Mari-Ann Togsverd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mari-Ann Togsverd - 230415"

Transkript

1 Hvidbog om folkeskolereform på Engdalskolen vol.2 Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller den omkring et givent emne eller sag. Begrebet står i sætning til grønbog som har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag. En hvidbog benyttes også af heder, ofte med det engelske udtryk White Paper. Mari-Ann Togsverd

2 Vision for Engdalskolen i en ny kontekst Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Målene er, - at Engdalskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - at Engdalskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - at tilliden til og trivslen på Engdalskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Missionen er - at skabe et overskueligt læringsmiljø, hvor børn og unge trives og udvikler sig, et miljø som er kendetegnet ved helhed, sammenhæng og variation i den samlede skoledag fra kl til kl at pleje og udvikle den sociale kapital medarbejdere samt medarbejdere og ledelse imellem i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tillid, retfærdighed, dialog og vilje til at arbejde og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Nyt ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget kan læses i sin helhed på skolens hjemmeside. Som visionen angiver, vil vi med et nyt ledelsesgrundlag styrke den pædagogiske ledelse samt personaleledelsen. Centrale felter er elevernes læring og trivsel, medarbejdernes professionelle fællesskaber og medarbejdernes trivsel. Til understøttelse af ledelsesgrundlaget er der med virkning fra den 1. maj 2015 indført en ny ledelsesstruktur. Således er ledelsesteamet blevet udvidet med en pædagogisk leder. Ledelsesteamet tæller fra den 1. august 2015, skoleleder, viceskoleleder og pædagogisk leder klassetrin, pædagogisk leder klassetrin, SFOleder klassetrin og administrativ leder. Skoledagens organisering Med undtagelse af elevpauserne op til fjerde modul fastholder vi den kendte modulstruktur med dobbeltlektioner før elevpause. Og vi fastholder de kendte ringetider på samme tid for alle, fordi den enkelte underviser fortsat skal have adgang til at undervise elever i hele skoleforløbet under hensyntagen til den enkelte undervisers faglige kompetencer. Variation i skoledagen skal således finde sted inden for den kendte struktur. 2

3 SFO i en ny kontekst SFO holder åbent i tidsrummene kl og kl Mål og indhold for SFO-tiden er under revurdering indtil udgangen af Dette fordi åbningstiden i SFO er blevet kortere efter indførelse af folkeskolereformen. Lektionsfordelingsplan for fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Se bilag Lektionsfordelingsplan. Lektionsfordelingsplanen er udarbejdet på baggrund af folkeskolelovens krav, ligesom den er godkendt af skolebestyrelsen. Tolærerordning Vi vil bevare tolærerordningen på klassetrin, i faget håndværk og design. Dette dels for at skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen og dels for at skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisningsarbejdet i klassen. Tolærerordningen håndværk og design har til formål at hjælpe undervisningen godt i gang. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. I tolærerordningen takseres undervisningen som understøttende undervisning for den ene lærer i ordningen og som fagopdelt undervisning for den anden lærer i ordningen. Sidstnævnte har det primære ansvar for undervisningstilrettelæggelsen. Den differentierede takstfastsættelse er en forudsætning for at bevare ordningen. Tovoksenordning klassetrin Klassepædagog fra SFO er til stede i undervisningen i 8 lektioner pr. uge på årgang. Årgangspædagog fra SFO er til stede undervisningen i lektioner pr. uge på 3. årgang og 4 6 lektioner pr. uge på 4. årgang. Tovoksenordningen skal dels skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen, ligesom den skal skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisnings- og trivselsarbejdet i klassen. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. SFO sørger for vikardækning ved klassepædagogens fravær i tovoksenordningen. 3

4 Klasselærerordning Skolen arbejder med mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen. Hver klasse skal forsat have en klasselærer. Opgaven som klasselærer kan varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller til pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev, og så de særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne. Fordelingen af klasselærerarbejdet til en eller flere foretages i forbindelse med arbejdsfordelingen. Organisering af den fagopdelte undervisning Så vidt muligt parallellægges dansk- og matematikundervisningen i elevskemaet, hvis man i årgangsteamet ønsker denne mulighed. Dette fordi en parallellægning af dansk- og matematikundervisningen befordrer mulighed for holddannelse på tværs af årgangen, og fordi det befordrer øget fagsamarbejde mellem årgangens lærere. Undervisningen i håndværk og design Undervisningen i faget håndværk og design gennemføres fra august Undervisningen foregår i nyindrettet læringsmiljø for faget. Understøttende undervisning Fra undervisningsministeriet: Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. En del af den understøttende undervisning læses i udgangspunktet af pædagoger. Det samlede pædagogiske personales kompetencer bringes således i spil med henblik på at skabe en varieret skoledag, hvor kendskabet til de voksne tillægges stor betydning, og hvor der er blik for elevernes alsidige faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. Ansvaret for den understøttende undervisning ligger hos den medarbejder, der har undervisningsopgaven. Se bilag Understøttende undervisning fra Undervisningsministeriet på hjemmesiden og i Arkiv på Intra. 4

5 Se bilag Princip for den understøttende undervisning vedtaget i skolebestyrelsen marts Lektiehjælp og faglig fordybelse. Se også særskilt brev til forældrene om lektiehjælp og faglig fordybelse. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse placeres sidst på undervisningsdagen, fordi tilbuddet indtil videre er valgfrit for eleverne. Hvis elever fravælger tilbuddet, vil der således være mulighed for at gå hjem eller at gå i SFO, for de børn, som er tilmeldt SFO. Skolebestyrelsen har formuleret Princip for lektiehjælp og faglig fordybelse. I de ældste klasser tilstræber vi i at parallellægge lektiehjælp og faglig fordybelse med henblik på at tilbyde lektiehjælp med forskellige faglige lærerkompetencer. Bevægelse og motorik Fra Undervisningsministeriet: Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Som en fast del af skoledagen skal fysisk aktivitet være med til at skabe bedre trivsel og læring. Med gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt gør den nye folkeskolereform fysisk aktivitet til en vigtig del af den længere skoledag. Eleverne vil opleve øget fokus på det fysiske i en bredere forstand end flere idrætstimer. Tanken er, at aktiviteterne også skal indgå som en del af den faglige undervisning. Dermed er der både fokus på sundhedsfremme med længerevarende aktiviteter med høj puls og intensitet og på de mindre intensive aktiviteter, som en del af fagundervisningen. Ved at få bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen øger man både elevernes læringsparathed og motivation. Bevægelsesaktiviteterne lægges som udgangspunkt i understøttende undervisning. Opgaven med at tilrettelægge de gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i dagligdagen ligger i fælles mødebånd for lærere og SFO-ansatte, i årgangsteam og i fagteam. Børn og Unge i Aarhus Kommune har udarbejdet et inspirationsmateriale, som kan understøtte arbejdet med fysisk aktivitet på nye måder. Se bilag på hjemmeside og i Arkiv på Intra. Fem minutter mere til spisning og udvidet åbningstid i Mælkebøtten. Med indførelsen af en længere skoledag for eleverne er spisepausen op til 12- frikvarteret blevet udvidet med 5 minutter. Ligeledes holder Mælkebøtten skolens bod åbent i skoledagens tredje pause. Formålet er at give eleverne mere energi til læring i løbet af den længere skoledag. For årgangs vedkommende tilbyder Fritidsklubben, på forsøgsbasis, at lade eleverne tilbringe 12-pausen i klubben efter spisepausen på tre af 5

6 ugens dage. Eleverne på 7. klassetrin er velkomne i Motor i 12-pausen på to af ugens dage. Fælles indsatser for skole og klub. Huset Engdalsvej og Motoren holder åbent for eleverne på klassetrin efter følgende plan: årgang: Mandag, tirsdag og onsdag i 12-pausen med to pædagogiske medarbejdere årgang: Torsdag og fredag i 12-pausen med en pædagogisk medarbejder. Der holdes åbent i den store elevpause fra kl Formål At der foregår sunde aktiviteter i elevpauser, både voksenstyrede og selvorganiserede. At børn og unge oplever et break fra skolens organiserede læringsrum. At konfliktniveauet blandt børn og unge mindskes og konflikter løses, så de ikke fylder for den enkelte i undervisningstiden. At udsatte børn og unge profiterer af, at de har mulighed for at være i klubben under med voksen støtte og guidning. Bemærkninger vedrørende opgaven Tilbuddet der er målrettet ALLE børn og unge fra de respektive årgange, de er derfor ALLE velkomne til at bruge Klubben/MOTOR i tidsrummet. På området omkring huset og især haven, forpligter klubbens personale sig til at holde opsyn med de børn/unge der opholder sig der. Opstår der konflikter, som ikke er blevet løst inden frikvarteret er slut, er klubpersonalet forpligtet til at orientere de lærere, som skal have eleverne i den efterfølgende lektion. Fælles indsatser for skole, ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser. Blandt aktiviteterne kan nævnes: 1) Lærersamarbejdet i Aarhus Vest, som er et netværk bestående af repræsentanter fra grundskole, ungdomsskole og ungdomsuddannelser. Samarbejdet har til formål at: - hjælpe elever til bedre at kunne vælge, hvilken uddannelsesvej de skal gå efter grundskoletiden. - styrke folkeskolelæreres kendskab til uddannelserne, idet lærerne i højere grad skal indgå i samarbejdet om vejledning af eleverne. - Blandt samarbejdsprojekterne er: Faggruppesamarbejde på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse, lærerinformationsmøder og uddannelsessnusere for elever i udskolingen. 6

7 2) Udskolingsnetværk - Baggrunden for tiltaget er Byrådets beslutning i medfør af 95 pct. handlingsplanen om at etablere 3 samarbejdsfora for ledere i Aarhus Nord, Vest og Syd. Byrådet har, som opfølgning på kvalitetsafrapporteringen besluttet, at disse netværk skal suppleres med et tværfagligt netværk for de medarbejdere, som til dagligt arbejder med de årige. - Formålet med netværksdannelsen er at bidrage til tværfaglig og bydækkende videndeling og kvalitetsudvikling, som understøtter folkeskolereformen. Det skal ske ved at fremme tværgående samarbejdsrelationer og løbende udvikling både i forhold til daglig drift og udvikling af nye indsatser. Skoler og FU deltager i netværksdannelsen. Formålet med samarbejdsindsatserne er dels at understøtte de unge i målrettede valg af ungdomsuddannelser og dels i at gennemføre de ungdomsuddannelser, de vælger. Værdier for samarbejdet mellem ledelse og tillidsvalgte Samarbejde skal baseres på følgende grundlæggende fælles værdier: - Gensidig respekt og ordentlighed - Åbenhed og transparens - Robusthed Værdierne er tiltrådt ved et fælles seminar for ledelse og tillidsvalgte. Samarbejdspraksis skal afspejle disse værdier. Dette til understøttelse af Engdalskolen som en attraktiv arbejdsplads. Arbejdsdagens organisering for lærere. Fuldtidsansatte er som udgangspunkt til stede på skolen 35 timer ugentligt i undervisningsuger samt 10 dage på elevfridage. Fra skoleåret indføres fleksibel tilstedeværelse i henhold til den justerede Aarhusaftale. Det betyder, at den gennemsnitligt 35 timers tilstedeværelsestid kan variere imellem 30 og 40 timers tilstedeværelse på ugebasis. Eventuel omlægning af tilstedeværelsestid til f.eks. pædagogisk lørdag varsles i god tid. Alle tirsdag eftermiddage planlægges som fast tilstedeværelsestid for lærere. Som udgangspunkt vil møderne blive organiseret efter følgende kadence: Hver tredje tirsdag som fælles lærermøde og øvrige tirsdage som fagudviklings-, workshop- og videndelingsmøder. For lærerne planlægges der med tilstedeværelse på elevfridage, således fem dage op til skolestart efter sommerferien, eventuelt en dag til selvorganisering 7

8 i løbet af året og fire (fem) dage efter elevernes sidste skoledag op til sommerferien. Tilstedeværelsestiden skal skabe rammer for at arbejde sammen og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Øget fleksibilitet med den justerede Aarhusaftale skal skabe bedre mulighed for tilgængelighed. Mødetid for lærere og SFO-ansatte Undervisningspersonale, der har undervisning fra kl har mødetid kl og går kl ud til eleverne for at være til stede, når eleverne ankommer til et åbent klasselokale. På den måde vil vi skabe en rolig start på skoledagen for både elever og undervisningspersonale, der får mulighed for at gøre sig klar til undervisning kl Morgenåbner i SFO møder kl Øvrigt SFO-personale, der ikke har undervining i 1. og 2. lektion møder for en dels vedkommende kl til pausetilsyn og for en dels vedkommende til undervisningsstart kl Det tætte pausetilsyn skal bidrage til mere kvalitet i elevpauserne. Således vil eleverne opleve, at man kan henvende sig til kendte voksne, ligesom de vil opleve, at voksne henvender sig til dem med diverse aktivitetsforslag. Strategiske mødefora Der er etableret en skoleudviklingsgruppe sammensat af to ledere, to pædagoger og fire lærere, ligesom MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupperne er bragt sammen i en enstrenget struktur med i alt 11 medlemmer, heraf seks tillidsvalgte medlemmer og fem ledere. Pædagogiske arrangementer for det pædagogiske personale samt arrangementer for skolens samlede personale er initieret af henholdsvist skoleudviklingsgruppen og MED-udvalget. Der gennemføres der 2 3 pædagogiske arrangementer for det samlede indskolingspersonale. Dette møde initieres af pædagogisk leder og SFO-leder. Organiseringen skal skabe højere grad af helhed i samarbejdsstrukturen på tværs af faggrupper til gavn for skolens samlede virksomhed. Professionelle fællesskaber i teamstruktur Vi fastholder den eksisterende teamstruktur. Således samarbejder det pædagogiske personale i årgangsteam, klasseteam, mødebånd og fagteam. Mødetiden er fastlagt i et ugentligt modul af 1½ time. Strukturen fastholdes til understøttelse af samarbejdet i professionelle fællesskaber, der er kendetegnet ved vilje til at arbejde sammen og lære sammen. 8

9 Deltagelse i diverse personaleudvalg med professionelle hverv Alle hverv bortset fra tillidshverv indgår i den almindelige arbejdsfordeling, herunder f.eks. medlemskab af idrætsdagsudvalg og aktivitetsdagsudvalg. Tillidshverv besættes ved valg blandt medarbejderne. Kompetenceudvikling pædagogisk personale Målet er Fuld kompetencedækning i Fuld kompetencedækning skal forstås på flere måder, idet der kan være tale om uddannelse på linjefagsniveau, anden gennemført faglig opkvalificering samt grad af undervisningserfaring. I det kommende skoleår skal ti lærere på linjefagsuddannelse i henholdsvist natur-teknologi, matematik, dansk i henholdsvis indskoling og udskoling, håndværk og design samt engelsk. Herudover deltager skolen i efteruddannelse inden for følgende områder: - Kompetenceudviklingsforløb for to læringsvejledere. - Kompetent klasseledelse og læringsmålsstyret undervisning. - Målstyret undervisning - feedback og evaluering. - Diplommodul i praktikvejledning til læreruddannelsen. - Fælles forløb for lærere og pædagoger om at skulle starte en 0. klasse. - Fælles forløb for lærere og pædagoger om at skulle starte en 1. klasse. - Førstehjælpskursus - DLF s Kompetenceløft inden for fagene engelsk, fransk samt håndværk og design. - Ledelse, Organisation, Kommunikation og Effekt. Uddannelsesprogram for ledelse og faglige nøglepersoner. For SFO-personale gennemføres - KOPRA-uddannelsen for understøttende undervisning - Uddannelsesforløb i mindfullness - Afklaringsforløb for lederaspirant - Uddannelsesforløb i supervision - Social-pædagogisk grundkursus - Motorikkursus for alle SFO-medarbejdere, der skal varetage understøttende undervisning Fra november 2015 skal der foreligge en samlet plan for kompetenceudvikling afstemt mellem skoleledelse og områdechef. Valg af partnerskaber til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har med FSR mulighed for at udpege eksterne medlemmer til bestyrelsen for et år af gangen. Skolebestyrelsen besluttede ved sit møde i marts 2015, at eventuelle eksterne medlemmer til skolebestyrelsen tidligst udpeges i april 2016 med henblik på effektuering tidligst fra august

10 Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen besluttede bestyrelsens sammensætning ved sit møde den 2. april Således: Syv forældrerepræsentanter. Mindst en af forældrerepræsentanterne har barn i SFO. To elevrepræsentanter. Tre medarbejderrepræsentanter. Skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder og to forældrevalgte suppleanter deltager uden stemmeret. Princip for holddeling. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 15. juni Princip for forældrenes ansvar i skole-hjem-samarbejdet. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 15. juni Særlige indsatsområder Indsatsområderne er afsat i forbindelse med kvalitetssamtalen Indsatserne er beskrevet i skolens lokale udviklingsplan for SFO - sygefravær, forældretilfredshed, organisering. Medarbejdertrivsel - fokus på mening i arbejdet, samarbejdet imellem personalegrupper, krav i arbejdet og skolen som attraktiv arbejdsplads. Udfordringer for alle - indsatsen fortsætter med blik på elevtrivsel og elevernes faglige udbytte. 10

Mari-Ann Togsverd 010414

Mari-Ann Togsverd 010414 Hvidbog for indførelse af folkeskolereform på Engdalskolen 14-15 Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller ligheden omkring et givent emne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere