Knallerter. Samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knallerter. Samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper"

Transkript

1 Knallerter Samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper DECEMBER, 22

2 Journal nr.: ISBN.: Udarbejdet af : Henrik Saxe Rapporten udgives kun elektronisk. 22, Institut for Miljøvurdering Henvendelse angående rapporten kan ske til: Institut for Miljøvurdering Linnésgade København K Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 1 ABSTRACT INDLEDNING FOR OG IMOD LUFTFORURENING EMISSION FRA KNALLERTER Cost 319 og Artemis Tallene bag forsidehistorien Danmarks knallerter kører sammenlagt,5 % af bilernes årlige kilometer Luftforurening vanskelig at opgøre Store mængder kulbrinter EU s regulering af trafikemissioner Partikler fra knallerter, manglende data Partikler fra knallerter, nyere data Men hvad med knallerter? Opsummering LUFTFORURENING PÅVIRKER MENNESKER Hvilke luftforureningskomponenter skader vores helbred, og hvordan? Europæiske tal Danske tal PORTRÆT AF KNALLERTKØREREN HVOR GAMLE ER DE? HVOR MEGET TJENER DE? FORMÅL MED KØRSLEN TURLÆNGDEN HVOR KØRER KNALLERTERNE HENNE? ADGANG TIL BIL KVINDER OG MÆND OPSUMMERING TRAFIKSIKKERHED OG FOLKESUNDHED TRAFIKSIKKERHED FOLKESUNDHED AFGIFTER, REGISTRERING OG SYN AFGIFTER Registreringsafgift for knallerter Grøn ejerafgift REGISTRERING AF KNALLERT TEKNIK, VEDLIGEHOLDELSE OG SYN MILJØ- OG SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING VÆRDISÆTNING AF FØLGERNE AF TRAFIKUHELD VÆRDISÆTNING AF FØLGERNE KNALLERTERS LUFTFORURENING FOR FOLKESUNDHED Luftforurening AFGIFTER KONKLUSION... 41

4 resumé Det gode ved en knallert er, at den er billig i anskaffelse og drift, og at den bidrager til mobiliteten i egne af Danmark, hvor der er ringe adgang til offentlig transport. Men forurening med kulbrinter og partikler er højere for knallerter end for (benzindrevne) biler. Desuden er knallerter forbundet med støj og med uforholdsmæssigt mange ulykker. Umiddelbart vil man måske tro, at det er ligegyldigt, da der er få knallerter i forhold til biler, og da de kører færre kilometer om året. Den foreliggende samfunds- og miljøøkonomiske analyse viser imidlertid, at problemerne er uforholdsmæssigt store. I maj 21 skrev det tyske tidsskrift Öko-Test en artikel om miljøproblemer forbundet med knallerter. Artiklen var den direkte årsag til, at knallerter året efter blev forsidestof i en række danske dagblade, og at der blev rejst en sag i Folketinget. Dette er medvirkende til, at Institut for Miljøvurdering har valgt at se nærmere på fordele og ulemper ved knallerter i Danmark. Denne rapport om fordele og ulemper ved knallerter i Danmark kan opsummeres i syv pointer: Knallerters kulbrinteemission er uforholdsmæssig stor. Totaktsmotoren, der findes på de fleste knallerter, udgør forureningsmæssigt et særligt problem. Danmarks knallerter forurener tilsammen luften med kulbrinter lige så meget som 7% af hele Danmarks personbilpark, selvom de kun tegner sig for,5% af de kørte kilometer. Til gengæld forurener knallerter mindre end biler med kvælstofilter (NO x ) og med kuldioxid (CO 2 ). Disse regnes dog for mindre giftige for mennesker. Trods EU-direktivernes stadig stigende krav til køretøjers emission, vil knallerternes relativt store andel i luftforureningen fremover være omtrent uændret eller endog stigende, fordi motorteknikken og normerne for knallerter ikke følger med bilerne. Knallerters emission af fine og ultrafine partikler kan vise sig problematisk. Der mangler viden om partikelemission fra knallerter. En knallerts partikelemission anslås vægtmæssigt at svare til emissionen fra en dieselpersonbil. Tilsvarende er det estimeret, at knallerter er ansvarlige for ca. 1% af samtlige dieselkøretøjers partikelemission i byerne. Emission kan dog ikke umiddelbart oversættes til koncentration i luften. Der er desuden stor usikkerhed om, hvordan giftigheden af partikler afhænger af størrelse og fysisk-kemiske egenskaber, men en del af partiklerne i knallerters udstødning skønnes at høre til blandt de problematiske partikler. De sundhedsmæssige konsekvenser kan endnu ikke beregnes præcist, men der er god grund til at være agtpågivende. Hverken katalysator eller ny directinjection teknologi garanterer, at vi slipper af med den mest kritiske del af partikelemissionen fra knallerter, selvom kulbrinteemissionen vil blive væsentligt reduceret. Massen af partikler vil falde med ny teknologi, men antallet af partikler vil sandsynligvis ikke falde i samme grad. Valg af den bedste type smøreolie kan reducere 1

5 såvel mængden af partikler fra knallerter, som antallet af forskellige organiske stoffer, der er adsorberet til partiklerne, samt partiklernes kræftfremkaldende evne. Knallerters benzinforbrug er større end man skulle tro, taget i betragtning at knallertens egenvægt er langt mindre end for en bil. Hvis det indregnes, at personbiler i snit transporteret 1,6 personer og knallerten kun 1 person, bruger knallerter næsten ligeså meget brændstof som moderne økonomiske biler til det udførte (person)transportarbejde. Knallerter er et væsentligt problem for trafiksikkerheden. Det er 75 gange farligere pr. kørt kilometer at køre Knallert-3 end at køre i bil, og 5 gange farligere at køre knallert-45 (og motorcykel). At være fodgænger eller cyklist er kun 6 gange farligere pr. kilometer end at være bilist. Sikkerhedsmæssigt er det derfor en fordel at stige om til cykel eller bil. En del af risikoen kan dog være forbundet med føreren foruden med køretøjet. I absolutte tal er antallet af personskader i forbindelse med knallert-3 steget gennem de senere år, og ligger nu på det højeste niveau i 1 år. I 21 var der ved ulykker med knallert-45 og knallert-3 i alt 43 dræbte, 696 alvorligt tilskadekomne og 573 lettere tilskadekomne. Knallertejeren / familien tilhører ikke de laveste indkomstgrupper. Knallert-3 er teenagerens køretøj, der hyppigt anvendes til kørsel til og fra arbejde og uddannelsessted, men oftest på småture, hvor cyklen kunne erstatte knallerten. Teenageren tilhører som enkeltperson lavindkomstgruppen, mens hans husstand tilhører mellemindkomstgruppen. Knallert-45 derimod er den relativt velhavende (4-5. kr./år.) families motorkøretøj nummer to, når der ikke er råd til at anskaffe to biler. Det er oftest kvinden, der benytter den til arbejde i områder, hvor der er ringe adgang til offentlig transport, og hvor afstandene gør cyklen ubekvem. De fleste knallertejere har adgang til bil og anvender den regelmæssigt. Knallerten er hverken belagt med registrerings- eller grøn ejerafgift. Afgifter, registrering og regelmæssige syn af motorkøretøjer medvirker til at regulere miljø- og trafiksikkerhed. Afgifterne kan desuden ses som et bidrag til de omkostninger, de pågældende køretøjer koster samfundet i form af udbygning og vedligeholdelse af vejanlæg, konsekvenser af trafikulykker, samt luftforurening. Et rimelighedsargument i forhold til andre private køretøjer taler for, at også knallerter skal pålægges registreringsafgift (i al fald knallert-45) og regelmæssige syn, og at der indføres registreringspligt for knallert-3 og grøn ejerafgift for alle knallerter. Det er vurderet, at brugerne eller deres husstand typisk har en indkomst, der at knallerter pålægges afgifter. Ved en rimelighedsbetragtning kan man sige, at staten mister afgifter til en værdi af omkring 15 millioner kroner årlig. Dette tal fremkommer, hvis man ud fra en rimelighedsbetragtning vælger at pålægge nye knallert-45 en registreringsafgift på linie med motorcykler, og alle knallerter pålægges en grøn ejerafgift på 5 kr. om året med sigte på at bedre luftkvaliteten i byerne. 2

6 Samfunds- og miljøøkonomisk estimeres knallerter at koste Danmark 1,3 mia. kroner om året. Tallet dækker over de samlede omkostninger forbundet med trafikuheld (ca. 1 mia. kroner/år) og luftforureningens helbredsvirkninger (ca.28 mio. kroner). Det svarer til 8. kroner pr. knallert pr. år. Luftforureningens skadevirkning afhænger formentlig af hvor mange og hvilke typer partikler knallerter udsender, og hvor skadelig kulbrinte- og partikelforureningen viser sig at være i forhold til den øvrige luftforurening. Sådanne data foreligger endnu kun sparsomt for knallerter. 3

7 Abstract The advantages of mopeds include that they are inexpensive in acquisition and maintenance, and that they provide important mobility in remote areas with little access to public transportation. But mopeds pollute the atmosphere with hydrocarbons and particles and more so than cars. Since mopeds in Denmark are far outnumbered by cars and each run fewer kilometres every year the problem tends to be neglected. However, the present analyses show that environmental and traffic safety problems with mopeds should not be ignored. In May 21 the German magazine Öko-Test wrote an article on environmental problems associated with mopeds. This article resulted in front page headlines in Danish newspapers, and a subsequent debate in Parliament. It also motivated the Environmental Assessment Institute to study the benefits and costs of mopeds in Denmark. This report on benefits and costs of mopeds in Denmark may be summarised by making seven points: The hydrocarbon air pollution from mopeds is exceedingly high. The two-stroke engine, common for nearly all mopeds, presents a particular problem in regards to air pollution. The combined number of Danish mopeds pollutes the air as much as 7% of all passenger cars, though they annually cover only.5% of the road distance. Mopeds on the other hand pollute less with oxides of nitrogen (NO x ) and carbon dioxide (CO 2 ). These are less toxic to humans. In spite of ever improving EU directives on vehicle emissions, mopeds are set to retain their high share of the total emission from traffic, because legislation and technology continues to lag behind those of cars. The emission of fine and ultra-fine particles from mopeds could be a serious problem. There is a gap in knowledge on this subject. Particle emission from mopeds have been tentatively estimated to equate (on a weight basis) the exhaust from a diesel passenger car. The limited data indicates that particle emission from mopeds equals approx. 1% of the emission from all diesel vehicles in cities. Emission does not directly translate into atmospheric concentration of particles. There are large uncertainties regarding how the toxicity of particles depends upon particle size and physiochemical characteristics. In this respect a fraction of the particles in moped exhaust are suspected to be among the most dangerous. Though the consequences to our health cannot yet be calculated with any precision, there are good reasons to be cautious. While hydrocarbons will be reduced significantly by the use of new technology, neither catalysts nor direct-injection technology can guarantee removal of the most critical fraction of particles from the moped exhaust. The weight of particles will be reduced by this new technology, but the number may not be affected to the same degree. Choosing the highest quality lubricant oil, however, will 4

8 reduce the number of exhaust particles and the number of toxic organic substances that adsorbs to the particles and induce cancer. Gasoline consumption is disproportional. Considering the low weight of mopeds compared to cars their gasoline consumption is surprisingly high. Knowing that the average passenger car carries 1.6 people and a moped only 1, most mopeds use nearly as much fuel per kilometre and people transported as modern passenger cars. Mopeds are hazardous in relation to traffic safety. The risk of being involved in a serious traffic accident when riding a moped-3 is 75 times higher than when driving a car, while a moped-45 (like motorcycling) is 5 times more dangerous than a car. In comparison, pedestrians or a cyclists are only 6 times more at risk per travelled kilometre than driving a car. If traffic safety is the only concern it is recommended to go by car or bicycle rather than by moped. Part of the risk, however, rests with the driver besides with the vehicle. In absolute numbers injuries with moped-3 have risen in recent years, and are now at the highest level in 1 years. In 21 traffic accidents with moped-45 and moped-3 took 43 lives, 696 people were seriously injured and 573 were lightly injured. Moped owners or their families do not belong to the lowest income brackets. Moped-3 is the preferred motor vehicle of teenagers for driving to work or school, but most frequently for short drives, equally suitable for bicycles. The teenager as an individual belongs to the lowest income bracket, but his family typically belongs to the middle income bracket. Moped-45 on the other hand belongs in the relatively wealthy (4-5. DKK/year) family as the second motor vehicle, when two cars cannot be afforded. Typically, it is the wife who takes the moped-45 to work, where there is little access to public transportation and long distances to be covered, longer than a bicycle can accommodate. Most moped owners have access to a car and use it regularly. Mopeds are neither imposed registration nor green owner s taxes. Taxes, registration and regular inspection of motor vehicles collectively contribute to environmental improvement and traffic safety. Vehicle taxes may also be viewed as compensation for the cost motor vehicles put on society in terms of the need for improvement and maintenance of roads, consequences of traffic accidents, and air pollution. As an argument of fairness in comparison with other motor vehicles mopeds could be imposed taxes as motorcycles (at least moped-45). Moped-3 ought to be registered, and both moped types could be inspected regularly, and their owners could pay a green owner s tax with the purpose of improving the atmospheric environment. It is estimated that the drivers or their family can afford to pay vehicle taxes. The potential taxes currently add up to an annual revenue of approx. 15 million DKr ( 2 million) if future moped-45 owners pay registration tax, and all moped owners a pay 5 DKr/year in green owners tax. 5

9 An economic estimate indicates that mopeds cost the Danish society 1.3 billion DKr ( 17 million) a year in combined expenses associated with traffic accidents (1 billion DKr) and effects of air pollution on human health (28 million DKr). This equals 8. DKr ( 1,7) per moped per year. The damage by air pollution probably depends on the number and type of particles in moped exhaust, and the toxicity of the emitted hydrocarbons and particles, compared to other traffic related air pollutants. Moped data on these subjects are scarce. 6

10 1. Indledning Da industrialiseringen efter 2. Verdenskrig for alvor tog fart, opstod der et stort behov for transportmuligheder til og fra arbejdspladsen. Her til lands var to danske virksomheder (BFC og Diesella) så tidligt som 195 og 1951 fremme med en løsning, der blev betragtet som en cykel med påhængsmotor (Kjær 1999). Der var i virkeligheden tale om letvægtsmotorcykler, hvor der blev stillet særlige sikkerhedsmæssige krav. Men allerede i 1953 blev der lovgivet for cykler med hjælpemotor, der ikke kunne køre stærkere end 3 km/t. Dermed blev knallerten frigjort fra lovgivningen om motorkøretøjer. Når blot man er fyldt 16 år, må man køre knallert uden kørekort og nummerplade. Der kræves dog et såkaldt knallertkørekort for unge mellem 16 år og 18 år, der ønsker at føre knallert som kører maksimalt 3 km/t. 8 danske fabrikker byggede fra 1949 og en snes år frem mere end to millioner knallerter. Knallerten afspejler en speciel kultur, som dog på ingen måde kun er dansk kultur. Næste kapitel i historien om knallerter i Danmark startede med et EU-direktiv fra 1992, hvor vi blev pålagt at hæve den danske fartgrænse for knallerter til 45 km/t. Dette blev gennemført ved lov nr. 98 af 9. februar I Færdselslovens 2 defineres en knallert i dag som et to eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med en slagvolumen på ikke over 5 cm 3 eller elmotor og med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 45 km/t. I medfør af Færdselslovens 43 a, er fastsat bestemmelser, hvor der skelnes mellem registreringspligtig knallert (45 km/t) og ikke-registreringspligtig knallert (3 km/t). Til knallerter som må køre op til 45 km i timen, skal føreren have kørekort til bil eller motorcykel. Knallert-45 går også under betegnelsen EU-scootere. Fra loven om knallert-45 blev vedtaget og til i dag, er antallet af disse køretøjer steget efter en S-formet kurve, der kunne antyde, at markedet for denne type køretøj er ved at være mættet (Figur 1). Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af knallert-3 er faldet i nogenlunde samme takt som stigningen i knallert-45. Om dette skyldes at knallert-3-ejere har udskiftet deres køretøj med en knallert-45 vides dog ikke. Danmarks Statistik oplyser, at der pr. 1. januar 22 var indregistreret knallert-45 i Danmark (Danmarks Statistik 22b). På samme tidspunkt var der personbiler, varebiler, motorcykler og andre motorkøretøjer indregistreret i Danmark. Antallet af knallert-45 er altså kun 4% af antallet af personbiler, mens antallet af knallert-3 er lidt højere (figur 1). Vi cykler i dag mindre, og køber flere knallerter, motorcykler og biler (Danmarks Statistik 21; Danmarks Statistik og Trafikministeriet 21) Antallet af knallert-3 i perioden er opgjort på baggrund af oplysninger fra DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), der administrerer dækning af 7

11 Antal 2-hjulede motorkøretøjer i forhold til antal biler (%) knallert-3 + knallert 45 antal = knallert-3 (DFIM) knallert-3 (DMU) motorcykler knallert-45 pr Årstal Figur 1. Antal tohjulede motorkøretøjer i Danmark relativt til antal biler. Antal motorcykler og knallert-45 er taget fra Statistisk Tiårsoversigt 21 og Transport 22:14 fra Danmarks Statistik. Morten Winther (DMU) anslår, at der findes 16. knallerter i Danmark, hvoraf antal af knallert-3 kan beregnes til ca Mere præcise tal for knallert-3 er beregnet vha forsikringsselskabernes indberetning af knallert-3+45 til DFIM, der administrerer en erstatningsfond vedr. uforsikrede skader. skader, forvoldt af uforsikrede og ukendte, via en puljeordning som forsikringsselskaberne indbetaler til i forhold til det antal køretøjer af forskellig type, de har tegnet policer for. Da der er lovpligtig ansvarsforsikring på knallert-3, optræder disse køretøjer i DFIM s opgørelser, der dog p.t. kun strækker sig frem til år 2. En aktuel opgørelse vi har foretaget ved at kontakte 1 store forsikringsselskaber viser, at der i dag er over 8. knallert-3 med lovpligtige ansvarsforsikringer, hvilket underbygger DMU s antagelse for 21, at der var ca. 16. knallerter af begge typer tilsammen (figur 1). Det kan heraf beregnes, at der i øjeblikket er ca. 9. knallert-3. Pr var der ifølge danske importører i indeværende år solgt knallert-45 og 6.5 knallert-3. Nyere tal antyder således, at det relative salg af knallert-3 atter er i fremgang. I maj 21 skrev det tyske tidsskrift Öko-Test en artikel om miljøproblemer forbundet med knallerter (Assenmacher 21). Artiklen blev opdaget af danske journalister et år senere, knallert-45 blev forsidestof i en række danske dagblade, og der blev rejst en sag i Folketinget. Dette var medvirkende til, at Institut for Miljøvurdering valgte at se nærmere på knallerter. Det er en tanke værd, at trehjulede knallerter med lovgivningen fra 1994 blev tilladte for andre end handicappede. Hvis biler i Danmark fortsat pålægges den nuværende meget høje registreringsafgift, er det et muligt scenario, at stadigt flere danskere finder på at anskaffe sig trehjulede knallert-45 med kabine. Denne type køretøjer er populære i andre lande, og er netop nu ved at dukke op i bybilledet herhjemme. Skulle et sådant køretøj fortrænge blot en mindre del af bilparken i danske byer, får vi en forøger kulbrinte- og partikulær forurening og en højere 8

12 ulykkesfrekvens (hvis den svarer til 2-hjulede knallert-45). TNT-ekspres prøvekører p.t. en knallert-45-baseret kabinescooter (førerkabine og lastrum) til uddeling af pakker. Køretøj er fri for afgifter, på trods af at det målt på flere stoffer er mere forurenende end en benzindreven bil. 2. For og imod Denne rapport rummer en statistisk analyse af en række forhold omkring knallerter i Danmark. Dette særlige køretøj indebærer nogle få men væsentlige goder. Blandt goderne kan nævnes, at knallerter sammenlignet med andre motorkøretøjer er billige i anskaffelse (1-25. kr.) og drift, og hvad angår knallert-45 fylder den mindre, er mere smidig end biler i tæt bytrafik, og er nem at parkere. Man må tro, at mange har god brug af knallerten som dagligt transportmiddel, fordi der sælges flere i de tyndt befolkede amter, hvor der er ringere adgang til offentlig transport end i bykommuner som fx Københavns kommune (Figur 2). 2, Antal knallert-45 pr. 1 indbyggere 1,5 1,,5 Københavns kommune Frederiksberg kommune Øvrige danske amter Vestsjællands amt Århus amt Frederiksborg amt Roskilde amt Københavns amt, Procentdel landzoneareal i amter og to hovedstadskommuner Figur 2. Antal knallert-45 pr. 1 indbyggere i forhold til procent landzone i landets amter og to de hovedstadskommuner, København og Frederiksberg. Figur 2 viser samtidig, at det er mere almindeligt at have knallert-45 i Vestdanmark end i Østdanmark. Knallerter bruger noget mindre benzin end biler, dog ikke så meget mindre, som man skulle tro. Og så er det jo nok sådan, at mange knallertkørere simpelthen synes den er sjov at køre omkring på, især på en sommerdag eller en lun sommeraften (Assenmacher 21). Men der er også en række samfundsmæssige problemer forbundet med knallerter (både knallert-3 og knallert-45). For det første forurener knallerter langt mere end biler hvad angår kulbrinter og partikler (men ikke CO 2 og NO x ). De er langt mindre trafiksikre end biler og cykler, 9

13 og mange vil sige, at de er i vejen for den øvrige trafik, i al fald når man kommer udenfor tæt bytrafik, hvor de på lovlig vis har vanskeligt ved at følge med. Knallerter indbringer hverken registreringsafgift eller grøn ejerafgift til staten som kompensation for ulemperne. 3. Luftforurening 3.1. Emission fra knallerter I erkendelse af at det nationale og internationale datagrundlag er sparsomt, vil vi i dette afsnit se nærmere på den luftforurening, der kommer fra knallerter, og sætte den i relation til andre motorkøretøjer anvendt til persontransport Cost 319 og Artemis Det omfattende COST 319 projekt Estimation of pollutant emissions from transport bekræfter med tal fra det hollandske TNO (institut for anvendt forskning), hvad man har vidst siden 197 erne, at tohjulede motorkøretøjer sammenlagt bidrager betydeligt til mængden af visse komponenter af luftforurening fra trafikken (Rijkeboer 1997). Dette skyldes ikke mindst, at totaktsmotorer udsender store mængder uforbrændte kulbrinter, og at selv firetaktsmodellerne er mere forurenende med kulbrinter end biler. Knallerter har i dag oftest totaktsmotorer. Der er stor forskel på emissionen fra forskellige modeller, og der findes kun et meget begrænset antal målinger. Rijkeboer (1997) giver i nedenstående tabel en oversigt over de relativt få målinger af knallertemission man kendte til for 5 år siden. Der blev dengang ikke målt partikler. Tabel 1. Emissionsværdier målt i tre måleprogrammer for knallerter (CORINAIR, BUWAL, TNO) som opfylder pre-ece normer, ECE47 normer fra 1981, Schweiziske FAV4 normer (med katalysator) fra 1988 og nye, neddroslede knallerter målt af TNO, hvilket anses for nogle af de bedste tal fra virkelighedens verden vedrørende de knallerter som kører i dag. Benzinforbrug er omregnet med en massefylde på,75 g/l. CORINAIR BUWAL TNO Pre-ECE ECE47 ECE47 FAV4 Ændrede Km/l 39,2 39,2 44,1 54,2 64,1 23,5-35,3 HC 1 8 9,3 5,2 1,9-19,3 CO 6 5 3,9 1,6 6,2-11,5 NO x,5,5 <,1 <,1,3 Det fremgår af tabel 1, at nye knallerter, der er ændrede (droslet ned), så de ikke kan køre så hurtigt, som de faktisk er bygget til, forurener ligeså meget som gamle knallerter. Og som vi skal se senere, så er der danske tal som tyder på, at en del af de nye knallerter efterfølgende er tunede, så de kører for hurtigt ifølge loven. Der kendes ikke målinger for hvordan denne ændring påvirker emissionen. 1

14 I et igangværende EU-projekt der har til formål at måle trafikemission (Artemis 22) meddeler Dr. Elst, 1 der er ansvarlig for projektets arbejde med tohjulede motorkøretøjer, at der måles på sammenlagt 9 tohjulede køretøjer, men at ingen af dem er knallerter (slagvolumen < 5 cm 3 ) Tallene bag forsidehistorien Tidsskriftet Öko-Test fik i 21 TÜV (Technicher Überwachungs-Verein, bl.a. bilprøvning) i Essen til at måle benzinforbrug og emission fra fire knallerter ( 5 cm 3 ) af vidt forskellig type blandt de mest solgte i Tyskland (Assenmacher 21). En moderne totakter med indsprøjtningsmotor (Aprilia SR 5 DITECH Sport), en firetakter (Piaggio ZIP II 4T 5), en totakter med katalysator (Yamaha Slider 5 SR), og en gammel totakter fra 195 erne (Vespa ET 2 5). I tabel 2 sammenstilles TÜV s testdata for de fire knallerter med tal fra DMU for den gennemsnitlige emission fra en ældre knallert-3, en nyere knallert-45, og en bil som opfylder Euro 3 2 normen. Tabel 2 er tilføjet fabrikanternes emissionstal for to af de mindst forurenende biler, Opel Corsa Eco og VW Lupo TDI 3L. Det skal bemærkes, at man ikke uden videre kan sammenligne tallene, fordi måleomstændighederne er forskellige, hvilket kan påvirke resultaterne en del. Tabel 2. Luftforurening fra fire knallert-45 modeller 1, 22-tal for ældre knallert-3 og nyere knallert-45 uden koldstart 2, samt en 22-bil (EURO3) vægtet for kørsel i by, land og motorvej uden/med koldstart 2, en typisk bil 3 (ny, jævn kørsel, varm motor) uden og med katalysator, og de reneste biler med benzin- (Opel) og dieselmotor (VW) 4. Bemærk kulbrinteforureningen (HC). Forbrug & Aprilia Piaggio Yamaha Vespa ET bil Typisk bil Opel Eco VW 3L Emission SR 5 ZIP II 5 SR 2 5 knallert-3 knallert-45 u/m koldst. -/+ kataly. Corsa Lupo Km / liter 42,9 37,6 29,9 3,1 29,2 29,2 12, ,4 33,3 CO 2, g/km 45,16 45,9 51,2 32, / CO, g/km 2,979 8,952 12,639 13, ,5,88/3,81 15/5,418,22 HC, g/km 1,845 1,159 2,856 8,275 9, 4,5,1/,17 2,/,6,66,22 NO x, g/km,53,397,56,165,3,3,7/,11 2,5/,5,22,22 1: assenmacher, 21; 2: tal i flg. Morten Winther, DMU; 3: Jensen et al., 1998; 4: tal i flg. danske importører Danmarks knallerter kører sammenlagt,5 % af bilernes årlige kilometer For at beregne den samlede forurening fra knallerter er det vigtigt at vide, hvor mange kilometer de kører årligt også kaldet trafikarbejdet. Ud fra tal på Vejdirektoratets hjemmeside (www.vd.dk) kan det beregnes, at trafikarbejdet for knallert-45 i 21 var,24% af det samlede trafikarbejde for personbiler og varevogne under 2 tons (figur 3). Trafikarbejdet for knallert-45 er stagnerende, mens trafikarbejdet for motorcykler er stigende, set relativt til bilers trafikarbejde. Trafikarbejdet for knallert-3 kendes kun for nogle få år. Det ligger her lidt over trafikarbejdet for knallert-45. Knallerter står samlet for ca.,5% af trafikarbejdet. 1 Personlig korrespondance oktober 22 2 EU s betegnelse for emissionsnormer for biler gældende fra 21 11

15 Kkilometer kørt på 2-hjulede køretøjer i forhold til km kørt af den samlede bilpark, % (trafikarbejde) 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, knallert-45 knallert-3 motorcykler 92 mio. km. pr Årstal Figur 3. Kørsel i Danmark på knallert-45, knallert-3 og motorcykel vist som total antal kilometer i forhold til biler. Men det kan også være relevant at se på deres væsentligste nyttevirkning, transport af personer, kaldet (person)transportarbejde. Mens knallert-45 transporterer 1 person (passager ikke tilladt), så transporterer en bil i snit 1,6 personer (Danmarks Statistik og Trafikministeriet 21), og knallerter står derfor sammenlagt for kun,3% af transportarbejdet for den samlede personbilpark Luftforurening vanskelig at opgøre Det er imidlertid meget kompliceret at modellere den faktiske emission fra knallerter og biler, fordi mængden og arten af skadestoffer bl.a. afhænger af køretøjets motorteknik, alder, vedligeholdelse, køremåde, belastning, tiden efter koldstart og meteorologiske forhold (Winther 1999). Brugte knallerter vides fx at forurene mere med kulbrinter (og CO) end nye knallerter (Tsai et al. 2) Store mængder kulbrinter Et internt notat fra Miljøstyrelsens Transport- og luftkvalitetskontor resumerer knallerters luftforurening i forhold til den samlede vejtrafik i Danmark (tabel 3). Notatet viser, at knallerter yder et væsentligt bidrag til trafikkens samlede emission af kulbrinter (5,7%), til trods for at der er langt færre knallerter end biler, og til trods for at den gennemsnitlige knallert kører færre kilometer pr. år end den gennemsnitlige bil. Knallerters bidrag til den samlede trafiks emission af NO x og CO 2 er derimod ubetydeligt. Vi vil i den videre diskussion derfor fokusere på kulbrinter og af årsager som fremgår senere også på partikler. Man kan også vælge at sammenligne knallerter med personbiler snarere end med den samlede 12

16 Tabel 3. Luftforurening år 2 iflg. tal fra DMU (notat fra Miljøstyrelsen, tilsendt IMV) Forureningsemne Vejtrafik i alt Knallerter Knallerters andel Kulbrinter (HC) 42. tons 2.4 tons 5,7 % kvælstofoxider (NO x ) 75. tons 8 tons,1 % Kuldioxid (CO 2 ) tons 2.5 tons,2 % vejtrafik. DMU har fx beregnet det totale kulbrinteudslip i 1997 fra personbiler i Danmark til tons, mens knallerterne af alle typer som helhed udsendte tons, eller 3,8% af bilernes emission. 3 Tilsvarende modelberegninger for år 2 afspejler det større antal knallerter (knallert-3 + knallert-45) i år 2 end i 1997, der var et atypisk år 4 (figur 1), og den samtidige reduktion af bilparkens emission pga. trinvis indførelse af nye EU normer. I 2 var bilernes totale kulbrinteemission således faldet til tons, mens knallerternes samlede emission var steget til tons kulbrinte pr. år, svarende til 6,8% af bilernes emission. Vi konkluderer, at knallerters kulbrinteemission ikke er triviel EU s regulering af trafikemissioner Emissioner fra motoriserede køretøjer i Europa reguleres i dag af EU, der angiver klare mål for luftkvalitet og nationale lofter for emissioner. Som det fremgår af figur 4, strammes kravene til nye modeller i forhold til ældre modeller. Normerne forkortes i figuren fx ECE 4-, Euro 1, osv.. Hvis vi anvender emissionsnormerne fra figur 4 og ser på emissionen af knallerter og motorcykler i forhold til biler ifølge de til enhver tid gældende normer, så har de tohjulede køretøjer altid forurenet mere end biler med firetaktsmotor, bl.a. fordi de tohjulede altid har omfattet en langt større andel af totaktsmotorer, som man af motortekniske årsager ikke har kunnet stille så høje krav til. Biler med totaktsmotor har i mange år været udelukket fra det danske marked, og det høje niveau for biler med totaktsmotor (figur 4) skal derfor ikke tages som udtryk for det generelle niveau for biler i 198 erne. Pointen med figur 5 er den, at de tohjulede køretøjer også fremover ifølge gældende normer vil forurene mere end biler, når det gælder kulbrinter, idet der i en forudseelig årrække fortsat vil blive stillet højere krav til bilers end til knallerters og motorcyklers emission. Der skal gøres en ekstraordinær indsats hvis knallerter forureningsmæssigt skal indhente bilers lave niveau. Med hensyn til forurening med kulbrinter er det derfor uheldigt, at de tohjulede motorkøretøjer udgør en stadig større andel af den samlede motorkøretøjspark. Men hvad angår den absolutte forurening, ser det ud til, at EU-lovgivningen vil begrænse det totale udslip fra alle typer køretøjer i en grad, som klart overstiger forøgelsen forårsaget af deres tiltagende antal i Europa. 3 Morten Winther, DMU personlig korrespondance oktober 22 4 Der indgik relativt få knallert-3 i modellen for

17 Emission (gram VOC per kørt kilometer) Bil: Knallert: typisk 2-takts motor (den var dog sjælden i Danmark) ældre model ECE 4-4-takts u. kat. bilers tilladte VOC emission Knallerters tilladte VOC emission 4-takts motorcykel > 15 cc ECE /24/EC fase 1 Euro 1 fase 2? Euro 2 Euro 3 Euro 4 endnu ikke afgjort Årstal Figur 4. Tilladt luftforurening med kulbrinter fra knallerter og biler ifølge EU-regulativer (Miljøstyrelsens Transport- og Luftkvalitetskontor 22). Tal for motorcykler stammer fra ece og EU bestemmelser, samt Europa-parlamentets og rådets direktiv 22/51/EF af 19. juli, 22. Bestemmelser for motorcykler afhænger af motorprincip og størrelse, så de angivne værdier er kun et eksempel. Kurverne skal læses med forbehold, da der i de første år kun var en grænseværdi for NOx + VOC, og ikke for VOC alene. Tilladt VOC-emission fra motorkøretøjer set i forhold til hinanden Knallert i forhold til bil motorcykel i forhold til bil Årstal Figur 5. Emissionsnormer fastsat af EU har påvirket forholdet mellem forskellige køretøjers VOC-emission. I tiden før EU-regulering er der anslået typiske værdier for emission, bl.a. fordi der kun var lovgivning for VOC + NOx. Kravene til motorcyklers emissioner øges i 23 og igen i 26, hvor den samlede reduktion i forhold til i dag udgør 65-7% (ENDS 22; EU kommissionen 22). Vi ved dog endnu ikke hvor store krav EU vil stille til knallerters emission fra 26 (EU kommissionen 22). De krav som stilles omfatter imidlertid alle typer knallert (både knallert-3 og knallert-45). 14

18 Partikler fra knallerter, manglende data Partikler er den form for luftforurening fra trafikken, som har fået mest omtale i fagskrifter og i pressen i den seneste tid. Hovedparten af de partikler i atmosfæren, som mennesket er ansvarlige for, kommer fra forbrændingsprocesser, hvor trafikken er den væsentligste kilde. (Faktaboks 1. 1). Partikler fra forbrændingsprocesser Partikler fra forbrændingsprocesser dannes af gasser ved kemiske reaktioner, kernedannelse, kondensering, koagulering, samt fordampning af dråber i tåge og skyer, hvori der er opløste gasser og deres reaktionsprodukter. Partiklerne består i varierende grad af sulfat-, nitrat-, ammonium- og brintioner, kulstof, organiske stoffer (fx PAH), metaller (fx bly, cadmium, vanadium, nikkel, kobber, zink, mangan og jern) og partikelbundet vand. Kilderne omfatter emission ved forbrænding af kul, olie, benzin, diesel og træ, samt omdannelsesprodukter af kvælstofilter, svovldioxid og organiske stoffer (herunder biologisk dannede forbindelser, fx terpener), foruden høj-temperatur processer (fx metaludvinding og stålvalseværker). Partikler fra motorkøretøjer dannes dels i motoren, dels i udstødningssystemet og dels umiddelbart udenfor udstødningsrøret. Partiklerne fra motorkøretøjer omfatter hovedsagelig fine (<2,5 mm) og ultrafine (<,1 mm) partikler, mens de grove partikler dannes ved friktion i kobling, bremser og mellem dæk og vejbane. Sidstnævnte grove (>2,5 mm) partikler bidrager med den største masse målt med PM 1 (summen af partikler mindre end 1 mm). Dannelsen af partikler fra motorkøretøjer er uløseligt bundet sammen med såvel typen af brændstof, som forbrændingsprocessen og de resulterende emissionsgasser. Der er derfor to forhold, som gør totaktsmotorer, der er almindelige blandt knallerter, til særligt problematiske luftforurenere. Det ene er, at de udsender uforholdsvis store mængder kulbrinter, fordi totaktsmotorer, der anvendes til knallerter fordi de er lette og kompakte, har en lav udnyttelsesgrad. Som tommelfingerregel sendes mindst 25% af kulbrinterne i forbrændingskammeret uforbrændt ud af udstødningsrøret, fordi indsugnings- og udblæsningsventilerne er åbne på samme tid. 5 Det andet forhold er, at totaktsmotorer kører på olieblandet benzin, som simpelthen giver mere røg. Den blå-hvide røg udgøres af partikler, hvor ca. 95% stammer fra smøreolien i benzinen (Patschull & Roth 1994). En henvendelse til DMU (Roskilde) og Teknologisk Institut (Århus) i Danmark, TÜV i Tyskland og TNO i Holland viste, at der fortsat ikke er særlig godt dokumenteret kendskab til partikelemission fra knallerter. I de senere års to store Europæiske samarbejdsprojekter omkring emissioner fra transportsektoren (COST 319 og Artemis, se afsnit ), er der ifølge de projektmedarbejdere vi talte med ikke målt eller planer om at måle partikelemission fra knallerter (Artemis 22; Rijkeboer 1997). 5 Spencer Sørensen, DTU personlig korrespondance oktober

19 Der er således konsensus om, at gode tal for knallerters emission er en mangelvare. Ikke mindst mangler der viden om emissioner forbundet med knallerters særlige køremønster og ved koldstart, idet der altid udledes langt større mængder CO og kulbrinter ved koldstart Partikler fra knallerter, nyere data Et schweizisk institut har målt partikelemission fra en totakts knallert (Yamaha EW5 Slider), der kører op til 6 km/t, og fra en lille firetakts motorcykel (Aprilia 125) (Czerwinski et al. 22). Undersøgelsen viste bl.a., at udstødningen fra totakts knallerten indeholdt langt flere ultrafine partikler end udstødningen fra firetakts motorcyklen, og endog flere ultrafine partikler end en typisk dieselmotor. Den dominerende partikelstørrelse fra knallerten var blandt de ultrafine partikler 5-6 nm, i modsætning til dieselmotorens 1 nm partikler. Montage af katalysatorer på totakts og firetakts køretøjerne medførte en nedgang i antallet af ultrafine partikler i firetakterens udstødning, men en stigning i totakterens udstødning under flere forhold (forårsaget af et ændret benzin:luft blandingsforhold). Og dette til trods for, at man almindeligvis regner med, at en katalysator på udstødningen af en totakts knallertmotor er den mest omkostningseffektive måde, hvorpå disse køretøjers forurening nedbringes. Katalysatoren fjerner 5-9% af partikelmassen (og 6-8% af kulbrinter og CO (Manufacturers of Emission Control Association 1999; Palke & Tyo 1999; Sakai et al. 1999). Man skal endvidere være opmærksom på katalysatorens begrænsede holdbarhed, et forhold som kunne kontrolleres ved regelmæssige syn eller anden lovgivning. Oplysninger om partikelmassen siger i øvrigt ikke noget sikkert om antallet af partikler. Og dertil kommer, at der findes partikler af mange typer, og at de formodes at kunne ændre giftighed ved at adsorbere forskellige stoffer. Man har endnu ikke klarhed over hvilke størrelser og typer af partikler, der er mest skadelige for vores helbred, men mindre partikler adsorberer alt andet lige større mængder organiske stoffer relativt til partikelmassen (Ye et al. 1999). Totakterens partikler stammer hovedsagelig fra benzinens smøreolie (kulbrinter). Der kommer flest partikler under acceleration og ved tophastighed to forhold som optræder hyppigt for knallerter i almindelig bytrafik. En italiensk undersøgelse viser, at knallerter pr. kørt kilometer bidrager til partikelforureningen med samme størrelsesorden som en Euro- (199) og en Euro-1 (1993) dieselpersonbil (tabel 4). I Italienske byområder, hvor der kører mange knallerter, er den samlede emissionen af partikler fra knallerter anslået at være 23 tons/år, hvilket er af samme størrelsesorden som den samlede emission af partikler fra dieseldrevne personbiler målt som masse (43 tons/år). Hvad angår det enkelte køretøj, så er dieselpersonbiler en mindre vigtig kilde til partikler end tunge (> 3,5 tons) dieselbiler. 16

20 Tabel 4. Emission af partikler (PM 1 ) fra knallerter og dieselpersonbiler målt ved deres samlede masse (Santino & Picini 21) Data fra dieselpersonbiler kommer fra (Færdselsstyrelsen 21). Køretøj Testcyklus Partikelemission (mg/km) Diesel personbil, Euro (199) Diesel personbil, Euro 1 (1993) Diesel personbil, Euro 2 (1997) Diesel personbil, Euro 3 (21) Diesel personbil, Euro 4 (26) Knallert med katalysator ECE47 testcyklus, ca. 3 km/t Knallert uden katalysator ECE47 testcyklus, ca. 3 km/t 172 Tabel 5a. Forskellige køretøjers bidrag til bybaggrunden af partikler (PM 1 ) fra dansk vejtrafik (Palmgren et al. 22; Palmgren et al. 21). Tunge køretøjer inkluderer lastbiler og busser over 3,5 tons. Personbiler omfatter både benzin- og dieselpersonbiler). Tunge køretøjer Varebiler Personbiler PM 1 (µg/m 3 ),46,28,24 Andel i % af PM Tabel 5b. Emission fra køretøjer i den danske trafik (Færdselsstyrelsen 21). Personbiler omfatter kun dieselpersonbiler. Tunge køretøjer Varebiler Personbiler Kg/år i by Andel af emission, i by Kg/år i alt Andel af emission, i alt Når det drejer sig om koncentration af partikler målt som antal i byluft, gør antallet af benzinbiler disse køretøjer til en vigtig kilde til ultrafine partikler også sammenlignet med dieselbiler (Wåhlin et al. 22). Benzinbiler er derfor medregnet i tabel 5a. Tabel 5a angiver kilderne til partikler i danske byen fra vejtrafikken, mens tabel 5b angiver emissioner fra forskellige typer køretøjer i byerne og for hele landet Men hvad med knallerter? Tabel 5 tager ikke højde for antallet af partikler, og giver ikke tal for knallerter. Flertallet af de fine/ultrafine partikler fra knallerter er mindre (aerodynamisk diameter på 55 nm) end tilsvarende partikler fra dieselbiler (1 nm), og antallet pr. vægtenhed er derfor større. Regnes 17

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljøproblemer ved brændefyring Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2 Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler

Læs mere

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Pollution from shipping in Denmark

Pollution from shipping in Denmark AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK

BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK UDARBEJDET FOR DE DANSKE BILIMPORTØRER NOVEMBER 2007 Sankt Annæ Plads 13, 2 1250 København K Tlf. 70270740 BILAFGIFTER OG CO 2 -REDUKTIONER I DANMARK Danmark

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Cycling - a lifestyle choice Active Living Research Conference 2009

Cycling - a lifestyle choice Active Living Research Conference 2009 Cycling - a lifestyle choice Active Living Research Conference 2009 Niels Tørsløv 500.000 inhabitants Copenhagen - Capital of Denmark Total area 88 km2 5700 inhabitants/km2 2 Tilføj præsentationens titel

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere