Træ, pi og bambus - Oprindese, sporbarhed og certificeret råvare (Udfydes af everandør eventuet producent) Leverandør: Produsent: Produkttype (for eksempe spån, finer, fis, tømmer, massivt træ): For dokumentation af råvaren: Træsort/pi/bambus og geografisk oprindese (and/destat og region/provins): Kopi af certifikat(er) for skovcertifisering og type standard: Ande (%) træ fra certifisert skovbrug/råvare: Kopi af faktura kan benyttes som dokumentation Tabe 1. Oversigt over oprindese, sporbarhed og certificering Træsort/Råvare (type og navn)* Geografisk oprindese (and, destat og region/provins) Forest Management (nr.) Chain of Costudy (nr.) Ande (%) træ fra certificeret skovbrug *Her beskrives om det er for eksempe fyr, gran, bøg og så videre samt atinsk navn Er nogen af trævarerne overfadebehandet med beskyttesesmidde efter fædning? Hvis ja: Er bekæmpesesmiderne kassificerede af WHO som type 1A eer 1B? En oversigt kan fås på The WHO recommended cassification of pesticides by hazard and guideines to cassification eer ved kontakt med et af de nordiske mijømærkninger. ( Indsend 16 punkters sikkerhedsdatabad e. ign. dokumentation Leverandørens navn: (dato) (virksomhed) (ansvaig medarbejder) (teefon) Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

33 Skema 2b Træ, pi og bambus - Beskrivese af råvaren og ande certifiseret råvare (Udfydes af producent) For dokumentation af råvaren: Detajeret beskrivese af everandørkæden fra dyrkning frem ti producent: Aternativt kan et fowdiagram som viser everandørkæden fra dyrkning frem ti producent sendes ind som et eget biag. Tabe 1: Indkøbt råvare ti producent på årsbasis. Gæder både certifiseret og ikke certifiseret råvare. Træsort/Råvare (Type og navn)* Leverandør Mængde (m 3 pr. år) Ande (%) træ fra certifiseret skovbrug Totat: *Her beskrives om det er for eksempe fyr, gran, bøg og så videre samt atinsk navn. Leverandørens navn: (dato) (virksomhed) (ansvaig medarbejder) (teefon) Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

34 Skema 2c Krav ti skovcertificering (kapite 1.1) Træ, som indgår i produktet, ska være certificeret af en tredje part, jf. gædende skovbrugsstandard som opfyder kravet for standard og certificeringssystem. Føgende krav gæder for standarder og certificeringssystem som kan accepteres af Nordisk Mijømærkning. Standarder: 1. Standarden ska baancere de økonomiske, økoogiske og sociae interesser og stemme overens med FN:s Riodokument Agenda 21 og Skovsprincipperne samt respektere reevante internationae konventioner og aftaer. 2. Standarden ska indehode absoutte krav samt fremme mået om et bæredygtigt skovbrug. 3. Standarden ska være ament tigængig. Standarden ska være udviket i en åben proces, hvor økoogiske, økonomiske og sociae interessenter har været indbudt ti at detage. Certificeringssystem: Certificeringssystemet ska være åbent, have bred nationa eer internationa troværdighed og det ska kunne kontroeres, at kravene i skovsbrugsstandarden (se ovenfor) er opfydt. Certificeringsorgan: Certificeringsorganet ska være upartisk, troværdigt og kunne verificere at kravet i standarden er opfydt, kunne kommunikere resutatet samt være egnet for en effektiv gennemførese af standarden. Dokumentation: Kopi af skovsstandarden, navn, adresse og teefon ti organisationen, som har udformet standarden samt certificeringsorganets godkendesesrapport. Der ska opgives referencer ti personer, som repræsenterer parter og interessegrupper, der er bevet indbudt ti at detage i udvikingen af skovstandarden. Mijømærkningsorganisationen har ret ti at kræve yderigere dokumentation for at bedømme om kravene i standarden og certificeringssystem er opfydte. Nordisk Mijømærkning kan i visse tifæde gå med ti at bevige icens uden at træet, som indgår i produktionen, er certificeret i henhod ti en godkendt skovbrugsstandard. Det ska så dokumenteres på anden troværdig måde, at træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug med igeværdigt kravniveau som i de godkendte skovbrugsstandarder. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

35 Skema 3, side 1 (2) Erkæring for krav ti kemiske produkter. Den kemiske produktens navn og anvendesesområde Producent/ importør af det kemiske produkt Kassificering af kemiske produkter Er produktet kassificeret i henhod ti tabeen nedenfor? Undtagese fra kassificeringskrav nedenfor kan forekomme i det enkete krav. Kassificering Mijøfarig Faresymboer og R-sætninger / Farekasser, farekategori og fareangivese EUs Stofdirektiv 67/548/EEC N med R50, R50/53 eer R51/53 og/eer R59. Meget giftig Tx (T+ i Norge) med R26, R27, R28 og/eer R39 Giftig T med R23, R24, R25, R39 og/eer R48 T med R45 og/eer R49 (Carc 1 eer Carc 2) eer Xn med R40 (Carc 3) Mutagen T med R46 (Mut 1 eer Mut 2) eer Xn med R68 (Mut 3) Cancerfremkadende Reproduktionsskadeig T med R60, R61 og/eer R33 (Repr1 eer Repr2) eer Xn med R62, R63 CLP-forordning 1272/2008 Farigt for vandmijøet Kategori akut 1 H400, Kategori: kronisk 1 H410, Kategori: kronisk 2 H411. EUH 059 Akut toxicitet, Kategori 1 eer 2 med H330, H310 og/eer H300 og/eer Specifik organtoxisitet- enket eksponering, kategori 1 med H370 Akut toxicitet, Kategori 2 eer 3 med H330, H331, H311 og/eer H301 og/ eer Specifik organtoxisitet - enket eksponering, kategori 1 med H370, og/eer Specifik organtoxisitet - gentaget eksponering kategori 1 med H372 Carc 1A/1B/2 med H350, H350i og/ eer H351 Mut 1B/2 med H340 og/eer H341 Repr 1A/1B/2 med H360, H361, H362 Kassificeringen gæder i henhod ti EU's Stofdirektiv 67/548/EEC med senere ændringer og tipasning og/eer CLP-forordning 1272/2008 med senere ændringer. Under overgangsperioden, d.v.s. frem ti 1. juni 2015, kan kassificering i henhod ti EU s Stofdirektiv eer CLP-forordningen anvendes. Efter overgangsperioden gæder kun kassificering i henhod ti CLP-forordningen (se tabe ovenfor). Vær opmærksom på at det er producenten, som er ansvarig for korrekt kassifiering. ( Sikkerhedsdatabad/produktbad iht. gædende ovgivning i ansøgningsandet fx. Biag II i REACH (Forordning 1907/2006/EF) for hvert produkt. Formadehyd Indehoder det kemiske produkt fri formadehyd? Hvis ja, angiv indhod i vægt-%: Er produktet en im med nyhærdet poymer? Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

36 Skema 3, side 2 Indhod og tisætninger i kemiske produkter (fortsat) Indhod og tisætninger i kemiske produkter og materiaer Kravene gæder samtige indhodsstoffer. Som indhodsstoffer regnes ae stoffer i produktet, også tisatte additiver (f.eks. pigmenter) i ingredienserne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, som indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,01 vægt-%, 100 mg/kg), men ikke stoffer, som er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Bemærk, at produktet ti enhver tid ska opfyde ae obigatoriske krav en undtagese nævnt i et specifikt krav er derfor ikke en genere undtagese fra de obigatoriske krav. Er produktet tisat haogenerede organiske forbindeser (CMIT er undtaget her, der findes egen grænseværdier nedenfor)? Er produktet tisat PFOA, PFOS eer forbindeser af disse? Er produktet tisat biocid chorfenoer (deres sate og estere) eer dimethyfumerat? Er indhodet af isothiazoiner og bandingen (3:1) af CMIT/MIT (5 choro-2-methy-4- isothiazoin-3-one/2-methy-4-isothiazoin-3-one) mere end henhodsvis 0,05 vægt-% og 0,0015 vægt-%? Er produktet tisat bisfeno A forbindeser? Er produktet tisat ftaater? Er produktet tisat asiridin og poyasiridin? Er produktet tisat pigment/ tisætningsstoffer baseret på by, tin, kadmium, bor A, kobber A, kromvi og kviksøv og deres forbindeser? Indehoder produktet akyfenoer, akyfenoetoksyater eer andre akyfenoderivater? Indehoder det kemiske produkt fygtige organiske forbindeser B? Hvis ja, angiv indhod i vægt-%: Indehoder det kemiske produkt fygtiske aromatiske forbindeser B? Hvis ja, angiv indhod i vægt-%: Indehoder det kemiske produkt akyfenoer, akyfenoetoksyater eer andre akyfenoderivater? Indehoder det kemiske produkt nanomateriae? For træbeskytteseprodukter og vedigehodesesprodukter: Indehoder produktet biocid? Hvis ja, angiv da enten opysning om biocidets bioakkumuerbarhed i form af BCF værdi eer og KOW værdi: Producentens underskrift: Dato Firmanavn Ansvarig sagsbehander Teefon A Kobber og bor tiades ti imprægneringen af ege- og parkredskaber som ska stå permanent udenfor (NTR kases AB). B Fygtige organiske forbindeser (VOC) defineres her, som fygtige organiske forbindeser med et begyndeseskogepunkt avere end eer ig med 250 C måt ved normatryk på 101,3 kpa. Fygtige aromatiske forbindeser er fygtige organiske forbindeser, hvor en eer fere benzenringe indgår i moekyet. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

37 Skema 4 Beskrivese af R-sætninger og Farekategorier og - angiveser Mijøfarigt R50: Meget giftig for vandevende organismer, R50/53: Meget giftig for organismer, der ever i vand; kan forårsage uønskede angtidsvirkninger i vandmijøet, R51/53: Giftigt for organismer, der ever i vand; kan forårsage uønskede angtidsvirkninger i vandmijøet, R59: Farig for ozonaget H400: Meget giftig for vandevende organismer H410: Meget giftig for vandevende organismer med angtidseffekter H411: Giftigt for vandevende organismer med angtidseffekter H412: Skadige angtidseffekter for vandevende organismer H413: Kan give skadeige angtidseffekter på vandevende organismer EUH 059: Farig for ozonaget Meget giftig/giftig R23: Giftig ved indånding R24: Giftig ved hudkontakt R25: Giftig ved indtagese R26: Meget giftig ved indånding R27: Meget giftig ved hudkontakt R28: Meget giftig ved indtagese R39: Fare for varig avorig skade på hebred R48: Avorig sundhedsfare ved ængere tids påvirkning H331: Giftig ved indånding H311: Giftig ved hudkontakt H301: Giftig ved indtagese H330: Livsfarig ved indånding H310: Livsfarig ved hudkontakt H300: Livsfarig ved indtagese H370: Forårsager organskader "evt. angiv organ(er)", " evt. med angivese af eksponeringsvej H372: Forårsager organskader "evt. angiv organ(er)", ved ængerevarende eer gentagen eksponering " evt. med angivese af eksponeringsvej". Cancer, fosterskader R33: Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug R40: Muighed for kræftfremkadende effekt R45: Kan fremkade kræft R49: Kan fremkade kræft ved indånding R46: Kan forårsage arveige genetiske skader R60: Kan skade forpantningsevnen R61: Kan skade barnet under graviditeten R62: Muighed for skade på forpantningsevnen R63: Muighed for skade på barnet under graviditeten R64: Kan skade barnet i ammeperioden R68: Muighed for varig skade på hebred H350: Kan fremkade kræft H351: Mistænkt for at fremkade kræft H340 Kan forårsage genetiske defekter H341 Mistænkt for at forårsage genetiske defekter H360: Kan skade forpantningsevnen eer det ufødte barn H361: Mistænkt for skade forpantningsevnen eer det ufødte barn H362: Kan skade børn, der ammes. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

38 Skema 5 Beregning af energiforbrug Energiforbruget beregnet som kwh/kg pade ska omfatte den primære padefremstiing og fremstiinge af eventuee indgående hovedråvarer. Som hoved råvare regnes råvarer som udgør mere end 5 vægt-% af den færdig pade. Energiforbruget ti fjernese af råvarer ska ikke regnes med. For padeproducenten ska energiberegningen baseres på data fra og med råvarehåndteringen (ingående transportbånd i produktionsinjen) ti og med det færdige produkt før eventue overfadebehanding. Energiforbruget ved overfadebehanding medregnes ikke. Ved fremstiing af kemiske produkter, som for eksempe im, ska energibogføringen være baseret på fremstiingen. Energiindhodet i råvarer ska ikke medtages.undtagesesvis kan der bruges en skabeonværdi for im på 15 MJ/kg (brugsopøsning), fordet på 12 MJ/kg for brændse og 3 MJ/kg for indkøbt e (4:1). Nordisk Mijømærkning har for energi vagt enheden kwh per kg eer m 3, men det er også muigt at omrenge ti MJ (1kWh=3,6MJ). Eforbrug er e, der købes af ekstern everandør. E som producenten sev fremstier medregnes i brændsesforbruget. I brændseforbruget medregnes både inkøbt brændse og brændse som stammer fra produktionsspid. Hvis producenten har overskud af energi og sæger den i form af e, damp eer varme fratrækkes den sogte mængde fra brændsesforbruget. Energiindhodet i brændse beregnes ud fra tabeen nedenfor. Hvis der fremsties eektrisk energi intern kan man væge meem føgende metoder ti at beregne brændsesforbruget: Det faktiske forbrug af brændse beregnes på årsbasis. Forbruget af internt produceret e mutipiceret med 1,25. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

39 Skema 5 (fortsat) Teoretisk energiindhod og emissionsfaktorer Kider: Statistisk Sentrabyrå: Energistatistikk 1995, SFT-rapport 9513: Forbrenningsanegg. Veiedning for saksbehandere og SFT: Utsipps-koeffisienter (Audun Rosand, 1987) Energi kider Teoretisk energiindhod GJ/ton Egenvægt 1) Teoretisk energiindhod MWh/m 3 2) Energiindhod GJ/enhed 3) Ton CO 2 pr. ton energikide Ton CO 2 pr m 3 4) Ton CO 2 pr.gj Ku (stenku) 28,1-7,8 28,1 2,42-0,08612 Koks (af ku) 28,5-7,9 28,5 3,19-0,11193 Ved 16,8 0,5 4,7 8, Avut (tørstof) 14-3, Træaffad (torrt) 16,8-4,7 16, Råoie 43 0,85 10,2 36,6 3,2 2,72 0,074 Naturgas 49,2 0,85 11,6 0,042 2,75 2,34 0,056 LPG 46,1 0,51 6,5 23,5 3 1,53 0,065 Bencin 43,9 0,74 9,0 32,5 3,13 2,32 0,071 Paraffin 43,1 0,79 9,5 34,0 3,15 2,49 0,073 Let fyrringsoie 43,1 0,84 10,1 36,2 3,17 2,66 0,074 Diese 43,1 0,84 10,1 36,2 3,17 2,66 0,074 Marin gasoie 43,1 0,84 10,1 36,2 3,17 2,66 0,074 Tungoie 40,6 0,97 10,9 39,4 3,2 3,10 0,079 1) Ae ta er angivet i ton med undtagese af ved, som er angivet i ton per fast kubikmeter (ton/fm 3 ) gh naturgas som er angivet i kg per standardkubikmeter (kg/sm 3 ). 2) Ae ta er angivet i MWh/m 3 med undtagese af naturgas, som er angivet i kwh/sm 3 og uo, koks, ved, ut og træaffad som er angivet i MWh/ton. 3) Ae ta er angivet i GJ/m 3 med undtagese af ku, koks, ut og træaffad, som er angivet i GJ/ton, naturgas som er angivet i GJ/Sm 3 og ved, som er angivet i GJ/fm 3. 4) Naturgas er angivet i kg/sm 3. Regneeksempe ved anvendese af skabeonværdier for im: En byggepade indehoder 12 % im (brugsopøsning). Dette udgør 0,12 kg im (brugopøsning)/kg pade. Ved anvendese af skabeonværdi ti beregning af energipoint for im giver dette: 0,12 kg im/ kg pade x 15 MJ/ kg im = 1,8 MJ/ kg pade. Omregning ti kwh/ kg pade: 1,8 MJ/kg skiva = 0,5 kwh/ kg pade 3,6 Fordeing (4:1) for brændse og e: 0,4 kwh brændse/kg pade og 0,1 kwh e/kg pade. Sæt værdierne for e og brændse ind i formen henhodsvis D og E for beregning ef energipoint i kapite 1.3, krav K10 ved at ægge dem ti værdierne for seve fremstiingen af paden. (referenseværdi gæder per kg pade). Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

40 Skema 6 Dekaration af meta Produktets navn Producent/everandør Kan metaet separeres fra øvrige materiaer i møbet? ( Indsend en redegørese for hvordan det gøres. Er metaet beagt med kadmium, krom, nikke eer tin eer forbindeser af disse metaer? Restprodukter fra overfadebehanding ska gå ti genanvendese og destruktion. Systemet ska være ukket og uden aføb med udtagese for zink, hvor udsippet maksimat må være: Zink: 0,5 mg/ ( Prøvetagingsmetode for zink: EN ISO Prøvefrekvens: Udsip ti vand beregnes som års middeværdi og baseres på mindst en representativt døgnmåing per uge. Hvor stor en de af metaråvaren er genanvendt materiae? Auminium: Andre metaer (f.eks. stå): ( Redegørese fra smeteværket som viser andeen genanvendt materiae. Metaeverandørens underskrift: (dato) (firmanavn) (ansvarig kontaktperson) (teefon) Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

41 Skema 7 Dekaration af past Produktets navn og pastens kemiske navn Producent/everandør 1. Indehoder pasten fydmateriae eer armering? Opgiv i så fad hvike, og i hvike mængder. 2. Er pastkomponenter større end 50g mærkede for genanvendese i henhod ti ISO ? ( Anvendes en anden standard for mærkning ska der redegøres for, hvordan den anvendes. 3. Er pasten overfadebehandet? ( Hvis ja, indsend en beskrivese af hvordan dette gøres uden at forringe muigheden for genanvendese. 4. Hvor stor en de af pastråvaren er genvunden råvare? % Med genvunden past menes past fra udtjente konsumentprodukter eer udtjente embaager samt produktionsspid fra ekstern everandør. ( Indsend en redegørese for hvor den genvundne past kommer fra. Pasteverandørens underskrift: (dato) (firmanavn) (ansvarig kontaktperson) (teefon) Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2

42 Skema 8 Markedsføring Markedsføring af Svanemærkede Udendørsmøber og egeredskaber Vi bekræfter hermed, at vi kender ti regerne for anvendese af det nordiske mijømærke Svanen iht. Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner og vi forsikrer, at markedsføringen af et Svanemærkede produkt ska gennemføres iht. disse reger. Vi bekræfter også, at vi har viden om indhodet i kriterierne for Svanemærkning af Udendørsmøber og egeredskaber. Vi forsikrer, at de personer inden for vores virksomhed, der markedsfører det Svanemærkede produkt, ska informeres om kriterierne for Svanemærkning af Udendørsmøber og egeredskaber samt Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Sted og dato Virksomhed Kontaktperson Teefon Markedsføringsansvarig Teefon Ved personaeændringer ska der sendes en ny attest ti Nordisk Mijømærkning. Svanemærkning af Udemøber og Legeredskaper 3.2