Fotos: Iben Bolling Kaufmann m.f. Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag: 200 stk.

Transkript

1 Årsberetning 2012

2 Fotos: Iben Bolling Kaufmann m.f. Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag: 200 stk.

3 Indhold 05 Forord 06 Året, der gik 07 Økonomi 10 Vandpriser i Lyngby-Taarbæk Forsyning 13 AFFALD Genanvendelse, kundeservice og miljø 14 VAND Forsynings sikkerhed som mærkesag 17 SPILDEVAND Fokus på klimatilpasning 18 MØLLEÅVÆRKET Danmarks mest højteknologiske spildevandsrensning 20 PERSONALE Kompetence udvikling, trivsel og kommunikation i centrum 21 Selskabsstruktur 22 Grønt regnskab

4 4

5 Forord Lyngby-Taarbæk Forsyning har været igennem en rivende udvikling de seneste år, hvor vi har investeret, effektiviseret og arbejdet med innovative løsninger alt sammen med et klart mål for øje: at skabe sikker forsyning for vores kunder på en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig måde. Vores 81 ansatte arbejder hver dag for at sikre drikkevand af højest mulig kvalitet, aflede spildevandet på den mest effektive måde og rense vandet, så grundigt som teknologisk muligt. Vi har i vores arbejde med at bortskaffe husholdningsaffald og med at drive genbrugspladsen på Firskovvej et konstant fokus på at højne genanvendelsesprocenten og sortere affaldet omhyggeligt til gavn for miljøet og for Lyngby-Taarbæk-kundernes pengepung. Med ansvaret for at levere rent drikkevand, bortskaffe og rense spildevandet og tage hånd om affaldet, løfter vi en vitalt vigtig samfundsopgave. Det forpligter over for både kunderne, der altid skal kunne regne med vores service og over for miljøet, der skal skånes mest muligt. Derfor arbejder vi hele tiden på at optimere og effektivisere vores drift og vælge de mest innovative og bæredygtige løsninger i forhold til miljøet. Det er vores mission og det, vi mener med sikker forsyning. Velkommen til vores årsberetning for Med venlig hilsen Per Plannthin Direktør Henrik Brade Johansen Bestyrelsesformand 5

6 Året, der gik 2012 har været et begivenhedsrigt år i Lyngby-Taarbæk Forsyning, hvor vi har iværksat en række nye projekter og tiltag i alle hjørner af koncernen. Økonomisk har det været et tilfredsstillende år, hvor drifts omkostningerne er faldet i selskaberne Vand, Spildevand og Mølleåværket. Denne udvikling skyldes vores store fokus på at effektivisere driften, hvilket også er et krav som følge af faldende prislofter og effektiviseringskrav fra Forsyningssekretariatet. På affaldsområdet skyldes stigningen i driftsomkostningerne øgede omkostninger til ny renovationskontrakt, udvikling af området og øget bemanding på genbrugspladsen. På investeringssiden har vi haft stigende aktivitet og igangsat en lang række initiativer i Øgede investeringer og nye initiativer Opførelsen af vores nye membran-anlæg fyldte meget på investeringssiden i Det betyder, at vi nu er den første forsyning i Danmark, der renser afledt spildevand på denne nye, højteknologiske måde og det gør, at vi er på forkant med den bæredygtige udvikling, når det rensede spildevand skal ledes tilbage til naturen. På medarbejdersiden har vi iværksat en lang række initiativer til at styrke effektiviteten og samarbejdet på tværs af de vidt forskellige fagområder, som Forsyningen er ansvarlig for. Vi arbejder målrettet på at skabe en samlet enhedsorganisation, og vi har derfor også fået udarbejdet og implementeret vores vision, mission og værdier i De fungerer som fundamentet for vores arbejde og som et overordnet udtryk for, hvordan vi tænker moderne og tidssvarende forsyning. Året, der kommer planer for 2013 I 2013 vil vi færdiggøre vores ejerstrategi med Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi vil blive ved med at arbejde for at give vores kunder den bedst mulige service ved blandt andet at styrke selvbetjeningsmulighederne på vores nye hjemmeside, således at langt de fleste kundehenvendelser kan foregå online. Vi vil fastholde vores miljøfokus i 2013 blandt andet ved at optimere driften af det nye membran-anlæg på Mølleåværket yderligere samt indføre nye sorteringer på genbrugspladsen, så endnu mere affald bliver genanvendt. Udover investeringen i det nye membran-anlæg har vi gennemført en lang række initiativer inden for selskabets øvrige ansvarsområder. I vandforsyningen har vi arbejdet målrettet på at øge forsyningssikkerheden ved at sektionere vandledningsnettet, og på spildevandsområdet har vi renoveret ca. 3 km kloakledninger. Vi har fortsat vores arbejde med at kapacitetsforøge hele kloaksystemet, så det er bedre rustet til de øgede regnmængder, som klimaforandringerne fører med sig. På affaldsområdet har vi haft øget fokus på at maksimere fyldningsgraden af genbrugsstationens containere for derigennem at sikre en mere bæredygtig og miljøvenlig transport af genbrugsmaterialer. Vi har også gennemført en omlægning af beregningen af vores priser, som blandt andet skal sikre en mere stabil prisudvikling fremadrettet. 6

7 Økonomi Økonomiske hoved- og nøgletal 2012 Lyngby- Taarbæk Forsyning Service A/S Mølleåværket A/S Lyngby- Taarbæk Forsyning Spilde vand A/S Lyngby- Taarbæk Forsyning Vand A/S Lyngby- Taarbæk Forsyning Affald A/S Hovedtal (tkr.) Nettoomsætning Bruttoresultat Resultat af primær drift Resultat af finansielle poster Årets resultat Balance Balancesum Aktiver i alt Egenkapital Pengestrøm Pengestrøm fra driftsaktiviteten Pengestrøm fra investeringssaktiviteten Pengestrøm fra finansieringssaktiviteten Pengestrøm i alt Nøgletal Overskudsgrad 3,9% 15,1% 2,9% 22,5% -1,6% Afkast af den investerede kapital 3,5% 3,7% 0,6% 6,1% -2,7% Bruttomargin 23,9% 18,9% - 70,5% 8,9% Soliditetsgrad 13,4% 81,9% 86,2% 83,5% 2,3% Egenkapitalforrentning 58,9% 2,1% 0,4% 2,8% 0,0% Definitioner på nøgletal: Overskudsgrad (Resultat af primær drift X 100) / Nettoomsætning Afkast af den investerede kapital (Resultat af primær drift X 100) / Gennemsnitlig investeret kapital Bruttomargin (Bruttoresultat X 100) / Nettoomsætningen Soliditetsgrad (Egenkapital ultimo X 100) / Passiver i alt ultimo Egenkapitalforrentning (Ordinært resultat efter skat X 100) / Gennemsnitlig egenkapital 7

8 Økonomisk udvikling Økonomisk set har Lyngby-Taarbæk Forsyning haft en tilfredsstillende udvikling, siden selskaberne blev dannet i Driftsomkostninger er faldet gennem de seneste år, hvilket skyldes, at virksomheden har arbejdet fokuseret på effektiviseringer. Undtaget herfra er Affald, hvor en ny kontrakt på renovation samt en prioriteret udvikling af området har medført stigende driftsomkostninger. Udviklingen i driftsomkostninger FADO Mølleåværket Spildevand Vand Affald Faktiske driftsomkostninger M. kr Mølleåværket Spildevand Vand Affald Mølleåværket 2011/2012: Omkostning vedrørende El for 2011 på 1,7 mio. kr. er flyttet fra 2012 til

9 På investeringssiden har perioden været præget af stigende investeringer og mange nye udviklingsinitiativer i selskaberne Vand, Spildevand og Mølleåværket for at sikre en sikker og effektiv drift. Derudover har vi udbygget Mølleåværket med et nyt højteknologisk membran-anlæg, der renser vandet mere effektivt. Faktiske investeringer Investeringer Mølleåværket Spildevand Vand Faktiske investeringer Mio. kr. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, ,3 56,3 33,5 36,5 27,1 26,3 32,0 30,0 14,6 10,0 7,0 Mølleåværket Spildevand Vand

10 Vandpriser i Lyngby-Taarbæk Forsyning Prisen for vand i Lyngby-Taarbæk Forsyning er fra 2011 til 2013 faldet med knap 13 kr. pr. kubikmeter. Det betyder, at en husstand sparer ca kr. om året i forhold til hvad de betalte i Faldet skyldes sigende effektiviseringskrav, som er blevet udmøntet i virksomheden. Udvikling i vandpriser Takster Vandafgift Statsafgift (Grøn afgift) Drikkevandsbidrag (Statslig afgift) Vandafledningsafgift Moms Vandpris i alt (kr. per m 3 ) inklusiv moms ,02 5,00-32,38 12,60 63, ,49 5,23 0,67 27,97 11,58 57, ,75 5,46 0,67 21,30 10,05 50, En husstands vandudgift Kroner Moms og afgifter Spildevand Vand Forudsætninger: En gennemsnitlig hustand består af 2,15 personer og har et årligt forbrug på i alt 86,3 m 3. Tal fra DST og DANVA 10

11 Prisen på en kubikmeter vand i 2013 er fortsat faldende for vores kunder. Som det fremgår af figuren har en husstand i Lyngby-Taarbæk Forsyning den næstbilligste pris i Nordsjælland ved et gennemsnitligt vandforbrug. Prisen på kr. ligger desuden et stykke under gennemsnitsprisen i Danmark, som er kr. pr. år. Vandprisen for en husstand i Egedal Helsingør Rudersdal Allerød Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Hillerød Hørsholm Lyngby-Taarbæk Nordvand DANVA gennemsnit Vandsektorloven Som følge af vandsektorloven fra 2009 blev kommunale vand- og spildevandsforsyninger udskilt fra de kommunale forvaltninger og organiseret som aktieog anpartsselskaber med kommunerne som ene - aktio nærer. Indtægtsgrundlaget for forsyningerne er baseret på brugerbetaling fra kunderne. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forsyningssekretariat, der hvert år udregner de individuelle prislofter for landets 326 forskellige vand- og spildevandsforsyninger. Prislofterne angiver den øverste ramme for prisen på levering af vand samt afledning og rensning af spilde vand. Prislofterne skal sikre, at alle landets forsynin ger år for år bliver stadig mere effektive og ikke sætter højere priser end prisloftet. 11

12 12

13 AFFALD Genanvendelse, kundeservice og miljø På affaldsområdet har vi ansvaret for husstandsindsamlingen af dagrenovation samt driften af storskraldsordningen, papir- og glascontainerne samt genbrugspladsen på Firskov vej. I 2012 har det store fokus på affaldsområdet været at øge brugervenligheden og gennemsigtigheden for vores kunder. Vi har fået systematiseret alle vores kunders affaldsoplysninger online, hvilket letter kommunikationen mellem Lyngby-Taarbæk Forsyning, RenoNorden (der henter dagrenovation) og de enkelte kunder. Det betyder mindre administration og gør det lettere for vores kunder at orientere sig i og ændre deres affaldsordninger. Nye priser skal skabe stabilitet I løbet af 2012 har vi desuden arbejdet med at omlægge taksterne på affaldsområdet for at skabe mere kostægte priser, dvs. at skabe en nøjere sammenhæng imellem betaling og afleverede mængder. Med den nye prisstruktur bliver stordriftsfordele (som f.eks. at tømme en container frem for seks almindelige skraldesække) i endnu højere grad tilgodeset. Samtidig har vi med omlægningen ønsket at skabe en mere stabil prisudvikling fremadrettet, så udsvingene i fremtiden bliver så små som mulige. Hele affaldsområdet er drevet efter et hvile i sig selv -princip, hvilket betyder, at udgifter og indtægter over en årrække skal udligne hinanden er også blevet brugt på at iværksætte forskellige tiltag på genbrugspladsen i forhold til ændrede arbejdsgange, så containerne bliver fyldt så meget som muligt. Det sparer penge, fordi vi i det lange løb skal have afhentet færre containere, og det skåner miljøet, når der dermed skal køre færre lastbiler til og fra genbrugspladsen. gen anvendelsesprocenten, skåne miljøet og spare penge. Konkret vil vi blandt andet indføre flere nye affalds kategorier på genbrugspladsen, så sorteringen bliver endnu mere opdelt, og så det bliver endnu nemmere for vores besøgende på genbrugspladsen at overskue præcis, hvor deres affald skal hen. I den proces er vi stærkt afhængige af, at vores kunder kender de forskellige affaldskategorier og -containere, når de besøger genbrugspladsen. Derfor vil vi i 2013 opjustere vores kommunikation til kunderne blandt andet via vores nye hjemmeside, og vi vil arbejde for at øge brugervenligheden på genbrugspladsen. Målet er, at indretningen af genbrugspladsen skal gøre det nemt for vores besøgende at overskue, hvor de forskellige containere er placeret og nemt for dem at komme rundt på pladsen. Affald i tal = antallet af husstande i Lyngby-Taarbæk, som vi henter affald fra = antallet af besøg på genbrugspladsen i I 2011 havde vi besøg og i 2010 var tallet Affaldssortering Vi har over 30 forskellige affaldskategorier på genbrugspladsen og der kommer flere til i Jo mere specifik sortering, jo mere affald kan genanvendes. Fokus på miljøet I 2013 vil vi arbejde videre med vores effektiviseringstiltag til gavn for både økonomien og miljøet jo mere affald, der bliver sorteret korrekt, jo mere kan vi højne 13

14 VAND Forsynings sikkerhed som mærkesag I 2012 har vi arbejdet målrettet på at øge forsyningssikkerheden for vores kunder. Det er overordnet set foregået på tre forskellige områder: sektionering af vandledningsnettet, undersøgelser af mulighederne for nye kildepladser til vandboring og gennem den fortsatte renovering af ledningsnettet. Målerbrønde og sektionering Vi har i 2012 opsat 13 sektionsmålerbrønde på strategisk udvalgte steder på vandledningsnettet. Målerbrøndene er et nøgleelement i vores arbejde med at opdele ledningsnettet i mindre, lukkede kredsløb den såkaldte sektionering. Gennem sektioneringen kan vi lettere lukke afgrænsede dele af vandledningsnettet af under en eventuel forurening af drikkevandet. På den måde kan vi afgrænse problemet og sikre, at så få husstande som muligt bliver berørt. Derudover giver sektioneringen os et mere klart overblik over, hvordan vandet løber rundt i ledningsnettet. Det gør, at vi kan nedbringe vandets opholdstid i ledningsnettet, og jo kortere tid vandet er om at nå ud til vandhanerne i de enkelte hjem, jo højere er vandkvaliteten. Endelig er sektioneringen en stor hjælp i vores løbende detektivarbejde med at lokalisere små og store brud på vandledningerne. Ved at opdele nettet i sektioner kan vi mere præcist måle os frem til, hvilken del af ledningsnettet, der har en læk og her er målerbrøndene et stort aktiv. Renovering og nye kildepladser I 2012 begyndte vi at undersøge mulighederne for at indvinde drikkevand fra en ny kildeplads i Dyrehaven som led i vores arbejde med at øge forsyningssikkerheden. Såfremt det bliver realiseret, vil det mindske vores afhængighed af indkøbt vand fra Sjælsø Vandværk, der i øjeblikket leverer ca. 2/3 af vores vand. andet på Kaplevej, Ved Fortunen, Grønnevej og Lyngby Hovedgade. Vores statistik over brud på vandledningsnettet viser, at renoveringsarbejdet bærer frugt. I 2012 registrerede vi 68 brud, mens tallene for 2011 og 2010 var henholdsvis 148 og 106 brud. Ny SMS-tjeneste Omkring årsskiftet 2011/2012 indførte vi vores SMS-tjeneste, der giver os mulighed for at varsle vores kunder øjeblikkeligt og geografisk afgrænset, hvis der eksempelvis er opstået et brud på en vandledning, og de derfor pludselig ikke har vand. Med vores nye hjemmeside har vi desuden givet vores kunder mulighed for at se præcis, hvor stikledningen kommer ind på netop deres grund samt etableret en række nye muligheder for online-selvbetjening. I 2013 vil vi fortsætte renoveringen af vandledningsnettet efter vores strategiske renoveringsplan samt færdiggøre sektioneringen af hele vandledningsnettet. Derudover planlægger vi at udskifte vores nuværende vandmålere med en model, som kan fjernaflæse vandforbruget. Det betyder, at vores kunder ikke længere behøver at aflæse deres vandmålere det hele bliver gjort automatisk. Udskiftning af vandmålere Loven foreskriver, at alle vandmålere skal skiftes minimum hvert 6. år for at sikre en så nøjagtig måling som muligt. I 2012 udskiftede vi vandmålere i Lyngby-Taarbæk. Vi har i løbet af 2012 desuden fortsat vores langsigtede arbejde med at renovere vandledningsnettet. I alt renoverede vi sidste år meter vandledning blandt 14

15 Vand i tal 2,7 milliarder liter = mængden af vand, som vi hvert år sender ud til vores kunder. 60 år = vandledningernes gennemsnitsalder. 253 km = den samlede længde af alle Lyngby- Taarbæks vandledninger. 15

16 Spildevand i tal 440 km = længden af kloaknettet under Lyngby- Taarbæk. Vi har ansvaret for at vedligeholde, renovere og udbygge de i alt 440 km kloakledninger, der løber under jorden. I fugleflugtslinje svarer det omtrent til et kloakrør, der løber under jordoverfladen fra Lyngby Hovedgade til den hollandske grænse. 16

17 SPILDEVAND Fokus på klimatilpasning Lyngby-Taarbæk Forsyning skal sørge for, at alle kunder kan få afledt deres spildevand. Vi har ansvaret for, at kloaknettet bliver vedligeholdt, udbygget og klimasikret, så det kan modstå de øgede regnmængder, som klimaforandringerne fører med sig. Fremtidssikring med separatkloakering og LAR Et af de tiltag, vi arbejder med i klimatilpasningen af kloaknettet under Lyngby-Taarbæk er separatkloakering, hvor regnvand og spildevand føres i hver sin kloakledning. Det gør, at de mere intense regnskyl, som klimaforandringerne afstedkommer vil blive nemmere at tackle. I 2012 lagde vi blandt andet separate regnvandsledninger under Lyngby Hovedgade. En anden model, som vi arbejder med, er de såkaldte LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), hvor regnvandet slet ikke kommer i kloakken, men derimod ledes direkte tilbage til naturen. Det sparer mange ressourcer, når regnvandet ikke skal renses med det øvrige spildevand på et renseanlæg. Reetablering af Fæstningskanalen I 2012 har vi lagt en stor indsats i det forberedende arbejde med projektet Reetablering af Fæstningskanalen, som er et forslag til, hvordan en vigtig del af klimaproblematikken i den centrale del af Lyngby kan gribes an. Vi har udarbejdet et idéoplæg, en business case og en køreplan for projektet, der går ud på at reetablere den gamle Fæstningskanal i byen, så den kan bruges til afledning af regnvand. Projektet er et udtryk for den måde, vi tænker spildevandshåndtering på: i stedet for at bruge enorme summer på at udvide kloakkernes kapacitet, leder vi efter mere innovative løsninger i vores klimatilpasning. I sin færdige form vil Fæstningskanalen både løse et klimaskabt problem på en billig og miljøvenlig måde samtidig med, at kanalen vil fungere som et rekreativt åndehul midt i byen og skabe rammen om naturoplevelser for folk i lokalsamfundet. Badevandsvarsel ved skybrud Derudover har vi i 2012 i samarbejde med de øvrige kommunale spildevandsudledere langs kysten etableret et badevandsvarsel ved Øresund. Ved eventuelle overløb, f.eks. under et skybrud, kan vi straks foretage analyser af vandet direkte ved vores Øresundsudløb og varsle badegæsterne. Trods alle de nye tiltag er vores hovedopgave at vedligeholde det eksisterende kloaknet. I 2012 har vi i alt renoveret meter kloakledning ved blandt andet Kulsvierparken, Nørgaardsvej, Dyrehavegårdsvej og Lyngby Torv. Vi har desuden renoveret regnvandsbassinet ved Slotsvænget, så det nu er forbedret på flere punkter: det er gjort underjordisk for at minimere lugtgener i lokalområdet, arbejdsforholdene for vores medarbejdere er blevet markant forbedret og et nyt system med tromlesi gør, at selv hvis der forekommer overløb fra bassinet, så vil spildevandet blive grovrenset. Når vi renoverer eller lægger nye kloakledninger og regnvandsbassiner udregner vi rørenes størrelse efter klimafremskrivninger, så de er i stand til at klare de øgede årlige regnmængder, som klimaforandringerne bringer med sig nu og i fremtiden. Samtidig planlægger vi vores renoveringsarbejder, så de så vidt muligt falder sammen med andre anlægsprojekter, f.eks. nedgravning af el-kabler, vandledninger mv. På den måde sikrer vi, at fortove og veje kun skal opgraves og afspærres i mindst muligt omfang. I 2013 fortsætter vi samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune om at udarbejde en ny spildevandsplan og en klimatilpasningsplan. Spildevandsplanen har blandt andet fokus på nytænkende LAR-løsninger, mens klimatilpasningsplanen sætter fokus på, hvor man kan forvente oversvømmelser som følge af ekstremregn, og samtidig hvordan man kan sikre sig imod disse oversvømmelser. 17

18 MØLLEÅVÆRKET Danmarks mest højteknologiske spildevandsrensning På Mølleåværket renser vi spildevandet fra personer fra Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte Kommuner. Frontløber inden for spildevandsrensning I 2008 blev det besluttet at udvide renseanlægget og samtidigt at rense spildevandet markant bedre. Den forbedrede rensning blev besluttet for at opnå en mindre miljømæssig belastning. Formålet er, at det rensede spildevand på sigt skal pumpes tilbage til Mølleåsystemet for at skabe bedre gennemstrømning, og dermed forbedre vandkvalitet for planter og dyr. Projektet er gennemført i tæt samarbejde med Naturstyrelsen. For at udvide renseanlægget og forbedre rensningen blev der valgt to nye processer: MBR (Membran Bioreaktor) og MBBR (Moving Bed Biofilm Reaktor). Det nye anlæg blev færdigbygget og igangsat i 2012 og vi kan nu rense spildevandet meget grundigere for blandt andet kvælstof og fosfor. omgivende samfund. Vi løser et samfundsproblem ved at rense spildevandet og bidrager samtidig til at genskabe det lokale vandmiljø, som det var for 100 år siden. I 2013 vil det traditionelle renseanlæg igen komme i fokus med forskellige renoveringsprojekter efter et år, der har været dedikeret til at få membran-anlægget optimeret. Renset spildevand i alt 2012: m : m : m 3 Vi medvirker til at genskabe vandmiljøet Anlægget er det første af sin art i Nordeuropa og Skandinavien. Helt overordnet foregår membran-rensning ved en superfiltrering af vandet, hvor den traditionelle rensning foregår ved en bundfældning. Superfiltreringen fjerner partikler, bakterier og større virus fra spildevandet. I kombination med nye tanke til fjernelse af kvælstof, MBBR, får vi spildevand med et meget lavt indhold af næringsstoffer, hvilket er til gavn for det vandområde, spildevandet bliver udledt til. Det er planen, at det membran-rensede spildevand skal bruges til at genskabe den naturlige vandføring i Mølleåsystemet, som er forsvundet over de sidste 100 års kloakering med afledning til Øresund. Projektet er et eksempel på, hvordan vi ønsker at indtænke vores arbejde i forening med miljøet og det 18

19 19

20 PERSONALE Kompetence udvikling, trivsel og kommunikation i centrum I 2012 har vi arbejdet intensivt med organisationsudvikling og kommunikation samt kompetenceudvikling og trivsel. Baggrunden er, at alle Lyngby-Taarbæk Forsynings 81 ansatte, bortset fra personalet på genbrugspladsen, tilbage i 2011 blev samlet på Hjortekærbakken. Det har givet en lang række stordriftsfordele og administrative lettelser internt. Samtidig har det betydet, at ansatte, som tidligere ikke arbejdede sammen i hverdagen, nu skal indgå i et tæt samarbejde på tværs af de forskellige afdelinger. Vores store mål i 2012 har været at opbygge en fælles medarbejderkultur, så Lyngby-Taarbæk Forsyning fungerer som en samlet og effektiv virksomhed. Fokus på medarbejderudvikling Vi har i foråret gennemført en trivselsundersøgelse med efterfølgende temadag om trivsel, og vi har fået foretaget en APV (arbejdspladsvurdering) samt implementeret et introprogram for alle nyansatte. Derudover har vi gennemført en kompetencekortlægning for alle medarbejdere. Vi har også afholdt interne kurser i økonomistyring og projektledelse og arbejdet intenst med at optimere vores økonomi- og sagsstyring. Vi har etableret en ny teamorganisering, der understøtter vores ønske om en flad organisation, hvor vi i videst muligt omfang delegerer ansvaret ud til de enkelte medarbejdere. Initiativer i 2013 I 2013 vil vi fortsat arbejde på at styrke vores kommunikation ved blandt andet at implementere en ny kommunikationsstrategi. Strategien skal danne rammen om vores interne kommunikation og styrke vores kommunikation med omverdenen. Vi søsatte mange nye tiltag på personalesiden i 2012 og vores fokus i 2013 bliver derfor at sikre, at tiltagene virker og understøtter vores arbejde med at integrere de forskellige afdelinger bedst muligt. På den måde sikrer vi tilfredse medarbejdere i en effektiv organisation. Medarbejdere i tal Der er i alt 81 ansatte i Lyngby-Taarbæk Forsyning (som arbejder med vand, spildevand, affald, administration og ledelse). I 2012 har der været en tilgang af 13 medarbejdere og en afgang af 13 medarbejdere. Sygefraværet blev i 2012 nedbragt til 15,8 dage pr. medarbejder mod 17,28 dage i Korrigeret for langtidssyge var det gennemsnitlige sygefravær i 2012 på 8,65 dage pr. medarbejder. Nyt intranet og ny hjemmeside Vi har også fået opbygget et intranet, der fremover skal fungere som et værktøj til at forbedre kommunikationen mellem alle ansatte. Intranettet giver alle medarbejdere bedre mulighed for at kommunikere på tværs af afdelingerne, udveksle erfaringer og holde sig opdateret på de mange forskellige projekter, der er i gang. Endelig arbejder vi løbende på at forbedre kommunikationen til vores kunder. Her har det store projekt i 2012 været at skabe en ny og mere tidssvarende hjemmeside med overskuelig og lettilgængelig information og flere nye selvbetjeningsmuligheder. Den nye side blev lanceret den 21. januar

21 Selskabsstruktur Som følge af den nye vandsektorlov fra 2009, blev Lyngby- Taarbæk Forsyning samme år udskilt fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Forsyningen består af fem aktieselskaber. Holdingselskabet Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S ejes 100% af Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er nedsat to bestyrelser én for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S og én for renseanlægget Mølleåværket A/S. Mølleåværket har sin egen bestyrelse, da det udover at rense spildevand fra Lyngby-Taarbæk også renser en del af spildevandet fra Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommune. Derfor ejer disse kommuner også hver deres andel af aktierne i Mølleåværket og er dermed også repræsenteret i bestyrelsen for Mølleåværket A/S. Selskaber i Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S 100 % Lyngby-Taarbæk Forsyning Service A/S 50,2 % Mølleåværket A/S 100 % Lyngby- Taarbæk Forsyning Spildevand A/S 100 % Lyngby- Taarbæk Forsyning Vand A/S 100 % Lyngby- Taarbæk Forsyning Affald A/S Bestyrelsesmedlemmer Lyngby-Taarbæk Forsyning: Bestyrelsesformand Henrik Brade Johansen Medlemmer Jesper Andersen Rosendal Henrik Peter Bang Peter Christian Linde Hans Henrik Madsen Medarbejderrepræsentanter Henrik Holst Hansen Birgitte Myrthue Thorsen Bestyrelsesmedlemmer Mølleåværket A/S: Bestyrelsesformand Søren P. Rasmussen (Lyngby-Taarbæk Kommune) Bestyrelsesnæstformand Cheri-Mae Williamson (Gladsaxe Kommune) Medlemmer Henrik Brade Johansen (Lyngby-Taarbæk Kommune) Hanne Agersnap (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kristoffer Beck (Gladsaxe Kommune) Hans Munk Nielsen (Rudersdal Kommune) Lisbet Winther (Gentofte Kommune) Organisation Direktør Vicedirektør Økonomichef Vand Spildevand Affald Mølleværket Økonomi & kundeservice Direktion: Direktør Per Plannthin Vicedirektør Ellen Langfrits Økonomichef Marianne Taanum Bak 21

22 Grønt regnskab Grønt regnskab Affald og genanvendelse (Tons) Dagrenovation og lignende affald Haveaffald i alt Glas til genbrug via kubeordningen Papir til genbrug via kubeordningen Affald og genanvendelse i alt , Storskraldsordningen (Tons) Aviser og papir Flasker og glas Jern og metal Kølemøbler Elektronik Stort og småt brændbart Storskraldsordningen i alt Genbrugsstationen (Tons) Brændbart Genanvendelse Deponering Elskrot, lyskilder og farligt affald Genbrugsstationen i alt Farligt affald (Tons) Farligt affald

23 Grønt regnskab fortsat Vandforsyning (1000 m 3 ) Udpumpet vand i alt 4.119* Vand leveret til forbrug (Vandsalg) 3.718* Spildprocent 9,7 9,9 9,8 9,7 Renseanlæg Mølleåværket Vandmængde, 1000 m Udledt organisk stof (COD) til Øresund, Tons Udledt organisk stof (BOD) til Øresund, Tons Udledt suspenderet stof til Øresund, Tons Udledt kvælstof til Øresund, Tons Udledt fosfor til Øresund, Tons 7,9 9,6 11,0 9,2 Produceret biogas m Energi (MWh) Elforbrug, genbrugspladsen Elforbrug, vandforsyningen Elforbrug, kloakforsyningen Elforbrug, administrationen Elforbrug, Mølleåværket Energiforbrug i alt *) Perioden dækker 16 måneder fra 01/09/08 til 31/12/09. 23

24 Kontaktoplysninger: Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Hjortekærbakken Kgs. Lyngby Tlf.: mail: hjemmeside: Åbningstider: mandag torsdag kl fredag kl Genbrugspladsen Firskovvej Kgs. Lyngby Åbningstider: Hverdage kl , weekend og helligdage kl , undtagen juleaftensdag, 1. juledag, nytårsaftensdag og nytårsdag, hvor der er lukket