ØRESUNDSREGIONEN ERFARINGER FRA BILAGSDEL. Interviews med udvalgte projekter i Øresundsregionen

Transkript

1 - RESULTAT OCH MÖJLIGHETER ØRESUNDSREGIONENS ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE RÅD Öresundskomiteen DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ERFARINGER FRA ØRESUNDSREGIONEN Interviews med udvalgte projekter i Øresundsregionen 1 BILAGSDEL

2 INDHOLD Indledning side 3 Metode side 4 Kompetensutveckling inom medicin- och bioteknologiindustri i Øresundsregionen side 5 Projektledning i Öresundsregionen side 6 Kultur og- Ehrvervskonsulenter i Øresundsregionen (KEKØ) side 7 Samhandel 2000 (affärs- och marknadsutvecklingsprojekt) side 8 ØresundsUtveckling. För Näringslivsutveckling, ökad Samhandel och Integration side 9 Danska lärare till Kristianstad side 10 Bron till danska arbetsmarknaden side 11 Brobyggardagen side 12 Teknikbrostiftelsen i Lund side 13 KUBUS-projektet side 14 Sundnet side 15 Intergrow side 16 Arbejdsliv/Erhvervspraktik/Uddannelsespraktik side 17 Grannstationen side 18 Fagforeningsaktiviteter i Øresundsregionen side 19 AF-Øresund side 20 ARKAD side 21 Efteruddannelsesnetværk i Øresundsregionen side 22 Find IT side 24 Initiativ Øresund side 25 Industriens Øresundsråd side 26 KPMG s Øresundsgruppe side 27 Mobil TEP side 28 Nanoteknologi side 29 People to People side 30 Pilotprojekt inden for læreruddannelse i Malmö og København side 31 Praktiska Broar side 32 Samarbejde om iværksættere mellem Herlev, Ballerup og Malmö Stad/Rosengården side 33 Samarbejde om uddannelses- og erhvervsvejledning på tværs af Øresund side 34 Skoletjenesten Öresund side 35 Uddannelsesbroen side 36 Øresund Business Games side 37 Øresundsguide side 38 Undersøgelse af holdninger og adfærd i forhold til pendling over Øresund side 39 Turismens Arbejdsmarked i Øresundsregionen og ØAR s handlemuligheder side 40 Utvecklingen på arbetsmarknaden i Øresundsregionen, prognos side 41 Analyse af og strategi for indsatsen på IT-arbejdsmarkedet i Øresundsregionen side 42 INDLEDNING Hvor langt er vi egentlig kommet på vejen mod et fælles grænseregionalt arbejdsmarked i Øresundsregionen? Hvad kan vi gøre for at påvirke udviklingen, så at vi kan tage endnu et skridt fremad? Det er spørgsmål, som går igen i projektet»et Grænseregionalt Arbejdsmarked i Øresundsregionen - Resultater og Muligheder«. Projektet er et samarbejde mellem Öresundskomiteen og Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd (ØAR). Et led i projektet er at se på de erfaringer, som er høstet inden for rammerne af tidligere og igangværende projekter og initiativer med relation til arbejdsmarkedet i regionen. Hvad har været positivt? Hvor har de store udfordringer ligget? Hvordan har man forholdt sig til disse udfordringer? Konklusionerne herfra er med til at definere områder for en fremtidig indsats. Som led i dette er gennemført interviews med 35 personer, som har været centrale i disse projekter og initiativer. Eftersom antallet af dansk-svenske projekter og arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter glædeligt nok er højt, er de 35 interviews ikke en udtømmende fremstilling af forholdene, men skal i stedet ses som eksempler på de betingelser og de oplevelser, der er knyttet til aktiviteter på tværs af sundet. Dette bilagsbind rummer en samlet dokumentation af disse interviews. I rapporten»erfaringer fra Øresundsregionen«er særlige temaer fra disse interviews (Rejseomkostninger, Uddannelse, Sprog, Bureaukrati) fremhævet, og der er reflekteret over fremskridtene på disse udvalgte områder. Nærværende bilagsbind kan læses som eksemplificeret baggrundsinformation til rapporten, eller det kan læses selvstændigt, som et mere detaljeret billede på de erfaringer og oplevelser, en række engagerede personer har ved at arbejde med Øresundsområdet. Vi håber at dette materiale og de præsenterede erfaringer kan være til nytte for andre, der ønsker at have aktiviteter på tværs af Øresund. 2 3

3 METODE Bruttoliste over projekter og initiativer En bruttoliste over de projekter og initiativer, der i første omgang kunne være interessante at undersøge, har udgjort basen for dette arbejde. Fortegnelsen blev i første omgang lavet, ved at vi kontaktede samarbejdspartnere og organisationer fra vore baglande. Desuden blev listen over Interreg IIA projekter samt projekter fra Sysselsättningspakten konsulteret. Også Øresunddirekts artikelbase, hvor nye Øresundsinitiativer bliver beskrevet, blev gennemset. Den fremkomne fortegnelse blev siden cirkuleret til projektets følgegruppe for nye forslag. Det stod ret hurtigt klart, at der ikke kunne blive tale om en udtømmende liste med samtlige projekter og initiativer, der havde at gøre med et fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen. Dertil sker der simpelthen for meget. I stedet har vi forsøgt at gøre listen så repræsentativ som muligt, både med hensyn til målgruppe for projektet, og med hensyn til hvordan projektet eller initiativet virker. Hermed være også sagt, at vore konklusioner har form af indikationer og illustrerende eksempler snarere end et komplet billede af forholdene for projektarbejde i regionen. Hvad angår målgrupper, har vi interesseret os for initiativer rettet mod arbejdsløse, mod det etablerede arbejdsmarked (både arbejdsgivere og arbejdstagere), mod uddannelsessøgende (som er aktører på det fremtidige arbejdsmarked), mod faglige organisationer (både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer), mod myndigheder; og mod virksomheder. Interviews Det er vor erfaring, at der i personlige interviews ofte kommer flere oplysninger frem, end det er tilfældet med telefoninterviews, og vi har derfor tilstræbt at have personlige interviews med så mange som muligt af projekterne og initiativerne på listen. Hver interview har været formet over følgende spørgsmål: Projektparter Formål Målgruppe Instrumenter Erfaringer, herunder effekter, problemer og generelt om Øresundsdimensionen. I nogle tilfælde har en projektrapport eller andet skriftligt materiale kunne supplere interviewet. PROJEKT: Kompetensutveckling inom medicin- och bioteknologiindustri i Øresundsregionen (intervjuundersökning) Birthe Stentebjerg-Olesen, Direktør/B-Comm Public Affairs, bso@comm.dk Medicon Valley Academy, Region Skåne, Laborantskolen i Köpenhamn, B-Comm Public Affairs, SIK (Institutet för Livsmedel och Bioteknink) Period: December 1999-juni 2000 Syfte: Att utreda och konkretisera vilken form av fortbildning tekniker på»mellannivå«inom medico/biotekindustrin skulle behöva för att kunna överta vissa uppgifter från högre utbildade akademiker, så att mer av deras tid skulle kunna användas till mer avancerade/innovativa uppgifter. En del i syftet var också att utarbeta förslag på hur utbildningsinstanser i regionen skulle kunna samarbeta inom ramen för kompetensutveckling/fortbildning. Danska laboranter, labratorietekniker och hospitalslaboranter och deras svenska motsvarigheter. Intervjuer med företrädare för medico/biotekverksamheter i regionen. Danska verksamheter: Zealand Pharmaceutics, DAKO, Nycomed Pharma Danmark, H. Lundbeck, Novo Nordisk Health Care, Enzyme Business. Svenska verksamheter: BioGaia, Biora, AstraZeneca, Pharmacia UpJohn, Consumer Health Care. Projektet gav överblick över skillnader i utbildningssystemen. Det ledde till planer/upplägg för samverkan mellan danska och svenska utbildningsinstanser (dialog och samordning). Enligt uppgift från B-Comm Public Affairs hände inte så mycket efter projektperiodens slut, bl.a beroende på omstruktureringar inom det danska utbildningssystemet. Inför hösten 2003 ser det emellertid ut som projektet får en uppföljning i samarbete mellan bl.a CVU Øresund och Malmö sjukhus. Vad gäller skillnader i de aktuella utbildningarna formulerades det enligt följande i projektets slutrapport (s.21-22):»en klar forskel på de danske og svenske laborantuddannelser er, at biomedicinske analytikere og högskoleingenjörer er uddannet på universiteterne, er bachelorer og har mulighed for at vidare- og efteruddanne sig i universitetsregi. I Danmark er laborantuddannelsen derimod en en kortere videregående uddannelse (KVU), som er erhvervsrettet, mens uddannelsen til bioanalytiker/hospitalslaborant er en mellemlang videregående uddannelse (MVU). De danske uddannelser til kemi/industri- og bioanalytikere/hospitalslaboranter foregår på forskellige skoler og med varierende uddannelsesforløb. De er mere specialiserede indefor hvert deres område (henholdsvis kemi/industri of hospitalsvæsen) end den svenske uddannelse til biomedicinsk analytiker, der dækker bredere. Fælles for uddannelserne er, at der lægges stor vægt på praktiske færdigheder, dvs at omkring halvdelen af uddannelsesperioden anvendes til øvelser og praktik. Opbygning og organisering af uddannelserne har indflydelse på, hvordan efteruddannelsen er organiseret. I Sverige foregår den i vid strækning i universitets-/högskoleregi, mens der er laborantskolerne, der står for den i Danmark.«4 5

4 PROJEKT: Projektledning i Öresundsregionen (Utbildning till Interregional Projektledare) PROJEKT: Kultur og- Ehrvervskonsulenter i Øresundsregionen (KEKØ) Åsa Simonsson, Projektledare för internationella frågor/malmö Stad, asa.simonsson@malmo.se Period: 2000 Köpenhamns Kommun, Malmö Stad Syfte: Att tillvarata och uppmuntra möjligheter till samarbete mellan regionens kommunala förvaltningar. Kommunanställda i Skåne och på Sjælland. Tre kurstillfällen. Moduler i form av tredagarsinternat. Huvudteman i utbildningen: 1. Tvärregionalt samarbete (kultur, språk, normer, utvecklingsmöjligheter) 2. Øresundskunskap (regionens historia, kultur, möjligheter). Inblick i informationssökning, bl.a rörande projektmedel etc. 3. Projektledning (konkreta metoder för planering och genomförande av projekt). 4. Processorientering (från idé till färdigt resultat). Mellan kurstillfällena var deltagarna ålagda att samarbeta på olika sätt. Viktigt att göra ett bra förarbete innan man startar gränsregionala projekt. Viktigt med information på tema kultur, språk och kommunal organisation. Angeläget att peka på och diskutera att man rör sig inom två olika förvaltningstraditioner. Projektet var i första hand inriktat på nätverksbyggande. En del av syftet med utbildningen var dessutom att den skulle generera nya projekt. Det har kommit nya projekt i kölvattnet av Projektledning i Öresundsregionen, men inte riktigt i den omfattning som projektledningen hade förväntat. Positiva utvärderingar av projektet. Utbildningen till Interregional Projektledare har dock inte erbjudits igen. En förklaring på det kan vara att det i dag finns ett mer etablerat och naturligt kontaktflöde över sundet. När kursen drogs igång under 2000 fanns det ett helt annat»tryck«vad gällde önskemål om information och kontaktskapande åtgärder. Giovanni Marcello Orio, Managing Director, go@oresundsexplorer.com Period: Projektcenter Gefion, Folkeuniversitetet vid LundsUniversitet, AF Storkøbenhavn, AF-Kultur Malmö Syfte: Att kompetensutveckla och vidareutbilda arbetslösa kulturarbetare och humanister. Efter avslutatd utbildning skulle de sedan kunna fungera som Øresundskonsulenter i tvärregionala projekt och liknande uppgifter. Arbetslösa kulturarbetare och humanister (mellan- och högutbildade akademiker). Totalt 23 deltagare, varav 16 danskar och 7 svenskar Ettårig heltidsutbildning. Utbildningen var inriktad på nätverksskapande och praktiskt arbete. Deltagarna var ute i praktik på olika arbetsplatser i regionen. Under utbildningens gång fick de också möjlighet att fördjupa sig i olika Øresundsteman. Projektet var direkt inriktat på att främja projektutveckling och samarbete samt skapa nya arbetstillfällen»på tværs«. När projektet utvärderades kunde man konstatera att 75-80% av dem som fullföljt utbildningen hade fått jobb. Det handlade om øresundsrelaterade arbeten. Kursdeltagarna fick jobb i bl.a Öresundskomiteen, Kulturbro 2000, AF Öresund, Ørestadsselskabet, Øresundskonsortiet m.fl. En blick i backspegeln gav vid handen att det kunde ha varit en fördel om undervisningen ägt rum på bägge sidor sundet och inte enbart i Köpenhamn. Viktigt med ett bra förarbete inför tvärregionala projekt, bl.a för att undvika eventuella»kulturella friktioner«. Projekt som har en konkret, praktisk inriktning/målsättning har större möjlighet att få bra genomslag. 6 7

5 PROJEKT: Samhandel 2000 (affärs- och marknadsutvecklingsprojekt) Lars Weibull, Chef/Konsultfirman Lars Weibull AB (LWAB), Period: Lars Weibull AB och Håndværksrådet utgjorde projektledning. Almi Företagspartner Skåne och Euro Info Center Syd medverkade. Finansiärer: Interreg II, Region Skåne, Hässleholms kommun, Helsingborgs stad, Landskrona kommun, Københavns kommune, Københavns amt, Helsingørs Ehrvervsråd och Frederiksbergs kommune Syfte: Att skapa nätverk samt öka kunskap och förståelse för dansk respektive svensk affärskultur. Utgångspunkten var att det finns stora skillnader härvidlag och att det är viktigt att känna till dessa om man vill lyckas i sina affärer»på tværs«. Små- och medelstora företag på bägge sidor sundet. Projektet innehöll följande moment: 1) Seminarier på tema export och affärsutveckling. Praktiskt inriktning på seminarierna. Fokus på fallstudier som kunde belysa utgången av olika satsningar. 2) Konsultassistans. Deltagande företag erbjöds direkt assistans av en exportkonsult i syfte att ge draghjälp åt danska företag som ville göra sig gällande på den svenska marknaden och tvärtom. 3) Nätverksbyggande. 4) Studiebesök hos svenska och danska företag. En grundlig utvärdering av projektet genomförs i regi av Region Skåne. När detta skrivs är den inte avslutad. De företagare som deltog i projektets olika moment har ombetts svara på huruvida erfarenheterna från projektet har påverkat affärsrelationerna till den andra sidan sundet. Det arbetsmarknadsmässiga genomslaget är svårt att mäta, men en ökat benägenhet att rekrytera»på tværs«tycks ha utvecklats under projektets gång. Projektet var ett affärsutvecklingsprojekt och var därmed inte inriktat på konkret agentsökning. En första utvärdering som gjordes då projektet avslutats indikerade dock att det skulle kunna vara idé att inkludera ett moment rörande utbildning i agentsökning i ett projekt som»samhandel 2000«. Vid sidan av övergripande frågor om affärsutveckling skulle man därmed kunna tillgodose önskemål om mer omedelbara och handfasta resultat. Projektet visade att det är relevant och viktigt att fokusera på kulturskillnader i dansk/svenska affärsförbindelser. Skillnaderna är påfallande utan att för den skull vara komplicerade och oöverkomliga. Problemet är att både danskar och svenskar har en tendens att förbise och underskatta frågan om kulturella skillnader och dess betydelse i dansk/ svenska affärssammanhang. PROJEKT: ØresundsUtveckling. För Näringslivsutveckling, ökad Samhandel och Integration (Interreg IIIA) Kontaktperson: Jørn Prilow, jp@helsingorerhverv.dk Helsingørs kommun, Helsingborgs kommun Syfte: Att främja samarbetet mellan näringslivets olika organisationer, mellan forsknings- och utbildningsinstitutioner samt mellan offentliga institutioner på båda sidor av sundet. Att främja samhandel över Øresund genom näringslivsorienterade insatser. Att främja näringslivsutveckling genom att etablera ett gränsöverskridande dialogforum bestående av representanter för regionens näringsliv. Små- och medelstora företag samt organisationer och institutioner En dansk konsult bistår svenska verksamheter som vill etablera sig i Danmark. Danska verksamheter erbjuds motsvarande assistans på den svenska sidan. Match-making. Konsulterna hjälper till med information och kontaktförmedling i initialskedet. När det första steget är avklarat är det upp till företagarna själva att fortsätta på egen hand. Viktigt att denna typ av service finns då skillnaderna i affärskultur mellan Danmark och Sverige är större än man kan tro. Bra och nödvändigt att företagare har något slags uppbackning eftersom det annars är lätt att»haka upp sig«på enskildheter vad gäller t.ex förhandlings- och mötesteknik eller arbetskultur generellt. De tjänster som ÖresundsUtveckling erbjuder har enligt uppgift varit flitigt efterfrågade. Det är dock svårt att mäta konkret genomslag på arbetsmarknaden. 8 9

6 PROJEKT: Danska lärare till Kristianstad PROJEKT: Bron till danska arbetsmarknaden (Arena Resurs) Kommunförbundet Skåne var initiativtagare. Kristianstads kommun m.fl sydsvenska kommuner, AF-Øresund, Högskolan i Kristianstad samt tre danska fackföreningar. Danska gymnasielärare Språkkurs och praktik som förberedande moment. Projektet»verkställdes«aldrig. Vid sidan av ekonomiska nedskärningar i Kristianstads kommun berodde detta på att de danska gymnasielärarna saknade formell behörighet i pedagogik. För att undervisa på gymnasienivå skulle de ha behövt viss vidareutbildning. Därtill var entusiasmen bland de aktuella lärarna inte särskilt stor. De hade gott kunnat tänka sig att arbeta i Malmö/Lund, men Kristianstad ansågs ligga för långt bort. Kjeld Espersen, Konsulent/Arena Resurs, VUC Syd Amager, kjeesp@kbhamt.dk Period: Inleddes hösten 2000, pågår fortfarande. Avtal med Komvux t.o.m sommaren Syfte: Att ge arbetslösa svenskar kunskap och möjlighet att ta sig fram på den danska arbetsmarknaden. Arbetslösa (minst 20 år gamla) som önskar arbeta i Köpenhamnsområdet. Undervisning och praktik. Totalt 16 veckors heltidsstudier. Undervisningen föregår på VUC Syd Amager. Undervisningsblocken omfattar danska språket, historia, matematik och IT. Man behandlar även områden som har betydelse för personer som bor i Sverige och arbetar i Danmark (skatt, socialförsäkringsystem, lön, pension mm). Praktiken (8 veckor) gör eleverna på arbetsplatser de själva valt. Ca 1/3 av de 98 personer som genomgått utbildningen (t.o.m hösten 03) har fått jobb i Danmark. Sedan våren 2001 får eleverna resebidrag genom det s.k Kunskapslyftets försorg. Kunskapslyftet lanserades i slutet av 90-talet för att ge långtidsarbetslösa svenskar möjlighet att spä på sin utbildning (grundskole- och gymnasienivå) med bibehållen arbetslöshetsersättning. När Kunskapslyftet avslutades (2002) sökte man och fann en ny»huvudman«i form av Komvux Center i Malmö Stad. Parter i överenskommelsen om resebidrag är Komvux Center, Skånetrafiken och Arena Resurs/VUC. Villkor/administration kring det månadskort som eleverna måste ha för den dagliga pendlingen till Köpenhamn är utformat enligt följande: Enligt överenskommelse mellan VUC Syd Amager och Skånetrafiken kostar ett månadskort 970 SEK. Det är 20-30% billigare än normalpriset. Arena Resurs, VUC Syd ger Skånetrafiken namnen (antagningslistorna) på de som är antagna till kursen. Eleverna legitimerar sig och köper månadskortet. Mot uppvisande av kvitto refunderas sedan deras utlägg via VUC Syd Amager. Samma rutiner kan användas vid andra typer av resor studiebesök etc - i samband med kursen. Språk och språkförståelse anses vara ett reellt problem; därför betonas detta moment i undervisningen. Att språket kan vara ett problem har visat sig då man sökt praktikplatser till de svenska kursisterna flera verksamheter menade att det fanns risk för kommunikationsproblem. En av»käpphästarna«i undervisningen är således att språket är en viktig faktor att ta hänsyn till (och göra något åt) om man som svensk vill försöka ta sig fram på den danska arbetsmarknaden. Vad gäller praktikplatser har man genom åren etablerat ett nära samarbete med ett flertal företag och verksamheter (och nya kommer till efter hand)

7 PROJEKT: Brobyggardagen PROJEKT: Teknikbrostiftelsen (Lund) Michael Mødekjær, Konsulent/AF Øresund, Sven-Thore Holm, VD/Teknikbrostifelsen i Lund, sven-thore.holm@teknikbrostiftelseni lund.se AF Øresund och Øresunddirekt Syfte: Att»ta fatt i«ny- och högutbildade och peka på vad det finns av möjligheter i Øresundsregionen. Studenter som är färdiga (eller nästan färdiga) med sin utbildning och redo att söka sig ut på arbetsmarknaden. Brobyggardagen är speciellt inriktad på ingenjörer, biologer, IT-utbildade samt personer med inriktning på medicin och biotek. Seminarier, workshops, fallstudier, föredrag mm under en dag. Inom ramen för projektet har parterna också deltagit vid mässor med informationsmontrar etc. Brobyggardagen har utvecklats till ett återkommande arrangemang. Det finns emellertid inga siffror/uppskattningar på hur många professionella band som knutits över sundet som en följd av Brobyggardagar. Brobyggardagarna har, som sagt, genomförts med högutbildade akademiker för ögonen. Det är emellertid en typ av arrangemang som skulle kunna erbjudas andra målgrupper, t.ex hantverkare. Det vore också idé att fler aktörer arrangerade Brobyggardagar i samverkan. Vad är Teknikbrostiftelsen? Bildades Det finns sju regionala stiftelser i Sverige, varav en i Lund. Ett 50-tal anställda. En styrelse utses varje år av regeringen fick stiftelsen 160 miljoner av regeringen kommer verksamheten att ha genererat investeringar om ca SEK 1,7 miljarder. Verksamheten genererar ca 20 nya bolag per år. Syfte: Att bidra till ökat kunskapsutbyte mellan näringslivet, forskningsvärlden och offentliga instanser. Teknikbrostiftelsernas (totalt finns det 7 stycken runtom i Sverige) uppdrag är att transformera innovationer till»nyttigheter«. Det handlar om affärsutveckling och utveckling av innovationskedjor som i sin tur skall generera nya produkter och patent. Erfarenheter mm: Vad gäller målgrupp, instrument och erfarenheter varierar de i förhållande till de konkreta projekt som Teknikbrostiftelsen engagerar sig i.»kunskapsbron«har framhållits som ett bra exempel på en typ av projekt som ger den gränsregionala arbetsmarknaden en injektion. Det är ett av de större kunskapsöverförande projekten i Europa där småföretagare som inte har akademisk bakgrund ges möjlighet att utveckla sina koncept/produkter. Projektet bygger på proaktiv uppsökande verksamhet. Sedan starten 1995 har»kunskapsbron«genererat över konkreta projekt som man drivit tillsammans med en rad företag. En särskild satsning (ca 700 projekt) har gjorts på livsmedelsområdet. Inom ramen för Teknikbrostiftelsens verksamhet betonas vikten av kunskapsöverföring och (ökat) kunskapsorienterat företagande. Viktigt med innovationsfunktioner. Viktigt med löpande diskussion om vad för slags forskning och företagande som kan utvecklas och»ge något«i Øresundsregionen. En övergripande erfarenhet är att dansk-svenska projekt gärna utmynnar i tungrodda processer. Svårt att samköra projekt

8 PROJEKT: KUBUS-projektet (bygger på KUBUS-modellen som utvecklats av Henrik Herlau vid Handelshögskolan i Köpenhamn) Mats Persson, P&P AB/Projektledning och Projektutveckling, pp@brevet.nu Handelshögskolan/Köpenhamn, Utvecklingsstiftelsen/Landskrona, Företagsalliansen/Svalöv, Arbetsförmedlingen, Landskrona kommun, Svalöv kommun samt LO_skolen i Helsingør (systerprojekt). Övriga: KUBUS Company/Köpenhamn, IT-högskolan/Köpenhamn m.fl. P&P Projektledning & Projektutveckling/Landskrona (konsultfirma). Period: Oktober Syfte: Att främja projektutveckling och innovationer. Studenter vid Handelshögskolan i Köpenhamn har arbetat utifrån KUBUS-modellen. I Landskrona kommun har den introducerats bland arbetslösa. Arbetslösa med relevant bakgrund får i P&P AB:s regi - möjlighet att utveckla idéer/ projekt till och i samråd med företag och andra verksamheter. KUBUS-modellen, som ligger till grund för projektet, har utvecklats av Henrik Herlau vid Handelshögskolan i Köpenhamn. Projektutveckling och projekkoordinering är bärande komponenter i modellen. Ursprungligen fick studenter vid handelshögskolan arbeta utifrån KUBUS-modellen. P&P AB fick senare möjlighet att använda modellen bland arbetslösa. (Arbetslösa utvecklar idéer/projekt till företag. Ett sätt att få in en fot.) P&P AB erbjuder kurser som utvecklats på basis av KUBUS-modellen. Aktiv uppsökande verksamhet är ett viktigt inslag. Företag kontaktas och erbjuds sakkunnig assistans med att utveckla idéer de annars inte hinner utveckla och gå vidare med. Genomslaget på arbetsmarknaden har hittills inte varit så gott som man ursprungligen hade hoppats. Projektledningen har gjort bedömningen att man skall rikta in sig på företag som anses befinna sig i tillväxt (och därmed vara rekryteringsbenägna). Bakgrunden till att man inte riktigt nått de uppsatta målen (75% i arbete, eget företagande elle utbildning inom ett år) diskuteras bl.a i termer av»trögheten«på arbetsmarknaden i kombination med att den svenska arbetsförmedlingen inte längre kan ge stöd till insatser för eget företagande. Svårt att få till stånd en Øresundsdimension i projektet trots att det finns ett uttalat intresse för det. Mål 3-processer i otakt en process i Danmark och en i Sverige. Svårt att samköra när beslutsprocesserna inte ligger i fas med varandra. Exempel: Den svenska sidan beviljades medel för det aktuella projektet i oktober På den danska sidan (LO-skolan i Helsingør) fick man vänte ytterligara nästen ett år på medel och i slutet av 2003 hada projektaktiviterna ännu inte kommit igång ordentligt. För att komma förbi situationer av det här slaget kunde det vara en god ide att ha gemensam»pengapåse«avseende Mål 3- projekt. Ett övergripande intryck är således att otakten i beslutsprocesserna samt skillnader i villkor vad gäller beviljning/utbetalning av medel inte främjar utvecklingen i regionen. Vidare skiljer sig redovisningssystemen åt och problemen fortsätter därmed även när projektmedel väl har beviljats på bägge sidor. I Danmark är det för övrigt OK med förskottsutbetalning. Det är det inte i Sverige där utbetalas medlen i efterhand. PROJEKT: Sundnet Birthe Stentebjerg-Olesen, Direktør/B-Comm Public Affairs, bso@comm.dk B-Comm Public Affairs Syfte: Att via nätverksverksamhet bidra till kontakt- och kunskapsspridning i regionen. På hemsidan presenteras Sundnet enligt följande:»sundnet er netværket for jobkonsulenter, projektledere og sagsbehandler/handläggare i danske og svenske kommuner. Sundnet bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse/sysselsättning og samhørighed«. Arbetsförmedlare, projektledare och handläggare i danska och svenska kommuner. Nätverksskapande och kontaktmöjligheter på internet.»små men bra effekter«, t.ex i form av mindre nätverk som fortsätter att fungera även när projekt av olika slag är genomförda. Vad gäller (projekt)samarbete och integration i stort saknas ofta bra redskap. Många har gett upp när mål och föresatser stupat på systemhinder och byråkrati. Vad gäller kontakt mellan myndigheter och andra instanser borde bägge sidor anstränga sig för att mer aktivt»sälja in sig«och kommunicera sina hållningar och önskemål till berörda parter på andra sidan sundet. Kommuner t.ex skulle ha mycket att vinna på att vara mer aktivt uppsökande. Det krävs samarbete och samordning för att komma någon vart och i det sammanhanget kan möjligheter som erbjuds via Sundnet vara till nytta. B-Comm Public Affairs har varit involverad i flera»øresundsprojekt«genom åren, däribland Det rummelige arbejdsmarked, Kompetensutveckling inom medicinal- och bioteknologiindustrin samt Social samhörighet i Øresundsregionen. På basis av erfarenhet av projekt som berör utbildningsväsendet noterade Birthe Stentebjerg-Olesen att Øresundsuniversitetets uppdrag även borde omfatta fort- och vidareutbildning. De skillnader som finns mellan danskt och svenskt utbildningsystem härvidlag skapar problem

9 PROJEKT: Intergrow Kenneth Daun, Näringslivsutvecklare/Åstorps Kommun, PROJEKT: Arbejdsliv/Erhvervspraktik/Uddannelsespraktik Per Dahlöf, Förvaltningschef/Barn och ungdomsförvaltningen, Landskrona kommun Åstorps och Hillerøds kommuner, Åstorps Seminarium för Företagare/ÅSF (leds av Kenneth Daun) Åstorps kommun, Hillerøds kommun och Hillerød Erhvervsråd samt berörda arbetsförmedlingar och företagscentra Period: Syfte: Att utveckla företag och bidra till att göra företagsledningen mer tillväxtorienterad och förändringsbenägen. I grunden handlade det om att skapa en»win/win-situation«mellan ekonomiskt kapital och humankapital. Syftet var att tillsammans med de deltagande företagarna skapa en ökad insikt om strategisk planering och att varje företagare skulle utveckla en tillväxtplan med målet att de skulle öka (fördubbla) sin omsättning inom en 2-4 års period.ytterligare ett syfte med projektet var att skapa nätverk mellan företagare i Åstorp och Hillerød. Företagsägare (små och medelstora företag). Två danska och sex svenska företag deltog. Sju tvådagarsseminarier som arrangerades på olika platser i Danmark och Sverige. Undervisningen bestod i stora delar av fallstudier där de deltagande företagen utgjorde»fallen«. För övrigt grundades programmet på ett bestämt koncept som tidigare hade utvecklats inom Åstorps Seminarium för Företagare. Konceptet utgörs av följande tre dimensioner: 1) Utveckling av människan 2) Utveckling av företag/företagande 3) Utveckling av närsamhället. Projektet hade hög framgångsfaktor med markant förbättrade resultat hos de deltagande företagen. Nettoomsättningen mer än fördubblades i de företag som deltog i projektet. Antalet anställda ökade med i snitt 33%. Affärsrelationer etablerades och bar frukt. Därtill skapades ett starkt och hållbart nätverk mellan deltagarna. Nätverket fortsätter att träffas och resonera utifrån det koncept man arbetade utifrån när man möttes vid seminarierna. Slutrapporten om projektet beskriver hur nätverket arbetat med att utveckla en femårsplan för fortsatt utveckling på såväl det personliga som det affärsmässiga planet. Glostrup Kommunes Skole- og Kulturforvaltning (projektägare), Glostrup Kommunes Skole- og Ungdomsvejledning, Barn och Utbildningsnämnden i Landskrona Kommun Period: (projektet genomfördes i två faser) Syfte: Att unga i regionen skulle få möjlighet att stifta bekantskap med både näringsliv och utbildningsmöjligheter i respektive land. Att ge inblick i och kunskap om kulturella skillnader och att ge bättre förutsättningar att förstå olikheter. Att ge förutsättningar för att övervinna språkliga barriärer. Att ge bättre förutsättningar att hantera obekanta miljöer. I den avslutande rapporten noterade parterna att»inspirationene til projektet var perspektiverne for det kommende fælles uddannelses- og arbejdsmarked i regionen«. Elever i årskurs 9 och eventuellt 10. Fyra svenska och två danska klasser årligen. Näringslivs- eller utbildningspraktik i respektive vänort. Eleverna åtföljdes av lärare. De bodde tillsammans på lägergård och vandrarhem under praktikperioden. Vid sidan av praktiken hade eleverna också möjlighet att möta lokala ungdomar och delta i kultur- och utbildningsarrangemang. Projektet väckte några övergripande frågor: Vilka komponenter ingår/bör ingå i en øresundsdimension? Vad betyder det att ha ett øresundsperspektiv? Finns det en vedertagen definition på»øresundsdimension«och vem har i så fall beslutat att den skall se ut på ett visst sätt? Viktigt att omsätta øresundsdimensionen i konkret verksamhet. De unga är en vigtig målgrupp det är de som ytterst skall förverkliga øresundsdimensionen. Brobygget måste fortsätta och i det avseendet kan utbildningsväsendet bidra med mycket. Vid några tillfällen»nappade«inte danska arbetsgivare på möjligheten att engagera en svensk ung praktikant eftersom man (arbetsgivarna) utgick från att det skulle bli problem med språk och kommunikation. Den omfattande byråkratin kring projektansökningar gör att bra upplägg riskerar att rinna ut i sanden

10 PROJEKT: Grannstationen Eva Carlstedt-Tura, Projektledare, Stadsdelsförvaltningen Malmö Stad, Arbete och Integration (projektägare) i samarbete med Sidegadeprojektet i Köpenhamn. Samarbetspartners var även AF Kultur, Kulturakrobaterna, Kooputveckling i Malmö Period: Syfte: I projektansökan beskrivs syfte och aktivitet/arbetssätt enligt följande:»verksamheten syftar dels till att skapa nya försörjningskällor genom kreativa metoder för arbetslösa ungdomar, dels att utveckla nätverk i grannskapssamverkan mellan Sidegadeprojektet i Köpenhamn och Grannstationene i Malmö.«Arbetslösa ungdomar. Man startade ett café. Vidare satsade man på att utveckla information och kommunikation medelst informationsteknik. Under perioden september 1999 till september 2000 tog man emot praktikanter (arbetslösa ungdomar). Erfarenheterna har beskrivits i termer av»positiva grupprocesser« % av praktikanterna kom antingen ut på arbetsmarknaden eller började studera. När projektet inleddes var ett av målen att verksamheten skulle kunna fortsätta efter projektperiodens slut. Grannstationen har utan avbrott fortsatt sitt arbete efter den 31/ Man får bidrag från Malmö Stad, bl.a i form av två anställda: en projektledare och en projektsekreterare. Hösten 2004 beslutade Malmö Stad att antalet anställda skulle reduceras med en person. Den verksamhet som bedrivs inom ramen för Grannstationen har genom åren»snävat in«sitt perspektiv. Det som från början var ett intensivt utbyte med Sidegadeprojektet i Köpenhamn har utvecklats till en mer lokalt inriktad verksamhet; i dag fokuserar man på lokalsamhället snarare än på kontakt och utbyte över sundet. Det har bl.a att göra med att en tidigare projektsekreterare gått vidare till andra uppgifter. En stor del av utbytet med Sidegadeprojektet var uppbyggt kring dennes personliga kontakter. I projektets initialskede var utbytet mycket livligt. Sidegadeprojektet fungerade som ett slags mentor/inspirationskälla för Grannstationen. När man så gick vidare med projektet blev målgruppen allt bredare från att ha varit inriktad på arbetslösa ungdomar omfattar verksamheten nu även långtidsarbetslösa, arbetshandikappade, sjukskrivna och utbrända. PROJEKT: Fagforeningsaktiviteter i Øresundsregionen Ib Hansen, ib_1948@hotmail.com ProjektCentret CESAR vid handelshøjskolen i København, Den Interregionale Fagforeningskomité i Øresundsregionen Period: April mars 1998 Ib Hansen har svarat skriftligt på frågor om projektet. Nedan följer ett uddrag av hans svar:»for første gang nogensinde lykkedes det at samle repræsentanter fra alle 6 hovedorganisationer i Øresundsregionen, nemlig LO-Storkøbenhavn, LO-Skåne, FTF, TCO-Skåne, AC og SACO. I alt deltog mere end 120 repræsentanter fra disse organisationer aktivt i projektet gennem møder, seminarer, udveksling af konkret dokumentationsarbejde m.v. Projektet havde, som slutresultat, 6 vigtige emner: 1. Kortlægning af tværregionale aktiviteter i Øresundsregionen, initieret af hovedorganisationerne 2. Kortlægning af eksisterende vidensbaser, indeholdende oplysninger om lovgivning og overenskomstforhold 3. Kortlægning af analyser og rapporter vedr. arbejdsmarkedsforhold 4. Kortlægning af uddannelsesstrukturer, muligheder for innovation m.v. 5. Kortlægning af forhold, som vedrører emner, som påvirker det enkelte menneske såvel i arbejdslivet som i fritiden 6. Konklusioner, der peger på løsningsmodeller for øget integration i regionen. Slutresultatet blev en række anbefalinger inden for følgende områder: Uddannelsessystemerne Arbejdsmiljøforhold Fælles kultur- og sprogforståelse Arbejdsmarkedsforhold Resultat på arbejdsmarkedet Projektet Fagforeningsaktiviteter i Øresundsregionen havde flere succeskriterier. Først og fremmes lykkedes det de involverede hovedorganisationer, for første gang, at samarbejde om et fælles projekt. Resultatet, der bl.a. førte til konkrete politikker på området, f.eks. via Handlingsplanen, kunne ikke være opnået på et så tidligt tidspunkt uden et reelt samarbejde under projektforløbet. Et samarbejde der fortsatte efter projektafslutningen og videreførtes af de resp. repræsentanter i bl.a. Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd. Som nævnt førtes tankerne bag CESAR videre af den samme personkreds, nu blot som netværksorganisation. Dette har bl.a. medvirket til udarbejdelsen af den nye uddannelse på LO-Skolen, TSU-uddannelsen (tillidsmændenes strategiske uddannelse). Et af mange resultater af denne uddannelse har været igangværende og kommende regionale projekter, hvor såvel arbejdsgivere, arbejdstagere som det offentlige deltager i EU-ProjektKoordinatorUddannelserne i København, Malmø og Landskrona har endvidere medført, at der i dag, på centrale centre i det private, i organisationer og i det offentlige, sidder en række kompetente projektledere der beskæftiger sig med bl.a. regionale projekter.«18 19

11 PROJEKT: AF-Øresund Laila Beltner, AF-Øresund, mail: AF-Skåne og AF-Hovedstaden At informere om arbejdsmarkedsforhold på den anden side af sundet, herunder hvordan der søges job på den anden side. At informere om uddannelsessystemer på begge sider af sundet. At synliggøre forskelle i relation til det at arbejde på tværs af sundet. At informere lokale AF-afdelinger om Øresundsforhold. At rådgive arbejdsgivere, der vil etablere sig, iværksætte eller rekruttere folk fra den anden side. Alle borgere, virksomheder, osv. med behov for information om det grænseregionale arbejdsmarked i Øresundsregionen. Fra starten var der i AF-Øresund ansat 2 personer fra den danske side og 2 personer fra den svenske side. I dag er antallet reduceret til 3, således at der er to personer tilknyttet Stortorget i Malmö og kun en enkelt person sidder på Kultorvet i København. Der sker hele tiden en udveksling, således at de tre medarbejdere veksler mellem at sidde i Malmö og i København. AF-Øresund er i Malmö en del af Øresunddirekt. Generelt er der enighed om, at AF-Øresund yder et godt arbejde med at videregive korrekt og opdateret information. Konceptet med at have en samlet myndighedsinformation med eksperter fra diverse instanser samlet på eet sted giver den store fordel, at kunderne kan gå derfra med viden om at have fået korrekt svar. Ved at have myndighederne samlet på Stortorget sikres, at nye regler på det ene område videreformidles til de øvrige medarbejdere og myndigheder. Denne mulighed findes endnu ikke i Danmark. AF-Øresund oplever en god interesse fra Arbejdsdirektoratet i København og fra AMS i Stockholm om fx a-kassespørgsmål (tolkning af regler etc.). Et problem er dog, at personalet på de enkelte a-kasser ikke altid er velinformeret om Øresundsregler, hvilket har haft økonomiske konsekvenser for medlemmer, der er blevet fejlrådgivet. AF-Øresund forsøger at nå ud via skriftlig information og via deres hjemmeside, men oplever at ikke alle får informationen. På de store kontorer er der specialister, så der går det, men på mange af lokalkontorerne er videnen om Øresundsforhold meget lille. Hvis noget skulle ændres, kunne AF-Øresund ønske sig større mulighed for at komme ud og informere især på dansk side. I København er der en nogenlunde viden om Øresundsforhold, men man skal ikke langt ud i baglandet, før der virkelig er behov for information for at myndighederne kan rådgive og vejlede korrekt. Med den nuværende personalemæssige situation i AF-Øresund er det desværre ikke muligt. Dette behov for informering gælder også markedsføringen af AF-Øresund. Ude i regionen er det ikke alle Øresundsbrugere, der ved hvilken information, man kan få hos AF-Øresund, og forlader sig derfor i stedet på de lokale kontorer, der som nævnt ovenfor heller ikke altid er lige velinformerede. PROJEKT: ARKAD Lunds Tekniska Högskola, mail: armuo@tlth.lth.se Studenterkår på Lunds Tekniska Högskola. At skabe kontakt mellem studerende og virksomheder inden for det teknologiske område (både IT, Biotek etc.) Teknologivirksomheder/arbejdspladser og studerende. Hvert år i november måned arrangeres på Lunds Tekniska Högskola arbejdsmarkedsdage under navnet ARKAD. ARKAD er en messe, hvor virksomheder i løbet af to dage har stande, foredrag og samtaler med kommende teknologer. Desuden har hver deltagende virksomhed en annonce i ARKAD-kataloget. I forbindelse med ARKAD gives der desuden råd og vejledning til de studerende i at skrive CV, ansøgning etc. Der var ca. 90 virksomheder med i 2002, heraf ca. 5 fra Danmark. Det er kun inden for de seneste 3-4 år, at der har været danske virksomheder repræsenteret. ARKAD arbejder i den forbindelse sammen med DSE-messen på DTU/Lyngby, og begge har en stand på den andens messe. Der har ikke været specifikke tiltag for at få flere danske virksomheder med på ARKAD. ARKAD toppede i 2000 med 130 virksomheder. ARKAD har et virksomhedsregister med virksomheder, der tidligere har været med. Disse kontaktes altid før messen. Desuden er ARKAD (i Sverige) så godt et brand, at det ikke er nødvendig at lave decideret reklame. På grund af konjunkturerne i de seneste år har der været relativt få rekrutteringer i forbindelse med messen i Den har primært været kontaktskabende. Tidligere fik mange job via denne messe. Gennemgående er de studerende (Både i Lund og på DTU i Lyngby) meget interesserede i at arbejde på den anden side af Øresund, fx tager en del svenske studerende undervisning i dansk. Derimod er virksomhedernes interesse betydeligt mere begrænset. Særligt er svenske virksomheder meget lidt interesserede i at gå aktivt ind for at rekruttere danskere. Årsagen skal blandt andet findes i konjunkturerne, der gør at mange virksomheder kan dækkes deres arbejdskraftbehov lokalt. Både fra Lunds Universitet og fra DTUs side har man på det seneste forsøgt at få flere virksomheder til at interessere sig for de studerende (og kommende arbejdstagere) fra den anden side af Øresund blandt andet i samarbejde med Øresunddirekt og med Øresund Science Region. Det vurderes, at tiderne er dårlige nu, men at behovet for at kigge bredt efter kvalificeret arbejdskraft nok skal vise sig på sigt. Mange gange gør vanetænkning dog, at virksomheder fra den anden side af sundet ikke kontaktes. Mange studerende kender ikke rigtig til virksomheder på den anden side af sundet, og messer som ARKAD er en god mulighed for virksomhederne til at gøre sig kendte

12 PROJEKT: Efteruddannelsesnetværk i Øresundsregionen Jan Andersen, Københavns Universitet, mail: jaa@adm.ku.dk Akademikernes Centralorganisation (AC); Sveriges Akademikers Centralorganisation (SACO); Københavns Universitet; Lunds Universitet; Danmarks Tekniske Universitet; Malmö Högskola Periode: Formålet med projektet var at etablere et netværk for efteruddannelse i Øresundsregionen, der med baggrund i behovsanalyser og dialog med arbejdsgivere og arbejdstagere i regionen kunne udvikle et koncept for forskningsbaseret efteruddannelse i regionen. Herunder blev formuleret indsatsområderne: Medico/Sundhed, Bioteknologi, miljø- og informationsteknologi samt fødevareområdet. Akademikere på begge sider af sundet med behov for efteruddannelse Projektets aktiviteter havde flere led: Overordnet set ønskede man at opbygge et efteruddannelsesudvalg, der løbende skulle fungere som omdrejningspunkt for diskussioner og aktiviteter inden for efter- og videreuddannelse af akademikere og andre længerevarende uddannede i Øresundsregionen. Dette udvalg skulle således fungere strategisk og identificere behov for efteruddannelse på tværs i regionen og fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet i Øresund. Herudover oprettedes der inden for hvert af de valgte områder en arbejdsgruppe. Disse arbejdsgrupper skulle dels arbejde med afklaring af barrierer og hindringer for efter- og videreuddannelse over sundet, dels igangsætte nye efter- og videreud - dannelsesaktiviteter i regionen. Inden for projektet skulle dette munde ud i en række testkurser i form af konkrete faglige efteruddannelseskurser til specifikke grupper. Endelig skulle erfaringerne fra ovenstående aktiviteter analyseres med henblik på at formulere en politik for området»efter- og videreuddannelse af akademikere i Øresundsregionen«og på at udarbejde en eller flere modeller for dette. Konkret blev gennemført en række testkurser, blandt andet på tandlægeområdet, på vandmiljøområdet, og på fødevare sikkerhedsområdet. En del af disse kurser har været yderst vellykkede, mens andre projekterede kurser ikke blev oprettet fx pga. uenighed i de pågældende arbejdsgrupper om specifikke behov og interesser. Den strategisk/analytiske del af projektet, der skulle definere behov for efteruddannelse i hele Øresundsregionen og udvikle overordnede koncepter for dette, blev ikke gennemført, delvis pga. reduceret finansiering. Muligheden for at udvikle strategiske efter- og videreuddannelsesudbud er forskellig i Danmark og Sverige. I Danmark er der generelt få midler til efteruddannelse, hvorimod dette er langt højere prioriteret i Sverige. I Sverige udbyder universiteterne efteruddannelseskurser på kommerciel basis og har en god indtægtskilde her, som er med til at sikre et bredt udbud. Desuden er svenske universiteter forpligtet til at lave efteruddannelseskurser for færdiguddannede, og har derfor flere ressourcer i deres system til dette, end man har i Danmark

13 PROJEKT: Find IT Tine Sørensen, Øresund IT Academy, mail: Initiativet blev i sin tid startet af Copenhagen Capacity, Dataföreningen, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren, IT-brancheforeningen, Scania Futura samt Regionförbundet Skåne. For ca. et år siden overtog Øresund IT Academy Find-IT, og har integreret den i organisationens website. Find-IT er en b2b-database for virksomheder, universiteter, organisationer og serviceudbydere inden for IT. Se ovenfor. Ud over de virksomheder, organisationer og andre, der allerede lå i basen, har Øresund IT Academy checket for og hvis nødvendigt kontaktet de største og vigtigste aktører i regionen for at gøre Find-IT så relevant som muligt. Desuden gøres der reklame for Find-IT via Øresund IT Academys nyhedsbrev, samt når Øresund IT Academy i øvrigt er ude og tale med branchen. I dag er der knapt 700 virksomheder og organisationer i basen. Det planlægges at detaljere universiteterne ned i institutter. Disse er lagt ind og skal nu dobbeltcheckes. Desuden planlægges at lægge specifikke IT-projekter ind. Når dette er gjort, vil der være ca enheder. Dette arbejde sættes i gang til næste år. Der er udarbejdet en række use-cases, der illustrerer anvendeligheden af Find-IT, eksempelvis med virksomheder, der søger konsortiumpartnere til projekter i udbud; scanning af hvilke virksomheder der udbyder lignende produkter; scanning så at nye udviklingsprojekter ikke kommer til at ligge for tæt op ad allerede eksisterende projekter; vindue for serviceudbydere, etc. Disse use-cases bliver også brugt i markedsføringsmateriale. Find-IT kan i princippet også bruges af jobsøgende, der fx vil finde firmaer, der bruger specifikke kompetencer, men databasen er ikke udviklet med dette for øje. Der bliver således heller ikke udloddet jobs i Find-IT, men det er muligt, at det vil indgå i en videreudvikling af basen. For eksempel kunne man forstille sig, at man på startsiden for Find-IT skulle klikke sig ind på det behov, man havde (ex søger du virksomhedspartner, søger du rådgivning, søger du job etc.). Problemet med at vise meget specifikke personlige IT-kompetencer for detaljeret er, at risikoen for at konkurrenter går på strandhugst derved stiger, og trygheden ved at lægge sig ind på Find-IT ville mindskes. Et problem er, at der er gevaldig mange aktører, både generelt på Øresundsområdet og specifikt inden for IT-området. Virksomheder og organisationer kan med rette spørge sig selv, hvorfor de skal engagere sig i lige netop dette eller hint initiativ, og hvorfor man skal registreres 175 steder. Øresundsregionen fremstår på denne måde ikke som en samlet region. Indtil der er nået en kritisk masse, er der en del benarbejde i opdateringen af basen. PROJEKT: Initiativ Øresund - Lars Bo Rasmussen, mail: lbr@r-information.dk Mats Persson, mail: pp@brevet.nu IIR Information, Solhøjpark 58, DK-3520 Farum, P&P, Gamla Kyrkogatan 19, S Landskrona Netværket Initiativ Öresund er et led i bestræbelserne på at øge og forbedre samarbejdet på tværs af Øresund - med hovedvægten lagt på det kommunale samarbejde og samarbejdet med AF. Projektet bygger som udgangspunkt på de erfaringer, som kommuner, amter og andre hver især besidder med hensyn til beskæftigelse af ledighedsgrupper og opkvalificering af ledige, og har til formål at udvikle nye relevante tiltag samt at fremme og forbedre de lokale beskæftigelsesinitiativer i et fremtidigt samarbejde mellem alle aktører i Øresundsregionen. Målgruppen er primært embedsmænd i kommunerne og i AF i Skåne, på Sjælland og Bornholm; EU-koordinatorer, medarbejdere og ledere i arbejdsmarkedsafdelinger - de der i det daglige har ansvaret for implementeringen af de arbejdsmarkedspolitiske mål og af udvikling af projekter og kompetencer. Projektet indbyder til konference og seminardage 3-4 gange om året. Princippet er at skabe et rum for de involverede, at give dem tid til at tale sammen, lære hinanden at kende og give mulighed for udvikling af nye relationer og projekter. Initiativ Øresund siger således kun»goddag«og»farvel«, og lader herefter resten af tiden være op til de involverede at udnytte. På den måde er skabt nogle samarbejdsprojekter mellem danske og svenske kommuner og AF. Disse har indebåret besøg hos hinanden; udstationering på hinandens kontorer; og i et enkelt tilfælde har en sagsbehandler fået fast job hos modparten på den anden side af sundet. Dette er dog ikke en tilsigtet effekt. Hvorvidt sagsbehandlernes kendskab til hinanden også giver jobs på tværs (dvs. om de arbejdsløse søger og finder ansættelse på den anden side af sundet) vides ikke. Projektet har ikke fulgt effekten så langt. Projektet blev etableret i 1999 med tilskud fra Länarbetsnämnden i Skåne, Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danmark, Kommunförbundet Skåne og kommunerne i Københavns Amt (FKKA), og er i dag udelukkende finansieret via deltagerbetaling. Processen med at etablere netværket har været vanskelig, specielt var det besværligt at finde finansiering fra dansk side. Der var skepsis fra myndighedernes side. Et andet problem var forskelle i dansk og svensk forvaltnings organisation og i kompetencefordeling i administrationen. Følgende råd kan gives: Man skal sørge for at have et netværk på tværs af sundet for at få aftaler og engagement. Myndighederne skal have rigtige samarbejdsparter på den anden side venskabsbyer giver ikke professionelle erfaringer. For at få interesse og engagement skal potentielle brugere og deltagere besøge den anden side se det selv og mærke det på huden. Hvis der kun formidles via rapporter og konferencer, skabes den gedigne interesse ikke. Derfor»over på den anden side«få besøgt hinanden, se hinanden i øjnene - der er meget at lære

14 PROJEKT: Industriens Øresundsråd Dansk Industri, CO-Industri, Svenska Industritjänseförbundet, Ingeniørforeningen i Danmark, Teknikföretagen, Civilingeniörförbundet, Sv. Metallindustriarbetareförbundet. At sikre optimale rammevilkår på tværs af Øresund for arbejdstagere og industrielle virksomheder. Arbejdsmarkedets parter på begge sider af sundet. IØR fungerer som et beredskab, som kan træde til i tilfælde af arbejdsmarkedstvister, der har sin årsag i de to forskellige arbejdsmarkedssystemer i Danmark og Sverige. I Sverige er arbejdsmarkedsreguleringen for en stor del lovgivningsbestemt, mens det i Danmark ofte reguleres ved overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Et eksempel: En elevatorproducent i Skåne skulle sætte en elevator op i en udlejningsejendom i København. Man beordrede sit eget personale at pendle over broen og udføre arbejdet som beregnedes at tage 2-3 uger. Allerede den første dag blev arbejderne anklaget for løndumpning af danskerne ved byggeriet. Desuden krævede den lokale fagforening, at svenskerne skulle gå med i Dansk Metal, på trods af at de allerede var tilknyttet Metall i Sverige. Arbejdet gik i stå på grund af dette. Efter at spørgsmålet blev diskuteret i IØR, tog Dansk Metal kontakt med sin lokale afdeling på arbejdspladsen og forklarede dels at den svenske løn indeholdt ca. 40%»usynlige«tillæg, dels at svenskerne ikke behøvede gå med i en dansk fagforening, når opgaven var klart tidsbegrænset. IØR træffes regelmæssigt for at udveksle erfaringer og for at holde deres netværk i gang. En vigtig del af arbejdet er desuden at lobbye for at løse barriererne på Øresundsarbejdsmarkedet, og IØR spillede en vigtig rolle i forbindelse med at få en løsning på problemet med svenske Øresundspendleres hjemmearbejde. IØR omfatter en række store arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i industrien. Da det er de tunge aktører her indenfor, der er repræsenteret, har IØR stor indflydelse i disse sager. I det hele taget vurderes det, at konstruktionen er yderst hensigtsmæssig i forhold til sin opgave. Det beklagelige er imidlertid, at man godt nok har et godt beredskab til at løse konflikter af ovennævnte art, men at rådet sjældent bliver brugt, da der stadig kun er et meget lille volumen af arbejdskraft, der opererer på tværs af sundet. IØR ser ikke de overenskomstmæssige spørgsmål som en stor barriere på arbejdsmarkedsintegrationen i Øresundsregionen. Der er relativt klare regler; for eksempel kan midlertidigt ansatte på den anden siden af sundet bevare/nøjes med deres fagforeningsrelationer i hjemlandet, og hvis de f.eks. er ansat i et dansk firma, der har fået en kontrakt i Sverige og de derfor i et stykke tid skal arbejde i Sverige, gælder stadig danske arbejdsregler. Der kan være lokale afdelinger af fagforbund, de opponerer mod dette, men det ér spørgsmål eller konflikter der kan løses rimelig hurtigt og let. Hvis der er tale om mere permanente arbejdsforhold på den anden side af sundet, skal den pågældende indrette sig efter dette lands regler mht. fagforbund og regler, men det vil jo også være naturligt, hvis der er tale om permanente arbejdsforhold. PROJEKT: KPMG s Øresundsgruppe Michael Thomsen, KPMG, mail: michaelthomsen@kpmg.dk KPMG KPMG startede nogle år før broens åbning sin Øresundsgruppe i erkendelse af, at der givetvis ville vise sig et marked for rådgivning. KPMG er repræsenteret på begge sider af sundet og har derfor gode ekspertforudsætninger. Kunderne er dels virksomheder udefra, der vil etablere sig i regionen, men også allerede eksisterende virksomheder og privatpersoner henvender sig. Mht. det grænseregionale arbejdsmarked er især rådgivningen inden for personskat og social sikring relevant. Ud over at give information, der hjælper de pågældende i deres situation, har KPMG i flere tilfælde haft held til at ændre protokollen (en del af lovgrundlaget) i forbindelse med den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Dette var f.eks. tilfældet med Scanlines og DSB/SJ, hvor dobbeltbeskatningsaftalen tidligere ikke var klar i forhold til en fælles dansk/svensk arbejdsplads, som fx en færge eller et tog der konstant bevæger sig over grænsen, og som har ansat både danskere og svenskere. Protokollen betyder, at der nu er lavet en»særlov«for disse grupper. Det er KPMGs erfaring, at de aftaler der laves på myndighedsniveau ikke altid er lige anvendelige i det virkelige liv. Et eksempel er aftalen af 4. december 2001 om hjemmearbejde i Sverige. Denne gjaldt i sin første form ikke, hvis personen også arbejder i et tredje land, hvilket er tilfældet for mange af de medarbejdere, for hvem en hjemmearbejdsplads vil være interessant. Rejser, konferencer o.l. kan eksempelvis ofte ligge i udlandet, hvorved en person ikke kunne omfattes af aftalen i dens første form heller ikke for den del vedkommende arbejder i Sverige. Det er desuden KPMG s erfaring, at man kan komme meget langt med det grænseregionale arbejdsmarked ved at højne informationsniveauet. Forslaget om en one-stop-shop for individers henvendelse til myndigheder om skat, social sikring mv. ifbm. et job på den anden side af sundet vil være en rigtig god idé. Desuden giver de nuværende regler også en række muligheder, som ikke i tilstrækkelig grad udnyttes. En virksomhed som KPMG kan være med til at rådgive om disse. KPMG påpeger desuden udestående problemer på pensionsområdet, i forbindelse transport over sundet og med registrering af biler

15 PROJEKT: Mobil TEP Bengt Olsson, Skurups Kommun, mail: Skurups og Næstved kommuner Periode: Formålet med MOBIL TEP var at lade arbejdsløse (fortrinsvise unge) svenskere prøve et arbejdsforhold i Danmark. Dette giver både et fagligt kompetenceløft og en mental styrke, idet dét at overvinde et sprog kan være en personlig sejr. Det var fra starten meningen, at også arbejdsløse danskere skulle prøve kræfter med det svenske arbejdsmarked, men på grund af de danske regler for anvendelse af socialfondsmidler kunne dette ikke lade sig gøre. Se ovenfor. Projektet var en del af Beskæftigelsespagten og således finansieret af socialfondsmidler. Der har i alt været afholdt to kurser, begge med meget forskellige grupper dog med ca. lige mange mænd og kvinder. Der var 8 deltagere i den første gruppe og 9 i den anden. Deltagerne blev fundet i samarbejde med AF og gennem annoncer i avisen. I en relativ lille by som Skurup er der stort personligt kendskab til deltagerne også inden de henvendte til projektet. Ca. 95% angav inden kurset at have interesse for at arbejde i Danmark. Kurset gav undervisning i hvordan man skal gøre for at være på det danske arbejdsmarked, men lod deltagerne selv gøre selve arbejdet. Efter en periode på 12 uger i Skurup med fællesundervisning startede deltagerne i praktik i 6 uger i Danmark. Mange af praktikpladserne var fundet gennem Skurups mangeårige samarbejde med Næstved kommune og gennem foreningen Næsboysfonden. Særlig sidstnævnte var en stor assistance, og fungerede også som livline for praktikanterne under selve opholdet i DK. Fællesundervisningen drejede sig især om sprog, myndigheder og mentalitet, men også spørgsmålet om, hvad man gør i fritiden, var oppe. Deltagerne boede under hele praktikopholdet i Danmark, mange på skolehjemmet i Næstved. Der var dog mulighed og budget til at rejse hjem i weekenden. Kun halvdelen benyttede sig af dette. I løbet af forløbet løb projektet ind i spørgsmålet om arbejdsskade/forsikringsspørgsmål, men fik her hjælp af Ernst&Young. En vis likviditet var nødvendig til udlæg til behandling ved sygdom etc. Efter praktikopholdet fik ca. halvdelen tilbudt job på praktikpladsen, men på grund af afstanden (især til Næstved) tog ingen imod. Alle har dog efterfølgende fået job i Sverige, hvor en dansk arbejdserfaring tæller positivt. Projektet havde nogle problemer med sprogundervisningen i starten og med de danske lærere. På så kort tid kan der ikke gives udførligt kendskab til grammatik etc., og man oplevede at undervisningen i stedet skal koncentrere sig om det mest nødvendige og de gloser man behøver for at kunne fungere arbejdsmæssigt og socialt. PROJEKT: Nanoteknologi Steen Mørup, DTU, mail: morup@fysik.dtu.dk DTU, Københavns Universitet og Lunds Universitet. At dække emnet bredere idet de tre universiteter har hver deres specialer inden for nanoteknologi. Kandidat- og Ph.D.studerende fra de tre universiteter. Hver torsdag eftermiddag i efterårssemestret udbydes der fælles undervisning. Arrangementet starter med transport til værtsuniversitetet. Herefter er der en let frokost og undervisning frem til kl. ca , hvorefter der er bus tilbage for de, der skal over Øresund. Samarbejdet er finansieret af de tre universiteter samt af Øresundsuniversitetet. Samarbejdet om undervisningen har på dansk side eksisteret i ca. 10 år. Lunds Universitet kom med i år De studerende synes, at det er interessant at se andre miljøer den fælles undervisning giver mulighed for rundture til de forskellige faciliteter. Det er ganske normalt, at der skrives speciale på et andet universitetet end der hvor den studerende blev indskrevet i starten. Den fælles undervisning i nanoteknologi giver god mulighed for at undersøge specialemulighederne på de andre universiteter. Der er dog hidtil ingen udveksling af specialestuderende mellem Lund og de to danske universiteter i dette fag. Formentlig spiller transporttiden og udgifterne en rolle her. Der er dog flere eksempler på at fx danske Ph.D.-studerende har lavet målinger på Lunds universitetet, og der er generelt samarbejde mellem universiteterne. Dette generelle samarbejde har blandt andet medvirket til, at en kollega fra Lund har fået job på KU. Det vides dog ikke, om det fælles kursus har medført, at de studerende arbejder på den anden side af sundet, men det kommer formentlig. Ved det første kursus var der 15 studerende, og nu er man oppe på ca. 40. Det varierer hvor mange der er fra hvert universitet, men der har været flertal af danskere hver gang. Der er en øvre grænse på 50 studerende, for at disse stadig kan være aktive og præsentere individuelle arbejder i undervisningen. Der er et vist administrativt arbejde ved de fælles kurser, som man ikke skal undervurdere. Nanoteknologikurset er så heldig at have en god sekretær på KU. Med hensyn til de forskellige karaktersystemer volder det ikke de store problemer; Ph.D.-studerende skal blot forholde sig til "bestået" eller "ikke-bestået" samt en udtalelse, og kandidatstuderende bliver bedømt efter reglerne på det universitet, hvor de er indskrevet. Sprogligt er der heller ingen problemer; alle er vant til at færdes i internationale miljøer, og fx foregår undervisningen på engelsk. I pauserne synes dansk/svensk ikke at være et problem. Socialt mingles der fint de studerende imellem. Det forventes at kurset også vil fortsætte i fremtiden

16 PROJEKT: People to People Toni Matz, det Grønne Jobhus, Kgs. Enghave, mail: Bydelsadministrationen Kgs. Enghave, København, og Stadsdelsförvaltningen Södra Innerstaden, Malmö Periode: Febr Jan At få langtidsledige ud af afhængighed af overførselsindkomster. Kurserne var meget indrettet mod indvandrere, men havde både hhv. danskere og indvandrere og svenskere og indvandrere som deltagere. I evalueringsrapporten bruges ordet integration overvejende i betydningen indvandrerintegration og ikke i forbindelse med dansk/svensk integration. Projektet bestod af to parallelle jobkurser for arbejdsløse et i Kgs. Enghave i København og et i Sdr. Innestaden i Malmö. Formålet med disse kurser var dels at få deltagerne ud af afhængigheden af overførselsindkomster, dels at lære om Øresundsregionen. Aktivitetsmæssigt bestod kurset dels i specifikke jobsøgningsaktiviteter, dels i almene informationer om regionen. Ud fra projektets evalueringsrapport synes en række konklusioner at kunne udledes: De mest positive erfaringer er de kontakter, der i kraft af projektet blev etableret på tværs af de to forvaltninger. I Södra Innerstaden var der stor interesse for de danske erfaringer med at knytte beskæftigelsesindsatsen til frivillige sociale netværk; i Kongens Enghave for den model for gradvis opkvalificering af indvandrerkvinder, der var udviklet i Södra Innerstaden. Der blev dengang skabt et personligt netværk, der er fortsat; bl.a. ført til fælles fremlæggelse på Employment Week 2002 i Bruxelles og løbende erfaringsudveksling på tværs af de to parter. Det er fortsat intentionen at medtænke Øresundsdimensionen inden for rammerne af et socialfondsfinansieret projekt, Kongens Enghave Matchning. For deltagere i projektet med indvandrerbaggrund er det betydeligt sværere at få job på den anden side af sundet. Deltagere med indvandrerbaggrund og dansk eller svensk som andetsprog har arbejdsmæssigt meget lidt udbytte af Øresundsintegration. Dels er det nye sprog en stor barriere og læres på ingen måde så nemt, som danskere lærer svensk eller omvendt. Dels er der arbejdstilladelsesforhold, der gør at et job på den anden side af sundet for nogle slet ikke er en legal mulighed. Nogle svenske deltagere var fra starten motiverede til at søge job i Danmark, men fandt at pendling og familieforholdene i den danske arbejdsmarkedspolitik var for uinteressante. Desuden giver blandt andet socialsikringsreglerne problemer. Vejledere i begge centre er bevidste om Øresundsdimensionen, men peger på, at der må skabes afklaring om beskatning og socialsikring, hvis mulighederne skal udnyttes. Målgruppen for begge centre består primært af marginaliserede ledige. PROJEKT: Pilotprojekt inden for læreruddannelse i Malmö og København Hanne Møller, DPU, mail: hamoe@dpu.dk, Bo Lundah, Malmö Högskola, mail: bo.lundahl@lut.mah.se Blaagaards Seminarium, Københavns Dag- og Aften Seminarium og Malmö Högskola. Periode: 2000 At give mulighed for lærerstuderende for at stifte bekendtskab med skolesystemet og undervisningen på den anden side af sundet. Lærerstuderende, praktiklærere i folkeskolerne, seminarielærere på de tre seminarier. Den planlagte model var: Møder praktik evalueringsmøder. Tanken var, at der skulle være 12 lærerstuderende fra hhv. Danmark og Sverige, og at disse skulle fordele sig i grupper på 2 danskere og 2 svenskere, som skulle have praktik sammen i begge lande, fordelt med 1 uge hver sted, og sammen udarbejde rapport over den. Det viste sig ved de indledende møder, at læreruddannelsen er meget forskelligt organiseret i Danmark og i Sverige. Dels er der forskel på, hvor i uddannelsesforløbet, praktikken ligger, dels har man i Sverige en meget klarere opdeling mellem faglig og pædagogisk uddannelse, end man har det i Danmark. Dette gør, at de svenske lærerstuderende i lange perioder har fag på Lunds Universitet og mest i slutningen af studiet har pædagogiske fag på Lærerhøjskolen. Problemet med forskellig praktiktidspunkt gør, at nogle studerende ville gå glip af undervisning i forbindelse med en fælles praktik. Desuden bevirker den forskellige organisering, at de studerende enten ville have forskellig anciennitet i uddannelsen eller være på forskellige niveauer mht. de pædagogiske fag. Man valgte at slække på ancienniteten og i stedet sikre, at de danske og svenske elever var på same niveau mht. pædagogik. Man endte med at finde tidspunkter på semestret, hvor det virkede mindre kritisk, at de berørte lærerstuderende mistede undervisning. På dansk side var der ikke problemer med at finde interesserede lærerstuderende, men på svensk side viste det sig, at alt for få studerende var interesserede. Ifølge Malmö Högskola havde dette dels økonomiske årsager, idet der ikke blev givet refusion af de øgede transportudgifter, dels at en praktik i Danmark i højere grad ville være et afbræk og»fremmedlegeme«i den svenske uddannelse, end en svensk praktik ville være i en dansk læreruddannelse. Dette betød at den videre økonomiske støtte til projektet fra Øresundsuniversitetet og de involverede seminarier blev trukket. Det viste sig dog, at der i sidste ende var tre studerende fra Blaagaard Seminarium, som insisterede på at gennemføre praktikken i Sverige

17 PROJEKT: Praktiska Broar PROJEKT: Samarbejde om iværksættere mellem Herlev, Ballerup og Malmö Stad/Rosengården Ingemar Holm, Folkuniversitetet, mail: Folkuniversitetet, Malmö Stad, Arbetsförmedlingen At få langtidsledige i beskæftigelse i Øresundsregionen. Periode: April 1998 (hedder nu Praktisk Växtkraft) Projektet henvender sig til langtidsledige personer med minimum en gymnasial uddannelse. Forløbet er ikke et kursus, men en konkret arbejdsopgave (et projekt om integrationen i Øresundsregionen) suppleret med undervisning. Ved siden af undervises i en række kompetencer: Sv/da atbejdsmarkedskundskab, omverdens/ Øresundskundskab, arbejdssøgningsredskaber, projektmetodik, sv/da sprog og kulturforståelse, fremlæggelsesteknik. Der er 30 deltagere tilknyttet ad gangen på rullende vis dvs. når en deltager får job, udgår vedkommende, og der skabes plads til en ny deltager. Deltageren anvises fra AF, men skal til visitation/interview hos PB for at se, om vedkommende er egnet. Der er i øjeblikket ca på venteliste. Ved projektets start søgte man en dansk samarbejdspartner, men dette lykkedes ikke, blandt andet fordi projekter for langtidsledige i DK typisk henvender sig til en anden gruppe (oftest ufaglærte) end i Sverige. I mange år var det sådan i projektet, at ca. 75 % fik job, 10-15% gik over i uddannelse eller praktik, mens 10-15% gik tilbage til arbejdsløshed. I snit var en person ca måned på projektet, før vedkommende fik job. I den første tid fik ca. 15% af dem, der gik ud i arbejde, job i Danmark svarende til i alt personer. I dette efterår er det kun 1 eller 2 personer, der har fundet job i DK, hvilket måske igen kan skyldes en høj gennemsnitsalder og deraf følgende tilbageholdenhed med at bevæge sig over på den anden side for alvor. Der er trods alt stor forskel på de to arbejdsmarkeder. Råd: PB har stor succes med frivillighedsprincippet og det store ansvar til deltagerne. Grundmodellen i projektet er derfor heller ikke ændret hen ad vejen. I et projekt som PB er det essentielt at have et netværk; mange gode idéer falder på at dette ikke er i orden. Desuden er projektet meget udadvendt, og lægger stor vægt på kommunikation dels om sig selv for at udvikle netværket og gøre reklame, dels for at styrke den enkelte deltager. Endelig holder projektet og deltagerne sig à jour med omverdenen, hvilket er en force for deltagerne i deres jobsøgning. Det hele går ud på at starte processer man kan ikke følge det hele til dørs, men det gælder om at få mennesker til at mødes. Niels Tolstrup, Herlev Kommune, mail: ssfjob@herlev.dk Herlev, Ballerup og Malmö Stad/Rosengården. Periode: December 1999 Juli 2000 At lære af hinandens erfaringer på iværksætterområdet. Specielt om erfaringerne fra Malmö. Relevante medarbejdere og beslutningstagere i de deltagende kommuner. Potentielle iværksættere. Samarbejdet startede ved, at Herlev og Ballerup kommuner gik med tanker om at starte et iværksætterhus sammen. Man vidste blandt andet fra TV-Lorry - at Sverige havde interessante erfaringer på dette område, fx ved at inddrage almennyttige boligforeninger. En del af tilgangen i den svenske model er fx at boligforeningen stiller lokaler til rådighed for iværksætteri og rådgivning. I Danmark blev DAB og KAB kontaktet, de var positive over for idéen og en ekstern konsulent fra DAB blev inddraget i projektet. Idéen strandede på en række strukturelle barrierer, blandt andet ved finansieringen af lokalerne i boligforeningerne. Hvis en lejlighed tages ud til formålet, skal der stadig betales husleje for den, hvilket ville være for dyrt. De to kommuner vendte derfor tilbage til den oprindelige idé om et rent iværksætterhus. Siden er denne idé blevet overhalet af ændringer i den danske iværksætterpolitik, hvor hver enkelt kommune nu skal samarbejde omkring iværksætterkontaktpunkter. Her samarbejder Herlev mod sydvest, mens Ballerup er rettet mod Frederikssund. Selve samarbejdet med Malmö kommune udmøntede sig i en række møder, hvor modellen blev fremlagt og diskuteret. Disse møder vekslede mellem at være arbejdsmøder/workshops og konferencer. Deltagere var bl.a. TIC, politikere, ALMI, og vækstfonden. På grund af de nævnte barrierer og ændringen i dansk iværksætterpolitik sluttede det konkrete samarbejde med Malmö kommune ved disse møder. Imidlertid blev der sået nogle frø og skabt kontakter, som stadig er der og bliver brugt. Et konkret resultat af dette er et erhvervsrådssamarbejde med Bulltofta Företagsförening. Her mødes virksomheder for at diskutere rammer for samarbejde (herunder barrierer) og for at sondere forretningsmuligheder. Det vurderes, at der stadig kan læres rigtig meget af de forskellige tilgange til iværksætterpolitik. Blandt andet er Ballerup kommune gennem kontakter i Region Skåne begyndt at kigge nærmere på uddannelsessiden og på muligheden for at inddrage information og undervisning om iværksætteri i folkeskolen og gymnasiet. Dette har man en del erfaringer med i Sverige

18 PROJEKT: Samarbejde om uddannelses- og erhvervsvejledning på tværs af Øresund Anna Grethe Kirk Jensen, AF, mail: Arbejdsmarkedspolitiske Råd i Skåne, Frederiksborg, Roskilde og Storkøbenhavn. At øge viden om uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet på den anden side af sundet. Uddannelses- og erhvervsvejledere i de pågældende RAR. Under hvert regionalt Arbejdsmarkedspolitisk Råd (RAR) er der et udvalg, som koordinerer og samordner regionens vejledningsaktiviteter. Derved dannes bro mellem uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet og mellem unge- og voksenområdet. Via dette system koordineres i Danmark information til ca vejledere i skoler, ungdomsuddannelser, kommuner, på beskæftigelsesområdet, revalideringsområdet, a-kasser etc. En tilsvarende koordinering findes i Skåne. I gennem i hvert fald de seneste 5 år har der været et samarbejde på tværs mellem Skåne i Sverige og Roskilde, Frederiksborg og Storkøbenhavn i Danmark. Dette samarbejde tager form af general informationsudveksling samt afholdelse af nogle fællesarrangementer. Der har således været afholdt endagskurser i Danmark og Sverige i 2000 og 2001 med ca. 50 deltagende hver gang. Disse kursusdage omhandlede generel information om Øresundsregionen, samt om det at studere eller arbejde på den anden side af sundet. Disse kurser har været med til at bygge netværk, og til at give information om hvor man skal henvende sig for diverse informationer. Der har i 2002 været afholdt»jobbesøg«, en ny type uddannelsesarrangementer inden for Brobyggersamarbejdet, hvor vejledere får mulighed for at besøge vejlederinstanser i Danmark og i Sverige for en dag. Der var temmelig begrænset tilslutning med 5-10 besøgende fra Danmark til Sverige, og ingen den anden vej. Internt i Danmark og Sverige var der flere besøg. Jobbesøgene vil blive gentaget i efteråret Der er dog en tendens til at det bliver sværere og sværere for vejledere at tage en dag ud af kalenderen til studiebesøg. Dette er især tilfældet hvis vejlederen også har undervisningsforpligtelser. Det er svært at sige, hvorvidt den viden vejlederne får om forholdene på den anden side af Øresund bliver videreformidlet til klienterne. Der er ikke lavet nogle undersøgelser på dette område. Som den noget begrænsede besøgsinteresse på tværs af Øresund indikerer, er der et stykke vej igen, før der kan informeres lige godt om mulighederne på begge sider af sundet. København og Frederiksborg Amt har indgået et samarbejde om at udvikle et nyt materiale om arbejdsmarkedet, som er målrettet til den brede vejledergruppe. Vejledere vil kunne have gavn af at have et overbliksmateriale, som kunne skitsere, hvem man eksempelvis skal kontakte hvis en elev fra grundskolen ønsker udveksling, hvis en studerende ønsker at gennemføre dele af sin uddannelse på tværs af Sundet, hvis en person har brug for meritvurdering for at påbegynde uddannelse, hvis en tømrer ønsker at bruge sin uddannelse i Sverige eller i forbindelse med generel job- og informationssøgning.endvidere kunne det være perspektivrigt med oplysninger i en eller form, der tydeliggør de fordele der er/kan være ved at bruge enten uddannelseseller arbejdsmarkedssystemet på den anden side. PROJEKT: Skoletjenesten Öresund Poul Vestergaard, Skoletjenesten, mail: pv@skoletjenesten.dk Skoletjenesten. Skoletjenesten dækker området øst for Storebælt minus Bornholm. Skoletjenesten laver undervisningsmateriale og forløb for folkeskolen, gymnasiet og HF samt for VUC i samarbejde med museer og kulturinstitutioner. Skånsk Skoltjänst/Kultur Skåne, som er et samarbejdsorgan mellem Skånes skoler og kulturinstitutioner. Skånsk Skoltjänst hører under Region Skåne. At lære elever at bruge kulturtilbud på begge sider af sundet. At bringe elever og lærere på begge sider af sundet sammen. At udvikle undervisningsaktiviteter på tværs. Lærere og elever på skoler i det geografiske område, de to organisationer dækker. Aktiviteterne sker altid i samarbejde med en eller flere kulturinstitutioner i Øresundsregionen. Der er overordnet to hovedaktiviteter: a. Lærerkurser, der informerer om Skoletjenesten Öresunds (SÖ) tilbud. Det er op til den enkelte lærer, om man vil deltage i kurserne og evt. lade materialet indgå i skoleundervisningen. Det er aldrig en del af undervisningsplanerne. Der er en mærkbar ændring i deltagelsen. For 10 år siden forsøgte man ligeledes kurser på tværs, men måtte opgive. Det var som regel ikke et problem at få interesserede svenske lærere, men de danske lærere har været meget lidt tilbøjelige til at deltage i skånske tilbud. Nu konstaterer SÖ, at adskilligt hundrede lærere har deltaget i kurserne gennem årene, og at disse kommer ligeligt fordelt fra den danske og den svenske side. b. Undervisningsmateriale og forløb. SÖ arbejder for tiden mest med at udvikle materiale og undervisningsforløb. Konkret er der tale om tematisk materiale om fx Tycho Brahe, Kroppens Sprog, Natur etc. Desuden laver SÖ pilotprojekter i form af lejrskoleforløb, hvor en dansk og en svensk klasse er afsted sammen. SÖ er ikke tur-arrangør, men udvikler i disse pilotprojekter forløb, som andre siden hen kan lade sig inspirere af. Lærerkurserne har en vigtig effekt, idet de er med til at give en grundlæggende holdningsændring m.h.t. brug af undervisningsmuligheder på tværs af Øresund. Der er etableret et tættere samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere/ kulturpædagoger; et netværk som danner grundlag for nye samarbejder og initiativer. Det meget svært at sige, hvilken effekt aktiviteterne har hos eleverne, da det ikke er undersøgt i forbindelse med forløbene. Desuden er der endnu ikke tale om et tilstrækkeligt stort volumen, til at en evt. undersøgelse ville have nogen statistisk værdi. Men man må formode, at kontakten med det andet land nedbryder fordomme og giver et nyt syn. Det er som regel mekanismen ved al introduktion af nye emner i undervisningen: Elever med forbehold vender rundt, og ser anderledes positivt på emnet, når de ved noget mere om det. Desuden ses det ofte, at når eleven har fattet interesse for et sted (det være sig en udstilling eller by e.l.) kommer det ofte til at indgå i familiens planlægning (børns ønsker vejer tungt ved ferieplanlægning, weekendture etc.). Arbejdsmarkedseffekten her er naturligt nok langsigtet; ved at åbne horisonten hos de unge kan det på sigt føles mere naturligt også at tænke den anden side af sundet ind, når der engang skal søges job

19 PROJEKT: Uddannelsesbroen Søren Becher, Lager og handelsarbejdernes Forbund, mail: Transportarbetarförbundet afd. 12, Malmö; Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, København Periode: 2000 At efteruddanne arbejdsløse terminalarbejdere, således at de kan indgå på et integreret arbejdsmarked inden for f.eks. speditionsbranchen. Uddannelsen skulle give kompetence i alle arbejdsopgaver, som forekommer på en moderne godsterminal. Tanken med kurset var at uddanne terminalarbejdere til at kunne operere både i Danmark og Sverige. Dette ville blandt andet være interessant for firmaer som fx DHL etc. som opererer på tværs, eller som har afdelinger på begge sider af sundet, og som ville få en fremtrædende plads i en yderligere integreret region. Desuden vil en sådan arbejdskraft kunne udligne flaskehalse. Danske og svenske arbejdsløse terminalarbejdere. Et 30-ugers uddannelsesforløb inkl. 2 x 3 ugers praktik i hhv. en dansk og en svensk virksomhed. Der blev ikke visiteret specifikt med Øresund for øje, men det var inde i overvejelserne at deltagerne skulle beherske enten dansk eller svensk ellers ville det være nytteløst at introducere en Øresundsdimension. I alt 16 deltagere (8 fra hvert land) påbegyndte kurset. 13 fuldførte kurset (7 svenske og 6 danske). 10 havde på afslutningsdagen fået arbejde eller lovning på ansættelse. Dette var i overvejende grad i forbindelse med praktikstedet i deltagerens hjemland. Det er muligt af en enkelt af de svenske deltagere fik job på den anden side af sundet. Det menes ikke, at der er sket ansættelser på baggrund af Øresundskvalifikationer, da jobbehovene på begge sider af sundet stadig kan opfyldes lokalt. Deltagerne peger generelt på at mødet med deltagere fra den anden side af sundet har været givende. Svenske deltagere fremhæver at de nu har mulighed for at arbejde i Danmark tilsvarende nævnes ikke hos danskerne. Set fra en kursusteknisk synsvinkel ville det være lettere at lave et enten rent dansk eller rent svensk kursus, hvis man blot så på de»hårde«kompetencer som ex. truckførerbevis. Men hvis vi tror på en integreret Øresundsregion, vil de»bløde«kompetencer som kulturel forståelse, sprog (faglige/specialist gloser) etc. også få betydning. Til dette fik kurset i starten blandt andet assistance fra RUC for at deltagerne fik en fornemmelse for kulturforskelle (ex snus, alkohol, humor, men også beslutningsprocesser, planlægning etc) og disse var derfor ikke anledning til problemer senere hen. Det vurderes, at det var et godt kursus, som deltagerne generelt var glade for. Men projektet stødte ind i en række besværligheder, som gør at man efter kurset besluttede ikke at gentage det. Blandt andet anerkender man ikke i Danmark et svensk truckførercertifikat til trods for at der ingen forskel er i de krav der stilles. Derfor tilbød kurset to eksamener. Desuden var der generelt problemer med udgiftsudlæg, som særligt de svenske myndigheder var længe om at refundere. PROJEKT: Øresund Business Games Mette Lise Rogne, Undervisningsministeriet, mail: mette.lise.rogne@uvm.dk Tidligere Undervisningsministeriet, Svensk Arbejdsgiverforening (SAF), Dansk Arbejdsgiverforening (DA).Nu Finansrådet, Dansk Industri, ASE, samt Svenskt Näringsliv. Periode: Første projekt 1996/1997. Siden kørt i modificeret form. Der er 400 deltagere i skoleåret Som et led i faget erhvervsøkonomi i gymnasiet og erhvervsøkonomiske projekter i HH at give kendskab til udviklingen forholdene omkring virksomhedsetablering i Øresundsregionen. Gymnasieklasser på begge sider af sundet. Spillet var oprindeligt inddelt i fire faser: 1) Kendskab til økonomi og erhvervsliv i eget lokalområde. 2) Introduktion til Øresundsregionen fælles seminar med danske og svenske elever. Her blev desuden spillet rollespil, der illustrerer muligheder og konflikter ifbm. broen over Øresund, og endelig blev der etableret virksomhedsgrupper (med blandet dansk svensk elevdeltagelse), der fremover skulle udarbejde en virksomhedsidé, 3) Gennemførelse af virksomhedsprojekterne i grupperne. Her arbejdedes der fra de pågældende skoler med elektronisk kontakt over sundet. Desuden kontakt med virksomhedsrådgivere, finansieringsinstitutter, konsulent etc. 4) Afsluttende seminar med fremlæggelse. Der er over tiden udviklet forskellige versioner af selve spillet. Af økonomiske årsager er man gået væk fra flerdages seminarer med overnatning, og har nu kun endagsarrangementer dels fælles for alle deltagende skoler, dels individuelt hvor samarbejdende skoler besøger hinanden med henblik på at arbejde på projektet. Endvidere er det blevet vanskeligere og vanskeligere at tage eleverne ud af skolerne i flere dage ad gangen. Der bliver fra Undervisningsministeriets side ikke længere givet økonomisk støtte til projektet, men man er orienteret om projektet og kan bekræfte, at de etablerede lærernetværk stadig eksisterer. Disse bruges også til andre typer af samarbejde. Det er vanskeligt at vurdere om projektet har haft effekt på elevernes holdning til Øresundsregionen deres unge alder taget i betragtning. Det vides ikke hvor mange der evt. har fået interesse for at studere eller arbejde på den anden side af sundet på baggrund af ØBG, men det er et tema, der er blevet behandlet ved hvert spil eller kursus og der er endvidere indlagt virksomhedsbesøg både i Danmark og i Sverige i hvert projekt. Eleverne synes altid at det er interessant at høre om nye muligheder, og der er ingen negative holdninger til disse informationer. Og ved at introducere de første skridt og ikke mindst ved at vise rollemodeller kan disse muligheder med tiden blive reelle fremtidsprojekter for de unge. Der er en fortsat interesse for at have undervisningsprojekter med Øresundsfokus, og man er i Undervisningsministeriet pt. ved at udvikle en række rollespil. Der arbejdes blandt andet med udvalgte vækstbrancher bl.a. medicobranchen. Ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel analyseres regionen som et kraftcenter, og der er fokus på hvad der sker, og hvilke muligheder der er når to regioner bliver til en

20 PROJEKT: Øresundsguide Madeleine de Maré, Erhvervs- og Boligstyrelsen, mail: Erhvervs- og Boligstyrelsen, KPMG, Magnusson Wahlin Qvist Stanbrook, Danske Bank, Sveriges Handelskontor i Kbh samt NUTEK At give virksomhedsservice - herunder om arbejdsmarkedet - for virksomheder, der ønsker at operere i Øresundsregionen. Øresundsguide er en hjemmeside for erhvervslivet. Siden er oprettet parallelt med Øresunddirekt, og hvor sidstnævnte henvender sig til borgerne, er Øresundsguiden rettet mod erhvervslivet. Her gives svar om fx etablering, rekruttering/ ansættelser mm. på den anden side af sundet. Virksomheder på begge sider af sundet. Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med parterne, som også varetager den løbende opdatering. Dette sker gennem en gratis aftale mellem dem og Erhvervs- og Boligstyrelsen. Der er jævnligt møde mellem parterne. Brugernes behov registreres gennem spørgsmål til hjemmesiden, samt gennem parternes kontakt til deres virksomhedskunder, og hjemmesiden udvikles herefter. I forbindelse med Øresundsguiden tilbyder de medvirkende parter også (begrænset) gratis rådgivning om Øresundsforhold. Der meldes her om meget seriøse henvendelser. Der er ikke afsat penge til markedsføring af hjemmesiden. I stedet er der lagt en del arbejde i at udvikle søgeord, så mange søgemaskiner viser Øresundguiden som et af de første hits, hvis der fx søges på Øresund + erhverv eller lignende kombinationer. Der er ikke foretaget en evaluering af Øresundsguiden, men det er muligt at det vil ske i forbindelse med Øresundsguidens bevillings udløb med udgangen af Den økonomiske fremtid for Øresundsguiden kendes ved redaktionens afslutning endnu ikke. I Erhvervs- og Boligstyrelsen er der i 2003 afsat 1 2 årsværk pr. år til hele arbejdet med Øresundsguide (rådgivning, samarbejde etc.). Dette er mindre end ved sidens start. I 2004 kendes endnu ikke en evt. bevilling. Erhvervs- og Boligstyrelsen finder, at både processen og det færdige produkt vedr. Øresundsguiden har været fortrinlig, og der har ikke været besværligheder eller ønsker om ting, der skulle have været anderledes. PROJEKT: Undersøgelse af holdninger og adfærd i forhold til pendling over Øresund Partere: Undersøgelsen er foretaget af Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd, i samarbejde med Region Skåne, Københavns og Malmö Kommune, og den følger op på sidste års måling af befolkningens forventninger til det Øresundsregionale arbejdsmarked. Periode: Undersøgelsen er gennemført i foråret Undersøgelsen skal ses som et supplement til den registerbaserede og bagudrettede Øresundsstatistik, og den er udsprunget af et behov hos de fire myndigheder for at få en fremadrettet viden om, i hvor stort et omfang borgerne forventes at gøre brug af arbejdsmarkedet på den anden side af Øresund, hvilke forhold vil opfattes som hæmmende henholdsvis fremmende for pendlingen samt udviklingen i holdningerne over tid. Primært parterne. Undersøgelsen er baseret på 2500 interviews på dansk og svensk side Den aktuelle undersøgelse af holdninger til pendling over Øresund viser: at der det seneste år ikke er sket markante ændringer i befolkningens generelle holdning til at pendle eller flytte over Øresund at der det seneste år er en stigning i antallet af borgere, der aktivt agerer på tværs af Øresund ved at flytte, undersøge jobmuligheder, søge eller få tilbudt et job på den anden side af Sundet Undersøgelsen har været med til at nuancere billedet af pendlingen over Øresund. I takt med, at undersøgelsen gentages flere gange, øges vores viden om med hvilket tempo, udviklingen i borgernes holdning til arbejdsmarkedet på den anden side af Øresund forventeligt vil ske. Undersøgelsen har styrket det øresundsregionale samarbejde mellem de deltagende myndigheder og i sig selv haft en effekt i for hold til at styrke netværk på tværs af Øresund