Mari-Ann Togsverd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mari-Ann Togsverd - 230415"

Transkript

1 Hvidbog om folkeskolereform på Engdalskolen vol.2 Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller den omkring et givent emne eller sag. Begrebet står i sætning til grønbog som har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag. En hvidbog benyttes også af heder, ofte med det engelske udtryk White Paper. Mari-Ann Togsverd

2 Vision for Engdalskolen i en ny kontekst Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Målene er, - at Engdalskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - at Engdalskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - at tilliden til og trivslen på Engdalskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Missionen er - at skabe et overskueligt læringsmiljø, hvor børn og unge trives og udvikler sig, et miljø som er kendetegnet ved helhed, sammenhæng og variation i den samlede skoledag fra kl til kl at pleje og udvikle den sociale kapital medarbejdere samt medarbejdere og ledelse imellem i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tillid, retfærdighed, dialog og vilje til at arbejde og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Nyt ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget kan læses i sin helhed på skolens hjemmeside. Som visionen angiver, vil vi med et nyt ledelsesgrundlag styrke den pædagogiske ledelse samt personaleledelsen. Centrale felter er elevernes læring og trivsel, medarbejdernes professionelle fællesskaber og medarbejdernes trivsel. Til understøttelse af ledelsesgrundlaget er der med virkning fra den 1. maj 2015 indført en ny ledelsesstruktur. Således er ledelsesteamet blevet udvidet med en pædagogisk leder. Ledelsesteamet tæller fra den 1. august 2015, skoleleder, viceskoleleder og pædagogisk leder klassetrin, pædagogisk leder klassetrin, SFOleder klassetrin og administrativ leder. Skoledagens organisering Med undtagelse af elevpauserne op til fjerde modul fastholder vi den kendte modulstruktur med dobbeltlektioner før elevpause. Og vi fastholder de kendte ringetider på samme tid for alle, fordi den enkelte underviser fortsat skal have adgang til at undervise elever i hele skoleforløbet under hensyntagen til den enkelte undervisers faglige kompetencer. Variation i skoledagen skal således finde sted inden for den kendte struktur. 2

3 SFO i en ny kontekst SFO holder åbent i tidsrummene kl og kl Mål og indhold for SFO-tiden er under revurdering indtil udgangen af Dette fordi åbningstiden i SFO er blevet kortere efter indførelse af folkeskolereformen. Lektionsfordelingsplan for fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Se bilag Lektionsfordelingsplan. Lektionsfordelingsplanen er udarbejdet på baggrund af folkeskolelovens krav, ligesom den er godkendt af skolebestyrelsen. Tolærerordning Vi vil bevare tolærerordningen på klassetrin, i faget håndværk og design. Dette dels for at skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen og dels for at skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisningsarbejdet i klassen. Tolærerordningen håndværk og design har til formål at hjælpe undervisningen godt i gang. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. I tolærerordningen takseres undervisningen som understøttende undervisning for den ene lærer i ordningen og som fagopdelt undervisning for den anden lærer i ordningen. Sidstnævnte har det primære ansvar for undervisningstilrettelæggelsen. Den differentierede takstfastsættelse er en forudsætning for at bevare ordningen. Tovoksenordning klassetrin Klassepædagog fra SFO er til stede i undervisningen i 8 lektioner pr. uge på årgang. Årgangspædagog fra SFO er til stede undervisningen i lektioner pr. uge på 3. årgang og 4 6 lektioner pr. uge på 4. årgang. Tovoksenordningen skal dels skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen, ligesom den skal skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisnings- og trivselsarbejdet i klassen. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. SFO sørger for vikardækning ved klassepædagogens fravær i tovoksenordningen. 3

4 Klasselærerordning Skolen arbejder med mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen. Hver klasse skal forsat have en klasselærer. Opgaven som klasselærer kan varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller til pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev, og så de særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne. Fordelingen af klasselærerarbejdet til en eller flere foretages i forbindelse med arbejdsfordelingen. Organisering af den fagopdelte undervisning Så vidt muligt parallellægges dansk- og matematikundervisningen i elevskemaet, hvis man i årgangsteamet ønsker denne mulighed. Dette fordi en parallellægning af dansk- og matematikundervisningen befordrer mulighed for holddannelse på tværs af årgangen, og fordi det befordrer øget fagsamarbejde mellem årgangens lærere. Undervisningen i håndværk og design Undervisningen i faget håndværk og design gennemføres fra august Undervisningen foregår i nyindrettet læringsmiljø for faget. Understøttende undervisning Fra undervisningsministeriet: Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. En del af den understøttende undervisning læses i udgangspunktet af pædagoger. Det samlede pædagogiske personales kompetencer bringes således i spil med henblik på at skabe en varieret skoledag, hvor kendskabet til de voksne tillægges stor betydning, og hvor der er blik for elevernes alsidige faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. Ansvaret for den understøttende undervisning ligger hos den medarbejder, der har undervisningsopgaven. Se bilag Understøttende undervisning fra Undervisningsministeriet på hjemmesiden og i Arkiv på Intra. 4

5 Se bilag Princip for den understøttende undervisning vedtaget i skolebestyrelsen marts Lektiehjælp og faglig fordybelse. Se også særskilt brev til forældrene om lektiehjælp og faglig fordybelse. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse placeres sidst på undervisningsdagen, fordi tilbuddet indtil videre er valgfrit for eleverne. Hvis elever fravælger tilbuddet, vil der således være mulighed for at gå hjem eller at gå i SFO, for de børn, som er tilmeldt SFO. Skolebestyrelsen har formuleret Princip for lektiehjælp og faglig fordybelse. I de ældste klasser tilstræber vi i at parallellægge lektiehjælp og faglig fordybelse med henblik på at tilbyde lektiehjælp med forskellige faglige lærerkompetencer. Bevægelse og motorik Fra Undervisningsministeriet: Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Som en fast del af skoledagen skal fysisk aktivitet være med til at skabe bedre trivsel og læring. Med gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt gør den nye folkeskolereform fysisk aktivitet til en vigtig del af den længere skoledag. Eleverne vil opleve øget fokus på det fysiske i en bredere forstand end flere idrætstimer. Tanken er, at aktiviteterne også skal indgå som en del af den faglige undervisning. Dermed er der både fokus på sundhedsfremme med længerevarende aktiviteter med høj puls og intensitet og på de mindre intensive aktiviteter, som en del af fagundervisningen. Ved at få bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen øger man både elevernes læringsparathed og motivation. Bevægelsesaktiviteterne lægges som udgangspunkt i understøttende undervisning. Opgaven med at tilrettelægge de gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i dagligdagen ligger i fælles mødebånd for lærere og SFO-ansatte, i årgangsteam og i fagteam. Børn og Unge i Aarhus Kommune har udarbejdet et inspirationsmateriale, som kan understøtte arbejdet med fysisk aktivitet på nye måder. Se bilag på hjemmeside og i Arkiv på Intra. Fem minutter mere til spisning og udvidet åbningstid i Mælkebøtten. Med indførelsen af en længere skoledag for eleverne er spisepausen op til 12- frikvarteret blevet udvidet med 5 minutter. Ligeledes holder Mælkebøtten skolens bod åbent i skoledagens tredje pause. Formålet er at give eleverne mere energi til læring i løbet af den længere skoledag. For årgangs vedkommende tilbyder Fritidsklubben, på forsøgsbasis, at lade eleverne tilbringe 12-pausen i klubben efter spisepausen på tre af 5

6 ugens dage. Eleverne på 7. klassetrin er velkomne i Motor i 12-pausen på to af ugens dage. Fælles indsatser for skole og klub. Huset Engdalsvej og Motoren holder åbent for eleverne på klassetrin efter følgende plan: årgang: Mandag, tirsdag og onsdag i 12-pausen med to pædagogiske medarbejdere årgang: Torsdag og fredag i 12-pausen med en pædagogisk medarbejder. Der holdes åbent i den store elevpause fra kl Formål At der foregår sunde aktiviteter i elevpauser, både voksenstyrede og selvorganiserede. At børn og unge oplever et break fra skolens organiserede læringsrum. At konfliktniveauet blandt børn og unge mindskes og konflikter løses, så de ikke fylder for den enkelte i undervisningstiden. At udsatte børn og unge profiterer af, at de har mulighed for at være i klubben under med voksen støtte og guidning. Bemærkninger vedrørende opgaven Tilbuddet der er målrettet ALLE børn og unge fra de respektive årgange, de er derfor ALLE velkomne til at bruge Klubben/MOTOR i tidsrummet. På området omkring huset og især haven, forpligter klubbens personale sig til at holde opsyn med de børn/unge der opholder sig der. Opstår der konflikter, som ikke er blevet løst inden frikvarteret er slut, er klubpersonalet forpligtet til at orientere de lærere, som skal have eleverne i den efterfølgende lektion. Fælles indsatser for skole, ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser. Blandt aktiviteterne kan nævnes: 1) Lærersamarbejdet i Aarhus Vest, som er et netværk bestående af repræsentanter fra grundskole, ungdomsskole og ungdomsuddannelser. Samarbejdet har til formål at: - hjælpe elever til bedre at kunne vælge, hvilken uddannelsesvej de skal gå efter grundskoletiden. - styrke folkeskolelæreres kendskab til uddannelserne, idet lærerne i højere grad skal indgå i samarbejdet om vejledning af eleverne. - Blandt samarbejdsprojekterne er: Faggruppesamarbejde på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse, lærerinformationsmøder og uddannelsessnusere for elever i udskolingen. 6

7 2) Udskolingsnetværk - Baggrunden for tiltaget er Byrådets beslutning i medfør af 95 pct. handlingsplanen om at etablere 3 samarbejdsfora for ledere i Aarhus Nord, Vest og Syd. Byrådet har, som opfølgning på kvalitetsafrapporteringen besluttet, at disse netværk skal suppleres med et tværfagligt netværk for de medarbejdere, som til dagligt arbejder med de årige. - Formålet med netværksdannelsen er at bidrage til tværfaglig og bydækkende videndeling og kvalitetsudvikling, som understøtter folkeskolereformen. Det skal ske ved at fremme tværgående samarbejdsrelationer og løbende udvikling både i forhold til daglig drift og udvikling af nye indsatser. Skoler og FU deltager i netværksdannelsen. Formålet med samarbejdsindsatserne er dels at understøtte de unge i målrettede valg af ungdomsuddannelser og dels i at gennemføre de ungdomsuddannelser, de vælger. Værdier for samarbejdet mellem ledelse og tillidsvalgte Samarbejde skal baseres på følgende grundlæggende fælles værdier: - Gensidig respekt og ordentlighed - Åbenhed og transparens - Robusthed Værdierne er tiltrådt ved et fælles seminar for ledelse og tillidsvalgte. Samarbejdspraksis skal afspejle disse værdier. Dette til understøttelse af Engdalskolen som en attraktiv arbejdsplads. Arbejdsdagens organisering for lærere. Fuldtidsansatte er som udgangspunkt til stede på skolen 35 timer ugentligt i undervisningsuger samt 10 dage på elevfridage. Fra skoleåret indføres fleksibel tilstedeværelse i henhold til den justerede Aarhusaftale. Det betyder, at den gennemsnitligt 35 timers tilstedeværelsestid kan variere imellem 30 og 40 timers tilstedeværelse på ugebasis. Eventuel omlægning af tilstedeværelsestid til f.eks. pædagogisk lørdag varsles i god tid. Alle tirsdag eftermiddage planlægges som fast tilstedeværelsestid for lærere. Som udgangspunkt vil møderne blive organiseret efter følgende kadence: Hver tredje tirsdag som fælles lærermøde og øvrige tirsdage som fagudviklings-, workshop- og videndelingsmøder. For lærerne planlægges der med tilstedeværelse på elevfridage, således fem dage op til skolestart efter sommerferien, eventuelt en dag til selvorganisering 7

8 i løbet af året og fire (fem) dage efter elevernes sidste skoledag op til sommerferien. Tilstedeværelsestiden skal skabe rammer for at arbejde sammen og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Øget fleksibilitet med den justerede Aarhusaftale skal skabe bedre mulighed for tilgængelighed. Mødetid for lærere og SFO-ansatte Undervisningspersonale, der har undervisning fra kl har mødetid kl og går kl ud til eleverne for at være til stede, når eleverne ankommer til et åbent klasselokale. På den måde vil vi skabe en rolig start på skoledagen for både elever og undervisningspersonale, der får mulighed for at gøre sig klar til undervisning kl Morgenåbner i SFO møder kl Øvrigt SFO-personale, der ikke har undervining i 1. og 2. lektion møder for en dels vedkommende kl til pausetilsyn og for en dels vedkommende til undervisningsstart kl Det tætte pausetilsyn skal bidrage til mere kvalitet i elevpauserne. Således vil eleverne opleve, at man kan henvende sig til kendte voksne, ligesom de vil opleve, at voksne henvender sig til dem med diverse aktivitetsforslag. Strategiske mødefora Der er etableret en skoleudviklingsgruppe sammensat af to ledere, to pædagoger og fire lærere, ligesom MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupperne er bragt sammen i en enstrenget struktur med i alt 11 medlemmer, heraf seks tillidsvalgte medlemmer og fem ledere. Pædagogiske arrangementer for det pædagogiske personale samt arrangementer for skolens samlede personale er initieret af henholdsvist skoleudviklingsgruppen og MED-udvalget. Der gennemføres der 2 3 pædagogiske arrangementer for det samlede indskolingspersonale. Dette møde initieres af pædagogisk leder og SFO-leder. Organiseringen skal skabe højere grad af helhed i samarbejdsstrukturen på tværs af faggrupper til gavn for skolens samlede virksomhed. Professionelle fællesskaber i teamstruktur Vi fastholder den eksisterende teamstruktur. Således samarbejder det pædagogiske personale i årgangsteam, klasseteam, mødebånd og fagteam. Mødetiden er fastlagt i et ugentligt modul af 1½ time. Strukturen fastholdes til understøttelse af samarbejdet i professionelle fællesskaber, der er kendetegnet ved vilje til at arbejde sammen og lære sammen. 8

9 Deltagelse i diverse personaleudvalg med professionelle hverv Alle hverv bortset fra tillidshverv indgår i den almindelige arbejdsfordeling, herunder f.eks. medlemskab af idrætsdagsudvalg og aktivitetsdagsudvalg. Tillidshverv besættes ved valg blandt medarbejderne. Kompetenceudvikling pædagogisk personale Målet er Fuld kompetencedækning i Fuld kompetencedækning skal forstås på flere måder, idet der kan være tale om uddannelse på linjefagsniveau, anden gennemført faglig opkvalificering samt grad af undervisningserfaring. I det kommende skoleår skal ti lærere på linjefagsuddannelse i henholdsvist natur-teknologi, matematik, dansk i henholdsvis indskoling og udskoling, håndværk og design samt engelsk. Herudover deltager skolen i efteruddannelse inden for følgende områder: - Kompetenceudviklingsforløb for to læringsvejledere. - Kompetent klasseledelse og læringsmålsstyret undervisning. - Målstyret undervisning - feedback og evaluering. - Diplommodul i praktikvejledning til læreruddannelsen. - Fælles forløb for lærere og pædagoger om at skulle starte en 0. klasse. - Fælles forløb for lærere og pædagoger om at skulle starte en 1. klasse. - Førstehjælpskursus - DLF s Kompetenceløft inden for fagene engelsk, fransk samt håndværk og design. - Ledelse, Organisation, Kommunikation og Effekt. Uddannelsesprogram for ledelse og faglige nøglepersoner. For SFO-personale gennemføres - KOPRA-uddannelsen for understøttende undervisning - Uddannelsesforløb i mindfullness - Afklaringsforløb for lederaspirant - Uddannelsesforløb i supervision - Social-pædagogisk grundkursus - Motorikkursus for alle SFO-medarbejdere, der skal varetage understøttende undervisning Fra november 2015 skal der foreligge en samlet plan for kompetenceudvikling afstemt mellem skoleledelse og områdechef. Valg af partnerskaber til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har med FSR mulighed for at udpege eksterne medlemmer til bestyrelsen for et år af gangen. Skolebestyrelsen besluttede ved sit møde i marts 2015, at eventuelle eksterne medlemmer til skolebestyrelsen tidligst udpeges i april 2016 med henblik på effektuering tidligst fra august

10 Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen besluttede bestyrelsens sammensætning ved sit møde den 2. april Således: Syv forældrerepræsentanter. Mindst en af forældrerepræsentanterne har barn i SFO. To elevrepræsentanter. Tre medarbejderrepræsentanter. Skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder og to forældrevalgte suppleanter deltager uden stemmeret. Princip for holddeling. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 15. juni Princip for forældrenes ansvar i skole-hjem-samarbejdet. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 15. juni Særlige indsatsområder Indsatsområderne er afsat i forbindelse med kvalitetssamtalen Indsatserne er beskrevet i skolens lokale udviklingsplan for SFO - sygefravær, forældretilfredshed, organisering. Medarbejdertrivsel - fokus på mening i arbejdet, samarbejdet imellem personalegrupper, krav i arbejdet og skolen som attraktiv arbejdsplads. Udfordringer for alle - indsatsen fortsætter med blik på elevtrivsel og elevernes faglige udbytte. 10

Mari-Ann Togsverd 010414

Mari-Ann Togsverd 010414 Hvidbog for indførelse af folkeskolereform på Engdalskolen 14-15 Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller ligheden omkring et givent emne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Marts 2015 Personale Med udgangen af januar måned tog vi afsked med lærer Lise Juul Agerholm, som har været ansat ved Engdalskolen i 11 år. Lise har fået bevilget orlov fra sin stilling

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere