Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu!"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu! En kvalitativ undersøgelse af unge kriminelles selvopfattelse Line Græsted Jensen & Anne Laustsen Wodschow Nr. 196/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 196/2006 Jeg ser ikke mig selv som kriminel men det er jeg så nu! En kvalitativ undersøgelse af unge kriminelles selvopfattelse Line Græsted Jensen & Anne Laustsen Wodschow ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Hovedopgave i sociologi. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Sommeren 2006 Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu! En kvalitativ undersøgelse af unge kriminelles selvopfattelse Udarbejdet af Line Græsted Jensen Anne Laustsen Wodschow

4 Indhold 1 Indledning og problemformulering Læsevejledning Indføring i feltet Indsatsen overfor kriminelle unge Ungdomskontraktordningen Ungdomssanktion Afsoning Ungdomskriminalitet som problemfelt Kriminalitet som vej til symbolsk værdi Hvad virker hvad virker ikke? Frihedsstraf Behandlingstiltag og alternativer til fængselsstraf Opsummering af feltet ungdomskriminalitet Den videnskabsteoretiske tilgang Grounded udgangspunkt Fænomenologisk inspiration Metodiske overvejelser Metodevalg Adgang til feltet Forberedelse på feltet Vores rolle i feltet Etiske overvejelser Den kvalitative undersøgelse Feltarbejde Narrative interviews Interviewenes forløb Analysestrategi Præsentation af teorien Totale institutioner Stigmatisering Præsentationer af det praktiske felt og informanterne Institutionerne Bakkegården Statsfængslet i Ringe Ungeafdelingen

5 7.1.3 Sammenligning af de to institutioner Drengene Andy Benjamin Chekad Dennis Elvir Faadi Glenn Husam Opsummerende om drengene Analyse En leg med begrebet kriminel Jeg ser ikke mig selv som kriminel men det er jeg så nu! En lille dreng og en gammel kriminel! Jeg så kun på! Jeg er jo ikke bare kriminel! Nu har jeg lært noget! Eksklusion fra samfundet Stigmatisering og modstridende normsæt Giv mig en chance jeg har jo bare lavet noget lort! Havde jeg haft skole, havde jeg ikke siddet her! Det er typisk jer indvandrere! Mødet med retssystemet Politiet er nogle dumme svin men nogle er ok! Det er pis det dér med, at de hjælper de skulle bare selv prøve det! Pædagoger tror bare, man kan snakke sig ud af alt! Tilpasning til institutionen Livet udenfor Omverdenens betydning Nu er det svært at se sine forældre i øjnene! Det er slut med kriminalitet, men Konklusion Institutionernes betydning for selvopfattelsen Opfattelsen af sig selv og andre Mødet med retssystemets påvirkning af selvopfattelsen Teoretisk efterskrift Nutidens fængsler og totale institutioner Stigmatisering Et makrosociologisk syn på retssystemets påvirkning af selvopfattelsen Metodisk efterskrift Retrospektive fortællinger Narrativitet og fænomenologi Reliabilitet og validitet Projektets generaliserbarhed og vidensbidrag

6 12 Perspektiverende betragtninger Projektets bidrag til den aktuelle forskning Abstract Anvendt litteratur

7 1 Indledning og problemformulering Ungdomskriminaliteten er blevet grovere de senere år 1, og debatten om at skærpe afstraffelsen for at vende denne udvikling kører på højtryk i de danske medier. Der er både forslag om at straffe børn allerede fra 12-årsalderen, og om at gøre de unges straffe hårdere. Den nyeste statistik fra Københavns Politi viser, at antallet af unge, der sidste år blev sigtet for kriminalitet i København, oversteg antallet i de foregående fem år. Hver niende, der kom i grundlovsforhør i 2005, var under 18 år, og ungdomskriminalitet er derfor nu nummer tre på politiets liste over vigtige indsatsområder. Når unge er fyldt 15 år, er de over den kriminelle lavalder og kan derfor straffes som voksne med fængsel eller lignende, selvom de endnu ikke er myndige årsalderen er en periode, hvor man udvikler sig fra barn til voksen, og det er derfor en tid med stor betydning for identitetsdannelsen og skabelsen af sig selv som et selvstændigt individ. Således skriver Erik H. Erikson om ungdommen: Dette stadie kan heller ikke passeres, uden at identiteten finder en form, som på afgørende måde bestemmer dets senere livsfortsættelse (Erikson 1992: 87). Når unge lovovertrædere konfronteres med retssystemet placeres de i en rolle som kriminel, og politi og sagsbehandlere sættes samtidig i bestemte roller i forhold til den unge. Det er derfor interessant, hvordan de unge oplever dette møde med retssystemet i en periode af deres liv, hvor de samtidig befinder sig midt i teenageårenes løsrivelses- og selvskabelsesproces. Ifølge kriminalforsorgens statistik har unge i højere grad tendens til at falde tilbage i ny kriminalitet end resten af befolkningen. Recidivprocenten 2 for de årige var i 2002 på 33,4 % og blev kun meget svagt overgået af de årige, som havde den højeste recidivprocent på 33,6 (Direktoratet for Kriminalforsorgen 2005: 69). Begge grupper lå således et stykke over det gennemsnitlige recidiv på 27,5 %. Af en eller anden grund, har de unge kriminelle altså i højere grad tendens til at blive i den kriminelle løbebane end ældre kriminelle. I forhold til spørgsmålet om, hvorfor netop unge i højere grad fortsætter livet i en kriminel løbebane, er det yderst interessant at undersøge, hvordan de unge selv føler sig påvirket af, at retssystemet stempler dem som kriminelle, da karakteren af denne påvirkning må formodes at have betydning for de unges fremtid. Derfor vil vi med projektet se nærmere på selvopfattelsen 1 For en diskussion af dette se eksempelvis Zeuner et al Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2-årige periode (Direktoratet for kriminalforsorgen 2005: 67). 4

8 hos unge kriminelle i alderen år, som er blevet konfronteret med rollen som kriminel gennem deres møde med retssystemet. Det leder os frem til følgende problemformulering for projektet: Hvordan påvirker mødet med retssystemet unge kriminelles selvopfattelse? Når vi i problemformuleringen har sat kriminelle i citationstegn, er det for at markere, at vi hverken ønsker at stemple de unge som kriminelle eller at bidrage til at holde dem fast i en sådan rolle. Ved alligevel at inddrage begrebet i problemformuleringen, ønsker vi at tilkendegive, at vi er interesserede i, om de unge selv opfatter sig som kriminelle, nu hvor de fra samfundets side betegnes som kriminelle. Vores fokus på selvopfattelse bygger på antagelsen om, at selvopfattelsen påvirkes af sociale faktorer, og at den er konstituerende for identitetsdannelsen. Selvopfattelse er ikke en statisk størrelse, men afhænger af den konkrete situation. Identiteten udvikler sig således gennem hele livet, da den bygger på individets selvopfattelse på forskellige tidspunkter. Derfor kan stemplingen som kriminel påvirke de unges selvopfattelse på det givne tidspunkt og i det lange løb også deres identitet. Vi fokuserer på selvopfattelsen, da den, idet den er situationsbestemt, giver os mulighed for at undersøge dens karakter på ét givent tidspunkt, i modsætning til identiteten, som ville kræve undersøgelser og sammenligninger af utallige situationer over tid. Via Videnskabsbutikken er dette projekt gennemført i samarbejde med Børnerådet, der har været projektstiller. Børnerådet er kommet med et bredt oplæg om problemfeltet årige kriminelle, som vi har lagt den vinkel på, vi har fundet interessant 3. Børnerådet har ikke haft indflydelse på vores dataindsamling, men har udelukkende fungeret som inspirationskilde. 1.1 Læsevejledning Inden vi giver os i kast med projektets problemstilling, vil vi starte med at præsentere feltet ungdomskriminalitet. Herefter vil vi først redegøre for det videnskabsteoretiske udgangspunkt, der ligger til grund for projektet, for dernæst at beskrive projektets metodiske fremgangsmåde. Herunder redegør vi for vores bagvedliggende metodiske overvejelser angående indsamling og behandling af empirisk data samt for vores konkrete håndtering af dataindsamling og analyse af 3 Børnerådets oplæg kan ses i Bilag 1. 5

9 empirien. Metodeafsnittene efterfølges af en kort præsentation af de teoretiske perspektiver, vi anvender i analysen, som fortrinsvis er hentet fra Erving Goffmans klassiske mikrosociologiske studie af totale institutioner i Anstalt og menneske (Goffman 1967). Herefter præsenteres de to institutioner, vi har besøgt samt de otte informanter, som er indsatte på institutionerne. I analyseafsnittet går vi over i en tematisk analyse af empirien med brug af teorien, og resultaterne herfra kædes sammen i konklusionen. Derefter følger et teoretisk efterskrift, som indeholder refleksioner over den anvendte teori, samt et kort bud på, hvad Michel Foucaults makrosociologiske teorier kan bidrage med til belysning af vores empiri. Dette efterfølges af et metodisk efterskrift, der indeholder refleksioner over den metodiske udarbejdelse af projektet og ikke mindst de opnåede resultater. Vi afslutter med en diskuterende perspektivering. I projektet henviser vi til de unge kriminelle med betegnelsen de unge. Når vi ikke henviser til unge kriminelle generelt, men til vores egne informanter, bruger vi betegnelsen drengene, da det udelukkende er drenge, vi har interviewet. 6

10 2 Indføring i feltet I det følgende præsenteres feltet ungdomskriminalitet med en redegørelse for indsatsen på området. Herunder vil vi beskrive, hvordan et møde gennem retssystemet forløber, og hvilke afsoningsmuligheder, der findes for unge. Derefter vil vi, ved at præsentere en lille del af den relevante forskning indenfor feltet, belyse ungdomskriminalitet som problemfelt samt give et bud på, hvordan dette projekt skriver sig ind i feltet. 2.1 Indsatsen overfor kriminelle unge Når en årig bliver sigtet i en sag, er det som regel sådan, at politiet skal underrette de sociale myndigheder, og at de sociale myndigheder skal sende en repræsentant til afhøringen af den unge. De sociale myndigheder skal i en sådan situation sørge for at underrette den unges forældre om den foranstående afhøring, medmindre en sådan underrettelse vil skade den unge. Inden 24 timer efter anholdelsen skal den unge løslades eller fremstilles i grundlovsforhør, hvor der tages stilling til, om den sigtede skal varetægtsfængsles. Repræsentanten fra de sociale myndigheder skal være til stede under grundlovsforhøret (Jappe 2004: 95f). Den sigtede kan varetægtsfængsles, hvis én ud af en række af betingelser er opfyldt. Det kan for eksempel være, hvis der er formodning om, at det vil påvirke sagens opklaring, at den unge er på fri fod, eller hvis sagen er af særlig alvorlig art (Jappe 2004: 97). Når politiet har afsluttet sin efterforskning af sagen, kan der, i tilfælde af en lettere sag, ske det, at den unge får tiltalefrafald med eller uden vilkår, tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt eller at vedkommende idømmes bødestraf. Hvis den unge har begået en grovere lovovertrædelse er straffen ofte ubetinget fængsel eller ungdomssanktion (Socialministeriet 2003: 20). Ungdomskontraktordningen og ungdomssanktionen er strafmuligheder, der er specielt rettet mod unge lovovertrædere, og vi præsenterer dem derfor kort i det følgende Ungdomskontraktordningen I starten af 1990 erne indførte man ungdomskontrakten. Den indgås i forbindelse med et tiltalefrafald og indebærer, at den unge får en straffri prøvetid typisk på et år, hvori vedkommende skal arbejde med at ændre holdning og adfærd samt opfylde et eller flere sociale vilkår, som eksempelvis at passe sin skole eller andre fastsatte aktiviteter. Kontrakten underskrives af den unge, dennes forældre, de sociale myndigheder og politimesteren, hvorefter den godkendes i retten. Den unge inddrages i udformningen af vilkårene, og hensigten med 7

11 kontrakten er, at dens forpligtigende form skal have en større individualpræventiv effekt 4 på den unge end øvrige former for tiltalefrafald med almene vilkår (Stevens 2003: 8). Målgruppen er unge mellem 15 og 18 år, som ikke er kommet ind i et mere fast kriminalitetsmønster Ungdomssanktion Siden 1. juli 2001 har Straffelovens 74 givet mulighed for, at unge på minimum 15 år, der har begået grov kriminalitet, og som er under 18 år på gerningstidspunktet, kan idømmes ungdomssanktion (Justitsministeriet 2004: 1). Ungdomssanktionen er et toårigt socialpædagogisk behandlingsforløb, der består af tre dele et ophold på en sikret afdeling, et ophold på en døgninstitution eller andet egnet opholdssted samt et forløb i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder (Lauritzen 2004: 18). Målgruppen er unge mellem 15 og 18 år, der har begået alvorlig kriminalitet, og som samtidig har et massivt socialpædagogisk behandlingsbehov Afsoning Som udgangspunkt bliver årige, der skal afsone eller varetægtsfængsles, anbragt på en af de syv sikrede institutioner, der er i Danmark. Ifølge straffuldbyrdelseslov 78, stk. 2 skal åriges afsoning foregå på institution eller lignende, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod en sådan anbringelse udenfor fængsel (Jappe 2004: 15). Normalt forudsætter afsoning uden for fængsel eller arresthus et særligt behov for behandling eller pleje, men for en årig fængselsdømt stilles der altså ingen andre krav end alderen. At institutionerne er sikrede betyder, at alle yderdøre og vinduer kan være aflåst konstant, og at de anbragte unge kan låses inde på værelset om natten, uden at det betragtes som isolation (Jappe 2004: 149). Udover at huse unge, der afsoner eller sidder i varetægt, kan også unge, der opholder sig ulovligt i Danmark, unge, der er i fare for at skade sig selv eller andre, eller unge, som har behov for socialpædagogisk behandling, anbringes på de sikrede afdelinger. Kun under særlige omstændigheder starter unge afsoning i et lukket fængsel, hvilket normalt kun er aktuelt, hvis den unge idømmes en ubetinget frihedsstraf på mere end 1½ år. Da unge i forbindelse med afsoningen ikke må have kontakt med voksne afsonere, har man oprettet en særlig afdeling for unge i Statsfængslet i Ringe. Fængslet hører under Kriminalforsorgen, og dermed under staten, mens de syv institutioner er amtsligt drevet og finansieret. 4 Den individualpræventive effekt er den afskrækkende virkning, som straffen har på den straffede, hvilket afholder den straffede fra at begå lovovertrædelser igen. 8

12 I vores projekt har vi udelukkende interviewet unge, der sidder inde, og har derfor ikke talt med nogle af de unge, som har indgået en ungdomskontrakt. Vi forholder os i projektet ikke til, om afsoningen er en del af en ungdomssanktion eller ej, men fokuserer udelukkende på, hvordan det påvirker den unges selvopfattelse at have mødt retssystemet og sidde inde nu. Alligevel har vi fundet det relevant at præsentere de forskellige strafmuligheder for at give et bredere indblik i feltet ungdomskriminalitet. 2.2 Ungdomskriminalitet som problemfelt I det følgende vil vi, ved at præsentere noget af forskningen indenfor feltet ungdomskriminalitet, belyse problemfeltet og præcisere, hvordan vores projekt, kan supplere den nuværende forskning. Den danske empiriske forskning indenfor feltet domineres hovedsageligt af tre omfattende selvrapporteringsstudier af unges kriminelle adfærd, som er blevet udført i 1979, 1989 og I udformningen af undersøgelserne har man fortrinsvis fokuseret på, hvilke faktorer, der har betydning for, at unge begår lovovertrædelser, og disse ungdomsundersøgelser er mundet ud i en række af publikationer af både Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard 5. I modsætning til vores projekt er selvrapporteringsstudierne af kvantitativ art. Det gør sig til dels også gældende for Ringstedforsøget (Balvig et al. 2005), der er et projekt, hvori unges risikoadfærd belyses ved hjælp af en stor mængde af spørgeskemaer, hvilket dog suppleres med interviews og deltagerobservation i et dansk lokalsamfund. Af kvalitativ forskning indenfor feltet kan tillige nævnes to evalueringer, hvori der er foretaget interviews med unge, som har været anbragt på en sikret afdeling 6. Fokus i disse evalueringer ligger, i modsætning til dette projekt, ikke på de unge og deres syn på sig selv, men på hvorvidt opholdet kan ses som have værende en succes eller ej. Bogen Rodløs (Lauritzen et al. 2004) består ligeledes af interviews med en række af unge, der har siddet på en sikret afdeling. De unge præsenteres på baggrund af deres fortællinger, men bogen forholder sig hverken analyserende eller fortolkende til disse unges fremstillinger af sig selv. Lilli Zeuner har, ved hjælp af registerdata samt interviews med unge, der i alderen 15 til 17 år har fået tiltalefrafald efter en straffelovsovertrædelse, belyst de sociale og kulturelle aspekter ved ungdomskriminalitet i bogen Normer i skred (Zeuner 1990). Disse aspekter har hun tillige taget 5 Heriblandt Balvig 1999 og Kyvsgaard Se eksempelvis Balvig 1999: 11ff, for en mere specificeret redegørelse for disse publikationer. 6 Se Bonke et al og Nayberg et al

13 fat på i en litteraturgennemgang fra 2003, med hvilken hun og Jeppe Højland har ønsket at sætte fokus på de senere års ændringer i ungdomskriminalitetens omfang og samfundets reaktioner overfor unge lovovertrædere samt at forklare disse ændringer. I det følgende vil vi først fokusere på, hvordan en sådan kulturteoretisk forståelse af kriminalitet kan sætte problematikken omkring ungdomskriminalitet i perspektiv, for derefter at redegøre for nogle af bidragene til en debat om hvilke kriminalpræventive tiltag, der virker overfor unge Kriminalitet som vej til symbolsk værdi Zeuner og Højland tager udgangspunkt i, at kriminel adfærd, ligesom andre former for adfærd, er tillært, og at kriminalitet bygger på et normsæt udviklet i opposition til de normer, som hersker i samfundet. Individet har nogle dispositioner, som samfundet kan være med til at forme både i positiv og negativ retning (Zeuner et al. 2003: 26). Både på samfunds- og individniveau tildeles individet symbolsk værdi efter de almene normer for hvilke former for adfærd og kompetencer, der anses som værdifulde (Zeuner et al.2003: 12ff, 27ff). Det kan eksempelvis være sociale kompetencer, boglige evner eller nationalitet. Unge, der begår systematisk kriminalitet 7, har således ofte oplevet at blive tildelt meget lav symbolsk værdi i interaktionen med andre og er blevet ekskluderet fra samfundsmæssige klassificeringer. Unge reagerer forskelligt på denne eksklusion og manglende tildeling af symbolsk værdi. En mulig reaktion er netop kriminalitet, fordi det kan være en alternativ vej til at opnå symbolsk værdi, da der i det kriminelle miljø ofte er udviklet alternative normer, som står i opposition til samfundet. I forbindelse med ungdomsundersøgelsen i 1999 konkluderer Balvig, at antallet af unge, der medvirker til kriminalitet er faldet siden 1979 (Balvig 2000: 221). Samtidig med dette fald er kriminaliteten, der begås, dog blevet alvorligere, og de forholdsvis få unge kriminelle er således blevet endnu mere kriminelle (Balvig 2000: 233). Dette mener Zeuner og Højland til dels kan skyldes, at stadig flere uddanner sig og opnår symbolsk værdi derigennem. Afstanden mellem den store gruppe med høj symbolsk værdi, og de få, der ikke formår at tilkæmpe sig symbolsk værdi, kan derfor synes større. De ekskluderedes reaktioner bliver som følge deraf voldsommere (Zeuner et al. 2003: 29f). Det paradoksale er, at de unges reaktion kan medvirke til at fastholde dem selv i kriminalitet, men også samfundets forsøg på at begrænse kriminalitet og sikre retsbevidstheden medvirker til 7 Systematisk kriminalitet har en social forklaring og står derved i modsætning til tilfældig kriminalitet, som eksempelvis begås af umiddelbart velfungerende unge, der bare søger lidt spænding i hverdagen (Zeuner et al. 2003: 11, 29) 10

14 denne fastholdelse (Zeuner et al. 2003: 7). Zeuner og Højland skriver således, at samfundets to grunde til at reagere på unges lovovertrædelser ofte modarbejder hinanden og derfor udgør et straffens dilemma: For det første må det markere overfor andre unge, at det ikke vil acceptere denne form for social afvigelse, og for det andet må det forsøge at få den konkrete lovovertræder tilbage på normalitetens rette køl (Zeuner et al. 2003: 80). 2.3 Hvad virker hvad virker ikke? I den nyligt udgivne bog Hvad virker hvad virker ikke? har Britta Kyvsgaard (2006) samlet en række bidrag til en debat om virksomme og uvirksomme kriminalpræventive tiltag. Tre af artiklerne fra denne bog er udgangspunkt i de følgende afsnits redegørelse for bidragene til diskussionen af, hvad der virker i forhold til ungdomskriminalitet, men suppleres tillige med andre bidrag til debatten Frihedsstraf Flemming Balvig skriver i sin artikel i denne bog, at straf i det postmoderne samfund i høj grad er til for at sikre retsfølelsen hos samfundets borgere frem for at have en kriminalpræventiv effekt (Balvig 2006: 110). Balvig henviser til tre undersøgelser, der alle viser, at når unges lovovertrædelser opdages og anholdes, så har det i højere grad forstærket end svækket de unges kriminalitet. En tilsvarende dansk undersøgelse har vist, at det tenderer til at virke forstærkende på kriminalitet, men at konsekvenser er afhængige af reaktionen hos lærere og forældre (Balvig 2006: 111ff). En svensk undersøgelse har i forlængelse heraf vist, at frihedsstraf har en negativ individualpræventiv effekt (Balvig 2006: 123), og en kvalitativ evaluering af ungdomssanktionen fra Socialforskningsinstituttet konkluderer ligeså, at der er risiko for, at de langvarige anbringelser forstærker følelsen af at være sat til side, at være uden værdi for det omgivende samfund og ikke at få mulighed for at gøre sig gældende på almindelige betingelser (Rasmussen et al. 2005: 102). Rapporten stiller således også spørgsmålstegn ved, om frihedsstraf overhovedet hjælper de unge i en positiv retning, eller om de i virkeligheden ikke blot forstærker stigmatiseringen af de unge, og derved medvirker til at bibeholde dem i rollen som kriminelle 8. En rapport fra Cambridge University viser ligeledes, at frihedsberøvelse uden behandling ingen 8 Det er vigtigt at påpege, at evalueringen blot vurderer ungdomssanktionens effekt på recidiv og på evne til at resocialisere de unge ind i en normal ungdomstilværelse uden kriminalitet. Udover at sikre dette hensyn til den unge er det også hensynet til folkets retsbevidsthed samt ønsket om at intensivere indsatsen mod den hårdere kriminalitet begået af unge, som ligger til grund for foranstaltningen, men som ikke vurderes i evalueringen (Rasmussen et al. 2005: 102). 11

15 individualpræventiv effekt har, men kan øge risikoen for at den indsatte fortsætter i en kriminel løbebane (Zeuner et al. 2003: 93ff). I samme rapport konkluderes det, at selve eksistensen af straf har en generalpræventiv effekt 9, men at det ikke kan bevises, at strafskærpelser øger effekten (Balvig 2006: 123). Balvig bemærker, at det generelle antal af frihedsstraffe i Danmark er faldet indenfor de seneste år, men at dette ikke har betydet at danskernes udsathed for kriminalitet er steget risikoen for at blive udsat for kriminalitet er omvendt faldet fra 1995 til 2005 (Balvig 2006: 126). Endvidere påpeger Balvig, at der ikke er mindre kriminalitet i Danmark end i Tyskland, selvom vi i Danmark anvender korte frihedsstraffe to til tre gange hyppigere end i Tyskland, hvor alle frihedsstraffe under et halvt år siden 1969 er blevet omformet til bødestraffe (Balvig 2006: 129f). Disse konklusioner støttes også af justitsministeriets egne statistikker. Ifølge tal fra er recidivprocenten 20 % for unge med tiltalefrafald, 33 % for unge idømt betinget dom, mens tilbagefaldet er på 48 % for dem, der er idømt en ubetinget dom (Stevens 2003: 5). For den del af dem med ubetinget dom, der er idømt så lang en straf, at de har haft mulighed for prøveløsladelse, er recidivet 65 %. Risikoen for, at de unge falder tilbage til ny kriminalitet indenfor to år er altså højere jo strengere straffen er. At Danmark, selv i absolutte tal, har flere frihedsberøvede unge end de andre nordiske lande, er desuden problematisk i forhold til FN s børnekonvention, der fastslår, at frihedsberøvelse af børn kun må bruges som sidste udvej (Balvig 2006: 130ff). Problemet er, at der næppe kan være tale om en sidste udvej, når man kan klare sig med at frihedsberøve færre i de andre lande. At antallet af årige, der bliver idømt ubetinget frihedsstraf i Danmark, er blevet fordoblet siden årtusindskiftet, forbedrer ikke situationen Behandlingstiltag og alternativer til fængselsstraf Susanne Clausen vurderer i sin artikel forskellige alternativer til frihedsstraf. Hun konkluderer, at udover bøder, samfundstjeneste, service work 10 og intensive tilsyn med fokus på behandling, så synes også intensive tilsyn med fokus på hjælp og støtte til unge lovovertrædere at være lovende sanktioner. Derudover viser Victim Offender Mediation, det som vi i Danmark kender som 9 Den generelpræventive effekt er den effekt, som straf har på den store del af befolkningen, der afskrækkes og derfor afholdes fra at begå lovovertrædelser. 10 Service work er en form for samfundstjeneste, hvor den dømte arbejder fuldtid under tilsyn af en fængselsbetjent, og således arbejder i stedet for at være i fængsel i sin afsoningsperiode (Clausen 2006: 158). 12

16 konfliktråd, sig at have en meget lovende individualpræventiv effekt på unge lovovertrædere (Clausen 2006: 159f) 11. Ifølge Justitsministeriets evaluering af ungdomskontrakten er der en svag tendens til, at ungdomskontrakter har en lidt større kriminalpræventiv effekt end øvrige tiltalefrafald med vilkår, som blev anvendt før etableringen af ungdomskontrakten. Effekten i form af mindsket recidiv er dog noget begrænset, da den kun vedrører lovovertrædelser af lidt, men ikke meget alvorligere art (Stevens 2003: 40). Kyvsgaard kigger i sin egen artikel nærmere på forskellige programmer og behandlingstiltag. Hun skriver blandt andet, at det har vist sig, at kun en tredjedel af de indsatte i 1999 havde været i arbejde umiddelbart inden indsættelsen, og at mere end halvdelen ingen erhvervsuddannelse havde. Der lader således til at være en sammenhæng mellem manglende muligheder for legal indtjening og anvendelse af illegale midler. Amerikanske undersøgelser har da også vist, at jobtræningsprogrammer samt lektiehjælp og rådgivning vedrørende skolegang og fremtid for unge i risikogruppen har haft en positiv individualpræventiv effekt (Kyvsgaard 2006: 89f). Det har ligeledes vist sig at have en positiv kriminalpræventiv effekt at forøge indsattes skolekundskaber og give dem en erhvervsuddannelse. Balvig påpeger tillige i forbindelse med ungdomsundersøgelsen i 1999, at den gruppe af unge, som begår megen kriminalitet næsten udelukkende er drenge, der er dårligt integreret i skolen og som en følge heraf har tabt troen på egen fremtid, og derfor søger ny succes indenfor et nyt normsæt (Balvig 2000: 218). I forlængelse af dette mener han, at der må sættes ind i forhold til unges problematiske forhold til skolen (Balvig 2000: 234). Zeuner og Højland peger i denne forbindelse på, at opbakning og tidlig indlæring af normer i skolen sammen med større fokus på samfundsintegration kan have en kriminalpræventiv effekt (Zeuner et al.2003: 108f). I den danske kriminalforsorg har man gennem nogen tid anvendt Anger Management, som er et kognitivt vredeshåndteringsprogram, der forsøgsvis skal til at indgå som vilkår til en betinget dom til unge voldsforbrydere. Der er imidlertid ingen undersøgelser, der har påvist en positiv kriminalpræventiv effekt ved dette program, men et tilsvarende program Aggression Replacement Training har ifølge forskellige amerikanske og en enkelt engelsk evaluering en stor positiv effekt (Kyvsgaard 2006: 94f). 11 Hun bemærker dog, at disse konklusioner bygger på udenlandske undersøgelser. Da de nævnte sanktioner ikke svarer helt overens med de danske pendanter, kan konklusionerne ikke anvendes til at vurdere nøjagtig hvor stor effekten af sanktionerne vil have i danske sammenhænge, men de kan bruges til at pege på hvilke sanktioner man bør satse på (Clausen 2006: 160). 13

17 Med Ringstedforsøget har Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne-Stina Sørensen vist, at en punktering af sociale overdrivelser kan have en positiv kriminalpræventiv effekt. Således har forsøget vist, at når unge får indsigt i, at deres forestillinger om andre unges forbrug af tobak er stærkt overdrevne, mindskes ikke kun deres eget forbrug af tobak, men også forbruget af andre rusmidler, og kriminaliteten bliver på visse områder mindre. Et simpelt kriminalpræventivt tiltag kunne derfor tage udgangspunkt i en skoleklasses konfrontation og diskussion af de overdrevne forestillinger (Kyvsgaard 2006: 99f). 2.4 Opsummering af feltet ungdomskriminalitet Den danske forskning indenfor feltet er i høj grad karakteriseret af kvantitative undersøgelser suppleret med få og knap så fyldestgørende kvalitative undersøgelser. Forskningen vidner om, at mængden af ungdomskriminalitet er faldet, mens dens karakter er blevet grovere. Det kan ses som et resultat af, at der er blevet færre stigmatiserede unge, men at skellet mellem dem og de normale er blevet større. De unge bliver typisk kriminelle som en reaktion på en lang karriere af nederlag i skolen eller på arbejdsmarkedet. Det har derfor vist sig, at jobtræningsprogrammer samt lektiehjælp og rådgivning vedrørende skolegang og fremtid for unge i risikogruppen har haft en positiv individualpræventiv effekt. Når de unge først er blevet kriminelle, tyder mange undersøgelser på, at anholdelse, og især frihedsstraf, har en negativ individualpræventiv effekt, da det ser ud til at forstærke de unges kriminalitet. Disse mange kvantitative studier af ungdomskriminalitet har altså kunnet påpege en manglende præventiv effekt ved frihedsstraf og endda en tendens til at bibeholde den unge i en kriminel løbebane. Vi finder det derfor endnu mere relevant at supplere iagttagelserne med et kvalitativt fokus på unge indsattes eget syn på situationen. I perspektiveringen vil vi vende tilbage til den aktuelle forskning for at diskutere den i forhold til vores resultater. Nu vil vi gå over til undersøgelsen af, hvordan selvopfattelsen hos unge i alderen år påvirkes af mødet med retssystemet. 14

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 8728 5003 NOTAT Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 385 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1156

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

RECIDIV BLANDT UNGE AFSONERE SPECIALE. Helle Frøkjær Andersen September 2011

RECIDIV BLANDT UNGE AFSONERE SPECIALE. Helle Frøkjær Andersen September 2011 Helle Frøkjær Andersen September 2011 SPECIALE RECIDIV BLANDT UNGE AFSONERE Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU Studienummer 20042614 Anslag 164.527 0 Recidiv blandt unge afsonere Recidiv blandt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Samrådet vedrørende unge Kriminelle

Samrådet vedrørende unge Kriminelle Samrådet vedrørende unge Kriminelle Maj 2011 Pjecen er udgivet af: Samrådet vedr. unge kriminelle første gang juni 2003 Rev. Maj 2011 - Nyt oplag 200 stk. Tekst og Grafik : Arkitekst kommunikation - efterfølgende

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere