Mari-Ann Togsverd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mari-Ann Togsverd 010414"

Transkript

1 Hvidbog for indførelse af folkeskolereform på Engdalskolen Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller ligheden omkring et givent emne eller sag. Begrebet står i modsætning til grønbog som har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag. En hvidbog benyttes også af virksomheder, ofte med det engelske udtryk White Paper. Mari-Ann Togsverd

2 Vision for Engdalskolen i en ny kontekst Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Målene er, - at Engdalskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - at Engdalskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - at tilliden til og trivslen på Engdalskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Missionen er - at skabe et overskueligt læringsmiljø, hvor børn og unge trives og udvikler sig, et miljø som er kendetegnet ved helhed, sammenhæng og variation i den samlede skoledag fra kl til kl at pleje og udvikle den sociale kapital medarbejdere samt medarbejdere og ledelse imellem i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tillid, retfærdighed, dialog og vilje til at arbejde og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber Skoledagens organisering Med undtagelse af elevpauserne op til fjerde modul fastholder vi den kendte modulstruktur med dobbeltlektioner før elevpause. Og vi fastholder de kendte ringetider på samme tid for alle, fordi den enkelte underviser fortsat skal have adgang til at undervise elever i hele skoleforløbet under hensyntagen til den enkelte undervisers faglige kompetencer. Variation i skoledagen skal således finde sted inden for den kendte struktur. SFO i en ny kontekst SFO holder åbent i tidsrummene kl og kl Mål og indhold for SFO-tiden skal revurderes i løbet af , dog med forandring allerede med virkning fra august Dette fordi åbningstiden bliver kortere. 2

3 Lektionsfordelingsplan for fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Se bilag Lektionsfordelingsplan. Lektionsfordelingsplanen er udarbejdet på baggrund af folkeskolelovens krav, ligesom den er godkendt af skolebestyrelsen. Tolærerordning Vi vil bevare tolærerordningen på klassetrin, i håndarbejdsundervisningen og i sløjdundervisningen. Dette dels for at skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen og dels for at skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisningsarbejdet i klassen. Tolærerordningen i sløjd og håndarbejde har til formål at hjælpe undervisningen godt i gang. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. I tolærerordningen takseres undervisningen som understøttende undervisning for den ene lærer i ordningen og som fagopdelt undervisning for den anden lærer i ordningen. Sidstnævnte har det primære ansvar for undervisningstilrettelæggelsen. Den differentierede takstfastsættelse er en forudsætning for at bevare ordningen. Tovoksenordning Klassetrin Klassepædagog fra SFO er til stede i undervisningen i 8 lektioner pr. uge på årgang, og årgangspædagog fra SFO er til stede undervisningen i lektioner pr. uge på 3. og 4. årgang. Tovoksenordningen skal dels skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen, ligesom den skal skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisnings- og trivselsarbejdet i klassen. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. Tre ressourcepædagoger indgår i ordningen ved klassepædagogens / årgangspædagogens fravær. Klasselærerordning Skolen arbejder fremover med mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen. Hver klasse skal forsat have en klasselærer. Opgaven som klasselærer kan varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller til pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den 3

4 enkelte elev, og så de særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne. Fordelingen af klasselærerarbejdet til en eller flere foretages i forbindelse med arbejdsfordelingen. Yderligere inspiration kan hentes i beskrivelse ved MC og ST. (Se bilag). Organisering af den fagopdelte undervisning Så vidt muligt parallellægges dansk- og matematikundervisningen i elevskemaet, hvis man i årgangsteamet ønsker denne mulighed. Dette fordi en parallellægning af dansk- og matematikundervisningen befordrer mulighed for holddannelse på tværs af årgangen, og fordi det befordrer øget fagsamarbejde mellem årgangens lærere. Undervisningen i det nye fag håndværk og design Undervisningen i det nye fag udsættes til skoleåret fordi det kommende skoleår skal bruges til udvikling af faget og lærernes kompetenceudvikling inden for faget samt til indretning af et inspirerende læringsmiljø for håndværk og design. Loven giver mulighed for udsættelse. Understøttende undervisning Fra undervisningsministeriet: Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Halvdelen af den understøttende undervisning læses i udgangspunktet af pædagoger. Det samlede pædagogiske personales kompetencer bringes således i spil med henblik på at skabe en varieret skoledag, hvor kendskabet til de voksne tillægges stor betydning, og hvor der er blik for elevernes alsidige faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. Ansvaret for den understøttende undervisning ligger hos den medarbejder, der har undervisningsopgaven. Se bilag Understøttende undervisning fra Undervisningsministeriet på hjemmesiden og i Arkiv på Intra. 4

5 Lektiehjælp og faglig fordybelse. Se også foreløbigt særskilt brev til forældrene om lektiehjælp og faglig fordybelse. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse placeres sidst på undervisningsdagen i blokke af en time, fordi tilbuddet indtil videre er valgfrit for eleverne. Hvis elever fravælger tilbuddet, vil der således være mulighed for at gå hjem eller at gå i SFO, for de børn, som er tilmeldt SFO. Skolebestyrelsen formulerer Princip for lektiehjælp og faglig fordybelse ved sit møde den 12. maj Bevægelse og motorik Fra Undervisningsministeriet: Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Som en fast del af skoledagen skal fysisk aktivitet være med til at skabe bedre trivsel og læring. Med gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt gør den nye folkeskolereform fysisk aktivitet til en vigtig del af den længere skoledag. Eleverne vil opleve øget fokus på det fysiske i en bredere forstand end flere idrætstimer. Tanken er, at aktiviteterne også skal indgå som en del af den faglige undervisning. Dermed er der både fokus på sundhedsfremme med længerevarende aktiviteter med høj puls og intensitet og på de mindre intensive aktiviteter, som en del af fagundervisningen. Ved at få bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen øger man både elevernes læringsparathed og motivation. Bevægelsesaktiviteterne lægges som udgangspunkt i understøttende undervisning. Opgaven med at tilrettelægge de gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i dagligdagen ligger i fælles mødebånd for lærere og SFO-ansatte, i årgangsteam og i fagteam. Dette for at indhente erfaring med henblik på behov for eventuel justering for skoleåret Børn og Unge i Aarhus Kommune har udarbejdet et inspirationsmateriale, som kan understøtte arbejdet med fysisk aktivitet på nye måder. Se bilag på hjemmeside og i Arkiv på Intra. Fem minutter mere til spisning og udvidet åbningstid i Mælkebøtten. Med indførelsen af en længere skoledag for eleverne er spisepausen op til 12- frikvarteret blevet udvidet med 5 minutter. Ligeledes holder Mælkebøtten skolens bod åbent i skoledagens tredje pause. Formålet er at give eleverne mere energi til læring i løbet af den længere skoledag. For årgangs vedkommende tilbyder Fritidsklubben, på forsøgsbasis, at lade eleverne tilbringe 12-pausen i klubben efter spisepausen. Eleverne på 7. klassetrin er velkomne i Motor i 12-pausen. Udvidelsen af 12-pausen har medført ændrede ringetider. 5

6 Fælles indsatser for skolen, klubben og ungdomsskolen Fritidsklubben Brabrand, Engdalsvej 29 bidrager indtil videre med tilbud i undervisningstiden. Struktur og organisering fastlægges på årgangsniveau i et samarbejde undervisningspersonale og klubpersonale imellem. Ordningen skal medvirke til at skabe større variation for enkelte elever og elevgrupper på årgang efter behov. Der holdes hver dag åbent i store elevpause fra i Motoren for elever på årgang. Motoren er indrettet som et inspirerende ungdomsmiljø af de unge og for de unge. Vi ønsker med tilbuddet at skabe gode rammer for elevpauserne til understøttelse af de sociale fællesskaber blandt de ældste elever på skolen. Ungdomsskolen og ungdomsklubben afprøvede i skoleåret fra primo april og skoleåret ud et pilotprojekt for elever på årgang med tilbud om morgenmadsspisning på alle hverdage fra kl i Motoren. Der er blevet fulgt op på indsatsen ved projektets udløb og tilbuddet om morgenmad hver dag er bortfaldet med skoleåret Der vil i stedet blive tilbudt morgenmad i Motoren en gang pr. måned. Lærersamarbejde på tværs af skole og ungdomsuddannelse Engdalskolen indgår i dette skoleår i et samarbejde med ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning på områdeniveau. Ligeledes indgår vi i et særligt samarbejde med Langkær Gymnasium og IB World School på lærerniveau på 9. klassetrin. Der pågår p.t. bydækkende drøftelser om, hvordan samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelsesområdet kan styrkes med henblik på fremtidige indsatser. Formålet med samarbejdsindsatsen er dels at understøtte de unge i målrettede valg af ungdomsuddannelser og dels at gennemføre de ungdomsuddannelser, de vælger. Værdier for samarbejdet mellem ledelse og tillidsvalgte Samarbejde skal baseres på følgende grundlæggende fælles værdier: - Gensidig respekt og ordentlighed - Åbenhed og transparens - Robusthed Værdierne er tiltrådt ved et fælles seminar for ledelse og tillidsvalgte. Samarbejdspraksis skal afspejle disse værdier. Dette til understøttelse af Engdalskolen som en attraktiv arbejdsplads. 6

7 Arbejdsdagens organisering for lærere og SFO-personale. Fuldtidsansat pædagogisk personale (lærere og SFO-ansatte) er som udgangspunkt til stede på skolen 35 timer ugentligt i undervisningsuger samt 10 dage på elevfridage (undervisningspersonale). Eventuel omlægning af tilstedeværelsestid til f.eks. pædagogisk lørdag varsles i god tid. Alle tirsdag eftermiddage planlægges som FAST tilstedeværelsestid for lærere. For undervisningspersonalet planlægges der med tilstedeværelse på elevfridage, således fem dage op til skolestart efter sommerferien, eventuelt en dag til selvorganisering i løbet af året og fire (fem) dage efter elevernes sidste skoledag op til sommerferien. Tilstedeværelsestiden skal skabe mulighed for tilgængelighed samt skabe rammer for at arbejde sammen og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Indretning af personalefaciliteter Med kravet om tilstedeværelse for det pædagogiske personale skal indrettes personalearbejdspladser, der understøtter behovet for henholdsvist individuel forberedelse, kollektiv forberedelse og pausetid. For skoleåret skal arbejdspladserne indrettes i de eksisterende rammer. Samtidigt arbejdes der med planer for bygningsudvidelse på 158 kvadratmeter, idet Engdalskolen ved brug af de eksisterende rammer til indretning af personalefaciliteter vil få et lokaleunderskud. Vi kender endnu ikke den præcise periode for bygningsudvidelsen, men den vil sandsynligvis blive sat i gang i løbet af skoleåret Mødetid for lærere og SFO-ansatte Undervisningspersonale, der har undervisning fra kl har mødetid kl og går kl ud til eleverne for at være til stede, når eleverne ankommer til et åbent klasselokale. På den måde vil vi skabe en rolig start på skoledagen for både elever og undervisningspersonale, der får mulighed for at gøre sig klar til undervisning kl Der følges op på ordningen i december 2014 med henblik på en vurdering af effekten. Morgenåbner i SFO møder kl Øvrigt SFO-personale møder for en dels vedkommende kl til pausetilsyn og for en dels vedkommende til undervisningsstart kl Mødetid kl eller kl afhænger af fordelt pausetilsyn. Det tætte pausetilsyn skal bidrage til mere kvalitet i elevpauserne. Således vil eleverne opleve, at man kan henvende sig til kendte voksne, ligesom de vil opleve, at voksne henvender sig til dem med diverse aktivitetsforslag. 7

8 Strategiske mødefora Høringsorganet pædagogisk råd ophører med at eksistere fra og med det kommende skoleår, ligesom det strategiske organ pædagogisk forretningsudvalg ophører med at eksistere. Samtidig nedlægges hvervet som mødeleder. I stedet etableres en skoleudviklingsgruppe sammensat af to ledere, to pædagoger og fire lærere, ligesom MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupperne bringes sammen i en enstrenget struktur med i alt 11 medlemmer, heraf seks tillidsvalgte medlemmer og fem ledere. Mødekadencen for MED-udvalget sættes op til otte årlige møder. (Omlægning af MED-strukturen afventer endelig beslutning efter MED-udvalgets anbefalinger ved møde den 2. april 2014). Pædagogiske arrangementer for det pædagogiske personale samt arrangementer for skolens samlede personale vil fremover blive initieret af henholdsvist skoleudviklingsgruppen og MED-udvalget. Ligeledes gennemføres der 2 3 pædagogiske arrangementer for det samlede indskolingspersonale. Dette møde initieres af viceskoleleder og SFO-leder. Den nye organisering skal skabe højere grad af helhed i samarbejdsstrukturen på tværs af faggrupper til gavn for skolens samlede virksomhed. Professionelle fællesskaber i teamstruktur Vi fastholder den eksisterende teamstruktur. Således samarbejder det pædagogiske personale fortsat i årgangsteam, klasseteam, mødebånd og fagteam. Strukturen fastholdes til understøttelse af samarbejdet i professionelle fællesskaber, der er kendetegnet ved vilje til at arbejde sammen og lære sammen. Deltagelse i diverse personaleudvalg med professionelle hverv Alle hverv bortset fra tillidshverv indgår i den almindelige arbejdsfordeling, herunder f.eks. medlemskab af idrætsdagsudvalg og aktivitetsdagsudvalg. Tillidshverv besættes ved valg blandt medarbejderne. 8

9 Kompetenceudvikling pædagogisk personale Målet er Fuld kompetencedækning i Fuld kompetencedækning skal forstås på flere måder, idet der kan være tale om uddannelse på linjefagsniveau, anden gennemført faglig opkvalificering samt grad af undervisningserfaring. I det kommende skoleår skal fire lærere på linjefagsuddannelse i henholdsvist natur-teknik og matematik. Tidlig sprogstart i engelsk, indførelse af det nye fag håndværk og design samt IT-integration i undervisningen er også på kursusplanen for det kommende skoleår. Herudover vil Klasseledelse være et fælles kompetenceudviklingsområde. Dette med baggrund i en forholdsvis høj klassekvotient og med henblik på opnåelse af et fælles sprog og fælles fodslaw i de professionelle fællesskaber til gavn for elevernes faglige og sociale udvikling. Valg af partnerskaber til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har med FSR mulighed for at udpege eksterne medlemmer til bestyrelsen for et år af gangen. Skolebestyrelsen besluttede ved sit møde den 2. april 2014, at eventuelle eksterne medlemmer til skolebestyrelsen tidligst udpeges i april 2015 med henblik på effektuering tidligst fra august Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen besluttede bestyrelsens sammensætning ved sit møde den 2. april Således: Syv forældrerepræsentanter. Mindst en af forældrerepræsentanterne har barn i SFO. To elevrepræsentanter. Tre medarbejderrepræsentanter. Tre deltagere uden stemmeret, herunder skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Princip for holddeling og undervisningsdifferentiering. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 11. juni Særlige indsatsområder Afventer kvalitetssamtale med afsæt i skolens kvalitetsrapport den 10. april Deltagere er repræsentanter fra det pædagogiske personale, repræsentanter fra skolebestyrelsen, den samlede ledelse og Områdechefen. 9

10 Den gode kommunikation for Engdalskolen Skolebestyrelsen besluttede ved sit møde den 2. april 2014 en værdibaseret kommunikationsstrategi Den gode kommunikation. Værdiregelsæt for elevernes trivsel på Engdalskolen Afventer høring blandt det pædagogiske personale og godkendelse i Skolebestyrelsen. 10

Mari-Ann Togsverd - 230415

Mari-Ann Togsverd - 230415 Hvidbog om folkeskolereform på Engdalskolen vol.2 Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller den omkring et givent emne eller sag. Begrebet

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Procesplan på vej mod implementering af folkeskolereform (FSR) på Engdalskolen et levende dokument

Procesplan på vej mod implementering af folkeskolereform (FSR) på Engdalskolen et levende dokument Procesplan på vej mod implementering af folkeskolereform (FSR) på Engdalskolen et levende dokument Der er tale om en proces, hvor der ikke træffes endelige beslutninger før efter den 1. april 2014. Den

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere