Løn 2008 Nyt lønsystem til byggebranchen Tema: Synopsis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løn 2008 Nyt lønsystem til byggebranchen Tema: Synopsis"

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR PRODUKTION BYGGELEDELSE, 10. SEMESTER B-SEKTOREN Titel: Løn 2008 Nyt lønsystem til byggebranchen Tema: Samarbejdet i byggeprocessen Projektperiode: 2. feb juni Deltagere: Morten Winther Løgsted Kristoffer Styrup Mads Jean Olsson Vejledere: Willy Olsen Erik Bejder Censor: Allan Laursen Oplag: 6 Sidetal: 133 Appendiks: A-K Bilag: I-IV Synopsis Denne projektrapport omhandler optimering af samarbejdet i byggeprocessen. Der tages udgangspunkt i en analyse af projektgruppens egne erfaringer fra respektive praktikophold på uddannelsens 9. semester; en redegørelse for byggeriets tilstand og de gennemførte udviklingstiltag i branchen samt en interviewrunde blandt byggeprocessens parter. På baggrund heraf behandles en række problemårsager, og som videre analysegrundlag behandles motivationen hos håndværkerne, hvor der opstilles en model for denne. Derforuden foretages en analyse af barriererne i den nuværende lønstruktur i forhold til indførelse af et alternativt lønsystem. Som forbedringsforslag opstilles retningslinier til et lønsystem Løn 2008, som er et alternativ til akkordlønnen. Løn 2008 er et bonusbaseret lønsystem, der bl.a. fokuserer på parametrene: Kvalitet, sikkerhed, tidsoverholdelse og ryddelighed på byggepladsen. Der er udarbejdet en implementeringsplan for Løn 2008 og vurderet tilhørende konsekvenser Rapporten og det tilknyttede materiale må ikke offentliggøres, udlånes eller på anden måde gengives uden projektgruppens eller vejlederes accept. Forside: 2004 Ulrich Böttger

2 Forord Denne rapport er produktet af projektgruppens 10. semesters afgangsprojekt udarbejdet i perioden 2. feb juni Afgangsprojektet er det afsluttende forløb på civilingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet inden for Bygge- & Anlægssektoren med speciale i Byggeledelse. Rapportens målgruppe er primært vejledere og censor og andre interessenter i byggeriets udvikling. Rapporten er opdelt i følgende tre dele: Hovedrapport, der præsenterer resultatet af arbejdsprocessen på en struktureret måde. Appendiks, der på en afgrænset måde beskriver teorien bag de anvendte metoder samt behandler emner, der udspringer fra rapportens primære arbejde. Bilag, der dokumenterer oplysninger anvendt i hovedrapporten. Derforuden er der udarbejdet en folder, der præsenterer projektrapportens produkt på en kort og overskuelig måde. Hvor der er hentet oplysninger fra kilder, refereres der til disse vha. kantede parenteser med forfatterens efternavn eller titel samt årstal og evt. sidetal. Står en kildehenvisning før et punktum, henviser denne til den foranstående sætning, mens den henviser til det foranstående afsnit, hvis den står efter et punktum. De fuldstændige oplysninger vedr. kildematerialet forefindes i litteraturlisten bagerst i hovedrapporten, der er ordnet alfabetisk efter forfatter/titel. Afsnittene i hovedrapporten er nummeret med tal i fortløbende rækkefølge, mens bilag nummereres med romertal og appendiks med kapitaler. Henvisninger til figurer, tabeller og lign. udføres med to cifre, hvor det første angiver hovedafsnit, bilag eller appendiks, og det andet angiver figurens numeriske rækkefølge i kapitlet/appendikset. Når en person nævnes første gang, angives personens fulde navn, hvorefter personens initialer anvendes i efterfølgende referencer. Projektgruppen ønsker at rette en stor tak til sine vejledere for stort engagement og faglig bistand gennem projektperioden og specialiseringen i Byggeledelse. Der rettes ligeledes en stor tak til de personer, som har stillet sig til rådighed for projektgruppen gennem interviews og anden faglig bistand. Aalborg Universitet den 2. juni God læselyst! Mads Jean Olsson Morten Winther Løgsted Kristoffer Styrup

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Projektets udgangspunkt Projektets fokusområder Den problematiserende beskrivelse METODEBESKRIVELSE Informationsgrundlag Projektrapportens struktur Strukturen i projektforløbet Metodekritik BYGGERIETS SITUATION Et historisk tilbageblik Byggeriet anno Byggeriets udvikling Byggeriet sammenholdt med andre brancher Nyere udviklingstiltag i byggebranchen Manglende implementering af resultaterne ERFARINGER FRA BYGGEPROCESSEN Metode Identifikation af problematikker Systematisering af problematikker Erfarede udviklingspotentialer PROBLEMSTILLINGERNE I PRAKSIS Adspurgte parter Udformning af interviews Resultater af interviews Gennemgående elementer fra interviewene Kritik...37

4 6. PROBLEMANALYSE Problemmatrice Opsamling PROBLEMFORMULERING Problemidentifikation Afgrænsning Videre metode HVAD MOTIVERER HÅNDVÆRKERNE? Indledning Begrebet motivation Trivsel og motivation på byggepladsen Påvirkning af behov og motivation Opsamling DET NUVÆRENDE LØNSYSTEM Arbejdsmarkedets opbygning Lønformer Lønniveau Barrierer for forandring Opsamling LØN Kriterier for Løn Opbygning af lønsystemet Løn Dokumentation for Løn Lønberegning ANVENDELSEN AF LØN Program/projektering Udførelse Aflevering...96

5 12. IMPLEMENTERING Kotters model Optøning Nye metoder Forankring og fastfrysning Kriterier for succesfuld implementering Implementeringsplan Forudsætninger og risici KONSEKVENSVURDERING Ingen implementering af Løn Implementering af Løn KONKLUSION Samarbejdet i byggeprocesen Nyt lønsystem i byggebranchen Projektgruppens vurdering PERSPEKTIVERING Løn Informationsdeling Efteruddannelse Byggeriets Nøgletalssystem Større udbredelse af partneringsamarbejder ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

6 1 KAPITEL 1 INDLEDNING I dette kapitel beskrives udgangspunktet for projektrapporten samt de konkrete fokusområder, som behandles. Afslutningsvis angives den problematiserende beskrivelse for projektet. 1.1 Projektets udgangspunkt Projektet er et afgangsprojekt og udarbejdet af 10. semesters ingeniørstuderende med speciale i Byggeledelse ved Aalborg Universitet. Projektgruppen har gennem kurser, projektskrivning på uddannelsens første 9 semestre samt praktikophold fået kendskab til og interesse for de udfordringer, der ligger i at øge produktiviteten og effektiviteten i byggebranchen med inspiration i den udvikling, som er foregået i fremstillingsindustrien. En af de afgørende årsager til, at fremstillingsindustrien i højere grad har været i stand til kontinuerligt at udvikle sig, er markedernes udvikling og konkurrencesituationen gennem de sidste årtier. Hvor fremstillingsindustrien i høj grad grundet globaliseringen er blevet presset via konkurrence fra udlandet, er byggeriet i højere grad et hjemmemarked. Det kommer til udtryk gennem eksportomsætningen i forhold til den totale omsætning, hvor det for fremstillingsindustrien udgør op mod 50 %, mens den for byggeriet udgør godt 15 % [Anlægsteknikforeningen, 2003]. Øget produktivitet og effektivitet Byggebranchen har gennem mange år måtte lægge ryg til megen dårlig omtale omhandlende byggesjusk, dårlig kvalitet og ringe produktivitet, som alt sammen er med til at fordyre byggeriet. Grundet lave indgangsbarrierer er entreprenørbranchen præget af hård konkurrence, hvor kun få virksomheder har egentlige konkurrencefordele. Det har sammen med det faktum, at virksomhedernes kunder ofte kun har fokuseret på prisen, været med til at belaste branchen yderligere. Generelt er hele byggeprocessen en meget traditionsbunden branche, som er præget af megen mistillid frem for samarbejde mellem de forskellige parter. Dårlig omtale Nedgang i byggeriet fortsætter Ingeniøren 16/2 04 Nybyggeri fyldt med fejl Ingeniøren 25/7 03 Ringe konkurrence er skyld i dyrt Dansk byggeri Ingeniøren 5/2 04 Håndværkere bremser for fornyelse i byggeriet Ingeniøren 16/1 01 Håndværkere for dårligt uddannet JP 6/5 03 Udvalgte overskrifter fra medierne Dansk entreprenør taber 70 mio. kr. på engelsk byggeri Ingeniøren 7/6 03 Millarder at spare i byggeriet Byggeriet taber tempo JP 18/1 99 Erhvervsbladet 2/1 02 Spildtid i byggeriet koster 40 mia. kr. årligt" JP 17/6 99 Nye alvorlige svigt i Dansk byggeri Ingeniøren 9/5 03 Figur 1.1: Udvalgte avisoverskrifter der belyser byggebranchens dårlige omtale. 9

7 Kapitel 1. Indledning Forbedring af samarbejdet Mediernes overskrifter, hvoraf nogle udvalgte er vist på figur 1.1, indikerer, at byggeriets tilstand er aktuel i tidens debat og, at byggebranchen nødvendigvis bør fokusere mere på udvikling og kundepleje for også i fremtiden at kunne modsvare kundens forventninger. 1.2 Projektets fokusområder Projektgruppen fik gennem respektive praktikophold på 9. semester øjnene op for det potentiale, der ligger i at forbedre selve samarbejdet i byggeprocessen, hvilket spænder vertikalt og horisontalt mellem både håndværkere og projektledere samt projektledere og entrepriseledere imellem 1. Samarbejdsvanskeligheder har præget byggebranchen gennem en længere årrække, men der har i de senere år været en del fokus på disse vanskeligheder et fokus som projektgruppen gerne vil medvirke til at intensivere. Heraf projektets tema omhandlende samarbejdet i byggeprocessen. Det har været projektgruppens hensigt med projektforløbet at udarbejde et decideret produkt eller retningslinier herfor, som kan medvirke til denne optimering. Projektgruppen har gennem projektforløbet været opmærksom på den negative tendens, som har præget medierne de senere år vedrørende byggeriets tilstand, som også figur 1.1 antyder. Derfor har projektgruppen gennem projektforløbet været bevidste om at bevare en objektiv tilgang til samarbejdet i byggeprocessen for ikke at lade sig medrive af den negative tendens. 1.3 Den problematiserende beskrivelse I det følgende er den problematiserende beskrivelse for projektarbejdet angivet. På baggrund af projektgruppens erfaringer vedrørende samarbejdet i byggeprocessen ønskes forbedringsmuligheder herfor belyst. Med udgangspunkt heri ønskes enkelte forbedringsmuligheder undersøgt nærmere med henblik på at udarbejde et produkt, som dels er praktisk anvendeligt i en byggeproces, men som også kan medvirke til optimering af byggeriets effektivitet og produktivitet på brancheniveau. For at anskueliggøre projektrapportens opbygning er der i det følgende angivet en oversigt over rapportens struktur samt hvilke metoder, der er anvendt. 1 Definition af titler og tilhørende ansvarsområder fremgår af appendiks K. 10

8 2 KAPITEL 2 METODEBESKRIVELSE I dette kapitel redegøres for den anvendte metode i projektforløbet gennem det anvendte informationsgrundlag; en præsentation af sammenhængen i projektstrukturen samt til slut en metodekritik af projektforløbet. 2.1 Informationsgrundlag Informationsgrundlaget for projektet er oparbejdet gennem anvendelse af en række forskellige metoder, som er beskrevet i det følgende: Internet Er i stor udstrækning anvendt til at finde information og litteratur. Herunder skal specielt fremhæves hjemmesiderne for Erhvervsfremme Styrelsen (www.efs.dk) og Dansk Byggeri (www.danskbyggeri.dk). Der har under projektforløbet løbende været udveksling af s mellem projektgruppen og relevante parter; herunder specielt de parter som projektgruppen har interviewet i forløbet. Interviews I forbindelse med det indledende analysearbejde har projektgruppen udført en række interviews med nogle af de implicerede parter i byggeprocessen. Udgangsspørgsmålene er forsøgt udarbejdet som generelle spørgsmål, hvorudfra en dialog mellem den interviewede og projektgruppen har skullet opstå. Viden tilegnet under praktikopholdene har under interviewrunden vist sig særdeles nyttig i forbindelse med at få en dialog og diskussion i gang med de interviewede parter. Vejledermøder Under projektforløbet er der løbende afholdt møder med projektets vejledere Erik Bejder og Willy Olsen, der er kommet med inspiration og konstruktiv kritik til projektets udvikling. Litteratur Der er i stor udstrækning anvendt bøger, artikler og avisartikler for tildannelse af baggrundsviden. Herunder skal specielt fremhæves Anlægsteknik 2 [Anlægsteknikforeningen, 2003], Bygherren som forandringsagent [Byggecentrum, 2002] samt diverse projektrapporter skrevet af tidligere Byggeledelsesstuderende. Praktikophold Beskrevet særskilt i det følgende. Studietur Beskrevet særskilt i det følgende Praktikophold Projektgruppens medlemmer har alle haft et praktikophold på 9. semester på henholdsvis to større byggepladser i Aalborg samt én i udlandet. Gennem disse praktikforløb har projektgruppen tilegnet sig viden omkring det praktiske forløb i en byggeproces. Således danner erfaringerne fra de respektive praktikophold grundlag for en stor del af projektgruppens informationsgrundlag vedrørende de forskellige elementer i byggeprocessen. Projektgruppens medlemmer var gennem praktikopholdene bl.a. involveret i afleveringsfasen af byggeprojekterne, hvilket har været en meget lærerig proces at deltage i, og har givet megen inspiration til udformningen af projektet. Praktikopholdene på byggepladserne i Aalborg har desuden medført kontakter til en række parter i byggesektoren, som har været givtigt i forbindelser, hvor projektgruppen Informationsgrundlag Kontakter 11

9 Kapitel 2. Metodebeskrivelse har søgt praktiske informationer fra forskellige parter eller faggrupper i branchen. Kontakterne fra praktikopholdene har ligeledes givet adgang til en række interviews. Interviews Temamøde i Bygherrreforeningen Studietur Projektgruppen gennemførte i perioden fra den 14. marts til den 18. marts en studietur til København som led i det indledende analysearbejde. I appendiks G er studieturen beskrevet yderligere. Interviews Der blev foretaget tre interviews med repræsentanter for henholdsvis entreprenør, bygherre og den erhvervsdrivende fond Byggeriets Evaluerings Center. Temamøde i Bygherreforeningen Bygherreforeningens officielle politik for partnering blev her fremlagt; vedlagt som bilag IV. Derforuden var repræsentanter fra henholdsvis en bygherre, rådgiver og entreprenør til stede for at fremlægge deres erfaringer og holdninger til partnering. Arrangementet blev afsluttet med en paneldebat, hvor de deltagende debatterede holdninger til partnering med udgangspunkt i Bygherreforeningens officielle politik. 2.2 Projektrapportens struktur Rapportstrukturen, som fremgår af figur 2.1, viser kapitlernes indbyrdes relation og sammenhæng med appendiks og bilag. Derforuden fremgår det i hvilke sammenhænge, de enkelte teorier og metoder er anvendt. 12

10 Teori og metoder Rapportstruktur HOVEDRAPPORT APPENDIKS Indledning og beskrivelse A Nyere udviklingstiltag 1 Indledning B Partnering 2 Metodebeskrivelse C Fejlslagen implementering 3 Byggeriets situation A,B,C D Erfaringer fra byggeprocessen E Metoder og teorier Årsags-/ virkningsdiagrammer Leavitt Indledende analyse 4 Erfaringer fra byggeprocessen 5 Problemstillingerne i praksis D,E F,G F G H I Interviews Studietur til København Beregningseksempel Resultatskemaer Problemmatrice 6 Problemanalyse J Den Lærende Organisation 7 Problemformulering K Begrebsdefinition Motivationsteori Leavitt Detailanalyse 8 Hvad motiverer håndværkerne? 9 Det nuværende lønsystem E,F E,F I I II III BILAG Notat fra medarbejderworkshop 8 gode råd om løn Samarbejdsaftale IV Partneringpolitik Forbedringstiltag 10 Løn 2008 E,F,H,I 11 Anvendelse af Løn 2008 II,III Kotters 8-trins model 12 Implementering E,F 13 Konsekvensvurdering Afrunding 14 Konklusion 15 Perspektivering I III,IV Figur 2.1: Kapitlernes indbyrdes relation og sammenhæng med appendiks og bilag, samt anvendelsen af teorier og metoder. Som det fremgår af figur 2.1 er strukturen i hovedrapporten opdelt i fire sektioner. Med udgangspunkt i disse er strukturen beskrevet i det følgende Indledning og beskrivelse Kapitel 1: Indledning Her præsenteres projektet, dets baggrund og indhold. Kapitel 2: Metodevalg Indeværende kapitel. Kapitel 3: Byggeriets situation Byggeriets situation beskrives med et historisk tilbageblik i forhold til byggeriet anno 2004 samt byggeriets udvikling i produktivitet sammenlignet med andre brancher og nye udviklingstiltag. Derforuden sondres over, hvorfor implementeringen af diverse udviklingstiltag ikke er slået igennem i branchen Indledende analyse Denne del af projektrapporten tager udgangspunkt i forskellige problematikker i byggeprocessen, som projektgruppen har erfaret gennem praktikophold på 9. semester. Kapitel 4: Erfaringer fra byggeprocessen På baggrund af projektgruppens erfaringer behandles en række samarbejdsvanskeligheder og positive samarbejdserfaringer. Samarbejdsvanskelig- Udviklingstiltag Projektgruppens erfaringer 13

11 Kapitel 2. Metodebeskrivelse Problemmatrice og problemkæder Motivation Nuværende lønstruktur Løsningsforslag Kotters 8-trins model hederne bearbejdes gennem årsags-/virkningsdiagrammer og systematiseres efterfølgende vha. Leavitts diamant. Kapitel 5: Problemstillingerne i praksis For at understøtte projektgruppens erfaringer samt den videre problemanalyse er der foretaget en række interviews med nogle af byggeprocessens parter. Kapitel 6: Problemanalyse Problemstillingerne analyseres ved anvendelse af en problemmatrice og efterfølgende identifikation af problemkæder. Problemkæderne visualiserer logiske sammenhænge mellem problemstillingerne samt de involverede parter. Kapitel 7: Problemformulering Med afsæt i den problematiserende beskrivelse, som udgør projektgruppens udgangspunkt, identificeres projektets problemformulering og videre metode gennem: Problemidentifikation Der samles op på elementerne fra den indledende beskrivelse og den indledende analyse. Afgrænsning Der foretages en afgrænsning for problemidentifikationen til de problemårsager, som behandles i det videre forløb. Videre metode Metoden for resten af projektrapporten fastlægges, og supplerende aktiviteter beskrives Detailanalyse Detailanalysen behandler de elementer, som er nødvendige for at kunne udarbejde forbedringstiltaget. Kapitel 8: Hvad motiverer håndværkerne? Håndværkernes motivation i arbejdet belyses med udgangspunkt i definition af begrebet motivation, og der opstilles en model for de elementer, som indgår i håndværkernes motivation. Kapitel 9: Det nuværende lønsystem Den nuværende lønstruktur, arbejdsmarkedets opbygning og ansættelsesforhold analyseres med henblik på at skabe et overblik for hvilke barrierer, det nuværende lønsystem skaber for forandring Forbedringstiltag Gennem forbedringstiltaget vurderes de nødvendige ressourcer, og der udformes en tilhørende implementeringsplan. Fasen afsluttes med en konsekvensvurdering, som følges op af en konklusion. Kapitel 10: Løn 2008 Projektets forbedringstiltag som er et alternativt lønsystem, hvor elementer som: ansvar, kvalitet, overholdelse af tid og sikkerhed samt bevidsthed om anvendelse af materialer honoreres direkte til håndværkerne. Kapitel 11: Anvendelsen af Løn 2008 Den praktiske anvendelse af forbedringstiltaget beskrives i forbindelse med gennemførsel af et forsøgsprojekt. Kapitel 12: Implementering Der udarbejdes en implementeringsplan med udgangspunkt i Kotters forandringsstrategi med de fejlslagne implementeringsforslag, som byggebranchen har oplevet, in mente. Kapitel 13: Konsekvensvurdering Konsekvenserne ved implementering af projektets løsningsforslag vurderes med henblik på positive såvel som negative konsekvenser Afrunding Afrundingen samler op på de tidligere kapitlers indhold. Kapitel 14: Konklusion Der konkluderes på projektets problematiserende beskrivelse og problemformuleringen. Kapitel 15: Perspektivering Der perspektiveres over byggeriets situation med hensyn til anvendelsen af Løn 2008 som aflønningsform. 14

12 2.3 Strukturen i projektforløbet På figur 2.2 angives sammenhængen i selve projektforløbet, hvilket omhandler de aktiviteter, projektgruppen har foretaget sig i forbindelse med udarbejdelsen af projektrapporten. 2. februar - Appendiks A - Nyere udviklingstiltag - Appendiks B - Partnering - Appendiks C - Fejlslagen implementering Problematiserende beskrivelse Byggeriets situation 23. februar - Appendiks D - Samarbejdserfaringer - Appendiks E - Metoder og teorier Samarbejdsproblematikker - Appendiks F - Interviews - Appendiks G - Studietur Problemstillingerne i praksis 1. april Problemformulering - Appendiks F - Interviews - Appendiks E - Metoder og teorier - Bilag I - Notat fra medarbejderworkshop Hvad motiverer håndværkerne? Det nuværende lønsystem 15. april - Bilag II - 8 gode råd om løn - Bilag III - Samarbejdsaftale - Appendiks H - Beregningseksempel - Appendiks I - Resultatskemaer Løn 2008 Anvendelse af Løn Appendiks E - Metoder og teorier Implementering 12. maj - Bilag IV - Partneringpolitik Konklusion - Appendiks J - Den Lærende Organisation Perspektivering 21. maj - Appendiks H - Begrebsdefinition Metodebeskrivelse Indledning + diverse Figur 2.2: Strukturen i projektforløbet. 2. juni 15

13 Kapitel 2. Metodebeskrivelse 2.4 Metodekritik Projektforløbet har efter projektgruppens opfattelse været fyldestgørende for et projekt af denne karakter, hvor megen vægt er lagt på identifikation af problemet. Praktisk erfaring Et skridt på vejen Projektgruppen har således fokuseret på den analyserende del af projektforløbet for herigennem at drage nytte af de praktiske erfaringer fra de respektive praktikforløb. Denne proces har været givtig, men projektgruppen vurderer, at specielt interviewrunden med fordel kunne have været mere omfattende for derigennem bedre at kunne understøtte projektets empiri. Dette har dog ikke været muligt pga. projektets tidsmæssige horisont. Emnet vedrørende implementering af bonusbaserede lønsystemer på tværs af virksomhederne i byggebranchen er nyt, og der er mange elementer, som skal bearbejdes og analyseres, før en endelig implementering vil kunne finde sted. Dette projekt er dog et skridt på vejen, og projektgruppen vurderer, at det vil kunne initiere forsøgsprojekter til videreudvikling af det bonusbaserede lønsystem. Den præsenterede metode følges i næste kapitel op af en beskrivelse af byggeriets situation. 16

14 3 KAPITEL 3 BYGGERIETS SITUATION I dette kapitel beskrives byggeriets historie siden 1950 erne, hvor industrialiseringen af byggesektoren begyndte, og på baggrund heraf belyses udviklingen i byggebranchen gennem statistiske data. Derforuden belyses udviklingen i byggeriets produktivitet i forhold til fremstillingsindustrien. Til sidst i kapitlet introduceres og diskuteres de udviklingsprojekter, der har været iværksat for at fremme produktiviteten i byggeriet. 3.1 Et historisk tilbageblik Frem til 1950 erne var byggeriets centrale aktører håndværkerne, der selv bearbejdede bygningsmaterialerne enten direkte på byggepladsen eller hjemme i deres værksteder. Ved mindre og enkle byggerier blev hverken ingeniører eller arkitekter inddraget, da byggerierne oftest blev gennemført efter veldefineret tradition. Ved større projekter blev byggeriet dog tegnet og styret af arkitekter, mens ingeniører forestod beregningerne. Efter 2. verdenskrig opstod der et stort behov for boliger, men manglen på faglært arbejdskraft udgjorde en flaskehals, hvilket medførte et behov for en industrialisering af byggebranchen. På baggrund heraf, og med støtte fra bl.a. Boligministeriet, blev produktionen flyttet fra byggepladsen til fabrikker, hvilket var med til at øge beskæftigelsen blandt de ufaglærte, der var beskæftiget på byggepladsen. Som en yderligere motivation til at benytte sig af ufaglært arbejdskraft, og dermed på samme tid fremme betonelement- og montagebyggeriet, indførte Boligministeriet i 1953 en betingelse om, at maksimalt 15% af arbejdsstyrken på byggepladsen måtte være faglært, hvis der skulle gives statslån. Kulminationen på de offentlige tiltag til fremme af industrialiseringen af byggebranchen var indførelsen af Landsbyggeloven, der var en ensartet byggelov for hele landet, som lagde op til overførsel af en del af byggepladsproduktionen til serieproduktion på fabrik. Mangel på faglært arbejdskraft Men i midten af 1970 erne stoppede væksten og efterspørgslen efter mere industrialiseret byggeri, da der blev observeret flere tilfælde af skader på byggeriet samt, da der opstod voksende modstand mod storskala betonbyggeri. To energikriser i 1970 erne medførte markante fald i efterspørgslen generelt, hvilket også bevirkede et stort fald i efterspørgslen i byggebranchen, hvor efterspørgslen endvidere svækkedes grundet et politisk indgreb, der pålagde moms på byggeriet. Bl.a. pga. energikriserne vendte det danske byggemarked herefter øjnene mod udlandet, hvilket resulterede i en stabil eksport for Bygge-/Bolig-området på omkring 10% op gennem 1980 erne og 1990 erne [Erhvervsfremmestyrelsen, 2000]. 3.2 Byggeriet anno 2004 I dag beskæftiger bygge- og anlægssektoren omkring personer fordelt på omkring virksomheder, hvilket svarer til ca. 20% af den samlede arbejdsstyrke i den private sektor, hvilket fremgår af tabel 3.1. Dette gør byggesektoren til Danmarks største erhverv. På trods af den store arbejdsstyrke er andelen af den danske eksport ikke steget siden begyndelsen af 1990 erne, og den ligger stadig på omkring 15% [Erhvervsfremmestyrelsen, 2000]. Energikriser Danmarks største erhverv 17

15 Kapitel 3. Byggeriets situation Forandringsproces Antal firmaer Omsætning [mio. kr.] Eksport [mio. kr.] Antal fuldtidsansatte Bygge/Bolig Pct. af samtlige erhverv i den private sektor Tabel 3.1: Byggeriet i forhold til dansk erhvervsliv, tal fra 1998 [Byggeriets fremtid, 2000]. I en artikel fra den 8. årlige konference om væksten i dansk byggeri hos NCC fremgår det, at byggeriet er i krise, men ikke som tidligere på grund af lavkonjunkturer, da andre erhverv ikke er ramt væsentlig på væksten, men derimod er blevet stabiliseret gennem centralisering og fusioner. Problemet er i højere grad, at byggeriet i dag er ved at omstille sig til et marked med øget konkurrence. Byggebranchen er midt i en forandringsproces, der udfordrer virksomhederne til at tænke nyt, hvilket bl.a. ses på indførelsen af nye samarbejdsformer og ved indtrængning i andre dele af værdikæden. [Schjærff, 2004] Indtjeningen i byggesektoren indikerer, at der er muligheder for forbedrede økonomiske resultater, hvilket fremgår af nøgletallene i tabel 3.2. Nøgletal Faldende efterspørgsel på erhvervsbyggeri Udførende entreprenører: Nøgletal for de 20 største aktører de seneste 10 år Gennemsnit Højest Lavest Overskudsgrad 1,48% 3,33% -1,23% Egenkapitalforrentning (Efter skat) 3,22% 12,85% -15,18% Nettoresultat pr. medarbejder (DKK.) Rådgivende ingeniører: Nøgletal for de 5 største aktører de seneste 10 år Overskudsgrad 1,51% 3,14% -0,82% Egenkapitalforrentning (Efter skat) 6,02% 14,82% 1,48% Nettoresultat pr. medarbejder (DKK.) Tabel 3.2: Nøgletal for de største aktører i byggesektoren siden 1994 og 10 år frem [BEC, 2004b]. Den seneste konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri, giver ikke anledning til opmuntring for byggebranchen. I denne fremgår det, at nedgangen i bygge- og anlægssektoren fortsætter i 2004 og 2005; dog vil nedgangen være svagere end i 2003 [Dansk Byggeri, 2004]. Hovedårsagen til denne tendens er faldende efterspørgsel for erhvervsbyggeri, pga. svage konjunkturer samt anvendelse af ny moderne teknik. Men også på området for boligbyggeri er byggeaktiviteten faldende, mens der fortsat er et stort marked for vedligeholdelse og reparationer bl.a. pga. den lave rente. Eneste vækstområde i de kommende år er markedet for privat boligbyggeri, hvor der i 2004 forventes opført nye parcelhuse, hvilket svarer til en stigning på 4.5% i forhold til 2003 [Gaardsholt, 2004]. På figur 3.1 er produktionsværdien fordelt på hovedmarkeder indenfor byggebranchen i 2003 vist. Udviklingen i byggeriets produktivitet og effektivitet har som før nævnt været genstand for megen debat i de senere år, og holdningerne til tilstanden i branchen synes at være delte, hvor byggebranchen selv (bl.a. Dansk Figur 3.1: Produktionsværdien fordelt på hovedmarkeder i 2003 [Dansk Byggeri, 2004]. 2 Data er her angivet for ressourceområdet Bygge/Bolig. Dvs. for byggeriets samlede værdikæde og relaterede erhverv. 18

16 Byggeri) ikke mener, det står så slemt til som antydet. Alle parter synes dog enige om, at branchens tilstand kunne forbedres i forhold til den nuværende, jf. [Wandahl, 2004]. Ifølge [Erhvervsfremmestyrelsen, 2000] findes tre hovedproblemstillinger i byggeriet i dag: Slutbrugeren får ikke opfyldt sine behov tilfredsstillende Hermed menes, at valgmulighederne ikke er tilstrækkeligt prissatte, og præcise priser foreligger først længe efter, at købers valg er foretaget. Ofte viser det sig, at selv om der styres mod et bestemt prisniveau, så holder det ikke i praksis. De huse, der opføres, er for dyre Produktivitetsudviklingen i byggeriet er stagneret, og resultaterne fra forsøgsbyggerier mm. indikerer, at der ved blandt andet anderledes planlægning af byggearbejdet kan opnås store produktivitetsforbedringer. Øget effektivitet vil give øget indtjening og konkurrenceevne til byggeriet og betydelige nyttevirkninger i samfundet. Der er for mange fejl i de huse, der bygges Der anvendes i dag uhensigtsmæssigt mange ressourcer til udbedring af fejl og mangler i byggeriet. Både i tiden under byggeriets opførsel og i mange år derefter. Totaløkonomisk set er byggeriet i dag ofte meget kostbart, da fejl kan føre til uforholdsmæssige store omkostninger senere hen. For at løse disse problemstillinger er der i den senere tid iværksat og gennemført en del tiltag. Senere i dette kapitel vil disse tiltag blive introduceret kort, men først belyses byggebranchens udvikling gennem de sidste 40 år og senere sammenlignes der med bl.a. fremstillingsindustrien, som allerede med positive resultater til følge har indført principper fra produktionsfilosofier som f.eks. Supply Chain Management og Lean Production. 3.3 Byggeriets udvikling Dette afsnit behandler udviklingen i de økonomiske nøgletal og statistiske oversigter. 3 hovedproblemstillinger Figur 3.2: Antal beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomheder [Dansk Byggeri, 2004 side 7]. Af ovenstående figur 3.2 ses det, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsvirksomhederne i Danmark ikke har været stabil gennem den observerede periode; dog med undtagelse af antallet af funktionærer, der ses at være stabilt gennem den observerede periode. Gennem 1970 erne har beskæftigelsen været generelt faldende bl.a. pga. de to føromtalte energikriser erne bød på et lille opsving i beskæftigelsen, men dette opsving blev i slutningen af 1980 erne og op gennem 1990 erne ødelagt af dårligere tider i byggebranchen bl.a. pga. følgevirkninger af Kartoffelkuren 3. Beskæftigelsen 3 I 1986 gennemførte den daværende regering en omfattende skattereform, der blev kendt under navnet Kartoffelkuren. Målet med reformen var at dæmpe den økonomiske omsætning, da der på det tidspunkt var oparbejdet et underskud på betalingsbalancen på ca. 40 mia. kr. For byggeriet var de alvorligste reformer bl.a., at tinglysningsafgiften blev sat op fra 1.5% til 5%, og samtidig forringedes lånemulighederne væsentligt. 19

17 Kapitel 3. Byggeriets situation Nøgletal Figur 3.2 tager ikke hensyn til den sæsonledighed, der til stadighed præger branchen, og om hvilken der i dag stadig diskuteres, hvorledes den kommes til livs. Diskussionen foregår primært mellem BATkartellet, SiD og Erhvervs- og Boligstyrelsen. Erhvervs- og Boligstyrelsen fokuserer bl.a. på dagens akkordsystem som en mulig årsag til udsvingene i beskæftigelsen, mens BAT-kartellet og SiD på sin side hævder, at det bl.a. er op til den offentlige byggesektor at udjævne sæsonsvingningerne ved bl.a. at udbyde flere opgaver i 1. kvartal, hvor nedgangen i beskæftigelsen er udpræget [JP, ]. Figur 3.3: Påbegyndt byggeri i mio. m 2 etageareal [Dansk Byggeri, 2004 side 11]. På figur 3.3 fremgår det hvor mange m 2 etageareal, der er og påtænkes påbegyndt opført i perioden Sammenlignet med figur 3.2 ses de samme tendenser gennem årene som med beskæftigelsen med nedgange som følge af energikriserne i 1970 erne og opsving i starten af både 1980 erne og 1990 erne. Fremtidsudsigterne for de kommende år er ikke lyse, og i 2004 ser det ud til, at antallet af påbegyndte m 2 vil falde yderligere, mens situationen i 2005 vil være stabiliseret omkring niveauet for Byggeriet sammenholdt med andre brancher I dette afsnit sammenlignes udviklingen i byggebranchen med bl.a. fremstillingsindustrien for at anskue byggebranchens udvikling i forhold hertil. Udvikling i arbejdskraftproduktivitet Figur 3.4: Udvikling i arbejdskraftproduktivitet 4 i forskellige brancher beregnet som bruttoindkomsten i faste priser divideret med antallet af beskæftigede [Anlægsteknikforeningen, side 19]. 4 For definition af produktivitet og arbejdskraftproduktivitet henvises til appendiks K. 20

18 Figur 3.4 har været vist i flere sammenhænge omkring byggebranchens udvikling i forhold til andre brancher. Det fremgår af figuren, at produktiviteten i byggebranchen ikke har fulgt de sammenlignede brancher, men derimod har været nærmest stagnerende gennem de sidste 30 år. Årsagen til dette forhold kan bl.a. findes i den manglende erfaringsoverførsel fra byggesag til byggesag samt den lave automatisering, som byggesektoren har gennemgået sammenlignet med bygningsindustrien. Figuren tager sit udgangspunkt i år 1964, hvor produktiviteten i alle brancher er sat til indeks 100. Det betyder, at figur 3.4 ikke tager forbehold for, hvor de enkelte brancher rent udviklingsmæssigt i 1964 står i forhold til hinanden. Nedenstående tabel 3.3 bekræfter dog tendensen fra figur 3.4, da det af denne ses, at bygge- og anlægssektorens udvikling i arbejdskraftproduktivitet er lavere end i servicesektoren og i industrien. Det fremgår, at bygge- og anlægssektoren i løbet af de sidste 25 år kun i én periode har haft en større vækst i produktiviteten end servicesektoren og industrien (Årlig vækst i procent) Bygge- og anlæg 2,9 0,6 4,0-1,1 1,9 1,5 Serviceerhverv 3,1 1,1 2,1 2,1 3,2 2,3 Industri 6,4 4,2 1,3 1,2 4,3 3,6 Tabel 3.3: Årlig vækst i arbejdskraftproduktiviteten i industrien, servicesektoren og bygge- og anlægssektoren [Nielsen, 2004]. Der kan nævnes adskillige andre årsager til de sidste 35 års stagnering i byggeriets produktivitetsudvikling. I figur 3.5 opsummerer Prof. ved Danmarks Tekniske Universitet Mogens Myrups iagttagelser om byggeriets problemer. Kommentarerne stammer fra en serie workshops afholdt i 1997 mellem ATV s (Akademiet for de tekniske videnskaber) grupper for hhv. Den Bygningstekniske Videnskab og Den Maskintekniske Videnskab. Ikke forbehold for udviklingsstadet "I industrien har man på et relativt tidligt tidspunkt - og længe inden produktionen sættes i gang - et fuldstændigt billede af, hvad det er for et produkt, man vil lave, og hvordan produktionen skal forløbe. Man kender sit kvalitetsniveau og sine omkostninger, og man ved, hvornår man kan levere." "I industrien er udviklingen heller ikke kommet af sig selv. Den kommer i spring. Principper som outsourcing og mass customization er udtryk for paradigmeskift, hvor bilindustrien har været den store motor, fordi konkurrencen her er så synlig og benhård. Måske står byggeriet også over for et paradigmeskift!" Vs. "I industrien er rammerne faste og ufravigelige, hvor de i byggeriet forekommer elastiske. Man starter godt nok med at have en prisramme, og den skal man så holde, i hvert fald i starten og indtil man kommer i gang, men så skrider den langsomt. Der kommer altid nogen og siger, at der er ændret lidt i projektet, nu skal tingene være lidt anderledes. Og den chance benytter man så til at sige: Jamen, så bliver det også lidt dyrere..." Byggeriet set med industriens briller "Industrien kender ikke til fag - kun til produktionsopgaver. Og det er produktionschefen, der bestemmer, hvem der skal udføre opgaven og hvilke kvalifikationer, de skal have." "Som jeg ser byggeprocessen, er den kittet sammen af en række forskellige ritualer. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om de dækker over nogen reel form for kontrol eller styring af processen. Men de giver ro og tilfredshed blandt parterne, fordi de tillader, at man "snyder" hinanden på en kontrolleret måde." "Byggeriets fagopdeling skaber uendeligt mange grænseflader, men ingen er ansvarlig for de problemer, som grænsefladerne skaber. Der er dårligt nok nogen, der er ansvarlig for produktet og kvaliteten, for de fleste kan henvise til, at kvalitetsansvaret deles med den næste i kæden." Figur 3.5: Byggeriet set med industriens briller. Bearbejdet efter [Kristensen & Nielsen, 2002 side 35]. Selvom udsagnene på figur 3.5 er udarbejdet i 1997, finder projektgruppen dem stadig yderst relevante for byggeriets situation. 21

19 Kapitel 3. Byggeriets situation 3.5 Nyere udviklingstiltag i byggebranchen I dette afsnit introduceres de udviklingstiltag, der op gennem 1990 erne bl.a. på initiativ af og med støtte fra daværende By- og Boligministeriet har været iværksat for at fremme innovationen i byggebranchen. På figur 3.6 er der vist en oversigt over udviklingsprojekternes tidsmæssige udstrækning op gennem 1990 erne og videre ind i starten af det nye årtusinde. Projekt Hus Trimmet Byggeproduktion Udviklingsprojekter op gennem 1990 erne Projekt Renovering PPB BYGiNORD Byggeriets Evaluerings Center Byggelogistik Projekt Nye Samarbejdsformer BygSoL Figur 3.6: Tidsoversigt over de største udviklingstiltag siden starten af 1990'erne. Bearbejdet efter [BYGiNORD, 2004 side 10]. De forskellige udviklingstiltag er præsenteret i tabel 3.4 og beskrevet kort ved angivelse af de respektive fokusområder. Der henvises til appendiks A for en nærmere beskrivelse af de enkelte udviklingsprojekter. Ud over de nævnte udviklingsprojekter og initiativer i tabel 3.4 kan nævnes en række private initiativer iværksat af bl.a. Dansk Byggeri (IT-Forum). 22

20 Udviklingstiltag Fokusområder Resultater Byggelogistik Trimmet Byggeproduktion Projekt renovering PPB Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Hus Byggeriets Evaluerings Center BYGiNORD BygSoL Styrkelse af det praktiske samarbejde under udførelsen og forbedring af materialestyringen. Indførsel af en materialekoordinator på byggepladsen. Inspiration fra produktionsfilosofien Lean Construction. Byggeproduktionens kompleksitet og uforudsigelighed søges imødegået med bl.a. rullende planlægning. Internationalisering, produkt- og procesudvikling inden for renoverings- og byfornyelsesopgaver. Industrialiseret fremstilling af komponenter. Indførsel af multisjak. Etablering af konsortier med fokus på vertikal integration igennem længerevarende samarbejder. Logistik og modularisering af byggekomponenter. Partneringaftaler mellem bygherre og entreprenører, samarbejde mellem entreprenørerne og mellem håndværkerne. Partnering er behandlet særskilt i afsnit Ændre samspillet mellem byggeriets parter og øge industrialiseringen i branchen over en 10-årig periode, fordelt på arbejdet i 10 temagrupper, der udmøntede i 4 hovedtemaer. Etableret på baggrund af et statsligt og privat ønske om oprettelse af et nøgletalssystem til byggeriet. Hovedmål er etablering og drift af et nøgletalssystem til byggebranchen. Nordjysk initiativ, med et mål om at skabe et tættere samarbejde mellem byggebranchen og Aalborg Universitet for at fremme brugen af nye praktiske modeller og samarbejdsformer. Gennem udbredelse af læring på byggepladserne og ændring af eksisterende samarbejdsformer, at skabe en ny og forbedret byggeproces. Tabel 3.4 Udviklingstiltag med forklarende nøgleord. En skønnet produktivitetsforbedring på 5-10%. Forbedret effektivitet og arbejdsmiljø. På renoveringsopgaver opnås tidsbesparelser, reduktion i lønudgifter og fejl og mangler og bedre arbejdsmiljø. Mindre spildtid, reduktion i produktionsfejl og mindre spild på pladserne. Fordele hvad angår pris, kvalitet, tid og mere tilfredsstillende samarbejdsprocesser. De 4 hovedtemaer: bygherre, byggedel, industri og udvikling videreudvikles. Nøgletalssystemet er i drift, med udgangspunkt i lovgivningen herom. Arbejde pågår i 3 temagrupper: bygherrerollen, samarbejdsformer og samarbejdende leveranceteams. Arbejde pågår i diverse forsøgsprojekter Partnering Partnering er i det følgende behandlet særskilt, da det er projektgruppens holdning, at mange af de elementer, som gennem de senere år er blevet knyttet til partneringsamarbejderne, har et stort udviklingspotentiale mht. optimering af samarbejdet i byggeprocessen. Partnering er behandlet yderligere i appendiks B, hvor de væsentlige elementer er gengivet i det følgende. Erfaringer med partnering Slutrapporten fra Projekt Nye Samarbejdsformer [Slutrapport, 2002], hvor resultaterne fra forsøgsprojekterne opsamles, har bl.a. vist følgende resultater mht. samarbejdet i byggeprocessen: Stort udviklingspotentiale Resultater En byggeproces med færre konflikter, mere effektiv konfliktløsning og mere tilfredse parter. Mere fejlfrit byggeri, da der bl.a. er større åbenhed omkring fejl og dermed opnås tidligere løsning af problemerne. 23

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION Formålet med denne konklusion er at redegøre for projektets resultater og samarbejde samt give kritik på anvendte metoder og kilder. Dette gøres indledningsvis ved at samle

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Capture a greater share of the Value chain

Capture a greater share of the Value chain BYGGERIETS VÆRDIKÆDE UNDER PRES - Nye trends for byggebranchen Capture a greater share of the Value chain [CEO Mark Wilson, EAC] Medarbejderseminar 2005 Dansk Byggeri Peter Falk-Sørensen Dansk Aktie Analyse

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

NCC Xyz Construction Danmark A/S 2011

NCC Xyz Construction Danmark A/S 2011 NCC Xyz Construction Danmark A/S 2011 07-10-2011 NCC Construction Danmark A/S 1 Førende i Norden inden for byggeri, anlæg, veje samt bolig- og erhvervsudvikling BYGGE OG ANLÆG GRUS, ASFALT, BELÆGNING OG

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal:

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal: BNKI bog Opdateret: 26. marts 201 Antal evalueringer 10 Nøgletal: Nøgletal Kundetilfredshed ved delopgaverne Samlet kundetilfredshed Kundeloyalitet Antal evalueringer til grundlag for karakterbog Antal

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Workshop om byggepolitisk strategi: Samlet præsentation. Axelborg 20. november 2013

Workshop om byggepolitisk strategi: Samlet præsentation. Axelborg 20. november 2013 Workshop om byggepolitisk strategi: Samlet præsentation Axelborg 20. november 2013 Tema Session III I. Virksomhederne i byggebranchen skal geares til lønsom vækst Samlet udfordring og underfordringer (fra

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

3 Opfordringer. SPEKTRUM ARKITEKTER Konference om Ny Arkitekturpolitik

3 Opfordringer. SPEKTRUM ARKITEKTER Konference om Ny Arkitekturpolitik 3 Opfordringer SPEKTRUM ARKITEKTER 1. opfordring Brug de yngre kræfter mere! SPEKTRUM ARKITEKTER 1. opfordring Brug de yngre kræfter mere! Hvordan kan yngre tegnestuer få flere reelle opgaver? Hvordan

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 J.nr.: 8915877 BOP PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 INDHOLD 1. FORMÅL OG INDLEDNING 2 2. HVAD ER OPGAVEN? KRAV OG ØNSKER. 2 3. ORGANISERING AF RENOVERINGSOPGAVEN. 4

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent Stillingsbeskrivelse Senior Konsulent Virksomhedsbeskrivelse Mark Information har i mere end 30 år, udviklet og forfinet deres software løsning, og resultatet er, at virksomheden i dag er en af branchens

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere