Vi finder derfor ikke grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. 48a i lov om kommunernes styrelse.

Transkript

1 Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der ikke er grundlag for at antage, at Roskilde Kommune ved at modtage 2 kunstgræsbaner fra Roskilde Festival har handlet retsstridigt, eller at kommunen i øvrigt i den forbindelse har varetaget ulovlige eller usaglige hensyn i forhold til den lovgivning, som statsforvaltningen fører tilsyn med TILSYNET STATSFORVALTNINGEN SJÆLLAND DRONNINGENSGADE NYKØBING F 1. Vores henvendelse I brev af 1. marts 2012 bad vi Roskilde Kommune om en udtalelse i anledning af nogle artikler i medierne om Roskilde Festivalens foræring af to kunstgræsbaner til kommunen, der ifølge medierne var tidsmæssigt sammenfaldende med en gennemført ekspropriation af jord for blandt andet at sikre festivalen mere plads. 2. Vores vurdering og vejledende udtalelse Vi finder ikke er grundlag for at antage, at Roskilde Kommune ved at modtage 2 kunstgræsbaner fra Roskilde Festival har handlet retsstridigt, eller at kommunen i øvrigt i den forbindelse har varetaget ulovlige eller usaglige hensyn i forhold til den lovgivning, som vi fører tilsyn med. JOURNAL NR.: /1060 SAGSBEHANDLER: PAJST DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN- NR sjaelland@statsforvaltning.dk Vi finder derfor ikke grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. 48a i lov om kommunernes styrelse. 3. Baggrunden for vores henvendelse til kommunen Den 29. februar 2012 bragte Jyllandsposten, Politiken og TV2 Nyhederne nogle artikler om Roskilde Festivalens foræring af to kunstgræsbaner til Roskilde Kommune i forbindelse med en gennemført ekspropriation. I artiklerne blev Roskilde Festival anklaget for bestikkelse og Roskilde Kommune for magtmisbrug. På baggrund af de omhandlede artikler, bad vi i brev af 1. marts 2012 Roskilde Kommune om en udtalelse med henblik på at vurdere, om der var grundlag for at rejse en til-

2 synssag i henhold til 48a i lov om kommunernes styrelse. Vi bad samtidig kommunen om at oplyse, om og i hvilket omfang Roskilde Kommune yder støtte til Roskilde Festival. Herudover gjorde vi kommunen opmærksom på, at vi ikke ønskede en udtalelse omkring byrådets beslutning om ekspropriationen, da denne afgørelse kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunens udtalelse Den 29. marts 2012 modtog vi en udtalelse fra Roskilde Kommune. I udtalelsen oplyste kommunen følgende: Strategi og helhedsplan l det såkaldte Råstof- og festivalområde syd for Roskilde har store events og råstofgravning i mange år kæmpet om pladsen. Råstofgravningen foregår bl.a. tæt på den kommunalt ejede dyrskueplads, der udlejes til de store events. Roskilde Kommune har gennem mange år arbejdet for at løse de mange arealkonflikter, der er opstået på denne baggrund. Fællesdyrskuet og Roskilde Festival er to store events, der årligt afholdes på dyrskuepladsen. Økonomiudvalget vedtog i juni 201O en helhedsplan for hele Råstof- og festivalområdet (bilag 1). Helhedsplanen lægger en rød tråd for områdets udvikling, hvor visionen er at udvikle området til et unikt bynært fritids-, kulturog friluftslandskab. Et område med plads til både hverdagsliv og events, og med en parallel udgravning af råstoffer i området, således at regionale behov for råstofindvinding ikke tilsidesættes. Området ligger i nær tilknytning til den kreative bydel Musicon, der er under udvikling, og som bl.a. kommer til at omfatte Danmarks Rockmuseum. De to områder, Musicon og råstof- og festivalområdet, vil senere blive forbundet med en bro hen over den motorvej, der i dag adskiller dem. Fysisk er de to områder hjørnestenen i udviklingsstrategien for det musiske Roskilde, som er vedtaget af byrådet. Roskilde Festivalen og Danmarks Rockmuseum er to strategiske fyrtårne i det musiske Roskilde. Når planerne er realiseret, vil eventpladsen kunne bruges som åben arena for Musicon. Strategiens formål er at fremme en udvikling af musiske og andre kreative erhverv, som skal bidrage til kommunens fremtidige erhvervsgrundlag. Strategien for det musiske Roskilde blev udviklet i den tidligere Roskilde Kommune, der også erhvervede det areal, som i dag udgør by- SIDE 2

3 delen Musicon. Strategien er siden videreudviklet og er i dag hovedstrategi for kommunens erhvervsudvikling. Råstof- og festivalområdet syd for motorvejen omfatter, ud over arealer til store events og grusgrave, også et idrætscenter. I den helhedsplan, der er vedtaget for Råstof- og festivalområdet, indgår bl.a. et ønske om at nedlægge det eksisterende Darup Idrætscenter og erstatte det med et langt mere velbeliggende idrætsanlæg øst for Dyrskuepladsen. Darup Idrætscenter har gennem alle år været udskældt pga. sin dårlige beliggenhed, og idrætslivet i Roskilde bakker op om en flytning af idrætsfaciliteterne. Lokalplan 538 Dagen efter helhedsplanens vedtagelse besluttede Teknikog Miljøudvalget at starte lokalplanprocessen for et delområde af helhedsplanen (bilag 2). Planprocessen blev sat i gang for at sikre, at det var muligt hurtigt at realisere en række vigtige elementer i helhedsplanen. Det drejer sig bl.a. om opbygning af den urbane zone ved Dyrskuepladsen, og plads til idrætsanlæg og servicearealer øst for Dyrskuepladsen. Den 22. juni 2011 vedtog byrådet lokalplan 538 for Dyrskuepladsen og Den urbane zone (bilag 5). I forbindelse med høringsprocessen havde der været dialog med ejeren af RP ApS, hvor det hurtigt stod klart, at ejeren principielt var imod at lade dele at sin ejendom overgå til offentlige formål og således heller ikke ønskede at indgå en frivillig aftale om opkøb. Derfor besluttede byrådet på samme møde den 22. juni 2011 (bilag 6) at igangsætte ekspropriationsforretningen SIDE 3

4 for at sikre en realisering af lokalplanens indhold. Den 25. august 2011 traf Teknik- og Miljøudvalget beslutning om at gennemføre åstedsforretning primo oktober Ekspropriationen af det pågældende areal har væsentlig betydning for at virkeliggøre lokalplanen. Ekspropriationen ligger dermed inden for rammerne af planlovens 47, som er grundlaget for ekspropriationen. Arealet skal benyttes til offentlige formål i form af et nyt kommunalt idrætsanlæg, servicearealer og flugtvej øst for Dyrskuepladsen. Ekspropriationen er således helt i overensstemmelse med kravet i Grundlovens 73 om, at ekspropriationen skal ske af hensyn til almenvellet. Sag om fremskyndet udgravning af Darup Idrætscenter I efteråret 2010 havde Nymølle Stenindustrier og Roskilde Festival henvendt sig til Roskilde Kommune. Begge parter ønskede at fremskynde helhedsplanens langsigtede vision om at flytte idrætscenteret samt udnytte gruset under centeret, der er udlagt som graveområde. Såfremt Nymølle kunne få adgang til gruset under idrætscenteret ville selskabet udskyde udgravning af graveområder på selskabets ejendomme nær Dyrskuepladsen. Disse arealer bliver brugt af Roskilde Festival og Dyrskuet til camping og parkering. Forvaltningen forelagde sagen for kommunens Økonomiudvalg i januar 2011 (bilag 3). Udvalget besluttede at afvise forslaget, idet økonomien i den forelagte sag ville gå ud over kommunens likviditet. l marts måned 2011 henvendte Roskilde Idrætsunion sig til Roskilde Festival i håb om at få genoptaget idéen om en fremskyndet udgravning af Darup Idrætscenter. Idrætslivet var interesseret i at fremskynde processen, da de var ærgerlige over Økonomiudvalgets beslutning i januar 2011, hvor det blev udmeldt til idrætslivet, at Darup Idrætscenter ville ligge urørt hen i mindst 1O år frem. De frygtede at denne udmelding ville betyde stagnation for idrætscenteret. Forvaltningen blev indbudt til en uformel drøftelse med festival og idrætsunion den 8. juni Ved dette møde hørte forvaltningen for første gang om festivalens udspil om at ville medfinansiere anlæg af 2 kunstgræsbaner som led i at fremme sagen om fremskyndet udgravning af Darup Idrætscenter. Efterfølgende afholdtes to møder i forvaltningen, hvor såvel festival, idrætsliv som Nymølle Stenindustri deltog (bilag 7 og 8). I forlængelse af disse møder fremsendte Nymølle samt Roskilde Festival og Roskilde Idrætsunion SIDE 4

5 to formelle henvendelser primo september 2011 (bilag 1O og 11) til Roskilde Kommune og bad om en politisk genbehandling af sagen om fremskyndet udgravning af Darup Idrætscenter. I den fælles henvendelse fra Roskilde Festival og Roskilde Idrætsunion fremgår det bl.a. at de kunstgræsbaner, der skal erstatte nedlagte baner på Darup Idrætscenter, skal placeres i Roskilde Idrætspark (uden for Råstof- og festivalområdet) og finansieres af ikke kommunale midler. Forvaltningen forelagde den 11. oktober 2011 sag for Økonomiudvalget (bilag 12), hvor politikerne blev præsenteret for Roskilde Festivals tilbud om medfinansiering af to kunstgræsbaner, som led i at fremme udgravningen af Darup Idrætscenter. l sagsfremstillingen indgik bl.a. et skønnet overslag på 8 mio. kr. for de to kunstgræsbaner. Økonomiudvalget tiltrådte forvaltningens samlede indstilling og gav forvaltningen mandat til at arbejde videre med scenariet. Forvaltningen arbejdede herefter videre på dels at få en juridisk bindende aftale med Nymølle om udgravning af Darup Idrætscenter, dels med at konkretisere indholdet i Roskilde Festivals tilbud om at medfinansiere to kunstgræsbaner. Forvaltningen afholdt den 26. januar 2012 et inspirationsmøde med idrætsliv og Roskilde Festival for at få lavet en forventningsafstemning omkring de to kunstgræsbaner (bilag 13). Mødet var positivt, og dette førte sidenhen til en artikel i den lokale presse (Roskilde Avis den 17. februar 2012), hvor projektet blev offentligt kendt. Tidsmæssigt parallelle sagsforløb På baggrund af de to uafhængige sagsforløb forelagde forvaltningen i februar måned 2012 tre sager til politisk behandling - ekspropriation af RP ApS (bilag 14), aftale med Nymølle om udgravning af Darup Idrætscenter (bilag 15) samt bevillingssag, der redegjorde for kommende anlægsaktiviteter indenfor Råstof- og festivalområdet (bilag 16). Byrådet besluttede den 29. februar 2012 at godkende alle tre sager. Forvaltningen har på møde den 7. marts 2012 forelagt en sag for Kultur- og Idrætsudvalget om at acceptere donationen på de to kunstgræsbaner (bilag 17). Sagen bliver endeligt behandlet af byrådet den 28. marts Som det fremgår af sagen, er Roskilde Festivals tilbud om finansiering af de omtalte kunststofbaner led i et aftalekompleks, der vedrører fremskyndet udgravning af Darup Idrætscenter. Denne sag starter op i sommeren 2011 med SIDE 5

6 en række møder mellem idrætslivet, Nymølle Stenindustrier, festivalen og forvaltningen. Parallelt hermed kører sagen om ekspropriation af en del af RP ApS's ejendom, som bliver igangsat ved byrådets beslutning i slutningen af juni På dette tidspunkt har byrådet således ikke kendskab til, at der foregår indledende drøftelser om en eventuel donation af to kunstgræsbaner. Beslutningen om at igangsætte ekspropriationen er truffet ud fra et enstemmigt ønske i byrådet den 22. juni 2011 om at fremme lokalplanens indhold. Festivalens tilbud om at donere 2 kunstgræsbaner til Roskilde Kommune har på intet tidspunkt - hverken før eller senere haft indflydelse på byrådets beslutning om ekspropriation af en del af RP ApS's ejendom. Byrådet ville - uanset sagen om fremskyndet udgravning af Darup Idrætscenter - have gennemført sagsforløbet omkring ekspropriation. Der er et klart politisk ønske om at realisere indholdet i lokalplan 538, hvori indgår udlæg af arealer til offentlige formål til idrætsfaciliteter og som servicearealer til de store arrangementer, der afvikles på Dyrskuepladsen. Kommunen kan lovligt modtage festivalens gave Det er kommunens opfattelse, at Roskilde Kommune lovligt kan modtage festivalens gave i form af 2 kunstgræsbaner, idet der er tale om en sponsorgave til et formål, som klart ligger inden for et kerneområde, som kommunen skal fremme. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at der naturligvis ikke fra festivalens side er stillet krav om nogen form for modydelse for gaven - ud over at gaven er givet som led i en aftale om at flytte Darup Idrætscenter. Det bemærkes videre, at de omtalte kunstgræsbaner ikke bliver placeret på det eksproprierede areal øst for Dyrskuepladsen, og donationen er derfor ikke betinget af at det eksproprierede areal skal stå til rådighed til placering af kunstgræsbanerne. Når Roskilde Kommune går positivt ind i sagen om at modtage en donation på to kunstgræsbaner fra Roskilde Festival, sker det både fordi det vil fremskynde udgravning af Darup Idrætscenter og fordi det tilgodeser råstofgravere, idrætsliv samt de store pladskrævende arrangementer på én gang samtidig med at byrådet forvalter kommunens økonomi på forsvarlig vis. SIDE 6

7 Beskyldningerne om inhabilitet mod Byrådet må forstås som en beskyldning om myndighedsinhabilitet, idet byrådet angiveligt skulle være inhabilt til at træffe beslutning i ekspropriationssagen, når kommunen samtidig har modtaget en gave fra festivalen. Byrådet mener ikke, at der er tale om myndighedsinhabilitet. Kommunen har som myndighed behandlet de to sager selvstændigt og hver for sig, og det tidsmæssige sammenfald af sagernes behandling kan ikke udelukke kommunen fra at behandle en ekspropriationssag, der vedrører et område med tilknytning til Dyrskuepladsen og dermed Roskilde Festival. Spørgsmål om kommunal støtte til Roskilde Festival Byrådets udviklingsstrategi for Det musiske Roskilde betyder at byrådet har en helt særlig interesse i at sikre at Roskilde Festival bliver i kommunen. Festivalen er et meget vigtigt aktiv for det lokale foreningsliv og musiske miljø, og kommunen kan profilere sig gennem festivalens internationale image. Dette har bl.a. betydet at der er indgået en formel samarbejdsaftale mellem kommune og festival om fælles branding. Der er et naturligt tæt samarbejde mellem kommune og festival, hvor der løbende opstår konkrete samarbejdsprojekter, men heri indgår ingen "usunde" relationer, som der hentydes til i pressen. Festivalen får således heller ikke gratis brugsret over det eksproprierede jord, som pressen beskriver. Roskilde Kommune yder ikke økonomisk støtte til festivalen. Roskilde Festival betaler markedspris gennem forpagtnings- og lejeaftaler for at benytte kommunal ejendom, og kommunen yder ikke i øvrigt driftstilskud til festivalen. Afslutningsvist vil byrådet tage skarpt afstand fra beskyldningerne om magtmisbrug og inhabilitet og byrådet håber med denne redegørelse at have fjernet enhver tvivl om sagen. Afgørende for vores vurdering og vejledende udtalelse Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne i regionen overholder offentligretlige retsgrundsætninger og den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Der henvises i den forbindelse til 47, 48 og 48a i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010 med senere ændringer. SIDE 7

8 Udtrykket lovgivning forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, f.eks. retsgrundsætningerne om magtfordrejning, proportionalitetsprincippet, lighedsgrundsætningen mv. Det tilsyn, som statsforvaltningen fører, er et retligt tilsyn. Det indebærer bl.a., at det falder udenfor statsforvaltningens kompetence at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet udøves indenfor de rammer, som lovgivningen sætter. Vi er ikke en klageinstans, og vi kan derfor kun rejse en tilsynssag, hvis vi har grund til at tro, at kommunen har overtrådt lovgivningen. Vi beslutter selv, om vi mener, der er grund til at rejse en sag. Afgørende for, om vi undersøger en sag nærmere, er, om der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed inden for den lovgivning, som det påhviler statsforvaltningen at påse overholdt. Hvis en sag vedrører forhold, som kan indbringes for en særlig klageinstans f.eks. Natur- og Miljøklagenævnet viger statsforvaltningens legalitetstilsyn til fordel for sagens behandling ved denne instans, jf. 48, stk. 3, i den kommunale styrelseslov. Roskilde Kommunes modtagelse af 2 kunstgræsbaner Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en udtalelse af 1. juli 2005 om en kommunes adgang til at anvende reklamefinansierede biler eller busser i forbindelse med varetagelse af drift af plejehjem tilkendegivet, at en kommune i almindelighed kan modtage gaver til brug for varetagelse af kommunale opgaver, ligesom en kommune i den forbindelse vil kunne informere om, hvem kommunen har modtaget gaven fra. Det er dog af afgørende betydning, at informationen ikke har karakter af generel markedsføring af sponsorens navn eller produkter. I lovforslaget til lov nr. 490 af 7. juni 2006 om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre er der givet udtryk for samme retstilstand. Mogens Heide Jørgensen har i bogen Den Kommunale Interesse, studier over kommunalrettens udvikling, GEC Gad 1993, behandlet spørgsmålet om sponsorstøtte og giver på side 415 udtryk for, at Ledende synspunkt for tilsynskontrollen må være, om lovbestemte kommunale beslutningsprocesser angribes ved sponsorsamarbejdet, og om det angriber hensyn til mindretal og borgere. Indgreb mod kommunen må med andre ord forudsætte påvisning af, at så væsentlige interesser bag løsning af lovbestemte kom- SIDE 8

9 munale opgaver tilsidesættes gennem sponsorstøtten, at den lokalpolitiske reaktion ikke er tilstrækkelig. På baggrund af den redegørelse og de sagsakter, som Roskilde Kommune har fremsendt, finder vi ikke grundlag for at rejse en tilsynssag. Vi finder således, at der på baggrund af redegørelsen og det fremsendte sagsmateriale ikke er grundlag for at antage, at Roskilde Kommune ved at modtage 2 kunstgræsbaner fra Roskilde Festival har handlet retsstridigt, eller at kommunen i øvrigt i den forbindelse har varetaget ulovlige eller usaglige hensyn i forhold til den lovgivning, vi fører tilsyn med. Vi har herved lagt vægt på, at Roskilde Festivals gave i form af 2 kunstgræsbaner er givet til idrætsformål, som er et af de formål, som kommunen kan yde støtte til som en kommunal opgave. Der henvises i den forbindelse til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, Kommunalfuldmagten mv., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010, side 283ff. Kommunen kan således som nævnt ovenfor modtage gaver til varetagelse af kommunale opgaver Vi har endvidere lagt vægt på, at der fra Roskilde Festivals side ikke er stillet krav om nogen form for modydelse for gaven udover, at den er givet som led i en aftale om at fremskynde flytningen og udgravningen af Darup Idrætscenter og dermed tilgodese råstofgravere, idrætsliv og de store pladskrævende arrangementer på én gang i forbindelse med gennemførelsen af den vedtagne helhedsplan for hele Råstof- og festivalområdet syd for Roskilde. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der i juni 2010 er vedtaget en helhedsplan for hele Råstof- og festivalområdet. Helhedsplanens formål er at skabe en rød tråd for udviklingen af området over de næste år, hvor visionen er at udvikle området til et unikt bynært fritids-, kultur- og friluftslandskab i kølvandet på råstofindvindingen, hvor det samtidig sikres, at store events som Roskilde Festivalen og Roskilde Dyrskue fortsat kan være i området. Et bærende princip i planen er også, at der sker en flytning af Darup Idrætsanlæg til en placering i den urbane zone. Vi har herudover lagt vægt på, at de 2 kunstgræsbaner skal placeres i Roskilde Idrætspark, Rådmandshaven, som erstatning for nogle af de baner, der nedlægges ved Darup Idrætscenter i forbindelse med den fremskyndede råstofudgravning i dette område. SIDE 9

10 Endelig har vi lagt vægt på oplysningerne om, at Roskilde Festival betaler markedspris gennem forpagtnings- og lejeaftaler for benyttelse af kommunal ejendom, og at Roskilde Kommune ikke i øvrigt yder driftstilskud til festivalen. Ekspropriationen af RP ApS s ejendom Det ligger uden for vores kompetence at forholde os til den afgørelse, der er truffet om at ekspropriere RP ApS s ejendom herunder beskyldningerne om inhabilitet i forbindelse med den trufne afgørelse, idet afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Vi foretager os derfor ikke videre på det foreliggende grundlag. 4. Retsregler, som vi har anvendt Her er de retsregler, som vi har vurderet sagen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finder du på Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. 60, overholder ansættelsesretlige regler. Stk. 3. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. 48 a. Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 5. I øvrigt Denne udtalelse vil blive offentliggjort på statsforvaltningernes hjemmeside på adressen Med venlig hilsen Helle Haxgart direktør SIDE 10