HJØRRING KOMMUNE DRIFTSBUDGET Udvalg: Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Udvalg: I mio. kr BO 2016 BO 2017 BO 2018 Udvalget i alt 1.074, , , ,007 - skolernes brug af haller -3,974-3,974-3,974-3,974 Revideret ramme 1.070, , , ,033 Årets budgetramme, sektorer I mio. kr. Undervisning Dagtilbud Specialområdet Faglig Udvalget i udvikling og alt konsultativ praksis Rammeudmelding 612, , ,966 28, ,078 pr. 6. august /-Lov og cirkulære -1,599 0,342 0,000 0,000-1,257 +/-Flytning ml/udvalg 4,293 0,000 17,747 0,000 21,340 +/-Teknisk -3,974 0,000 3,046 0,228-0,700 korrektion +/-Omprioritering 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 indenfor rammen - Demografi -1,652-5, ,333 +/-Handleplaner -22,352 22, ,000 -Driftsforbedringer -7,507-1,062-2,119-0,676-11,364 +Udvidelser Total 579, , ,641 27, ,46 74,464 Idegrundlag og vision og det tilhørende forvaltningsområde løser de service-, myndigheds- og implementeringsopgaver, som følger af den til enhver tid gældende lovgivning. - og Udviklingsstrategi omstillinger på børne- og undervisningsområdet I 2015 vil der på s område være fokus på realisering af en samlet budget- og udviklingsstrategi, der omfatter fremadrettede omstillinger i organiseringen af kerneydelserne på dagtilbud og skole. Sideløbende med tilpasningen af kerneydelserne på dagtilbud og skole vil det være et prioriteret område, at der skal udvikles en samlet indsatsstrategi for de tidlige og forebyggende indsatser overfor udsatte og sårbare børn og unge. Som fælles ramme for omstillinger og indsatser på s område arbejdes der med følgende overordnede mål som pejlemærker for indsatserne: Naturlig sammenhæng i børns liv og læring fra 0-18 år. Side 1 af 102

2 Børns trivsel og læring er et fælles ansvar for alle, der arbejder med børnene. Tidlige og forebyggende indsatser er tæt koblet til almenområdet. Der er tværfagligt samarbejde i alle distrikter. Udsatte børn og børn med særlige behov får målrettede tilbud, så barnet får størst mulig stabilitet i opvæksten. 97 % af alle børn gennemfører folkeskolen i almenklasse. Alle børn bliver så dygtige, de kan, og kan mestre eget liv. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Mindst 10 % efter 9. klasse og 30 % efter 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse. I løbet af 2015 vil målene, omstillinger og de lovmæssige krav på s område desuden blive samlet i en ny Sammenhængende Børnepolitik. Den sammenhængende Børnepolitik skal dermed give retning for, hvordan der skal arbejdes med justering og videreførelse af Fælles Ansvar, omstillinger, reformer samt strategier og indsatser. Udarbejdelsen af Den sammenhængende Børnepolitik og de fremadrettede omstillinger gennemføres i koordinerede forløb, der understøtter den fortsatte implementering af Fælles Ansvar, folkeskolereformen og Udviklingsplanen på Det specialiserede Område, der er de mest markante indsatsområder indenfor Børneog Undervisningsområdet. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Målet med den fortsatte implementering af Fælles Ansvar er at fastholde den helhedsorienterede og tværgående tilgang, hvor det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i Hjørring Kommune. Fokus rettes i særlig grad på videreudvikling og optimering af det tværgående samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske tilhørsforhold. Intentionen er kontinuerligt at understøtte en tidlig indsats samt arbejdet med sammenhæng i indsatserne på tværs af fagområder og sektorer. Dette skal styrke den helhedsorienterede tilgang til det enkelte barn. I 2015 er der som led i implementeringen af Fælles Ansvar særligt fokus på følgende overordnede mål: Det enkelte barn og fagligheden omkring barnet er bærende for prioriteringer og aktiviteter. Fortsat målretning af ledelses- og ansvarsfordeling, så beslutninger træffes så tæt på børnene/opgaven som muligt. Helhed og proaktivitet som nøgleord for prioritering af faglige indsatser og økonomiske prioriteringer. Styrkelse af evalueringssystematik- og kultur med henblik på læring, vurdering af effekter og kvalificering af indsatser og strategiske tiltag. Side 2 af 102

3 Forankring og målretning af de underliggende Fælles Ansvar-strategier om overgange og brobygning, pædagogisk analysemodel, tværfagligt distriktsarbejde og økonomi, organisation og ledelse. Implementering af folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen er et stort fokusområde for Omdrejningspunktet bliver i den sammenhæng at sikre, at de skolepolitiske mål sammen med folkeskolereformens mål bliver omsat til praksis på skolerne. Der er derfor følgende overordnede mål for Undervisningsområdet i 2015: Realisering af folkeskolelovens målsætninger og de indholdsmæssige dele af folkeskolereformen. Realisering af de skolepolitiske mål. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Implementeringen af folkeskolereformen gennemføres nationalt under overskriften "Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen" og med tre overordnede formål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Hjørring Kommune bliver folkeskolereformen implementeret med følgende mål som pejlemærker for skolerne og de tværgående aktiviteter: Skolepolitiske mål Elever trives i en attraktiv skoledag. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. I 2015 vil der i implementeringen af de skolepolitiske mål og folkeskolereformen være særligt fokus på strategiske kompetenceudviklingsprojekter, der understøtter folkeskolens mål. Udviklingsplanen på Det specialiserede Område Implementeringen og den fortsatte målretning af Udviklingsplanen skal understøtte den organisatoriske omstilling på Det specialiserede Område. Det overordnede mål med omstillingen og Udviklingsplanen er at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen for dermed at styrke indsatserne for at få børn og unge til at mestre mest muligt i eget liv. Side 3 af 102

4 Som led i arbejdet med kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen er der i 2015 særligt opmærksomhed på, at: Indsatserne omkring det enkelte barn målrettes med rettidighed, tidlig indsats og konkret opfølgning på barnets udvikling som pejlemærker. Videreudvikling og dokumentation af systematik og ensartethed i sagsbehandlingen. Kompetenceudvikling og fælles faglige metoder som grundlag for styrkelse af de faglige skøn og de tidlige og målrettede indsatser. Udvalgets opdeling i sektorer I mio. kr. Sektorer 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Undervisning 579, , , ,068 Dagtilbud 259, , , ,994 Specialområdet 207, , , ,323 Faglig udvikling og konsultativ praksis 27,676 27,323 26,981 26,621 Udvalget i alt 1.074, , , ,007 Side 4 af 102

5 Udvalg: I mio. kr BO 2016 BO 2017 BO 2018 Sektor: Undervisning 579, , , ,068 Musik 1% Specialundervisning 11% Privatskoler og efterskoler 9% Ungdomsskoler 2% I mio. kr. Skoler Skolefritidsordningening Special- Undervis- Ungdoms Skoler Musik- Skoler Privatskoler/ Sektoren i alt Efter- Skoler Rammeudmelding pr. 6. august ,980 49,141 64,271 11,668 8,363 53, ,093 +/-Omprioritering indenfor rammen 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 +/- Lov og cirkulære -0,401 0,000-1,172 0,000 0,000-0,026-1,599 +/-Teknisk korrektion -3,974 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000-3,974 +/-Flytning ml/udvalg 3,974 0,000 0,000 0,000 0,318 0,000 4,292 +/- Handleplaner 9,172-42,158 10,634 0,000 0,000 0,000-22,352 Demografi 0,971 0,000 0,000 0,000 0,000-2,623-1,652 Skolefritidsordninger 8% Skoler 69% Årets budgetramme, serviceområder Side 5 af 102

6 Driftsforbedringer -6,820 0,000-0,444-0,142-0,102 0,000-7,508 Total 427,901 6,983 73,290 11,526 8,579 51, ,301 Sektorens opgaver Sektorens primære opgaver er at skabe rammerne for undervisning. Dette med udgangspunkt i den gældende lovgivning samt med udgangspunkt i kommunale målsætninger og indsatser. Sektoren omfatter kommunens folkeskoler inklusiv specialklasserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsskole samt Musikskole, og opgaverne løses i henhold til: Lov om folkeskolen Lov om ungdomsskolen Lov om musik Lov om vejledning om uddannelse og erhverv - og Udviklingsstrategi omstillinger på børne- og undervisningsområdet På undervisningsområdet omfatter budget- og udviklingsstrategien organisatoriske omstillinger. Dette omfatter tilpasning af organisatoriske og strukturelle rammer om det faglige indhold og kvalitet i opgaveløsningen på dagtilbud og skole. Særligt for undervisningsområde vil omstillingerne omfatte følgende overordnede punkter: Samling af klasserne på færre enheder for dermed at opnå en højere gennemsnitlig klassekvotient Tilpasning af ledelsesstrukturen Ny samlet organisering af specialundervisningen samt harmonisering og målretning af specialklassetilbuddene Tilpasning af drift og serviceniveauer Omstillingerne er i mere detaljeret form vist under de enkelte serviceområder. De organisatoriske omstillinger forventes at blive udmøntet i efteråret 2015 og frem til august Målsætninger I 2015 vil der i Sektor Undervisning være fokus på fortsat implementering af folkeskolereformen. En af kerneopgaverne for Undervisningsområdet bliver i den sammenhæng at sikre, at de skolepolitiske mål sammen med folkeskolereformens mål bliver omsat til praksis på skolerne. Sektoren arbejder derfor med følgende overordnede målsætninger: Realisering af folkeskolelovens målsætninger og de indholdsmæssige dele af folkeskolereformen. Realisering af de skolepolitiske mål. Side 6 af 102

7 Fortsat implementering af Fælles Ansvar I arbejdet med at realisere målsætningerne er der særligt fokus på, at indsatser skal understøtte, at børnene får helhed i liv og læring, gode overgange fra og til andre tilbud. Herudover arbejdes der med en målsætning om høj faglighed i den pædagogiske og organisatoriske praksis i relation til Fælles Ansvar og Skolepolitiske Mål Ud fra de overordnede målsætninger arbejdes der med følgende mere konkrete mål: Folkeskolereformen (Nationale mål) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Én skole for alle elever (inklusion). 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Skolepolitiske mål Elever trives i en attraktiv skoledag. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. Inklusion På Børne- og Undervisningsområdet iværksættes arbejdet med en Strategi for inklusion; version 2.0 som en del af Fælles Ansvar. Strategien omfatter hele Børne- og Undervisningsområdet og har følgende formåi: At fastsætte nye mål for inklusionsindsatsen i Hjørring Kommune At fastsætte en definition for inklusion i Hjørring Kommune At styrke inklusionsindsatsen Inklusionsindsatsen har afsæt i det nationale mål, at 96 % af eleverne i 2015 (øges til 97% i 2018) skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Strategien omfatter Dagtilbudsområdet, hvor målet er, at alle børn fortsat er inkluderet i det almene tilbud. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Side 7 af 102

8 På hele Børne- og Undervisningsområdet arbejdes med Fælles ansvar. Det betyder, at det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i Hjørring kommune. Målet er at skabe de bedst mulige forhold for alle børn på tværs af området og faggrænser. Samarbejde og fælles ansvar skal sikre helhed og sammenhæng i indsatsen i forhold til det enkelte barn og barnets familie. Et øget samarbejde skal samtidig skabe opmærksomhed på børn, der ikke trives optimalt, så der kan sættes ind så tidligt som muligt. Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på realisering af de strategiske indsatser, der er fastlagt for følgende temaer: Brobygning og Overgange Pædagogisk Analysemodel Tværfagligt Distriktssamarbejde Ungeindsatsen I 2015 vil der fortsat være fokus på at styrke ungeindsatsen. Ungeindsatsen handler om at understøtte en øget tilgang til ungdomsuddannelser, der passer til de unge. Dette med henblik på at arbejde mod den nationale målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sundhedsstrategi Fokus på sundhed sikrer øget trivsel, sundhed og læring blandt børn og unge i Hjørring Kommune. Indsatsområder For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne, igangsættes og videreføres et antal indsatsområder på Undervisningsområdet i På Sektor Undervisning arbejdes der derfor med følgende indsatsområder. Implementering af den nye folkeskolelov og skolepolitiske målsætninger I 2015 vil der på Sektor Undervisning fortsat være fokus på at implementere folkeskolereformen samt de nye skolepolitiske mål. De to områder er tæt forbundne, idet reformens intentioner er blevet indarbejdet i de nye skolepolitiske mål. Arbejdet med de skolepolitiske mål sætter derfor både retning for, hvordan Undervisningsområdet når de lokale mål såvel som de overordnede nationale mål. Side 8 af 102

9 I 2015 er det et prioriteret indsatsområde at få de skolepolitiske mål forankret og omsat på de enkelte skoler. Der arbejdes derfor med fælles opfølgningspunkter som ramme om arbejdet med at omsætte de skolepolitiske mål på alle skolerne. I 2015 vil der som en del af folkeskolereformen være særligt fokus på kompetenceudvikling og målrettet opkvalificering af lærernes formelle undervisningskompetencer. Dette med henblik på at alle elever i 2020 kan undervises af lærere med undervisningskompetence. Implementering af fritidsmodellen (frivillig undervisning samt fritidstilbud) I 2015 er der fortsat fokus på at implementere fritidsmodellen på årgang, som trådte i kraft 1. august Inklusion I 2015 vil der være fokus på at udvikle og implementere en Inklusionsstrategi for skolevæsenet. Denne skal understøtte anvendelsen af kvalitetsudviklende arbejdsmetoder på skolerne. Herudover skal strategien sikre et fortsat fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for at være en del af et lærende fællesskab. Dette er i tråd med, at antallet af elever, der visiteres til specialklassetilbud, er faldet markant i de senere år. I 2015 er der herudover fokus på, at målsætninger og rammevilkår for specialklasserækker gøres tydelige. Dette med henblik på at sikre kvalitetstilbud for elever i specialklasserækker, men også for at styrke mulighederne for at elever i specialklasserækkerne i størst mulig grad inkluderes i almenområdet. Fortsat implementering af Fælles Ansvar I 2015 vil der som led i den fortsatte implementering af Fælles Ansvar blive gennemført forløb på Undervisningsområdet med koncentrerede indsatser på følgende punkter: Overgange fra børnehaver til skoler samt fra skoler til Hjørring UngdomsCenter, gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler m.m., så overgangene opleves som gode og trygge. Kvaliteten i den pædagogiske praksis på skolerne styrkes kontinuerligt igennem anvendelse af pædagogiske analysemodeller. Det tværfaglige distriktsteam styrker oplevelsen af helhed, sammenhæng og samarbejde omkring barnet eller den unge på tværs af områder og fagprofessioner. Implementering af evaluerings- og opfølgningssystematik I 2015 vil der være fokus på at etablere en evaluerings- og opfølgningssystematik, der sikrer et tæt læringsog udviklingsorienteret samarbejde mellem skole, forvaltning og det politiske niveau. Side 9 af 102

10 Ungeindsats I Ungeindsatsen fokuseres der på en samlet indsats omkring uddannelsesorientering, vurdering af uddannelsesparathed og arbejdet med de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate. Målet er at sikre det bedst mulige grundlag for en succesfuld overgang til det ungdomsuddannelsestilbud, der passer til den unge. Ungeindsatsen er betinget af et tæt samarbejde mellem enhederne i Hørring UngdomsCenter (HUC), Arbejdsmarkedsområdet samt de Tværfaglige Distriktsteams. Medielæringsstrategi - IT-didaktisk udvikling og digitalisering I 2015 vil der blive fokuseret på realisering af Medielæringsstrategien med henblik på at understøtte anvendelse af web 2.0 redskaber, der styrker elevernes aktive deltagelse i læringsprocesserne og understøtter de IT-didaktiske kompetencer i skolens undervisning på alle klassetrin. Leadership Pipeline I 2015 vil der være fokus på evaluering af Leadership Pipeline projektet samt fortsat at udvikle Leadership Pipeline-forløbet. I den sammenhæng vil der være rettet fokus mod ledertalentudvikling samt etableringen af en opfølgningssystematik. Formålet med talentudviklingsforløbet er at sikre, at der er udviklingsmuligheder for medarbejdere, der ønsker at afprøve ledelse som en mulig udviklingsvej og i en praksisnær form, der både bidrager til de enkeltes og organisationens udvikling, samt at understøtte en attraktiv arbejdsplads. Sundhedsstrategi Der bliver i 2015 arbejdet med en ny Sundhedsstrategi, der skal medvirke til at sikre alle børn og unges trivsel og sundhed. Sundhedsstrategien kommer til at omfatte hele års området, og den bliver udarbejdet på baggrund af de nationale forebyggelsespakker og den reviderede Sundhedspolitik for Hjørring Kommune. Sektorens opdeling i serviceområder Side 10 af 102

11 I mio. kr. Serviceområder 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Skoler 427, , , ,107 Skolefritidsordninger 6,983 6,983 6,983 6,983 Specialundervisning 73,290 67,602 67,609 67,616 Ungdomsskoler 11,526 11,342 11,158 10,977 Musikskoler 8,579 8,448 8,317 8,187 Privatskoler og efterskoler 51,021 51,021 51,200 51,199 Sektoren i alt 579, , , ,068 Side 11 af 102

12 Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Skoler 427, , , ,107 I forhold til den fremskrevne ramme for serviceområdet er der i 2015 indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 424,980 mio. kr. Demografi: 0,971 mio. kr. Lov- og Cirkulæreprogram: -0,401 mio. kr. Omprioritering folkeskolereform mv.: 22,055 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -6,935 mio. kr. udfordring fritidsmodel: -12,768* mio. kr. Samlet budgetforslag: 427,901 mio. kr. På serviceområde skoler er der i budgetforlaget for indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategi: effekt budget og udviklingsstrategi serviceområde skoler Kvalitetsudvikling skoler Implementering organisatorisk omstilling Ændret indsats Kløvergården Tilpasning bygningsmasse skoler Bortfald Lyngby Lejrskole Bortfald kantinetilskud skoler Omstilling IT - strategi skoler Omstilling initiering udvikling og evaluering Omstilling ledelse- og adm. struktur Optimering klassekvotient Betaling frivillig undervisning Samlet budgeteffekt serviceområde skoler Side 12 af 102

13 *Derudover er der indarbejdet ikke udmøntet reduktionsblok på 12,768 mio. kr. for at budgetforslaget stemmer i forhold til økonomiudvalgets rammeudmelding. I forbindelse med opgørelse af det endelige elevtal i fritidstilbuddene viser det sig, at flere elever vil gøre brug af tilbuddene svarende sig yderligere udgifter på 12,768 mio. kr. i forhold til de oprindelige forudsætninger for fritidsmodellen. Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter undervisning efter Folkeskoleloven, med undtagelse af specialundervisning i specialklasser og skoler, som er beskrevet under Serviceområdet Specialundervisning. Serviceområdet omfatter 10 folkeskoler, hvori der indgår 20 undervisningssteder. Der undervises på de 9 folkeskoler fra 0-9 klasse og 1 folkeskole med kun 10. klasse. Der er samlet elever. Mål og indsatsområder Implementering af den nye folkeskolelov og Skolepolitiske målsætninger For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne, igangsættes og videreføres et antal indsatsområder på Undervisningsområdet i Arbejdet med de skolepolitiske mål sætter retning for, hvordan skolerne når de lokale mål såvel som de overordnede nationale mål. I 2015 vil der blive arbejdet med de opfølgningspunkter, der er tilknyttet til hver af de skolepolitiske mål: Elever trives i en attraktiv skoledag. Opfølgningspunkt: Elevernes trivsel er ved den første samlede måling mindst på niveau med landsgennemsnittet. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Opfølgningspunkt: Alle skoler har en teamorganisering på medarbejderniveau, som er tydeligt målog indholdsbeskrevet med henblik på at sikre optimale muligheder for, at medarbejderne samarbejder om undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling samt om andre læringsaktiviteter, herunder det frivillige modul på årgang. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Opfølgningspunkt: Elevernes læringsudbytte er stabilt i forhold til resultater fra 2013 (i nationale test, 9. kl. afgangsprøve, 10. klasseprøver og læseevaluering). Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet mål for elevernes faglige udvikling i dansk, matematik samt mindst tre andre fag set i forhold til elevernes resultater i nationale test, 9. klasseprøve og læseevaluering i skoleåret Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet strategier og mål for styrkelse af det faglige niveau for den del af elevgruppen, der udgør de 15 % mest udsatte. Side 13 af 102

14 Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Opfølgningspunkt: Alle skoler har indgået mindst to partnerskaber med frivillige organisationer eller erhvervslivet angående samarbejde om styrkelse af elevernes faglige og alsidige udvikling. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet kompetenceudviklingsplaner for medarbejdere både på skoleniveau og for den enkelte medarbejder, Kompetenceudvikling I 2015 vil der som en del af folkeskolereformen være særligt fokus på kompetenceudvikling og målrettet opkvalificering af lærernes formelle undervisningskompetencer, der videreuddannes i første omgang 150 lærere (50 i dansk, 50 i matematik og 50 i natur og teknik). Indsatserne på kompetenceudviklingsområdet er knyttet til følgende punkter: At efteruddanne medarbejderne til at have undervisningskompetencer i de fag, de skal undervise i. Målet er, at alle lærere i 2020 har undervisningskompetencer i de fag, som de underviser i. Strategiske kompetenceudviklingsprojekter der understøtter folkeskolens mål både de nationale og de lokale skolepolitiske mål. Kompetenceudviklingsforløbet Læringsmål og Feedback er det første strategiske kompetenceudviklingsprojekt. Hensigten er at styrke arbejdet med at formulere læringsmål og give målrettet feedback på elevernes læreprocesser med det formål at øge elevernes læringsudbytte. At fokusere på, hvordan kompetenceudvikling bedst forankres og vedligeholdes i organisationen. Dette omfatter fokus på teamsamarbejde blandt ledere og medarbejdere og i særlig grad vejledernes rolle og funktion på skolerne. At fokusere på en systematik for løbende opfølgning og udvikling af kompetenceudviklingsindsatsen med et evalueringsmæssigt fokus, eksempelvis i forbindelse med kvalitetsrapporten. At efteruddanne skoleledelserne i Pædagogisk ledelse. I den sammenhæng iværksættes der i 2015 et kompetenceudviklingsforløb for skolernes faglige ledere med særligt henblik på faglig og pædagogisk ledelse mv. Implementering af fritidsmodellen (frivillig undervisning samt t fritidstilbud) Der er fokus på, at Sektor Dagtilbud og Sektor Undervisning samarbejder omkring implementeringen af det frivillige undervisningsmodul, som ligger på Sektor Undervisning, såvel som dagtilbudsområdets fritidsmodul tidlig morgen, sen eftermiddag og ikke- skoledage. Inklusionsstrategi I 2015 vil der være fokus på at udvikle og implementere en inklusionsstrategi for skolevæsenet. Denne skal understøtte anvendelsen af kvalitetsudviklende arbejdsmetoder på skolerne. Herudover skal strategien sikre et fortsat fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for at være Side 14 af 102

15 en del af et lærende fællesskab. Dette er i tråd med, at antallet af elever, der visiteres til specialklassetilbud, er faldet markant i de senere år. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på følgende indsatsområder. Brobygning og Overgange Fokus er på at skabe de bedst mulige overgange og den bedst mulige brobygning i forhold til de skift, børn og unge oplever i forskellige sammenhænge. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre fortsat udvikling at brobygningen og at videreudvikle den årlige evaluering. Pædagogisk Analysemodel Den pædagogiske analyse forankres som et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre betingelserne for børns og unges personlige, sociale og faglige læring. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at alle medarbejdere gør brug af pædagogiske analysemodeller. Herudover skal det sikres, at ledelsesteamene agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, opfølgning og evaluering af arbejdet med de pædagogiske analysemodeller. Tværfagligt Distriktssamarbejde I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med det Tværfaglige Distriktssamarbejde, som skal skabe gode rammer for samarbejdet omkring børn og unge på tværs af områder og fagprofessioner. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at medarbejderne på hele børne- og undervisningsområdet gør brug af de tværfaglige distriktsmøder. Herudover skal det sikres at de tværfaglige distriktsteams arbejder med selvvurdering og selvevaluering, og at det tværfaglige styreteam agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, kommunikation, opfølgning og evaluering. Implementering af evaluerings- og opfølgningssystematik Evaluerings- og opfølgningssystematikken skal bl.a. have afsæt i anvendelse af værktøjet ECERS til evaluering af pædagogiske processer. Anvendelse af evalueringsmodeller, som eksempelvis ECERS, skal være omdrejningspunktet for en systematisk dialogbaseret opfølgning mellem skolens medarbejdere og ledelsen og mellem skolens ledelse og forvaltningen. Dette skal give input til udviklingen af kvalitetsrapport 2.0, der skal sikre sammenhæng mellem skolens resultater og skolens pædagogiske arbejde. Hjørring Ungdomscenter og det særlige fokus på ungeindsatsen Side 15 af 102

16 Hjørring Ungdomscenter består af Hjørring ny 10. (HNX), Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Hjørring Ungdomsskole (HU). Hjørring Ungdomscenter er den centrale aktør i at sikre en god overgang for de unge fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I ungeindsatsen fokuseres der på en samlet indsats omkring uddannelsesorientering, vurdering af uddannelsesparathed og arbejdet med de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate. Målet er at sikre det bedst mulige grundlag for en succesfuld overgang til det ungdomsuddannelsestilbud, der passer til den unge. I forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og for at fremme de unges uddannelsesparathed, videreføres og udvikles de aktiviteter, der allerede er iværksat. I 2015 er der desuden fokus på at få omsat vejledningsreformen (erhvervsskolereform) til en ændret praksis i UUs fremadrettede opgaveløsning i grundskolen. Dette vil omfatte følgende punkter: Alle elever kan fra 1. august modtage kollektiv vejledning, gruppevejledning og individuel vejledning fra UU. For de ikke-uddannelsesparate elever iværksættes særlige undervisningsforløb, som skal gøre eleverne uddannelsesparate. At ikke-uddannelsesparate elever udarbejder en uddannelsesplan og tilmelder sig til ungdomsuddannelse, 10. klasse eller andet. Der er i 2015 særligt fokus på at skabe sammenhæng i indsatsen for hele overbygningen på alle folkeskoler. UU bidrager med den orienterende, afdækkende og vejledende indsats omkring uddannelses- og erhvervsorientering på skolerne. Hjørring Ungdomscenter bidrager med den understøttende vinkel i forhold til de elever, der allerede fra 7. klasse er i risiko for ikke at blive vurderet uddannelsesparate efter folkeskolen. HNX er et tilbud til de elever der ikke er uddannelsesafklarede eller uddannelsesparate efter 9. klasse. Det er desuden en prioriteret opgave for Hjørring Ungdomscenter at etablere, udvikle og systematisere et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsområdet, ligesom det Tværfaglige Distriktssamarbejde skal konsolideres. Medielæringsstrategi - IT-didaktisk udvikling og digitalisering I 2015 vil der blive fokuseret på den IT-didaktiske udvikling, med henblik på at understøtte anvendelse af web 2.0 redskaber, der styrker elevernes aktive deltagelse i læringsprocesserne. Der vil således være fokus Side 16 af 102

17 på at styrke anvendelsen af digitale læremidler samt IT-didaktiske kompetencer i skolens undervisning på alle klassetrin. I 2015 og i årene fremover vil der herudover kontinuerligt være fokus på udvikling af it-infrastrukturen for skolerne. Der er etableret en tidssvarende IT-infrastruktur for skolerne, og det er centralt kontinuerligt at have fokus på udvikling af både infrastrukturen og hardware for at fastholde det tidssvarende niveau. Langsigtet bygningsvedligehold De tekniske serviceledere på skolerne samarbejder om at stille optimale fysiske rammer til rådighed og sikre høj kvalitet i både vedligehold og drift af bygningerne. Der arbejdes ud fra en fælles strategi for vedligehold af bygningerne og bedst mulig udnyttelse. I arbejdet er der fokus på udvikling af inkluderende læringsmiljøer, energirenovering, arbejdsmiljø og exit af overflødige kvadratmeter. Service- og kvalitetsniveau I forbindelse med den nye folkeskolereform er der i 2014 udarbejdet ny tildelingsmodel på skoleområdet. Tildelingsmodellen er udarbejdet på baggrund af følgende principper: 1. rammen for Sektor Undervisning består af en del, der udlægges på skolerne, og en del der placeres centralt til brug for indsatser og aktiviteter på tværs af skolevæsnet. Det hidtidige princip om høj grad af decentralisering af økonomien er yderligere styrket. Det betyder, at så stor en del af økonomien som muligt er lagt så tæt på opgaveløsningen som muligt. 2. Skolens ledelse kan målrette eget budget til den lokale kontekst på den enkelte skole % af budgetrammen (excl. fælles andel) tildeles skolerne efter elevtal og 22% efter skolernes sociale profil, jf. nedenstående figur. Samlet ramme for sektor undervisning 4. Ovennævnte fjerdedel af rammen fordeles med 80% efter elevtal og 20% efter socioøkonomiske kriterier, jf. nedenstående figur. Side 17 af 102 Samlet ramme for sektor undervisning

18 5. Skolerne inkluderer alle elever, der kan få fagligt og socialt udbytte af det almene undervisningstilbud. Inden for den tildelte budgetramme har den enkelte skole det fulde ansvar for: a. at alle elever får et undervisningstilbud, der er målrettet den enkelte elevs behov og ressourcer. Det betyder, at skolen har ansvar for at sikre, at elever i udsatte positioner får nødvendig hjælp og støtte med udgangspunkt i den enkelte elevs situation og specifikke behov. b. at alle elever, der kan få fagligt og socialt udbytte af det almene undervisningstilbud, med nødvendig støtte og hjælp får mulighed for at blive inkluderet i den almene undervisning. c. at elever, der ikke vurderes at kunne opnå tilfredsstillende fagligt og socialt udbytte af det almene undervisningstilbud, får et egnet specialtilbud. d. Faglig og pædagogisk udvikling af medarbejdere og ledere prioriteres på tværs af kommunens skoler. Tildelingsmodellen tager højde for følgende: e. Ressourcer til at gennemføre besluttede kompetenceudviklingsforløb afsættes på centrale puljer i skolevæsnet og på de enkelte skolers budgetter. Detailbudgetlægning Elevtal 2014/ Centrale konti og udviklingsstrategi Hjørring Ny Bagterpskolen Hirtshals skole Sindal skole Tårs skole Vrå skole Højene skole Lundergårdsskolen Holmegårdsskolen Muldbjergskolen Ungdommens uddanneslesvejledning Samlet budgetramme Specifikation af fællesudgifter skoler, jfr. ovenstående: Konto Netto Beskrivelse budget 2014 Barselsudligning skoler Bidrag til central barselsudligningsordning Udvikling og uddannelse Midler afsat til faglig og pædagogisk udvikling af medarbejdere og ledere på tværs af kommunens Side 18 af 102

19 skoler. Skoletjenesten tet dækker lønudgifter og drift til Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum, Nordsøtjenesten samt English House. IKT Drift og vedligeholdelse af IT til undervisningsbrug samt finansiering af leasingkontrakter. Skolebibliotekssystemer Til drift af skolebibliotekssystemer mv. Mellemkommunale betalinger Her betales og opkræves for elevers skolegang til/fra skoler kommuner Andet Administration, møder, rejser, repræsentation, annoncer, systemafgifter og diverse andet. Fælles tillidsrepræsentant tet dækker udgifter til fælles tillidsrepræsentant på skoleområdet Fundraiser Midler afsat til tværgående fundraising projekter indenfor udvalgets område. Skoleteaterordning Midler afsat til skoleteaterordning Lyngby Lejrskole Drift af Lyngby Lejrskole Befordring af elever i folkeskolen Kørsel for folkeskoleelever til og fra hjem. UU-central ramme til centrale udgifter vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning Diverse reguleringer Midlerne anvendes til afledte udgifter i forbindelse med personalesager samt elevtalsregulering Skolernes brug af haller Midler afsat til betaling for skolernes brug af de selvejende haller. Teknisk korrektion vedr Teknisk korrektion. Pulje udmøntes i forbindelse med energibesparende foranstaltninger budgetprocessen. udfordring ny fritidsmodel Der er i budgetmaterialet indarbejdet ikke udmøntet reduktionsblok på 12,768 mio. kr. for at budgetforslaget stemmer i forhold til økonomiudvalgets rammeudmelding. I forbindelse med opgørelse af det endelige elevtal i fritidstilbuddene viser det sig, at flere elever vil gøre brug af tilbuddene svarende sig yderligere udgifter på 12,768 mio. kr. i forhold til de oprindelige forudsætninger for fritidsmodellen. Samlet Side 19 af 102

20 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Kvalitetsudvikling skoler Midler afsat til kvalitetsudvikling som følge af omstillinger på Sektor Undervisning. Implementeringspulje Midler afsat til implementering af - og Udviklingsstrategien på Sektor Undervisning. Ændret indsats Kløvergården Med budget- og udviklingsstrategien foreslås det, at Kløvergården udfases, og at mio. kr. i 2015 overføres til skolerne som kompensation for de støtteforanstaltninger, eleverne hidtidig har fået via Kløverskolen. Tilpasning bygningsmassen skoler Forventet provenu ved tilpasning af bygningsmassen på Sektor Undervisning. Ved reduktion i bygningsmassen bortfalder driftsudgifter til vedligehold, teknisk service, forbrugsafgifter samt skatter og afgifter. Lukning Lyngby Lejrskole Ved lukning af Lyngby Lejrskole vil den samlede driftsudgift bortfalde. Bortfald kantinetilskud på skolerne I forbindelse med budget blev kr. lagt ud på skolerne i kantinetilskud. Forslaget indebærer at tilskuddet bortfalder igen. Omstilling IT strategi skoler Via omstilling af IT-strategien på skoleområdet reduceres rammen med 1 mio. kr. Omstilling initiering udvikling og Via omstilling på initiering af kompetenceudvikling, evaluering faglig udvikling samt evaluering reduceres rammen med mio. kr. i 2015 Omstilling ledelse og administrativ Med ændring af ledelsesstrukturen som følge af den struktur organisatoriske omstilling forventes rammen i 2015 reduceret med kr. Optimering klassekvotient Hvis den gennemsnitlige klassekvotient via strukturændringer og samling af elever på færre enheder hæves til 22,4 for 0-6 årgang og 25 for overbygningen forventes skolernes ramme i 2015 af kunne reduceres med 6,451 mio. kr. Samlet budgeteffekt Side 20 af 102

21 Lønudgifter Øvrige udgifter Nettobudget Ungdommens Uddannelsesvejledning Hjørring * Rammen til ungdommens uddannelsesvejledning er nedjusteret med 0,401 mio. kr. med udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogrammet for normer for tildeling til skoler: Beregnede beløb pr. elev eller m2 til udlægning Grundbudget Fagpersonale Bh. Klasse kr. pr. elev Fase kr. pr. elev Fase kr. pr. elev Fase kr. pr. elev 10. klasse kr. pr. elev Distriksledelse Skoleledelse og administration Grundtildeling pr. undervisningssted Beløb pr. elev To-sprogede elever Modtagerforløb Europa og vesten Øvrige lande Supplerende undervisning i dansk Europa og vesten Øvrige lande Øvrige driftsmidler Kantinetilskud Bygningsdrift Vedligehold, rengøring og teknisk service Forbrugsudgifter og skatter og afgifter Faktisk lønsum kr. pr. undervisningssted kr. pr. elev kr. pr. elev kr. pr. elev kr. pr. elev kr. pr. elev kr. pr. elev kr. pr. skole 326 kr. pr m2 Fremskrevet fastlåst ramme Side 21 af 102

22 Frivillig undervisning Fagpersonale Øvrige driftsudgifter kr. pr. barn kr. pr. barn overslagsår Ændringerne i overslagsårene skyldes indfasning af budgeteffekten ved forslag til budget- og udviklingsstrategi samt budgetregulering som følge af ændret demografi. Side 22 af 102

23 Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Serviceområde: Special-SFO SFO 6,983 6,983 6,983 6,983 I forhold til den fremskrevne ramme for serviceområdet er der i 2015 indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 49,141 mio. kr. Omprioritering folkeskolereform mv.: -42,157 mio. kr. Samlet budgetforslag: 6,983 mio. kr. Serviceområdets opgaver Indenfor serviceområdet løses opgaverne i specialfritidsordninger, jf. folkeskolelovens 3 Specialfritidsordningerne omfatter et heldagstilbud til børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. I tilfælde, hvor en elev på grund af betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte og behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem et ophold i et almindeligt fritidstilbud, er det kommunens ansvar at sørge for en plads til eleven i et særligt fritidstilbud (jf. serviceloven). I Hjørring Kommune har elever i specialklasser således mulighed for at benytte special-sfo. Mål og indsatsområder Målene for det pædagogiske tilbud i special-sfo Fremme elevernes trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel og udvikling for børnene i tilbuddene skal tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes kompetencer og behov. Forebygge negativ social arv og eksklusion. Special SFO indgår som en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge. Special SFO skal i det pædagogiske arbejde have fokus på at udvikle børns potentialer og kompetencer, så alle børn får gode muligheder og forudsætninger for at få et godt børne- og ungdomsliv her og nu samt for at trives i deres voksenliv. Fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen. Give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Special SFO bidrager til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Fremme kendskab til og samspil med andre a typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud. Side 23 af 102

24 Fortsat implementering af Fælles Ansvar Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på følgende indsatsområder. Brobygning og Overgange Fokus er på at skabe de bedst mulige overgange og den bedst mulige brobygning i forhold til de skift, børn og unge oplever i forskellige sammenhænge. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre fortsat udvikling at brobygningen og at videreudvikle den årlige evaluering. Pædagogisk Analysemodel Den pædagogiske analyse forankres som et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre betingelserne for børns og unges personlige, sociale og faglige læring. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at alle medarbejdere gør brug af pædagogiske analysemodeller. Herudover skal det sikres, at ledelsesteamene agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, opfølgning og evaluering af arbejdet med de pædagogiske analysemodeller. Tværfagligt Distriktssamarbejde I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med det Tværfaglige Distriktssamarbejde, som skal skabe gode rammer for samarbejdet omkring børn og unge på tværs af områder og fagprofessioner. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at medarbejderne på hele børne- og undervisningsområdet gør brug af de tværfaglige distriktsmøder. Herudover skal det sikres at de tværfaglige distriktsteams arbejder med selvvurdering og selvevaluering, og at det tværfaglige styreteam agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, kommunikation, opfølgning og evaluering. Service- og kvalitetsniveau Åbningstid Special SFO har åbnet alle skoledage fra kl til 8.00 og fra kl til 16.30, fredage dog til kl På hverdage som ikke er skoledage har Special SFO åbnet fra kl til 16.30, fredage dog til kl Special SFO har lukket den 24. december og den 5. juni (grundlovsdag). Derudover kan skolebestyrelsen beslutte at holde ferielukket 2 uger om året. Forældrebetaling Betaling for plads i specialfritidsordninger opkræves i 11 måneder årligt. Juniorklub - specialfritidsordninger Side 24 af 102

25 For børn indskrevet i specialklasserækker er der ved nogle af specialklassetilbuddene oprettet en juniorklub eller et udvidet skolefritidstilbud. Forældre til børn i 4. til og med 10. årgang i de pågældende specialklassetilbud kan vælge at melde deres barn ind i specialfritidstilbuddet. Dette sker i forbindelse med visitation og revisitation til de pågældende specialklassetilbud. Detailbudget Nettobudget Elevtal 2014/ Fælles formål ADHD Kontaktklasserne K2-specialklasser Muldbjerg G AKT TF-specialklasse Samlet budget Specifikation af fællesudgifter Special SFO: Fælles formål Netto budget 2014 Beskrivelse Betaling til/fra kommuner Sp. SFO Opgjort ud fra kendt aktivitetsniveau på special-sfo Betaling til andre kommuner SFO Forventet udgiftsniveau til elever i andre kommuners SFO tilbud Forældrebetaling Fripladser Søskendetilskud Forældrebetaling på special SFO til udbetaling af tilskud til økonomiske fripladser til udbetaling af tilskud til søskende I alt fælleskonto normer og budgetteringsmetoder tet for 2015 fastlægges ud fra det indskrevne antal børn i indeværende skoleår (2014/15). tet reguleres ved opgørelse af skoleårets normering pr. 1. september overslagsår Der er ikke indarbejdet ændringer i overslagsårene Side 25 af 102

26 Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Vidtgående specialundervisning 73,290 67,602 67,608 67,616 I forhold til den fremskrevne ramme for serviceområdet er der i 2015 indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 64,271 mio. kr. Omprioritering folkeskolereform mv.: 14,705 mio. kr. Lov- og Cirkulæreprogrammet: -1,172 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -4,515 mio. kr. Samlet budget 2015: 73,290 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategi på Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets område. effekt budget- og udviklingsstrategi serviceområde specialundervisning Tilpasning sygehusundervisning Harmonisering specialklasser Samlet budgeteffekt serviceområde specialklasser Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter specialundervisning i specialklasser og på specialskoler både for småbørn og for skoleelever. Der er tale om tilbud, som Hjørring Kommune selv driver og om tilbud beliggende i andre kommuner og Region Nordjylland. Området omfatter endvidere undervisning på Sygehus Vendsyssel i Hjørring for alle børn, som er indlagt til behandling. Der er indgået aftale med de øvrige kommuner om finansiering heraf. Mål og indsatsområder Implementering af den nye folkeskolelov og Skolepolitiske målsætninger For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne, igangsættes og videreføres et antal indsatsområder på Undervisningsområdet i Arbejdet med de skolepolitiske mål sætter retning for, hvordan skolerne når de lokale mål såvel som de overordnede nationale mål. I 2015 vil der blive arbejdet med de opfølgningspunkter, der er tilknyttet til hver af de skolepolitiske mål: Side 26 af 102

27 Elever trives i en attraktiv skoledag. Opfølgningspunkt: Elevernes trivsel er ved den første samlede måling mindst på niveau med landsgennemsnittet. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Opfølgningspunkt: Alle skoler har en teamorganisering på medarbejderniveau, som er tydeligt målog indholdsbeskrevet med henblik på at sikre optimale muligheder for at medarbejderne samarbejder om undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling samt om andre læringsaktiviteter, herunder det frivillige modul på årgang. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Opfølgningspunkt: Elevernes læringsudbytte er stabilt i forhold til resultater fra 2013 (i nationale test, 9. kl. afgangsprøve, 10. klasseprøver og læseevaluering). Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet mål for elevernes faglige udvikling i dansk, matematik samt mindst tre andre fag set i forhold til elevernes resultater i nationale test, 9. klasseprøve og læseevaluering i skoleåret Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet strategier og mål for styrkelse af det faglige niveau for den del af elevgruppen, der udgør de 15 % mest udsatte. Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Opfølgningspunkt: Alle skoler har indgået mindst to partnerskaber med frivillige organisationer eller erhvervslivet angående samarbejde om styrkelse af elevernes faglige og alsidige udvikling. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet kompetenceudviklingsplaner for medarbejdere både på skoleniveau og for den enkelte medarbejder, Inklusionsstrategi I 2015 vil der være fokus på at udvikle og implementere en inklusionsstrategi for skolevæsenet. Denne skal understøtte anvendelsen af kvalitetsudviklende arbejdsmetoder på skolerne. Herudover skal strategien sikre et fortsat fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for at være en del af et lærende fællesskab. Dette er i tråd med, at antallet af elever, der visiteres til specialklassetilbud, er faldet markant i de senere år. Evaluering Der arbejdes videre med udviklingen af en evalueringssystematik på skoleområdet generelt, hvilket også indbefatter specialundervisningsområdet. Det er en målsætning, at der sker en udvikling af evalueringen inden for specialundervisningsområdet; både på organisatorisk plan og på elevniveau. Den organisatoriske evaluering forankres i arbejdet med kvalitetsrapporten på lige fod med det øvrige arbejde med kvalitetsrapporten på skoleområdet. I evalueringen af undervisningen på elevniveau er det en målsætning, at Side 27 af 102

28 der arbejdes målrettet med opfølgende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på baggrund af en systemisk tilgang. Samarbejde mellem almen- og specialundervisningsområdet I Hjørring Kommune har man oprettet et AKT-team, der består af medarbejdere fra udvalgte specialklasser, som er frikøbt til at yde rådgivning og vejledning som supplement til skolernes egne kompetencepersoner. Derudover er det en målsætning generelt, at man på skolerne i høj grad forsøger at udnytte den specialviden, der er til stede i de kommunale specialklassetilbud, således at denne viden kommer almenområdet til gode. Udvikling på specialklasseområdet I 2014 er der taget de første skridt i planlægning af et kvalitetsudviklingsforløb for det pædagogiske indhold i undervisningen på specialklasseområdet, der forventes afviklet i løbet af Service- og kvalitetsniveau Specialundervisning i folkeskolen Specialundervisning og specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan gives indenfor rammerne af den almindelige undervisning, jf. Folkeskolelovens 20. Kompetencen til at visitere elever til specialundervisning, både på og udenfor undervisningsstedet, er placeret hos skolens leder. Beslutning om henvisning til vidtgående specialundervisning i specialklasser træffes i samarbejde med elevens forældre, skolens lærere, PPR og skolens kompetencecenter på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering. Der gives desuden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (Jf. Bekendtgørelse 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand). Specialundervisning i enkelte fag kan dog etableres uden inddragelse af PPR, hvis skolens leder vurderer, at der ikke er behov for en PPRvurdering, og forældrene er enige heri. Beslutninger om ændringer eller ophør af specialundervisning træffes af skolens leder i samarbejde med de parter, der er nævnt vedr. visitation til specialklassetilbud. Side 28 af 102