DEN TEORETISKE DEL side 9 - Indledende ord side 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN TEORETISKE DEL side 9 - Indledende ord side 9"

Transkript

1 Skrevet af: Morten Drud Jarl Heggen Christian Møller & Sander Schwartz Vejleder: Inger-Magrethe Holm Gruppe 104 Antal tegn: Svarende til 41, 5 normalsider

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 4 Motivation side 4 Problemfelt side 5 Metode & Videnskabsteori side 5 Psykodynamisk begrebsafklaring side 7 DEN TEORETISKE DEL side 9 - Indledende ord side 9 Melanie Kleins bidrag side 9 - Indledende ord side 9 - Melanie Kleins positioneringsbegreb side 10 - Splitting side 11 - Introjektionsbegrebet side 12 - Den infantile omnipotens side 13 - Den paranoidt-skizoide position side 13 - Den depressive position side 14 - Kleiniansk forståelse af grupper side 16 - Opsummering side 17 Bions erfaringer i grupper side 18 - Indledende ord side 18 - Gruppens størrelse side 20 - Gruppens to bevægelser side 20 - Valens side 22 - De forskellige grundantagelsesgrupper side 23 - Afhængighedsgruppen side 24 - Kamp/flugt-gruppen side 25 - Pardannelsesgruppen side 25 - Arbejdsgruppen side 26 - Lederen side 27 - Individet side 29 - Bion og udvikling side 31 - Opsummering side 31 Rice og det åbne system side 32 - Indledende ord side 32 2

3 - Grænserne side 33 - Lederen side 34 - Transaktionen side 34 - Individet side 35 - Opsummering side 36 Et socialkonstruktionistisk perspektiv side 36 - Indledende ord side 36 - Individet side 37 - Gruppen side 38 DEN DISKUTERENDE DEL side 40 - Indledende ord side 40 Angst side 40 Regression side 43 Det bevidstgørende aspekt side 45 - Barndommens betydning side 47 - Det bevidste barn side 48 - Den bevidstgørende psykodynamik side 48 Videnskabsteoretisk diskussion side 49 Socialkonstruktionistisk diskussion af psykodynamikken side 51 - Diskursbegrebets implikationer side 51 - Socialkonstruktionistiske metodesvagheder side 53 - Det postmoderne selv side 54 Konklusion side 55 Litteraturliste side 57 Resumé side 59 Abstract side 59 3

4 Indledning Psykologien bestræber sig på at forstå mennesket og få svar på, hvorfor vi handler, som vi gør. Nogle gange virker vores handlinger tilfældige og irrationelle, men det psykodynamiske felt, der er fokus i denne opgave, mener at kunne påvise og dechifrere specifikke handlingsmønstre. Denne opgave har vist sig at lukke op for en verden af komplicerede ubevidste processer hos det enkelte individ, som nogle gange kan spores tilbage til den allertidligste barndom. Mennesket huser et ubevidst system af latente neuroser, som påvirker individet, uden, at det nødvendigvis er klar over det. Når individet indgår i en gruppe, stiger antallet af ubevidste processer eksponentielt, fordi hvert individ bidrager med sin version af underbevidste forudsætninger for at interagere med de andre individer. Psykodynamikken har påtaget sig opgaven at forstå, hvilke kendetegn som gør sig gældende for dette sammenspil mellem individer, for derved at kunne komme nærmere bevidstgørelse. Derved kan f.eks. arbejdsgrupper i organisationer få elimineret den psykiske støj som kan påvirke og forsinke færdiggørelsen af gruppes primære mål. Motivation Når man arbejder med et så bredt teoriapparat, som det psykodynamiske, oplever man, i takt med at man når et vist refleksionsniveau, at der er mange spændende vinkler at gribe fat i at feltet folder sig ud i et utal af nuancer. Vores oprindelige udgangspunkt var et ønske om at tilegne os et teoretisk fundament; herunder i særdeleshed det psykoanalytiske, repræsenteret ved Freud. Det stod hurtigt stod klart, at den psykoanalytiske tilgang nok var væsentlig for en bred forståelse af individet, men ikke kunne udsige noget detaljeret om individets møde med gruppen, hvilket netop var det, der kort efter projektstart blev vort interessefelt. Gennem de kurser vi har deltaget i på dette semester, har vi ladet os inspirere af den 4

5 socialkonstruktionistiske tilgang til psykologien. En tilgang der på mange måder udfordrer psykodynamisk teori, hvilket vi således også i rapporten vil redegøre for. Problemfelt Psykodynamik er et bredt begreb, og vi har derfor valgt, i dette projekts at afgrænse os til feltet som henholder sig til Tavistocktraditionens forståelse af psykologien i mindre grupper. Dette bliver således styrende for vor forståelse af, hvordan individet indgår i mindre grupper. Denne forståelse repræsenteres af Melanie Klein, Wilfred Bions og Kenneth Rice s teorier om individet i grupper. Vi har valgt, at diskutere vores problematik ud fra disse hovedteoretikeres afhandlinger, fordi vi mener, at netop disse tre er særligt anvendelige til at sige noget om individ og gruppe i relation. Vi vil endvidere i opgaven belyse psykodynamikkens vægt på interpsykiske relationer samt regressive og ubevidste handlingsmønstre i gruppen. Vi vil til sidst i rapporten bruge socialkonstruktionistisk psykologi til at perspektivere og vise svagheder og alternativer til det psykodynamiske syn på individet i gruppen, fordi socialkonstruktionismen udgør et relativt nyt felt med radikale ideer, der har vundet stort indpas i den psykologiske debat. Vores problemformulering lyder: Hvordan kan man forstå individet i en lille gruppe ud fra psykodynamisk teori, repræsenteret ved Melanie Klein, Wilfred Bion og Albert Kenneth Rice? Metode og videnskabsteori Dette semesterfokus har været på et teoretisk funderet projekt, vi har derfor valgt at skrive en teoretisk rapport som forholder sig til psykodynamisk forståelse af individet i gruppen. Vi tager udgangspunkt i Tavistocktraditionens synspunkt, fordi vores teoretikere hører under denne betegnelse eller er stærkt inspireret af den. Dermed forholder vi os selektivt til definitionen af psykodynamik, fordi vi ser en 5

6 nødvendighed i at udvælge de særlige teoretikere der havde en relevans indenfor besvarelsen af vores problemformulering. I arbejdet med vores teoretikere har vi beskæftiget os med både primære og sekundære tekster. Det var vigtigt for os at have primær litteratur for ikke blot at overføre andre forfatteres syn på en original teoretiker, men samtidig har vi også fundet den sekundære litteratur anvendelig til at skabe overblik over nogle af de komplicerede begreber indenfor psykodynamikken. Sekundær litteratur som Heinskou og Visholms Psykodynamisk Organisationspsykologi (2004), Kerry Thomas The Defensive Self og Margaret Wetherells Identities, Groups And Social Issues har også hjulpet os til at forstå, hvordan psykodynamikken kan anskues i den mere kontemporære psykologiske debat. Vi har valgt at fokusere på hovedteoretikerne Klein, Bion og Rice, fordi vi mener at kunne se en sammenhæng mellem disse tre teoretikere og op til den kontemporære psykodynamik. Vi har valgt Klein, fordi hun leverer nogle grundlæggende begreber til forståelse af individet, som senere bliver brugt af Bion til at udsige noget om individet i den lille gruppen. Til sidst har vi valgt Rice fordi han perspektiverer til arbejdsgruppen, hvor Bions udgangspunkt er hos den terapeutiske gruppe. Da vi startede med dette emne havde vi ikke noget klart billede af, hvad definitionen på psykodynamik var, og vi har derfor haft behov for at skabe et overblik over de relevante hovedteoretikere, som vi derfor har inddelt i de indledende redegørende kapitler. Efterfølgende har vi besluttet, at det kunne være interessant at medtage elementer fra socialkonstruktionismen, fordi den kan perspektivere til en relevant nutidig teori som kan sætte psykodynamiske begreber i relief. Derfor har vi lavet en kort introduktion til dette begreb, som så skal lede op til vores diskuterende afsnit, hvor vi ønsker at samle opgavens hovedbegreber og diskutere dem i forhold til problemformuleringen. Det er blevet klart for os, at vi ikke kan undgå at beskæftige os med den freudianske psykoanalyse i vores opgave om psykodynamik, hvilket har gjort det svært for os at 6

7 skille den relevante diskussion af moderne psykodynamiske teorier fra en diskussion af de klassiske freudianske begreber, som vi føler er uvedkommende for os. 1 Vi har derfor haft fokus i opgaven på at afgrænse os til kun at medtage psykoanalysen i den grad den er relevant til definitionen af psykodynamikken og besvarelsen af vores problemformulering. Psykodynamisk begrebsafklaring De psykodynamiske definitionsproblemer hænger sammen med at begrebet spreder sig over mange forskellige teoretikere, som supplerer og til tider modsiger hinanden i deres begrebsdefinition. Det er som sagt svært at adskille psykodynamikken fra psykoanalysen, og nogen mener, at psykodynamik nærmere skal betragtes som et tillægsord end en enestående teori. 2 Det er derfor umuligt at beskæftige sig med psykodynamikken uden at medtage elementer fra den psykoanalytiske baggrund. Derfor kan det også være svært at definere, hvornår man snakker om psykodynamik og psykoanalyse. Man kan se den psykodynamiske retning som en videreføring af den psykoanalytiske teori, hvor den psykodynamiske har flyttet fokus fra det intrapsykiske til det interpsykiske i grupper. I stedet for at beskæftige sig med individet isoleret, kan den også bruges til at forstå, de gruppepsykologiske forhold der opstår når flere mennesker skal arbejde sammen om at løse en opgave. Vi har valgt i rapporten af bruge ordet psykodynamik generelt og kun medtage psykoanalyse når vi henfører til denne teori isoleret. I et forsøg på at afgrænse vores definition af psykodynamikken, bringer vi følgende nogle karakteristika for, hvad vi mener er vigtigt for forståelse af begrebet: - Følelser er vigtige indenfor psykodynamikken. For at forstå det enkelte individs handlen, må vi forstå de underliggende mentale processer, og 1 Jævnfør begrebet flogging a dead horse forklaret i: Rienecker og Jørgens, Den Gode Opgave, Gylling, 2004, s Jarvis, Psychodynamic Psychology: Classical Theory & Contempoary Research, London, 2004, s. 2. 7

8 hvilket subjektivt opfattelsesmønster der ligger til grund for disse. Nogle ekstreme teoretikere mener ligefrem at den reelle begivenhed er uvæsentlig i forhold til den narrative (bl.a. Freud) - Barndommen, især den tidlige, har stor indflydelse på vores voksne liv. Derfor er det ifølge psykodynamikken væsentligt, hvordan vi udvikler vores relationer i det tidlige børnestadie, f.eks. i forhold til forældrene. - Alle inden for psykodynamikken er enige om, at vi i en eller anden grad bliver påvirket af ubevidste processer. Vi forstår psykodynamikken som en teori der lægger stor vægt på de underbevidste processer, for at kunne forklare ellers usynlige handlingsmønstre i grupper. - Forsvarsmekanismer er en fundamental funktion for mennesket, der beskytter det mod angstfølelser og ifølge nogen direkte dødsangst. Forsvarsmekanismerne foregår typisk underbevidst, og kan analyseres frem terapeutisk. - Terapeuten har en vigtig rolle, fordi det underbevidste skal observeres af en udefra. Dog bør han være opmærksom på sin rolle så snart han træder ind i den pågældende gruppe, og deraf opstår en metarefleksion over terapeutens egen rolle i denne kontekst. 8

9 Den teoretiske del Indledende ord: I den følgende del af rapporten vil vi præsentere Melanie Kleins, Wilfred Bions, Albert Kenneth Rice s samt socialkonstruktionismens bidrag til forståelsen af individet i den lille gruppe. For hver del, repræsenteret ved de nævnte teoretikere, vil vi slutteligt opsummere hvilke teoretiske elementer vi anser for at være afgørende for de enkelte teoretikere og den senere diskussion. Melanie Kleins bidrag Indledende ord I denne del af opgaven vil vi præsentere Melanie Klein ( ) og hendes, for vor opgave, væsentligste teoribegreber. Melanie Klein inddrages af flere grunde. Den allervæsentligste er, at hun kan bidrage til en forståelse af individet og dets forudsætninger for at indgå i en gruppe. Dernæst supplerede hun Freuds intrapsykiske teorier og udviklede samtidigt sine egne interpsykiske, objektrelationistiske teorier som Wilfred Bion, opgavens anden væsentlige teoretiker, byggede videre på. Vi mener især, at Melanie Klein er relevant for vor opgave, fordi hendes teoretiske forståelse af individet beskæftiger sig både med psykoanalytiske og objektrelationistiske begreber. Denne forståelse af individet var væsentlig for Bions forståelse af gruppen og er også relevant nu for den kontemporære psykodynamik. Melanie Kleins fokus var det individuelle. For at afdække den individuelle psykiske udvikling tog hun tråden op fra Freud og hans interesse for barndommen. Hendes fokus var barnets indre objektrelationer, og hun betonede derfor ikke de psykoseksuelle faser, som var kendetegnede for Freud. Klein mente, at barnet, som en konsekvens af løsrivelsen fra den trygge fostertilværelse, udviklede en forfølgelsesangst. Sammen med dødsdriften var forfølgelsesangsten omdrejningspunktet for barnets tidlige, psykiske udvikling. Rent metodisk stødte hun 9

10 dog på det praktiske problem, at spædbørnene, hun studerede, ikke kunne udtrykke sig verbalt. Af samme grund udviklede hun en bestemt legeteknik, hvorved barnet, gennem leg, kunne kommunikere angst og fantasier, der var forankret i underbevidstheden. Denne legeteknik havde visse fællestræk med Freuds friassociations-teknik, og selve ideen til legeteknikken hentede hun fra hans iagttagelser af barnets leg med en trådrulle. 3 Melanie Klein opdagede da også, at mange af Freuds teorier om børns seksualitet kunne bekræftes gennem hendes egen forskning. Men hun opdagede også, at barnet allerede i en alder af 2½ år viste tegn på ødipusfantasier og angstoplevelser - og ikke som man hidtil havde ment, i en alder af 3-4 år. Hvad vigtigere er: hun opdagede, at barnet opbyggede en kompliceret indre verden bestående af ydre og indre objekter, hvor dødsdriften, og den deraf følgende angst, var særdeles nærværende og styrende hos barnet. Kilden til angsten var forbundet med aggressive og ikke-libidinøse kræfter, og var, ifølge Klein, direkte forbundet med forfølgelsesangsten og dødsdriften aggressionen var hjørnestenen i barnets adfærd. Hun fandt ud af, at barnet, som et forsvar mod den konstante angst, forsøgte at splitte sine indre objekter og følelser op, bevare de gode følelser samt introjicere gode objekter og projicere de onde, ubehagelige følelser. Klein fandt desuden ud af det velkendte overjeg blot var et stadie i en lang og kompliceret psykisk udvikling. I forhold til Wilfred Bion og dennes forskning var Melanie Kleins teorier om henholdsvis den paranoidt-skizoide og depressive position dog mest afgørende. Begge positioner vil i det følgende blive præciseret yderligere. Melanie Kleins positioneringsbegreb Fra 1934 begyndte Melanie Klein at adskille sig væsentligt teoretisk, fra både Freud og Karl Abraham derved, at hun ikke længere tog udgangspunkt i de libidinøse stadier og teorien om jeget, overjeget og id et, men i stedet arbejdede med de 3 Segal, Introduction to the work of Melanie Klein, Malmö (1976), 1964 & 1973, s

11 positionsbegreber, som hun havde udviklet 4 nogle begreber som senere skulle vise sig at få afgørende indflydelse på eksempelvis Wilfred Bions måden at forstå individ indenfor den psykodynamiske psykologi. Splitting Kendetegnende for Kleins teori er tanken om, at individet, herunder især barnet, forsøger at organisere tanker og følelser, der gør det bedre i stand til at forstå sig selv og sin omverden. 5 Fælles for Freud, Klein og Bion er, at de beskæftiger sig med de processer, hvorunder individet bevidstgøres, og bliver i stand til at forholde sig til ubevidste mekanismer, der især er på spil i barnets første leveår. Centralt for Kleins forståelse af barnet og individet samt Bions forståelse af den lille gruppen er, at de befinder sig på et lavt erkendelsesniveau, hvor bevidstgørelsen er væsentlig for, at den lange og komplicerede psykiske udvikling, individet og gruppen gennemgår, lykkes. Som udgangspunkt mente Klein, at der allerede fra fødslen fandtes et rudimentært jeg som oplevede angst på baggrund af primitive, nonverbale fantasier. Dette jeg udviklede så nogle forsvarsmekanismer der skulle gøre det i stand til at håndtere relationer til indre og ydre objekter, således at der kunne skabes en balance i selvet. 6 Denne selvorganisation foregår hele livet og ét af de centrale redskaber eller begreber i denne sammenhæng er splitting. Ved splitting forstås, at subjektet deler objektet op i to indre versioner, en ond, farlig og en god, idealiseret. Melanie Klein nævner selv eksemplet med barnets første fornemmelse af et objekt, nemlig det gode og onde bryst, hvor barnet oplever det gode bryst som en uudtømmelig kilde til behovstilfredsstillelse. Dette kalder Klein desuden for det idealiserede bryst, som så står i modsætning til det onde, forfølgende bryst. Klein understreger videre, at barnet ikke blot splitter det ydre objekt i en god og dårlig version, men at der også sker en splitting i dets selv ved hjælp af projektiv identifikation, hvor barnet 4 Segal, Introduction to the work of Melanie Klein, Malmö (1976), 1964 & 1973, s Igra, Objektrelationer och Psykoterapi, AB Norden, 1983, s Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990 s

12 søger at overføre dele af dets egen personlighed til et ydre objekt. 7 Følelsesladede oplevelser konkretiseres og personificeres som vigtige måder for barnet at danne sig en selvopfattelse på. De relationer der opstår i den tidlige barndom, indre som ydre, lever videre i den voksnes bevidsthed og er bestemmende for, hvordan man senere i livet indgår i grupper og relationer med andre mennesker. Med begrebet splitting adskiller Klein sig således væsentligt fra Freud, fordi hun fokuserer på underbevidste fantasier, objektrelationer og indre objekter, og ikke, som Freud, på drifterne. 8 Klein mener altså, at barnet er objektsøgende og ikke autoseksuelt. Freuds fokusering på det infantile, psykofasuelle (orale, anale, genitale) erstattede Klein med øget fokus på barnets bevidstgørelse af omnipotensens magt, dødsdriften og de dynamiske spændinger mellem de to herskende positioner; den paranoidt-skizoide og den depressive. 9 Introjektionsbegrebet Freud introducerede introjektionsbegrebet på baggrund af studier af folk der sørgede over tabet af en nærtstående person. Han mente, at de internaliserede andre menneskers adfærd gjorde andre mennesker til en del af dem selv. I relation til en gruppesituation, betød det, at den lim der holdt sammen på en gruppe var, at de enkelte medlemmer kunne identificere sig med den samme person (en leder; som f.eks. Jesusfiguren der limer alle kristne sammen) eller en bestemt ide. Freud fandt senere ud af at det ikke kun var depressive mennesker der introjicerede, men at det var et alment udbredt fænomen. Freud arbejdede fra 1910 og frem sammen med psykiateren Karl Abraham, hvis betydning for Klein var ganske betydelig især fordi han som én af de eneste støttede hende professionelt. Karl Abraham gav nogle bud på, hvordan psykoanalyse kunne kaste lys over manio-depressive personers lidelse og forfattede en række arbejder fra 1911 og frem til sin død i Men det interessante 7 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s Igra, Objektrelationer och psykoterapi, Malmö, 1983, s Igra, Objektrelationer och psykoterapi, Malmö, 1983, s

13 ved Karl Abraham var, at han inspirerede Melanie Klein til, i modsætning til Freud og dennes instinkt-teori 10, at fokusere på objektet og knap så meget på drifterne. 11 Den infantile omnipotens Et væsentligt tema i Melanie Kleins forskning er den infantile omnipotens, som hun fik øjnene op for gennem analyser af barnet Fritz 12. Temaet inddrages her, fordi Klein mente, at omnipotensen ikke bare kendetegnede spædbarnet, men prægede menneskets psyke hele livet igennem. Hun opdagede, at barnet havde en forestilling om, at det var urokkeligt almægtigt, og at det ville gøre alt for at opretholde denne forestilling. Barnets forestilling ville på et tidspunkt blive udfordret, når det gennem relationen til omverdenen blev konfronteret med sin utilstrækkelighed og reelle hjælpeløshed. Denne hjælpeløshed blev især forstærket i relation til den ambivalens barnet oplevede, først overfor brystet som delobjekt, siden overfor moderen som helobjekt. Som en reaktion på dette overførte barnet den omnipotente forestilling på forældrene og idealiserede f.eks. sin moder eller en anden signifikant person. Omnipotensen iværksatte altså nogle projektionsmekanismer, der var kendetegnende for barnets måde at forholde sig til omverdenen på. Klein pointerede endvidere at barnet bearbejdede og forholdte sig til sit ønske om omnipotens. Hun så, at barnet gennem modningsprocessen, opgav den omnipotente forestilling i en mere voksen del af personligheden, dog uden helt at forlade forestillingen om omnipotens. Den paranoidt-skizoide position Hvor Freud arbejdede med en teori for menneskets psykiske udvikling repræsenteret ved bestemte faser, (orale, anale, genitale) udviklede Melanie Klein sine teorier repræsenteret ved bestemte positioner. Det skal her fremhæves, at Klein bevidst 10 Freud mener, at hvert instinkt stammer fra kroppen, som har et formål (to do something) og et objekt/et mål for sine handlinger. 11 Hinselwood, Clinical Klein, Marston Book Services Limited, Oxford, 1994, s Igra, Objektrelationer och psykoterapi, Malmö, 1983 s

14 valgte begrebet position, fordi hun mente, at individet udviklede en bestemt position eller en bestemt synsmåde som var styrende for relationen til individet selv og objekterne i dets omgivende verden. Der var altså ikke tale om en fase, men en position som under de rette omstændigheder kunne vende tilbage gennem hele livet. Hendes teori var at barnet, i de første 3-4 måneder, anlagde en position der bedst kunne beskrives som en paranoidt-skizoid position. 13 Om den paranoidt-skizoide position siger Klein følgende: Den paranoidt-skizoide position dominerer interaktionen mellem introjektions- og projektionsprocesserne re-introjektioner og re-projektioner bestemmer jegudviklingen. 14 I den tidligste spædbarnsperiode undergår barnet nogle psykiske processer der centrerer sig omkring en angst, der grundlægges ved barnets meget kontante løsrivelse fra den trygge, intra-uterine verden. For at håndtere denne angst indleder barnet nogle splitnings- og hæmningsprocesser, der er under stærk indflydelse af libidinøse og aggressive kræfter. I den paranoidt-skizoide position er det en forfølgelsesangst og dødsangst der dominerer barnets psyke. Selvet trues konstant af onde indre og ydre objekter, og selvet forsvares uden hensyntagen til objektet (eksempelvis moderen). Men efterhånden oplever barnet en ambivalens overfor objekterne; det oplever f.eks., at det samme bryst både kan være godt eller ondt og ser med den gryende realitetsfornemmelse moderen som en sammensat person. I takt med denne udvikling ændres eller forstærkes forsvarsmetoderne tilsvarende. 15 Den paranoidt-skizoide position afløses af en tiltagende depressiv angst som skal beskrives i det følgende. Den depressive position Melanie Klein henter teorien om den depressive position fra psykoanalysens fundamentale begreber om menneskers tidlige psykiske udvikling, men hun opdagede 13 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s

15 til sin forbavselse, at de psykiske processer var mere komplicerede end som så. Hun kunne ligeledes spore en sammenhæng mellem den depressive position, og de fænomener der senere i livet kunne karakteriseres som sorg og melankoli. Den depressive angst, som barnet oplevede, hang nøje sammen med dets tiltagende realitetsfornemmelse. Evnen til at kommunikere og udtrykke følelser øgedes ved denne position og samlet set var de udtryk for en gradvis udvikling af jeg et. Når barnet befinder sig i denne position, er det stadig under indflydelse af både libidoen og aggressionen, men disse kræfter synes at flyde sammen, således at barnet oplever og ser verdenen mere differentieret. Dette er dog ikke problemfrit, fordi der opstår nye angstsituationer. Moderen, og moderens bryst ikke mindst, har ikke længere barnets udelte opmærksomhed. Andre signifikante mennesker såsom faderen og andre personer tager nu også del i barnets opmærksomhed. Skellet mellem det gode og det onde integrerer sig i en stadig større helhed. Melanie Klein nævner grådighed som et centralt element i barnets adfærd, når det befinder sig på dette stade. Grådigheden spiller pludselig en rolle, fordi barnet indser, at det kan miste det elskede ydre eller indre objekt faren for at miste, giver grådigheden en selvforstærkende effekt. Men med spædbarnets øgende realitetssans, i forhold til objekterne, bliver det bedre i stand til at skelne mellem ydre og indre frustrationer. De konflikter eller følelser der især karakteriserer den depressive position og dominerer barnet er skyldfølelse og sorg samt barnets evne til at beherske angsten. Hvis jeg et ikke formår at håndtere de mangfoldige angstsituationer, således at barnet regrederer til det paranoidt-skizoide stade, så vanskeliggøres introjektionen af det totale objekt. Dette kan få afgørende konsekvenser for barnets første leveår samt den egentlige barndom. 16 Det overordnede mål for barnets psykiske udvikling er ifølge Klein, at forfølgelsesangsten og den depressive angst mindskes således at der etableres en balance mellem på den ene side dødsdriften (aggressionen) og på den anden side livsdriften (libidoen). Igen bliver det tydeligt, ifølge Klein, at 16 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s

16 bevidstgørelsen er central for barnets psykiske udvikling. Det afgørende er at integrations- og synteseprocesserne ikke forstyrres, i hvert fald ikke over længere tid, således at der kan skabes et fundament for stabil psykisk udvikling. En Kleiniansk forståelse af grupper Som nævnt i starten, er en væsentlig grund til at inddrage Melanie Klein i vor opgave, at hendes teorier lagde fundamentet for en objektrelationistisk forståelse af individet. Men Kleins teoriapparat kan ligeledes kaste lys over, hvad der sker, når individet indgår i grupper. Det essentielle ved en gruppesituation, i Kleiniansk forstand, er at den menneskelige destruktivitet gives større råderum og bliver mere synlig, når individet indtræder i den. Gruppen (eller gruppens individer) synes således også som udgangspunkt at være domineret af den paranoidt-skizoide position snarere end af den depressive. 17 Individets verden står i skarp kontrast til den mere fragmenterede, ydre og indre, følelsesmæssige verden vedkommende forholder sig til i en gruppesituation. Den ansvarsfralæggelse der angiveligt skulle finde sted, kan, ifølge Kleiniansk tankegang, hænge sammen med, at en eventuel leder tilbyder det, forstået således, at individet overfører mål og ansvar på lederen, og at lederen lover frihed fra smerter og konflikter i gruppen. Selvom eksemplet kan synes noget uoriginalt, så kan måden hvorpå det lykkedes Adolf Hitler at (for-)føre det tyske folk, give et indblik i de ret så klare forskelle mellem de to dominerende positioner; den depressive position og den paranoidt-skizoide. For Hitlers forsøg på at samle og helbrede det tyske folks psyke endte mest af alt, i det man kunne kalde for pseudo-integration. Grundlæggende ønskede Hitler at give det tyske folk oprejsning efter de omfattende nederlag, det oplevede under 1. Verdenskrig. Han ville eliminere de usunde, svage og destruktive elementer i det tyske folks bevidsthed i det tyske folks selv. Herpå udpegede han jøderne som repræsentanter og bærere af alle disse elementer eller svagheder, som tyskerne ikke ville vedkende sig som deres egne. Gennem en 17 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s

17 projektiv paranoid proces overførte han således alle de negative elementer på jøderne og skabte derved en, om end kortsigtet, lindring af det tyske folks lidelser. Det var ikke lykkedes hverken Hitler eller det tyske folk at introjicere og integrere de dårlige sider af den tyske mentalitet det tyske folk var ikke blevet bevidstgjort. Hitler tilbød sig, i kraft af sin karismatiske personlighed, som en slags messias for det tyske folk, der så kunne overlade ansvaret til ham og fralægge sig alt ansvar for psykisk udvikling. De var ikke nået til det erkendelsesniveau, som det man kunne sige en depressiv position repræsenterer, således at de var i stand til både at rumme gode og dårlige følelser. Tyskerne var et eksempel på et folk der var låst fast i, det Klein ville kalde, en paranoidt-skizoid position uden tanke på selvransagelse, ansvarlighed eller etik. 18 Opsummering Her til slut vil vi fremdrage de, for vor opgave, mest interessante og relevante elementer i Melanie Kleins teoriapparat. Klein er som nævnt relevant at inddrage, fordi hun skabte nogle teoretiske præmisser for Bions senere arbejde med gruppedynamik. Kleins fokus er, som nævnt, individet og dets tidlige psykiske udvikling. Centralt i denne psykiske udvikling er samspillet mellem det man kunne kalde det objektrelaterende og det objektrelationistiske. Individet forholder sig nemlig i Kleins forståelse, dels til omverdenen i form af de ydre objekter og dels til indre objekter. Det dynamiske forhold der etableres mellem det objektrelaterende og det objektrelationistiske former barnets psykiske udvikling og lægger kimen til det voksne menneskes psyke. Det er det, man med en fællesbetegnelse kalder internaliseringsprocessen. Under denne proces bliver den opfattede ydre virkelighed til indre virkelighed. Klein mente, at internaliseringsprocessen foregik fra første færd fra det øjeblik barnet blev løsrevet fra den trygge, intra-uterine fostertilværelse. Men netop det, at barnets psykiske udvikling, ifølge Klein, lagde kimen til det voksne 18 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s

18 menneskes psyke betyder i forhold til vor opgaves fokus, at vi gives en forståelse af det voksne individ og endnu vigtigere; en forståelse af det voksne individ når det indgår i en lille gruppe. Dernæst kan man i relation til Bion og vort fokus heller ikke komme udenom begrebet projektiv identifikation. For gennem den projektive identifikationsproces, skabes individets og barnets personlighed barnet projicerer de mindre ønskværdige dele af selvet, deponerer dem så at sige i en anden person ( containeren ), således at de kan vende tilbage til barnet i integreret form. Gennem moderens (eller en anden signifikant persons) empatiske bearbejdning, bliver det muligt for barnet at genoptage sine egne følelser. Den projektive identifikation bruges især af barnet under den paranoidt-skizoide position, dels som forsvar og som kommunikationsmiddel en måde for barnet at organisere sin indre verden på. Endelig kan hverken vi eller Bion frasige os relevansen af de forskellige positioner, Klein arbejder med. De positioner, Klein arbejder med, påvirker individet i en dynamisk, psykisk udvikling gennem hele livet og får, ifølge Bion og Rice, som vi efterfølgende vil gøre rede for, også en stor betydning for den psykiske udvikling i en lille gruppe. Bions erfaringer i grupper Indledende ord Når vi nu anvender Bion på vores problemformulering, er det fordi Bion beskæftiger sig med individet i den lille gruppe. Det er interessant at bemærke, at Bion, ligesom Aristoteles, så mennesket som værende et politisk dyr. Dette tager Bion med sig som om det ikke er muligt at studere hele individet, uden at se dets adfærd i en social sammenhæng. Gruppen var imidlertid ikke bare lille, den var også terapeutisk. At gruppen var terapeutisk indebar, at Bion kommenterede og analyserede gruppen fortløbende, og at gruppen var indstillet på at kunne udfolde sig frit. Bion studerede 18

19 med andre ord ikke individet i sig selv, men dets ekstemporerede udfoldelse i en ustruktureret gruppe. Han etablerer dermed individet i et nyt studiefelt. Samtidig slår Bion fast, at gruppen er med til at fastholde individet gennem virkningsløse råd. 19 Det er Bions hypotese, at gruppementaliteten vil være i modstrid med de forskellige individers erklærede målsætning. 20 Vi står overfor et tilsyneladende paradoks. Individet kan kun forstås fuldt ud i en gruppe. Gruppen begrænser individet. Men Bion er ikke enkel. Freuds påstand om at grupper er så emotionelle at den enkeltes intellektuelle kapacitet bliver reduceret kraftigt, imødegås af Bion. Han påpeger ganske vist forholdene i grundantagelsesgrupperne (bliver forklaret senere i afsnittet) som anti-intellektuelle 21, men det, der ifølge Bion er problemet i organiserede grupper er, at frygten for de grundlæggende antagelser ikke bliver håndteret. 22 Jeg fremsætter faktisk tolkninger, fordi jeg er overbevist om, at intellektuel kapacitet på et højt niveau er mulig sideløbende med en bevidsthed om [ ] de følelser der præger grundantagelsesgruppen. 23 Efter vores skøn er Bions fokus, selv efter denne erklæring, på gruppens potentielle negative påvirkning af individet. Bions forståelse af grupper tog afsæt i hans arbejde med terapeutiske grupper i 1940 erne og 1950 erne, hvor deltagerne indgik i såkaldte ustrukturerede terapeutiske grupper. Gruppen mødtes således ikke med noget andet erklæret formål end at være basis for Bions studier af gruppespændinger 24. At grupperne var ustrukturerede betyder, at de ikke blev forelagt nogen teleologi, nogen plan eller ide om struktur, ud over et fast mødetidspunkt. Om sin leder/terapeutrolle siger Bion: 19 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s Ibid. 21 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s Ibid. 23 Ibid. 24 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s

20 I take advantage of this position to establish no rules of procedure and to put forward no agenda. 25 Ved at forholde sig passiv og neutral, mente Bion at overføringsrelationer ville aftegne sig skarpere i gruppen. Når Bion går ind i studiet af grupper, eller i realiteten træder ind i gruppen, er det for at påvise... at den voksne i sin kontakt med de komplekse aspekter af livet i en gruppe tager sin tilflugt til forsvarsmekanismer, som M. Klein har beskrevet som de tidligste faser i den psykiske udvikling, der kan her være tale om en massiv regression. 26 Som epigon af og klient til Klein trak Bion på Kleins begreber, udviklet efter studier af børn i den paranoidt-skizoide og den depressive position. Det er ideen om disse protomentale (ubevidste) systemer, som Bion anvender i sin beskrivelse af grundantagelsesgrupperne, et centralt begreb, der beskrives i det efterfølgende. Grundantagelsesgrupper, der ikke er aktive, ligger i dvale i det protomentale, som skal forstås som et system i det ubevidste. Bion fokuserede desuden på gruppen som en enhed, gruppen som gruppe, i stedet for de individuelle psykiske faktorer hos individerne, der udgjorde gruppen gruppen er dermed noget andet og mere end summen af sine individer. 27 Hvad dette betyder i sig selv og for synet på individet, kommer vi tilbage til. Gruppens størrelse Bion valgte at studere den lille gruppe fordi han nødig ville råbe. 28 Det er for Bion et spørgsmål om rumlighed og den grad af intimitet (læs: nærhed) der kan opstå i gruppen. For Bion handlede det om at tydeliggøre emotionerne for at kunne behandle dem. Størrelsen på gruppen er afgørende for den grad af samhørighed, der kan opstå i en gruppe, for hvordan individet optræder. Der findes ingen entydig definition på, hvor 25 Bion, citeret i Board, The Psychoanalysis of Groups, Routledge, 2003, s Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s Wetherell, Identities, Groups and Social Issues, Open University, 1996, s Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge COACHINGUDDANNELSE 3 MODULER - forløb om teenagecoaching for fagfolk COACHINGUDDANNELSE FORLØB OM TEENAGECOACHING

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Indledning Artiklen handler om et af de mere oversete fænomener i forbindelse med læring hos voksne nemlig modstand mod læring.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Tilgivelse. -om den mellemmenneskelige tilgivelses forudsætning. En bacheloropgave i almen psykologi. Vejleder: Judy Gammelgaard

Tilgivelse. -om den mellemmenneskelige tilgivelses forudsætning. En bacheloropgave i almen psykologi. Vejleder: Judy Gammelgaard Tilgivelse -om den mellemmenneskelige tilgivelses forudsætning En bacheloropgave i almen psykologi Vejleder: Judy Gammelgaard Udarbejdet af: Louise Sølvsten Nissen Københavns Universitet juni 2001 Anslag:

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere