Undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale"

Transkript

1 NANNA KALINKA BJERKE & LARS THORSTENSEN Undervisningsmateriale OG EN HELVEDES BUNKE SKÆLDSORD Fandeme forbudt for små lorteunger! Gads Forlag 1

2 Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Intro til læreren... 3 Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Forslag til arbejdets struktur... 4 Intro til eleverne... 5 Førlæsningsopgaver... 6 Kapitel 1: Hvad hede hule helvede er et bandeord? Kapitel 2: De Kapitel 3: Hvad fanden foregår der? Kapitel 4: Hold nu kæft, hvor er det sjovt! Kapitel 5: Skældsord og kaldenavne Kapitel 9: Gør det selv Efter arbejdet med bandebogen: Afsluttende evaluering Opnåede du de fucking læringsmål?

3 Intro til læreren At bande er at forstærke og farve sit sprog, og bande- og skældsord er en del af mange menneskers daglige sprogbrug. Den store bandebog sætter fokus på bandeord, brugen af dem, og hvor de kommer fra. I denne lærervejledning er opgaverne tilrettelagt med det formål, at eleverne får fokus på deres sprog og opnår en nysgerrighed og refleksion over, hvordan vi bruger sproget, og hvordan vores sprog hele tiden udvikler sig og bliver påvirket af en global verden. Desuden lægger opgaverne op til, at eleverne opnår viden om sproglig kontekst, og at sproget, i denne sammenhæng bande- og skældsord, opleves forskelligt fra generation til generation eller fra kultur til kultur. Det som nogle oplever som bandeord, opfatter andre ikke som et bandeord. Det som nogle opfatter som en fornærmelse, oplever andre som sjov. Derfor er det vigtig at være opmærksom på, at bande- og skældsord kan vække stærke følelser og reaktioner hos andre. At arbejde med sprog, kultur og sproglig bevidsthed er en naturlig og obligatorisk del af danskfaget, og at inddrage bandeord i dette arbejde er sjovt. Alle har et forhold til bande- og skældsord, hvad enten de bruger dem eller ej. Derfor vil arbejdet med Den store bandebog blive en sproglig leg, hvor eleverne får smagt og lyttet til sproget sammen. Ud over det oplagte arbejde med sproget, vil der også være opgaver, der inddrager Bandebogens illustrationer, da de disse bidrager til elevernes refleksion over temaet -Bandeordene. FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL I løbet af arbejde vil eleverne komme forbi følgende færdigheds- og vidensmål: Efter 6. klasse Sprog og kultur Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer. Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed. Efter 9.klasse Sprog og kultur Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer. Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer. Efter 9. klasse Sproglig bevidsthed Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog. Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning. Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer. Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner 3

4 LÆRINGSMÅL Efter arbejdet med Den store bandebog har eleverne arbejdet med nedenstående læringsmål: Jeg har kendskab til bande- og skældsords funktion i sproget. Jeg har kendskab til ældre bande- og skældsords oprindelse i det danske sprog. Jeg har kendskab sprogets foranderlighed efter arbejdet med bande- og skældsord. Jeg har viden om og forståelse for at bande- og skældsord kan bruges og opleves forskellig fra generationer, kontekster/situationer og kulturer. Jeg kan ud fra min viden om bande- og skældsords funktion i sproget skabe nye sproglige koblinger, hvor bandeord indgår som sproglige forstærkere. FORSLAG TIL ARBEJDETS STRUKTUR Arbejdet med Den store bandebog kan strække sig over kortere eller længere tid. Der er opgaver til udvalgte kapitler, der egner sig særligt godt til en undersøgelse af sproget i grundskolens ældste mellemtrinsklasser og udskoling. Der opfordres til, at eleverne arbejder i mindre grupper, da sproget er noget vi har sammen, og det derfor er interessant at undersøge sprogets afkroge sammen med andre. Man kan lade alle grupper arbejde med samtlige kapitler, men det er også en mulighed at fordele de enkelte kapitler mellem grupperne. Det anbefales, at hele klassen arbejde med førlæsningsarbejdet og i fællesskab læser forordet, så det videre arbejde tager afsæt i en fælles refleksion over, hvordan børnene bruger bandeordene i deres dagligdag. Herefter kan man med fordel vælge at dele arbejdet med kapitel 1 op mellem grupperne, så hver gruppe har et mindre fordybelsesområde, og alle eleverne får et indblik i, hvordan bandeog skældsord har ændret sig over tid. Efterfølgende kan alle grupper arbejde med de resterende opgaver, eller grupperne kan vælge et eller flere kapitler, de fordyber sig indenfor. Vælges denne model kan grupperne afslutningsvist fremlægge deres arbejde for hinanden. Som afslutning på forløbet, kan hele kassen samles om at lave en udstilling ud fra sidste kapitel. Her får de mulighed for at undersøge, lytte til og lege med sproget. 4

5 Intro til eleverne Bande- og skældsord er for mange mennesker en del af deres dagligdagssprog på den ene eller anden måde. Enten fordi man selv er flittig bruger af denne særlige sprogfamilie, eller fordi man hører andre bruge ordene. Og ligesom vores øvrige sprog ændrer bande- og skældsordene sig fra generation til generation. Nogle ord går i glemmebogen, andre bliver den del af det daglige sprog, så de ikke får samme kraftfulde betydning, og helt nye ord kommer til. Bande- og skældsord er til alle tider blevet brugt som sproglige forstærkere, og det som nogle opfatter som grove fornærmelser og særdeles grimt sprog, vil andre ikke opleve som noget særligt. I arbejdet med Den store bandebog skal I dykke ned i netop denne del af sproget. I skal undersøge: Hvordan bande- og skældsord er blevet brugt gennem tiden. I dette arbejde vil I blive klogere på jeres sprog og få et indblik i, hvor bande- og skældsordene kommer fra og hvorfor vi bander. Se kapitel 1. I skal undersøge, hvordan bandeordene farver vores sprog, og I skal reflektere over, hvordan I synes, at bandeordene kan bruges og måske misbruges. Se kapitel 2. I skal undersøge hvordan bande- og skældsordene virker forskelligt mellem mennesker. Kort sagt -hvem må sige hvad til hvem? Se kapitel 3. I skal undersøge bande- og skældsord, der fungerer som slang og kan bidrage til humor. Se kapitel 4. I skal fokusere på de kønnede skældsord -hvordan vi omtaler og tiltaler mænd og kvinder, og hvordan brugen af emojies bliver et ekstra krydderi i vores banderi. Se kapitel 5. Sidst men ikke mindst skal I selv lege med bandeordene, og opleve, hvordan hver generation er med til at påvirke sproget -også inden for denne særlige kategori af ord. Se kapitel 9. Da sproget er noget, vi bruger sammen, skal I samarbejde i grupper, så I mærker, hvordan bandeordenes muskler virker. I dagligdagen bander vi både for os selv og sammen med andre, men sprogets kræfter er sjovest at udforske sammen. Rigtig god fornøjelse 5

6 Førlæsningsopgaver Hvilke bandeord kender I? Hvilke bandeord bruger I ofte? Hvorfor bruger I bandeord, hvad gør de for dit/jeres sprog? Ved I, hvorfra nogle af de bandeord I bruger stammer fra? Låneord fra andre sprog etc. Er der ord, som I har oplevet, andre oplever som bandeord, men som ikke I selv synes er bandeord hvilke? BANDEBOGENS FORSIDE: Kig på bogens forside. Hvad forestiller titlen, hvordan tror I, den understøtter det indhold, I vil møde i bogen? 6

7 Læs det arabiske ordsprog i starten af bogen. Hvordan forstår I det, og hvordan kan det mon hænge sammen med bande- og skældsord og brugen af dem? LÆS NU BOGENS FORORD Kan I genkende noget af det, forfatteren antyder: Bruger I bandeord for at give et særligt indtryk af, hvem I er? Har I oplevet, at folk reagerer på jeres bande- og skældsord? Hvordan har de reageret, og hvorfor tror I, at I fik denne reaktion? Er der situationer, hvor I oplever, at det er i orden og bande og situationer, hvor det er upassende -hvilke? Tal med din sidemakker om, hvornår I sidste kan huske, I har bandet, og hvorfor I gjorde. Skriv stikord til jeres refleksion, og saml efterfølgende op i klassen. 7

8 KAPITEL 1: HVAD HEDE HULE HELVEDE ER ET BANDEORD? Læs sammen afsnittet Vi kan ikke gøre for det. S Drøft herefter nedenstående spørgsmål: Hvordan bruger I bandeord i jeres hverdag? Er der nogle situationer, hvor du bander mere end andre? Hvornår og med hvem? Er der nogle situationer, hvor du undlader at bande? Hvorfor/ hvorfor ikke? Lav nu øvelsen nederst på s. 12. Skriv en almindelig hverdagssætning og prøv at indsætte et eller flere bandeord i sætningen. Hvordan ændrer bandeordet sætningen? Læs nu resten af første kapitel sammen i klassen. Undervejs stopper I op ved nedenstående afsnit og spørgsmål. Hvorfor bander vi? Har I oplevet, at bandeord kan være med til at binde en gruppe sammen? Hele verden bander Har I oplevet, at et bande- skældsord kan bruges i nogle grupper/folkeslag men ikke i andre? Altså at der er forskel på, hvem der må sige hvad til hvem? Hele verden bander sgu Kender I nogle af udtrykkene? Er der nogle formuleringer, I undrer jer over bliver brugt som fornærmelser i andre kulturer/lande? Hvilke? KAPITEL 2: DE 5 I skal nu arbejde mede kapitel 2, der handler om bandeordenes beskidte klør fem. Kapitlet er inddelt i afsnit/kategorier, og nedenfor er der arbejdsspørgsmål til alle afsnit. I skal nedskrive jeres drøftelser til afsnittene, så I kan bruge jeres arbejde til den præsentation, I skal lave for resten af klassen, når I er færdige med kapitlet. De religiøse Læs afsnittet De religiøse. Herefter skal I tale om nedenstående spørgsmål. Jeres arbejde skal til sidste præsenteres for resten af klassen. I kan i dette arbejde inddrage det, I har talt om, mens I har arbejdet med kapitlet. I kan også lave en planche eller en powerpoint præsentation. 8

9 Var der nogle bandeord, som overraskede jer, fordi I ikke opfatter dem som bandeord længere? Hvilke? Hvem bruger primært de religiøse bandeord? Forfatterne bag Den store bandebog skriver, at det særligt er den ældre generation, der bander religiøst. Kan I genkende det, eller er I uenige? Undersøg ordet sgu. Hvad kommer det af, og er det et bandeord i dag? Undersøg, hvordan jeres venner og familie bruger ordet. Opfatter de sgu som et bandeord? Er der religiøse bandeord, som I bruger og også opfatter som bandeord? Hvilke? Bruger I religiøse bandeord på andre sprog, fx engelsk? De syge Læs afsnittet De syge Fik I ny viden i dette afsnit -hvilken? Lav en liste over sygdoms-skældsord, som I kender. Bruger I bande- skældsord fra sygdomme, vi kender/dør af i dag? Hvad synes I om, at sygdomme, som for eksempel cancer, bliver brugt som skældsord/slang i dag? Er det i orden? Hvorfor/hvorfor ikke? Gu' er der røv! Er der en læge til stede? 9

10 De seksuelle Inden I læser afsnittet De seksuelle, skal I diskutere, hvordan I har det med seksuelle bandeord. Bruger I ofte seksuelle bandeord? Hvilke? Hvordan har I det med seksuelle bandeord? Er der nogle steder, hvor I ikke bruger seksuelle bandeord og andre, hvor I gør? Hvis der er forskel, hvorfor tror I så, at der er denne forskel? Er der nogle bande-skældsord, inden for denne kategori, som I ikke opfatter som egentlige bandeord, men som andre synes er grimt/uhøfligt sprog? Hvilke? Hvilke konkret eksempler på seksuelle bandeord forventer I at møde i dette afsnit? Læs nu afsnittet De seksuelle Var der nogle af de ord, I talte om inden, I gik i gang med at læse afsnittet, som blev nævnt her? Hvilke? Hvorfor tror I, at fuck er et ord, der bruges så meget? Mener I, at det er fordi ordet knytter sig til noget seksuelt, eller fordi det er lækkert at sige? 10

11 De fækale og Det lille * med den store betydning Kig på illustrationen på s Lav en sprogbattel, hvor I bruger så mange fækale bandeord til at beskrive den, som muligt. Hvilke blev brugt? Lav selv en illustration eller collage, der beskriver andre fækale ordsprog. Kan I ikke selv komme på nogle ordsprog eller fækale udtryk, kan I låne fra kapitlerne. De tandløse Kender I nogle bandeord, som I synes kan kaldes tandløse? Er der nogle af de bandeord I har arbejdet med i dette kapitel, som I synes er blevet så almindelige, at de kan kaldes for tandløse? Fremlæggelse: Lav en planche som I former som en hånd med fem fingre. I vælger selv, hvordan de skal udformes -skal der fx være en fuckfinger på hånden eller På fingene skal I skrive de bande/skældsord ned, som passer til hvert afsnit fra dette kapitel, så hvert afsnit får sin egen finger. Fremlæg jeres arbejde for resten af klassen, hvor I inddrager jeres arbejde med spørgsmålene undervejs. 11

12 KAPITEL 3: HVAD FANDEN FOREGÅR DER? Indled arbejdet med at læse de to versioner af Kejserens nye klæder på s Prøv at læse begge versioner højt. Er der forskel på, hvordan I læser eventyrene alt efter, om der er bandeord eller ej? Hvordan kommer denne forskel til udtryk? Lægger I trykket anderledes i jeres oplæsning af Lortekejserens pissenye fucking klæder end i den originale Kejserens nye klæder? Hvordan kommer bandeordene til at virke på eventyret? Tager de over, så det primært bliver sproget og ikke eventyrets handling, man fokuserer på? Diskuter i gruppen, om det bliver for meget, eller om I synes, det er sjovt. Inden du bliver spist af en bjørn Læs afsnittet Inden du bliver spist af en bjørn og diskuter herefter nedenstående spørgsmål: Har I oplevet at blive sat i bås eller have sat andre i bås ud fra deres måde at tale på eller andet? Inddrag lagkage på s i jeres samtale. Har skældsord været brugt mod dig eller andre i denne sammenhæng? 12

13 Se interviewet med Nicolai Jespersen der lider af tourette og gæster TV2 s Go aften Danmark. Nicolai Jespersen fortæller, at det er vigtigt for ham, at folk får kendskab til netop hans form for tourette, så hans lidelse ikke skal være forbundet med skam og dermed været et tabu. Læs nu resten af kapitlet i gruppen. Efterfølgende skal I drøfte nedenstående spørgsmål. Husk at tage noter af jeres pointer, så I kan inddrage disse i en fremlæggelse. Er der forskel på bande- og skældsord som den ældre generation siger, men som I ikke ville sige? Undersøg ordet neger. I dag opfatter vi det som et skældsord, mens man kan opleve, at ældre mennesker af og til bruger det, og taler om negerboller, når de referer til flødeboller. Undersøg hvorfra ordet kommer, og diskuter hvorfor vores opfattelse af ordet har ændret sig i dag. Brug eventuel s Er der nogen der må bruge n-ordet i dag? Hvis ja, hvorfor tror I så, det er sådan? Undersøg eventuelt raptekster af store rappere. Hvem må sige hvad til hvem? Har I en omgangskreds/vennegruppe, hvor I kan kalde hinanden noget grim? Diskuter, hvordan I oplever det, hvis en ven kalder jer noget nedsættende? Bliver I sure eller ked af det? Hvorfor/ hvorfor ikke? Find et videoklip, hvor Egon Olsen fra Olens Banden sviner Keld og Benny til. Omskriv denne dialog til nutidigt sprog. Hvordan ville Egon svine dem til i dag? Manden eller bolden? Og Luk arret Har I oplevet en diskussion eller debat, hvor folk bruger nedsættende ord, når de kommer til kort med argumenterne? I forbindelse med Folketingsvalget i 2019 var der en ophedet debat i Dr1 s Aftenshow, hvor partilederen fra Stram Kurs, Rasmus Paludan, kaldte den tidligere politikker, Mimi Jakobsen, for et nazisvin. Se klippet på følgende link: Diskuter i gruppen, hvordan I oplever en politisk debat, når skældsord bliver taget i brug. Har I oplevet situationer, hvor folk i ytringsfrihedens navn taler nedsættende om andre. 13

14 Fremlæggelse: I skal nu forberede en fremlæggelse for resten af klassen, hvor I kommer ind på de drøftelser, I har haft, mens I arbejdede med kapitlet. I kan eventuelt lade jeres klassekammerater føle sproget på egen krop, ved at læse Lortekejserens pissenye fucking klæder op, så de selv kan tage stilling til, om bandeordene kan blive for meget. I kan også inddrage videoklip fra for eksempel politiske debatter i jeres præsentation og læse jeres Egon Olsen dialog, så jeres kammerater kan se, hvordan sproget har ændret sig. KAPITEL 4: HOLD NU KÆFT, HVOR ER DET SJOVT! Kul-sort humor Kender I eksempler på sort humor? Hvilken? Standupperen, Anders Matthesen, har med sin figur Stuart Stardust bruget formuleringen Det gas, du kan ta det. På s. 99 kan I læse hvorfra vendingen stammer. Synes I det er ok, at bruge denne formulering? Hvorfor/hvorfor ikke? Slang Hver generation opfinder sine egne slangudtryk. Lav en liste med slang/ udtryk, som kendetegner jeres generation og undersøge, hvorfra de stammer? Hvornår bruger I slang? Lav en dialog/et skuespil, hvor I inddrager så mange slagudtryk som muligt. Inddrag eventuelt nogle af De tavse fornærmelser fra s

15 Sarkasme Har I oplevet, at sarkasme blev brugt mod jer, eller har I selv brugt sarkasme? Nævn episoder. Undersøgelse: Undersøg hvordan eleverne på jeres årgang bruger sort humor, slang, sarkasme og ironi i deres daglige sprog, ved at lave en spørgeundersøgelse. Inddrag resultatet af undersøgelse i jeres fremlæggelse for at belyse, hvordan disse sproglige elementer anvendes i dag. I kan for eksempel stille følgende spørgsmål: Kender I til sort humor, og er det noget I selv bruger -hvordan bruger I det? Hvor ofte bruger I slangudtryk -og hvilke bruger I? Bruger I selv sarkasme og ironi, når I taler, eller har I oplevet, at det er blevet brugt mod jer? Fremlæggelse: Giv jeres kammerater et indtryk af, hvordan vi bruger sort-humor, slang, sarkasme og ironi i vores sprog, ved at lave et lille skuespil eller en dialog mellem flere personer. I kan hente inspiration til karakterer fra fx stand-up, men I kan også prøve at genskabe situationer/dialoger fra jeres egen hverdag, hvor disse sproglige forstærkere anvendes. Inddrag jeres information fra spørgeundersøgelsen i skuespillet/dialoggen. KAPITEL 5: SKÆLDSORD OG KALDENAVNE Inden I læser kapitlet, skal I overveje og drøfte nedenstående spørgsmål: Kender I nogle skældsord/øgenavne? Lav en liste med dem I har hørt eller brugt. Hvordan kom disse skældsord til verden? Hvilken situation udløste dem? 15

16 Har I hørt skældsord/øgenavne, som er geografisk bestemt -for eksempel skældsord om jyder eller københavnere? Bruger I selv disse, eller kender I nogen, der gør? Hvorfor tror I, at man bruger disse øgenavne? Læs nu s Kig på de nye og gamle skældsord på s Kender I nogle af dem? Er de en del af jeres sprog? Udvælg 5-10 gamle skældsord, som I ikke kender, og undersøg, hvad de betyder. Udvælg fem til ti moderne/nyere skældsord, som I kender? Er der nogle af de gamle skældsord, som I ikke oplever som egentlige fornærmelser i dag? Hvor mange af de gamle skældsord bruger I? Synes I, at sproget er blevet grovere i dag, end det var førhen? Hvorfor/ hvorfor ikke? Mænd og kvinder og dem midt imellem Læs Mænd og kvinder og dem midt imellem s Det grønlandske ord Peerit betyder skrid på dansk. Diskuter, hvorfor og hvordan bande- og skældsord kan hjælpe os, som her i grønlændernes tilfælde, med at få afløb for frustrationer. Synes I, der er forskel på kraften/den nedsættende ordlyd i skældsordene om kvinder og mænd? Hvorfor/hvorfor ikke? Kender I andre/nyere skældsord om henholdsvis kvinder og mænd? Hvor kender I dem fra? 16

17 Læs s Hvad er jeres forhold til ordet perker? Er det et ord I bruger, eller kender I andre, der bruger det? Hvordan oplever I, at ordet bliver brugt, der hvor I hører det? Oplever I, at der er forskel på, hvordan og hvor meget ordene bøsse og lebbe indgår i sproget? Hvordan og hvorfor tror I, at det er sådan? Se på s Hvad betyder brugen af emojis for vores forståelse af sproget? Diskuter, hvordan brugen af emojis er med til at forme og betone jeres sprog? Lav sætninger, ligesom dem på disse sider, hvor I viser, hvordan brugen af emojis kan have betydning for vores opfattelser af sproget. Mener I, at der bruges flere bande- og skældsord på sms er og sociale medier end i virkeligheden? Hvorfor/hvorfor ikke? Fremlæggelse: Fremlæg jeres pointer fra de drøftelser I har haft i gruppen, mens I har arbejdet med kapitlet. I denne fremlæggelse kan I oplyse jeres kammerater om hvordan n-ordet, perker og skældsord om mænd og kvinder er blevet brugt, og hvorfra de stammer. Lav som afslutning på jeres fremlæggelse en kahoot, hvor I tester jeres kammeraters viden om gamle skældsord. 17

18 KAPITEL 9: GØR DET SELV Afslut nu jeres arbejde med Den store bandebog ved at lave en udstilling ud fra jeres arbejde med dette kapitel. I skal arbejde i grupper, og her kan I vælge at fortsætte i de samme grupper, som I har arbejdet i under forløbet, eller I kan skabe nye grupper, hvor gruppemedlemmerne har arbejdet med forskellige kapitler. Til jeres udstilling kan I lave plancher, collager, illustrationer eller video/skuespil, hvor I inddrager de bandeord, I selv skaber. Følg instruktionerne fra s

19 EFTER ARBEJDET MED BANDEBOGEN: Vend tilbage til jeres besvarelse af førlæsningsopgaverne, og drøft to og to nedenstående spørgsmål: Hvordan har I det med bande- og skældsord efter at have arbejdet med dem i bogen her? Har jeres syn på bande- og skældsord ændret sig? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan forstår I nu ordsproget Du hersker over ordet, indtil du har sagt det? I har arbejdet med udvalgte kapitler fra bogen, men der er flere. Gå på opdagelse i bogens øvrige kapitler -ikke for læringens-, men for jeres nysgerrigheds skyld. Afsluttende evaluering Opnåede du de fucking læringsmål? Jeg har kendskab til bande- og skældsords funktion i sproget. Jeg har kendskab til ældre bande- og skældsords oprindelse i det danske sprog. Jeg har kendskab sprogets foranderlighed. Jeg har viden om og forståelse for at bande- og skældsord kan bruges og opleves forskellig fra generationer, kontekster/situationer og kulturer. Jeg kan ud fra min viden om bande- og skældsords funktion i sproget skabe nye sproglige koblinger, hvor bandeord indgår som sproglige forstærkere. 19

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.

Læs mere

Vejledning Du kan nde vejledning til hele processen i ovenstående link. KAPITEL 2 UDDANNELSE OG JOB UDDANNELSE OG JOB 1 UDDANNELSE OG JOB 2

Vejledning Du kan nde vejledning til hele processen i ovenstående link. KAPITEL 2 UDDANNELSE OG JOB UDDANNELSE OG JOB 1 UDDANNELSE OG JOB 2 KAPITLER KAPITEL 1 Sådan arbejder du med studievalgsportefolio KAPITEL 2 Uddannelse og Job KAPITEL 3 Uu-vejledning KAPITEL 4 Uddannelsesaften/ Åbent Hus KAPITEL 5 Introkursus i 8.klasse KAPITEL 6 Karrierelæring

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om: Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Faglig relevans/kompetenceområder

Faglig relevans/kompetenceområder , Bjørn Ousland Fag: Dansk Målgruppe: 2.-4. klasse Billedbog:, Bjørn Ousland, Cappelen Damm AS, 2012 Faglig relevans/kompetenceområder Titlen kan opfylde mål inden for kompetenceområderne kommunikation,

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund Årsplan for 7. klasse fransk 2018/2019 Generelt om franskundervisningen Undervisningen i Fransk bygger fundamentalt på frihed folkestyre/demokrati og kønnenes ligestilling. Dvs der er ytringsfrihed og

Læs mere

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål Cases Case 1: Kevin og Ahmed er rigtig gode venner. De sidder i klubben og spiller et computerspil, som de begge to går vildt meget op i. Jeg nakker dig, din bøsserøv, udbryder Kevin. Hold kæft, jeg nakker

Læs mere

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det? DIALOG # 3 Eleverne taler grimt til hinanden Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Sprog, identitet og kultur

Sprog, identitet og kultur Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål

Læs mere

Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker

Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker af Frida Nøddebo Nyrup Illustrationer: Crystal Buchanan Falck og Frida Nøddebo Nyrup Redaktion: Frederik

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

Hvis jeg flytter i en flaske

Hvis jeg flytter i en flaske Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR

Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR Didaktiske overvejelser om anvendelse af CFR Hvordan kan man arbejde med CFR som et konkret, didaktisk værktøj i sin undervisning? Oplæg ved Christoph Schepers og Stine ema Videnscenter for fremmedsprog

Læs mere

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling)

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling) Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet Det moderne gennembrud (udskoling) Introduktion (til læreren) Inden I besøger Nationalmuseet for at høre om Det moderne gennembrud, giver dette

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Nivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017

Nivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017 Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære Du skal se to film o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper Du skal lære o o o o o At tale på dansk om karakterer i film. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. At læse og forstå korte tekster

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt

Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER

LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER Vildheks et undervisningsforløb Du skal til at arbejde med bogen Ildprøven. Den er første bind i serien om Vildheks af Lene Kaaberbøl. Den har illustrationer af Anders

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12.

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. DEMOKRATI-UGEN d. 19. marts 23. marts 2018 Kære læser, deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. I denne uge har alle elever fra 0. kl. - 9. kl. arbejdet med begreberne demokrati, tolerance,

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL OPGAVER TIL Jeg siger op NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES FÆLLES I KLASSEN Før I læser romanen Kig på bogens forside og bagside og kapitel-overskrifter. Hvad tror I, den handler om? Lav en brainstorm med alle

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det

Læs mere

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Fra 13 år Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen s. 3 s. 4 s. 7 s. 9 Introduktion Åbne op for teateroplevelsen, øvelse 1a, b, c, d. (Kan

Læs mere

LITTERATURFORLØB klasse

LITTERATURFORLØB klasse LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Else og plageånden af John Kenn Mortensen forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan skrift og billeder sammen

Læs mere

Undervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN. fra Radiodrama.dk

Undervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN. fra Radiodrama.dk Undervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN fra Radiodrama.dk Simba Det mig, der fordrer katten Avisen er ligesom vores ting Følgende materiale er udarbejdet, så man kan arbejde med det enkelte afsnit eller

Læs mere

Gør digitale medier synlige i klasselokalet

Gør digitale medier synlige i klasselokalet Gør digitale medier synlige i klasselokalet På en tre meter lang berettermodel gjorde 5. årgang deres arbejde med digitale medier synlige på Skolen ved Søerne. Selv om 5. klasserne arbejdede med digital

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Idræt, 1. klasse længere forløb

Idræt, 1. klasse længere forløb Idræt, 1. klasse længere forløb Planlægning af tema Fag: Idræt Undring? Klasse: 1.b i april måned Forløb over 4 gange 2 lektioner Hvad er 1. maj en forandring fra og til? Hvad er det spændende ved at komme

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Elevside: Krop og ansigt taler også

Elevside: Krop og ansigt taler også Elevsider Elevside: Krop og ansigt taler også Når du skal forstå, hvad en anden siger til dig, må du lytte til ordene. Men du må også kigge på kroppen og ansigtet. Man kan sige, at kroppen og ansigtet

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider

Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider Alle aktiviteter, der er beskrevet her, kan også findes på de enkelte fagsider på Jagten på Allergien. I denne oversigt, er der, udover beskrivelsen af aktiviteten

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18

Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Hovedvægten i engelskundervisningen i 1. klasse lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere