Bilag 3: Evidenstabel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3: Evidenstabel"

Transkript

1 Bilag 3: Evidenstabel År Apolone G 2009 Deskrip tivt observ ationss tudie (III) Kræftpatient smerte de fleste i opioid behandling ved baseline Ingen intervention. Man følger patienter over tid i smertebehandling heraf er 257 ved baseline i buprenorfin behandling Effektmål: smerteintensitet målt vha. VAS 0-10 skala og BPI og bivirkninger Patienter i behandling med buprenorfin ved baseline (n=257): 33,8% patienter får en forbedret smertescore på mindst 2 point i værste smerte, 15% havde 20% forbedring i smerteintensitet og 40% havde en øget tilfredshed Fra baseline faldt smerte signifikant til dag 28 (p<0,05 på alle smerteudfald) Caraceni 2011 System med 18 studier (EAPC) moderate til stærke smerter fra 18 studier Oral morfin vs. placebo, eller andre orale/transdermale opioider Effektmål: reduktion af smerteintensitet bivirkninger Der er ikke forskel på effekt og bivirkninger for morfin sammenlignet med andre opioider. Mange af de inkluderede studier har metodologiske svagheder. Halvdelen af studierne var firmasponsorerede. 1

2 Cherny 2011 System + Cancerpatien t moderate til stærke smerter Smertebehandling med metadon oralt eller parenteralt sammenlignet med placebo eller andre opioider Analgetisk effekt: Bruera 2004 oral metadon er et brugbart alternativ til oral morfin (blindet RCT) n=103 29/49 i metadon og 37/54 i morfingruppen fuldførte studiet Mercadante 2008 åbent RCT n=108 med depotmorfin eller TDfentanyl eller po metadon ingen forskel i effekt eller bivirkninger eller QOL. En artikel indgår hvor det ikke anføres om det er cancerpatienter De to Cochrane s kommenteres ikke i Cherny s Cherny har en forsigtig konklusion der siger at metadon ikke er bedre end andre opioider. Dale 2010 System med 11 prospe ktive studier uden samme nlignin gsgrup ++ Kræftpatient er Skift fra et opioid til et andet Effektmål: Smertelindring og bivirkninger 7 af studierne fandt reduktion i smerteintensitet på mere end 3/11. 3 af studierne fandt reduktion i bivirkningerne. Der var en succesrate (smertelindring) Ikke fundet RCT studier Der er lav evidens pga. metodiske svagheder i studierne. 2

3 pe på tværs af studier på %. Patienter i høj dosis opioid behandling har dårligere effekt ved opioid skift end dem der er i lavdosis opioid behandling Fallon 2011 System (EAPC) ++ Cancerpatien t stærke smerter 2RCT 1. RCT n=22: kombination af oral morfin og oral oxycodon i varierende doser. 2. RCT n=14 som fik morfin i kombination med transdermal fentanyl eller oral metadon i varierende doser. Resultat 1. RCT: medførte mindre pn morfin behov og dermed muligvis bedre analgesi end morfin alene og gav ikke flere bivirkninger. Resultat 2. RCT: medførte lavere opioid eskaleringsindex og mindre kvalme. Få patienter gennemførte studiet. Som følge af metodiske svagheder ved to RCT er kan disse ikke bidrage med anbefalinger til kombinationsbehan dling med opioider Hadley 2013 System og metaan alyse ++ 9 studier med 1244 smerter Intervention: 600 patienter behandlet med transdermal fentanyl plastre Kontrol: 382 med morfin 36 med metadon 221 med paracetamol Effektmål: Smerte og bivirkninger 7 studi 461 patienter, der undersøgte smerteintensitet fandt, at efter 2 uger var smerter (gennemsnitligt/median) på grænsen mellem milde og moderate og sandsynligvis på max 3 på en VAS skala fra 0 til 10. Et andet studie fandt, at 77% patienter behandlet med Metodiske problemer i studier inkluderet i et 3

4 plus codeine. transdermal fentanyl havde effekt af behandlingen. Færre patienter oplevede forstoppelse med transdermal fentanyl (28%) end med oral morfin (46%) (RR= 0,61; 95% CI 0,47-0,78). Kamboj 2014 RCT (Ib) + 18 cancerpatien ter og 2 nonmaligne patienter med smerter Patienter i behandling depotmorfin eller depotoxycodon og som får hurtigtvirkende morfin / oxycodon eller placebo undersøges med hukommelsestest. t viste, at der ikke var nedsat hukommelsen i forbindelse med ordgenkaldelse og ordpartest ved ekstra dosis af deltagernes immediate-release medication (oxycodon eller morfin) versus placebo. Kawano 2011 Prospe ktivt observ ationss tudie (III) + 45 indlagte er Skift fra IV morfin til fentanyl plaster Effektmål: Ratio for skift Resulater: Morfin til fentanyl ratioen var ved en start dosis morfin på 16 mg. 28:1, ved en startdosis på 47 mg. var ratioen 39:1 og ved en startdosis på 169 mg. var ratioen 47:1. King 2011 System med 8 prospe ++ Kræftpatient nedsat nyrefunktion og smerter Behandling med morfin, diamorphine, codeine, dextropropoxyphene, dihydrocodeine, oxycodon, hydromorfon, Effektmål: sikkerhed ved nedsat nyrefunktion ved anvendelsen af opioid Som følge af lav metodisk af de inkluderede studier, var det ikke muligt at udlede en konklusion Inkluderede studier er behæftede med metodiske svagheder 4

5 ktive og 7 retrosp ektive studier buprenorfin, tramadol, alfentanil, fentanyl, sufentanil, remifentanil, pethidine eller metadon om forskel mellem opioider hos nedsat nyrefunktion. Der er fundet øget mængde metabolitter ved morfinbehandling hos erne med nedsat nyrefunktion. Der var ikke resultater om diamorphine, codeine, dihydrocodeine, buprenorfin, tramadol, dextropropoxyphene, metadon eller remifentanil. Klepstad 2011 System + Voksne patienter med moderate til stærke cancersmert er 15 studier: 13 deskriptive og 2 RCT (n=63 og n=40) RCT Harris 2003: titrering af morfin iv vs IR tablet RCT Klepstad 2003: Dobbeltblindet titering med IR morfin vs SR morfin(depot) peroralt Hurtigere smertelindring ved intravenøs end ved peroral ved titrering, og sammenlignelig effekt efter 24 timer Ingen forskel mellem grupperne mht effekt og bivirkninger Kun søgning i Medline og kun et blindet RCT med 40 patienter Kosugi et al 2014 RCT cancerpatien Fentanyl buccal tabletter til behandling Der var signifikant bedre analgetisk effekt efter 30 minutter sammenlignet 5

6 (Ib) ter af gennembrudssmerter versus placebo. med placebo. Der blev ikke fundet korrelation mellem effektiv dosis af fentanyl buccal tablet og døgndækkende opioid dosis. Kurita et al System + Voksne smerter og svigt af konventionel smertebehan dling Intrathecal og epidural smertebehandling Effektmål: Smertelindring og Bivirkninger I et RCT blev peroral morfin (n=10, mg/d) sammenlignet med epidural morfin (n=20, mg/d). Der var ikke forskel i analgetisk effekt. I epiduralgruppen sås færre bivirkninger. I et overkrydsningsforsøg, hvor 10 patienter først fik subkutan morfin (372 mg/seneste 4 timer) og derefter epidural morfin (106 mg/de seneste 4 timer), sås ingen forskel i effekt og bivirkninger. Implanterbare intrathecale systemer (IDDS) med opioid og adjuverende analgetika var undersøgt overfor intensiv comprehensive medical management (CMM) i 3 RCT studier (IDDS n=180, CMM De inkluderede studier har metodiske svagheder. Evidensen er svag I det RCT af højest metodisk er der effekt af morfin hos 21% og ved kombination af morfin og clonidin hos 45% 6

7 n=208). Der blev ikke fundet signifikant forskel i analgetisk effekt mellem de to administrationsformer. I forhold til bivirkninger blev der i de tre studier fundet, at IDDS reducerede toxicitet med henholdsvis 50%, 55% og 66% overfor CMM som reducerede toxiciteten med 17%, 20% og 37%. Endvidere blev effekten af spinalt opioid i kombination med adjuverende analgetika beskrevet i et af Kurita et al. I et RCT blev der fundet bedre effekt af ved kombination af spinalt morfin og clonidin (n= 38) sammenlignet med morfin kombineret med placebo (n=47). Endvidere blev der observeret god analgetisk effekt i 10 (n=422) ikke-kontrollerede prospektive studier og caseserier, der undersøgte effekten af spinalt opioid i kombination med adjuverende analgetika (lokal 7

8 anæstetika eller klonidin). Lasheen 2010 Prospe ktivt observ ationss tudie (III) voksne smerte Skift fra IV til oral morfin i ratioen 1:3 Effektmål: Andel d succes skifter fra IV til oral med ratio 1:3 Ca. 80% skiftede med succes ved ratio1:3. Disse havde ikke bivirkninger og var smertedækkede 20% havde brug for en anden mængde morfin for smerte eller bivirkninger dvs. de endte med en anden ratio enten en højere eller lavere Lauretti 2013 RCT (Ib) + 72 cancerpatien ter Epidural metadon +/- dexamethasone versus kontrolgruppe i forhold til p.n. forbrug af oral morfin. Lavere morfinforbrug i 7,5Met og 7,5Met Dexa sammenlignet med de andre grupper (P<0.05). Forholdsvis få personer i hver gruppe. Lundorff 2013 Prospe ktivt, åbent feasibi lity studie (III) + 18 cancerpatien ter i højdosis opioidbehand ling Skift til transdermal buprenorfin (52,5 140 µg/time) Efter skifte var der ingen ændring i smerteoplevelse, men signifikant nedsat fatigue og forbedring i almen velbefindende. Det konkluderes, at det er muligt at skifte fra højdosis ren opioid agonist til transdermal buprenorfin uden at der ses antagonistiske effekter. Ikke et RCT (ikke randomiseret og heller ingen kontrolgruppe) og derfor stor metodisk usikkerhed forbundet med resultaterne. 8

9 Mercadante 2011 System med 31 studier + Voksne cancersmert e Skift mellem opioider: Buprenorfin Hydromorfon Fentanyl Oxycodon Morfin metadon Effektmål: Ratio Skift Oral morfin til transdermal buprenorfin Oral morfin til Transdermal fentanyl Oral morfin til oral oxycodon Rati o Evid ens nive au 75:1 lav 100: 1 1,5: 1 høj høj Metodiske fejl i inkluderede studier. Alle patienter skal vurderes individuelt specielt relevant ved skift til metadon. Konverteringsratioe n ved skift mellem hydromorfon, morfin, oxycodon og transdermale opioider er mere sikker ved lave doser end ved høje doser. Oral morfin ækvivalenter til oral hydromorfon 5:1 lav Oral oxycodon til oral hydromorfon 4:1 høj Oral morfin ækvivalenter til metadon# 5-10:1 - # Specialistopgave 9

10 Mercadante 2012a RCT (Ib) + 82 gennembrud ssmerter i behandling med mere end 60 mg. Morfinækviv alenter per døgn T gruppe: Fentanyl titreringsgruppe P gruppe: Fentanyl proportional gruppe 100 µg./60 mg. morfin Evidensen bag opstillede ratioer varierer betydeligt. Effektmål: reduktion af smerteintensitet bivirkninger PN medicin Patienttilfredshed Der var ikke signifikant forskel på reduktion af smerteintensitet i de to grupper. Ikke-blindet Der var signifikant flere patienter der fik oral morfinækvivalenter på >120 mg/dag, der oplevede en smertereduktion på >50% i gruppe P end T (p=0.040). Der var signifikant større risiko for behov for PN medicin i T ved første episode af gennembrudssmerter (p<0.0005). Der var ikke signifikant forskel på bivirkninger og patienttilfredshed i de to grupper. 10

11 Mercadante 2012b Prospe ktiv deskrip tiv unders øgelse (III) + 19 patienter med fremskreden kræft med behov for opioid skift. I gennemsnit fik patienter inden skift 306 mg. ( mg.) Oxycodon per døgn Skift fra oxycodon til metadon. Stop and go metode Effektmål: Tid til stabil smertelindring Ratio oxycodon/metadon Bivirkninger Der går 3,4 dage i gennemsnit til patienterne oplever stabil smertelindring. Ratio ved skift fra oxycodon til metadon på 3,3:1 er klinisk pålidelig Stort set ingen bivirkninger Få patienter Moksnes 2011 RCT (Ib) + 42 smerte og/eller bivirkninger Skift fra højdosis morfin/oxycodon til metadon ved: Gruppe 1: Stop and go (SAG) Gruppe 2: 3 dages (3DS) strategi Effektmål: Smertelindring og Bivirkninger Ikke signifikant forskel på smerte på dag 3. På dag 14 havde 3DS gruppen mindre smerte end SAG gruppen, men det var ikke signifikant mindre. Der var flere alvorlige bivirkninger og dropouts i SAG gruppen Det ser ud som SAG gruppen får øget smerte efter 14 dage, der er flere der 11

12 dropper ud og flere bivirkninger. Ingen af grupperne havde signifikant fald i bivirkninger. Nicholson 2013/ 2007 System Cochra ne 9 RCT med 459 patient er ++ Cancerpatien t smerter Metadon versus andre opioider Effektmål: reduktion i smerteintensitet, bivirkninger, compliance, patienttilfredshed, og QOL ingen forskel i analgetisk effekt. Ved stratificering for neurope smerter fandtes ingen forskel i effekt Flere dropouts pga bivirkninger ved længere end 28 dages behandling i metadongruppen Tilråder at metadonbehandling håndteres af erfarne klinikere Novotna 2014 RCT (Ib) opioidbehandlede cancer patienter Sublingual fentanyl citrat til behandling af gennembrudssmerter hos. t viste signifikant større fald i smerteintensitet sammenlignet med placebo efter 6 minutter (p=0.02) og frem til 60 minutter efter dosis (p<0.0001). Oldenmenge r 2012 Retrosp ektiv patienter Peroral opioid skift til kontinuerlig parenteral Effektmål: Analgetisk effekt og Bivirkninger Ved stor volumen opioid subcutant 12

13 deskrip tiv unders øgelse (III) med fremskreden kræft med manglende smertelindrin g. Rekrutteret over 6 år. Median 600 mg. MED før opioid skift. Hydromorfon 83 % opnår smertelindring indenfor gennemsnitligt 5 dage Gennemsnitlig smerteintensitet faldt fra 5,4 til 2,4 (p<0.001) 12 ud af 104 opnåede ikke tilstrækkelig smertelindring og/eller havde bivirkninger kan overvejes skift til Hydromorfon, der er mere koncentreret Pigni et al System ++ Kræftpatient er Hydromorfon vs. Andre opioider Effektmål: Smertelindring og Bivirkninger Ikke signifikant forskellig smertelindrende effekt i forhold til andre opioider. Metodiske problemer i inkluderede studier Hydromorfon kan være et alternativ til andre opioider Radbruch et al System med 18 studier med 674 patient + Voksne cancerpatien ter Undersøger om der er et effektivt alternativ til oral administration når det ikke er muligt OG om én administrationsform er mere effektiv en andre ved at se på studier, der sammenligner effekten Effektmål: Smerteintensitet (VAS) Smertelindring (TOTPAR) Bivirkninger God evidens for, at subcutan Reviewet inkluderer både RCT er og ikke-randomiserede studier. Mange af de inkluderede studier havde lav metodisk, hvilket kan have 13

14 er af: TD administration af opioider er et effektivt alternativ når oral behandling ikke er muligt. medført bias. Parenteral Rectal SC IV Oral Det konkluderes at der ikke er signifikant forskel mellem de forskellige alternative administrationsformer (TD, Parenteral, Rectal, SC, IV, Oral, Transmucosal og nasal). Der er ikke undersøgelser, hvor der anvendes intramuskulær injektion. Endvidere er der kun søgt i pubmeddatabasen, og de inkluderede artikler er ikke blevet svurderet. Transmucosal Nasal Buccal Reddy 2010 Prospe ktiv observ ationsstudie (III) cancerpatien ter i behandling med metadon median 23 mg/døgn, range 3-90 mg EKG med måling af QTc interval før samt 2,4,6 og 8 uger efter metadonstart 28/100 havde før metadon start forlænget QTc men ingen over 500 ms 1/64 patienter havde QTc>500 ms efter 2 uger behandling med metadon Ingen havde arymier Ved døgndoser under 100 mg metadon ses ikke forlænget QTc som følge af metadon 14

15 Schmidt- Hansen et al 2015a System Cochra ne + Voksne er Oxycodon-behandling vs. Oxycodon og andre opioider Effektmål: Smerteintensitet Bivirkninger Der er inkluderet studi patient varierende smerteintensitet. Ingen forskel i effekt og bivirkninger på oxycodon og andre opioider. Schmidt- Hansen 2015b System Cochra ne ++ Voksne smerter. 19 RCT studier (n=1421) er der undersøgt den analgetiske effekt og forekomsten af bivirkninger af. Buprenorfin versus buprenorfin, andre opioider og placebo Effektmål: smerteintensitet, smertelindring og bivirkninger I de studier, der sammenlignede analagetisk effekt og bivirkninger af buprenorfin med andre opioider var der divergerende resultater. Det konkluderes i et, at evidensen er af meget lav, og det er svært at sige, hvor buprenorfin passer ind i behandlingen af cancersmert stærke opioider. Shimoyama 2015a RCT + 51 Sublingual fentanyl i høj t viste en signifikant bedre Firmasponsoreret 15

16 (Ib) cancerpatien ter og lav dosis versus placebo (dobbeltblindet) og oral morfin (ikkeblindet). analgetisk effekt ved både høj og lav dosis sublingual fentanyl sammenlignet med placebo (p<0,001 og p=0,014). Endvidere bliver der observeret samme analgetiske effekt og bivirkningsfrekvens af subligual fentanyl i forhold til oral morfin ved ratio 1:50 (lavdosis), men flere bivirkninger ved ratio 1:25 (højdosis). Der blev anvendt pn-doser på op til 20 mg morfin. studie Shimoyama et al. 2015b RCT, multice nter (1b) + 42 cancerpatien t gennembrud ssmerter. 37 patienter indgik i den dobbelblinde de behandlingsf ase af studiet. Titrering af sublingual fentanyl tablet til optimale doser (titreringsfase) og evaluering af sublingual fentanyl ved optimerede doser versus placebo (behandlingsfase). Titreringsfase (ikke-blindet): 90,5% af patienterne fandt frem til den optimale dosis eftian tre dage og mediant fire dosisforsøg. Behandlingsfase (dobbeltblindet): t viste, at både 30 og 60 minutter efter administration var der en signifkant analgetisk effekt af sublingual fentanyl (p<0.001) i forhold til placebo. Firmasponsoreret studie Bivirkninger blev ikke opgjort i forhold til placebo. Tassinari 2011 System ++ Kræftpatient Transdermal opioid Effektmål: smertelindring, bivirkninger Svag til meget svag 16

17 med 13 studier moderate til svære smerter behandling mv. Blandt opioid naive er kan det ikke konkluderes om 1) transdermale opioider er bedre end morfin 2) transdermal fentanyl er bedre end placebo eller andre orale/transdermale opioider 3) transdermal buprenorfin er bedre end placebo eller andre orale/transdermale opioider evidens i studier der inddrages i Undersøgelser viser at transdermal fentanyl behandling i front line behandlingen ikke er bedre end anden opioid behandling Der er muligvis mindre obstipation hos patienter behandlet med transdermal fentanyl i forhold til morfin-behandlede Wiffen et al System Cochra ne med 62 RCT studier smerter fra 62 studier Oral morfin vs. placebo, eller morfin i forskellige administrationsformer eller andre opioider/non-opioider Resultater for: 15 studier: Depot morfin vs. morfin 14 studier: Depotmorfin i forskellige styrker. Effektmål: Andel med lette/ingen smerter Smertelindring bivirkninger Kun få studier beskrev, hvor mange patienter, der havde god smertelindring, En del firmasponsorede studier. Blandet cancer population Korte behandlingsperioder (2 dage-2 uger). 17

18 15 studier: Depotmorfin vs. andre opioider 6 studier: oral morfin vs. andre opioider 2 studier: Depot morfin med rektal morfin 3 studier: oral morfin vs. morfin ad andre administrationsveje 2 studier: Depot morfin på forskellige tidspunkter 2 studier: oral morfin på forskellige tidspunkter 1 studie: Depot morfintablet vs. depot morfin suspension; Depot morfin vs. ikkeopioider; oral morfin vs. non-opioider; oral morfin vs. epidural morfin. men hvor det blev rapporteret havde over 90% ingen eller lette smerter inden for en rimelig kort periode. Gennemgangen viser bredt dosisinterval af morfin anvendt til undersøgelser, og at en lille procentdel af deltagerne ikke tåler oral morfin. Morfin er et effektivt analgetikum til cancersmerter. Smertelindring var ikke forskelligt mellem depot morfin og oral morfin. Depot morfin var effektivt i 12 - eller 24-timers dosering, afhængigt af formuleringen. Daglige doser i undersøgelser varierede fra 25 mg til 2000 mg med et gennemsnit på mg. Dosistitrering blev gennemført med både hurtigtvirkende og depot produkter. Et lille antal deltagere opnåede ikke tilstrækkelig analgesi med morfin. Bivirkninger var hyppige og ca. 6% af deltagerne afbrød behandlingen på grund af uacceptable bivirkninger. Effektopgørelser variere så der kan ikke laves metaanalyse. Der blev ikke identificeret nogen studier, der undersøgte oral morfin vs placebo. Wiffen et al System + Voksne cancerpatien Smertebehandling med opioider (morfin, fentanyl, oxycodon eller Der var ikke direkte mål for bivirkningerne: påvirkning af bevidsthedsniveau, tørst og appetit i de Fokus i studiet var primært at 18

19 Cochra ne Yu et al RCT (Ib) ter. Der indgik 77 randomisere de studier med 5619 patienter. ++ Kræftpatiene r kodein) Hydropmorfon (n=130) versus oxycodon (n=130) inkluderede artikler. Forekomsten af øvrige bivirkninger var 25% for obstipation, 23% for somnolens, 21% for kvalme, 17% for tør mund, and 13% for opkast, anorexi and svimmelhed. Forekomsten af svækkelse, diarre, søvnløshed, humørændringer, hallucinationer og dehydrering var 5 % eller mindre. Den gennemsnitlige smerteintensitet (NRSmax) indenfor 24 timer fra baseline til studiets afslutning faldt fra 6,7 til 4,9 i undersøge om behandling med opioidfører svækket bevidsthedsniveau, øget tørst og nedsat appetit. De anvendte doser i studiet er lave. hydromorfon-gruppen og fra 6,9 til 5,1 i oxycodongruppen. Således faldt smerteintensiteten i begge grupper, og der var ingen forskel mellem grupperne (gennemsnitlig forskel mellem grupperne: -0,1, 95% CI -1,3,1,1), Der var heller ingen forskel i compliance mellem grupperne. Gennemsnittet af p.n. doser var lidt mindre i hydromorfongruppen (24,2) sammenlignet med oxycodon gruppen 19

20 (29,3) (ikke statistisk signifikant.forskel mellem grupperne). Der var ingen forskel mellem grupperne i forekomsten af bivirkninger. De hyppigst rapporterede bivirkninger i henholdsvis hydromorfon og oxycodon gruppen var: Obstipation (33,6% vs 35,7%) Kvalme (33,6 % vs 35,7%) Opkast (33,6 % vs 35,7%) Således resulterede begge behandlinger i samme analgetisk effekt, og der var sammenlignelig forekomst af bivirkninger mellem grupperne. Zeppetella 2013 System studier med 1699 gennembrud ssmerter og i behandling med mere Opioid PN medicin vs. aktiv eller placebo. Specifikt findes resultater om: transmucosal opioid vs. placebo Effektmål: reduktion af smerteintensitet bivirkninger 75-80% opnår ved titrering effektiv dosis Patientpopulationen er ikke helt homogen. Der er metodiske svagheder i de fleste inkluderede 20

21 end 60 mg. Morfinækviv alenter per døgn transmucosal opioid vs. oral morfin Intranasal fentanyl spray vs. oral transmucosal fentanyl citrate Oral transmucosal fentanyl citrate vs. intravenous morfin af transmucosal fentanyl. Smerteintensitet: Ifølge 3 metaanalyser baseret på 6, 7 og 7 studier reducerede transmucosal opioid smerter signifikant mere end placebo ved henholdsvis 10, 15 og 30 minutters opfølgning (middelværdiforskel 0.39; 95% CI: 0.27, 0.52) og (0.49; 0.35, 0.62) og (0.92; 0.75, 1.09). studier i et. Reviewet har primært fundet studier om transmucosal fentanyl Ifølge 1 metaanalyser baseret på 2 studier var der ikke signifikant forskel i smertereduktion ved 15 minutters opfølgning af transmucosal opioid og oral morfin (0.37; 0.00, 0.73). Ifølge 2 studier reducerede Intranasal fentanyl spray (INFS) smerter signifikant mere end oral transmucosal fentanyl citrate (OTFC) ved henholdsvis 10 og 15 minutters opfølgning (1.19; 1.15, 1.23) og (1.43; 1.38, 1.48). Ifølge 1 studie var der ikke signifikant forskel i smertereduktion ved 15 minutters opfølgning af Oral transmucosal fentanyl citrate (OTFC) og intravenous morfin (IV-MO) (0.80; 0.00, 21

22 1.60). Bivirkninger: Der var sædvanligvis milde og acceptable bivirkninger og de alvorlige bivirkninger, der var mentes at skyldes underliggende sygdom. Effektive doser: Gennemsnit ± SD succesfuld oral transmucosal fentanyl citrate dose var 640 ± 374 µg. (s.14) Gennemsnit ± SD succesfuld oral transmucosal fentanyl citrate dose var 789 ± 468 µg. (s.14) Gennemsnit ± SD morfintabeletter og oral transmucosal fentanyl doser for de 93 patienter i double-blind fase i studiet var henholdsvis 31 ± 13.5 mg og 811 ± 452 µg (s. 15). 22

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Bilag 5: Resumé Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Forfattergruppe Denne retningslinje er udarbejdet under Dansk Multidisciplinær

Læs mere

Bilag 10: Evidenstabel

Bilag 10: Evidenstabel Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Vurdering. Bilag 4: Checklister Bilag 4: Checklister SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Apolone G, Corli O, Negri E, Mangano S, Montanari M, Greco MT; Cancer Pain Outcome Research Study Group (CPOR SG) Investigators,

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE

Læs mere

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Farmakologiske interventioner til lindring af refraktær dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase

Farmakologiske interventioner til lindring af refraktær dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Farmakologiske interventioner til lindring af refraktær dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 08. marts

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018 BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013 Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb

Læs mere

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Feb April 2012 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af resultater efter ny plan s. 2 Den nye smerte og kvalmeplan

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling Bilag II Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling 32 Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der

Læs mere

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Er der indikation for brug af opioider i behandlingen af Osteoarthritis? Forskningsopgave i Almen Medicin Januar 2015

Er der indikation for brug af opioider i behandlingen af Osteoarthritis? Forskningsopgave i Almen Medicin Januar 2015 Er der indikation for brug af opioider i behandlingen af Osteoarthritis? Forskningsopgave i Almen Medicin Januar 2015 Ved Britta Gehrt og Lene Munch Kristiansen ÅN 24 Vejleder Bo Christensen Britta Gehrt

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Instanyl 50 mikrogram/dosis, næsespray, opløsning. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml opløsning indeholder fentanylcitrat svarende til 500 mikrogram

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Den Nationale Rekommandationsliste

Den Nationale Rekommandationsliste Side 1 af 77 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af neuropatiske smerter [høringsversion] IRF 2018 27. MARTS 2018 Side 2 af 77 Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Tricykliske antidepressiva

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Rapport over fællesprojekt for studieophold for farmaceutstuderende ved Københavns Universitet foråret 2012 Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Lene Juel Kjeldsen, SAFE, Amgros I/S Henriette

Læs mere

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Den Nationale Rekommandationsliste

Den Nationale Rekommandationsliste Side 1 af 66 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af kroniske nociceptive smerter IRF 2018 4. APRIL 2018 Side 2 af 66 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Emneafgrænsning 6 Opioider,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika

Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika Farmakologi Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika Af Lene Ørskov Reuther og Jens Peter Kampmann Biografi Lene Ørskov Reuther er overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: Case: Fru Nielsen på 56 år har lige gennemgået en tarmoperation. Postoperativt får hun pga. stærke smerter en kombination af morphin

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ

Læs mere

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Pamol flash 250 mg dispergible tabletter Paracetamol

Pamol flash 250 mg dispergible tabletter Paracetamol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Pamol flash 250 mg dispergible tabletter Paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pamol flash uden recept. For

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring Risikosituationslægemidler Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring En svær dement borger sad og tyggede på noget. Med besvær kunne vi få det ud af hendes mund,

Læs mere

Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer

Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Metoprololtartrat/Felodipi n AbZ 50 mg/5 mg Retardtabletten

Metoprololtartrat/Felodipi n AbZ 50 mg/5 mg Retardtabletten BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORMER, STYRKER OG INDGIVELSESVEJE SAMT ANSØGERE OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSER I MEDLEMSSTATERNE Medlemsstat Indehaver af markedsføringstilladelse

Læs mere

Den Nationale Rekommandationsliste

Den Nationale Rekommandationsliste Side 1 af 78 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af perifere neuropatiske smerter IRF 2018 30. JUNI 2018 Side 2 af 78 Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Tricykliske antidepressiva 8

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative

Læs mere

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Triple Aim 1. Forbedre patientoplevet tilfredshed 2. Forbedre behandlingskvaliteten og sundheden

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis

Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt

Læs mere