Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

Transkript

1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og risikoadfærd i og uden for skolen. Dette på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med knap unge på klassetrin i Københavns Vestegns grundskoler. Undersøgelsen er tværkommunal og er en videreudvikling af unge- og livsstilsundersøgelser, som allerede laves i enkelte kommuner i Københavns Vestegns kriminalpræventive netværk.. Undersøgelsen er foretaget i perioden marts 2012 til maj 2013 og gennemført med økonomisk støtte fra TrygFonden i et samarbejde mellem 10 ud af 11 kommuner i Københavns Vestegns kriminalitetsforebyggende samarbejde. Med denne rapport gives dels mulighed for et overordnet billede af unges orienteringer i hverdagslivet, og inddrager flere faktorer såsom skole, fritid, familie, venner, mobning samt erfaringer med tobak, alkohol, rusmidler, vold, sex, kriminalitet mm. Ved at inddrage flere faktorer i undersøgelsen øges muligheden for at sammenholde resultater på kryds og tværs, hvormed et større samlet vidensoverblik på området følger. Undersøgelsesresultaterne kan blive en del af vidensgrundlaget i en videre diskussion om og evaluering af den fremtidige indsats såvel på SSP-området som det bredere kriminalitetsforebyggende samarbejde i Københavns Vestegn. Rapportens her og nu -billede af unges livsstil, trivsel og risikoadfærd skal desuden give alle, som arbejder med målgruppen, inspiration til specifikt at sætte ind, dér hvor undersøgelsen viser, at der er behov for det. På denne måde sikres det, at kriminalitetsforebyggelse koncentreres på netop de områder, hvor der foreligger evidensbaseret viden om faktisk risikoadfærd. Fokus i denne rapport er yderligere at sætte fokus på de områder, der til trods for politisk bevågenhed, viser sig ikke at være et problem blandt de unge i Københavns Vestegns kommuner. Projektidéen er udviklet i et samarbejde mellem kriminalpræventiv konsulent i Hvidovre Kommune Jesper Lauridsen, koordinator for det kriminalitetsforebyggende samarbejde i Albertslund Kommune Mikkel Nielsen og konsulent for proaktiv kriminalitetsforebyggelse i Ishøj Kommune Lea Fuglsang, som ligeledes har udformet spørgeskemaet og sikret gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. De deltagende kommuners konsulenter på det kriminalitetsforebyggende område har stået for den lokale motivation og koordinering med skolerne i egne kommuner. Afsluttende databearbejdning og udarbejdelse af rapporten er foretaget af konsulent Anne Metielda Gnanasegaram Lygh. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

2 Undersøgelsen kunne dog ikke være blevet til uden deltagelse fra de involverede skoler og deres elever, hvorfor der skal lyde en stor tak til alle jer, som velvilligt tog jer tid til at deltage i undersøgelsen. Tak til Jesper Lauridsen for altid at være min redning, når teknikken ikke ville som jeg. Tak til Lea Fuglsang og Mikkel Nielsen for kvalificeret faglig sparring samt konstruktiv gennemlæsning og kritik. Tak til TrygFonden for med økonomisk støtte at gøre projektet muligt. God læselyst! Hvidovre Kommune, maj 2013 Anne Metielda Gnanasegaram Lygh 2 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Baggrund og formål Metodiske overvejelser... 6 Målgruppe... 6 Om spørgeskemaundersøgelsen Trivsel og social adfærd Generel trivsel Hvem taler de unge med om deres problemer? Nære venner Forældrenes involvering i de unges liv Mobning Oplevelse af egen hverdag Trivsel i skolen Tilfredshed vedrørende skolegang Forældrenes opbakning Lektiehjælp Skolefravær Tryghed Seksuelle erfaringer Sex nogensinde Seksuelle debutalder Presset til sex Sex mod betaling Nydelses- og rusmidler Rygning Rygevaner Købt cigaretter Rygedebut Alkohol og fuldskab Euforiserende stoffer Erfaringer med hash Erfaringer med andre euforiserende stoffer Vold og trusler Vold og trusler i et kønsperspektiv UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

4 Vold og trusler fordelt på kommuner Lovovertrædelser Lovovertrædelser fordelt på køn Begået loveovertrædelser vs. ikke begået lovovertrædelser Generel trivsel, relation til forældre og social kontrol Skoletrivsel, lektiehjælp og mobning Risikoadfærd Oplevelse af politiet Litteraturliste Bilag Bilag 1: Spørgeskema til Ungeundersøgelsen Københavns Vestegn UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

5 1 Indledning Ungdommen er på én og samme tid den mest hyldede og udskældte generation i dagens Danmark. Ungdommen er på den ene side idealiseret og eftertragtet forstået på den måde at både den ældre generation og i højere grad også store børn melder sig ind i klub-ungdom. På den anden side fylder medierne og den politiske dagsorden os med historier om, at vores unge lever et risikofyldt liv på kanten med loven, er europamestre i druk, drenge kører for hurtigt og piger føler sig presset til sex. Unges helt almindelige tilværelse med skole, fritidsaktiviteter, venner og forældre i netop dette spændingsfelt danner fokus for denne undersøgelse. Baggrund og formål Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 præsenterer resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om unges livsstil, trivsel og risikoadfærd blandt unge på klassetrin på tværs af kommunerne. Undersøgelsen bygger på et kvantitativt vidnesbyrd bestående af cirka online-spørgeskemaer, som udgør et repræsentativt udsnit af Københavns Vestegns unge i denne aldersgruppe. Kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk udgør tilsammen de deltagende kommuner i Københavns Vestegns politikreds. Denne rapport bygger således på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 10 ud af 11 kommuner, som indgår i Københavns Vestegns politikreds. Der er i alt 10 medlemskommuner, hvoraf Gladsaxe Kommune har valgt ikke at deltage i undersøgelsen. Derimod har Glostrup, som ikke er en medlemskommune, deltaget i undersøgelsen. Med kriminalpræventive konsulenter Mikkel Nielsen og Lea Fuglsang som initiativtager er kommunerne gået sammen om ungeundersøgelsen med henblik på at tegne en ungeprofil af de unge i Københavns Vestegn og således skabe et fælles komparativt grundlag for målretning af kriminalitetsforebyggende indsatser på tværs af kommunerne. Det giver mening at se på det tværkommunale billede af unges livsstil, da det kriminalitetsforebyggende samarbejde strækker sig på tværs af politikredsen. Der kan derfor være ligheder og variationer herimellem hvad angår den aktuelle ungeprofil. Målet med undersøgelsen er således at indhente viden, som kan bruges som grundlag for at planlægge, målrette og forbedre eksisterende indsatser på de forebyggende områder inden for kriminalitet, misbrug og trivsel og tilrettelægge nye i overensstemmelse med, hvor der i undersøgelsen viser sig at være behov. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

6 2 Metodiske overvejelser Først og fremmest defineres undersøgelsen som en tema-fokuseret kortlægning på overordnet niveau. Med det menes, at der er gennemført en systematisk gennemgang og beskrivelse af unges livsstil på klassetrin i Københavns Vestegn på et overordnet plan. Dette primært med udgangspunkt i uafhængige variabler som køn, kommune, forældres fødested og klassetrin krydset med afhængige variabler indenfor temaerne risikoadfærd, misbrug og trivsel. Da målet med denne undersøgelse er en kortlægning af en ungeprofil, da kigges der primært på fordelingen af svarprocenterne inden for den pågældende kategori, som analyseres. Fremgangsmåde er således primært af beskrivende karakter på kreds-niveau, hvorefter der er foretaget analyser af forskelle og ligheder på tværs af de fornævnte variabler. Der er dog ikke gået yderligere i dybden med de enkelte kommuners specifikke udfordringer, da dette er udenfor rammerne for denne undersøgelse. Dernæst skal vægtningen af de forskellige temaer i undersøgelsen præciseres. Omdrejningspunktet for denne undersøgelse er som tidligere nævnt risikoadfærd; nærmere betegnet som kriminalitet, misbrug og trivsel. Variabler køn og kommune har langt større vægt end forældres fødested og klassetrin, hvorfor disse afdækkes i henhold til kortlægning af specifikke temaer. I mange af spørgsmålene i spørgeskemaet har det været muligt at svare andet som en lukket svarkategori. Det er i disse tilfælde vanskeligt at definere, hvad de unge har ment, da de har svaret andet, hvorfor der i udgangspunktet ikke vil blive analyseret på disse. Dette for at mindske bias og øge validiteten i undersøgelsesresultaterne. Slutteligt skal det bemærkes, at denne undersøgelse er baseret på populationsdata 1. Der må derfor tages generelle forbehold for eventuelle bias i datamaterialet samt visse forskelle i omfanget og repræsentation af data i de enkelte kommuner, som er en naturlig konsekvens af variation i deltagelse og svarprocenter i de enkelte kommuner. Dog bygger denne rapport som nævnt på en populationsundersøgelse med en svarprocent på 51%, hvorved resultaterne er repræsentative for målgruppen, og validitet og pålidelighed derfor ikke påvirkes. Respondenterne er anonyme i undersøgelsen, og det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvilke grupper af eleverne, som ikke deltager i denne undersøgelse. Disse forbehold gælder særligt Herlev kommune grundet den lave svarprocent, hvorfor resultater på baggrund af få respondenter benyttes med forsigtighed i analysen. Målgruppe Målgruppen er afgrænset af kriminalpræventive konsulenter til at omfatte klasseselever i Københavns Vestegns skoler. Dette skyldes, at hensigten med denne un- 1 Samtlige potentielle elever på klassetrin udgør populationen og har alle fået muligheden for at deltage i denne undersøgelse. Målgruppen er således ikke en repræsentativ udvalgt respondentgruppe (stikprøve). 6 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

7 dersøgelse er af kriminalitetsforebyggende karakter, og at det derfor giver mening at taget fat i de unge, som enten er udsat for øget risikoadfærd eller før de når hertil. Den nedre grænse er sat for at få 5. klasserne med, da alle vestegnskommuners 5. klasser indgår i forebyggelsesprojektet Jeg er sej, når jeg siger nej via Københavns vestegns Politi, som har til formål at modvirke flertalsmisforståelser og ruste de unge til at træffe fornuftige beslutninger. Graden af risikoadfærd før 5. klasse vurderedes at være så marginal, at det ikke gav mening at inkludere de yngre klasser, da det ligeledes ville stille udfordringer i forhold til, om de mindste ville være i stand til at forstå spørgsmålene og tilmed besvare et elektronisk spørgeskema på egen hånd. Dertil kommer en overbevisning om, at visse emner heller ikke skal præsenteres for tidligt for de små, da det kan øge deres fokus på bestemt risikoadfærd og dermed i værste fald blive en push-faktor. Øvre grænse er sat dels af ressourcemæssige årsager og dels fordi det ikke er alle kommuner i Københavns Vestegn, som har et formelt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Man kunne af den grund dog godt have inkluderet ungdomsuddannelserne, men det vurderedes, at det ville kræve flere ressourcer end der var til rådighed. Denne undersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til samtlige elever på klassetrin i Københavns Vestegns kommuners folke-, privat- og ungdomsskoler. Alle elever inden for denne gruppe har således fået muligheden for at deltage i undersøgelsen. I denne undersøgelse bliver betegnelsen unge brugt om målgruppen til trods for at denne favner børn- og unge i klasse. Tabel 1.1 Kønsfordeling blandt målgruppen Respondenter Procent Pige % Dreng % I alt % Af tabel 1.1 fremgår det, at der er en nogenlunde ligelig fordeling af piger (49%) og drenge (51%) i denne undersøgelses respondentsammensætning. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

8 Tabel 1.2 Svarprocent fordelt på Københavns Vestegns kommuner Antal elever i alt Antal elever, som har deltaget Svarprocent Albertslund % Ballerup % Brøndby % Glostrup % Herlev % Hvidovre % Høje Taastrup % Ishøj % Rødovre % Vallensbæk % I alt % Som det fremgår af tabel 1.2 har sammenlagt elever deltaget i denne undersøgelse, hvilket skal ses i forhold til den samlede målgruppes størrelse på elever i Københavns Vestegns grundskoler. De højeste svarprocenter udgøres i Glostrup Kommune (79%), Ishøj Kommune (78%) og Vallensbæk Kommune (77%). Den absolutte laveste svarprocent udgøres i Herlev Kommune (14%). Dette skyldes, at den daværende SSP-konsulent fik nyt job midt i det forberedende arbejde, og at der internt i kommunen ikke forelå faste aftaler om, hvem der skulle overtage den koordinerende rolle på indsatsen. Det var således op til den nyansatte SSP-konsulent at følge op på opgaven, men da pågældende først startede sin ansættelse midt i gennemførselsfasen har det påvirket gennemførelsesprocenten blandt de unge i Herlev Kommune. Til trods for manglende deltagelse fra én kommune 2 i Københavns Vestegns kreds, manglende deltagelse fra hele skoler og lav deltagelse på nogle skoler må deltagelsesprocenten (51%) siges at give et tilstrækkeligt repræsentativt billede af de unges livsstil på tværs af kommunerne i Københavns Vestegn. 2 Gladsaxe Kommune har af forskellige årsager valgt ikke at deltage i denne tværkommunale undersøgelse. 8 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

9 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse I alt Bor i Albertslund Bor i Ballerup Bor i Brøndby Bor i Glostrup Bor i Herlev Bor i Hvidovre Bor i Høje Taastrup Bor i Ishøj Bor i Rødovre Bor i Vallensbæk Bor i anden kommune I alt Tabel 1.3 Antal svar fordelt på skolekommune krydset med bostedskommune 3 Skole i Albertslund Skole i Ballerup Skole i Brøndby Skole i Glostrup Skole i Herlev Skole i Hvidovre Skole i Høje Taastrup Skole i Ishøj Skole i Rødovre Skole i Vallensbæk I alt Da størstedelen af de unge bor i den samme kommune, som de går i skole i, vil der i denne undersøgelse blive analyseret på variablen skolekommune medmindre andet er angivet. Dette grundet en formodning om, at de unge bruger størstedelen af deres fritid i den samme kommune, som de går i skole i. Tabel 1.4 Antal svar fordelt skolekommune krydset med klassetrin Albertslund Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune Høje Taastrup Kommune Ishøj Kommune Rødovre Kommune Vallensbæk Kommune I alt Som det det fremgår af tabellen foroven er svarprocenten højst blandt 6. og 7.klasse, mens den er lavest i 10.klasse. 3 Skolekommune er den kommune, de unge går i skole i, hvor bostedskommune er den kommune, de unge bor i UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

10 Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i perioden marts 2012 til maj 2013, hvor selve dataindsamlingen er foregået over to uger i november Spørgeskemaet er udarbejdet af konsulenterne Lea Fuglsang, Mikkel Nielsen og Jesper Lauridsen fra henholdsvis Ishøj, Albertslund og Hvidovre Kommune. Udformningen af spørgsmålene i undersøgelsen har taget udgangspunkt i de spørgsmål, som indgår i Albertslund kommunes livsstilsundersøgelse 4. Spørgsmålene i spørgeskemaet, som denne undersøgelse bygger på, er således i mange tilfælde identiske eller tæt på at være identiske med de spørgsmål, som indgår i ungeundersøgelsen Lovlydig Ungdom af Flemming Balvig. Spørgsmålene kan derfor siges at have en høj grad af validitet i forhold til omdrejningspunktet for denne undersøgelse. For at sikre høj grad af reliabilitet i undersøgelsesresultaterne har der inden udsending af det endelige spørgeskema været foretaget en pilottest blandt unge i 5.klasse på en skole i Ishøj. Selve dataindsamling er foregået således, at respondenterne har udfyldt et elektronisk spørgeskema i SurveyXact via internettet i undervisningstiden. Dette for at øge svarprocenten, og samtidig give eleverne mulighed for at stille eventuelle spørgsmål eller afklare misforståelser med den tilstedeværende lærer. På denne vis sikres ligeledes en øget reliabilitet i datamaterialet. Idet dataindsamlingen er foregået i skoletiden er de klasseselever, som ikke deltager på klassetrinene i undersøgelsen, dem, der ikke har været i skole. Det giver en mulig skævhed i datamaterialet, idet unge, der ikke er i skole, kunne repræsentere en anden livsstil, end dem, som er i skole. Samtidig skal det siges, at det ikke er undersøgt, hvorvidt der er størst bortfald blandt piger eller drenge. 4 Livsstilsundersøgelsen 2011 af Mikkel Nielsen, Albertslund Kommune Februar UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

11 3 Trivsel og social adfærd Nærværende kapitel undersøger de nære relationer, som de unge interagerer med i deres hverdagsliv og som derfor må betragtes som de unges primære sociale fællesskaber. Dette kan være forældre, søskende, venner, lærere, voksne fra fritidsaktiviteter eller lignende. Trivsel handler i bund og grund om, hvordan de unge går rundt og har det i deres hverdag. Ungdomsforskning viser, at der er er sammenhæng mellem unges mistrivsel og risikoadfærd, hvorfor det forekommer relevant at kortlægge de unges trivsel på nogle afgrænsede områder i Københavns Vestegn. På den ene side kan en sådan trivsel ses i lyset af de unges subjektive oplevelser af deres livssituation og hvordan de selv synes, de har det. På den anden side kan det vurderes på baggrund af mere objektive faktorer, som de unges livsstilsmæssige orienteringer og konkrete handlinger eksempelvis i form af erfaringer med alkohol, lovovertrædelser og sex (Nielsen m.fl. 2010:11). Dette kapitel omhandler primært første del, mens anden del vil behandles separat senere i rapporten, hvor der med udgangspunkt i de unges egne angivelser i spørgeskemaundersøgelsen foretages en undersøgelse af de unges oplevelser af dem selv. Generel trivsel Nærværende afsnit vil indeholde en kortlægning af de unges svar omhandlende deres generelle trivsel i deres hverdagsliv, hvor spørgsmålene vedrører de unges vurderinger af deres eget hverdagsliv i form af sociale relationer og forholdet til disse, mobning samt forældrenes involvering i de unges liv. Figur 3.1 "Veloplagthed" fordelt på køn Pige Dreng I alt 44% 45% 44% 14% 21% 18% 23% 20% 22% 15% 10% 12% 4% 4% 4% Hele tiden Det meste af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Af figur 3.1 fremgår svarfordelingen på køn i forhold til, hvor ofte de unge i Københavns Vestegn i løbet af de seneste 4 uger har følt sig veloplagte og fulde af liv. 18% har angivet, at de følte sig veloplagte hele tiden, 44% det meste af tiden, 22% en del af tiden, 12% lidt af tiden og 4% på intet tidspunkt. Det kan således siges, at 62% føler sig veloplagte hele tiden eller det meste af tiden, mens 16% føler sig veloplagte enten lidt af tiden eller på intet tidspunkt. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

12 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Andelen af de unge, som føler sig veloplagte hele tiden, er større blandt drenge (21%) end piger (14%). Forskellen på fordelingen af piger (44%) og drenge (45%), som føler sig veloplagte det meste af tiden, er marginal lille. 4% af både pigerne og drengene føler sig på intet tidspunkt veloplagte. Tabel 3.1 Veloplagthed fordelt på kommune Hele tiden 21% 15% 20% 15% 19% 17% 19% 23% 15% 17% 18% Det meste af tiden 44% 47% 39% 45% 40% 43% 42% 42% 46% 49% 44% En del af tiden 19% 21% 20% 23% 24% 23% 22% 20% 23% 22% 22% Lidt af tiden 11% 13% 14% 13% 12% 13% 12% 10% 13% 9% 12% På intet tidspunkt 4% 4% 7% 4% 5% 4% 5% 5% 3% 3% 4% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% 100% I tabel 3.1 ses andelen, der har følt sig veloplagte de seneste 4 uger fordelt på de 10 kommuner. Størstedelen af de unge har angivet, at de føler sig veloplagte det meste af tiden (18%), hvor den største andel udgøres i Vallensbæk (49%) og den laveste i Brøndby (39%). Andelen af unge som er veloplagte hele tiden, er størst i Ishøj (23%), mens den er lavest i Ballerup og Glostrup (15%). Andelen som på intet tidspunkt er veloplagte er størst i Brøndby (7%) og lavest i Rødovre (2%) og Vallensbæk (3%). Af ovenstående tabel kan det udledes, at Vallensbæk Kommune (66%) har den højeste andel af unge, som føler sig veloplagte hele tiden eller det meste af tiden, mens Brøndby Kommune (59%) har den laveste andel. Tabel 3.2 Veloplagthed fordelt på forældres fødested Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet Hele tiden 15% 20% 25% 28% Det meste af tiden 46% 42% 40% 20% En del af tiden 23% 21% 19% 18% Lidt af tiden 13% 12% 10% 8% På intet tidspunkt 3% 5% 6% 26% I alt 65% 12% 23% 1% Andelen som føler sig veloplagte hele tiden er størst blandt unge, som har angivet andet om deres forældres fødested. Andet kan i dette tilfælde dække over unge som ikke kender deres forældre, er adopteret, er i pleje, bor på institution eller lignende. Der ses i denne analyse bort fra kategorien andet. Derfor udgøres flertallet af dem som har angivet 12 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

13 hele tiden blandt unge hvis forældre er født uden for Danmark (25%) og laveste andel blandt unge hvis forældre er født i Danmark (15%). Den største andel af dem som er veloplagte det meste af tiden udgøres af unge hvis forældre er født i Danmark (46%), og den laveste andel blandt dem hvis forældre er født uden for Danmark (40%). Andelen som er veloplagte lidt af tiden er størst blandt unge hvis forældre er født i Danmark (13%), mens andelen som har angivet, at de på intet tidspunkt er veloplagte er størst blandt unge hvis forældre er født uden for Danmark (6%). Af ovenstående tabel kan det udledes, at unge hvis forældre er født i udlandet (65%) har den højeste andel af unge, som føler sig veloplagt hele tiden eller det meste af tiden, mens unge hvis forældre er født i Danmark (61%) har den laveste andel. Tabel 3.3 Veloplagthed fordelt på klassetrin 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Hele tiden 23% 19% 18% 13% 13% 18% Det meste af tiden 47% 48% 43% 40% 43% 39% En del af tiden 18% 20% 22% 26% 24% 22% Lidt af tiden 8% 9% 14% 16% 14% 16% På intet tidspunkt 4% 4% 3% 5% 6% 6% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Af ovenstående tabel fremgår det, at den største andel udgøres blandt 6. klasse hos dem, der er veloplagte det meste af tiden (48%). 23% på 5. klassetrin har angivet at være veloplagte hele tiden. Andelen af dem der er veloplagte lidt af tiden er størst i 8. og 10. klasse (16%), mens 6% i henholdsvis klasse har angivet, at de på intet tidspunkt føler sig veloplagte. Det kan af tabellen foroven udledes, at 5. klasse (70%) har den højeste andel af unge, som føler sig veloplagte hele tiden eller det meste af tiden, mens 8. klasse (53%) har den laveste andel. Hvem taler de unge med om deres problemer? Det har stor betydning for de unges trivsel, at de har nogle at tale med om deres personlige problemer. Dette betyder ligeledes, at unge som ikke trives, har øget risiko for at være isolerede og ikke tale med nogen om deres problemer. Den fortrolighed, som er afgørende for, om unge taler med nogen om deres problemer, er således af afgørende betydning for disses velbefindende. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

14 Figur 3.2 Hvem taler du med om personlige problemer fordelt på køn I alt Dreng Pige En anden 5,2% 5,9% 4,5% Træner Pædagog/klubansat Lærer/studievejleder 0,6% 0,7% 0,4% 0,6% 0,6% 0,5% 0,8% 0,7% 1,0% Venner 31,1% 36,6% 42,3% Anden i familien 10,5% 10,5% 10,5% Forældre 45,7% 50,4% 40,7% Figur 3.2 viser, at størstedelen af alle unge taler med deres forældre (45,7%) om personlige problemer, hvoraf drenge udgør en andel på 50,4% mens piger udgør 40,7%. 36,6% har angivet, at de taler med deres venner, hvoraf piger (42,3%) udgør en større andel end drenge (31,1%). Andelen som taler med anden familie (søskende, tante, bedsteforældre eller lignende) udgøres af 10,5% af de unge. Under 1% af alle unge i Københavns Vestegn taler med træner, pædagog/klubansat eller lærer/studievejleder om personlige problemer. 5,2% har angivet at tale med en anden. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvem en anden dækker over, men som eksempel kan nævnes en nabo, fremmede, anonym hotline eller lignende. Det skal dog bemærkes, at de unge i ovenstående spørgsmål ikke har haft mulighed for at sætte flere krydser, hvorfor svarfordelingen må ses i dette lys. 14 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

15 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Tabel 3.4: Hvem taler du med om personlige problemer fordelt på kommune Forældre 44,8% 46,3% 44,5% 50,4% 50,3% 45,0% 44,0% 46,4% 44,8% 43,9% Anden i familien 10,7% 8,9% 12,1% 9,7% 9,6% 10,0% 10,5% 13,6% 10,7% 10,5% Venner 35,1% 38,0% 36,3% 33,1% 34,9% 37,8% 37,1% 32,0% 38,1% 39,6% Lærer/studievejleder 1,5% 0,8% 0,7% 0,1% 1,1% 1,1% 0,5% 0,4% 1,1% 0,9% Pædagog/klubansat 0,7% 0,5% 0,5% 1,2% 0,0% 0,4% 0,9% 0,3% 0,5% 0,5% Træner 0,8% 0,9% 0,4% 0,1% 0,8% 0,5% 0,5% 0,6% 0,5% 0,9% En anden 6,3% 4,6% 5,5% 5,3% 3,3% 5,3% 6,5% 6,7% 4,4% 3,8% I alt 7,1% 14,6% 8,6% 8,1% 3,6% 18,1% 10,4% 9,0% 12,3% 8,2% Andelen af de unge, som taler med deres forældre er størst i henholdsvis Glostrup og Herlev Kommune (50,3-50,4%), mens den er lavest i Vallensbæk Kommune (43,9%). Ligeledes fremgår det af tabellen, at andelen af dem der taler med venner er størst i Vallensbæk (39,6%), mens den er lavest i Ishøj (32%). Størstedelen som har angivet at tale med en anden er højst i Ishøj Kommune (6,7%) og lavest i Herlev (3,3%) Nære venner 3% 5% 5% Ingen nære venner Figur 3.3 "Antal nære venner" fordelt på køn Pige Dreng I alt 33% 30% 31% 42% 37% 39% 28% 22% 25% 1-2 nære venner 3-5 nære venner 6 eller flere nære venner Tabel 3.3 viser, at størstedelen af de unge har 3-5 venner (39%). Andelen som ingen nære venner har udgør 5%, mens 31% har angivet at have 1-2 nære venner og 25% har 6 eller flere nære venner. Forskellen på fordelingen af piger og drenge under hver af kategorierne er marginale. Forældrenes involvering i de unges liv Af figur 3.4 fremgår det, at over halvdelen (58%) af de unge altid/næsten altid skal sige derhjemme, hvornår de regner med at være hjemme. Andelen heraf er større blandt piger (65%) end drenge (52%). Over en tredjedel (35%) har angivet, at de nogle Figur 3.4 "Hvornår hjemme" fordelt på køn 65% 58% 52% Pige Dreng I alt 38% 31% 35% 4% 10% 7% Altid/næsten altid Nogle gange Aldrig/næsten aldrig UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

16 gange skal sige, hvornår de er hjemme, hvor andelen af piger udgør 31% og andelen drenge udgør 38%. Adelen af piger (4%) som har angivet, at de enten aldrig eller næsten aldrig skal sige, hvornår de kommer hjem er lavere end drenge (10%). Tabellen viser således en tendens til, at piger oftere skal give besked om, hvornår de er hjemme end drenge. Figur 3.5 "Sammen med hvem" fordelt på køn 60% 54% 48% Altid/næsten altid Pige Dreng I alt 37% 32% 35% Nogle gange 15% 8% 11% Aldrig/næsten aldrig Figur 3.5 viser, at over halvdelen af de unge skal sige derhjemme, hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme (54%). Heraf udgør piger (60%) en større andel end drenge (48%). 35% skal nogle gange sige, hvem de er sammen med, hvoraf drenge (37%) udgør en større andel end piger (32%). Andelen som aldrig eller næsten aldrig skal sige hvem de er sammen med er lavest (11%). Også her er andelen af drenge (15%) større end andelen af piger (8%). Mønstret fra de to ovenstående figurer gør sig ligeledes gældende i forhold til fordelingen af, hvorvidt de unge skal sige, hvor de er henne, når de ikke er hjemme. Størstedelen af de unge, skal give besked om, hvor de er henne (69%). Heraf udgør piger (76%) en større andel end drenge (62%). Andelen af drenge (31%), som nogle gange skal sige, hvor de er henne er Figur 3.6 "Hvorhenne" fordelt på køn 76% 69% 62% Pige Dreng I alt 31% 21% 26% større end andelen af piger (21%). Denne kategori udgør i alt en andel på 26%. Kun 5% skal aldrig eller næsten aldrig give besked om, hvor de unge er henne, når de ikke er hjemme, hvoraf drenge udgør 7% og piger udgør 3%. 3% 7% 5% Altid/næsten altid Nogle gange Aldrig/næsten aldrig Figur 3.7 "Forældre tager sig tid" fordelt på køn Pige Dreng I alt 59% 63% 61% 27% 26% 26% 10% 8% 9% 3% 2% 3% 1% 1% 1% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Af figur 3.7 fremgår det, at langt størstedelen oplever, at deres forældre altid tager sig tid til dem (61%). Heraf udgøres 63% af drenge og 59% af piger. 26% har angivet, at deres 16 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

17 forældre ofte tager sig tid til dem. Kun 1% har angivet at forældrene aldrig og 3% sjældent tager sig tid til dem. Mobning Mobning er et begreb, som kan forstås og bruges på mange forskellige måder. Ofte forbindes mobning med drillerier, konflikter, chikane og lignende, men ifølge mobbeforskere forudsætter mobning dog, at en gruppe systematisk forfølger eller ekskluderer et individ fra en given kontekst, som pågældende egentlig ikke har mulighed for at undslippe at befinde sig i. Dette kan være på en skole eller i en klasse. Mobning foregår i et socialt rum og skal således ses som et socialt fænomen, hvortil der er knyttet nogle gruppedynamikker og muligheder for social positionering blandt gruppen, som kan påvirke de individer, som er tvunget til at befinde sig i det givne sociale rum (Nielsen m.fl. 2010:50). Det er dog vanskeligt at vurdere, hvorledes de unge selv opfatter mobning. I spørgeskemaet, som denne undersøgelse bygger på, er de unge gjort opmærksom på, at der med mobning menes en form for systematisk forfølgelse og social udelukkelse. Figur 3.8: "Mobbet seneste 30 dage" fordelt på køn Figur 3.8 viser, at 85% har angivet, 84% 85% 85% Pige Dreng I alt at de ikke er blevet mobbet i løbet af de seneste 30 dage, hvoraf andelen af drenge (85%) og piger (84%) af omtrent ligelig fordelt. Af de 15%, som er blevet Nej 8% 7% 7% En gang 6% 6% 6% Et par gange 2% 2% 2% Mange gange mobbet, har 7% oplevet at være blevet det én gang og 6% er blevet mobbet et par gange mens 2% er blevet mobbet mange gange. Kønnene fordeler sig også ligeligt herunder. 15% af det samlede antal respondenter i denne undersøgelse har således oplevet at blive mobbet i løbet af de seneste 30 dage. Figur 3.9: "Lokation for mobning" fordelt på køn Pige Dreng I alt 84% 82% 83% 100% 3% 7% 5% 9% 17% 13% 24% 25% 24% 52% 48% Af I skolen I SFO I Klub Andre steder I alt dem der oplever at blive mobbet, har en markant størstedel angivet at blive mobbet i skolen (83%), mens 24% har angivet at blive mobbet andre steder end skole, klub eller SFO. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

18 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Tabel 3.5: Mobbet seneste 30 dage fordelt på kommune Nej 85% 83% 81% 87% 82% 85% 89% 79% 87% 85% 85% Én gang 6% 9% 8% 7% 10% 8% 5% 9% 6% 8% 7% Et par gange 6% 6% 8% 5% 6% 6% 4% 9% 5% 5% 6% Mange gange 3% 2% 3% 2% 2% 1% 2% 3% 1% 2% 2% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% 100% Tabel 3.5 viser, at andelen af de 85% af de unge, som ikke er blevet mobbet er størst i Høje Taastrup (89%), Glostrup (87%) og Rødovre (87%%), mens andelen er lavest i Ishøj (79%), Brøndby (81%) og Herlev (82%%). Oplevelse af egen hverdag Figur 3.10: "Oplevelse af hverdag" fordelt på køn Pige Dreng I alt 74% 75% 74% 66% 61% 57% 9% 9% 4% 6% 5% 7% 7% 3% 5% 26% 22% 18% 14% 11% 13% Sjov Trist Ensom God Mange problemer Få problemer Andet Størstedelen af de unge har angivet at opleve deres hverdag som enten sjov eller god. Andelen af unge, som oplever deres hverdag som sjov (74%) og god (61%) er markant større end andelen, som oplever den som trist (6%), ensom (7%) og med mange problemer (5%). 22% oplever at have få problemer i hverdagen. En generel tendens er, at en større andel af pigerne oplever hverdagen som trist, ensom og med mange problemer er større end drengene. Dog er det værd at bemærke, at 66% af pigerne oplever hverdagen som god, mens andelen udgør 57% blandt drengene. 18 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

19 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Tabel 3.6: Oplevelse af hverdag fordelt på klassetrin Sjov 78% 78% 75% 73% 68% 67% Trist 4% 5% 6% 7% 8% 12% Ensom 5% 6% 7% 9% 9% 11% God 56% 59% 63% 64% 67% 60% Mange problemer 2% 4% 5% 7% 7% 9% Få problemer 16% 18% 24% 26% 28% 22% Andet 9% 12% 15% 14% 14% 14% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Undersøges oplevelsen af de unges hverdag fordelt på klassetrin fremgår det, at de yngre elever oplever hverdagen sjovere end de ældre, men omvendt har flere ældre elever angivet at opleve hverdagen som god. Ligeledes oplever flere ældre elever at hverdagen er trist, ensom eller med få og mange problemer. Trivsel i skolen Nærværende afsnit indeholder en kortlægning af de unges besvarelser omhandlende spørgsmål om deres trivsel i skolen, hvor fokus lægges på tilfredshed med deres skolegang, forældrenes opbakning, lektiehjælp og de unges fravær fra skolen Tilfredshed vedrørende skolegang Figur 3.11 "Synes om at gå i skole" fordelt på køn 29% 26% 27% Pige Dreng I alt 54% 54% 54% 15% 12% 14% Vældig godt Temmelig godt Ligeglad Bryder jeg mig ikke om 5% Figur 3.11 viser, at 27% synes vældig godt om at gå i skole og 54% synes temmelig godt om det, hvoraf piger og drenge er ligelig (54%). Det kan således siges, at 81% synes godt om at gå i skole (vældig og temmelig godt). 14% er ligeglad, mens 5% ikke bryder sig om det. Andelen af drenge, som er ligeglade med skolen (15%) er marginal større end andelen af piger (12%). Lige mange piger og drenge bryder sig ikke om at gå i skole. 5% 5% UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

20 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Forældre født i DK Ene forælder født i DK Forældre født uden for DK Andet Tabel 3.7: Synes om at gå i skole fordelt på forældres fødested Ses der på andelen fordelt på forældres fødested fremgår det, at en større andel af unge hvis forældre er født uden for DK (37%) synes vældig godt om at gå i skole, mens andelen som synes temmelig godt om skolen er større blandt unge hvis forældre er født i Danmark. 15% af unge hvis forældre er født i Danmark har angivet at være ligeglade med skolen, mens andelen udgøres af 10% blandt unge hvis forældre er føden uden for Danmark. Vældig godt 24% 29% 37% 17% Temmelig godt 56% 53% 49% 42% Ligeglad 15% 13% 10% 13% Bryder mig ikke om 5% 5% 4% 28% I alt 65% 12% 22% 1% Det kan af ovenstående tabel udledes, at unge hvis forældre er født i udlandet (86%) har den største andel blandt unge der har svaret vældig godt eller temmelig godt, mens andelen er lavest blandt unge hvis forældre er født i Danmark (80%). Tabel 3.8: Synes om at gå i skole fordelt på kommune Vældig godt 26% 26% 29% 23% 23% 28% 30% 33% 25% 28% Temmelig godt 55% 55% 50% 55% 58% 55% 52% 48% 55% 54% Ligeglad 13% 14% 14% 17% 15% 13% 13% 13% 15% 14% Bryder mig ikke om 6% 5% 7% 5% 4% 4% 5% 6% 5% 4% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% Af ovenstående tabel fremgår det, at fordelingen blandt kommunerne er nogenlunde ligelig. Andelen af unge som vældig godt kan lide at gå i skole er størst i henholdsvis Høje Taastrup (30%) og Ishøj Kommune (33%), mens den er lavest i Glostrup og Herlev (23%). Ligeledes fremgår det, at andelen som har angivet temmelig godt er størst i Herlev (58%) og lavest i Ishøj (48%). Af dem der er ligeglade med skolen udgøres den største andel i Glostrup (17%) og den laveste andel i henholdsvis Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup og Ishøj (13%). Andelen af de 5% som ikke bryder sig om at gå i skole er størst i Brøndby (7%) og lavest i Herlev, Hvidovre og Vallensbæk (4%). Det kan af ovenstående tabel udledes, at Vallensbæk Kommune og Høje Taastrup Kommune (82%) har den største andel blandt unge, som har angivet vældig godt eller temmelig godt, mens andelen er lavest i Glostrup Kommune (78%). 20 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

21 Figur 3.12 "Antal klassekammerater man kan lide at være sammen med" fordelt på køn 2% 2% 2% 3% 3% 3% Pige Dreng I alt 30% 31% 31% 65% 64% 64% Ingen 1 fra klassen 2-5 fra klassen 6 el. flere fra klassen 64% har angivet, at der er 6 eller flere fra klassen, som de kan lide at være sammen med. 31% af de unge har angivet at have 2-5 fra klassen, som de kan lide at være sammen med. Andelen som har én fra klassen, som de kan lide at være sammen med udgør 3%, mens 2% ikke har nogen i klassen, de kan lide at være sammen med. Der er ikke nogen forskel på den kønsmæssige fordeling. Figur 3.13 "Klassekammeraters evner til at hjælpe hinanden" fordelt på køn 54% 53% 54% Pige Dreng I alt 17% 19% 18% 24% 23% 23% 3% 3% 3% 2% 2% 2% Virkelig gode Gode Hverken gode el. dårlige Dårlige Virkelig dårlige Halvdelen (54%) af de unge har angivet, at de synes klassens evner til at hjælpe andre i klassen er gode. 18% synes evnerne er virkelig gode, mens omtrent en fjerdel (23%) synes evnerne hverken er gode eller dårlige. 3% vurderer klassens evner til at hjælpe andre i klassen er dårlige og 2% har angivet at evnerne er virkelig dårlige. Forældrenes opbakning Figur 3.14 "Taler med forældre om skolen" fordelt på køn Pige Dreng I alt 35% 29% 32% 46% 48% 47% 7% 9% 8% 10% 11% 11% 2% 3% 2% Hver dag Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

22 Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Omtrent halvdelen (47%) af de unge taler med deres forældre et par gange om ugen, mens en tredjedel (32%) taler med dem hver dag. 8% taler med deres forældre om skolen et par gange om måneden, 11% taler sjældent med dem om skolen og andelen som aldrig taler med forældre om skolen udgør 2%. Andelen af de unge, som taler med deres forældre om skolen hver dag, er større blandt piger (35%) end blandt drenge (29%). Tabel 3.9: Taler med forældre om skolen fordelt på klassetrin Hver dag 38% 35% 32% 28% 28% 26% Et par gange om ugen 45% 48% 47% 48% 48% 42% Et par gange om måneden 6% 6% 8% 9% 11% 12% Sjældent 9% 9% 11% 12% 10% 15% Aldrig 2% 2% 2% 3% 3% 5% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Andelen som taler med forældrene om skolen hver dag er størst blandt klasse (35-38%) og lavest i 10. klasse (26%). Fordelingen af de unge som taler med deres forældre et par gange om ugen er nogenlunde ligelig i klasse (47-48%), mens andelen er lavest i 10. klasse (42%). Omvendt er andelen, som har angivet at de taler et par gange om måneden, sjældent eller aldrig med deres forældre, størst blandt 10. klasse. De yngre elever taler altså oftere med deres forældre om skolen end de ældre elever gør. Tabel 3.10: Taler med forældre om skolen fordelt på forældres fødested Hver dag 32% 33% 31% 29% Et par gange om ugen 49% 43% 43% 33% Et par gange om måneden 7% 9% 10% 10% Sjældent 10% 11% 12% 8% Aldrig 2% 4% 3% 20% Af tabel 3.10 fremgår det, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på, hvor forældrene er født på andelen af de unge, som har angivet, at de taler hver dag med deres forældre om skolen (31-33%). Andelen som taler med forældrene et par gange om ugen er størst blandt unge, hvis forældre er født i Danmark (49%) end blandt dem hvis forældre er født uden for Danmark eller den ene forældre er født i Danmark (43%). Andelen blandt dem, som har angivet andet om deres forældre fødested (33%) er dog lavest i denne kategori. Hvilket ligeledes kan forklare udsvinget på de 20% i andelen, som aldrig taler med deres forældre om skolen. Fordelingen af de unge som har angivet at tale sjældent eller aldrig med deres forældre om skolen er nogenlunde ligelig blandt unge hvis forældre er født i Danmark, uden for Danmark og hvor den ene er født i landet. 22 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

23 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Lektiehjælp Figur 3.15 "Lektiehjælp hjemme" fordelt på køn Pige Dreng I alt 27% 23% 24% 23% 25% 26% 34% 32% 33% 12% 13% 13% 4% 6% 5% Altid Ofte Nogen gange Sjældent Aldrig Af figuren ovenfor fremgår det, at andelen af unge, som får lektiehjælp hjemme nogle gange (33%), ofte (26%) eller altid (23%) er større end andelen, som får hjælp sjældent (13%) eller aldrig (5%). Den kønsmæssige fordeling er mere eller mindre lige stor blandt piger og drenge. 49% får enten altid eller ofte lektiehjælp hjemme, mens 18% sjældent eller aldrig får det. Andelen som får lektiehjælp altid er størst blandt 5.-6.klasse (31-36%) og lavest i 9.klasse (11%). Den højeste andel udgøres af 9.klasse blandt dem som nogle gange får hjælp (40%). ligeledes er andelen i 6-7.klasse størst blandt dem, der får lektiehjælp derhjemme ofte (22%). 9.klasse udgør den største andel af dem, der aldrig (30%)og sjældent (23%) får lektiehjælp derhjemme. Tabel 3.11: Lektiehjælp hjemme fordelt på klassetrin Altid 36% 31% 25% 14% 11% 14% Ofte 27% 27% 28% 27% 21% 19% Nogle gange 27% 30% 33% 37% 40% 30% Sjældent 8% 10% 11% 17% 19% 19% Aldrig 2% 2% 3% 5% 9% 18% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Figur 3.16 "Lektiehjælp på lektiecafé" fordelt på køn Pige Dreng I alt 78% 80% 79% 14% 13% 14% 2% 2% 2% 3% 2% 2% 1% 1% 1% 2% 2% 2% På skolen Hvor jeg bor På Ungdomsskolen I klubben Andet sted Nej UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

24 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk En markant størstedel af de unge går ikke i lektiecafe (79%). Af dem, som går i lektiecafe (21%), udgøres størstedelen blandt dem, der går i lektiecafé på skolen (14%). Den kønsmæssige fordeling er ligelig blandt piger og drenge. Tabel 3.12: Lektiehjælp på lektiecafe fordelt på kommune På skolen 16% 7% 10% 6% 28% 19% 9% 11% 13% 26% Hvor jeg bor 5% 2% 1% 2% 3% 3% 2% 3% 2% 2% På Ungdomsskolen 5% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 7% 1% 4% I klubben 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2% 2% 1% 2% Andet sted 2% 2% 2% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 1% Nej 71% 87% 86% 88% 66% 75% 84% 74% 81% 66% Størstedelen af dem, der ikke går i lektiecafé, udgøres af Glostrup (88%), hvor den laveste andel udgøres af eleverne i Herlev og Vallensbæk (66%). Den højeste andel blandt dem, der går i lektiecafé på skolen, udgøres af Herlev (28%), mens den laveste andel udgøres af Glostrup (6%). Skolefravær Nedenstående vil indeholde en undersøgelse af respondenternes fravær fra skolen, og hyppigheden heraf. Yderligere undersøges det, hvilke årsager de unge har angivet for deres skolefravær. Figur 3.17 "Pjækket fra skolen" fordelt på køn 90% 89% 90% Aldrig/næsten aldrig Pige Dreng I alt 7% 8% 7% 1-3 gange om måneden 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1 gang om ugen Flere gange om ugen Figur 3.20 viser, at 90% af de unge i Københavns Vestegn har angivet, at de aldrig eller næsten aldrig har haft fravær fra skolen. Af dem der har haft fravær udgøres størstedelen blandt de unge, som angivet 1-3 gange om måneden (7%), mens den laveste andel udgøres af unge, som har angivet flere gange om ugen (1%). 9 ud af 10 kan således siges ikke at have haft fravær fra skolen. 24 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

25 Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet Figur 3.18 "Årsag til pjækkeri" fordelt på køn Pige Dreng I alt 58% 45% 51% 22% 30% 26% 2% 8% 5% 11% 14% 12% 7% 3% 5% Andre lokkede mig til det Kunne ikke lide de timer jeg skulle have Kunne ikke lide den lærer jeg skulle have Havde det dårligt med mine klassekammerater Andet Af figur 3.18 fremgår det, at halvdelen (51%) af respondentantallet har angivet andet, som årsag til at de har haft fravær fra skole. Da dette spørgsmål blev stillet med en lukket svarkategori, er det vanskeligt at klarlægge, hvad andet dækker over. Som eksempel kan dog tænkes årsager som: kan ikke lide at gå i skole, blive mobbet, føler mig ensom, gider ikke lære noget eller lignende. En fjerdedel (26%) kunne ikke lide faget og hver ottende (13%) kunne ikke lide læreren. Den laveste andel er blandt dem, der har haft fravær grundet at andre lokkede dem (5%) eller at de havde det dårligt med klassekammerater (5%). Ses der bort fra kategorien andet, da udgøres den største andel blandt både piger (22%) og drenge (30%) af dem, som har haft fravær, fordi de ikke kunne lide timerne. Den laveste andel udgøres for pigernes vedkommende blandt dem, som har angivet andre lokkede mig til det (2%), mens andelen for drengenes vedkommende er lavest blandt dem, som har angivet at have haft fravær, fordi de havde det dårligt med mine klassekammerater. Tabel 3.13: Pjækket fra skole fordelt på forældres fødested Aldrig/næsten aldrig 90% 89% 89% 64% 1-3 gange om måneden 7% 7% 7% 10% 1 gang om ugen 2% 2% 2% 2% Flere gange om ugen 1% 2% 2% 24% Af tabel 3.13 fremgår det, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på fordelingen blandt unge, hvis forældre er født i Danmark, udenfor Danmark eller den ene forælder er født i Danmark, da 89-90% har angivet at de aldrig/næsten aldrig har haft fravær fra skolen. Af dem som har angivet andet fordelt på forældres fødested forholder det sig dog anderledes, hvor 64% aldrig/næsten aldrig har haft fravær fra skolen og 24% har haft fravær flere gange om ugen. Det kan være vanskeligt at vide, hvad andet dækker over i respondenternes svar, men som tidligere nævnt kan det eksempelvis være unge, som af forskellige årsager ikke bor med eller kender deres forældre. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

26 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet Tabel 3.14: Årsag til pjækkeri fordelt på forældres fødested Andre lokkede mig til det 4% 9% 7% 6% Kunne ikke lide faget 27% 18% 31% 0% Kunne ikke lide læreren 12% 12% 15% 11% Havde det dårligt med mine klassekammerater 4% 7% 5% 11% Andet 53% 54% 43% 72% I alt 61% 13% 24% 2% Det fremgår af tabel 3.14, at ud af de 10%, som har haft fravær, udgøres 61% af unge, hvis forældre er født i Danmark, 13% af unge hvis ene forælder er født i Danmark og 24% af unge, hvis forældre er født uden for Danmark. 2% udgøres af dem, som har angivet andet. Undersøges årsagerne til de unges fravær fordelt på forældres fødested, er mønstret det samme som fordelingen på køn i figur Den højeste andel forekommer blandet dem, der har angivet andet om forældres fødested og ligeledes angivet andet som årsag til deres fravær fra skolen (72%). Da begge svarkategorier har været lukkede, er det ikke muligt at vide, hvad dette dækker over. En større andel af dem, som har angivet andet som årsag, udgøres af unge, hvis forældre (53%) eller den ene forælder er født i Danmark (54%), mens andelen er lavere blandt dem, hvis forældre er født uden for Danmark (43%). 27% af dem, hvis forældre er født i Danmark og 31% af dem, hvis forældre er født uden for Danmark har haft fravær, fordi de ikke kunne lide faget. Andelen udgør 18% blandt dem, som har én forælder, der er født i Danmark. Den laveste andel udgøres blandt dem, hvis forældre er født uden for Danmark og som har angivet, at have haft fravær fordi de havde det dårligt med klassekammerater (5%) Tabel 3.15: Pjækket fra skole fordelt på klassetrin Aldrig/næsten aldrig 96% 95% 92% 88% 84% 66% 1-3 gange om måneden 3% 4% 6% 8% 11% 21% 1 gang om ugen 0% 1% 1% 2% 3% 7% Flere gange om ugen 1% 0% 1% 2% 2% 6% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Tabellen viser, at andelen, som ikke har haft fravær, er størst blandt 5.-6.klasse (95-96%) og lavest i 10.klasse (66%). Af dem, der har angivet at have haft fravær 1-3 gange om måneden, udgøres størstedelen blandt 10.klasse og den laveste andel blandt klasse (3-4%). Mønstret fortsætter i de andre kategorier, og det fremgår af tabellen, at de ældste elever har tendens til at have fravær oftere end de yngre elever. 9.klasse (5%) og 10.klasse (13%) har de største andele, der har haft fravær fra skolen én eller flere gange om ugen. 26 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

27 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Ser man på fordelingen af de 10%, som har angivet at have haft fravær, da udgøres 8% af elever i 5.klasse mens den samme andel udgør 24% i 9.klasse. Ses der på årsagerne fordelt på klassetrin, da forekommer den højeste andel blandt 6.klasse, som har angivet andet (60%), mens den laveste forekommer blandt 9.klasse, som har haft fravær, fordi andre lokkede og Tabel 3.16: Årsag til pjækkeri fordelt på klassetrin Andre lokkede mig 8% 5% 6% 4% 3% 7% Kunne ikke lide faget 20% 18% 27% 33% 27% 25% Kunne ikke lide læreren 7% 12% 14% 13% 13% 13% Havde det dårligt med mine klassekammerater 8% 5% 8% 3% 5% 3% Andet 57% 60% 45% 47% 52% 52% I alt 8% 11% 17% 20% 24% 21% 8.klasse (3%), som har haft fravær, fordi de havde det dårligt med klassekammerater (3%). Ses der bort fra kategorien andet, da udgøres størstedelen blandt 8.klasse, som har haft fravær, fordi de ikke kunne lide faget (33%). Tabel 3.17: Pjækket fra skole fordelt på kommune Aldrig/næsten aldrig 87% 91% 82% 92% 91% 90% 92% 89% 89% 92% 1-3 gange om måneden 8% 7% 12% 6% 5% 7% 5% 7% 8% 6% 1 gang om ugen 2% 1% 3% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 1% Flere gange om ugen 3% 1% 3% 1% 2% 1% 1% 2% 1% 1% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% Af tabellen fremgår det, at af dem, som har angivet at de enten aldrig eller næsten aldrig har haft fravær fra skolen, er andelen størst i Glostrup, Høje Taastrup og Vallensbæk Kommune (92%), mens den er lavest i Brøndby Kommune (82%). Af dem som har angivet flere gange om ugen er forskellene marginale, men Albertslund (5%) og Brøndby (6%) har de største andele, der har angivet at have haft fravær én eller flere gange om ugen. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

28 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Tabel 3.18: Årsag til pjækkeri fordelt på kommune Andre lokkede mig 10% 8% 6% 0% 6% 4% 5% 5% 3% 3% Kunne ikke lide faget 22% 23% 28% 30% 26% 28% 24% 29% 30% 24% Kunne ikke lide læreren 8% 15% 19% 20% 10% 10% 10% 16% 6% 11% Havde det dårligt med mine klassekammerater 7% 4% 5% 11% 3% 4% 4% 5% 2% 3% Andet 53% 50% 42% 39% 55% 54% 57% 45% 59% 59% I alt 9% 13% 15% 6% 3% 17% 9% 9% 13% 6% Af de 10%, som har angivet at have haft skolefravær, går størstedelen i skole i Ballerup Kommune (15%), mens den laveste andel går i skole i Herlev Kommune (3%). Undersøges fordelingen på kommunerne i Københavns Vestegn, og ses der bort fra kategorien andet, da fremgår det af tabel 3.18, at den højeste andel udgøres i Glostrup og Rødovre Kommune, som har angivet at have pjækket, fordi de ikke kunne lide faget (30%). Den laveste andel forekommer i Glostrup, hvor ingen har angivet årsagen til deres fravær fra skolen skyldes, at andre lokkede dem (0%). 28 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

29 4 Tryghed Følgende indeholder en kortlægning af respondenternes besvarelser i forhold til den oplevede utryghed i deres lokalområde og hvor de har oplevet denne utryghed. 61% af alle unge føler sig aldrig utrygge, når de færdes alene ved dagslys lokalt i deres kommune. Blandt disse udgøres en større andel blandt drenge (69%) end blandt piger (52%). 25% af de unge føler sig sjældent utrygge, hvoraf andelen af piger (31%) er større end drenge (20%). 9% har angivet, at de af og til føler sig utrygge, mens 5% altid oplever at føle sig utrygge. Figur 4.1 "Oplevet utryghed ved dagslys i lokalområdet" fordelt på køn 12% 5% 5% 5% 6% 9% Pige Dreng I alt 31% 25% 20% 69% 61% 52% Altid Af og til Sjældent Aldrig Figur 4.2 "Lokation for oplevet utryghed" fordelt på køn 65% 55% Pige Dreng I alt 44% 8% 6% 7% 22% 16% 10% 9% 5% 7% 30% 12% 21% 27% 22% 24% Føler mig ikke utryg nogle steder På og omkring min skole På stierne Omkring bymidten Omkring en station Andre steder Overordnet kan det siges, at over halvdelen af de unge ikke føler sig utrygge nogle steder i kommunen (55%). En femtedel føler utryghed omkring en station (21%), mens en fjerdedel har angivet at føle utryghed andre steder i kommunen (24%). Andre steder kan dække over idrætshal, klubområder, shoppingsteder og lignende. 16% føler utryghed på stierne i lokalområdet, mens 7% har angivet at opleve utryghed omkring skole eller bymidte. Generelt set fremgår det af figuren, at drengene (65%) oplever at være mere trygge end pigerne (44%) i lokalområdet. 40% af drengene har svaret, at de sjældent føler sig utrygge, hvorimod andelen af piger, som føler sig utrygge er 60%. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

30 Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Tabel 4.1 Oplevet utryghed ved dagslys i lokalområdet fordelt på kommune Altid 5% 5% 4% 5% 5% 4% 5% 6% 5% 6% Af og til 8% 9% 10% 9% 8% 10% 9% 9% 8% 9% Sjældent 23% 25% 25% 25% 29% 27% 23% 21% 27% 27% Aldrig 64% 61% 61% 61% 57% 59% 63% 64% 60% 58% I alt 7% 15% 9% 8% 3% 18% 11% 9% 12% 8% Undersøges den kommunale fordeling af den oplevede utryghed blandt unge i Københavns Vestegn, da fremgår det af tabel 3.1, at den største andel, som aldrig oplever at være utryg, udgøres i Albertslund og Ishøj Kommune (64%), mens Herlev udgør den laveste andel (57%). En marginal større andel i Albertslund og Brøndby Kommune (6%) har angivet, at de altid føler sig utrygge, mens andelen er lavest i Brøndby og Hvidovre (4%). Tabel 4.2 Oplevet utryghed ved dagslys i lokalområdet fordelt på forældres fødested Undersøges den oplevede utryghed i lokalområdet fordelt på forældres fødested, da fremgår det af tabellen, at en marginal større andel af unge, hvis forældre er født uden for Danmark, aldrig føler sig utrygge (64%), mens andelen er lavere blandt unge, hvis forældre er født i Danmark (60%). Blandt dem der har angivet, at de sjældent oplever utryghed forholder det sig dog modsat, da udgøres en marginal større andel nemlig blandt unge hvis forældre er født i Danmark (26%), mens andelen er lavere blandt dem hvis forældre er født uden for Danmark (22%). Altid 5% 5% 6% 11% Af og til 9% 9% 8% 7% Sjældent 26% 25% 22% 23% Aldrig 60% 61% 64% 59% 30 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

31 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse 5 Seksuelle erfaringer Følgende kapitel indeholder en kortlægning af samtlige unges svar på spørgsmål omhandlende deres seksuelle erfaringer i form af, om de nogensinde har haft sex, om den seksuelle debutalder, om de har følt sig presset til sex og om de har haft sex imod betaling. Sex nogensinde Figur 5.1 "Haft sex nogensinde" fordelt på køn Pige Dreng I alt 91% 84% 87% 2% 5% 3% 2% 3% 3% 5% 8% 7% Nej En enkelt gang Et par gange Flere gange 87% af de unge har angivet, at de aldrig har været i seng med nogen, hvoraf andelen af piger (91%) er større end drenge (84%). Af de 13%, som har været i seng med nogen, er andelen af drenge, som har angivet en enkelt gang (5%), et par gange (3%) og flere gange (8%) større end andelen af piger. Tabel 5.1 Haft sex nogensinde fordelt på klassetrin Af tabel 5.1 fremgår det ikke overraskende, at andelen, som ikke har haft sex nogensinde, er størst blandt 5.-6.klasse (97-98%) og lavest i 10.klasse (53%). Af dem, der har haft sex flere gange, er andelen forventeligt højest i 10. klasse (29%). Nej 98% 97% 92% 84% 72% 53% En enkelt gang 1% 2% 4% 6% 5% 7% Et par gange 0% 0% 2% 3% 6% 11% Flere gange 1% 1% 2% 7% 17% 29% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% 86% 88% 91% 63% 4% 3% 7% 3% 2% 7% 3% 2% 4% 7% 2% Begge forældre født i DK Figur 5.2 "Haft sex nogensinde" fordelt på forældres fødested Nej En enkelt gang Et par gange Flere gange Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet 28% Af figur 5.2 fremgår det, at andelen af respondenter, som ikke har haft sex, er størst blandt dem, hvor begge forældre er født uden for Danmark (91%). Undersøges fordelingen af de unge, som har haft sex nogensinde, da er der ikke nævneværdig sammenhæng mellem forældrenes fødested og om de unge har haft sex én eller flere gange. Blandt dem, som har angivet at have haft sex flere gange, UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

32 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk udgør unge, hvis forældre er født uden for Danmark (4%), en lavere andel end dem, hvis ene forælder er født uden for Danmark (7%) eller begge forældre er født uden for Danmark (7%). Tabel 5.2 Haft sex nogensinde fordelt på kommune Nej 87% 88% 85% 88% 89% 88% 86% 86% 87% 91% En enkelt gang 3% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 4% 3% 3% Et par gange 3% 2% 3% 2% 2% 3% 4% 3% 3% 2% Flere gange 7% 6% 8% 5% 6% 6% 8% 7% 7% 4% I alt 7% 15% 9% 8% 3% 18% 11% 9% 12% 8% 91% i Vallensbæk Kommune har angivet, at de ikke har haft sex nogensinde, og har således den største andel blandt de 10 kommuner i Københavns Vestegn. Den laveste andel, som ikke har haft sex nogensinde, har Brøndby Kommune (85%). Blandt dem, som har haft sex én enkelt gang, et par gange eller flere gange, er fordelingen nogenlunde ligelig mellem de enkelte kommuner. Seksuelle debutalder Tabel 5.3: Seksuelle debutalder fordelt på køn Tabellen viser fordelingen af piger og drenge, som har haft deres seksuelle debut. Af tabellen fremgår det, at den seksuelle debutalder for de flestes vedkommende fandt sted i alderen 14 år (27%), hvoraf andelen af drenge udgør 25% og piger udgør 32%. 1% har angivet, at de havde deres seksuelle debut i en alder af 17 år og 18 år. 16% har angivet, at deres seksuelle debutalder var 11 år eller yngre og 11% var 12 år. 21% havde den seksuelle debut som 13-årig og 18% som 15-årig. Derudover viser tabellen, at to tredjedele af de unge, som har haft sex udgøres af drenge (65%) og at pigerne udgør en tredjedel (35%). Pige Dreng I alt 11 år el. yngre 12% 18% 16% 12 år 8% 13% 11% 13 år 20% 23% 21% 14 år 32% 25% 27% 15 år 20% 17% 18% 16 år 7% 3% 5% 17 år 1% 0% 1% 18 år el. ældre 0% 1% 1% I alt 35% 65% 100% 32 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

33 Presset til sex Figur 5.3 Presset til sex fordelt på køn Pige Dreng I alt 89% 84% 75% 18% 10% 5% 7% 6% 6% Aldrig Én gang Flere gange 84% af alle unge har ikke på noget tidspunkt følt at være presset eller tvunget til sex, heraf er andelen af drenge (89%) dog større end andelen af piger (75%). Omend er det værd at bemærke, at andelen af piger (18%) som har oplevet at være presset eller tvunget til sex én gang er markant større end andelen af drenge (5%). Denne forskel udlignes dog næsten, når der ses på fordelingen, som har angivet, at de flere gange har oplevet at være presset eller tvunget til sex (6-7%). På baggrund af ovenstående fremgår det, at størstedelen af de unge ikke har oplevet at være presset til sex, men at flere piger har oplevet at være presset til sex én eller flere gange end drenge. Sex mod betaling 89% af de unge har aldrig haft sex imod betaling. Af figuren fremgår Figur 5.4 Haft sex mod betaling fordelt på køn det at blandt denne gruppe udgør Pige Dreng I alt piger (93%) en større andel end 93% 87% 89% drenge (89%). Andelen, som har haft sex imod betaling enten én eller flere gange, udgør således 11% af det samlede antal respondenter. Ud af de 11% har 4% haft sex mod betaling én gang, hvoraf andelen af drenge 3% 5% 4% 5% 9% 7% (5%) er marginal større end piger Aldrig Én gang Flere gange (3%). 7% har haft sex mod betaling flere gange, hvor drenge (9%) udgør en større andel end piger (5%). Tendensen er således, at størstedelen af de unge aldrig har haft sex mod betaling, men at flere drenge end piger har prøvet at have sex mod betaling én eller flere gange. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

34 6 Nydelses- og rusmidler Nærværende kapitel indeholder en kortlægning af resultater omkring de unges vaner og erfaringer med nydelses- og rusmidler. Med nydelsesmidler menes tobak, som ikke giver en decideret rus, hvorimod rusmidler dækker over rusgivende midler som alkohol, hash og andre euforiserende stoffer som ecstasy, kokain, amfetamin/speed, heroin, opium. Rygning Ved rygning benyttes tre kategorier: ryger ikke, ryger lejlighedsvist eller ryger dagligt. Ryger ikke dækker over unge, som har angivet at de aldrig har røget cigaretter, kun har røget én cigaret, kun har røget et par cigaretter eller har røger flere gange men på undersøgelsestidspunktet er stoppet. Ryger lejlighedsvist indebærer unge, som kun ryger til fester Ryger dagligt implicere unge, som har angivet at ryge 1-5 cigaretter om dagen, 6-10 cigaretter om dagen, cigaretter om dagen eller mere end 20 cigaretter om dagen. Rygevaner I dette afsnit undersøges, hvor mange unge, der betegner sig selv som henholdsvis ikkerygere, rygere og lejlighedsvis rygere. Figur 6.1 "Tobaksrygevaner" fordelt på køn Af figur 6.1 fremgår svarfordelingen for tobaksrygevaner Pige Dreng I alt hos alle unge, som har del- 93% 94% 93% taget i denne undersøgelse, fordelt på Ryger ikke 2% 2% 2% Ryger lejlighedsvis 5% 4% 5% Ryger dagligt køn. Det fremgår således, at 5% af de unge har angivet, at de ryger dagligt og 2% har angivet, at de ryger lejlighedsvist. Det kan således siges, at 7% af de unge på klassetrin i Københavns Vestegn ryger. Dette betyder ligeledes, at der er en klar majoritet på 93% af de unge, som ikke ryger. Da piger og drenge fordeler sig ligeligt blandt de tre kategorier ryger ikke, ryger lejlighedsvist og ryger dagligt, er der ikke en nævneværdig forskel på disse. Det er stadig væsentligt at have for øje, at kun 7% ryger enten dagligt eller lejlighedsvist, mens 93% ikke ryger, hvorfor rygning må betragtes som minoritetsadfærd. 34 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

35 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet 94% af de unge hvis ene eller begge forældre er født i udlandet ryger ikke, og andelen udgør 93% blandt dem, hvis forældre er født i Danmark. Ses der på andelen af daglige rygere blandt unge fordelt på forældres fødested, da fremgår det af tabel 6.1, at 4% af de unge hvis ene eller begge forældre er født i Danmark ryger dagligt og at andelen udgør 5% blandt dem, hvis forældre er født uden for Danmark. Andelen, som har angivet at ryge Tabel 6.1: Tobaksrygevaner fordelt på forældres fødested lejlighedsvist, er større blandt unge, hvis forældre begge er født i Danmark (3%), lavere blandt dem hvis ene forælder er født i Danmark (2%) og lavest blandt unge hvis forældre er født i udlandet (1%). Tabel 6.2: Tobaksrygevaner fordelt på kommune Ryger ikke 93% 94% 94% 69% Ryger lejlighedsvis 3% 2% 1% 4% Ryger dagligt 4% 4% 5% 27% Ryger ikke 94% 95% 89% 94% 96% 94% 92% 93% 92% 95% Ryger lejlighedsvis 1% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 3% 2% Ryger dagligt 5% 3% 9% 4% 2% 4% 6% 5% 5% 3% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% Om de unge der har angivet at de ryger dagligt (5%), kan det siges, at Brøndby (9%) har den højeste andel og Herlev (2%) den laveste. Af dem, der ryger lejlighedsvist, har Rødovre (3%) den højeste andel, mens den lavest udgøres af Albertslund Kommune (1%). Andelen af ikke-rygere (93%) er størst i Herlev (96%) og lavest i Brøndby (89%). Opsamlende kan det siges, at flest skoleelever ryger dagligt i Brøndby Kommune, mens at færrest ryger dagligt i Herlev Kommune. Tabel 6.3: Tobaksrygevaner fordelt på klassetrin Ryger ikke 99% 99% 98% 94% 82% 69% Ryger lejlighedsvis 0% 0% 0% 2% 8% 5% Ryger dagligt 1% 1% 2% 4% 10% 26% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Af tabel 6.3 fremgår det, at en større andel af dem, der ryger dagligt går i klasse (10% og 26%), mens det er de færreste i 5.-7.klasse der ryger dagligt (1-2%). Ligeledes forholder det sig med andelen af de unge, der ikke ryger, hvor andelen af de yngre elever er større end andelen af de UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

36 ældste elever. Flere unge i 9.klasse (8%) ryger dog lejlighedsvist end unge i 10.klasse (5%). Som forventet viser tabellen, at der er en sammenhæng mellem rygning og alder; jo ældre eleverne bliver des oftere ryger de. Købt cigaretter Af figur 6.2 fremgår det, at andelen, som ikke har købt cigaretter inden for de seneste 30 dage (93%), er markant større end andelen, som har købt cigaretter (7%). Derudover kan det siges, at piger og drenge er nogenlunde ligeligt fordelt på henholdsvis gruppen af unge, som har købt cigaretter (7% og 8%) og ikke har købt cigaretter (93% og 92%). Figur 6.2 "Købt cigaretter" fordelt på køn 93% 92% 93% Pige Dreng I alt En markant størstedel af de unge i Københavns Vestegn kan således siges ikke at have købt cigaretter inden for de seneste 30 dage. 7% 8% 7% 49% 51% Nej Ja I alt 100% 94% 93% 90% Begge forældre født i DK Figur 6.3 "Købt cigaretter" fordelt på forældres fødested 6% 7% 10% Ene forælder født i DK Nej Ja Begge forældre født uden for DK 71% Andelen af de unge, som har købt cigaretter inden for de seneste 30 dage og hvis forældre er født uden for Danmark, er større (10%) end de unge, hvis forældre er født i Danmark (6%). Dette betyder ligeledes, at andelen, som ikke har købt cigaretter, er større blandt unge hvis forældre er født i Danmark (94%), end de unge hvis forældre er født uden for Danmark (90%). En marginal lavere andel af unge, hvis forældre er født i Danmark, har ikke købt cigaretter inden for de seneste 30 dage sammenlignet med unge, hvis forældre begge er født i udlandet. 29% Andet 36 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

37 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Figur 6.4 "Købt cigaretter" fordelt på klassetrin Nej Ja I alt 98% 98% 96% 92% 86% 68% 20% 21% 20% 17% 14% 16% 2% 2% 4% 8% 32% 6% 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Ligesom med de unges rygevaner fordelt på klassetrin, er andelen af de unge, som har købt cigaretter, størst blandt 9.klasse (14%) og 10.klasse (32%), samt mindst blandt 5.klasse (2%) og 6.klasse (2%). Ligeledes forholder det sig med unge, som ikke har købt cigaretter, hvor andelen er lavest blandt 9.klasse (86%) og 10.klasse (68%) og størst i 5.-7.klasse (96-98%). Det er her væsentligt at pointere, at aldersgrænsen for salg af tobak kan have betydning for fordelingen i ovenstående figur, da de ældre unge i kraft af deres alder formodentlig har nemmere ved at købe tobak i butikkerne end de yngste, da der ikke må sælges tobak til unge under 18 år 5. Tabel 6.4 Købt cigaretter fordelt på kommune Nej 90% 95% 87% 94% 96% 94% 92% 91% 93% 96% Ja 10% 5% 13% 6% 4% 6% 8% 9% 7% 4% I alt 7% 15% 9% 8% 4% 18% 10% 9% 12% 8% Om de unge, der har angivet ikke at have købt cigaretter inden for de seneste 30 dage (93%), kan det siges, at andelen er størst i Herlev (96%) samt Vallensbæk Kommune (96%) og lavest i Brøndby Kommune (87%). Det kan således siges, at den største andel, som har købt cigaretter inden for de seneste 30 dage, udgøres i Brøndby Kommune (13%). 5 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

38 Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet Rygedebut Tabel 6.5: Rygedebut fordelt på forældres fødested Om de unges debutalder for tobaksrygning Pige Dreng I alt kan det siges, at flest har angivet at have røget deres første cigaret, da de var år 10 år eller yngre 13,1% 19,7% 16,6% år 26,6% 21,4% 23,8% (28%), hvoraf andelen af piger (32,5%) er større en drenge (25,1%). 16,6% af de unge røg år 9,0% 8,2% 8,6% år 32,5% 25,1% 28,0% deres første cigaret, da de var enten 10 år år 0,0% 0,5% 0,3% 19 år eller ældre 0,1% 0,3% 0,2% eller yngre. Blandt denne gruppe er andelen Aldrig røget hel cigaret 18,8% 24,8% 22,0% af drenge (19,7%) større end andelen af piger (13,1%). 23,8% røg deres første cigaret i I alt 46,8% 53,2% 100,0% en alder af år, hvoraf andelen af piger (26,6%) er større end drenge (21,4%). 8,6% har angivet, at de røg deres første cigaret, da de var år. Under 1% af de unge havde deres rygedebut, da de var år eller ældre (0,2-0,3%). 22% af de unge i Københavns Vestegn har angivet, at de aldrig har røget en hel cigaret. Om de 78%, som har røget en hel cigaret, kan det siges, at de fleste havde deres rygedebut i alderen år. Tabel 6.6: Rygedebut fordelt på forældres fødested 10 år eller yngre 14,2% 21,6% 18,9% 50,0% år 24,5% 24,2% 21,9% 19,2% år 29,8% 26,0% 27,8% 3,8% år 8,8% 7,1% 8,7% 7,7% år 0,3% 0,0% 0,4% 0,0% 19 år eller ældre 0,1% 0,7% 0,2% 0,0% Aldrig røget hel cigaret 22,3% 20,4% 22,1% 19,2% I alt 63,9% 12,1% 22,8% 1,2% Størstedelen af de unge havde som nævnt foroven deres debut i alderen år, hvorfor denne analyse vil tage udgangspunkt heri. Blandt unge, som har angivet, at de havde rygedebut i en alder af 10 år eller yngre, udgøres en større andel blandt unge, hvis ene forælder er født i Danmark (21,6%), mens den laveste andel udgøres af unge hvis forældre er født i Danmark (14,2%). Om unge som røg deres første cigaret i alderen år kan det siges, at andelen af unge, hvis ene eller begge forældre er født i Danmark (24,2-24,5%), er større end andelen, hvis forældre er født i udlandet (21,9%). Den største andel blandt dem som debuterede i en alder af år udgøres af unge, hvis forældre er født i Danmark (29,8%), mens andelen er lavest blandt dem, hvis ene forælder er født i Danmark (26%). Alkohol og fuldskab I nærværende afsnit undersøges de unges alkoholvaner, hvor alkoholforbruget vurderes på indikatorer som, hvor stor en andel af de unge i Københavns Vestegn, der drikker alko- 38 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

39 Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet hol, hvor ofte de drikker så de oplever at være beruset og hvor mange gange de unge har været fulde inden for de seneste 30 dage. Figur 6.5 "Fuldskab" fordelt på køn Pige Dreng I alt 85% 84% 84% 7% 9% 8% 6% 5% 6% 1% 1% 1% 1% 1% 1% Aldrig Mindre end en gang om måneden 1-3 gange om måneden 1-3 gange om ugen mindst 3 gange om ugen Af ovenstående figur fremgår svarfordelingen for hvor ofte de unge som har deltaget i denne undersøgelse - drikker så de føler sig rigtig fulde fordelt på køn. 84% af de unge har angivet, at de aldrig drikker sig fulde, 8% gør mindre end én gang om måneden, 6% gør 1-3 gange om måneden mens kun 1 % gør det 1-3 gange om ugen eller mindst 3 gange om ugen. Det kan således siges, at 16% af de unge på klassetrin i Københavns Vestegn drikker og at der er en majoritet på 84% der ikke gør. Undersøges fordelingen af kønnene under hver af de ovenstående kategorier, fremgår det af tabellen, at piger og drenge fordeler sig mere eller mindre ligelig heriblandt. Af tabel 6.7 fremgår det at ud af de 84%, som har angivet at de aldrig drikker, så de føler sig fulde, da udgøres den laveste andel blandt unge, hvis forældre er født i Danmark (82%), 86% blandt unge hvis ene forælder er født i Danmark og den højeste andel udgøres af dem hvis forældre er født uden for Danmark (93%). Undersøges fordelingen af de Tabel 6.7: Fuldskab fordelt på forældres fødested Aldrig 82% 86% 93% 67% Mindre end en gang om måneden 10% 7% 3% 2% 1-3 gange om måneden 7% 5% 2% 8% 1-3 gange om ugen 1% 1% 1% 4% mindst 3 gange om ugen 1% 1% 1% 19% 16%, som drikker sig fulde, fremgår det af tabellen at det ingen forskel gør, hvor dine forældre er født, i forhold til om du drikker 1-3 gange om ugen eller mindst 3 gange om ugen (1%). En større andel blandt unge, hvis forældre er født i Danmark drikker 1-3 gange om måneden (7%), mens andelen er lavest blandt unge, hvis forældre er født i udlandet (2%). Ligeledes forholder det sig med dem, som har angivet at drikke mindre end en gang om måneden, hvor andelen er større blandt unge, hvis forældre er født i Danmark (10%) end blandt unge, hvis forældre er født uden for Danmark (3%) UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

40 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Det kan således siges, at andelen som aldrig drikker er størst blandt unge, hvis forældre er født i udlandet. Andelen blandt de unge, som drikker ugentlig, er fordelt ligelig. Blandt dem, der drikker månedligt, er andelen større blandt unge, hvis forældre er født i Danmark og lavest blandt dem, hvis forældre er født uden for Danmark. Tabel 6.8: Fuldskab fordelt på klassetrin Aldrig 98% 98% 94% 80% 57% 45% Mindre end en gang om måneden 1% 1% 4% 12% 22% 23% 1-3 gange om måneden 0% 1% 1% 6% 18% 23% 1-3 gange om ugen 0% 0% 0% 1% 2% 6% mindst 3 gange om ugen 1% 0% 1% 1% 1% 3% I alt 20% 21% 20% 17% 16% 6% Af tabel 6.8 fremgår det som forventet, at en større andel af de ældste elever på henholdsvis klassetrin og i nogle tilfælde 8.klassetrin drikker sig fulde oftere end andelen af de yngste elever på 5.-7.klassetrin. Tilsvarende fremgår det, at størstedelen af de yngste elever (98% i 5.-6.klasse og 94% i 7.klasse) aldrig drikker, mens andelen blandt 8.klasse er 80% og lavest blandt de ældre elever i 9.klasse (57%) og 10. klasse (45%). Tabel 6.9: Fuldskab fordelt på kommune Aldrig 87% 85% 82% 85% 87% 83% 82% 89% 82% 87% Mindre end en gang om måneden 7% 7% 9% 8% 6% 9% 10% 6% 10% 6% 1-3 gange om måneden 4% 6% 6% 6% 5% 6% 6% 3% 7% 5% 1-3 gange om ugen 1% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% mindst 3 gange om ugen 1% 1% 1% 0% 1% 1% 1% 1% 0% 1% I alt 7% 15% 9% 8% 3% 18% 10% 9% 12% 8% Af ovenstående tabel fremgår det, at fordelingen af de unge som drikker, så de føler sig fulde, er rimelig jævn blandt alle kommuner. Forskellene på de enkelte kommuner kan således siges at være af marginal karakter. Undersøges de unges alkoholforbrug alligevel, kan det siges, at den største andel af de, der ikke drikker, går i skole i Ishøj Kommune (89%), mens Brøndby, Høje Taastrup og Rødovre udgør den laveste andel (82%). 40 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012

41 Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Euforiserende stoffer Nærværende afsnit vil indeholde en undersøgelse af de unges brug af euforiserende stoffer. Her vil der blive fokuseret på antallet af unge, som har erfaringer med euforiserende stoffer og hvornår de sidst har gjort sig disse erfaringer. Hash er ifølge Sundhedsstyrelsen 6 det mest udbredte blandt euforiserende stoffer, og vil derfor blive behandlet adskilt fra de andre stoffer såsom opium, heroin, amfetamin/speed, kokain og ecstasy, som til gengæld vil undersøges samlet. Erfaringer med hash Af figur 6.6 fremgår det, at andelen af de unge, som ikke kender nogen, der har røget hash (61%), er større end andelen, som kender nogen, der har gjort det (39%). Om kønsfordelingen kan det siges, at andelen, der ikke kender nogen, som har røget hash, er større blandt piger (63%) end drenge (59%). Andelen, som kender nogen, der har røget hash, er således størst blandt drenge (41%) i forhold til piger (37%). Figur 6.6 "Kender nogen som har røget hash" fordelt på køn 63% 59% 61% Pige Dreng I alt 37% 41% 39% 49% 51% Nej Ja I alt 100% Tabel 6.10 Kender nogen som har røget hash fordelt på skolekommune Nej 59% 63% 59% 66% 66% 57% 58% 62% 61% 62% 61% Ja 41% 37% 41% 34% 34% 43% 42% 38% 39% 38% 39% 100 I alt 7% 15% 9% 8% 3% 18% 10% 9% 12% 8% % Andelen, som kender og ikke kender nogen, der har røget hash, er nogenlunde ligelig fordelt blandt de respektive kommuner i Københavns Vestegn. Undersøges fordelingen af unge, som har angivet at kende nogen, der har røget hash blandt kommunerne udgøres den største andel i Hvidovre (43%) og Høje Taastrup Kommune (42%) mens den laveste udgøres i Herlev (34%) og Glostrup (34%). 6 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

42 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Albertslund Ballerup Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Figur 6.7 "Røget hash inden for de seneste 30 dage" fordelt på køn Pige Dreng I alt 97% 95% 96% 100% 49% 51% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 2% 2% 0 gange 1 gang 2 gange 3 eller flere gange I alt Af andelen som har røget hash (4%) kan det siges, at 1% har angivet at have røget hash én gang, 1% har angivet at have røget hash to gange og 2% har røget tre eller flere gange i løbet af de seneste 30 dage. Det kan således siges, at 96% af de unge ikke har røget hash inden for de seneste 30 dage, hvoraf en marginal større andel udgøres af piger (97%) end drenge (95%). Tabel 6.11 Røget hash inden for 30 dage fordelt efter kommune 0 gange 96% 96% 93% 97% 96% 96% 95% 96% 96% 96% 1 gang 1% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 2% 2 gange 1% 1% 1% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 0% 3 el. flere gange 2% 2% 4% 1% 1% 2% 3% 2% 1% 2% I alt 7% 15% 9% 8% 3% 18% 11% 9% 12% 8% Af denne tabel fremgår det, at fordelingen af de unge, som har røget hash inden for de seneste 30 dage er forholdsvis jævn blandt alle kommuner i Københavns Vestegn, hvorfor forskellene er marginale. Undersøges de unges hashforbrug alligevel, kan det siges, at den største andel af de, der ikke har røget hash i løbet af de seneste 30 dage, går i skole i Glostrup Kommune (97%), mens den laveste andel udgøres i Brøndby Kommune (93%). Tabel 6.12: Røget hash inden for 30 dage fordelt på klassetrin 0 gange 98,6% 99,5% 97,5% 94,7% 92,1% 80,9% 1 gang 0,5% 0,1% 0,8% 2,5% 2,9% 5,2% 2 gange 0,3% 0,1% 0,4% 1,0% 1,4% 3,6% 42 3 el. flere UNGEUNDERSØGELSEN gange 0,7% KØBENHAVNS 0,3% 1,3% VESTEGN 1,9% 3,5% ,3% I alt 20,0% 20,8% 20,4% 17,0% 15,6% 6,2% Som tidligere nævnt har 96% af de unge i Københavns Vestegn ikke røget hash inden for de seneste 30 dage. Heraf er de største andele

43 Begge forældre født i DK Ene forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Andet fordelt på 5.klasse (98,6%) og 6.klasse (99,5%) samt den laveste andel på 10.klasse (80,9%). Dette mønster afspejles ligeledes ved fordelingen af de 4%, der har røget hash, hvor de største andele udgøres af 10.klasse og dernæst blandt 9.klasse. Det kan således siges at andelen, der har røget hash og røget flest gange i løbet af de seneste 30 dage, er størst blandt 10.klasse og lavest blandt 6.klasse i Københavns Vestegn. Tabel 6.13 Røget hash inden for 30 dage fordelt på forældres fødested 0 gange 96% 95% 96% 73% 1 gang 2% 1% 1% 4% 2 gange 1% 1% 1% 2% 3 eller flere gange 2% 2% 2% 21% Af tabel 6.13 fremgår det, at der ikke er nævneværdig forskel på, om og hvor ofte de unge har røget hash i løbet af de seneste 30 dage fordelt på forældrenes fødested. UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN

44 Erfaringer med andre euforiserende stoffer Figur 6.8 "Tilbudt narkotika de seneste 12 måneder" fordelt på køn Pige Dreng I alt Ingen af delene 95,8% 93,6% 94,7% Andet 2,2% 3,2% 2,7% Opium 0,5% 1,1% 0,8% Heroin 1,0% 1,9% 1,5% Amfetamin/speed 1,2% 2,2% 1,7% Kokain 1,6% 3,4% 2,5% Ecstacy 0,8% 1,9% 1,4% 94,7% af alle unge har aldrig oplevet at blive tilbudt nogle af ovenstående euforiserende stoffer. Andelen, som har fået tilbudt euforiserende stoffer, som ikke er hash, udgør således 5,3% af de unge i Københavns Vestegn. Den største andel heriblandt udgøres af unge, som har angivet, at de er blevet tilbudt andet (2,7%) og kokain (2,5%), mens den laveste andel har angivet, at de er blevet tilbudt opium (0,8%). Da andet er en ikke defineret svarkategori, er det vanskeligt at vide, hvad denne dækker over. Andet kan muligvis dække over andre populære rusmidler som fantasy, svampe eller andre former for kemiske stoffer, som kan sniffes. Derudover kan det siges, at lidt flere drenge end piger får tilbudt euforiserende stoffer. Ingen af delene Amfetamin/speed Figur 6.9 "Taget narkotika de seneste 12 måneder" fordelt på køn Andet Opium Heroin Kokain Ecstacy 0,3% 0,5% 0,6% 0,7% 0,6% Pige Dreng I alt 97,9% 1,4% 0,9% 1,2% 1,4% 1,8% 1,2% 96,4% 1,6% 97,2% Figur 6.9 viser, at 97,2% af alle unge har angivet, at de ikke har taget nogle former for euforiserende stoffer i løbet af de seneste 12 måneder, heraf udgør piger 7,9% og drenge 96,4%. Dette betyder, at andelen af de unge på klassetrin i Københavns Vestegn, som har taget stoffer udgør 3,6% af alle unge. Af disse udgøres den største andel af dem, som har taget andet (1,5%) eller kokain (1,3%), mens den laveste andel udgøres af dem, som har angivet at have taget opium (0,6%). Dette mønster stemmer overens med, hvad de unge har angivet, at de har fået tilbudt af euforiserende stoffer i figur 6.8. Dog er det værd at bemærke, at ikke nær så mange har taget de stoffer, 1,5% 0,6% 0,9% 1,0% 1,3% 0,9% 44 UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012