BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK"

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF UDENLANDSK REKRUTTERING I SYDDANMARK Hovedrapport 2008

2 Analyse af udenlandsk rekruttering i Syddanmark Baggrund, motivation, barrierer, fordele og forbedringspotentialer for virksomhederne i Syddanmark HOVEDRAPPORT af Torben Dall Schmidt Institut for Grænseregionsforskning Syddansk Universitet Et samarbejde mellem Beskæftigelsesregion Syddanmark og ISBN

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Del 1: Undersøgelsens handlingstemaer... 4 Handlingstema 1: Knaphed...5 Handlingstema 2: Brug af udenlandsk arbejdskraft... 6 Handlingstema 3: Rekruttering og ansættelse... 7 Handlingstema 4: Barrierer, fordele og integration... 8 Del 2: Undersøgelsens analyseafsnit Hvilke kompetencer er knappe i hvilke brancher blandt de syddanske virksomheder? Hvad er fakta om brug af udenlandsk arbejdskraft hos syddanske virksomheder? Hvordan rekrutterer og ansætter man udenlandsk arbejdskraft i Syddanmark? Hvilke erfaringer har syddanske virksomheder opnået med udenlandsk arbejdskraft? Hvordan tegner fremtiden for udenlandsk arbejdskraft i Syddanmark? Hvilke brancher adskiller sig med hensyn til rekruttering, erfaring og forbedringer? Hvordan finder man frem til virksomheder med udenlandske ansatte og hvem har deltaget i undersøgelsen? Appendiks: Hvor mange udlændinge har de syddanske virksomheder rekrutteret i perioden august 2006 til juli 2007?

4 Forord Europa har traditionelt været kendetegnet ved en lav mobilitet af arbejdskraft, sammenlignet med eksempelvis USA. Et opbrud i denne situation kan være undervejs i forbindelse med udvidelsen mod øst. I Danmark har den generelle positive arbejdsmarkedssituation igennem en lang periode bidraget til brugen af udenlandsk arbejdskraft. Flaskehalse og knaphed på kompetencer har været en motor for denne udvikling. Dette gælder også i Syddanmark. Med udgangspunkt i den aktuelle knaphed på det syddanske arbejdsmarked peger undersøgelsen på baggrunden for virksomhedernes brug af udenlandsk arbejdskraft, rekrutterings- og ansættelsesmæssige forhold, samt virksomhedernes erfaringer med udenlandsk arbejdskraft og de fremtidige forbedringspotentialer for udenlandsk arbejdskraft. Dette bruges til at identificere fire handlingstemaer, hvor der peges på konkrete handlingsbehov i forbindelse med brugen af udenlandsk arbejdskraft. Det er således målet med undersøgelsen at muliggøre deling af viden om udenlandsk arbejdskraft på tværs af virksomheder og at inspirere fremadrettet omkring handlingsbehov og rekrutteringsmønstre. Aktualiteten af sådanne informationer understreges af det tværministerielle arbejde, som i foråret 2008 er igangsat omkring barrierer for brugen af udenlandsk arbejdskraft. I tilblivelsen af undersøgelsen har det været af stor betydning at samarbejde med en række forskellige myndigheder og personer. Fra Beskæftigelsesregion Syddanmark har Karl Schmidt, Anja Toxværd Poulsen og Thomas Lindholm Lassen bidraget aktivt med information og kontakter, som har været essentielle for undersøgelsen. I forbindelse med undersøgelsen har der været etableret en styregruppe bestående af Søren Lange Nielsen fra Dansk Byggeri, Poul Hansen Frank fra EURES, Jytte Reinholdt fra Handel, Transport og Service, Poul- Erik Banff fra Region Syddanmark, Tommy Christensen fra 3F, Nils Juel Andreassen fra SALA, Michael Dalsgaard Hansen fra Træ, Industri og Byg og Lise Lotte Brandt fra EURES. Diskussioner og forslag, som er fremkommet under styregruppemøderne har været afgørende for undersøgelsen. Der skal samtidig lyde en stor tak til Udlændingeservice og Danmarks Statistik for hjælp med data og indsamling af data i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Berit Thorup Møller og Jakob Trap Ottesen takkes ligeledes for hjælpen med rapporten i den sidste fase. Sidst, men ikke mindst, skal der også lyde en stor tak til de 1978 virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, som undersøgelsen er baseret på. I en periode med stor økonomisk aktivitet i virksomhederne må dette naturligvis føre til stor respekt og samtidig pege på virksomhedernes prioritering af emnet. Rapporten omfatter to dele. I første del præsenteres kort fire handlingstemaer, som går på tværs af de øvrige dele af undersøgelsen. I anden del præsenteres 7 korte analyseafsnit, der giver et dybere indblik i virksomhedernes brug af udenlandsk arbejdskraft. Der foreligger foruden nærværende hovedrapport et resume med undersøgelsens hovedresultater. Torben Dall Schmidt Institut for Grænseregionsforskning Syddansk Universitet 3

5 Del 1 Undersøgelsens handlingstemaer 4

6 Handlingstema 1: Knaphed Fire handlingsmuligheder omkring knaphed: Syddanmark står overfor knaphedsproblemer på vigtige dele af arbejdsmarkedet. Ledigheden er faldet fra 5,5 procent primo 2006 til 2,1 procent ultimo Samtidig er antallet af ubesatte stillinger i forhold til beskæftigelsen kun faldet fra 2,4 procent i 2. halvår 2006 til 2,3 procent i 2. halvår Spørgsmålet er således, hvordan man kan afhjælpe knapheden på de rette kompetencer. Fire løsningsmuligheder kan øge udbuddet af arbejdskraft i Syddanmark ved en indsats overfor bestemte grupper på arbejdsmarkedet, herunder alle jobcentrenes målgrupper: 1. Særlige grupper med en lav erhvervsfrekvens - sikre beskæftigelse til grupper som sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5, handicappede, samt indvandrer fra ikke-vestlige lande. Eksempelvis var erhvervsfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2006 på omkring 55 procent mod knap 80 procent hos personer med dansk oprindelse. 2. Tiltrække arbejdskraft fra andre danske regioner nettotilflytningen til Syddanmark var i 2006 på 64 personer ud af en befolkning på personer. 3. Udnytte eksisterende kompetencer blandt jobsøgende mobilitet indenfor regionen blandt ledige med bestemte kompetencer er dog ikke løsningen med hensyn til alle typer kompetencer. For nogle typer af kompetencer er ledigheden lav i alle syddanske kommuner, som eksempelvis el-faget. Ledighedsprocent 2. kvartal Blik og Rør IT-faget og Merkonomer (PROSA) El-faget Funktionærer og Servicefag Malerfaget og Maritime Business Journalistik, Kommunikation og Sprog Selvstændige (DANA) Stats- og Teleansatte (STA) Økonomer (CA) 4. Tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft syddanske virksomheder har været blandt de mest aktive omkring rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Denne førerposition er reduceret gennem 2006 og Fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft får dermed stor betydning. Dette er et centralt handlingstema for løsningen af knapheden på det syddanske arbejdsmarked. Syddanmarks andel af samlede aktive arbejdstilladelser 0,45 0,43 0,41 0,39 0,37 0,35 0,33 0,31 0,29 0,27 0, M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 5

7 Handlingstema 2: Brug af udenlandsk arbejdskraft Mere fremadrettet fokus på mulighederne ved brug af udenlandsk arbejdskraft: Mange syddanske virksomheder har aktivt rekrutteret udenlandsk arbejdskraft i perioden august 2006 til juli Knap 23 procent af disse virksomheder er begyndt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft i den pågældende periode. Til sammenligning er kun 9 procent af virksomhederne holdt op med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft i perioden. Dermed ligger der vigtige erfaringer i syddanske virksomheder, som er en afgørende fremadrettet faktor for løsning af arbejdsmarkedsproblemer. En forskydning i arbejdsmarkedsbalancen som følge af demografiske ændringer peger på en stigende betydning af udenlandsk arbejdskraft. Handlingsrummet ligger derfor i den fortsatte anvendelse af udenlandsk arbejdskraft med henblik på at forhindre knaphed og flaskehalse på det syddanske arbejdsmarked. Når jobs ikke kan besættes af indenlandsk arbejdskraft, vil viden om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft være en vigtig konkurrenceparameter for virksomhederne. I den forbindelse bør følgende strukturer tages i betragtning: 1. Udenlandsk arbejdskraft er ikke kun brugbar som en midlertidig løsning på knaphed og flaskehalse. Ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft i virksomhederne varer typisk mere end 6 måneder. Dermed kan udenlandsk arbejdskraft i høj grad bruges til løsning af mere strukturelle problemstillinger på arbejdsmarkedet. Udenlandsk arbejdskraft er ikke kun vigtig i forbindelse med sæsonarbejde og midlertidige flaskehalse. Et mere systematisk og langsigtet underskud på arbejdskraft kan også afhjælpes ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. 100% 90% 80% Procent indenfor branche 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66,4% 74,4% 73,0% 76,0% 78,5% 79,5% 15,9% 14,2% 15,3% 12,5% 15,6% 12,1% 17,8% 11,4% 11,7% 11,5% 8,5% 5,9% Total Landbrug Industri Bygge og anlæg Private servicefag Offentlige ydelser Branche Under 3 måneder 3-6 måneder Over 6 måneder 2. De syddanske virksomheder rekrutterer udenlandsk arbejdskraft fra en række forskellige lande indenfor og udenfor EU. Flest virksomheder rekrutterer fra Tyskland (60 procent), Polen (22,6 procent), Estland/Letland/Litauen (13,3 procent) og Rusland/Ukraine/Hviderusland (11 procent). Brancheforskelle er udtalte i de geografiske rekrutteringsmønstre eksempelvis rekrutterer landbruget ofte fra Rusland/Ukraine/Hviderusland, mens bygge- og anlægsbranchen ofte rekrutterer fra Tyskland. De formidlings- og reguleringsmæssige forhold med hensyn til adgangen til det syddanske arbejdsmarked fra de enkelte lande bliver dermed afgørende for branchernes konkurrenceevne og dermed også for den samlede regionale konkurrenceevne. 3. Kun 7,7 procent af de syddanske virksomheder, som har rekrutteret udenlandsk arbejdskraft i perioden august 2006 til juli 2007, er offentlige virksomheder. Dette afspejler delvist, at de offentlige virksomheder typisk er større arbejdspladser. Med knaphed på arbejdskraft indenfor offentlig virksomhed, er der dog et potentiale for kraftig vækst i brugen af udenlandsk arbejdskraft. 6

8 Handlingstema 3: Rekruttering og ansættelse Business as usual med hensyn til rekrutteringsstrategi og ansættelsesform: Syddanske virksomheder bruger de samme rekrutteringsinstrumenter og ansættelsesformer til både indenlandske og udenlandske rekrutteringer. Virksomhederne bruger for 93,1 procent af tilfældene direkte ansættelser af udenlandske medarbejdere. Kun 13,7 procent af virksomhederne bruger danske vikarbureauer for at sikre udenlandsk arbejdskraft. Rekrutteringskanalen til de direkte ansættelser er i overvejende grad personlige netværk og personlige henvendelser fra ansøger. I en situation med rigelig arbejdskraft fra udlandet virker de traditionelle rekrutteringskanaler og ansættelsesformer. Viser der sig i fremtiden knaphed på udenlandsk arbejdskraft, kan det blive nødvendigt med specielt designede instrumenter til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Problemets omfang understreges af, at virksomhederne synes usikre på, hvad de kan gøre fremadrettet for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Følgende kan bemærkes i forbindelse med handlingstemaet: 1. Direkte ansættelser af udenlandsk arbejdskraft er baseret på to kontaktformer. Personlige netværk og aktiv jobsøgning blandt personer fra udlandet. Ved et eventuelt økonomisk opsving i hjemlandet, vil det blive mindre attraktivt at søge job i Syddanmark. Et bedre beredskab af mere målrettede instrumenter til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft kan fremadrettet vise sig afgørende. Procent af virksomheder som har rekrutteret 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 3,8% 4,0% 1,0% 3,5% 8,4% 2. Sprog er et vigtigt aspekt omkring rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Tysk bruges blandt 60 procent af virksomhederne til ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, engelsk blandt 46 procent og dansk blandt 28 procent. Tysk er dermed ikke alene vigtigt for at kunne afsætte produkter til det tyske marked, men også for at kunne rekruttere tysk arbejdskraft. 3. Akut mangel på arbejdskraft er den dominerende årsag til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Anden grund 1,3% 11,6% 41,4% 9,9% 13,7% 6,5% 39,8% Erhvervsorganisation Har selv været i udlandet for at rekruttere Deltagelse i jobmesser i udlandet EURES netværk Jobcentre A-kasse/fagforening Mund-til-mund/personlige netværk Avisannoncer Jobannoncer på internettet Henvendelse til virksomhed via Personlig henvendelse fra ansøger Andre rekrutteringsmetoder Rekrutteringskanal ved direkte ansættelse 13,5% Årsag til rekruttering Generelt den bedste blandt ansøgere Udenlandsk arbejdskraft billigere Generel utilfredshed med dansk arbejdskraft Ønske om at opbygge erfaring med udenlandsk arbejdskraft Behov for særlig kendskab til markeder for virksomhedens produkter Behov for særlige kulturelle kompetencer 11,6% 4,7% 6,3% 6,6% 2,9% 4,3% Behov for specielle faglige kompetencer 19,8% Akut mangel på arbejdskraft 77,7% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0% Procent af virksomheder som har rekrutteret 4. Offentlige arbejdspladser er ikke gode til rekruttering men er gode til integration. Private arbejdspladser er gode til rekruttering men er ikke gode til integration. Forforløb inden ansættelsen af u- denlandsk arbejdskraft i den offentlige sektor kan være en model for bedre integration i det private. 7

9 Handlingstema 4: Barrierer, fordele og integration Vanskeligheder i form af sprog og myndighedsbehandling, fordele ved at kunne besætte stillinger og evne til at passe arbejdet, samt integration af udenlandsk arbejdskraft via opkvalificering: Vanskeligheden ved at have ansatte fra udlandet ligger i det sproglige og omkring myndighedernes sagsbehandling, ligesom mentalitetsforskelle også har en vis betydning. Fordelen er, at man kan besætte ledige stillinger og at den udenlandske arbejdskraft udfører arbejdet godt. Fremadrettet tegner der sig to handlingsbehov for at integrere udenlandsk arbejdskraft i virksomhederne. For det første opkvalificering på et sprog, som kan forstås, for det andet ændring i myndighedsbehandlingen i forbindelse med ansættelse. Her skal specielt følgende tages i betragtning: 1. Det helt dominerende problem ved at have udenlandsk arbejdskraft er sproget. Dog spiller danske myndigheders sagsbehandling også en rolle. Sprogproblemet skal ses på baggrund af, at tysk bruges til at kommunikere med udenlandsk arbejdskraft i knap 58 procent af virksomhederne, mens engelsk bruges i 48 procent af virksomhederne. Sproglige kompetencer blandt danske medarbejdere bliver dermed vigtige, når virksomhederne satser på udenlandsk arbejdskraft. Dette peger i uddannelsesmæssig sammenhæng på et vigtigt handlingstema. Sprogproblemer 54,3% Danske myndigheders sagsbehandling 29,2% Mentalitetsforskelle 20,7% Virksomhedens papirarbejde ved ansættelse 19,8% Andre vanskeligheder 19,0% Skatteregler 17,3% Daglig ledelse og instrukser til udenlandske medarbejdere 11,6% Mangel på faglige kvalifikationer Indkvartering fd 8,3% 6,9% Danske medarbejderes samarbejde med udenlandsk ansatte 6,8% Godkendelse af udenlandsk uddannelse og videreuddannelse 3,5% Overenskomstregler 3,0% Arbejdstider 0,9% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Procent af virksomheder med erfaring 2. Fordelen ved at have udenlandske ansatte ligger i muligheden for at besætte ledige stillinger. Det spiller dog også en rolle, at den udenlandske arbejdskraft passer sit arbejde lige så godt eller bedre end den danske. Endelig er en højere fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og arbejdsopgaver også af betydning specielt i landbruget. I visse brancher synes udenlandsk arbejdskraft således at løse et problem med fleksibilitet i arbejdssituationen, som antageligt skyldes knaphedssituationen. 3. Virksomhederne har behov for både faglig, sproglig, personlig og kulturel opkvalificering efter ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Dog kender virksomhederne sjældent til kurser, som dækker dette behov. Her ligger et oplagt handlingsbehov ved tilrettelæggelse af kurser og andre uddannelsestilbud, som kan tage hånd om denne mangel i forbindelse med integration af udenlandsk arbejdskraft på den enkelte virksomhed. 4. Virksomheder med erfaring indenfor rekruttering af udenlandsk arbejdskraft har følgende ønsker til myndighedsbehandling: hurtigere sagsbehandling, regelforenkling og mere fleksible regler om arbejdstilladelser. Der ligger ydermere et forbedringspotentiale hos myndighederne omkring afklaringen af skattemæssige forhold, når man ansætter udenlandsk arbejdskraft. Handlingspotentialet ligger i mulighederne for at afhjælpe barrierer, som opleves af virksomhederne ved myndighedskontakt i forbindelse med rekruttering fra udlandet. 8

10 Del 2 Undersøgelsens analyseafsnit 9

11 1. Hvilke kompetencer er knappe i hvilke brancher blandt de syddanske virksomheder? OPSUMMERING resultaterne i dette afsnit kan kort opsummeres i følgende tre punkter. Knapheden på det syddanske arbejdsmarked er udtalt. Samtidig oplever Syddanmark igennem 2006 og 2007 en svækket position i brugen af udenlandsk arbejdskraft. Knapheden på det syddanske arbejdsmarked er udtalt. Samtidig oplever Syddanmark igennem 2006 og 2007 en svækket position i brugen af udenlandsk arbejdskraft. Danmark har gennem 2006 og 2007 oplevet en markant faldende ledighed fra over 5,5 procent til omkring 2,5 procent. Dette fald har været endnu mere markant i Syddanmark til et niveau på 2,1 procent. Samtidig er Syddanmarks position blandt de danske regioner i samme periode blevet svækket, når det gælder antallet af aktive arbejdstilladelser, som igennem 2007 er faldet fra et niveau på over 40 procent af det samlede antal i Danmark til godt 25 procent. Knaphed er kun reduceret moderat i Syddanmark og der er stadig udbredte problemer i flere brancher. Knaphed er kun reduceret moderat i Syddanmark og der er stadig udbredte problemer i flere brancher. Knapheden i form af ubesatte stillinger er kun faldet moderat i Syddanmark mellem 2. halvår 2006 og 2. halvår 2007 fra 2,4 procent til 2,3 procent af beskæftigelsen. De ubesatte stillinger er forholdsmæssigt mest udbredte indenfor byggeog anlægsbranchen, hvor de ubesatte stillinger dækker 5,5 procent af beskæftigelsen. I de primære erhverv og visse serviceerhverv ses ligeledes betydelige problemer med ubesatte stillinger. Vanskeligt at finde lokale og regionale løsninger på knaphed inden for en række områder. Vanskeligt at finde lokale og regionale løsninger på knaphed inden for en række områder. For nogle kompetenceområder kan der kun i meget begrænset omfang findes lokale eller regionale løsninger på knaphed i Syddanmark. For el-faget og malerfaget er der således eksempelvis kun relativt få ledige i de forskellige kommuner i Syddanmark. Øget mobilitet mellem bopæl og arbejde er for disse kompetenceområder ikke en brugbar løsningsmodel. Her kan det være nødvendigt med eksterne ressourcer til arbejdsmarkedet og en svækket position i andelen af arbejdstilladelser kan pege på et handlingsbehov. 10

12 Regional knaphed fører til afviste ordrer eller rekruttering udenfor regionen herunder udenlandsk rekruttering. Knaphed på specifikke kompetencer i bestemte brancher er afgørende for en vurdering af, om udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til en afbalancering af det syddanske arbejdsmarked. Knaphed fører til to typer overvejelser hos virksomhederne. Enten må virksomheden afvise ordrer eller også må virksomheden tage nye muligheder i betragtning for at skaffe de rette kompetencer på det rette tidspunkt. Udenlandsk arbejdskraft er et oplagt alternativ til afviste ordre. Et overblik over knapheden på det syddanske arbejdsmarked er således et naturligt udgangspunkt for en belysning af syddanske virksomheders brug af u- denlandsk arbejdskraft. Knaphed kan overordnet set identificeres ved en stærkt faldende ledighed og en stigende brug af arbejdskraft fra udlandet. Figur 1.1 giver et indblik i den seneste udvikling i Syddanmark, når man sammenligner med udviklingen på landsplan. Figur 1.1. Ledighed og aktive arbejdstilladelser i Syddanmark 6 400,0 Særligt udtalt fald i den syddanske ledighed til 2,1 procent. Ledighedsprocent 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2, M M M M M M M M M M M M M M M03 Ledighedsprocent, hele landet Aktive arbejdstilladelser, hele landet Kilde: Statistikbanken (AB112D07) og overvaagningssystem.ams.dk 2007M M M M M M M M M12 Ledighedsprocent, Syddanmark Aktive arbejdstilladelser, Syddanmark Ledigheden har generelt været faldende i både Syddanmark og på landsplan over de sidste to år. Faldet har været særligt udtalt i Syddanmark med en ledighed på 2,1 procent af arbejdsstyrken mod slutningen af Både den skarpt faldende ledighed og det meget lave slutniveau peger på et udtalt knaphedsproblem. Med en ledighed på omkring 2 procent må man forvente, at det hovedsageligt skyldes søgeledighed og andre overgangsfænomener på arbejdsmarkedet. Vender man sig mod antallet af aktive arbejdstilladelser, baseret på oplysninger fra Udlændingeservice, nuanceres billedet lidt. I anden halvdel af 2006, ser man en stærkere fremgang i antallet af aktive arbejdstilladelser i Syddanmark end på landsplan. Primo 2007 er fremgangen betydeligt svagere end på landsplan. Ved udgangen af 2007, er der således 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 Aktive arbejdstilladelser (2006M1=100) 11

13 Syddanmark oplever stagnation i antal aktive arbejdstilladelser gennem 2007 efter kraftig fremgang i tre og en halv gang så mange aktive arbejdstilladelser på landsplan i forhold til primo 2006, mens det kun er to og en halv gange så mange for Syddanmark. Den relative brug af udenlandsk arbejdskraft i Syddanmark fra lande, hvor der kræves arbejdstilladelser fra Udlændingeservice, belyses i figur 1.2. Figur 1.2. Andel aktive arbejdstilladelser i Syddanmark i procent af det samlede antal på landsplan Kraftigt fald i Syddanmarks andel af det samlede antal aktive arbejdstilladelser fra 2006 til Syddanske virksomheder har i særlig grad høstet vigtige erfaringer med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Syddanmarks andel af samlede aktive arbejdstilladelser 0,45 0,43 0,41 0,39 0,37 0,35 0,33 0,31 0,29 0,27 0, M M02 Kilde: overvaagningssystem.ams.dk 2006M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 Igennem 2006 er Syddanmark i stadig højere grad pionér i brugen af udenlandsk arbejdskraft og når en andel på over 40 procent af de aktive arbejdstilladelser i hele Danmark ved udgangen af Dette aftager dog kraftigt igennem 2007, hvor andelen falder til lidt over 25 procent. Det er således værd at bemærke, at syddanske virksomheder har været særdeles aktive omkring udenlandsk arbejdskraft i perioden fra august 2006 til juli I denne periode har syddanske virksomheders således høstet værdifulde erfaringer med rekruttering og ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Med hensyn til den overordnede knaphed viser figur 1.1 og 1.2, at mens ledigheden i Syddanmark er faldet markant, så er brugen af udenlandsk arbejdskraft undergået en betydelig forandring fra en pionér-position til en mere afdæmpet udvikling. Et mere detaljeret indblik i brugen af udenlandsk arbejdskraft gives i figur 1.3, som viser den branchemæssige sammensætning af antal arbejdstilladelser i Syddanmark i 2. kvartal Er det bestemte brancher, som oplever, at knaphed på kompetencer kan løses ved brugen af udenlandsk arbejdskraft? 12

14 Figur 1.3. Arbejdstilladelser i Syddanmark fordelt efter branche, 2. kvartal 2007 Andel af samlede arbejdstilladelser 2. kvartal ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 50,3 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og råstof 6,9 Føde-, drikke- og tobaksvarerindustri 4,4 Jern- og metalindustri 1,1 Anden industri 7,2 Bygge og anlæg 1,4 Engroshandel og forsyning 19,5 Forretningsservice 3,4 Hotel og restaurant 1,7 2,4 1,8 Post, tele og transport Foreninger, kultur og renovation Offentlig administration, sociale institutioner og sundhedsvæsen Kilde: Udlændingeservice Primære erhverv har stor andel af aktive arbejdstilladelser, hvilket til dels antages at dække over praktikantordninger. Brug af arbejdstilladelser er til en vis grad koncentreret på primære erhverv og forretningsservice men er af betydning for flere brancher. De primære erhverv er dominerende, når det gælder brugen af udenlandsk arbejdskraft fra lande, hvor der kræves arbejdstilladelse. Virksomheder indenfor landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og råstofudvinding har modtaget over 50 procent af de arbejdstilladelser, som er givet i 2. kvartal Samtidig er der givet et stort antal arbejdstilladelser til forretningsservice, som har modtaget næsten 20 procent af arbejdstilladelserne i 2. kvartal Til sammenligning opnår industrien samlet set over 10 procent og bygge- og anlægsbranchen modtager over 7 procent. Når det gælder tildelingen af arbejdstilladelser, er der derfor en vis koncentration på de primære erhverv og forretningsservice, mens industrien, samt bygge- og anlægssektoren ligeledes modtager et vis andel af arbejdstilladelserne. På trods af en vis koncentration på brancher, er udenlandsk arbejdskraft ikke kun af betydning for enkelte brancher. Den meget høje aktivitet indenfor de primære erhverv bør samtidig vurderes på baggrund af en relativ ofte brugt praktikantordning, som må fortolkes i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Praktikanter er ikke udskilt i de officielle statistikker, som nærværende analyseafsnit baserer sig på. De følgende analyseafsnit vil dog være baseret på en spørgeskemaundersøgelse og her vil praktikanter være sorteret fra i resultaterne. En nærmere gennemgang af betydningen af praktikanter findes i afsnit 7. Et mere detaljeret indblik i ledighedens sammensætning kan også pege på, hvorvidt knapheden er koncentreret på bestemte kompetencer i bestemte brancher. Samtidig giver det en forståelse for, om løsningen på knapheden med hensyn til bestemte kompetencer findes internt i Syddanmark, ved at øge mobiliteten 13

15 Ledighed på A-kasser på tværs af kommuner i Syddanmark identificerer løsninger på knaphed internt i Syddanmark. blandt arbejdsløse i Syddanmark. Figur 1.4 viser ledigheden fordelt på A-kasser for 2. kvartal i de 10 A-kasser, hvor der antalsmæssigt er færrest ledige. Det øverste punkt på linjen for hver A-kasse angiver den kommune i Syddanmark med den højeste ledighedsprocent, og det nederste punkt angiver den kommune med den laveste ledighedsprocent. Mærket på linjen angiver den samlede ledighedsprocent i A-kassen for hele Syddanmark. Figuren viser således den regionale variation i ledighedsprocenterne blandt de A-kasser med færrest ledige og antyder dermed, om knaphed kan løses ved mobilitet indenfor Syddanmark. Figur 1.4. Regional variation på tværs af kommuner i Syddanmark ledighedsprocent for de 10 A-kasser med færrest ledige Blik og Rør IT-faget og Merkonomer (PROSA) El-faget Funktionærer og Servicefag Malerfaget og Maritime Business Ledighedsprocent 2. kvartal Journalistik, Kommunikation og Sprog Selvstændige (DANA) Stats- og Teleansatte (STA) Økonomer (CA) Kilde: Statistikbanken (AB122A07) Blandt de 10 A-kasser med færrest ledige er der mellem 63 og 320 ledige personer. Stor variation i muligheden for en regional løsning på knaphed i Syddanmark, når det gælder de mest knappe kompetencer Elfaget er eksempelvis næppe kandidat. I de 10 A-kasser med færrest ledige, variere antallet af ledige i Syddanmark fra kun 63 ledige indenfor Blik og Rør til 320 ledige hos Økonomer (CA). Knapheden i disse A-kasser er således betydelig. Variationen i ledighedsprocent blandt kommunerne i Syddanmark er desuden ganske forskellig på tværs af A-kasser. Indenfor visse kompetenceområder, hvor knapheden er udtalt, kan en løsning kun i ringe grad være at formidle ledige til jobs i andre dele af Syddanmark. El-faget er det mest udtalte eksempel med kun 121 ledige i Syddanmark og en lav ledighed blandt kommuner i Syddanmark. Her kan det selv ved en lav friktion være nødvendigt at tilføre flere arbejdsmarkedsressourcer i form af eksempelvis udenlandsk arbejdskraft. På andre områder, er der omvendt en større variation i ledighedsprocenterne på tværs af kommunerne i Syddanmark. Dette gælder mest klart indenfor IT-faget og Merkonomer, samt Journalist, Kommunikation og Sprog. Ledige jobs indenfor disse kompetenceområder vil således i højere grad kunne løses ved at fremme mobiliteten i Syddanmark og mere generelt at reducere friktionen. 14

16 For at give det komplette billede, viser figur 1.5 en tilsvarende opgørelse over variationen i ledighedsprocenten på tværs af syddanske kommuner for de 10 A-kasser, som har det højeste antal ledige i Syddanmark. Figur 1.5. Regional variation på tværs af kommuner i Syddanmark ledighedsprocent for de 10 A-kasser med flest ledige Faglig Fælles a-kasse (3F) Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Kristelig a-kasse Fag og Arbejde (FOA) Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Metalarbejdere Ledighedsprocent 2. kvartal 2007 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Danske Lønmodtagere (DLA) Kilde: Statistikbanken (AB122A07) Blandt de 10 A-kasser med flest ledige er der mellem og ledige personer. Variation i ledighedsprocenten indenfor regionen også udtalt, når det gælder kompetencer hos medlemmer af de A-kasser med flest ledige. Findes der reelt ubesatte jobs, som kan være af relevans for de ledige i regionen? Antallet af ledige i de 10 A-kasser, som har flest ledige i Syddanmark, varierer fra i Faglig Fælles Forbund til hos Danske Lønmodtagere. Også indenfor de faggrupper, som har det største antal ledige i Syddanmark, er der betydelige variationer i ledighedsprocenten på tværs af syddanske kommuner. Den regionale variation på tværs af kommuner er meget beskeden indenfor for eksempel FOA, mens variationen er meget betydelig indenfor NNF. Geografisk mobilitet indenfor Syddanmark kan således være en løsningsmulighed på lokal knaphed indenfor visse kompetencer, mens dette ikke er tilfældet indenfor andre. Antagelsen i figur 1.4 og 1.5 er, at der findes ledige jobs lokalt eller regionalt, som kan besættes af ledige i Syddanmark, ledige fra andre danske regioner eller via udenlandsk arbejdskraft. De forrige bemærkninger peger på, at et knaphedsproblem gør sig gældende i Danmark generelt. Samtidig har man på landsplan indhentet den syddanske førerposition, når det gælder brugen af udenlandsk arbejdskraft. Endeligt ses, at der indenfor specifikke kompetenceområder findes løsningsmuligheder indenfor regionen, mens der for andre må rekrutteres arbejdskraft fra andre geografiske områder andre danske regioner eller udlandet. Et sidste punkt i analysen af knaphed på det syddanske arbejdsmarked, er de konstaterede problemer med at besætte stillinger i 15

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

arbejdsmarkedsbalancen

arbejdsmarkedsbalancen Sådan bruger du arbejdsmarkedsbalancen på www.brhovedstadensjaelland.dk et godt fundament når du har samtaler BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Et godt fundament... når du har Gå ind på»www.brhovedstadensjaelland.dk«vælg»arbejdsmarkedet

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag.

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag. A-kasser Januar 2015 Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse Juli 2013 Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere