Indhold. Side: Hovedoversigt. 3 Generelle bemærkninger.. 5. Drift

Transkript

1

2

3 Indhold Side: Hovedoversigt. 3 Generelle bemærkninger.. 5 Drift Økonomiudvalget Trafik- og Teknikudvalget. 69 Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- Fritids og Idrætsudvalget. 147 Socialudvalget 173 Anlæg Økonomiudvalget Trafik- og Teknikudvalget. 253 Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- Fritids og Idrætsudvalget. 278 Socialudvalget 284 Renter, finansiering og status Renter Finansiering. 303 Finansiel status Omkostningsbestemt regnskab Anvendt regnskabspraksis 351 Regnskabsopgørelse, udgiftsregnskab Finansieringsoversigt, udgiftsregnskab Resultatopgørelse Åbningsbalance Egenkapitalforklaring. 361 Anlægsoversigt. 362 Pengestrømsanalyse. 363 Oversigter Tværgående artsoversigt Personaleoversigt Garanti- og eventualrettigheder Ejendomsfortegnelse. 381 Indgåede lejemål 391 Stikordsregister.. 393

4

5 Hovedoversigt til regnskab Hovedoversigt til regnskab giver et summarisk overblik over regnskabsårets aktiviteter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F.

6 4 Hovedoversigt til regnskab Hele 1000 kroner Regnskab 2005 Budget 2005 Tillægsbevilling Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstalt Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Social- og sundhedsvæsen Heraf refusion Administration m.v DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstalt Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Social- og sundhedsvæsen Administration m.v ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT C. RENTER ( ) D. FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) FINANSFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN ( ) SUM (A + B + C + D + E) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Hovedstadens udviklingsråd (7.79) Tilskud og udligning ( ) Udligning af moms (7.87) Skatter ( ) FINANSIERING I ALT BALANCE

7 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet.

8 Regnskab Generelle bemærkninger GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle bemærkninger koncentrerer sig derfor dels om en vurdering af den økonomiske overholdelse af budgettet, dels en bedømmelse af kommunens finansielle situation. En mere konkret vurdering af, om forudsætningerne i budgettet er blevet opfyldt, findes i de specifikke bemærkninger fra alle udvalg, bl.a. i form af en resultatopfølgning på de målsætninger, der indgik i budget Resultat. Generelle tilskud og udligning, momsudligning, renter og skatter har tilsammen givet en indtægt på 2.494,5 mio. kr. i Med et forbrug af driftsmidler på 2.359,6 mio. kr. og af anlægsmidler på 233,3 mio. kr. giver det et drifts- og anlægsudgifter på 2.592,9 mio. kr. Det samlede drifts- og anlægsunderskud udgør herefter 98,4 mio. kr. Mio.kr. B2005 R2005 Forskel Generelle tilskud, moms 256,3 254,3-2,0 Skatter 2.281, ,8-35,1 Renter 3,5-6,6-10,1 Indtægter i alt 2.541, ,5-47,2 Drift , ,6 68,9 Anlæg -274,8-233,3 41,5 Udgifter i alt , ,9 110,4 Drifts- og anlægsoverskud -161,6-98,4 63,2 Der var i budgettet forudsat et drifts- og anlægsunderskud på 161,6 mio. kr. I forhold til det budgetterede er drifts- og anlægsunderskuddet blevet 63,2 mio. kr. lavere end forudsat ved budgetlægningen. Skatteindtægterne er blevet 35,1 mio. kr. mindre end budgetteret. Det skyldes primært at efterreguleringen vedrørende 2002 (hvor der blev anvendt selvbudgetteret skatteudskrivningsgrundlag) blev skønnet højere ved budgetlægningen for 2005, end den reelt har vist sig at blive. Der er en mindreindtægt på 2,0 mio. kr. på generelle tilskud og moms.

9 Regnskab Generelle bemærkninger Mio. kr. Likvid beholdning primo ,2 Tilgang af likvide aktiver: Drifts-/anlægsoverskud -98,4 Lånoptagelse 134,9 Øvrige finansforskydninger -26,0 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -21,3 Likvid beholdning ultimo ,4 Kommunens finansielle status er nedbragt i Der er som nævnt et drifts- og anlægsunderskud på 98,4 mio. kr. Samtidig er kommunens langfristede gæld blevet nedbragt med 21,3 mio. kr. Likviditetsbeholdningen er reelt 135 mio. kr. højere end den burde være, idet der fejlagtigt ultimo 2005 blev hjemtaget for meget refusion på det sociale område. Beløbet er primo 2006 tilbagebetalt til ministeriet. Den likvide beholdning var ved begyndelsen af året på 337,2 mio. kr. og kan pr herefter opgøres til 326,4 mio. kr. Driftsvirksomheden Der blev ved vedtagelsen af budget 2005 givet driftsbevillinger på tilsammen 2.428,5 mio. kr. I løbet af 2005 er der givet nettobevillinger til driften på i alt 69,1 mio. kr., hvoraf overførsel af driftsmidler fra 2004 til 2005 udgør 64,4 mio. kr. Det gav et korrigeret budget på 2.497,6 mio. kr. Det endelige regnskabsresultat for driftsvirksomheden blev på 2.359,6 mio. kr. Der er altså tale om et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 68,9 mio. kr. og et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 138,0 mio. kr. Ifølge reglerne om overførsel af driftsmidler kan et mindreforbrug på både løn og øvrig drift nu overføres. Dog kan et mindreforbrug på overførselsindkomster ikke overføres. Forvaltningerne har opgjort overførselsadgangen på deres udvalgsområder, og der er overført i alt 107,1 mio. kr.

10 Regnskab Generelle bemærkninger Overførsel af driftsmidler og løn fra 2005 til Mio. kr. Udvalg Overførsel Overførsel i % Overførsel Økonomiudvalget 37,2 6,34 13,0 Trafik- og Teknikudvalget 3,9 6,32 4,3 Børne- og Undervisningsudvalget 34,7 4,49 11,6 Kultur, Fritids- og Idrætsudvalget 4,1 3,63 4,8 Socialudvalget 26,7 2,71 30,3 Miljøudvalget, ramme 1 0,6 35,39 0,6 Miljøudvalget, forsyningsvirksomhederne -0,07-0,33-0,2 I alt 107,1 4,29 64,4 I tabellen nedenfor er driftsvirksomheden (netto) i 2005 opstillet udvalgsvist. Regnskabsresultatet - drift Mio.kr. Budget Udvalg 2005 Tillægsbev. Omplacering Korr.budget 2005 Regnskab 2005 Forskekorr. budget og regnskab Økonomiudvalget 590,0-2,9 587,1 552,4 34,7 Trafik- og Teknik 56,6 4,8 61,4 57,7 3,7 udvalget Børne- og under- 748,1 25,0 773,1 739,4 33,7 visningsudvalget Kultur, Fritids- og 106,1 5,7 111,8 107,7 4,1 Idrætsudvalget Socialudvalget 951,5 33,7 985,2 927,4 57,8 Miljøudvalget 1,2 0,6 1,8 1,4 0,4 Skattefinansieret område i alt 2.453,5 66, , ,0 134,4 Miljøudvalget Forsyningsvirk. -25,0 2,2-22,8-26,4 3,6 Forsyningsvirksomheder ialt -25,0 2,2-22,8-26,4 3,6 I alt 2.428,5 69, , ,6 138,0 Anlægsvirksomhed Det oprindelige anlægsbudget udgjorde 274,8 mio. kr. incl. forsyningsvirksomhederne. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger på i alt 108,7 mio. kr.. Overførslerne fra 2004 til 2005 udgjorde 141,8 mio. kr. Det korrigerede budget kunne herefter opgøres til 383,5 mio. kr. Regnskabet viser et forbrug på 233,2 mio. kr. Der er dermed uforbrugte rådighedsbeløb på 150,3 mio. kr., hvoraf 130,9 mio. kr. er overført til 2006.

11 Regnskab Generelle bemærkninger Overførsel af rådighedsbeløb fra 2005 til Mio. kr. Udvalg Korr. budget 2005 Overførsel Overførsel i % Overførsel Økonomiudvalget -35,9-4,8 13,4 7,1 Trafik- og Teknikudvalget 48,7 14,3 29,4 19,7 Miljøudvalget ramme 1 6,4 1,0 15,6 2,2 Miljøudvalget ramme 2 40,0 8,5 21,3 11,3 Børne- og Undervisningsudvalget 90,1 22,4 24,9 40,0 Kultur, Fritids- og Idrætsudvalget 42,7 5,6 13,1 16,4 Socialudvalget 191,5 83,9 43,8 45,1 I alt 383,5 130,9 34,1 141,8 I tabellen nedenfor er anlægsvirksomheden (netto) i 2005 opstillet udvalgsvist. Anlægsudgifter fordelt på udvalg + udgift / - indtægt Budget I mio. kr Tillægs- Bevilling Korr. budget 2005 Regnskab 2005 Forskel korr. budget og regnskab Økonomiudvalget -5,2-30,7-35,9-34,2 1,7 Trafik- og Teknikudvalget 28,3 20,4 48,7 33,8 14,9 Børne- og Undervisningsudvalget 51,2 38,9 90,1 65,7 24,4 Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget 25,4 17,3 42,7 36,5 6,2 Socialudvalget 145,2 46,3 191,5 107,1 84,4 Miljøudvalget ramme 1 4,2 2,2 6,4 1,4 5,0 Skattefinansierede områder: 249,1 94,4 343,5 210,3 133,2 Forsyningsvirksomheder 25,7 14,3 40,0 22,9 17,1 Takstfinansierede områder: 25,7 14,3 40,0 22,9 17,1 I alt 274,8 108,7 383,5 233,2 150,3

12 Regnskab Generelle bemærkninger De finansielle konti Renter Kommunens renteindtægter er opgjort til 3,1 mio. kr. mindre end budgetteret i Udgifter + /indtægter - Budget Regnskab Forskel Mio. kr. Renteindtægter -19,5-16,4 3,1 Renteudgifter 16,0 16,6 0,6 Kurstab/gevinst 0,0 6,4 6,4 I alt -3,5 6,6 10,1 Renteindtægterne vedrører forrentning af likvide aktiver, af kortfristede tilgodehavender og af langfristede tilgodehavender. Der var budgetteret med en indtægt på 19,5 mio. kr. Den faktiske renteindtægt blev 16,4 mio. kr., hvilket giver en mindreindtægt på 3,1 mio. kr. Forrentningen af de likvide aktiver udgjorde ca. 2,9 pct. i Der har i 2005 været et nettokurstab på 6,4 mio. kr. som primært vedrører kursregulering ved årsskiftet (heraf urealiseret tab 7,8 mio. kr.). Renteudgifterne vedrører især kommunens gæld. Der er budgetteret med en renteudgift i alt på 16,0 mio. kr., Den faktiske renteudgift blev 16,6 mio. kr., hvilket giver en merudgift på 0,6 mio. kr. Kommunen har indgået SWAP- aftaler med Danske Bank vedrørende 2 lån. SWAP- aftalerne er udarbejdet i CHF valuta. Aftalerne udløber i Herudover har kommunen SWAP- aftale med Nordea på 1 lån. Øvrige finansforskydninger Begrebet Finansforskydninger dækker primært over forskydninger mellem årene i kommunens kort- og langfristede tilgodehavender. De faktiske finansforskydninger er i regnskabet opgjort til 26,0 mio. kr. Afdrag på lån og optagelse af lån Kommunens langfristede gæld består af udlandslån, hypotekbanklån og indenlandslån. Gælden var i starten af 2005 på 370,9 mio. kr. I årets løb er der afdraget 21,3 mio. kr. Samtidig er der sket nyoptagelse af lån for i alt 134,9 mio. kr. således at den langfristede gæld pr udgør 484,5 mio. kr. Forbrug af likvide aktiver Den likvide beholdning var ved udgangen af ,2 mio. kr. Skønnet over ultimo beholdningen i 2005 blev i løbet af sommeren 2005 revideret i forbindelse med budgetlægningen for Den likvide beholdning skønnedes på dette tidspunkt ultimo 2005 at udgøre 144,8 mio. kr. Kassebeholdningen blev pr på 326,4 mio. kr. Finansieringsoversigten nedenfor viser, at de finansielle dispositioner har betydet en formindskelse af kassebeholdningen i løbet af 2005, der er større end det umiddelbart synes af tallene, idet der ved en fejl blev hjemtaget 135 mio. kr. for meget i refusion. I mio. kr. Budget Regnskab Forskel Beholdning primo ,1 337,2 90,1 Forbrug/forøgelse -66,8-10,8 56,0 Beholdning ultimo ,3 326,4 146,1

13 Regnskab Generelle bemærkninger Tilskud og udligning De beløb, som er budgetteret i tilskud og udligning i 2005, er udmeldt af indenrigsministeriet i juni Beløbene udbetales i 12-dele i regnskabsåret og efterreguleres efter to år. Når der alligevel er en forskel mellem det budgetterede og det faktisk opgjorte beløb, skyldes det en midtvejsregulering af bloktilskuddet i 2004, som udmeldes og afregnes i Denne efterregulering var således ikke kendt på budgetteringstidspunktet. Udgifter + /indtægter - Budget Regnskab Forskel Mio. kr. Udligning og generelle tilskud -390,2-385,1 5,1 Skatter Kommunens indtægter fra skatter stammer primært fra indkomstskatter, selskabsskatter og ejendomsskatter. Udgifter + /indtægter - Budget Regnskab Forskel Mio. kr. 90 Indkomstskatter 1.780, ,2-49,4 91 Ejendomsværdiskat 90,5 94,9 4,4 92 Selskabsskatter 169,6 169,6 0,0 94/95 Ejendomsskatter 209,6 216,8 7,2 93/96 Andre skatter 31,6 34,3 2,7 I alt 2.281, ,8-35,1 Gladsaxe Kommune har i 2005 valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ved budgetteringen af indkomstskatterne. Det budgetterede beløb er i budgetåret udbetalt i 12-dele. Indkomstskatteprocenten for 2005 blev ved vedtagelsen af budgettet fastsat til 20,2 pct., hvilket er en nedsættelse i forhold til 2004 med 0,1 pct. Årsagen til mindreindtægten på indkomstskatter skyldes hovedsaligt, at efterregulering vedrørende afregning af forskelsbeløb 2002 blev skønnet til 13,3 mio. kr. ved budgetlægningen for Dette skøn har vist sig ikke at holde. Ejendomsværdiskatten er på 10 promille af ejendomsvurderingen. Det budgetterede beløb udbetales i 12-dele i budgetåret og efterreguleres efter to år. Ejendomsværdiskatten har givet en merindtægt på 4,4 mio. kr. Øvrige skatter har givet en merindtægt på 2,7 mio. kr. Selskabsskatterne beregnes på grundlag af virksomhedernes regnskab tre år tidligere og er dermed et endeligt beløb. Der er budgetteret med en indtægt på 209,6 mio. kr. fra grundskyld og andre ejendomsskatter, mens indtægten ifølge regnskabet blev på 216,8 mio. kr. Forklaringen herpå skyldes, at indtægterne vedrørende dækningsafgifter for offentlige ejendomme, forretningslokaler mv. er blevet større end forudsat ved budgetlægningen. Grundskyldpromillen var 13,0 i 2005.

14 Regnskab Generelle bemærkninger Prognose En af de væsentligste faktorer ved udarbejdelsen af et budget er forventningerne til befolkningsudviklingen. Budgettet for 2005 tog derfor udgangspunkt i kommunens befolkningsprognose, og det antal personer som prognosen skønnede ville være bosat i kommunen i Prognosen blev bl.a. anvendt til at vurdere daginstitutionsbehovet, elev- og klassetallet i folkeskolerne og antallet af skatteydere i indkomstskatteprognosen. De faktiske befolkningstal for 2005 kan nu opgøres og viser, at der samlet set er kommet færre borgere i Gladsaxe Kommune end forudsat i prognosen. Befolkningstallet kunne pr opgøres til Antal 1. januar Faktisk 2005 Prognose 2006 Faktisk 2006 Vækst % 0-2 årige ,5 3-6 årige , årige , årige , årige , årige ,3 85+ årige ,2 I alt ,4 Som det fremgår af tabellen er der sket en stigning i antallet af småbørn og et fald i antal skolebørn. Aldersgruppen årige stiger lidt, medens der tale om et stort fald i aldersgruppen årige. For ældreområdet, aldersgruppen over 65, er der tale om et generelt fald i antallet, som stort set bærer det frafald der er sket i året, men der er blevet flere i aldersgruppen over 85. Andre forudsætninger Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik den 12. juni 2004 aftale om kommunernes økonomi i Der blev for hele denne aftaleperiode fastsat konkrete udgiftsrammer, der indebar en begrænset realvækst i kommunens serviceudgifter. Der blev desuden henstillet, at den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent i 2005 ikke blev hævet.

15 Drift

16

17 Regnskab Økonomiudvalget ØKONOMIUDVALGET Årets tværgående målsætninger og resultater I Kommunestrategien har Gladsaxe Byråd fastlagt de langsigtede mål for serviceniveauet i kommunen. Der er blandt andet fastlagt 6 målsætninger, som går på tværs af udvalgsområderne i kommunen. Målsætningerne er: 1. Borgerne skal have høj grad af valgfrihed mellem forskellige tilbud på samme ydelse. 2. Borgerne vil opleve, at kommunens institutioner løser deres opgaver forskelligt, uanset at de arbejder inden for de samme målsætninger og kvalitetskrav og har veldefinerede økonomiske og administrative rammer. 3. Gladsaxe skal være et sikkert sted at færdes for borgerne. 4. Borgerne kan forvente, at der er præcise mål for arbejdet i den enkelte institution eller afdeling i kommunen. 5. Borgerne kan forvente hurtig og letforståelig sagsbehandling og service. 6. Gladsaxe Kommune skal løse sine opgaver effektivt. De forskellige udvalg har i budget 2005 udmøntet målsætningerne i konkrete resultatkrav. Under hvert udvalgs bemærkninger til regnskabet er der fulgt op på om resultatkravene er nået. Det følgende er en opsamling af, hvordan der på de forskellige udvalgsområder er blevet arbejdet med de 6 tværgående målsætninger i løbet af Borgerne skal have høj grad af valgfrihed mellem forskellige tilbud på samme ydelse Det gælder på bl.a. daginstitutionsområdet, skoleområdet og i ældre sektoren. Der er ikke valgfrihed inden for bl.a. forsyningsområdet, dvs. vand, varme, affaldsafhentning etc. Inden for Børne- og Undervisningsudvalgets område er daginstitutionernes pædagogiske principper gjort tilgængelige for forældrene på kommunens hjemmeside for derved at hjælpe forældrene med at vælge mellem de forskellige daginstitutioner. For at hjælpe forældrene i valg af skole til deres børn har samtlige 13 af kommunens skoler præsenteret sammenlignelig brugerinformation om skolens profil på kommunens hjemmeside. 7 skoler har præsenteret resultater af brugertilfredshedsundersøgelse for egen skole og skolens fritidstilbud og 9 skoler havde link til den samlede brugertilfredshedsundersøgelse for folkeskoler og fritidstilbud. På Socialudvalgets område har hjælpemiddeldepotet etableret et showroom, hvor der er valgmulighed for borgeren mellem forskellige hjælpemidler og der er offentliggjort en pjece, der redegør for tilbudet. Desuden har der været arbejdet med, at psykisk udviklingshæmmede, sindslidende eller fysisk handicappede borgere indenfor udvalgte ydelsesområder skal have mulighed for at vælge imellem forskellige tilbud. Det har vist sig vanskeligt at arbejde med valgmuligheder på dette område, fordi den enkelte borger har meget individuelle behov. I arbejdet lægges imidlertid vægt på, at borgerne inddrages i beslutningen om valg af tilbud, og at indsatsen løbende udvikles ud fra den enkelte borgers ønsker og behov. 2. Borgerne vil opleve, at kommunens institutioner løser deres opgaver forskelligt, uanset at de arbejder inden for de samme målsætninger og kvalitetskrav og har veldefinerede økonomiske og administrative rammer. Derfor giver valgmuligheder for borgerne god mening. Borgernes ønsker og valg er vigtige. Kommunens institutioner og forvaltninger skal inddrage brugerne i en dialog,

18 Regnskab Økonomiudvalget der er forpligtende for kommunen. Det kan ske i den personlige kontakt, via brugerbestyrelser eller gennem brugerundersøgelser. På kommunens hjemmeside er sammenlignelige beskrivelser af kommunens institutioner, så der er et grundlag for borgernes valg. På Børne- og Undervisningsudvalgets område er der arbejdet med valgmuligheder bl.a. ved indførelse af selvforvaltning i daginstitutionerne og klubberne. I forbindelse hermed har muligheden for at anvende øgede frihedsgrader været drøftet i samtlige bestyrelser. Frihedsgrader vedr. bespisning er taget i anvendelse i 38 pct. af institutionerne, frihedsgrader vedr. bleer til børnehavebørn er taget i anvendelse i 19 pct. af institutionerne og frihedsgrader vedr. yderligere lukkedage er taget i anvendelse i 58 pct. af institutionerne og i 35 pct. af klubberne. På Kultur- Fritids- og Idrætsudvalgets område er gennemført en brugerundersøgelse i Bagsværd Svømmehal i 2005, som konkluderer stor tilfredshed blandt brugerne. I forlængelse heraf er udarbejdet en handlingsplan for udviklingen af Bagsværd Svømmehal, der følger op på undersøgelsens konklusioner. Inden for Socialudvalgets område har man for at synliggøre forskellene mellem kommunens plejedistrikter offentliggjort resultaterne af tilsynsbesøgene på omsorgscentrene på kommunens hjemmeside. Plejedistrikterne forventer at etablere egne hjemmesider i løbet af 1. kvartal Brugerundersøgelsen på ældreområdet KL-Kompas fra 2004 gennemføres igen i 2006, resultaterne vil være tilgængelige på hjemmesiderne. 3. Gladsaxe skal være et sikkert sted at færdes for borgerne. Der er fokus på at øge trafiksikkerheden. Kommunen yder en indsats for at forebygge kriminalitet, bl.a. i samarbejde med politiet Inden for Trafik- og Teknikudvalgets område fremlægges projektforslag til cykelstier på Vandtårnsvej i foråret På Socialudvalgets område, er der udarbejdet en folder til elever og forældre omkring alkohol og fester på klassetrin. 4. Borgerne kan forvente, at der er præcise mål for arbejdet i den enkelte institution eller afdeling i kommunen. De institutioner/afdelinger, hvor der er truffet beslutning herom, dokumenterer hvert år deres resultater, herunder brugertilfredsheden. Der indgås interne kontrakter for at sikre at målsætningerne fra kommunestrategien udmøntes i konkrete resultatkrav for arbejdet i de enkelte institutioner og afdelinger. I 2006 (og i de følgende år) vil der ske en afrapportering til fagudvalgene af såvel de borgerrettede som de organisatoriske resultatkrav i kontrakterne. Afrapporteringen inden for et område vil som udgangspunkt have en samlet og overordnet karakter. På Miljøudvalgets område, er der for at sikre opfølgning på mål sat i Agenda 21 planen , foretaget en evaluering, som er afrapporteret til Miljøudvalget. Grønt IDÈcenter er etableret og miljøugen er blevet en fast tradition. Inden for Socialudvalgets område, var det præcise mål for Jobviften i 2005, at 25 pct. af borgerne skulle gå direkte til selvforsørgelse. Afgangen fra Jobviften direkte til selvforsørgelse var 48 pct.

19 Regnskab Økonomiudvalget 5. Borgerne kan forvente hurtig og letforståelig sagsbehandling og service. Borgeren tilbydes den ydelse, rådgivning eller information, vedkommende har krav på og behov for. Ved borgerbetjeningen optræder medarbejderne målrettet, venligt og kvalificeret. For at sikre borgeren en let forståelig sagsbehandling er det et krav, at alle skriftlige afgørelser indeholder en tydelig begrundelse for afgørelsen. På Socialudvalgets område for voksne med særlige behov er én ud af 21 sager i 2005 hjemvist på grund af mangelfuld begrundelse for afslag. Inden for Økonomiudvalgets område, er der modtaget 1 klage over adfærd i straxen i Inden for Trafik- og Teknikudvalgets område er der med henblik på at forbedre servicen over for borgerne lavet en udbygning af kortfunktionen på kommunens hjemmeside, således at temakort fx for skoledistrikter og ledningsforsyning m.v. nu indeholder oplysninger om ajourføringsdato. Som hovedregel kan borgeren forvente svar på såvel skriftlige som mundtlige henvendelser inden for 14 dage Der er dog fastsat længere svarfrister for visse typer sager. Således får byggerier byggetilladelse i løbet af 1 måned, hvis projektmaterialet er i orden og ikke kræver dispensation. Der er gennemført en stikprøvekontrol af den indgående post i 4 tilfældigt valgte uger i afdeling i hver af de 4 forvaltninger har indgået i stikprøven. Der indgik 52 breve i undersøgelsen. Af disse er 48 besvaret rettidigt, hvilket svarer til 92 pct. I 2004 var 90 pct. besvaret inden for 14 dages fristen. Inden for Socialudvalgets område, er det et krav, at sagsbehandlingstiden for tekniske hjælpemidler ikke overstiger 8 uger. Undtaget er el-kørestole og større boligindretninger, hvor sagsbehandlingstiden ikke må overstige 12 uger. Der er i 2005 afsluttet ansøgninger om hjælpemidler. 90 pct. af ansøgningerne overholder de fastsatte tidsfrister. Det har vist sig, at IT-systemet ikke kan levere data på et tilstrækkeligt specifikationsniveau, herunder skelne mellem sagsbehandlingstid og leveringstid på de enkelte hjælpemidler. Sagsbehandlingstiden for de 10 pct. tungere sager kendes derfor ikke, men vurderes at være længere end 8 uger. Hvad angår udstedelse af byggetilladelser inden for Trafik- og Teknikudvalgets område, kan kommunen ikke overholde tidsfristen på 1 måned. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 2 måneder. Der er netop udarbejdet en handlingsplan for bedre byggesagsbehandling, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden til 1 måned ved udgangen af Med henblik på at forbedre dialogen i byggesager og tillige afstemme forventninger til byggesagsbehandlingen er der udarbejdet en vejledning om forhåndsdialog. Der har været ca. 100 større byggerier i 2005, og der er gennemført 40 forhåndsdialoger. Antallet af klager til ankeinstanser uden for Gladsaxe Kommune vurderes hvert år i forhold til gennemsnittet i andre kommuner for at tage stilling til, om Gladsaxe skal ændre praksis. Der har i 2005 været 2 sager (0 i 2004) hos Folketingets Ombudsmand. De er oversendt til behandling hos henholdsvis Tilsynet og Naturklagenævnet. Gladsaxe Kommune har i 2005 haft 16 sager (11 i 2004) i Tilsynet. Kommunen har fået medhold i 8 sager, i 4 har kommunen delvist fået medhold, 1 er tabt, 1 er oversendt til Naturkla-

20 Regnskab Økonomiudvalget genævnet, og 2 er fortsat verserende. Kommunen har haft 8 sager (5 i 2004) i Naturklagenævnet, i 6 har kommunen fået medhold, og 2 er fortsat verserende. Af Det sociale Nævns årsstatistik fremgår, at Gladsaxe Kommune har fået stadfæstet 69,5 pct. af sagerne (mod 57,7 pct. i 2004), 8,9 pct. er ændret (mod 14,6 pct. i 2004), 8,9 pct. er hjemvist (mod 16,9 pct. i 2004), og 12,8 pct. er afvist/bortfaldet (mod 10,8 pct. i 2004). En stadfæstelsesprocent på 69,5 ligger over gennemsnittet i både Københavns Amt og i Statsamtet København. 6. Gladsaxe Kommune skal løse sine opgaver effektivt. Kommunen stræber efter at udnytte de økonomiske og andre ressourcer bedst muligt. Kontraktstyring Økonomistyringen tager udgangspunkt i, at der er overensstemmelse mellem kompetence og økonomisk ansvar. Som led heri indføres der kontraktstyring på alle relevante områder inden udgangen af Der er ved udgangen af 2005 indgået 45 kontrakter ud af ca.170 mulige og det kan konstateres, at udarbejdelsen på langt størstedelen af de resterende områder er påbegyndt. Effektivisering Der er udarbejdet en effektiviseringsstrategi som indeholder forskellige forslag til at fremme et systematisk arbejde med at øge effektiviteten i opgaveløsningen. Effektiviseringsstrategien blev forelagt Byrådet på budgetseminaret i På terapeutområdet, sygedagpengeområdet og bibliotekerne er der gennemført analyser, udpeget konkrete effektiviseringstiltag og fastsat mål for realiseringen af tiltagene. I 2006 gennemføres et projekt med håndholdte mini-computere i hjemmeplejen som led i digitalisering og effektivisering af arbejdsgangene. På skoleområdet er der gennemført en dataindsamling i forbindelse med lærernes arbejdstid og øget anvendelse af IT i undervisningen. Det indgår i forhandlingerne om en ny mere fleksibel arbejdstidsaftale på lærerområdet. I 2005 blev igangsat en analyse af effektiviseringsmuligheder i tandplejen. Analysen afsluttes i foråret Digitalisering Der arbejdes løbende på at omlægge arbejdsgange og effektivisere med udgangspunkt i de muligheder, som såvel intranettet Fokus som den digitale kommunikation med andre myndigheder giver. Gladsaxe Kommune har indført e-fakturering i fuldt omfang. Omlægning af arbejdsgange med henblik på effektivisering understøttet af digitalisering fortsætter. Integrationen mellem kommunens økonomisystem med e-fakturering og indkøbssystemet med e-handel er ikke gennemført endnu. Derfor er der ikke iværksat administrative lettelser og forenklede arbejdsgange på dette område. Byrådet har i budget besluttet, at der gennemføres en analyse af indkøbsmønstret i kommunen, der skal føre til en effektivisering af indkøbene. IT-afdelingen har indsamlet rapporter om anvendelse af kommunens større elektroniske fagsystemer for at belyse, hvordan de kan forbedres. Øvrige effektivitetstiltag på udvalgsområderne Inden for Trafik- og Teknikudvalgets område er der gennemført følgende tiltag: For at forbedre kvaliteten af byggesagsbehandlingen, er der udarbejdet tjeklister for byggemøder og borgerbetjening for såvel store som små byggesager.

21 Regnskab Økonomiudvalget Som led i effektivisering af udførelse og driftsplanlægning af kommunens grønne områder, skal der udarbejdes kortmateriale over de kommunale friarealer med udgangen af 1. kvartal For at effektivisere Geografisk Informationsservice (GIS) anvendelse og ajourføring af digitale kort har Gladsaxe Kommune fra 2005 indgået i projekt med ECO-kommuner om en fælles kortlægning, så der nu foreligger et fælles ajourført kort. For at sikre effektiviteten skal snedkersektionen fra 2005 give pristilbud på deres opgaver, så brugerne kan sammenligne snedkersektionens priser med private virksomheder. Der gives kun pristilbud på de opgaver, hvor opgavens omfang kan beskrives klart. Øvrige opgaver udføres ud fra det faktiske forbrug. Der er gennemført tekniske forbedringer i de kommunale ejendomme for at reducere energi og ressourceforbruget. På Kultur- Fritids- og Idrætsudvalgets område benytter 90 ud af 115 daginstitutioner og SFOer børnecentret, hvilket svarer til 78 pct. Der er tale om en stigning fra 45 pct. i Inden for Socialudvalgets område er BUM modellen nu fuldt implementeret på terapeutområdet og der har været gennemført en undersøgelse af ansigt-til-ansigt-tiden (ATA-tiden) i efteråret Undersøgelsen viste, at resultatkravet om at øge ATA- tiden fra 30 pct. i 2002 til 50 pct. i 2005 endnu ikke er nået. ATA-tiden var 43 pct., når der opgøres uden ferie, og 35 pct., når ferie indregnes.