OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

Transkript

1 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer

2 Indhod Overenskomst for mejeribestyrere... 3 Overenskomst for driftsedere... 5 Overenskomst for arbejdsedere... 9 Protokoater Biag Orientering om AP NetLink Orientering om Gruppeiv og Kritisk Sygdom... 37

3 Overenskomst for mejeribestyrere Overenskomst meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer angående mejeribestyrernes ønforhod mv. 1. Mejeribestyreren er mejeriets ansvarige eder og dets tiidsmand i forhodet ti medhjæperne, idet han i henhod ti de ti enhver tid gædende ønoverenskomster med disse antager og afskediger det ti mejeriets drift nødvendige mandskab. Fra det tidspunkt en mejeribestyrers fratræden er besuttet, kan han dog kun med bestyresens tisutning afskedige forhåndenværende mandskab. 2. Stk. 1. Der tisikres mejeribestyreren føgende personige årsøn: a) En fast grundøn på kr ,-. Pr. 1. oktober 2009 hæves grundønnen ti kr ,-. Pr. 1. oktober 2010 hæves grundønnen ti kr ,-. b) Et tiæg ti grundønnen, svarende ti: (Differencen fra ned ti det i hen hod ti c beregnede tiæg divideret med 1,6) x 20 øre. c) Et produktionstiæg på mindst kr ,- og højst kr ,-. Maksimumbeøbet ændres pr. 1. oktober 2009 ti kr ,-, og pr. 1. oktober 2010 ti kr ,-. 1. Kr. 3,10 pr kg sødmæk, der indvejes på mejeriet. 2. Kr. 21,25 pr kg sogt smør. 3. Kr. 85,10 pr kg sogt ost. 4. Kr. 8,50 pr kg mæk og føde sogt en gros. Dette tiæg ydes dog kun for everancer, for hvike der ikke er truffet aftaer, som muiggør anden form for vederag. 5. Kr. 31,95 pr kg sogte færdigembaerede konsummæksprodukter. Ti konsummæksprodukter henregnes mæk, føde og mækevarer. De i punkt 1-5 nævnte beøb hæves med virkning pr. 1. oktober 4 % i årene 2009 og Fri boig med have, brændse og ys. 3

4 4. Stk. 1. Mejeriet og bestyreren tegner pensionsordning i henhod ti den meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Foreningen af mejeriedere og funktionærer og AP Pension indgåede overenskomst. Stk. 2. Pensionsbidraget er fastsat ti 15 % af den ferieberettigede øn. Pensionsbidraget hæves ti 18 % for de mejeribestyrere, der er fydt 50 år. Stk. 3. Pensionsbidraget udredes med 2/3 af virksomheden og 1/3 af mejeribestyreren. 5. Adersgrænsen for mejeribestyrere under denne aftae er 70 år. 6. Overenskomsten træder i kraft den 1. oktober 2008 og kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varse ti en 1. oktober, dog tidigst 1. oktober København, den 15. september For Mejeribrugets Arbejdsgiverforening: Pejter Søndergaard For Foreningen af mejeriedere og funktionærer: Søren Jensen 4

5 Overenskomst for driftsedere Overenskomst for driftsedere, der er medemmer af Foreningen af mejeriedere og funktionærer og beskæftiget på virksomheder, der er medemmer af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. 1. Denne overenskomst er gædende for funktionærer, der efter nærmere afstukne rammer er ansvarige for driften af hvert enket produktionsanæg under et mejeri seskab, eer er ansat efter overenskomsten for driftsedere. 2. Stk. 1. Tidigere anciennitet som funktionær bevares og videreføres i pågædende stiing. Stk. 2. Adersgrænsen for driftsedere under denne aftae er 70 år. 3. Stk. 1. Lønnen fastsættes under hensyntagen ti produktionsanæggets størrese og edesesansvaret. Lønforhanding gennemføres én gang årigt. Dog kan forhandingen udskydes i forbindese med aftae om detagese i incitamentsprogrammer. Stk. 2. Lønningerne tistræbes regueret på en sådan måde, at medarbejderens indtægt ikke forringes i reation ti indtægten for virksomhedens øvrige ansatte. 4. Der ydes pr. 1. oktober 2008 i at 6 ekstra fridage pr. år, og fra 1. oktober ekstra fridage pr. år. 5. Den 24. december, 31. december samt 5. juni fra k betragtes som heigdag. 5

6 6. En driftseder, der hidti har været bestyrer på et mejeri, som er tisuttet det seskab, han nu er ansat under, sikres dog en mindsteøn, beregnet på grundag af gennemsnittet af vedkommende mejeris produktionsforhod de tre sidst afsuttede hee regnskabsår inden tisutningen og den ti enhver tid gædende ønskaa for mejeribestyrere. 7. Graviditet, barse og adoption Stk. 1. Det er en forudsætning for nedenstående betainger, at arbejdsgiveren er berettiget ti refusion svarende ti den maksimae dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaingen ti medarbejderen tisvarende. Stk. 2. Efter 9 måneders anciennitet i virksomheden ydes medarbejderen fud øn under fravær i indti 4 uger før forventet fødse samt under 15 ugers orov (barsesorov samt forædreorov). Under samme betingeser som ovenfor, dvs. med norma øn, betaes 4 ugers orov ti fædre. De to første uger er fædreorov, som ska hodes inden for de første 14 uger efter fødsen uge 46, under forudsætning af, at faderen er dagpengeberettiget. I forængese af de 19 ugers orov (graviditets-, barses- og forædreorov), yder arbejdsgiveren (for fødser efter 1. oktober 2008), betaing under fravær i indti 9 uger, fordet med 3 uger reserveret ti moderen, 3 uger reserveret ti faderen og 3 uger ti enten moderen eer faderen. De 9 uger kan dog ikke paceres under evt. udskudt orov. Benyttes den reserverede de af oroven ikke, kan retten ti fud øn ikke overføres ti den anden foræder. Retten ti fud øn gæder i 25 uger (4+15+6) uagtet, at medarbejderen måtte have begyndt graviditetsoroven mindre end 4 uger før fødsen. Stk. 3. Efter 9 måneders anciennitet i virksomheden har medarbejderen ret ti fud øn i indti 25 uger i forbindese med adoption. Stk. 4. Der gives frihed med fud øn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indægges på hospita sammen med barnet. Denne bestemmese vedrører børn under 14 år. 6

7 Retten ti frihed med øn føger det enkete barn, hvorfor der maksimat kan gives indehaveren af forædremyndigheden, der er omfattet af overenskomsten, 5 dages frihed med øn pr. barn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordees meem indehavere af forædremyndigheden efter deres skøn. Medarbejderen ska på opfordring fremægge dokumentation for hospitasindæggesen. 8. Stk. 1. Seskabet og medarbejderen tegner pensionsordning i henhod ti den meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Foreningen af mejeriedere og funktionærer og AP Pension indgåede overenskomst. Stk. 2. Pensionsbidraget er fastsat ti 15 % af den ferieberettigede øn. Pensionsbidraget hæves ti 18 % for de driftsedere, der er fydt 50 år. Stk. 3. Pensionsbidraget udredes med 2/3 af virksomheden og 1/3 af medarbejderen. 9. Ferie ydes i henhod ti gædende ferieov. Medarbejderen kan med arbejdsgiveren indgå aftae om overførse af ferie ud over 20 dage ti føgende ferieår på føgende vikår: Stk. 1. Aftaen ska indgås skriftigt inden ferieårets udøb og kan aene omfatte aerede optjent ferie. Stk. 2. Aftaen kan aene omfatte ferie ud over 20 feriedage. Stk. 3. Der kan maksimat overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover ska hodes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumueres mere end 3 overførte ferieuger. 10. Stk. 1. Opsiges en driftseder med mindst 10 års anciennitet på grund af virksomhedsukning eer produktionsoverfytning ska arbejdsgiveren, i tiæg ti de jf. Funktionæroven gædende opsigesesvarser for det aktuee ansættesesforhod, forænge opsigesesvarset med 1 måned for den driftseder, 7

8 der på opsigesestidspunktet er fydt 50 år. Ti driftsedere, der er fydt 55 år på opsigesestidspunktet, ska opsigesesvarset på samme vis forænges med 2 måneder. Stk. 2. Opsigese kan finde sted under og på grund af sygdom. Såfremt uarbejdsdygtigheden skydes tiskadekomst ved arbejde for virksomheden, kan medarbejderen, uanset anciennitet, ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvor vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af rettidigt anmedt tiskadekomst, før dette har været drøftet med Foreningen af mejeriedere og funktionærer. 11. Ansættesen af en driftseder i henhod ti nærværende overenskomst bekræftes ved oprettese af en meem parterne udarbejdet ansætteseskontrakt, der ti enhver tid ska eve op ti bestemmeserne i ansættesesbevis- og funktionæroven. 12. Overenskomsten træder i kraft den 1. oktober 2008 og kan af hver af parterne op siges med 6 måneders varse ti en 1. oktober, dog tidigst 1. oktober København, den 15. september For Mejeribrugets Arbejdsgiverforening: Pejter Søndergaard For Foreningen af mejerie dere og funktionær er: Søren Jensen 8

9 Overenskomst for arbejdsedere Overenskomst for arbejdsedere, der er medemmer af Foreningen af mejeriedere og funktionærer og beskæftiget på virksomheder, der er medemmer af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. 1. Denne overenskomst er gædende for arbejdsedere, herunder hodedere, formænd o.ign. i produktionen, og det forudsættes, at de pågædende opfyder betingeserne for at være arbejdsgiverens tiidsmænd i forhodet over for arbejderne i henhod ti bestemmeserne i hovedaftaen meem Sammensutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark. 2. Stk. 1. Lønnen fastsættes under hensyntagen ti medarbejderens kvaifikationer, uddannese, ansvar og indsats. Lønforhanding gennemføres én gang årigt. Dog kan forhandingen udskydes i forbindese med aftae om detagese i incitamentsprogrammer. Stk. 2. Lønnen udbetaes månedsvis bagud med 1/12 af årsønnen. Stk. 3. Lønningerne tistræbes regueret på en sådan måde, at medarbejdernes indtægt ikke forringes i reation ti indtægten for virksomhedens øvrige ansatte. 3. Stk. 1. Mejeriet og medarbejderen tegner pensionsordning i henhod ti den meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Foreningen af mejeriedere og funktionærer og AP Pension indgåede overenskomst. Stk. 2. Pensionsbidraget er fastsat ti 15 % af den ferieberettigede øn. Pensionsbidraget hæves ti 18 % for medarbejdere, der er fydt 50 år. Stk. 3. Pensionsbidraget udredes med 2/3 af virksomheden og 1/3 af medarbejderen. 9

10 4. Stk. 1. Medarbejderens arbejdstid føger den inden for mejerierne gædende arbejdstid. Som overarbejde regnes aftat arbejde ud over den normae arbejdstid pr. dag. Den tid, der går ti normat forberedeses- og afsutningsarbejde, regnes ikke som overtid. Stk. 2. Der ydes særskit kompensation, såfremt medarbejderen udfører overarbejde, arbejde på skiftehod, arbejde på forskudt tid samt arbejde på sønog heigdage. Undtaget herfra er dog de tifæde, hvor der skriftigt er truffet aftae om, at der ved den under 2, stk. 1 fastsatte øn er taget hensyn ti sådanne særige arbejdsforhod. Det bør præciseres i ansætteseskontrakten, hviken ande af kontantønnen denne kompensation udgør. 5. Der ydes pr. 1. oktober 2008 i at 6 ekstra fridage pr. år, og fra 1. oktober ekstra fridage pr. år. 6. Den 24. december, 31. december samt 5. juni fra k betragtes som heigdag. 7. Graviditet, barse og adoption Stk. 1. Det er en forudsætning for nedenstående betainger, at arbejdsgiveren er berettiget ti refusion svarende ti den maksimae dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaingen ti medarbejderen tisvarende. Stk. 2. Efter 9 måneders anciennitet i virksomheden ydes medarbejderen fud øn under fravær i indti 4 uger før forventet fødse samt under 15 ugers orov (barsesorov samt forædreorov). Under samme betingeser som ovenfor, dvs. med norma øn, betaes 4 ugers orov ti fædre. De to første uger er fædreorov, som ska hodes inden for de første 14 uger efter fødsen uge 46, under forudsætning af, at faderen er dagpengeberettiget. I forængese af de 19 ugers orov (graviditets-, barses- og forædreorov), yder arbejdsgiveren (for fødser efter 1. oktober 2008), betaing under fravær i indti 9 uger, fordet med 3 uger reserveret ti moderen, 3 uger reserveret ti faderen og 3 uger ti enten moderen eer faderen. De 9 uger kan dog ikke paceres under evt. udskudt orov. 10

11 Benyttes den reserverede de af oroven ikke, kan retten ti fud øn ikke overføres ti den anden foræder. Retten ti fud øn gæder i 25 uger (4+15+6) uagtet, at medarbejderen måtte have begyndt graviditetsoroven mindre end 4 uger før fødsen. Stk. 3. Efter 9 måneders anciennitet i virksomheden har medarbejderen ret ti fud øn i indti 25 uger i forbindese med adoption. Stk. 4. Der gives frihed med fud øn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indægges på hospita sammen med barnet. Denne bestemmese vedrører børn under 14 år. Retten ti frihed med øn føger det enkete barn, hvorfor der maksimat kan gives indehaveren af forædremyndigheden, der er omfattet af overenskomsten, 5 dages frihed med øn pr. barn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordees meem indehavere af forædremyndigheden efter deres skøn. Medarbejderen ska på opfordring fremægge dokumentation for hospitasindæggesen. 8. Ferie ydes i henhod ti gædende ferieov. Medarbejderen kan indgå aftae med arbejdsgiveren om at indgå aftae om overførse af ferie ud over 20 dage ti føgende ferieår på føgende vikår: Stk. 1. Aftaen ska indgås skriftigt inden ferieårets udøb og kan aene omfatte aerede optjent ferie. Stk. 2. Aftaen kan aene omfatte ferie ud over 20 feriedage. Stk. 3. Der kan maksimat overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover ska hodes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumueres mere end 3 overførte ferieuger. 9. Stk. 1. I tifæde af opsigese, fravær som føge af sygdom eer kortere, tvungne indkadeser ti miitærtjeneste (manøvrer) forhodes som anført i funktionæroven. 11

12 Stk. 2. Opsiges en arbejdseder med mindst 10 års anciennitet på grund af virksomhedsukning eer produktionsoverfytning ska arbejdsgiveren, i tiæg ti de jf. Funktionæroven gædende opsigesesvarser for det aktuee ansættesesforhod, forænge opsigesesvarset med 1 måned for den arbejdseder, der på opsigesestidspunktet er fydt 50 år. Ti arbejdsedere, der er fydt 55 år på opsigesestidspunktet, ska opsigesesvarset på samme vis forænges med 2 måneder. Stk. 3. Opsigese kan finde sted under og på grund af sygdom. Såfremt uarbejdsdygtigheden skydes tiskadekomst ved arbejde for virksomheden, kan medarbejderen, uanset anciennitet, ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvor vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af rettidigt anmedt tiskadekomst, før dette har været drøftet med Foreningen af mejeriedere og funktionærer. 10. Stk. 1. Under ovige arbejdskonfikter meem arbejdsgiver og arbejder udfører arbejdsederen det arbejde, som han under normae forhod udfører. Hvor værdier står på spi, såfremt bestemte arbejder ikke foretages, er arbejdsederen dog pigtig ti at være behjæpeig med at redde disse værdier. Stk. 2. Under uovige arbejdskonfikter er arbejdsederen pigtig ti at udføre ethvert arbejde, som sigter ti at oprethode virksomhedens drift i størst muigt omfang og på virksom måde at formindske tabet ved den uovige arbejdsstandsning. Stk. 3. Enhver uvarset arbejdsstandsning og enhver arbejdsstandsning, som arbejdsgiveren eer dennes organisation i henhod ti ov om Arbejdsretten nedægger protest overfor, betragtes som uovig, indti en kendese af Arbejdsretten eventuet fastsår det modsatte. 11. Ansættesen af en medarbejder i henhod ti nærværende overenskomst bekræftes ved oprettese af en meem parterne udarbejdet ansætteseskontrakt, der ti enhver tid ska eve op ti bestemmeserne i ansættesesbevis- og funktionæroven. 12

13 12. Overenskomsten træder i kraft den 1. oktober 2008 og kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varse ti en 1. oktober, dog tidigst 1. oktober København, den 15. september For Mejeribrugets Arbejdsgiverforening: Pejter Søndergaard For Foreningen af mejeriedere og funktionærer: Søren Jensen 13

14 Protokoater Kompetenceudviking På grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervsivet, er det i gensidig interesse, at ederne også får en sådan frihed ti efteruddannese, at disse gives muighed for at ajourføre uddannese og kompetencer i øvrigt. Parterne er på denne baggrund enige om at anbefae, at der gives ederne frihed ti at detage i reevante efter- og videreuddanneseskurser. Kursusafgift, og eventuee øntab, udredes af arbejdsgiveren, i det omfang udgifterne ikke er dækket af det offentige, for så vidt angår edere, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i de sidste 2 år. Organisationerne er endvidere enige om, at på grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervsivet, og de kvaifikationskrav, der sties ti den enkete eder, er en øget uddannesesindsats nødvendig. Seniorordninger Parterne er enige om, at der bør aftaes individuee seniorordninger for de enkete edere, herunder aftrapningsordninger. Sammenskrivning Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden ska ske en gennemgang af overenskomstaftaen for henhodsvis driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o. ign. med henbik på en sammenskrivning af overenskomsterne. Sundhedsordning Der er for samtige medarbejdere, efter de 3 overenskomster, indgået aftae om sundhedsordning. Sundhedsordningen tegnes og betaes af virksomheden gennem PensionDanmark, og træder i kraft pr. 1. januar

15 Orientering om AP NetLink for edere omfattet af overenskomsten meem Foreningen af mejeriedere og funktionærer og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Denne orientering om AP NetLink giver dig svar på mange af de spørgsmå, som du måske har om din pensionsordning. Hvis du aigeve manger svar på noge spørgsmå, er du vekommen ti at kontakte kundegruppe 1, tf. nr De fudstændige reger fremgår af forsikringsbetingeserne. Hvis vi ikke hører fra dig, og du i øvrigt opfyder kriterierne for indtrædese i AP NetLink, udsteder vi en standard pensionsoversigt ti dig, hviket du kan æse mere om under punkt 6 og 20 (se indrammede tekster). Beøbsgrænser, som er nævnt i denne orientering, gæder for Dine aktuee forsikringsdækninger kan du se på eer på din pensionsoversigt. AP Pension tibyder via AP NetLink het nye og unikke muigheder for firmabaseret pensionsopsparing. Du bestemmer angt hen ad vejen sev, hvor og hvordan dine penge ska investeres. Om vaget fader på obigationer, aktier eer en kombination afhænger af din situation. Det primære er, at vaget nu er dit. 1. Hvornår biver jeg timedt ti AP NetLink? Som eder omfattet af overenskomsten meem Foreningen af mejeriedere og funktionærer og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, biver du timedt AP NetLink straks ved ansættesen, hvis du er fydt 18 år. Hvis du er fydt 60 år, ska du på grund af regerne i pensionsbeskatningsoven indtræde i AP NetLink på særige vikår, og AP Pensions konsuenter vi i den forbindese hjæpe dig med at sammensætte pensionsordningen. 15

16 2. Hvor meget biver der indbetat? Der ska betaes et pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende øn. Af denne de betaer du sev 5 pct. af din øn. Pr. 1. januar 2007 gæder det, at pensionsbidraget udgør 18 pct. af den pensionsgivende øn for edere der er fydt 50 år. Af denne betaer du sev 6 pct. Når prisen for arbejdsmarkedsbidrag og forsikringsdækninger er fratrukket, vi resten af bidraget bive anvendt ti investering i fondsandee med den indbetaings-profi, som du har vagt. Vederagene biver fratrukket i opsparingsværdien. 3. Jeg har en pensionsordning i forvejen, hvad med den? Hvis du har en pensionsordning i forvejen og ønsker at få overført opsparingen ti AP NetLink, vi AP Pension rådgive dig om, hvordan det kan gøres. Opsparingen kan normat overføres efter fradrag af handesomkostninger og gebyr, når det sker i forbindese med jobskifte. 4. Hvordan sammensættes opsparingen? Gennem AP NetLink kan du investere i eksterne opsparingsfonde hos en række af de mest anerkendte fondsforvatere. Der er 3 overordnede metoder som du kan væge, når du ska investere din pensionsopsparing: 1) AP Pension karer tingene Du kan væge en af vores udøbsfonde, hvor risikoen er tipasset ti dit pensioneringstidspunkt. Hvis du f.eks. går på pension i år 2038, kan du væge UdøbsFond 2038 og dermed sørger AP Pension for at tipasse din risiko øbende. 2) Vi gør det i fæesskab Du kan væge en af vores profifonde - AP Profi 35, AP Profi 25, AP Profi 15 og AP Profi 7. Vi anbefaer, at man væger AP profi 35, hvis der 16

17 er mindst 35 år ti pensionering og tisvarende 25 år, 15 år og 10 år for de øvrige profifonde. Men risikoen i fondene er nogenunde konstant, og du ska derfor sev omægge din investering, når du nærmer dig pensioneringstidspunktet. 3) Du karer det hee sev Vi tibyder et bredt udvag af fonde, hvis du sev har yst ti at sammensætte fondene, så investeringen passer ti dig. En nærmere beskrivese fremgår af de vedagte biag. AP Fonden og AP FexFond Du kan også væge at investere i AP Pensions egne fonde AP Fonden og AP FexFond. Renten i disse fonde føger pt. den amindeige depotrente for AP Pension. Opsparing i AP Fonden og AP FexFond forrentes pt. med AP Pensions beskattede depotrente, som udgør 6 pct. p.a. fra 1. januar Rentetiskrivningen sker hver måned. Hvis det viser sig, at de økonomiske forudsætninger for depotrenten ændres væsentigt, kan depotrenterne bive justeret. Det gæder både depotrenterne i 2008 og i fremtiden. Opsparing, som paceres i AP Fonden kan ikke senere fyttes ud af fonden. I AP FexFond kan du derimod købe og sæge andee dagigt. Du ska være opmærksom på, at der er fere vederag i AP FexFond. I AP Fonden og AP FexFond garanteres en årig forrentning før pensionsafkastskat på 1,85 pct. af opsparingen efter fradrag af prisen for rentegarantien. Renten nedsættes, hvis Finanstisynet nedsætter den maksimae grundagsrente. Den nævnte rentegaranti vi fortsat gæde for det beøb, der er opsparet på tidspunktet for nedsættesen af grundagsrenten. Prisen for rentegarantien udgør 0,15 pct. af opsparingen, som fratrækkes med 1/12 hver måned. Prisen for rentegarantien kan ændres. Indbetaingsprofi Før vi investerer dine pensionsindbetainger i fonde, ska du fastægge din indbetaingsprofi (opsparingsbidragets fordeing på fonde). Indbetaingsprofien bestemmer, hvordan bidraget fordees på indbetaingstidspunktet. 17

18 I Mejeribrugets edere og funktionærers pensionsordning ska mindst 66,67 pct. af opsparingsbidraget paceres i AP Fonden, mens resten frit kan paceres i de eksterne fonde. Opsparing, der er paceret i AP Fonden, kan ikke fyttes fra AP Fonden ti eksterne fonde. Hvis intet andet er aftat, biver 66,67 pct. af opsparingsbidraget paceret i AP Fonden, og resten biver paceret i AP Kontant. Ved overførse af værdi fra bestående AP Poicer, kan op ti en tredjede af værdien paceres i eksterne fonde. Opsparingsprofi Efterhånden som du opbygger din opsparing, kan du væge at investere din opsparing i andre fonde end dem, som du anvender ti de øbende indbetainger, eer måske ønsker du, at din opsparing ska omfordees, så den igner det forhod som du har angivet i indbetaingsprofien. Hvis du ønsker dette, ska du fastægge en opsparingsprofi (opsparingens fordeing på fonde), såedes at du har to profier, en for nye bidrag og en for eksisterende opsparing. Hvis du afgiver en handesordre, der vi medføre, at AP Fondens opsparing biver reduceret ved gennemførese af handesordren, vi din handesordre bive korrigeret. Korrektionen vi bestå i, at den afgivne handesordre for eksterne fonde reduceres forhodsmæssigt, jf. nedenstående eksempe. Eksempe ved hande via Nuværende Ønske om ny Faktisk Ny opsparings- opsparings- opsparings- opsparingsprofi profi profi inden profi efter dag 1 dag 1 hande hande dag 2 dag 2 AP Fonden 60 % 70 % 82 % 82 % Ekstern fond % 10 % 2 % 6 % Ekstern fond % 20 % 16 % 12 % 18

19 5. Hvordan ændrer jeg mine investeringer? I forbindese med etabering af din AP NetLink ordning ska du gå ind på og bestie din personige adgangskode, som er din direkte adgang ti din pensionsordning. Her kan du øbende ændre din indbetaings- og opsparingsprofi. Hvis du ønsker at ændre din investeringsprofi, ska du angive den ønskede procentfordeing ud for de enkete fonde. Herefter kan du gå over i ordrebogen og se dine udestående hander. Hander som er afgivet inden k , vi bive ekspederet cirka k den efterføgende dag. Handesforøb Aktivitet i handesdøgnet Periode Der kan indægges hander indti * kokken 24.00* Købs- og sagsordrerne registreres AP Pension foretager handesafviking... Ca ti aktue markedskurs. Du kan se at handen er effektueret ti aktue kurs... Ca Der kan igen handes *Indti k kan handerne annueres. Hvis du har udestående handesordrer fra dagen i forvejen, kan du først hande igen fra k Ud over at foretage hander på kan du også få andre opysninger om AP NetLink: Fondsanayse AP Pension samarbejder med Morningstar, som siden 1984 har opbygget en goba, markedsedende og anerkendt position som udbyder af investeringsinformation. Her har du muighed for at få en samet, uvidig og objektiv information om din nuværende investeringssammensætning. Du har også muighed for at oprette testporteføjer, modtage nyhedsbreve m.v. 19

20 Fondsoversigt Hvis du kikker på fondene, kan du via AP Pensions samarbejde med Morningstar få beskriveser, ratings, historisk afkast m.v. på fondene. Dækningsoversigt På dækningsoversigten kan du se de samede forsikringsdækninger og den opsparingsværdi, som du har i AP NetLink. Det er den øjebikkeige værdi, som angives ved pensionering. Depotopgørese Depotopgøresen viser indtægter, udgifter og opsparingsværdien. Betaingsaftae Oversigten viser betaingsopysningerne for din pensionsordning. Investeringsoversigt Du kan se en oversigt over dine samede pensionsinvesteringer fordet på de forskeige vagte fonde. Vederag Oversigten viser de gædende vederag på din pensionsordning. Hvis du ikke kan gøre brug af har du muighed for at ændre din investeringsprofi enten via brev eer fax. Dette ska ske på en særig banket, som du kan bestie hos AP Pension eer hos din arbejdsgiver. Du ska være opmærksom på, at hander ikke kan bive ekspederet ige så hurtigt, som hvis du anvender internettet. Det vi tage en dag ekstra at ekspedere en handesordre afgivet via brev eer fax, og herti kommer den tid, det tager for posten af nå frem, hvis du sender ordren med brev. 6. Hvordan kan min forsikringsdækning sammensættes? AP NetLink kan indehode forsikringsdækning ved: Invaiditet Dødsfad Hvis du er ansat i feksjob, eer har søgt og/eer fået beviget offentig førtidspension eer invaiditetsydese, kan du ikke få forsikringsdækning ved invaiditet. Anden forsikringsdækning kan tibydes, hvis du kan afgive tifredsstiende hebredsopysninger. 20

21 Basisdækning og individue forsikringsdækning Basisdækning betyder, at ae medarbejdere omfattet af AP NetLink har et minimum af forsikringsdækning ved død og/eer invaiditet. Hvis du ikke sev væger Hvis ikke andet er aftat, og hvis du i øvrigt opfyder kriterierne for indtrædese i AP NetLink, vi du bive omfattet af basisdækningen. Du kan derudover individuet sammensætte forsikringsdækningen inden for de rammer, som er beskrevet under punkterne 7-9. Hvis forsikringsdækningerne ikke er beskrevet som skattefrie udbetainger, ska der svares skat/afgift af udbetaingerne. Størresen af forsikringsdækningen Når du fastsætter din forsikringsdækning, ska du være opmærksom på, at størresen af forsikringsdækningerne er begrænset af bidragets størrese på såve tegningstidspunktet som senere. Hvis der ikke er tistrækkeigt bidrag ti at betae for forsikringsdækningerne, må disse reduceres eer bidraget hæves. Bemærk i den forbindese, at prisen for forsikringsdækningerne er etårige, og de stiger i takt med, at du biver ædre. Reguering og ændring De ønafhængige forsikringsdækninger regueres mindst én gang om året på baggrund af de opysninger om din pensionsgivende øn, som AP Pension modtager. Forsikringsdækninger, som er individuet prisfastsat, og som ikke er ønafhængige, regueres ikke. Øvrige forsikringsdækninger biver regueret efter nettoprisindekset, hver den 1. januar. Prisen for forsikringsdækningen Prisen for forsikringsdækningerne er fastsat med udgangspunkt i dit erhverv og beskæftigese. Du ska derfor straks meddee os, hvis du skifter erhverv eer beskæftigese. Prisen kan i den forbindese ændre sig. Forsikringsdækningen kan også bive sat ned eer het bortfade, hvis du skifter ti et erhverv som efter AP Pensions skøn har en særig høj risiko. 21

22 Prisen for forsikringsdækning ved død og invaiditet er ikke garanteret. AP Pension kan derfor ændre prisen ti enhver tid for disse forsikringsdækninger, hvis skadesforøbet udviker sig på en måde, der gør, at AP Pension finder en ændring rimeig. Risikogruppe Der er tiknyttet en risikogruppe ti pensionsordningen. Hvis der opstår et overskud for et kaenderår, biver det overført ti dine investeringsfonde medio det efterføgende kaenderår. 7. Hvordan er min forsikringsdækning ved invaiditet? Ophørende invaidepension Basisdækning Forsikringsdækning Invaidepension, månedig udbetaing Størrese 40 % af ønnen Supperende forsikringsdækning Forsikringsdækning Invaidepension, månedig udbetaing Vagramme 0 40 % af ønnen Hvis din generee erhvervsevne på grund af sygdom eer uykkestifæde, nedsættes ti havdeen eer mindre, udbetaer AP Pension invaidepension. Invaidepensionen udbetaes med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forøbet 3 måneder fra erhvervsevnetabet, og ængst ti den 1. i måneden efter dit fydte 65. år. Udbetaing af invaidepension sker ti din arbejdsgiver, så ænge du modtager din hidtidige øn. Formået med invaidepensionen er at sikre din evestandard i den periode, hvor du af hebredsmæssige grunde ikke har muighed for at oprethode en amindeig ønindkomst. 22

23 Invaidesum Forsikringsdækning Forsikringsdækning Invaidesum, engangsbeøb Vagramme kroner Invaidesummen udbetaes, hvis din generee erhvervsevne inden dit 60. år nedsættes ti 1/3 eer derunder. Udbetaing kan tidigst ske, når nedsættesen har varet uafbrudt i 12 måneder og skønnes at være af varig karakter. Det kan aftaes, at invaidesummen etaberes som ivsforsikring uden fradragsret, så udbetaingen ved invaiditet sker skatte- og afgiftsfrit. Invaidesummen kan maksimat udgøre kr. (2008) eer op ti 5 gange den vagte invaidepension. Formået med en invaidesum er at give dig muighed for at foretage noge omægninger i dit iv som føge af den varige invaiditet. Dette kan f.eks. være at købe hjæpemider ti dagigdagen, gøre boigen egnet ti køresto osv. Men du kan sevføgeig anvende pengene, som du ønsker det. Bidragsfritagese Hvis din generee erhvervsevne biver nedsat ti havdeen eer mindre i mere end 3 måneder, ska du ikke ængere betae pensionsbidrag, men pensionsordningen fortsætter som om bidraget fortsat betaes. Det betyder, at der fortsat betaes bidrag ti forsikringsdækninger og opsparing, og du kan fortsat investere. Bidragsfritagesen har tidigst virkning fra den 1. i måneden efter, der er forøbet 3 måneder fra erhvervsevnetabet, og ængst ti den 1. i måneden efter det fydte 65. år. Formået med bidragsfritagesen er at sikre din pensionsopsparing, sevom du ikke har en amindeig ønindkomst. 23

24 8. Hvordan er min forsikringsdækning ved dødsfad? Opsparingen i fondene Hvis du dør inden pensioneringstidspunktet, udbetaes der en sum, der udgør den samede opsparing. Opsparingen udbetaes ud over den øvrige forsikringsdækning ved død. Dødsfadssum Forsikringsdækning Forsikringsdækning Engangsbeøb, inkusiv basisdækning Vagramme % af ønnen Dødsfadsdækningen udbetaes, hvis du dør inden den 1. i måneden efter, at du vie være fydt 65 år. Forsikringsdækningen etaberes som ratepension, der udbetaes over 10 år. Rateudbetaingen kan udbetaes som et engangsbeøb i forbindese med dødsfad. Dette kan i mange tifæde give den mest gunstige skattemæssige behanding. Det kan aftaes, at dødsfadssummen etaberes som ivsforsikring uden fradragsret, så udbetaingen ved død sker skatte- og afgiftsfrit. Dødsfadsdækningen ska/bør sikre dine efteradte, så de kan kare sig økonomisk. Børnepension Forsikringsdækning Forsikringsdækning Børnepension, månedig udbetaing Vagramme 0 25 % af ønnen Børnepension må sammen med eventuee andre børnepensioner etaberet i eer uden for AP NetLink ikke overstige 25 pct. af den pensionsgivende øn 24

25 pr. barn. Pensionen udbetaes fra forsikredes død ti de berettigede børn, hvis disse er i ive og indti hvert barns 21. år. Formået med børnepensionen er at sikre sine børn en årig udbetaing, indti de biver voksne. Børnepensionen kan f.eks. være med ti at sikre, at børnene har råd ti at tage sig en uddannese. Bemærk, at børnepensionen udbetaes ti værgen (typisk ægtefæe), når børnene er under 18 år, men det er børnene, som biver beskattet af udbetaingen, og derfor kan børnenes frikort anvendes. 9. Hvem ska have udbetaingen ved død? Det er vigtigt, at du tager stiing ti, hvem der ska have udbetaingen fra pensionsordningen, hvis du dør. Her kan du æse om de 3 muigheder. Muighed 1: Du kan begunstige Nærmeste pårørende. Sker begunstigesen den 1. januar 2008 eer senere, foretages udbetaingen efter føgende prioriterede rækkeføge: 1. Ægtefæe eer registreret partner Ægtefæen eer den registrerede partner er den person, som du ever i ægteskab eer registreret partnerskab med. Hvis du er separeret, er den separerede ægtefæe eer partner ikke begunstiget. 2. Samever Hvis du ikke efterader ægtefæe/registreret partner, er din samever begunstiget under visse betingeser: Din samever er nærmeste pårørende, hvis - I har fæes bopæ og har, har haft eer venter barn sammen, eer - I har evet i et ægteskabsignende forhod på den fæes bopæ i de sidste to år før dødsfadet 3. Livsarvinger Hvis du ikke efterader ægtefæe/registreret partner eer samever, er dine ivsarvinger begunstiget. Livsarvinger er børn, børnebørn osv. 4. Arvinger efter testamente Er der ikke ægtefæe/registreret partner, samever eer ivsarvinger, er arvingerne i et oprettet testamente begunstiget. 25

26 5. Øvrige arvinger Er der hverken ægtefæe/registreret partner, samever, ivsarvinger eer arvinger efter testamente, er arvingerne efter arveoven begunstiget. 6. Dødsboet Er der ingen begunstigede efter ovennævnte punkter 1-5, sker udbetaing ti dødsboet, og udbetaingen er ikke kreditorbeskyttet. Hvis ikke du foretager dig noget er Nærmeste pårørende begunstiget på pensionsordningen. Har du indsat Nærmeste pårørende som begunstiget før den 1. januar 2008, ska du være opmærksom på, at samever ikke er omfattet af begunstigesesbestemmesen. Hvis du skriftigt meddeer AP Pension, at du ønsker begunstigesesbestemmesen ændret ti ny Nærmeste pårørende, vi samever komme før børn som Nærmeste pårørende forudsat betingeserne under Muighed 1., punkt 2, er opfydt. Muighed 2: Du kan indsætte en eer fere fra føgende personkreds: Ægtefæe/registreret partner, frasepareret ægtefæe/registreret partner, fraskit ægtefæe/registreret partner, ivsarvinger, stedbørn og disses ivsarvinger. Derudover kan du indsætte en navngiven samever, som du har fæes bopæ med på begunstigesestidspunktet og dennes ivsarvinger. Hvis bidraget ti forsikringsdækningen ved død ikke er fradragsberettiget, har du muighed for at indsætte en begunstiget efter eget vag. Ægtefæe og ivsarvinger (børn og børnebørn) er tvangsarvinger. Hvis du begunstiger en person udenfor denne kreds - f.eks. en samever - og efterader du dig samtidig tvangsarvinger, kan de gøre indsigese mod udbetaingen og eventuet få ande i den. Muighed 3: Du kan sette begunstigesesbestemmesen, og udbetaingen vi i dette tifæde tigå dødsboet, og er ikke kreditorbeskyttet. De vederag og gebyrer der fratrækkes, fremgår af det anmedte bonusreguativ ti Finanstisynet. Vederag og gebyrer er ugaranterede, og de kan derfor ændres ti enhver tid Hvor meget ska jeg betae i vederag?

27 I skemaet fremgår de vederag og gebyrer som gæder for pensionsordningen pr. 1. januar Procent af pensionsbidraget ti AP Pension Vederaget udgør 3,45 pct. af det årige pensionsbidrag. For bidrag i intervaet kr. ti kr. udgør vederaget 2,95 pct. For bidrag i intervaet kr. ti kr. udgør vederaget 2,70 pct. For bidrag, som overstiger kr., udgør vederaget 2,45 pct. For bidrag over kr. opkræves ikke vederag. Procent af opsparing ti AP Pension Vederaget udgør 0,15 pct. af opsparingsværdien i eksterne fonde. For den de af opsparingsværdien, som overstiger 1 mio. kr. udgør vederaget 0,10 pct. Gebyret udgør 17,00 kr. om måneden, hvis der kun er vagt AP Fonden. Er der vagt andre fonde, er gebyret 44,00 kr. om måneden. Gebyr ved tibagekøb og overførse udgør 1.300,00 kr. Gebyr ti AP Pension Ved tibagekøb og overførse indenfor en periode på 3 år efter etabering, ægges eventuet uafskrevne etaberingsomkostninger, dog max kr. Det gæder dog ikke for overførser indenfor jobskifteaftaen og for virksomhedsomdannese. Gebyr ved ændring ti hviende ordning udgør 341,00 kr. Herti kommer et månedigt gebyr på 44,00 kr. 27

28 Handesomkostninger i eksterne fonde Kursspread: Der er forske på den kurs, som der biver købt ti og den kurs, der biver sogt ti, ved hande med investeringsbeviser i eksterne fonde. Forskeen varierer fra fond ti fond, og forskeen meem købskursen og sagskursen kades for kursspread. Sags- og købskurserne kan ses på Der betaes også kursspread, når AP Pension omægger investeringssammensætningen i Udøbsfondene og AP ProfiFondene. Kurtage: Når der sæges ud af en ekstern fond, biver der fratrukket en de af værdien - sagsomkostning. Tisvarende biver der fratrukket en købsomkostning, når der biver købt andee i en fond. Omkostningen (kurtagen) udgør 0,25 pct. af det handede beøb ved henhodsvis køb og sag. Kurtage, som overstiger 100 kr. pr. hande pr. fond, registreres og vi senere bive refunderet. Der biver dog ikke fratrukket kurtage, når AP Pension ændrer fondssammensætningen i Udøbsfondene og AP ProfiFondene. Kickback reducerer omkostninger AP Pension modtager storkunderabat, også kadet kickback, for at hande med investeringsforeninger i AP NetLink. Kickback bruges ti at reducere omkostningerne og biver overført ti medarbejdernes investeringsfonde. Størresen af kickback varierer, men udgør i gennemsnit 0,5 pct. af opsparingen. Handesomkostninger i AP Fonden og AP FexFond Kursspread: Der betaes ikke kursspread i AP Fonden og AP FexFond. Kurtage: Kurtagen udgør 0,25 pct. af det handede beøb ved henhodsvis køb og sag i AP FexFond. Kurtage, som overstiger 100 kr. pr. hande, registreres og vi senere bive refunderet. Der er ikke kurtage ved køb og sag i AP Fonden. Kursværn: Hvis markedsværdien af AP Pensions investeringsaktiver biver mindre end kundernes samede depoter (ivsforsikringshensætteser), indtræder et særigt kursværnsfradrag, der biver fratrukket ved sag af andee i AP Fonden og AP FexFond. 28

29 11. Hvad med bonus? Risikobonus, som føge af overskud i risikogruppen, tigår de vagte fonde. Risikobonus, for ivsforsikring uden fradragsret, benyttes ti prisreduktion af forsikringsdækningerne. Løbende ydeser under udbetaing, f.eks. en invaidepension, vi hvert år den 1. januar bive forhøjet, hvis der er opsparet bonus det foregående år. AP Pensions beskattede depotrente samt udgifter ti forsikringsdækning og vederag indgår i fastsættesen af bonusbeøbet. 12. Hvad med skatten? Arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) af pensionsbidraget Du ska betae arbejdsmarkedsbidrag (p.t. 8 pct.) ti staten af arbejdsgiverindbetate pensionsbi drag på pensionsordninger. AP Pension fradrager arbejdsmarkedsbidraget i det indbetate bidrag og videresender det ti staten. Pensionsbidrag og udbetainger Bidrag ti AP NetLink ska ikke medregnes i den personige indkomst. Forsikringsdækninger, som er etaberet uden fradragsret, indberettes af AP Pension som B-indkomst. Bidrag ti kapitapension biver indberettet og medregnet i topskattegrundaget ved årsopgøresen. Ved udbetaing af éngangssummer ved dødsfad, invaiditet eer pensionering, ska AP Pension tibagehode og indbetae en afgift ti staten på p.t. 40 pct. Løbende udbetainger er indkomstskattepigtige, men der ska ikke betaes arbejdsmarkedsbidrag. Forsikringsdækninger, som er etaberet uden fradragsret, udbetaes skatte- og afgiftsfrit. Generet Den skattemæssige behanding er underagt den ti enhver tid gædende ovgivning. 29

30 13. Hvike papirer modtager jeg fra AP Pension? Når din pensionsordning begynder, modtager du en pensionsoversigt med angivese af de aktuee forsikringsdækninger, forsikringsbetingeser og en prognose over udbetaingen ved pensionering. Som nævnt kan du dagigt føge udvikingen i de enkete fonde på Når du foretager ændringer i investeringssammensætningen, fremsender AP Pension en bekræftese på dette. 14. Hviken service kan jeg forvente? Servicepakken omfatter føgende serviceydeser: Fast konsuenttiknytning Der er tiknyttet en fast konsuent ti din pensionsordning. Orienteringsmøder Vi vi jævnigt tibyde orienteringsmøder for ae medarbejderne. Et orienteringsmøde kan have føgende dagsorden: Hvor stor er sandsynigheden for død, invaiditet og pensionering Sociae ydeser Sådan virker pensionen Hvike papirer modtages Prognoseforudsætninger Reger for efterøn Ny ovgivning Serviceydeser ti kunder i AP Pension Skattereger/supperende ordninger Personige samtaer I forbindese med pensionsordningens etabering samt senere orienteringsmøder tibydes du en personig samtae, såedes at forsikringsdækningen kan sammensættes efter dit eget individuee behov. 30

31 I konsutationen rådgives der som minimum om føgende: Vag af forsikringsdækninger indenfor rammerne Vag af opsparingsform, samt eventuet friviigt bidrag under hensyntagen ti offentige ydeser, samt øvrige ordninger Pensioneringstidspunktets konsekvenser for efterøn Muighed for overførse samt konsekvenser heraf (grundag/vederag) Begunstigese Tibud om pension ti ægtefæe/samever AP Pensions konsuenter er ikke uddannede investeringsrådgivere, og rådgiver derfor ikke om individuee sammensætninger af fonde, men de kan med UdøbsFondene og ProfiFondene og AP FexFond hjæpe med at sammensætte investeringsmixet, så det passer ti din risikoviighed. Der rådgives om øvrige forhod efter behov (f.eks. pensionsordninger ved separation/skismisse). Lån Medarbejdere, der er omfattet af pensionsordningen, har efter nærmere reger muighed for at åne op ti kr. i AP Pension uden sikkerhed. Kundebad To gange årigt udsender AP Koncernen kundebadet Apropos AP ti dig. Badet behander aktuee emner om pension mv. Nyhedsbrev Nyhedsbrevet Kort & Godt udkommer månedigt og sendes ti din arbejdsgiver. Her opyses i kortfattet form de vigtigste informationer, som berører pensionsmarkedet. Du kan se/bestie nyhedsbrevet på internettet, hvor du også kan se reevante opysninger om AP Koncernen. AP NetLink Nyt Nyhedsbrevet AP NetLink Nyt udkommer 2 gange årigt og sendes ti dig. Juridisk rådgivning AP Pension stier juridisk ekspertise ti disposition i spørgsmå, der har reation ti pensionsaftaen. 31

32 Sociarådgivere AP Pension stier sociarådgiverservice ti rådighed for dig i forbindese med overgang ti efterøn eer pension, ved dødsfad, invaiditet og ignende, hvis du ønsker det. Seniorkurser AP Pension udbyder mod detagergebyr seniorkurser for ædre medarbejdere. 15. Hvike hebredsopysninger ska jeg afgive? Ved indtrædese i pensionsordningen Da AP Pension ska kende den risiko, som vi forsikrer, er det nødvendigt, at du afgiver opysninger om dit hebred. Hebredsopysningerne vurderes af AP Pension og AP Pensions ægekonsuent. Eventuet ska der afgives yderigere hebredsopysninger. Hvis du ska ti ægen, vi AP Pension afregne ægehonoraret direkte med ægen. Når AP Pension har vurderet hebredsopysningerne, kan det i noge tifæde vise sig, at det ikke er muigt at etabere/ændre ordningen på normae vikår. I de situationer får du tibudt det bedst muige aternativ. I Mejerbrugets edere og funktionærers pensionsordning ska du ikke afgive hebredsopysninger ved indtræden i pensionsordningen. Hvis der inden for en periode på 3 måneder fra timedingstidspunktet, (jf. 2) indsendes en begæring med vag af supperende forsikringsdækninger, sker ændringen fremadrettet, men dog uden afgivese af yderigere hebredsopysninger end hvad der eers skue have været afgivet på etaberingstidspunktet. Modtages begæringen efter de 3 måneder, biver dette betragtet som en ændring, og regerne for ændringer vi være gædende. Ved senere ændringer af forsikringsdækninger Ved forhøjese af forsikringsdækningen ska du ikke afgive hebredsopysninger, når forhøjesen er under 25 pct. og betinget af føgende kriterier: indgåese af ægteskab skismisse/separation ægtefæes død famiieforøgese, herunder adoption 32

33 Du ska sørge for at meddee os ændringen inden for 3 måneder efter begivenhedens indtræden. Ved famiieforøgese, herunder adoption, ska du bot meddee det inden 12 måneder. Generet Risikosummer over 20 mi. kr. ska generet accepteres af AP Pensions genforsikringspartner, og der ska i dette tifæde afgives hebredsopysninger uanset ovennævnte reger. Satsen er for 2008, men ugaranteret og kan derfor ændres. 16. Hvad sker, hvis jeg går på orov? Ved orov kan du få henstand. Henstand betyder, at du bevarer forsikringsdækningen fudt ud, men stopper indbetaing af pensionsbidrag. Bidraget for forsikringsdækningerne biver betat af opsparingen i fondene og af den sevstændige risikogruppe, hvis dækningen er etaberet som ivsforsikring uden fradragsret. Der kan kun væges henstand, så ænge der er opsparing i fondene Efter orov har du ret ti at genoptage indbetaing af pensionsbidrag uden at afgive nye hebredsopysninger. 17. Hvike muigheder har jeg ved fratrædese? Hvis du fratræder din stiing uden at gå på pension, kan AP NetLink fortsættes på individuee vikår med en ny arbejdsgiver, eer ordningen kan ændres ti en hviende ordning (fripoice). Hvis ordningen ændres ti fripoice, bortfader forsikringsdækningen. Det er vigtigt, at pensionsordningen ikke biver ændret ti fripoice, hvis du fratræder som føge af sygdom. Hvis det er tifædet, bør du kontakte os og eventuet få henstand med bidragsbetaingen. Du kan ved fratrædese få henstand med bidragsbetaingen. Derved bevares forsikringen uforandret. Henstand ydes for 1 år ad gangen. Bidraget ti forsikringsdækningerne biver betat af opsparingen i fondene. Der kan kun væges henstand, så ænge der er opsparing i fondene. Der gives ikke fratrædeseshenstand for forsikringsdækninger, der er etaberet uden fradragsret. 33

34 Hvis der ikke er opsparing nok eer hvis overførse er i strid med Pensionsbeskatningsoven, bortfader forsikringsdækningen. Ønsker du at ophæve ordningen i utide og få udbetat tibagekøbsværdien, kan det kun ske efter regerne i forsikringsbetingeserne. Tibagekøbsværdien beregnes og udbetaes efter reger, der er anmedt ti Finanstisynet. Bemærk, at der normat ska betaes en afgift på p.t. 60 pct. ti staten ved tibagekøb. I forbindese med fratrædese udtræder du af den hidtidige risikogruppe og overgår ti AP Risikopuje for enketforsikrede, som er forsikrede, der ikke er med i en genere firmapensionsordning i AP Pension. 18. Hvad sker, hvis jeg dør eer mister erhvervsevnen? Hvis du dør Hvis du dør inden pensionering, vi din arbejdsgiver eer pårørende typisk kontakte os, men vi modtager under ae omstændigheder besked fra Cpr-nr. -registret. Ofte er dette tistrækkeigt, men i noge situationer beder vi også om en dødsattest. Det er begunstigesesbestemmesen på din pensionsordning, der afgør, hvem som ska have pengene udbetat. Ofte ved vi det fra starten, men andre gange er vi nødt ti at kontakte boet eer skifteretten, inden det endeigt kan fastsættes. Når vi har fastsået, hvem som ska modtage udbetaingen, kan beøbet udbetaes ti den/de begunstigede efter fradrag af skat eer afgift og eventue boafgift. Hvis din erhvervsevne biver nedsat Hvis din erhvervsevne biver nedsat, og du mener dig berettiget ti at få udbetat invaidepension, ska du straks kontakte os. Vi sender herefter en Ansøgning om invaidepension som du ska udfyde og sende ti os. Når vi modtager ansøgningen, går vi i gang med at få den nødvendige dokumentation, f.eks. sygejournaer og opysninger fra kommunen, hvis du også har søgt om offentig førtidspension. Du ska i den forbindese være kar over, at kriterierne for tikendese af invaidepension fra AP Pension og fra det offentige er forskeige. Du kan derfor ikke være sikker på at få udbetat invaidepension fra AP Pension, sev om du har fået tikendt offentig førtidspension og omvendt. 34

35 Når ae reevante opysninger er indhentet, vurderes de i samarbejde med vores ægekonsuent. Grundaget for vurderingen er din generee erhvervsevne, som beskrevet i forsikringsbetingeserne. Hvis vi vurderer, at du er berettiget ti invaidepension, begynder udbetaingen. Den kan være tidsbestemt, fordi erhvervsevnetabet er midertidigt, f.eks. som føge af en operation med efterføgende genoptræning. det i starten kan være vanskeigt at afgøre om den generee erhvervsevne er tistrækkeigt nedsat. Kommer du ud for et uykkestifæde, eer får diagnosticeret en kritisk sygdom, gæder det også, at du ska kontakte os hurtigst muigt, så vi kan begynde at behande dit ønske om erstatning. 19. Hvordan udbetaes min pension? Opsparingen i pensionsordningen er som hovedrege skattemæssigt etaberet i føgende prioriterede rækkeføge: Ratepension (Rateforsikring i pensionsøjemed) Kapitapension (Kapitaforsikring i pensionsøjemed) Livrentepension (Pensionsordninger med øbende udbetainger) Kan pensionsbidraget ikke anvendes ti ratepension som føge af begrænsninger i pensionsbeskatningsoven, anvendes bidraget ti en ophørende 10-årig ivrente. Livrenten udbetaes fra dit fydte 65. år. Ved pensionering kan du ændre ivrenten ti en individuet vagt ivrenteform, f.eks. en ivsvarig ivrente med tihørende ægtefæepension med eer uden en garantiperiode. Hvis oftet for indbetaing ti kapitapension overskrides, eer hvis kapitapension er fravagt, anvendes pensionsbidraget ti ratepension. Ratepensionen udbetaes over 10 år fra den 1. i måneden efter dit fydte 65. år. Hvis du ikke sev væger Hvis intet andet aftaes, udbetaes din pensionsordning som ratepension, hvis du på etaberingstidspunktet er under 60 år og ivrentepension, hvis du er fydt 60 år. 35

36 Opsparing i fondene opgøres på pensioneringstidspunktet og udbetaes som et engangsbeøb eer som øbende udbetainger. Løbende ydeser beregnes på det ti den tid gædende beregningsgrundag. Muigheden for at investere ophører på pensioneringstidspunktet, fordi AP Pension eers ikke vi kunne garantere udbetaingen ved kursfad. Pensionsaderen er 65 år, men pensioneringstidspunktet kan fremskyndes ti dit 60. år. Der vi også være muighed for at udskyde pensioneringstidspunktet. AP Pension skriver ti dig ca. en måned inden det aftate pensioneringstidspunkt. I brevet kan du æse, hviken pension vi har beregnet, og hvike opysninger vi ska bruge for at kunne udbetae pensionen ti dig. 36