BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF 5 JYSKE KOMMUNER I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet Syddanmark

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF 5 JYSKE KOMMUNER I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet Syddanmark MARTS 212

2 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark (Redaktionens deadline marts 211)

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 DEMOGRAFIEN OG ERHVERVSFREKVENSER I DE 5 JYSKE 5 Demografi 5 Erhvervsfrekvenser fordelt på køn og etnicitet 5 Erhvervsstrukturen Branchespecialisering 8 KAPITEL 2 BESKÆFTIGELSEN I DE 5 JYSKE 8 Beskæftigelsen Udviklingen siden krisen start til nu (efterår 28-ultimo 211) 1 KAPITEL 3 LEDIGHEDEN I DE 5 JYSKE 11 KAPITEL 4 DEN KOMMENDE UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN OG LEDIGHEDEN FREM MOD Fremskrivning af beskæftigelsen til 4. kvartal Fremskrivning af Ledigheden til 4 kvartal KAPITEL 5 REKRUTTERINGSSITUATIONEN - HVILKEN ARBEJDSKRAFT VIL DER VÆRE EFTERSPØRGSEL EFTER DE KOMMENDE ÅR I DE 5 JYSKE 16 KAPITEL 6 PENDLING 18 KAPITEL 7 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT 2 Udenlandsk arbejdskraft fordelt på nationalitet 21 Udenlandsk arbejdskraft fordelt på brancher 22

4 Analyse af 5 JYSKE KOMMUNER I Syddanmark Denne analyse omfatter 5 jyske kommuner som er Billund, Esbjerg, Varde, Vejen og Tønder. De 5 kommuner har mange fælles træk og udfordringer, men i forskellig grad. Notatet ligger vægt på de fælles træk kombineret med individuelle træk hvor det er markant, og i bilagsmaterialet er der data for de enkelte kommuner. De overordnede træk og udfordringer for de 5 kommuner: Ledigheden har ændret karakter ift. for et år siden, hvor det nu er kvinder som har stigende ledighed, mens den falder for mænd. Det betyder, at det nu er andre faggrupper som er i risiko for at blive langtidsledige, end for 1 år siden. Indikator for beskæftigelsen viser at, fra 28 til 21 var det bygge- og anlæg samt industri som mistede arbejdspladser, men fra 21 til 211 er faldet bremset. I stedet er beskæftigelsen i den offentlige sektor faldet fra 21 til 211. SAMMENFATNING Historisk set over en 1 års periode har industrien tabt arbejdspladser til især offentlig og privat service. Det er en trend som forventes at fortsætte. For bygge- og anlæg har der løbende været sæsonudsving, og det forventes nu, at der sker et opsving. De 5 jyske øger både den faglige og geografiske mobilitet, men området gennemgår løbende ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft både ift. konjunkturerne, branchemæssige ændringer og behov for et stigende uddannelsesniveau i arbejdsstyrken - og det stiller krav til at øge den geografiske og faglige mobilitet og uddannelsesniveauet. Set over 1 år er beskæftigelsen faldet og den demografiske udvikling betyder, at beskæftigelsen forsat vil falde. Årsagen er simpelthen, at der er færre unge, der træder ind og flere ældre, der træder ud af arbejdsmarkedet. Den manglende arbejdskraft vil medføre, at velfærden i de enkelte kommuner falder i de kommende år. Tilbagetrækningsreformen afbøder dog noget af det faldende arbejdsudbud. En anden måde at opretholde beskæftigelsen er ved at tiltrække pendlere fra udlandet og især Tyskland. Erfaringen med uddannet udenlandsk arbejdskraft viser, at det øger beskæftigelsen for danskere. Ligeledes kan udenlandsk arbejdskraft forebygge manglen på arbejdskraft som forventelig vil forstærkes i de kommende år og her og nu er der begyndende mangel inden for bygge- og anlæg. På længere sigt forventes yderligere beskæftigelse inden for handel, bygge- og anlæg og service generelt i den private og offentlige sektor. Industrien generelt vil miste arbejdspladser, men der vil være nicher som har fremgang, især højteknologiske virksomheder. Beskæftigelsesregion Syddanmark 4

5 KAPITEL 1 DEMOGRAFIEN OG ERHVERVSFREKVENSER I DE 5 JYSKE Demografi I konjunkturopsvinget i fra 25 til 28 steg udbuddet af arbejdskraft i de 5 jyske kommuner fra til næsten 142. personer. I 21 faldt arbejdsstyrken til personer et fald på ca. 4.5 personer på blot 2 år. På grund af den demografiske sammensætning med flere ældre, som nærmer sig pensionsalderen og færre unge som træder ind på arbejdsmarkedet, forventes et fortsat fald i arbejdsstyrken. Tilbagetrækningsreformen som gælder fra 214 afbøder faldet i arbejdsstyrken således, at der i 22 vil være en arbejdsstyrke i 5 jyske kommuner på omkring personer, et fald på 4 personer fra 28. Den faldende arbejdsstyrke vil medføre mangelproblemer på arbejdskraft og mangel på specialiserede kompetencer. Fremskrivningen viser at Tønder vil have det største fald i arbejdsstyrken fra 28 til 22 på 11 % og Vejen det mindste fald på 1 %. De 3 øvrige kommuner vil have et fald på mellem 3 og 6 %. FIGUR 1: DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING I DE 5 JYSKE KOMMUNER, arbejdsstyrke u/tibagetrækningsreform arbejdsstyrke m/tilbagetrækningsreform Erhvervsfrekvenser fordelt på køn og etnicitet Varde har den højeste erhvervsfrekvens af de 5 jyske kommuner med 77 pct. efterfulgt af Billund og Vejen, mens Tønder og Esbjerg har en noget lavere erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen er i Syddanmark på 71,8 pct., og det er kun Esbjerg, der ligger under gennemsnittet for regionen med 71,3 pct. 5

6 FIGUR 2: ERHVERVSFREKVENSER FOR DE 5 JYSKE KOMMUNER OG SYDDANMARK, 21 Erhvervsfrekvens , , ,9 71,3 71, Varde Billund Vejen Tønder Esbjerg Syddanmark Selvom de 5 jyske ligger omkring eller bedre end gennemsnittet, så skal det pointeres, at erhvervsfrekvensen tidligere har været endnu højere. I 21 var erhvervsfrekvensen i Syddanmark på 77,3 pct. På samme tidspunkt lå Billund, Varde og Vejen på lige godt 8 pct. af arbejdsstyrken var erhvervsaktiv og Tønder og Esbjerg lå omkring 77 pct. Fordelt på køn har mænd den klart højeste erhvervsfrekvens. Varde har den højeste erhvervsfrekvens for både mænd og kvinder efterfulgt af Billund og Vejen. I det hele taget er den relative fordelingen er meget ens mellem kønnene i både Syddanmark og de 5 jyske kommuner. Erhvervsstrukturen Der var arbejdspladser i 5 jyske-området i 21. De største brancher udgøres af Handel, Sociale institutioner, Undervisning og Bygge/anlæg. Figur 3: Antal arbejdspladser i 5 jyske kommuner fordelt på brancher, 21 Antal arbejdspladser i 5 jyske fordelt på brancher G Handel QB Socialeinstitutioner P Undervisning F Bygge og anlæg A Landbrug, skovbrug og fiskeri H Transport O Offentlig administration, forsvar og politi QA Sundhedsvæsen CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CM Møbel og anden industri mv. N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel I Hoteller og restauranter CH Metalindustri MA Rådgivning mv S Andre serviceydelser mv. B Råstofindvinding CK Maskinindustri R Kultur og fritid CG Plast-, glas- og betonindustri K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning CC Træ- og papirindustri, trykkerier MC Reklame og øvrige erhvervsservice D Energiforsyning X Uoplyst aktivitet CE Kemisk industri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CL Transportmiddelindustri JA Forlag, tv og radio E Vandforsyning og renovation CB Tekstil- og læderindustri JC It- og informationstjenester JB Telekommunikation CI Elektronikindustri MB Forskning og udvikling CF Medicinalindustri 4 CD Olieraffinaderier mv. Beskæftigelsesregion Syddanmark 6

7 Som det fremgår af næste tabel er antallet af arbejdspladser I den sidste 1 års periode faldet med ca. 1.5 svarende til 7 pct. Tabel 1 Antal arbejdspladser fordelt på sektorer i de 5 jyske kommuner, 21 Arbejdspladser fordelt på sektorer udvikling i 5 jyske udvikling pct andel - 21 andel - 21 Landbrug mm % 8% 8% Industri mm % 24% 18% Bygge og anlæg % 7% 7% Privat service % 34% 36% Offentlig service mm % 27% 3% Uoplyst aktivitet % % 1% i alt % 1% 1% Den største sektor er Privat service, der udgør 35 pct. af arbejdspladserne i 5 jyskeområdet. Dernæst følger den offentlige sektor med 3 pct. og industri med 18 pct. Privat service og den offentlige sektor har haft en voksen andel af arbejdspladserne, mens det er gået tilbage for antallet af ansatte i industrien. Endvidere kan det siges om udviklingen: Industri optager 18 pct. af arbejdspladser, hvoraf møbelindustrien udgør den største undergruppe foran metalindustri og fremstillingsindustri. Her er området forskelligt fra Syddanmark, hvor møbelindustri kun er den 3. største branche indenfor industri. Både metal og fremstillingsindustri er væsentlige større i Syddanmark. I perioden er beskæftigelsen inden for de industrielle erhverv faldet betydeligt (med godt 9.5). Dette skyldes i høj grad international outsourcing af opgaver. Den offentlige sektor står for 3 procent af beskæftigelsen, hvor størstedelen er beskæftiget inden for sociale institutioner som plejehjem og børneinstitutioner. Den største fremgang i beskæftigelsen kan findes inden for undervisning efterfulgt af sundhedsvæsen. Privat service udgør 36 procent af beskæftigelsen, hvorunder specielt handel beskæftiger mange personer. Handel har oplevet en vækst i beskæftigelsen, men området har ligeledes oplevet en vækst indenfor operationel service (rejsebureauer, rengøring mm.). Antallet af arbejdspladser i landbruget er gået en smule tilbage. Denne sektor omfatter ligeledes råstofindvinding, der er steget i perioden, hvilket skal ses i lyset af bl.a. udviklingen indenfor offshore. Bygge og anlægs-sektoren har haft en faldende beskæftigelse, men opretholder en andel på 7 pct. af beskæftigelsen. 7

8 Branchespecialisering De 5 jyske kommuner har specialiseringer inden for forskellige brancher, dvs. at de har en relativ høj andel arbejdssteder inden for branchen ift. andre kommuner. Billund er karakteriseret ved at have en relativ høj andel beskæftigede inden for møbelindustri (Lego) og transport (luftfart) ift. andre brancher sammenlignet med andre kommuner og det er udtryk for en specialisering i de to brancher. Esbjerg er specialiseret inden for råstofudvinding (eks. Semco Maritime, Mærsk olie- og gas og Danbor Service) og sundhedsvæsnet (Sydvestjysk Sygehus mm.) Tønder er specialiseret inden for Træ- papir- og grafisk industri (Brdr. Hartmann) samt undervisning (Gymnasium, handelsskole etc.). Varde er specialiseret inden for forsvar (Varde kaserne) og møbelindustri (HTH køkkener, Boconcept og Form-Press) Vejen er specialiseret indenfor plast-glas- og betonindustri (Ke-Burgmann, Expan, Norfolier og Primo Vinduer) samt handel (Coop Region Syd, Vejen Tørvarecenter og Solar). KAPITEL 2 BESKÆFTIGELSEN I DE 5 JYSKE I det følgende vises udviklingen i beskæftigelsen for de 5 jyske i de sidste ti år. Dels ser vi på hvordan befolkningen er beskæftiget og dels ser vi på erhvervssammensætningen i området. Det vil sige antallet af arbejdspladser i området. Beskæftigelsen Der er i beskæftigede personer i de 5 jyske kommuner. Samlet udgør området knap ¼ af beskæftigelsen i Syddanmark. Esbjerg har den største andel af beskæftigelsen efterfulgt af Varde, Vejen og Tønder, mens Billund har en del færre beskæftigede end de øvrige. TABEL 2: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DE 5 JYSKE KOMMUNER OG SYDDANMARK Antal beskæftigede Bopæl Udvikling udvikling i pct. Billund ,6% Esbjerg ,1% Tønder ,2% Varde ,% Vejen ,4% 5 jyske ,7% Syddanmark ,8% Beskæftigelsesregion Syddanmark 8

9 Beskæftigelsen i Syddanmark er faldet i de sidste ti år. I 21 var beskæftigelsen på 596., der er faldet med 28. beskæftigede til næsten 568. i 21. Det svarer til et fald på 4,8 pct. Det skal nævnes, at faldet ikke kun skyldes konjunkturudviklingen, men der er også et databrud i statistikken. Det vurderes, at ca. 1/3 af faldet er teknisk. De 5 jyske kommuner har samlet set haft et lidt større fald i beskæftigelsen i forhold til Syddanmark. Faldet er på 6,7 pct. for de 5 jyske. Vejen har haft det mindste fald i beskæftigelsen med 3,4 pct. mens Esbjerg, Varde og Billund nogenlunde har en gennemsnitlig udvikling for området. Tønder adskiller sig noget fra de øvrige med et fald på 15 pct. Nedenstående figur viser beskæftigelsen indekseret og her fremgår det tydeligt, at Tønder adskiller sig noget fra de øvrige kommuner og Syddanmark. Derudover har Vejen og Esbjerg haft en kraftigere vækst i beskæftigelsen i højkonjunkturen end de øvrige kommuner. Som helhed har 5 jyske-området haft en bedre udvikling end Syddanmark. FIGUR 4: UDVIKLING I ANTALT BESKÆFTIGEDE I DE 5 JYSKE KOMMUINER, INDEX Udviklingen i antal beskæftigede - 21 til 21 Indeks 1 = Billund Esbjerg Tønder Varde Vejen 5 jyske Syddanmark Beskæftigelsen fordeler sig primært på sektorerne Privat service og den Offentlige sektor i Syddanmark og i 5 jyske-området. Syddanmark har en lidt større andel af beskæftigede inden for de to sektorer i forhold til de 5 jyske. I de øvrige sektorer Landbrug, industri og Bygge/anlæg har de 5 jyske omvendt en lidt større andel af beskæftigelsen. Især har 5 jyske-området en større andel af beskæftigede indenfor Landbrug. Det er også værd at bemærke, at faldet i beskæftigelsen i landbrug ikke er så omfattende i 5 jyske-området, som for Syddanmark. 9

10 TABEL 3: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN INDEN FOR SEKTOER I 5 JYSKE KOMMUNER OG SYD- DANMARK, Sektorer 5 Jyske Udvikling i Hele Syddanmark Udvikling i udvikling pct Andel pct Andel Landbrug mm ,7% 6,9% -22,9% 4,4% Industri mm ,6% 17,8% -29,3% 15,8% Bygge og anlæg ,3% 6,9% -12,9% 6,1% Privat service ,7% 37,5% 3,1% 4,1% Offentlig service mm ,7% 3,3% 7,6% 33,% Uoplyst aktivitet ,%,6% 51,3%,7% i alt ,7% 1% -4,8% 1% Udviklingen siden krisen start til nu (efterår 28-ultimo 211) Nedenstående figur giver et indblik i den seneste udvikling i beskæftigelsen. Det skal bemærkes, at det er en indikator for den seneste beskæftigelsesudvikling. Indikatoren er baseret på e-indkomstdata og omfatter kun lønmodtagere. Derfor er beskæftigelsen lavere end den officielle beskæftigelse. FIGUR 5: INDIKATORER FOR UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DE 5 JYSKE KOMMUNER, JANUAR 28-AUGUST 211 Indikator for udviklingen i beskæftigelsen i perioden januar 28 - august aug aug aug jan-8 feb-8 mar-8 apr-8 maj-8 jun-8 jul-8 aug-8 sep-8 okt-8 nov-8 dec-8 jan-9 feb-9 mar-9 apr-9 maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 Beskæftigelsen var på sit højeste i efteråret 28, da finanskrisen indtræf. Siden da er beskæftigelsen faldet markant. I Syddanmark som helhed er beskæftigelsen faldet med 7,7 pct. (august 28 august 211). De 5 jyske-området har ligeledes haft en faldende beskæftigelse, men er ikke lige så hårdt ramt som hele regionen. Lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med næsten 7.5, svarende til 5,6 pct. Udviklingen i de enkelte kommuner viser samme trend som beskæftigelsesudviklingen i de foregående 1 år. Tønder har det største fald på lige under 1 pct., mens de Beskæftigelsesregion Syddanmark 1

11 øvrige har en udvikling, der er under gennemsnittet for Syddanmark og dermed en mindre negativ udvikling i beskæftigelsen. Fordelt på brancher er det siden krisens start især industri, bygge/anlæg og handel, der har haft fald i beskæftigelsen. Det gælder også for 5 jyske-området. De 5 jyske adskiller sig fra Syddanmark i blandt andet branchen landbrug, hvor Syddanmark har oplevet et mindre fald har 5 jyske-området en mindre stigning i beskæftigelsen. KAPITEL 3 LEDIGHEDEN I DE 5 JYSKE Ledighedsudviklingen i de 5 jyske kommuner følger den samme tendens med stigende ledighed fra starten af den økonomiske krise i Vinteren 28/29. Det var især industri og bygge- anlæg, som holdt for med stigende ledighed for primært mænd. FIGUR 6: BRUTTO-LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I 5 JYSKE KOMMUNER OG SYDDANMARK, 27 JA- NUR 212, INDEKSERET 3 Billund Esbjerg Tønder Varde Vejen 5 jyske Syddanmark nov-11 Fra 28 hvor brutto-ledigheden var på det laveste i årtier med under 2.6 ledige i de 5 jyske kommuner var brutto-ledigheden oppe over 6.1 i november 211, svarende til en ledighedsprocent på 4,7. Billund har pt. den laveste ledighed blandt de 5 jyske kommuner, mens Tønder topper ledigheden. Både Tønder og Esbjerg ligger over gennemsnittet for de 5 jyske kommuner, men under ledighedsgennemsnittet i Syddanmark. TABEL 4: BRUTTO-LEDIGHEDEN I 5 JYSKE KOMMUNER OG SYDDANMARK, JANUAR 212 Billund Esbjerg Tønder Varde Vejen 5 jyske Syd.dk Procent 4,4 5,9 6,7 4,8 5,1 5,2 6,8 Antal For alle 5 jyske kommuner er ledigheden stort set uændret ift. for et år siden, men ledighedsudviklingen har ændret sig således, at ledigheden nu falder for mænd, mens den stiger for kvinder. Det skyldes bl.a. fald i beskæftigelsen inden for den offentlige sektor og detailhandel. Generelt er det de år som har den højeste ledighed i alle 5 jyske kommuner. Set i forhold til Syddanmark, så har Esbjerg en overledighed for de unge mellem år og Tønder en overledighed for ældre mellem

12 Ses der på a-kasser og hvilke kommuner, der ligger over gennemsnittet for de 5 jyske kommuner, har Vejen en overledighed i Min a-kasse og kristelig a-kasse. Varde har en overledighed for FTF-A, og Billund inden for Danske sundhedsorganisationer. Esbjerg har en overledighed blandt teknikere og fødevareforbundet, mens Tønder har for journalister/kommunikation samt funktionærer/servicefag. Langtidsledigheden Siden december 27 er langtidsledigheden vokset markant i de 5 jyske kommuner og Syddanmark. Vejen og Varde har haft den relative største stigningstakt blandt de 5 jyske kommuner, mens Tønder har haft den mindste stigning i langtidsledigheden FIGUR 7: LANGTIDSLEDIGHEDSUDVIKLINGEN I 5 JYSKE KOMMUNER OG SYDDANMARK, DECEM- BER 27 DECEMBER 211, INDEKSERET 5 Billund Esbjerg Tønder Varde Vejen 5 jyske Syddanmark Selvom Tønder har haft den laveste stigning i langtidsledigheden, har de den højeste andel af langtidsledige blandt de 5 jyske kommuner, dog under andelen i Syddanmark. Billund og Varde har de laveste andele langtidsledige. TABEL 5: LANGTIDSLEDIGHEDEN OPGJORT IFT. BRUTTOLEDIGE OG ARBEJDSSTYRKE I 5 JYSKE KOMMUNER OG SYDDANMARK, DECEMBER 211 Langtidsledige December, 211 Billund Esbjerg Tønder Varde Vejen 5 jyske Syddanmark Antal langtidsledige fuldtidspersoner Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Andel langtidsledige ift. arbejdsstyrken 94 19,4, ,4 1, ,5 1, ,9, ,2 1, ,4 1, ,9 1,9 Beskæftigelsesregion Syddanmark 12

13 En aktuel undersøgelse 1 viser, at en høj faglig og geografisk mobilitet hos den enkelte langtidsledige øger chancen for at få et nyt arbejde. Halvdelen af den gruppe af langtidsledige i Syddanmark, som opnåede genbeskæftigelse i løbet af 29/211, har således fået helt nye arbejdsopgaver som led i deres nye arbejde, mens dette kun gælder knap en tredjedel af korttidsledige. Samtidig er der kun 3 pct. af de langtidsledige, som angiver at have samme opgaver, som i tidligere job, mens dette gælder 39 pct. af de korttidsledige. De langtidsledige udviser således en større grad af faglig mobilitet end de korttidsledige for at opnå nyt arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste af de ledige, der genfinder job, gør det via en selvstændig indsats, hvor jobbet findes via netværk eller jobsøgning (uopfordret eller igennem opslag). Det illustrerer, at det i overvejende grad er den personlige indsats, eventuelt med støtte fra jobcenter/a-kasse, som får de ledige i job. Det ses ligeledes, at kun få ledige og langtidsledige får job direkte igennem jobcenter eller a-kasse. FIGUR 8: FAGLIG MOBILITET FOR LEDIGE, 29&211 FIGUR 9: SØGEKANALER FOR LEDIGE, 211 Procent Procent Procent Procent Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige KAPITEL 4 DEN KOMMENDE UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN OG LE- DIGHEDEN FREM MOD 214 Danmark er påvirket af den svage udvikling i verdensøkonomien, og både erhvervsog forbrugertilliden har været faldende. For Danmark ventes væksten i BNP at blive 1 pct. I 212, bl.a. som følge af en svag eksportmarkedsvækst. Skønnet for BNPvæksten er nedjusteret med,8 pct.-point siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 211. I 213 ventes moderat vækst i BNP på 1,4 pct.. 2 Fremskrivning af beskæftigelsen til 4. kvartal 213 Som det fremgår af nedenstående tabel forventes 5 jyske-området at have et fald i beskæftigelsen i 212 på,3 pct. og en mindre stigning på,1 pct. i Mobilitet blandt kort- og langtidsledige i Syddanmark 212, Mploy for Beskæftigelsesregion Syddanmark. 2 Fremskrivningerne af ledigheden og beskæftigelsen er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og indenrigsministeriets prognoser fra Økonomisk Redegørelse, december 211 ved, at den forventede udvikling er fordelt på de enkelte beskæftigelsesregioner og denne fremskrivning er så blevet fordelt til 5 jyske. 13

14 TABEL 6: FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN FOR DE 5 JYSKE KOMMUNER PÅ SEKTORER, jyske Beskæftigelsen FREMSKRIVNING ÆNDRING I PROCENT Jan-12 (Bopæl) Ultimo 29 Ultimo 21 Ultimo 211 Ultimo 212 Ultimo ult.29 - Landbrug mm ,7%,7%,3% -,2% -1,9% Industri mm ,% -1,% -2,2%,1% -1,8% Bygge og anlæg ,9%,6% 1,1%,4% -5,% Privat service ,% -,4% -,3%,% -3,7% Offentlig service mm ,% -1,%,4%,3%,7% Uoplyst aktivitet ,1%,%,%,%,1% i alt ,9% -,6% -,3%,1% -3,6% ult. 13 Gennem 212 ventes der en mindre tilbagegang i industrien og privat service men fremgang i bygge- og anlæg. Både Privat sektor og Industrien forventes uændret frem mod slutningen af 213, mens byggeriet fortsat vil få en beskeden fremgang. I den offentlige sektor ventes der en svag fremgang i beskæftigelsen i 212 og 213. I den primære sektor, landbrug, råstofudvinding m.m. er der næsten uændret beskæftigelse i fremskrivningsperioden. Den overordnede tendens er dog, at beskæftigelsen i landbrug, skovbrug m.v. falder som følge af sammenlægning af bedrifter til større enheder samt automatisering. Råstofudvinding ventes at stige i fremskrivningsperioden, hvor det især er udviklingen i offshorebranchen, der påvirker. I industrien ventes beskæftigelsen at falde med ca. 45 gennem 212, mens den vil stige med ca. 5 frem mod 4. kvartal 213. Det er den forsatte store usikkerhed i verdensøkonomien, der påvirker i 212, men der ventes en stabilisering i 213. I Bygge- og anlæg ventes beskæftigelsen at stige i hele fremskrivningsperioden. Der ventes en stigning i 212 på 9 personer og en mindre stigning det følgende år. Ved udgangen af 213 ventes beskæftigelsen at være på godt Efterspørgslen er øget i byggeriet blandt andet som følge af boligjob-pakken og fremrykning af offentlige investeringer (den såkaldte kickstart af dansk økonomi). På landsplan skal der, især i de store byer, gennemføres meget omfattende bygge- og anlægsprojekter, der kommer til at trække arbejdskraft fra hele landet. I de private serviceerhverv vurderes det, at beskæftigelsen vil falde fra 211 til 212, og at den vil være uændret ved udgangen af 213 sammenlignet med 212. Det er især den lave private efterspørgsel, der påvirker de private serviceerhverv. Derudover ventes det, at der vil ske en effektivisering af produktiviteten frem for at ansætte yderligere personale. Beskæftigelsen i offentlig service ventes at stige i 212 og 213 som følge af et budgetteret stigende offentlig forbrug. Underliggende ventes de offentlige brancher dog at Beskæftigelsesregion Syddanmark 14

15 udvikle sig lidt forskelligt. Der er taget mange initiativer i kommuner og anden offentlig forvaltning til at administrere med færre ressourcer. Der ventes stigende beskæftigelse i undervisning, hvor blandt andet ungdomsledigheden har fået flere til at gå i gang med uddannelse, samt i sundheds- og socialvæsen, hvor der bl.a. ventes opnormeringer på daginstitutionsområdet. Udviklingen i de 5 kommuner fremgår af den næste tabel. Det skal pointeres, at det er udviklingen for Syddanmark fordelt på brancher, der fremskrives på de 5 jyske. Der kan så komme forskellige i alt-udviklinger i de forskellige kommuner alt efter, hvordan branchesammensætningen er i de enkelte kommuner. TABEL 7: FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN FOR DE 5 JYSKE KOMMUNER, jyske Beskæftigelsen Fremskrivning ÆNDRING I PROCENT Jan-12 (Bopæl) Ultimo 29 Ultimo 21 Ultimo 211 Ultimo 212 Ultimo ult.29 - Billund ,5% -,6% -,5%,2% -4,4% Esbjerg ,6% -,6% -,2%,2% -3,2% Tønder ,8% -,5% -,2%,1% -3,4% Varde ,% -,5% -,3%,1% -3,7% Vejen ,2% -,5% -,3%,1% -3,8% 5 jyske ,9% -,6% -,3%,2% -3,6% Syddanmark ,7% -,6% -,2%,2% -3,3% ult. 13 Som det fremgår af tabellen forventes det, at de 5 jyske har et lidt større relativt fald i beskæftigelsen frem mod ultimo jyske har et fald på 3,6 pct., hvor Syddanmark falder 3,3 pct. Årsagen er især udviklingen i industri, der er den branche, der rammes relativt hårdest i beskæftigelsesfaldet. Industri fylder mere i 5 jyske-området end i Syddanmark som helhed. I de 5 jyske udgør industrien 17 pct. af beskæftigelsen i 21, mens industri udgør 15 pct. i Syddanmark. Det kan derfor forventes, at 5 jyske også får et større relativt beskæftigelsesfald. Det er ligeledes udviklingen i industrien, der er hovedårsagen til forskellen i de enkelte kommuners udvikling. Billund er den klart mest industri-tunge kommune af de 5 kommuner. Billund har en andel på 24 pct. af de beskæftigede er inden for industri efterfulgt af Varde og Vejen med 18 pct., Tønder på 16 pct. og Esbjerg på 15 pct. 3 Fremskrivning af Ledigheden til 4 kvartal 213 Ledigheden i Syddanmark har været nogenlunde stabil siden sommeren 21, og den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i november 211 på Ledigheden forventes at stige svagt i 212 og falde i 213. Udviklingen ventes således at følge den forventede udvikling i beskæftigelsen. 3 Erhvervsfrekvens er den andel (pct.) af befolkningen mellem år, der er i arbejdsstyrken (det vil sige enten er beskæftiget eller ledige). 15

16 TABEL 8: FREMSKRIVNING AF LEDIGHEDEN FOR DE 5 JYSKE KOMMUNER, kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Billund ,2% 3,9% -7,4% Esbjerg ,1% 3,6% -7,3% Tønder ,% 3,6% -7,2% Varde ,% 3,6% -7,3% Vejen ,% 3,8% -7,4% 5 jyske ,9% 3,7% -7,3% Region Syddanmark ,2% 3,7% -7,5% Som det fremgår af ovenstående tabel vil ledigheden stige frem mod 4. kvartal 212 med 3,7 pct. i både regionen og hele 5 jyske-området. Pga. forskelle i fordelingen i a- kasser forventes Billund og Vejen at have en lidt større vækst i ledigheden end de øvrige 3 kommuner. Omvendt ventes Billund og Vejen at have et lidt større fald i ledigheden i 213 på 7,4 pct. Udviklingen skyldes bl.a., at de to a-kasser, der udgør de største andele af alle ledige 3F og KRIFA fylder relativt mere i Billund og Vejen. KAPITEL 5 REKRUTTERINGSSITUATIONEN - HVILKEN ARBEJDS- KRAFT VIL DER VÆRE EFTERSPØRGSEL EFTER DE KOMMENDE ÅR I DE 5 JYSKE Beskæftigelsen er faldet kraftigt i de 5 jyske kommuner og ledigheden er steget, men der er grund til at tro, at den værste udvikling er overstået. Beskæftigelsen er eksempelvis stigende i dele af den private sektor, mens den falder i den offentlige sektor. Disse tendenser viser sig ligeledes i balancen på arbejdsmarkedet. Det vil sige, i hvilke brancher og stillingsbetegnelser er der gode henholdsvis mindre gode jobmuligheder og hvor ser vi mangel aktuelt og på lidt længere sigt. Ser vi på mangelområderne er der meget lidt indmeldt mangel på ufaglært arbejdskraft. Der er meldt om mangel på ufaglært arbejdskraft indenfor eksempelvis landbrugsmedhjælper, serveringsmedarbejder og butiksassistent. Men derudover er det kendetegnende, at manglen ses for faglært og højtuddannet arbejdskraft. Den næste tabel viser, at de 5 jyske kommuner har en aktuel mangel på 672 forgæves rekrutteringer. I Syddanmark er antallet af forgæves rekrutteringer på Det er stadig beskedent i forhold til den omfattende mangel-situation tilbage i 27, men samtidig ser vi en markant fremgang i forhold til for et år siden. I Syddanmark er stigningen på 55 pct. men de 5 jyske har nærmest en eksplosiv stigning på 198 pct. i forhold til for et år siden. Lige så markant er udviklingen i de 5 jyske kommuners andel af manglen. For et år siden udgjorde de 5 jyske kommuner 2 pct. af det samlede antal forgæves rekrutteringer i Syddanmark. I dag udgør andelen 38 pct. Det er markant mere end områdets beskæftigelsesandel tilsiger, og det er givet et udtryk for dele af området har en lavere ledighed end Syddanmark. Beskæftigelsesregion Syddanmark 16

17 TABEL 9: MANGEL PÅ BRANCHER I DE 5 JYSKE OG SYDDANMARK Mangel på erhvervsgrupper De 5 jyske Syddanmark Andel - de 5 jyske af Syddanmark Alle grupper % Udvikling ift året før 198% 55% 2% Top 5 -erhvervsgrupper med mangel i de 5 jyske Bygge og Anlæg % Salg, Indkøb og Markedsføring % Hotel, Restauration, Køkken, Kantine % Akademisk Arbejde % Landbrug, Skovbrug, Gartneri, Fiskeri og Dyrepleje % De mangelgrupper, hvor der ses flest rekrutteringsproblemer i de 5 jyske kommuner er bygge og anlæg, salg, indkøb og marketing, hotel og restauration, akademisk arbejde og landbruget. Det er alle brancher, hvor der løbende ses rekrutteringsproblemer, men der har for alle 5 områder været en stigende udvikling i det seneste år og eksempelvis bygge og anlæg har en stigning på 49 pct. i det seneste år. Størsteparten af rekrutteringsproblemer indenfor bygge/anlæg ses i de 5 jyske. Det er især faguddannet, der ses rekrutteringsproblemer for. Det er VVS-området, murere, tømrere, elektrikere og bygningsstruktører. Der vil blive stigende rekrutteringsproblemer indenfor bygge/anlægsområdet i forbindelse med blandt andet regeringens såkaldte kickstart, der indebærer store offentlige anlægsarbejder i hele Danmark i de kommende år. De 5 jyske kommuner skal allerede nu i gang med at opkvalificere de ledige og øge udbuddet af arbejdskraft for at imødekomme den stigende efterspørgsel indenfor bygge/anlægsområdet. Der er ikke i de 5 jyske registreret rekrutteringsproblemer i eksempelvis i industrierhvervene, transport eller i det offentlige erhverv såsom pædagogisk og socialt arbejde eller sundhedsområdet. På det mellemlange sigt vil vi igen se rekrutteringsproblemer især i den offentlige sektor. Dels forventes, at konjunkturerne vil blive bedre og dels er der den demografiske udfordring. Mange fagområder i det offentlige har en høj andel af ansatte på og blandt andet vil flere ældre alene lægge en større byrde på den offentlige sektor. Den demografiske udvikling vil på det mellemlange og lange sigt betyde risiko for forøgede rekrutteringsproblemer på store del af arbejdsmarkedet. Det vil især være mangel på kvalificeret arbejdskraft, mens der vil være mindre efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. 17

18 En analyse 4 udarbejdet for Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at specielt to brancher vil tegne sig for betydelige ubalancer i 22. Det ene er industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor der vil opstå et overskud af ufaglært arbejdskraft, og den andet er offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor der vil opstå en betydelig mangel på arbejdskraft med en videregående uddannelse. Overskuddet af ufaglært arbejdskraft inden for industrien skyldes et fald i efterspørgslen, mens udbuddet er nogenlunde konstant. Faldet i efterspørgslen skyldes globaliseringen, der fører til mindre aktivitet i industrien (i Danmark) og forskyder beskæftigelsen i retning af arbejdskraft med en videregående uddannelse på bekostning af ufaglært arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft med videregående uddannelse inden for den offentlige sektor skyldes en kombination af den demografiske udvikling, der øger efterspørgslen efter personale med videregående uddannelse inden for sundhedsområdet, og en langsom vækst i uddannelsesniveauet i regionen. Der vil derfor især komme til at mangle læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og bioanalytikere, som skal servicere og behandle fremtidens mange ældre i regionen. KAPITEL 6 PENDLING Esbjerg og Billund kommuner har en nettoindpendling af beskæftigede til kommunen på hhv. 3.1 og 3.3. Pendlere til Esbjerg kommer især fra Varde, Vejen og Tønder, mens pendlere til Billund hovedsagelig kommer fra Vejle, Varde og Esbjerg. Varde, Vejen og Tønder har en nettoudpendling af beskæftigede på hhv. 3., 2.3 og 1.. Fra Varde pendler de hovedsagelig til Esbjerg, Billund og Vejen. Fra Vejen pendler de især til Kolding, Esbjerg og Haderslev, mens de fra Tønder hovedsaligt pendler til Aabenraa, Haderslev og Esbjerg. Pendlingsmønstret passer ligeledes med pendlingsmønstret for, hvor stor andel af ledige som finder job uden for kommunegrænsen. Varde og Vejen har en andel på over 5 % af dagpengemodtagerne som finder job uden for kommunen og Tønder 4 %. 4 Uddannelse og kompetencer i Syddanmark, ultimo 212 Beskæftigelsesregion Syddanmark 18

19 FIGUR, 1 ANDELEN AF LEDIGE DAGPENGEMODTAGERE, DER FINDER JOB UDEN FOR KOMMUNE- GRÆNSEN, 3.KVT 21-2.KVT.211 Procent Procent Ærø Sønderborg Esbjerg Kolding Svendborg Tønder Aabenraa Odense Langeland Billund Haderslev Fanø Nordfyn Vejen Varde Fredericia Vejle Middelfart Nyborg Assens Kerteminde Faaborg Midtfyn Syddanmark Esbjerg har som ventet en mindre andel dagpengemodtagere som finder job uden for kommunen som en netto-indpendlingskommune. Billund har en overraskende høj andel af dagpengemodtagere som finder job uden for kommunen på 45 % som en nettoindpendlings-kommune og de har dermed en større andel end Tønder, som er en nettoudpendlings-kommune, jf. den ovenstående figur. En aktuel undersøgelse 5 viser, at en høj geografisk og faglig mobilitet hos den enkelte langtidsledige øger chancen for at få et nyt arbejde. Den geografiske mobilitet har betydning for, om det lykkes for den enkelte at blive genbeskæftiget. De langtidsledige i Syddanmark, som er lykkes med at få nyt arbejde i 211, har således gennemsnitligt øget deres afstand til arbejdet med 5 km. FIGUR, 11: GEOGRAFISKE MOBILITET FOR GENBESKÆFTIGEDE I 211 Km Km Afstand til tidligere job Afstand til nyt job Ovenstående figur viser, at særligt langtidsledige unge under 3 år og langtidsledige ældre over 5 år pendler længere end tidligere for at få et nyt arbejde (hhv. 3 og 29 km). Endvidere har de langtidsledige i den sydligste del af Jylland (Grænselandet og Sydvestjylland som bl.a. omfatter de 5 jyske området) næsten fordoblet deres pendlingsafstand for igen at komme i beskæftigelse. 5 Mobilitet blandt kort- og langtidsledige i Syddanmark 212, Mploy for Beskæftigelsesregion Syddanmark. 19

20 Antallet af jobåbninger for den enkelte ledige øges markant, jo længere man er villig til at pendle, og jo bredere jobsøgningen er. Et eksempel fra den største kommune i de 5 jyske området er, at der var ca. 65 ledige stillinger på Jobnet.dk på arbejdspladser beliggende i Esbjerg i 4. kvartal 211. Hvis jobsøgningen udvides til hele oplandet med en pendlingstid på 12 minutter øges antallet af ledige stillinger til godt 12. stillinger, jf. også søgeradius-kortene i bilagsdelen. KAPITEL 7 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er i 3. kvartal 211 registreret udenlandske statsborgere med en lønindkomst i de 5 jyske kommuner 6. Dermed udgør den udenlandske arbejdskraft ca. 5,5 pct. af alle beskæftigede i de 5 jyske. I Syddanmark som helhed udgør udenlandsk arbejdskraft samme andel på 5,5 pct. FIGUR 12: UDVIKLINGEN I UDENLANDSKE STATSBORGERE I DE 5 JYSKE FRA JANUAR KVT Udenlandske statsborgere med lønindkomst i de 5 jyske 3. kvartal i alt udenlandske statsborgere - samlet -5,9% fald siden 3. kvt kvartal 28 Grænsependling ,4% fald siden 3. kvt kvartal 28 Med bopæl ,5% stigning siden 3. kvt 28 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 Bopæl i Danmark Uden bopæl i Danmark (pendlere) Følgende kan opsummeres af ovenstående figur: Der er i 3. kvartal udenlandske statsborgere. Det er samlet set et fald på godt 46 personer eller 5,9 pct. siden 3. kvartal 28, hvor antallet af udenlandske statsborgere var nær sit højeste antal i forbindelse med højkonjunkturen. Det højeste antal udenlandske statsborgere var i 4. kvartal 28 med 8.4 personer. Den samlede beskæftigelse i de 5 jyske er i samme periode fra ultimo 28 til ultimo 211 faldet med 5,6 pct. Antallet af udenlandske statsborgere er faldet med 5,9 pct. Det vil sige at beskæftigelsesfaldet er i samme størrelsesorden for både den samlede beskæftigelse og den udenlandske arbejdskraft. Samlet set er der således sket et fald i de seneste 3 år, men faldet ses udelukkende i grænsependlingen. Antallet af personer med bopæl i de 5 jyske udvikler sig stabilt med en stigning på 15,5 pct. Omvendt er antallet af grænsependlere faldet med mere end en tredjedel i perioden, dvs. 38,4 pct. 6 Det er antal personer og dermed kan det også være deltidsansatte etc. Beskæftigelsesregion Syddanmark 2

21 Størsteparten af den udenlandske arbejdskraft er bosat i de 5 jyske og omfatter 5,379 personer. Grænsependlerne udgør 2.51 personer. Generelt ses et sæsonforløb henover året. Sæsonforløbet for udenlandsk arbejdskraft følger meget godt sæsonforløbet for beskæftigelsen generelt. Der er færrest i januar måned hvorefter der ses en stigende tendens frem til juni måned. Herefter er antallet af udenlandsk arbejdskraft mere stabilt i efteråret for at stige i december måned. TABEL 1, FORDELINGEN AF UDENLANDSKE STATSBORGERE I DE 5 JYSKE OG ANDELEN AF DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE I DE ENKELTE KOMMUNER 3. KVARTAL 211 Andel af 3. kvartal 211 Udenlandsk arbejdskraft i alt Andel beskæftigelsen i kommunen Billund ,3% 8,1% Esbjerg ,4% 4,7% Tønder ,% 7,7% Varde ,7% 4,2% Vejen ,5% 5,7% 5 jyske ,% 5,5% Tabellen ovenfor viser, Esbjerg har den største andel af udenlandske statsborgere med lønindkomst i de 5 jyske-området. 4 pct. af den udenlandske arbejdskraft har lønindkomst i Esbjerg. Dog har Esbjerg den næstlaveste andel i forhold til hvor mange beskæftigede, der er i alt i Esbjerg. Udenlandsk arbejdskraft udgør således 4,7 pct. og er under gennemsnittet for området (5,5 pct.). Den største andel ses i Billund på 8,1 pct., der dermed kan siges, at være den mest dominerede af udenlandsk arbejdskraft af de 5 kommuner. Udenlandsk arbejdskraft fordelt på nationalitet Det er især tyske og polske statsborgere, der udgør den udenlandske arbejdskraft i de 5 jyske kommuner. Statsborgere fra Tyskland udgør den suverænt største gruppe udenlandsk arbejdskraft med personer. Herefter følger statsborgere fra Polen med personer. Dermed udgør tyske og polske borgere 43 pct. af den udenlandske arbejdskraft i de 5 jyske. Det er statsborgere fra EU/EØS/EFTA (fratrukket nordiske borgere), der primært arbejder i Syddanmark. Denne gruppe udgør godt 5. af de udenlandske statsborgere med lønindkomst i Syddanmark. Den næststørste gruppe er personer fra 3. lande, der udgør 2.22, mens de nordiske statsborgere udgør 33 personer. Den næste figurer viser udenlandsk arbejdskraft fordelt på nationalitet for personer, der har bopæl her i landet og personer. 21

22 FIGUR 13: UDENLANDSKE STATSBORGERE MED BOPÆL I DE 5 JYSKE KOMMUNER, 3. KVT Udenlandske statsborgere med bopæl i de 5 jyske - fordelt på nationalitet - 3. kvartal 211 (i alt udenlandske borgere med bopæl i de 5 jyske) Polen Tyskland Øvrige 3. lande Ukraine Rumænien Litauen Holland Storbritannien Bosnien-Hercegovina Letland Thailand Norge Island Tyrkiet Kina Filippinerne Sverige USA Rusland Bulgarien Ungarn Irak Italien Brasilien Afghanistan Frankrig Østrig Spanien Finland Somalia Schweiz Indien Portugal Estland Belgien Irland Tjekkiet Pakistan Slovakiet Grækenland Luxemburg Malta Slovenien Cypern Makedonien Liechtenstein Polske statsborgere er den største gruppe statsborgere, der har bopæl i Danmark, mens Tyske statsborgere er den næststørste gruppe. De er ligeledes de to største grupper i grænsependlingen, men i omvendt rækkefølge. Forklaringen skal nok findes i, at de polske statsborgere har en del længere pendlingsafstand end borgere fra vores naboland. FIGUR 14: UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT DER PENDLER TIL 5 JYSKE KOMMUNER, 3. KVT. 211 Udenlandske arbejdskraft, der pendler til de 5 jyske kommuner - fordelt på nationalitet - 3. kvartal 211 (i alt 2.51 personer grænsependler) Tyskland 1 Polen 1 Litauen 1 Letland Øvrige 3. lande Rumænien Sverige Storbritannien Ukraine Island Ungarn Holland Italien Østrig Slovakiet Kina 1 Bulgarien Norge Grækenland Portugal Frankrig Irland Spanien Indien Rusland Tyrkiet USA Finland Belgien Estland Tjekkiet Bosnien-Hercegovina Udenlandsk arbejdskraft fordelt på brancher Brancherne Industri, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, Handel og bygge og anlæg er blandt de største brancher på det syddanske arbejdsmarked og det er også de brancher, hvor der er flest udenlandske borgere beskæftiget. Landbrug Beskæftigelsesregion Syddanmark 22

23 er ikke en branche, der fylder meget beskæftigelsesmæssigt i Syddanmark, men alligevel er der forholdsmæssigt mange udenlandske borgere med indkomst indenfor branchen. Landbrug er den branche med næst flest udenlandske borgere med personer. I 21 var der lige godt 7.8 beskæftigede i landbrug i 5 jyske-området. FIGUR 15: UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT FORDELT PÅ BRANCHER I 5 JYSKE KOMMUNER, 3. KVT Udenlandsk arbejdskraft i de 5 jyske - fordelt på brancher - 3. kvartal 211 (i alt i de 5 jyske) Industri Landbrug, skovbrug og fiskeri 652 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel se 546 Handel 538 Hoteller og restauranter 451 Bygge og anlæg 416 Sundhed og socialvæsen 316 Transport 284 Offentlig administration, forsvar og politi 267 Uoplyst aktivitet 242 Ejendomshandel og udlejning 241 Undervisning 114 Kultur og fritid 95 Råstofindvinding 92 Videnservice 58 Andre serviceydelser mv 16 Information og kommunikation 14 Finansiering og forsikring 1 Vandforsyning og renovation 6 Energiforsyning Siden 3. kvartal 28, det vil sige da finanskrisen indtraf, er beskæftigelsen for udenlandsk arbejdskraft faldet med 5,6 pct. Det er i samme størrelsesorden som det samlede fald i beskæftigelsen i de 5 jyske. Ser vi på udviklingen det seneste år har der derimod været en lille stigning i den udenlandske arbejdskraft med 4,4 pct., hvor beskæftigelsen i 5 jyske-området samlet er steget med ca. 1,5 pct. Der er således lidt større relativ fremgang for den udenlandske arbejdskraft, mens det generelle arbejdsmarked i Syddanmark er stagnerende. Det er bl.a. brancherne landbrug og industri, der har en stigning udvikling for udenlandsk arbejdskraft. Siden finanskrisen i efteråret 28 er det gået tilbage for den udenlandske arbejdskraft i de samme brancher, som generelt har været hårdt ramt. Det drejer sig om industri og bygge/anlæg men også finansiering og forsikring, vidensservice, råstofudvinding, handel og rejsebureau, energiforsyning og andre serviceydelser har oplevet relativ tilbagegang i beskæftigelsen. Den offentlige sektor, transport, hoteller og restauration og landbrug har omvendt haft en fremgang i den udenlandske beskæftigelse. 23

24 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Dannebrogsgade 3, 2. sal 5 Odense C Telefon: brsyd@ams.dk NÆRMERE OPLYSNINGER OM ANALYSE AF DE 5 JYSKE KOMMUNER: Fuldmægtig Henrik Foght Pedersen, hfp@ams.dk, tlf Fuldmægtig Egon Vestergaard, eve@ams.dk, tlf TILMELD DIG OGSÅ BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARKS NYHEDSBREV PÅ HJEMMESIDEN OG FÅ TILSENDT INFORMATION OM OFFENTLIGGØRELSER AF BLA. DE KOMMENDE ARBEJDSMARKEDSBALANCER, NYE LEDIGHEDSTAL M.M. ISSN Beskæftigelsesregion Syddanmark 24