UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

Transkript

1 UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

2 Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentligt potentiale til at øge elevernes trivsel samt styrke det sociale fællesskab i klassen. Dette understøttes af international forskning, der peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne. På den baggrund er der gode argumenter for at arbejde bevidst med at skabe et trygt rum i undervisningen og udvikle fælles aftaler for, hvordan man agerer og kommunikerer omkring krop, køn, sex og seksualitet i et klassefællesskab både i og uden forundervisningen. Vi vil derfor opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i din 10. klasse. I dette forløb præsenterer vi tre øvelser, der kan inspirere dig til dette arbejde. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. Sex & Samfund anbefaler Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses den enkelte 10. klasse: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres, i øvelsen Fælles aftaler for det trygge rum. 2. Kilder: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Mangfoldighed i klasserummet Sex & Samfund har tilrettelagt undervisningsmaterialerne til Uge Sex, så de afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, opfordrer vi til, at du er opmærksom på at bibeholde mangfoldigheden, for at materialerne dels kan bidrage til, at alle elever føler sig inkluderet i seksualundervisningen og dels kan bidrage til anerkendelse af mangfoldighed generelt. Øvelsen Livshistorier i dette materiale har fokus på anerkendelse af hinanden i et klassefællesskab. Uge Sex Et trygt rum klasse 2

3 Et trygt rum i undervisningen At sige til og fra Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om elevernes alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever der ikke har muligheder for at tale om undervisningens emner med andre. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. Sprog Flere undersøgelser peger på, at ord som homo, bøsserøv, luder og billig er ord, der hyppigt anvendes blandt unge, og at brugen af disse ord er med til at præge fællesskabet og den enkelte elevs trivsel i en negativ retning. Eksempelvis viste rapporten Når teenagere sexmobber 3 fra AMOK/Mobbeland (marts 2012), at syv ud af ti af de unge, der deltog i undersøgelsen, havde været udsat for den ene eller den anden form for seksuelle krænkelser heraf langt hovedparten sprogligt. Det er derfor af afgørende betydning, at den enkelte underviser og den enkelte skole arbejder bevidst med tydeligt at tage afstand fra ord, der krænker, diskriminerer og ekskluderer. Øvelsen i dette afsnit handler om sprog og fælles aftaler for sprogbrug. 3. Link til Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak/ Uge Sex Et trygt rum klasse 3

4 Fælles aftaler for det trygge rum Gruppearbejde LÆRINGSMål At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen og samværet i klassen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. At eleverne kan tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. fag Dansk. tid og materialer Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Papir og pen til hver gruppe. Beskrivelse Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at de skal lave en øvelse, der handler om at skabe gode aftaler for, hvordan man taler om krop, køn, sex og seksualitet i et klassefællesskab. Aftalerne skal være med til at sikre, at det bliver en god oplevelse for alle at arbejde med seksualundervisning. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á 2-3 personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi alle får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer deres aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inde i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver i sær at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale Bruges øvelsen som opstart til et seksualundervisningsforløb, kan den med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad seksualundervisning handler om i 10. klasse, og hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Det giver mulighed for, at eleverne kan give udtryk for deres forventninger og eventuelle ønsker og behov til undervisningens mål, indhold og form som afsæt for den videre planlægning af forløbet. Fortsættes på næste side Uge Sex Et trygt rum klasse 4

5 Fælles aftaler for det trygge rum. Gruppearbejde Fortsat fra forrige side sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, som der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. Efter forløbet Ved forløbets afslutning er det en god ide at vende tilbage til aftalerne og tale med eleverne om, hvordan de har fungeret i klassen. Tal om, hvilke aftaler, de har været gode til at overholde, og hvilke, der har væ- ret svære at overholde. Lad eleverne komme med konkrete eksempler på situationer, hvor aftalerne har været i spil. Giv også eleverne mulighed for at reflektere over, hvad det har betydet for dem hver især, at I har haft aftalerne, eventuelt i samtaler to og to. Tal også om, om der eventuelt kunne have været brug for nogle andre aftaler, som de vil anbefale, at der fremadrettet sættes fokus på i klassefællesskabet. Afslut med en dialog om, hvilke aftaler der generelt kan være med til at gøre klassen til et godt sted at være, og hvad man kan gøre for at sikre at aftalerne overholdes. Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Øvelsen kan indgå i et forløb om rettigheder, hvor øvelser fra forløbet Rettigheder og medborgerskab inddrages. Uge Sex Et trygt rum klasse 5

6 Ud med ordene Icebreaker LÆRINGSMål At eleverne kan reflektere over, hvordan man forhindrer, at ord og sprog skaber utryghed og eksklusion i de fællesskaber, man indgår i. At eleverne og underviseren i fællesskab indgår aftaler om, hvordan man i klassen og på skolen bruger sproget på en måde, så klassen og skolen er et rart sted at være for alle. fag Dansk. tid og materialer 1 lektion. Materialer Et stykke blankt papir og en blyant til hver elev. Eventuelt fire stykker A-3 papir, hvorpå der med store bogstaver står henholdsvis diskriminerende/nedsættende, kun for sjov, neutralt og i tvivl. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at denne øvelse handler om ord og sprogbrug, der er relateret til krop, køn og seksualitet. Øvelsen handler om at skabe opmærksomhed omkring, hvordan sprog og ord kan være med til at skabe utryghed i de fællesskaber, man indgår i, hvis ikke man er opmærksom på, hvordan man bruger sproget. Øvelsen handler også om, hvordan ellers neutrale ord kan bruges og opfattes som nedsættende og diskriminerende. Målet med øvelsen er, at klassen bliver enige om, hvad man kan gøre for at sikre, at det sprog, der bruges i klassen og på skolen, er med til at gøre skolen til et rart sted at være for alle. Dag 1: I den første del af øvelsen får hver elev udleveret et blankt stykke papir. Hver især skal eleverne skrive alle de ord og udtryk relateret til krop, køn og seksualitet, de oplever, der bliver brugt i omgangstonen i klassen, i andre fællesskaber, de er en del af, eller blandt unge generelt. Underviseren kan eventuelt selv komme med konkrete eksempler, som underviseren har hørt blive udtalt i klassen eller blandt unge generelt. Denne del af øvelsen foregår anonymt, og eleverne skal ikke fortælle, hvilke ord de har skrevet. Underviseren samler arkene ind og fortæller eleverne, at den resterende del af øvelsen vil foregå dagen efter. Som forberedelse til næste dag udarbejder underviseren en liste med alle de ord og udtryk, der er blevet nævnt. Hvis underviseren erfarer, at der er relevante ord og udtryk, som ikke er kommet med, noteres også disse ord. Det anbefales at underviseren inkluderer ord som bøsse, bøsserøv og luder i øvelsen, da erfaringer og undersøgelser viser, at disse ord hyppigt anvendes på en nedsættende måde blandt unge. Dag 2: Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med de ord og udtryk om krop, køn og seksualitet, som eleverne har noteret dagen i forvejen. Hvert hjørne i klassen får tildelt en kategori. De fire kategorier er diskriminerende/nedsættende, kun for sjov, neutral og i tvivl. Underviseren præsenterer de fire kategorier ved at stille sig i det hjørne, der repræsenterer den pågældende kategori, og lægger eventuelt et stykke papir i hvert hjørne, hvorpå hjørnets kategori står skrevet. Herefter læser underviseren et ord eller udtryk højt fra listen og beder eleverne stille sig i det hjørne, de mener, det pågældende ord skal kategoriseres under. Hvis der er elever, der står alene i et hjørne, kan underviseren Fortsættes på næste side Hvis der i forvejen er klare aftaler om sproget i klassen, kan øvelsen bruges til at tale om ord og sprogbrug blandt unge generelt og til at vurdere, om de aftaler, man allerede har, er fyldestgørende nok. Som introduktion til øvelsen kan underviseren vise klippet sexmobning er udbredt som findes på eller filmen Bøsserøv fra undervisningsmaterialet Stop sexmobning pas på sproget, der findes på I dette materiale kan der desuden hentes inspiration og ideer til at arbejde videre med sprog og sprogbrug i klassen, på skolen og i andre fællesskaber. Uge Sex Et trygt rum klasse 6

7 Ud med ordene. Icebreaker Fortsat fra forrige side eventuelt placere sig her for at bakke op om eleven. Når alle elever har placeret sig, faciliterer underviseren en dialog omkring elevernes vurderinger af det konkrete ord. Det er underviserens opgave at lægge op til refleksion og eventuelt udfordre elevernes kategoriseringer ved at stille spørgsmål som (afhængig af hvilket hjørne eleverne står i): Hvad er årsagen til, at du/i er i tvivl om vurderingen af ordet? Er der nogen situationer, hvor dette ord/ udtryk kan være acceptabelt/neutralt, mens det i andre sammenhænge kan virke diskriminerende og nedlandende? I hvilke situationer kan ordet opleves som diskriminerende, kun for sjov, neutralt eller andet? Hvem eller hvad afgør, om ordet/udtrykket opfattes på den ene eller anden måde? I dialogen om ord og udtryk med en klar negativ ladning eller tydelig diskrimination, for eksempel bøsserøv, bør underviseren tydeliggøre, at der her er tale om diskriminerende ord og vendinger. Afhængigt af, hvor mange ord og udtryk, der er på listen, gentages øvelsen med alle ord eller underviseren udvælger de ord og vendinger, han/hun vurderer, det er vigtigst at få en dialog omkring. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper. Hver gruppe skal udarbejde to konkrete aftaler, der kan være med til at sikre, at der på skolen og i klassen kommunikeres på en måde, så skolen og klassen er et rart sted at være for alle elever. Eleverne skal bruge de overvejelser og refleksioner, der har været i forbindelse med første del af øvelsen, som afsæt for deres forslag til aftaler. Hver gruppe præsenterer deres konkrete aftaler for resten af klassen. Aftalerne hænges op i klassen med henblik på, at de jævnligt kan tages op til overvejelse om, hvorvidt der er behov for at indgå nye aftaler for at sikre en god og inkluderende tone i klassen. Afslutningsvis faciliterer underviseren en dialog med afsæt i de mål, der er skitseret for øvelsen, og de perspektiver, der indtil nu er kommet frem i arbejdet med øvelsen. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilken betydning har det for et fællesskab, at nogen for eksempel bruger ord eller udtryk, der kan opfattes på mange forskellige måder afhængigt af, hvem der siger ordet, eller hvem ordet bliver sagt til? Hvad, tror I, er årsagen til, at der er mange ord relateret til køn, krop og seksualitet, der kan opfattes eller bruges negativt? Hvad kan man som ung gøre, hvis man oplever diskriminerende og ekskluderende sprog i de fællesskaber, man indgår i? (For eksempel i familien, skolen, klassen eller i forbindelse med fritidsaktiviteter). Hvad kan vi gøre i vores klasse, hvis de aftaler, vi har talt om i dag, ikke respekteres? I et undervisningsforløb i dansk kan der arbejdes med sprog om krop, køn, sex og seksualitet i medier og i det offentlige rum. Undersøg for eksempel, hvilke overskrifter om unge og sex, der typisk bringes i aviser og medier generelt, eller sæt fokus på de normer for sprog om køn, sex og seksualitet, unge præsenteres for i aktuelle reality-programmer. Diskuter, hvordan unge påvirkes af de normer for sprogbrug, der her er gældende, og hvilken indflydelse sproget i disse programmer og i den offentlige debat har for unges måder at kommunikere på generelt. På dr.dk/grænser under temaet Sex findes klip om sex i realityprogrammer. Uge Sex Et trygt rum klasse 7

8 Livshistorier Icebreaker LÆRINGSMål At eleverne kan fortælle om sig selv med personlig sikkerhed. At eleverne kan lytte aktivt til andres mundtlige fremstilling. fag Dansk. tid og materialer Tidsforbrug Cirka 15 minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne går sammen i grupper á to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke er normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt, men i stedet en runde, hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad, tror I, er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sige positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen. Uge Sex Et trygt rum klasse 8