BOOMERANG. Sandheden er det, hvad du tror på (?)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOOMERANG. Sandheden er det, hvad du tror på (?)"

Transkript

1 BOOMERANG Sandheden er det, hvad du tror på (?) Lidt om Internationalismens fødekæde eller SOM EN BOOMERANG Jørn E. Vig

2 2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1. kapitel Internationalisme er ikke bare snak og naivt tankespind De største løgne jeg er blevet fortalt - Knap en fjerdedel af din personlige indkomstskat bruges til rentebetalinger på statsgælden - Statsgældsproblemet - Statspapirgæld og lånegæld 2. kapitel Mellem to verdenskrige Professor L. V. Birck forfattede en historisk, statsgældsopgørelse for Europa i Versailles-Traktatens krigsskadeserstatning - Nyt internationalt handels- og statslånesystem - Guldmøntfod - Kapitalisation og statsgæld - Arne Rasmussens afhandling - Om pengeforringelse, gæld og afhængighed - Samarbejdet med fjenden straks efter WWI - Stabiliseringsfonde - Bilateral udligning herunder J. O. Krags bemærkninger i 1944 om den tyske Storrumsplan - Bretton Woods forhandlingerne - Henry Morgenthau Jr., John M. Keynes, Harry D. White - Det britiske og det amerikanske systemforslag - Fælles Pengeenhed - Kritik fra Norges Bank på eksiladressen i London 3. kapitel Fælleserklæringen fra eksperterne Et mystisk system ansporer regeringspolitikerne til statsgæld - Forpligter statsgæld ikke? - Tilbage til 1920-erne, 1930-erne og 1940-erne - Det endelige sammenbrud og Den Nye Verdens Orden, "Den ydre" og "den indre" opfattelse - Systemets udvikling og kollaps efter krigen - Advarslerne fra Robert Triffin 4. kapitel Bag ved scenen...79 Rådet for Udenrigsanliggender i U.S.A. (C.F.R) - Det Federale Reserve System overtager det amerikanske pengesystem ( Privatisering af pengeudstedelsen ) - FDR's tilblivelseshistorie i uofficiel, kort version - Wie-

3 3 ner-kongressen - Elitens totalitære interesser - Lenins transport gennem Tyskland, Danmark, Sverige og Finland til Rusland Appendix 1 Landmandsbank-krakket i forskellig belysning 81 Med udgangspunkt i Enron, USA, et dansk dejavue af Enron anno Appendix 2 "Det nye menneske" Amerikansk undervisning i den første fjerdedel af 1900-tallet bliver til dansk og europæisk pædagogik, marketing m.v. i 1970-erne Appendix 3 Et Nyt og et Tabt Europa..114 Litteraturliste.128 Index udgave, udgave 2011 Privat udskrift

4 4 Forord Europa ved et vendepunkt. Et århundrede med tre verdenskrige. Den sidste førtes i de finansielle og mentale systemer i det 20. århundrede inden den fortsatte i den fysiske verden i det 21. århundrede. Først en mystisk krig imod terror, der ikke lader sig bekæmpe reelt, så måske en frontkrig, men mellem hvem? Verdenskrigen begyndte officielt den 11. september Et Europa i 1950-erne og 1960-erne med en velstandsfremgang uden sidestykke i historien og for så vidt ej heller i fremtiden. Integrationen af Europa-staterne var for "Freden i Europa. Det var Sovjetunionen også. Hitler, Alexander den Store, Napoleon, Filip den Anden og Cæsar lovede det samme. Virkeligheden viste sig at være det modsatte af det proklamerede. Kendere af historien vil vide, at ingen union er blevet skabt uden krig. Hvis blikket kastes på andre sider af udviklingen end de formelle europæisk-politiske med alle dens ord, planer, beslutninger, indretninger, gøremål og især billeder, som borgerne dagligt bombarderes med, vil et mere sandt billede tone frem. Hvilke kendetegn har den demokratiske styreform fået, den styreform som vi stort set alle i princippet priser højt. Velstanden blev udskiftet med tildelt velfærd. De formelle magthavere og de materielle ressourcer skabt af flittige og dygtige europæere blev én front i konflikten, der opstod. En uddannelseseksplosion i Nordeuropa førte opimod halvdelen af en ungdomsårgang i 1990-erne til en studieforberedende uddannelse med endestation i den bureaukratiske sektor, en anden front. Kampen om kundskaberne, eller kampen mod kundskaberne...? Flere af disse unge syntes at tro at de kom op i universet eller måske himlen i hver fald op til sandheden - ved at gå på universitetet. Der skabtes samtidig de gangbare ideologier, som havde magthavernes bevågenhed. Alt var nyt og smart, alt var brugbart, hvis det passede ind i den lagte plan. Sandheden er det folk tror på. Mange af studierne skulle få en andet indhold og en anden metode efter krigen. Noget tilpasning til tidens krav, kan vi kalde det til at begynde med. Nationaløkonomien blev efter Den anden Verdenskrig heller ikke forstået af ret mange mennesker, der havde sat sig ind i det, der kaldtes viden herom før krigen. Det var der en helt oplagt ganske indlysende årsag til. Der skete noget med individerne, bl.a. via opdragelsen, der ændrede sig og og den nye TV- og mediekulturen; og ideologismen blev

5 5 efterhånden markedsført på ny i 1960-erne og 1970-erne, da børnene født under eller lige efter krigen var vokset til. Nu var historie, nutiden og fremtiden blevet et spørgsmål om rette teori, kendsgerninger forsvandt mere og mere. Nu fik Europa det skidt efter opgangen i 1950-erne og 1960-erne. Den opfundne velfærd kom ind og afløste velstanden, velstanden omdannedes til såkaldt velfærd, uden at nogen i den almindelige befolkning havde bedt om det. Der var en verden uden for Europa, der kastede det formelle koloniherredømme af sig og stillede krav om mere selvstændig tilværelse. Aktiviteten blev fra begyndelsen af 1970-erne truet i et Europa. I oktober 1973 hævede OPEC den fælles oliepris med 400%, samtidig med der indførtes embargo på afskibning af olie til ethvert land, der havde støttet Israel i Yom Kippur Krigen mod Egypten, og OPEC reducerede samtidig olieproduktionen med 25%. Forinden var USA i maj 1973 nået til en uformel aftale med Saudi Arabien om, at landet ville kunne investere i USA, som modydelse til USA s assistance med at udvikle Saudi Arabiens hjemlige økonomi. Bortset fra de voldsomme olieprisstigninger - der var én mere i 1979 med 175% - var der ikke noget katastrofalt i, at olielandene samlet forlangte mere for deres olie, da reserverne var begrænsede. Det var afgifterne på olien, benzinen og gassen, der satte priserne, og provenuet fra afgiftene steg hver gang med og fyldte Vestens offentlige kasser, og så gik vareproduktionen tilbage. Ledigheden steg og steg sammen med inflationen. I slutningerne 1970-erne havde vi renter på over 20%. Danmark og Europa var netop truet og langt mere end de professionelle politikere og journalisterne turde berette. Men var oileprisstigningerne, som vi blev foregøjlet var årsagen til ulykkerne, nu også virkelig årsagen? Et Europa, hvor alt havde været muligt. Dynamikken forsvandt tilsyneladende med ansvaret, Velfærden voksende, og statsgælden voksede på ny som i 1920-erne og 1930-erne. Der kunne tales om statsgælden igen som et problem, men ikke seriøst i det brede forum og ikke blandt tidens dagsordensættere af nu postmodernismens politiske korrekthed. Først teorier derefter korrekthed: Gør hvad jeg siger, men gør ikke hvad jeg gør er den korteste formulering af programmet. Vejen dertil: Sandheden er måske det, man kan få folk til at tro. Virkeligheden var nu en individuel tænkt virkelighed. Sandheden var blevet relativ allerede med Albert Einstein, mente de fleste eftersnakkere, men det gjaldt primært om at vælge den rigtige. Der var lagt planer for et helt nyt Europa, et integreret Europa, en forbundsstat eller et statsforbund, før nogle enorme teknologispring satte ind og ændrede konkurrendevilkårene i altomfattende. Her

6 6 kunne magten samles, og statsgælden og alt det andet blive fælles lige som markederne, pengene og hæren. Jeg har valgt at redegøre for den del af historien, der angår de forældede økonomi-betragtningers tilblivelse. Der førtes en anden krig end den fysiske under Den anden Verdenskrig, en finansiel krig, som ofte indleder egentlige krige. Et grundigt gennemprøvet tysk eksperimental-psykologisk projekt fra 1800-tallet erobrede opdragelses- og undervisningssystemet i U.S.A. før 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig gjaldt det Europa. Der var lagt en plan for Europa, en for verden, længe før du blev født. Den Nye Verdens Orden eller Abernes Planet kan endemålet kaldes, alt efter smag. Jeg viser noget af det, der har ført til et planøkonomisk, halvfascistisk, kaotisk tilskuds-europa med i bedste fald et medie-demokrati eller et styret demokrati, som det kaldes i nutidens officielle lydstater i en kort overgangsfase. 40 år tidligere havde man kaldt dem marionetter og marionetregimer. Det fra starten bedrageriske, internationale betalingssystem skabt under Den anden Verdenskrig var specielt egnet for eller designet til efterkrigstidens svage politikere af profession. De ville hellere springe over, hvor gærdet var lavest for levebrødet og reelt lade andre bestemme. Helt centralt har man forestillet sig Økonomisk-Monetære-Union vil trække magten tilbage til Europa måske med en hidtil ukendt hjælp fra nye kilder. Magten flyttedes til U.S.A. i tyverne og trediverne. Hvilken pris borgerne må betale for en sådan ny eller gammel Europa-indretning, forsøger jeg at fortælle i et bramfrit og mundret sprog uden den sædvanlige heksekunst, der ellers præger europæiske og danske økonomer uddannet efter Anden Verdenskrig. Jeg har til det sidste valgt en række konkrete mønstre set fra Danmark; men læseren vil se udviklingen i sin egen nation i det, som jeg redegør for. Forudsætningen for at du ser det internationale bedrag, er at du åbner øjnene og tænker dig floskelfrit og selvstændigt om. Danskerne sagde først fra med stemmesedlen over for nogle løgnene omkring Europa-integrationen den 2. juni 1992, samme år som vi bankede Europa i fodbold. Den 18. maj 1993 vandt herrerne dog spillet med gulerod og piskeslag for 1 mia. kr. i medieomkostninger. Så kom afstemningen om den fælles, obligatoriske Europamønt Euro, hvortil danskerne stemte Nej den 28. september Arbejdet med denne gennemgang startede i midten af 1990-erne. Gennemgangen er ajourført nogenlunde indtil omkring medio En særlig tak vil jeg rette til Afdelingsforstander ved Aalborg

7 7 Universitetscenter P. H. Bering, til forfatter Jens Jackie Jensen, Herlev og til Torvald Fonsbøl, Kolding for de mange kommentarer og forslag, disse har været mig behjælpelige med ved arbejdet med "Sandheden er det, hvad du tror på (?) "Den, der kender sandheden, og ikke lader den komme frem - han er i sandhed en ynkelig pjalt. Willi Senff Jørn E. Vig

8 8 Indledning Jeg mener at Danmark højest sandsynligt vil blive udslettet. Ikke således at formen på sunde og bælter vil ændre sig væsentligt, men i den forstand at landet forstået som en i hovedsagen homogen nationalstat i løbet af højst to generationer fra dags dato (4. august 2011) vil være ukendeligt for en voksen nutidsdansker, medmindre han præsenteres for et danmarkskort og får at vide at dette kort faktisk afbilder det stykke jord, han står på. Enhver vågen dansker kan i dag se, at dette virker sandsynligt, hvis de nu herskende tendenser får lov at fortsætte. Følger man de officielle beskrivelser af landets/samfundets forhold, der stadig findes - ganske vist i stadigt aftagende kvalitet - vil man ikke være i tvivl om, hvor det med matematisk sikkerhed bærer hen for landet. Hvordan kunne det gå sådan, ende så galt? Hvorfor skal Danmark, Holland, Sverige eller for så vidt enhver anden nation - forgå? 1 ) Hvorfor er i grunden et krævende ord. Hvilke motiver ligger bag den udvikling, der er sat i gang, eller skulle jeg hellere hævde, at opløsningen sker af logisk nødvendighed? Den logiske følge, der fører til, at Danmark uden forstyrrende indgriben vil gå i opløsning er kun den ene halvdel af svaret på dette hvorfor. Landet er mig bekendt gået bankerot tre gange, og her er der måske nogle regler, som i hvert fald gælder for visse logebrødre. Om de også er tænkt at skulle gælde for nationer ved jeg ikke. Da jeg efterhånden havde fået god tid efter have undervist 12 år ved Handelshøjskolerne i København og Århus og arbejdet godt 7 år i bl.a. Centraladministrationen, besluttede jeg mig til at undersøge disse for mig selvsagt vedkommende spørgsmål. "Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helved til", sang John Mogensen i Louis Miehe-Renard sang, "Tro dem ikke" samme år. Kunstnere har jo sommetider en forunderlig sjette sans. Det er grundlæggende en god ide som udgangspunkt at undersøge, hvem en forbrydelse gavner, når man skal søge dens årsag. 2 1 Balterne forstår måske bedre, for de har prøvet at miste deres land til totalitære regimer, uden nogen magtede at gøre det mindste. De blev annekteret af Sovjetunionen i De stillede sig nok et par spørgsmål i 1997 og 1998, hvor en ny Europastat begyndte at tage konkret form med obligatorisk fælles møntenhed på tegnebrættet, også for offentligheden. På den anden side, når alt mangler, kan kun bliver bedre, er en naturlig indstilling. 2 Enhver der har læst kriminalhistorier ved at en detektiv begynder med at spørge om/lede efter tre ting: Hvem har motiv til - eller økonomisk gevinst eller anden gavn af - forbrydelsen? Hvem har midler til at gennemføre den? Og hvem har haft mulighed for at udføre forbrydelsen?

9 9 Er jeg for påståelig, stejl og skråsikker i mine vurderinger? Måske. Døm selv. Jeg viser en udvikling, nogle forløb. Du får dem med sikkerhed ikke bekræftet af TV eller andre mainstream-medier. Det kan jeg love dig for. Var der ting, som du selv i din udvikling var faldet over, og som var forblevet gåder, spurgte jeg mig selv. For eksempel angst, skyldfølelse, mindreværdsfølelse, blot manglende selvværd eller bare ukendskab; det kender vi vel alle til. De begrænser os meget! Afgørende for dit udbytte af denne gennemgang: Vi har alle en ramme, hvorfra vi ræsonnerer, og vore rammer er selvfølgelig forskellige. Du bliver antagelig nødt til at overskride dine nuværende grænser, hvis du vil videre og forstå disse sammenhænge. Rammerne eller skallen omkring dit/mit univers begrænser udsyn og indsigt. Og sådan er det for os alle for en tid. Jo længere tid du har tænkt i de givne rammer, desto vanskeligere har du nok ved at revidere dine tankevaner (fordomme). Hele identiteten knytter sig efterhånden til netop de vante forestillings- eller referenceramme. Når den trues kan vi let blive vrede, aggressive og afvisende. Er du utrænet, det er de fleste akademikere, fordi de indoktrineres en hel del, skal du overskride grænser i dig selv, for at se hvilket bedrag, du er sat i. Hvis du overhovedet derefter kan se, at der er tale om et bedrag. Du vil muligvis blive chokeret undervejs og måske afvise; men så husk på denne indledning: Bedraget, er enkelt, men gjort kompliceret i den vante/tillærte referenceramme, og gjort enkelt i henseende til det, som er nok så sammensat i forhold til dine vante forestillinger. Problemet for mange er manglende evne til at koncentrere sig og det uvante i at forfølge en problemstilling stædigt og vedvarende til dens udspring. Alt i vort samfund indbyder til overfladiskhed, og det lave gærde er lettere at springe over. Uden din accept af de netop beskrevne nævnte forudsætninger bør du standse læsningen her. Jeg må starte med løgnene, de mest skæbnesvangre løgne jeg er blevet fortalt, og der må jeg på et tidspunkt falde over sporene der leder til Danmarks grav. Johannes Jørgensen indleder sin 'Klokke Roland' (om løgnene om Første Verdenskrig) i 1916: "Klokke Roland er mit Navn "naar jeg klemter, er det Brand "naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"

10 10 Sådan stod der i gamle dage på den store klokke i Gents Beffroi. Klokke Roland ringer, Klokke Roland ringer, Flanderns store stridsklokke og sejrsklokke ringer ud i Ragnarok. Og lytter vi Nordboer godt til, så hører vi grant, at det er med vor moders tunge, den taler, og at den siger og synger som skjalden i den nordiske Højsang: Fæ dø, Frænde dø, Et véd jeg som aldrig dør, Dommen over den døde. (citat slut) Næsten så umuligt som det er at gøre en post- eller transmodernist begribeligt, at historien og traditionen er basis for mening og erkendelse, er det svært at få hæderlige mennesker til at indse, at løgneren ikke blot lyver om én ting, men at han netop anvender de mest behændige tricks under hensyntagen til de umiddelbare, reelle magthaveres øjeblikkelige krav med det ene formål at få det hele til at glide så gelinde som muligt i hans retning mod skyerne, hvorfra det som bekendt er umuligt at se og høre jorden.

11 11 1. Kapitel Internationalisme Ikke bare snak og naivt tankespind Jeg ledte efter de manglende spor. Man kan komme til gravens rand på en løgn, men aldrig komme tilbage igen, sagde en klog franskmand. Eller er det alligevel muligt? Er opløsningen af Danmark og resten af Europa startet på det rette tidspunkt, således at der skulle være mulighed for en redning? Den, der lyver om én ting, lyver som regel også om andre ting. Det der gemmes i sne kommer frem i tø. Afrika kan også bidrage med ordsprog: En løgn kan fortælles på syv måder, sandheden på én. Hvor erfaringen, prægningen i dag stammer fra, skal læseren få at se. Den første løgn: Statsgæld uden betydning I uddannelsen til universitetsøkonom havde man forsøgt at bilde mig ind uden ordentlig forklaring, forstås, at statsgæld er af totalt underordnet betydning. Enhver bankansat ved at bankerne udlåner (penge-) anvisninger, der i alt lyder på gange mere end der på noget tidspunkt er indskudt af, hvad jeg vil kalde reelle værdier eller reel købekraft. Sådanne pengeanvisninger er gældsbeviser ("ihændehaverbeviser"), hvor banken erklærer, at den skylder ihændehaveren af det pågældende dokument en vis sum værdier. Eftersom der kun er dækning for en lille del af dette beløb, er bankerne naturligvis reelt insolvente, og pengeanvisningerne kan betragtes som hovedsageligt falske. Ud fra den betragtning er der naturligvis noget rigtigt i at trække på skulderen af gæld. En person der intet ejer kan udmærket udstede gældsbeviser 3. Som privatperson risikerer man ganske vist at komme i spjældet, hvis man udsteder penge, men det er vanskeligt at gøre det samme ved Nationalbanken (som efter loven har monopol herpå), eller gøre det samme ved Folketinget eller Finansministeriet, selv om det var nok så berettiget. Og i øvrigt kan fallentens gældsbeviser sagtens bruges som betalingsmiddel folk imellem, bare de involverede tror på, at de er noget værd. Det gælder jo også andre former for falske penge, for eksempel dem, der produceres af såkaldte falskmøntnere 4. 3 En søfarende telegrafist fortalte mig, at han havde uoverstigelige problemer med at veksle en dansk tusindkroneseddel i Singapore til gangbar valuta. Derimod kunne han låne nærmest, hvad han ville af deres penge på et blåt Mærsk-visitkort, som han havde siddende synligt i skjortelommen. 4 Dette er absolut ingen opfordring til at omgå loven.

12 12 Det var nærmest latterligt at beskæftige sig med statsgælden, både i teorien og i praksis, da jeg begyndte på universitetets økonomistudium i Skulle betydningsløsheden imidlertid kunne begrundes med (tænkte jeg dengang), at alle banker netop udlåner pengeanvisninger/hæveret lydende på gange mere, end der på noget tidspunkt er indskudt i bankerne af penge, så kunne det være interessant at vide, hvilken gæld, det er værd at tage alvorligt, nu det selvsagt er så svært at se på sedlerne og kreditterne, hvilke der netop er falske. Derimod rentefordringen, der naturligt følger enhver disposition over andres værdier eller andres falske penge 5 i en periode; rentefordringen - den samlede - skal man se på med største alvor. Det er der så også god grund til, al den stund renteudgiften på statsgælden og kommunernes gæld udgjorde knap 70 mia. kr. i 1995, og lønmodtagernes personlige indkomstskat til sammenligning skønnedes på Finansloven 1996 at have udgjort ca. 218 mia. kr. i Danmark i D. v. s. 30% af A- indkomstskatten gik til renter på statsgælden, som du ikke har stiftet. 6 Eleve år senere forsvandt statsgælden (i følge medierne) pludselig optil 1. april. pr. 1. januar 2006 havde den ganske vist været 527,9 mia. kr., tre måneder senere meldte Morgenavisen Jyllands-Posten, at statsgælden var pist væk. To år efter gentoges kunststykket i 2008, men nu af DR-nyheder med ekko på TTV2:Vi læser på: Opdat.: 28. mar DR Nyheder : Den offentlige sektor i Danmark var ved udgangen af 2007 gældfri for første gang i nyere tid med en nettoformue på 43 milliarder kr. Så sent som for 10 år tidligere havde den offentlige sektor en nettogæld på 422 milliarder kr. Nedbringelsen af gælden skyldes først og fremmest store offentlige overskud i de seneste år. Alene i 2007 blev overskuddet på 75,6 mia. kr Det var naturligvis det rene vrøvl. Statsgælden var næsten 10 gange større end det tilgodehavende, som DR hævdede Danmark havde i marts Da jeg læste på Århus Universitet, var der således visse emner, man helst ikke skulle gå for dybt i; det var dårlig tone eller politisk ukorrekt (allerede dengang): Gælden som nævnt Det amerikanske pengesystem Danmarks og Verdens historie herunder den økonomiske historie knyttende sig til den første fjerdedel af det 20. århundrede. 5 Således må det i konsekvens af de herskende forhold udtrykkes. 6 Danmarks Nationalbank og Finansministeriet er uenige om statsgældsopgørelses-metoden fra 1996-udgaven af "Statens låntagning og gæld. Denne udgivelse kan rekvireres gratis tilsendt hvert år i februar fra Danmarks Nationalbank på tlf eller på

13 13 Tænk, jo flere penge staten bruger, desto rigere bliver vi, jo flere penge husholdningen bruger, desto fattigere bliver husholdningen. Det blev aldrig sagt, men det var konsekvensen af alt det vrøvl, der knytter sig til efterkrigstidens tekstbøger i nationaløkonomisk teori. Vi kunne gå til husholdningen og til en landsby og forhøre os, inden vi ræsonnerede på forholdene for landet som helhed. Ja, fogeden kan besøge husholdningen og beslaglægge løsøre og bolig. Hvad med stater, kan svage regeringer blive ved at låne? Vi var to studenter på et forelæsningshold på 125, der undrede os synligt over den gang vrøvl. Han kom til tops i finansverdenen. Han må have lært at tie stille i rette tid og på rette sted; hans fader var bankdirektør. Jeg har altid haft svært ved tie stille med usandheder. Det ligger måske i opdragelsen. Jeg var alene om at gøre de fornødne ophævelser i både 2006 og Uvidenhedstumperne valgte at tro på, at jeg naturligvis måtte have uret, JP og DR henholdsvis ret. Det skal ikke overraske. Det værste var at alle andre holdt kæft. Løgnen om statsgælden var én af en betragtelig bunke løgne, der tumlede i mit hoved i de første år på universitetet fra Jeg har lært en hel del brugbart, men også mange løgne. Om Ruslands statsgæld fik vi oplyst på danske og tyske tv-kanaler i foråret 1999 under Kosovo-krigen, at statsgælden forhindrede Rusland i at blande sig mere aktivt i krigen. Ruslands statsgæld var i 1999 cirka af samme størrelse som Danmarks. Altså kunne statsgæld have betydning, i hvert fald i Rusland. Jeg har ikke undervist i løgnene siden hen. Efter at have skrevet to bøger i driftsøkonomi, fik jeg adgang til at undervise i sådanne fag ved handelshøjskolens HD-uddannelse. Spørgsmålet kan stilles: Kunne opløsningen af Danmark være foregået i 1950-erne? Absolut ikke. Havde nogen vovet at forslå den igangsat dengang under slet skjulte undskyldninger om upersonlig humanitet 7 var vedkommende forslagsstiller utvivlsomt blevet hasteindlagt på den lukkede afdeling på "røde papirer" (d.v.s. omgående tvangsindlæggelse). For det er og var i strid med enhver statsræson og statsskik og helt uden for diskussion i dyb modstrid med Grundlovens ånd og bogstav. I dag er det er stik modsat. Det er i øvrigt en af de væsentligste grunde til de vil lave Grundloven om. 7 Når denne upersonlige humanitet finansieres af staten eller af skattefinansierede overnationale organer og den oppiskes via elektroniske, stats- og ideologistyrede medier og presse til udstillings-humanitet, bliver resultatet afstumpet hykleri.

14 14 Mange af de øverste i Danmark og Europa har ikke kun meddelt os økonomiløgnene og deres konsekvenser. De har indrettet samfundet/samfundene herefter. Jamen, så dumme kunne de øverste da ikke være? Nej, de virkeligt øverste er ikke dumme; jeg tænker så absolut ikke på Folketingets medlemmer De fleste af os troede på dem. Havde vi ikke gjort det, var Danmark og Europa måske aldrig blevet bragt i opløsning. Vore ledende kan tilmed underbudgettere (bruge flere penge end de inddrager i skat) hvert år på statens husholdningsbudget kaldet de offentlige finanser og få det ufattelige opsving til at se ud, mens statsgælden vokser videre, vort offentlige sygehusvæsen gradvist nedlægges og vore svageste forældre og bedsteforældre lider nød, selvom de har forudbetalt i overmål via skatterne for en blot anstændig tryghed i alderdommen (?) Fra 1998 var det officielt skabte opsving ganske vist ophørt; men som vi forstår de officielle forklaringer, skyldes det at danskerne ikke gider arbejde. Og sådan er der så meget. Du bliver langsomt klogere. Svikmøllen med den evige gældsætning, hvor stammer den fra? Hvornår startede den for alvor? I 1950-erne, 1960-erne, eller i 1970-erne? Bankerot er den danske stat i alt fald gået før, under Erik Menved, der døde 1319 (selvom grundlaget herfor var lagt længe forinden), under Frederik III i 1660 og under Frederik VI i 1813, og gældssaneringerne var alt andet end behagelige. I dette århundrede er det blevet mere tys, tys, når der laves statsgældssanering. Emnet kunne passende fylde en redegørelse for sig. I 2009 var 66,7% af frugterne af al dansk foretagsomhed inde og vende ved de øverste. Vende er så meget sagt. Mere end 44,2% af de 66,7% lig med 29,5% af frugterne forbrugtes offentligt, resten deltes ud med mild hånd. Men det er rækker ikke. De øverste låner og udstedte nogle år før også statsgældspapirer som ingensinde før. Og så steg kurserne på aktier købt med kontanter eventuelt lånt mod statsobligationssikkerhed, og til sidst kunne finansministeren ane et såkaldt opsving, der ikke var der rigtigt, fordi der kræves produktion og ansættelser. Og selvom der så var lidt, der kunne ligne opsving frem til 1998, så var det hele mest noget, der byggede på tilskud og papir, når ses bort fra Østtysklands behov for byggeri.

15 15 Lønkonkurrencen forventedes af Erhvervsministeriet og Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36. fra 21. oktober 1996 at afstøde yderligere danske jobs til Baltikum og Polen ( ). Netop her i august 2011 melder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at jobs mere forsvinder på kort sigt. Og fra maj 2004 fik de østeuropæiske befolkninger mere fri adgang via Schengen-aftalen til at søge arbejde eller uddannelse i Danmark 8. Så sattes boligboblen i gang, efter vi havde haft aktiekurserne himmelflugt: Først blev aktierne fyldt med varm luft ved at selskaberne udstedte flere og flere, og da kurserne fortsat steg i visse nøgleindustrier, som blev vildt overvurderet i medierne, blev det en hel mani at købe aktier og at udbyde aktiepapirer, nu opsparingsrenterne i bankerne ikke var af nogen særlig interesse mere. Engang i august 2001 kunne man læse i bladene Så lad dog børnene ; de skulle investere deres spareskillinger i aktiemarkedet. Det går så godt, og vi blev alle så rige. Og det var løgn. Mere spekulation, tak var titlen på en artikel i Berlingske Tidende. Den indeholdt derudover kun tom snak, altså informationstom. Først spekulerede verden sig skeløjet på papir repræsenterende et IT-boom, dernæst på ejendomspriserne sat i gang af øget kreditgivning og skattefinansierede tilskud til ejendomsejere via lovgivningen. Allerede i sommeren 1994 kunne BBC melde, at samhandelen mellem England og det øvrige EU/EF var gået tilbage med 15% siden det famøse indre markeds vedtagelse 9. Det blev nemlig aldrig rigtig til noget med de lovede fælles lave afgiftssatser og harmoniseret skattelovgivning, for det drejede sig primært om monopolernes eller oligopolernes 10 og de opfindsomme bureaukraters Europa. Sådanne bekymrer sig mindre om grænser og skat. De betaler næsten ingen skat i deres internationale establishment. Derudover holdtes i en periode utallige EU-møder på Ålandsøerne (mellem Sverige og Finland), fordi disse øer ikke er med i EU, og alkoholen deroppe er afgiftsfri. Det kan da ikke være økonomi, det hele. Og selv om økonomi vel kun udgør nogle få procent i et frugtbart og givende liv, var økonomien et af redskaberne, som jeg fortalte ovenfor, der kunne vende op og ned på alting, fordi der bag alle forandrende handlinger skal ligger økonomiske dispositioner som deres forudsætning i virkelighedens verden. 8 Polen har et indbyggertal på 38,5 mill. og omkring halvdelen i arbejdsdygtige aldre er uden arbejde 9 EF/EU og især Det såkaldte Indre Marked skulle øge handelen i Europa. 10 Én eller nogle få store for hvert varemarked.

16 16 I virkeligheden var det etikken og vort mindstmål af fælles værdier det, som det netop skortede på: Vi har glemt, hvad der er rigtigt og forkert. For at sikre at vi ikke vender eller vender tilbage til vore rødder, fjernedes grundlaget for vort daglige virke, og dermed var vor skæbne lagt i andres hænder. I dag er sondringen imellem indenrigsgæld og udenrigsgæld ikke mere relevant, da lånetilgodehavender og statspapirer kan handles, byttes, konverteres frit over grænserne. Geografien og nationaliteten for fordringshaver har ingen betydning udover ved beskatningen. Derimod spiller pengeudstedelsen og statsobligationerne sammen, selvom det foregår over valutagrænserne. Netop indenrigsgælden har J. M. Keynes' eftersnakkere overalt i toppen dyrket helt vildt i troen på hans verdslige evangelium, så det bl.a. hævdedes at kræfter på linie med tyngdeloven uden videre kunne ophæves ved lovgivning 11. Sondringen imellem statspapirgæld og lånegæld er derimod relevant at se på af en grund mere. Statspapirgæld er kursbehæftet og dermed i princippet en mindre sikker fordring at ligge inde med end tilfældet er med et lånetilgodehavende. Nu regner de fleste staten for solvent 12 og opfatter derfor ikke statspapirets indløsning som problemfyldt. Kronekurspolitikken har ligget fast i næsten 40 år, og det forventes at fortsætte. Den danske stat og kommunerne skyldte pr. 1. januar milliarder kr. 13, svarende til mere end ét års dansk eksport eller godt kr. pr. dansker eller års samlet velfærdsbuget. Den reelle vækst var -1,1 % i 2008, men -5,2% i Væksttallet her er det rettede fra Eurostat. Gælden er ligeledes ØMU-gælden opgjort af EU eller den konsoliderede bruttogæld efter flere års tumult). D.v.s. bruttonationalproduktet faldt med 5,2% i 2009, når der tages højde for prisstigningerne. Statsgælden udgjorde 43,3% af bruttonationalproduktet. Hvordan så det ud andre steder: Sverige fik spekulations-lussingen efter have præsenteret et underskud på ca. 100 mia. kr. i samhandelen i 1991, efter at danskerne troede, at de i det mindste havde sagt NEJ til Europa-Unionen, den glade 2. juni Sådan et afstemningsresultat skulle de styrende ikke have i Sverige. Lussingen var en påmindelse om, hvad der kunne hænde og måske blive meget værre. Sveriges statsgæld var cirka 1½ billion Skr. i Tysklands statsgæld var på 2,5 billion DM i 1995 opbygget over gan- 11 John Maynard Keynes matematiske modeller fejler ikke noget. Det er deres praktiske anvendelse på jordiske forhold, som umiddelbart anfægtes. 12 Betyder at aktivernes sum overstiger passivernes sum. 13 Herefter er den officielle danske statsgældsopgørelse ikke mere anvendelig.

17 17 ske få år og med dengang godt ½ billion DM, der skyldtes DDR-sammenbruddet eller Genforeningen. I alt svarede dette til ca kr. pr. tysker. I 2010 var den svenske statsgæld 941 milliarder Skr., 40,8 % af bruttonationalproduktet. Den tyske var 3,3 billioner euro, 78,8% af bruttonationalproduktet. Det skal understreges, at den gæld, der her er tale om, er den borgerne ikke har stiftet på anden måde, end at de har stemt på politikere, der for at indfri vælgernes, egne eller pengemagtens politiske ønsker og ambitioner så behændigt som muligt, har lånt en mængde penge uden overhovedet at fortælle dette, og uden at nogen rigtigt kræves til ansvar, for når stort set alle "ansvarlige" er med, er der intet ansvar at placere. End ikke Tyskland levede op til ØMU-kravene i den tredje fase (1997), det skulle vise sig at fortsætte siden hen, kun Luxembourg, der lever af EU-bureaukratiet og diskret bankvæsen ligesom Schweiz, klarede kravene. I 2002 og 2003 havde både Tyskland, Frankrig og Italien negativ reel vækst, og Danmark var også tæt på begyndende deflation, inden boligboblen opfandtes.tyskland havde en realvækst +1% ifølge men -4,3% ifølge Eurostat og CIA i Det er i grunden tragikomisk selv for en unionstilhænger. I 2011 hænger Grækenland, Italien, Spanien og Portugal i tynde tråde præcis som jeg havde meddelt, det ville komme til at forme sig før eller siden ved Euroen indførelse i Dette er sandheden, uanset hvad der oplystes af diverse tv-aktører som tidligere Hans Bischoff eller Poul Jørgensen på dansk TV, indtil der ikke oplystes noget andet end, hvad de retarderede dukker kan præsentere kortfattet og dikteres ukompliceret i en øresnegl. Vi har også set Bischoff med forklarende piskeris, det skal siges. De to nævnte var nyttige redskaber for toppen, de vidste i alt fald ikke bedre. Begge de to havde en afbrudt økonomiuddannelse bag sig. Hans Bischoff nåede lige at optræde i tvreklamerne for afdragsfrie og flexlån under boligboblen. Det skulle borge for troværdighed. Det var hverken USA eller olien, der skabte den seneste finanskrise. Bankerne gjorde, som de plejede, men nu med alt for stort spillerum. Det var Europas og Danmarks manglende totalomstilling af uddannelser, kompetencer og erhverv til den internationale konkurrence, som tog fart fra begyndelsen af 1980-erne, der ignoredes. Man forsøgte at skyde sig igennem med protektionisme og planøkonomi via EU, fælles EU-tvangsvaluta og pengeudpumpning for alene forbrugsbeskæftigelse på den nationale front, samtidig med man gravede afgrunden dybere via velfærdsforbrugende og børnerig immigration fra Mellemøsten, Syd- og Sydvestasien og Afrika som middel mod aldringen, der fulgte pr. automatik af velfærdssystemet karakteriseret ved manglende fertilitet.

18 18 At det var kilderne til indtjening det primært drejede sig om for at sikre det nødvendigste forbrug glemte/overså de virkelighedsforskansede christiansborgere ikke overraskende. Og erhvervslivet og det lange sigt (ja, overblikket) er ukendt stof for marionet-repræsentanterne i det repræsentative demokrati. Spørgsmål herom skal have flertal over midten i årevis, så de korte politiske statements endog har tid til at bundfælde sig som endnu lettere fordøjelige ugebladsfloskler. Næste valgdag er ellers eneafgørende for levebrødspolitikerne. Fra november 2000 begyndte Irak at afregne sit oliesalg i euro og konverterede samtidig Iraks Olie for Mad reservefond i FN med $10 milliarder til euros efter aftale med FN. Mellem 2001 og februar 2003 blev næsten hele Iraks olieeksport betalt i euros; cirka $30 milliarder. I den samme periode steg euro relativt i forhold til dollar med 30%. Saddam Hussein havde allerede tilbudt udvindingskoncessioner (der forblev uden virkning på grund af FN sanktionerne) til Frankrig, Kina, Rusland, Brasilien, Italien og Malaysia.

19 19 2. Kapitel Mellem to verdenskrige Hvem skal nu betale før og nu? Danmark var i Mellemkrigstiden ( ) sat i skyldnerkategori med Etiopien, som dengang hed Abessinien. Alle europæiske lande var som nu stærkt gældsatte. Blandt de nordeuropæiske lande var Danmark dog helt enestående gældsat. Allerede i 1925 havde en dansk rigsdagsmand og nationaløkonomiprofessor L. V. Birck skrevet et stort værk om staternes gæld. Europas Svøbe var titlen på bogen, der i detaljer gennemgår gældsafhængighedens tilblivelse og udvikling gennem tiderne i de enkelte nationer. Jeg skal ikke her gå i mange detaljer om mellemkrigstidens økonomiudvikling i Danmark og Europa, som inspirerede Birck til at advare; eller i alt fald til at fortælle det, der skulle fortælles. Da Laurits V. Birck så skriften på væggen, han blev forbudt (trods løfte om det modsatte) at offentliggøre bedragerierne om Landmandsbankens krak i Det skal lige nævnes, at denne lille episode såmænd blot var en detalje i et langt større internationalt sammenbrud, byggende alene på bedrageri. Kreditorer, deres stikirenddrenge, regeringspolitikere og embedsmænd i særdeleshed, kaldte sig ansvarlige, og havde ganske rigtig også ansvaret. Nationerne forsøgte tilsyneladende at få det bedste ud af den forfærdelige situation skabt af vold imod sandhedens økonomiske love 14, og det internationale samarbejde blev til sammenbrud og krig. Intet tyder indtil nu på, at historien ikke kan gentage sig i en eller anden version, for vi har ikke fået lov at lære af den; og derfor har vi heller ikke fjernet "de ansvarliges" dårlige indflydelse. Straks ved Anden Verdenskrigs start gik man blandt vore senere allierede i gang med at planlægge et nyt økonomisk samhandels- og samarbejds- og statslånesystem til brug efter Den anden Verdenskrig. Nyt samhandels- og statslånesystem Den internationale guldstandard, som kun forstås, når den sættes ind i sin historiske sammenhæng Guldmøntfod, forsvinder helt ud af det vante samhandels- og lånebillede med de indenlandske stabili- 14 De udstikker ikke nationens økonomiske leveregler i form af kortsigtsprognoser for udvikling i f.eks. vækst og beskæftigelse. Sådant er kun 'til scenen', hvorpå der til stadighed opføres et absurd drama for at bortlede vælgernes opmærksomhed fra det egentlige. Hvad der foregik/foregår 'bag scenetæppet', skal vi netop se nærmere på i denne gennemgang.

20 20 seringsfonde i England fra 1932 og med Hitler-diktaturets bilaterale udligningssystem fra Ved stabiliseringsfondssystemet, der omtales nærmere nedenfor, forbliver guldet i cirkulation mellem den kreds af lande, der har guldet og netop de nationer der særligt tilstræber at handle med hinanden og ikke mindst afskære andre lande fra handel byggende på guld som fælles værdimåler. Vi skal kende en smule til grundlaget for den internationale samhandel og det internationale lånesystem; men vi vil her slet ikke gå i nogen overflødige detaljer, der ikke tjener andre egentlige formål end at tilsløre sandheden for folk uden for og så sandelig også inden for den national-økonomiske metier. Det sidste klarede blandt andre Jesper Jespersen i dagbladet Informations kronikker den 30. og 31. april Det er nemmest at holde sig til sandheden uden en ansættelse på Roskilde Universitetscenter.. Altså kort om: guldstandard, indenlandsk stabiliseringsfondssystem og bilateral udligning, men selvfølgelig i kortfattet forhåbentlig forståelig formulering uden det sædvanlige fagsprog: Guldmøntfod er et forsøg på at lave en fælles international målestok for økonomiske værdier. Værdierne måles i de enkelte nationer i nationens valuta. Når valutaernes pålydende fremstår som en slags forholdstal i forhold til hinanden, når de sammenlignes, skyldes det prisen på guld, der er efterragtet og dermed har værdi i hver eneste nation som basisværdital 15. D.v.s. valutaernes værdi måles i forhold i værdien af guld. Ordningen som her er beskrevet er teoretisk; i næste kapital sættes der spørgsmålstegn ved guldmøntfodens egentlige eksistens, varighed og historien, der betinger dens opståen, gennemgås i flere detaljer. Ordningen var således, at hvis et land havde samhandelsunderskud i forhold til et andet land, måtte det aflevere en mængde guld, hvis værdi svarede til dette underskud. Omvendt for lande, der havde overskud i samhandelen; de modtog så guld fra underskudslandet svarende til andet lands overskud. Et sådant arrangement gjorde guldbeholdningen mindre i underskudslandet, og hvis der ellers var en ansvarlig regering i underskudslandet, så ville den mindske seddelmængden og stramme kreditmulighederne via centralbanken, vel at mærke, hvis den havde magt over og ansvaret for centralbanken. 15 Guldet blev således en fælles international regne/måleenhed for alle andre værdier i de enkelte nationer, der var med i systemet.

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Generalforsamling i den konservative

Generalforsamling i den konservative 1 Generalforsamling i den konservative vælgerforening 26-1 2009 Indledning: Tak for velkomst tak for at måtte være her og tak for samværet i det forløbne år. Finanskrise. Vil jeg ikke sige meget om, men

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården.

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården. AB Duegården under likvidation Den 27. september 2013 J.nr.2011-01-01-03 Til Realkreditankenævnet AB Duegårdens bemærkninger til udtalelse IV fra Nykredit A/S Nykredits rolle ved stiftelsen Det fremgår

Læs mere