Knallerter. Samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knallerter. Samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper"

Transkript

1 Knallerter Samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper DECEMBER, 22

2 Journal nr.: ISBN.: Udarbejdet af : Henrik Saxe Rapporten udgives kun elektronisk. 22, Institut for Miljøvurdering Henvendelse angående rapporten kan ske til: Institut for Miljøvurdering Linnésgade København K Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 1 ABSTRACT INDLEDNING FOR OG IMOD LUFTFORURENING EMISSION FRA KNALLERTER Cost 319 og Artemis Tallene bag forsidehistorien Danmarks knallerter kører sammenlagt,5 % af bilernes årlige kilometer Luftforurening vanskelig at opgøre Store mængder kulbrinter EU s regulering af trafikemissioner Partikler fra knallerter, manglende data Partikler fra knallerter, nyere data Men hvad med knallerter? Opsummering LUFTFORURENING PÅVIRKER MENNESKER Hvilke luftforureningskomponenter skader vores helbred, og hvordan? Europæiske tal Danske tal PORTRÆT AF KNALLERTKØREREN HVOR GAMLE ER DE? HVOR MEGET TJENER DE? FORMÅL MED KØRSLEN TURLÆNGDEN HVOR KØRER KNALLERTERNE HENNE? ADGANG TIL BIL KVINDER OG MÆND OPSUMMERING TRAFIKSIKKERHED OG FOLKESUNDHED TRAFIKSIKKERHED FOLKESUNDHED AFGIFTER, REGISTRERING OG SYN AFGIFTER Registreringsafgift for knallerter Grøn ejerafgift REGISTRERING AF KNALLERT TEKNIK, VEDLIGEHOLDELSE OG SYN MILJØ- OG SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING VÆRDISÆTNING AF FØLGERNE AF TRAFIKUHELD VÆRDISÆTNING AF FØLGERNE KNALLERTERS LUFTFORURENING FOR FOLKESUNDHED Luftforurening AFGIFTER KONKLUSION... 41

4 resumé Det gode ved en knallert er, at den er billig i anskaffelse og drift, og at den bidrager til mobiliteten i egne af Danmark, hvor der er ringe adgang til offentlig transport. Men forurening med kulbrinter og partikler er højere for knallerter end for (benzindrevne) biler. Desuden er knallerter forbundet med støj og med uforholdsmæssigt mange ulykker. Umiddelbart vil man måske tro, at det er ligegyldigt, da der er få knallerter i forhold til biler, og da de kører færre kilometer om året. Den foreliggende samfunds- og miljøøkonomiske analyse viser imidlertid, at problemerne er uforholdsmæssigt store. I maj 21 skrev det tyske tidsskrift Öko-Test en artikel om miljøproblemer forbundet med knallerter. Artiklen var den direkte årsag til, at knallerter året efter blev forsidestof i en række danske dagblade, og at der blev rejst en sag i Folketinget. Dette er medvirkende til, at Institut for Miljøvurdering har valgt at se nærmere på fordele og ulemper ved knallerter i Danmark. Denne rapport om fordele og ulemper ved knallerter i Danmark kan opsummeres i syv pointer: Knallerters kulbrinteemission er uforholdsmæssig stor. Totaktsmotoren, der findes på de fleste knallerter, udgør forureningsmæssigt et særligt problem. Danmarks knallerter forurener tilsammen luften med kulbrinter lige så meget som 7% af hele Danmarks personbilpark, selvom de kun tegner sig for,5% af de kørte kilometer. Til gengæld forurener knallerter mindre end biler med kvælstofilter (NO x ) og med kuldioxid (CO 2 ). Disse regnes dog for mindre giftige for mennesker. Trods EU-direktivernes stadig stigende krav til køretøjers emission, vil knallerternes relativt store andel i luftforureningen fremover være omtrent uændret eller endog stigende, fordi motorteknikken og normerne for knallerter ikke følger med bilerne. Knallerters emission af fine og ultrafine partikler kan vise sig problematisk. Der mangler viden om partikelemission fra knallerter. En knallerts partikelemission anslås vægtmæssigt at svare til emissionen fra en dieselpersonbil. Tilsvarende er det estimeret, at knallerter er ansvarlige for ca. 1% af samtlige dieselkøretøjers partikelemission i byerne. Emission kan dog ikke umiddelbart oversættes til koncentration i luften. Der er desuden stor usikkerhed om, hvordan giftigheden af partikler afhænger af størrelse og fysisk-kemiske egenskaber, men en del af partiklerne i knallerters udstødning skønnes at høre til blandt de problematiske partikler. De sundhedsmæssige konsekvenser kan endnu ikke beregnes præcist, men der er god grund til at være agtpågivende. Hverken katalysator eller ny directinjection teknologi garanterer, at vi slipper af med den mest kritiske del af partikelemissionen fra knallerter, selvom kulbrinteemissionen vil blive væsentligt reduceret. Massen af partikler vil falde med ny teknologi, men antallet af partikler vil sandsynligvis ikke falde i samme grad. Valg af den bedste type smøreolie kan reducere 1

5 såvel mængden af partikler fra knallerter, som antallet af forskellige organiske stoffer, der er adsorberet til partiklerne, samt partiklernes kræftfremkaldende evne. Knallerters benzinforbrug er større end man skulle tro, taget i betragtning at knallertens egenvægt er langt mindre end for en bil. Hvis det indregnes, at personbiler i snit transporteret 1,6 personer og knallerten kun 1 person, bruger knallerter næsten ligeså meget brændstof som moderne økonomiske biler til det udførte (person)transportarbejde. Knallerter er et væsentligt problem for trafiksikkerheden. Det er 75 gange farligere pr. kørt kilometer at køre Knallert-3 end at køre i bil, og 5 gange farligere at køre knallert-45 (og motorcykel). At være fodgænger eller cyklist er kun 6 gange farligere pr. kilometer end at være bilist. Sikkerhedsmæssigt er det derfor en fordel at stige om til cykel eller bil. En del af risikoen kan dog være forbundet med føreren foruden med køretøjet. I absolutte tal er antallet af personskader i forbindelse med knallert-3 steget gennem de senere år, og ligger nu på det højeste niveau i 1 år. I 21 var der ved ulykker med knallert-45 og knallert-3 i alt 43 dræbte, 696 alvorligt tilskadekomne og 573 lettere tilskadekomne. Knallertejeren / familien tilhører ikke de laveste indkomstgrupper. Knallert-3 er teenagerens køretøj, der hyppigt anvendes til kørsel til og fra arbejde og uddannelsessted, men oftest på småture, hvor cyklen kunne erstatte knallerten. Teenageren tilhører som enkeltperson lavindkomstgruppen, mens hans husstand tilhører mellemindkomstgruppen. Knallert-45 derimod er den relativt velhavende (4-5. kr./år.) families motorkøretøj nummer to, når der ikke er råd til at anskaffe to biler. Det er oftest kvinden, der benytter den til arbejde i områder, hvor der er ringe adgang til offentlig transport, og hvor afstandene gør cyklen ubekvem. De fleste knallertejere har adgang til bil og anvender den regelmæssigt. Knallerten er hverken belagt med registrerings- eller grøn ejerafgift. Afgifter, registrering og regelmæssige syn af motorkøretøjer medvirker til at regulere miljø- og trafiksikkerhed. Afgifterne kan desuden ses som et bidrag til de omkostninger, de pågældende køretøjer koster samfundet i form af udbygning og vedligeholdelse af vejanlæg, konsekvenser af trafikulykker, samt luftforurening. Et rimelighedsargument i forhold til andre private køretøjer taler for, at også knallerter skal pålægges registreringsafgift (i al fald knallert-45) og regelmæssige syn, og at der indføres registreringspligt for knallert-3 og grøn ejerafgift for alle knallerter. Det er vurderet, at brugerne eller deres husstand typisk har en indkomst, der at knallerter pålægges afgifter. Ved en rimelighedsbetragtning kan man sige, at staten mister afgifter til en værdi af omkring 15 millioner kroner årlig. Dette tal fremkommer, hvis man ud fra en rimelighedsbetragtning vælger at pålægge nye knallert-45 en registreringsafgift på linie med motorcykler, og alle knallerter pålægges en grøn ejerafgift på 5 kr. om året med sigte på at bedre luftkvaliteten i byerne. 2

6 Samfunds- og miljøøkonomisk estimeres knallerter at koste Danmark 1,3 mia. kroner om året. Tallet dækker over de samlede omkostninger forbundet med trafikuheld (ca. 1 mia. kroner/år) og luftforureningens helbredsvirkninger (ca.28 mio. kroner). Det svarer til 8. kroner pr. knallert pr. år. Luftforureningens skadevirkning afhænger formentlig af hvor mange og hvilke typer partikler knallerter udsender, og hvor skadelig kulbrinte- og partikelforureningen viser sig at være i forhold til den øvrige luftforurening. Sådanne data foreligger endnu kun sparsomt for knallerter. 3

7 Abstract The advantages of mopeds include that they are inexpensive in acquisition and maintenance, and that they provide important mobility in remote areas with little access to public transportation. But mopeds pollute the atmosphere with hydrocarbons and particles and more so than cars. Since mopeds in Denmark are far outnumbered by cars and each run fewer kilometres every year the problem tends to be neglected. However, the present analyses show that environmental and traffic safety problems with mopeds should not be ignored. In May 21 the German magazine Öko-Test wrote an article on environmental problems associated with mopeds. This article resulted in front page headlines in Danish newspapers, and a subsequent debate in Parliament. It also motivated the Environmental Assessment Institute to study the benefits and costs of mopeds in Denmark. This report on benefits and costs of mopeds in Denmark may be summarised by making seven points: The hydrocarbon air pollution from mopeds is exceedingly high. The two-stroke engine, common for nearly all mopeds, presents a particular problem in regards to air pollution. The combined number of Danish mopeds pollutes the air as much as 7% of all passenger cars, though they annually cover only.5% of the road distance. Mopeds on the other hand pollute less with oxides of nitrogen (NO x ) and carbon dioxide (CO 2 ). These are less toxic to humans. In spite of ever improving EU directives on vehicle emissions, mopeds are set to retain their high share of the total emission from traffic, because legislation and technology continues to lag behind those of cars. The emission of fine and ultra-fine particles from mopeds could be a serious problem. There is a gap in knowledge on this subject. Particle emission from mopeds have been tentatively estimated to equate (on a weight basis) the exhaust from a diesel passenger car. The limited data indicates that particle emission from mopeds equals approx. 1% of the emission from all diesel vehicles in cities. Emission does not directly translate into atmospheric concentration of particles. There are large uncertainties regarding how the toxicity of particles depends upon particle size and physiochemical characteristics. In this respect a fraction of the particles in moped exhaust are suspected to be among the most dangerous. Though the consequences to our health cannot yet be calculated with any precision, there are good reasons to be cautious. While hydrocarbons will be reduced significantly by the use of new technology, neither catalysts nor direct-injection technology can guarantee removal of the most critical fraction of particles from the moped exhaust. The weight of particles will be reduced by this new technology, but the number may not be affected to the same degree. Choosing the highest quality lubricant oil, however, will 4

8 reduce the number of exhaust particles and the number of toxic organic substances that adsorbs to the particles and induce cancer. Gasoline consumption is disproportional. Considering the low weight of mopeds compared to cars their gasoline consumption is surprisingly high. Knowing that the average passenger car carries 1.6 people and a moped only 1, most mopeds use nearly as much fuel per kilometre and people transported as modern passenger cars. Mopeds are hazardous in relation to traffic safety. The risk of being involved in a serious traffic accident when riding a moped-3 is 75 times higher than when driving a car, while a moped-45 (like motorcycling) is 5 times more dangerous than a car. In comparison, pedestrians or a cyclists are only 6 times more at risk per travelled kilometre than driving a car. If traffic safety is the only concern it is recommended to go by car or bicycle rather than by moped. Part of the risk, however, rests with the driver besides with the vehicle. In absolute numbers injuries with moped-3 have risen in recent years, and are now at the highest level in 1 years. In 21 traffic accidents with moped-45 and moped-3 took 43 lives, 696 people were seriously injured and 573 were lightly injured. Moped owners or their families do not belong to the lowest income brackets. Moped-3 is the preferred motor vehicle of teenagers for driving to work or school, but most frequently for short drives, equally suitable for bicycles. The teenager as an individual belongs to the lowest income bracket, but his family typically belongs to the middle income bracket. Moped-45 on the other hand belongs in the relatively wealthy (4-5. DKK/year) family as the second motor vehicle, when two cars cannot be afforded. Typically, it is the wife who takes the moped-45 to work, where there is little access to public transportation and long distances to be covered, longer than a bicycle can accommodate. Most moped owners have access to a car and use it regularly. Mopeds are neither imposed registration nor green owner s taxes. Taxes, registration and regular inspection of motor vehicles collectively contribute to environmental improvement and traffic safety. Vehicle taxes may also be viewed as compensation for the cost motor vehicles put on society in terms of the need for improvement and maintenance of roads, consequences of traffic accidents, and air pollution. As an argument of fairness in comparison with other motor vehicles mopeds could be imposed taxes as motorcycles (at least moped-45). Moped-3 ought to be registered, and both moped types could be inspected regularly, and their owners could pay a green owner s tax with the purpose of improving the atmospheric environment. It is estimated that the drivers or their family can afford to pay vehicle taxes. The potential taxes currently add up to an annual revenue of approx. 15 million DKr ( 2 million) if future moped-45 owners pay registration tax, and all moped owners a pay 5 DKr/year in green owners tax. 5

9 An economic estimate indicates that mopeds cost the Danish society 1.3 billion DKr ( 17 million) a year in combined expenses associated with traffic accidents (1 billion DKr) and effects of air pollution on human health (28 million DKr). This equals 8. DKr ( 1,7) per moped per year. The damage by air pollution probably depends on the number and type of particles in moped exhaust, and the toxicity of the emitted hydrocarbons and particles, compared to other traffic related air pollutants. Moped data on these subjects are scarce. 6

10 1. Indledning Da industrialiseringen efter 2. Verdenskrig for alvor tog fart, opstod der et stort behov for transportmuligheder til og fra arbejdspladsen. Her til lands var to danske virksomheder (BFC og Diesella) så tidligt som 195 og 1951 fremme med en løsning, der blev betragtet som en cykel med påhængsmotor (Kjær 1999). Der var i virkeligheden tale om letvægtsmotorcykler, hvor der blev stillet særlige sikkerhedsmæssige krav. Men allerede i 1953 blev der lovgivet for cykler med hjælpemotor, der ikke kunne køre stærkere end 3 km/t. Dermed blev knallerten frigjort fra lovgivningen om motorkøretøjer. Når blot man er fyldt 16 år, må man køre knallert uden kørekort og nummerplade. Der kræves dog et såkaldt knallertkørekort for unge mellem 16 år og 18 år, der ønsker at føre knallert som kører maksimalt 3 km/t. 8 danske fabrikker byggede fra 1949 og en snes år frem mere end to millioner knallerter. Knallerten afspejler en speciel kultur, som dog på ingen måde kun er dansk kultur. Næste kapitel i historien om knallerter i Danmark startede med et EU-direktiv fra 1992, hvor vi blev pålagt at hæve den danske fartgrænse for knallerter til 45 km/t. Dette blev gennemført ved lov nr. 98 af 9. februar I Færdselslovens 2 defineres en knallert i dag som et to eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med en slagvolumen på ikke over 5 cm 3 eller elmotor og med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 45 km/t. I medfør af Færdselslovens 43 a, er fastsat bestemmelser, hvor der skelnes mellem registreringspligtig knallert (45 km/t) og ikke-registreringspligtig knallert (3 km/t). Til knallerter som må køre op til 45 km i timen, skal føreren have kørekort til bil eller motorcykel. Knallert-45 går også under betegnelsen EU-scootere. Fra loven om knallert-45 blev vedtaget og til i dag, er antallet af disse køretøjer steget efter en S-formet kurve, der kunne antyde, at markedet for denne type køretøj er ved at være mættet (Figur 1). Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af knallert-3 er faldet i nogenlunde samme takt som stigningen i knallert-45. Om dette skyldes at knallert-3-ejere har udskiftet deres køretøj med en knallert-45 vides dog ikke. Danmarks Statistik oplyser, at der pr. 1. januar 22 var indregistreret knallert-45 i Danmark (Danmarks Statistik 22b). På samme tidspunkt var der personbiler, varebiler, motorcykler og andre motorkøretøjer indregistreret i Danmark. Antallet af knallert-45 er altså kun 4% af antallet af personbiler, mens antallet af knallert-3 er lidt højere (figur 1). Vi cykler i dag mindre, og køber flere knallerter, motorcykler og biler (Danmarks Statistik 21; Danmarks Statistik og Trafikministeriet 21) Antallet af knallert-3 i perioden er opgjort på baggrund af oplysninger fra DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), der administrerer dækning af 7

11 Antal 2-hjulede motorkøretøjer i forhold til antal biler (%) knallert-3 + knallert 45 antal = knallert-3 (DFIM) knallert-3 (DMU) motorcykler knallert-45 pr Årstal Figur 1. Antal tohjulede motorkøretøjer i Danmark relativt til antal biler. Antal motorcykler og knallert-45 er taget fra Statistisk Tiårsoversigt 21 og Transport 22:14 fra Danmarks Statistik. Morten Winther (DMU) anslår, at der findes 16. knallerter i Danmark, hvoraf antal af knallert-3 kan beregnes til ca Mere præcise tal for knallert-3 er beregnet vha forsikringsselskabernes indberetning af knallert-3+45 til DFIM, der administrerer en erstatningsfond vedr. uforsikrede skader. skader, forvoldt af uforsikrede og ukendte, via en puljeordning som forsikringsselskaberne indbetaler til i forhold til det antal køretøjer af forskellig type, de har tegnet policer for. Da der er lovpligtig ansvarsforsikring på knallert-3, optræder disse køretøjer i DFIM s opgørelser, der dog p.t. kun strækker sig frem til år 2. En aktuel opgørelse vi har foretaget ved at kontakte 1 store forsikringsselskaber viser, at der i dag er over 8. knallert-3 med lovpligtige ansvarsforsikringer, hvilket underbygger DMU s antagelse for 21, at der var ca. 16. knallerter af begge typer tilsammen (figur 1). Det kan heraf beregnes, at der i øjeblikket er ca. 9. knallert-3. Pr var der ifølge danske importører i indeværende år solgt knallert-45 og 6.5 knallert-3. Nyere tal antyder således, at det relative salg af knallert-3 atter er i fremgang. I maj 21 skrev det tyske tidsskrift Öko-Test en artikel om miljøproblemer forbundet med knallerter (Assenmacher 21). Artiklen blev opdaget af danske journalister et år senere, knallert-45 blev forsidestof i en række danske dagblade, og der blev rejst en sag i Folketinget. Dette var medvirkende til, at Institut for Miljøvurdering valgte at se nærmere på knallerter. Det er en tanke værd, at trehjulede knallerter med lovgivningen fra 1994 blev tilladte for andre end handicappede. Hvis biler i Danmark fortsat pålægges den nuværende meget høje registreringsafgift, er det et muligt scenario, at stadigt flere danskere finder på at anskaffe sig trehjulede knallert-45 med kabine. Denne type køretøjer er populære i andre lande, og er netop nu ved at dukke op i bybilledet herhjemme. Skulle et sådant køretøj fortrænge blot en mindre del af bilparken i danske byer, får vi en forøger kulbrinte- og partikulær forurening og en højere 8

12 ulykkesfrekvens (hvis den svarer til 2-hjulede knallert-45). TNT-ekspres prøvekører p.t. en knallert-45-baseret kabinescooter (førerkabine og lastrum) til uddeling af pakker. Køretøj er fri for afgifter, på trods af at det målt på flere stoffer er mere forurenende end en benzindreven bil. 2. For og imod Denne rapport rummer en statistisk analyse af en række forhold omkring knallerter i Danmark. Dette særlige køretøj indebærer nogle få men væsentlige goder. Blandt goderne kan nævnes, at knallerter sammenlignet med andre motorkøretøjer er billige i anskaffelse (1-25. kr.) og drift, og hvad angår knallert-45 fylder den mindre, er mere smidig end biler i tæt bytrafik, og er nem at parkere. Man må tro, at mange har god brug af knallerten som dagligt transportmiddel, fordi der sælges flere i de tyndt befolkede amter, hvor der er ringere adgang til offentlig transport end i bykommuner som fx Københavns kommune (Figur 2). 2, Antal knallert-45 pr. 1 indbyggere 1,5 1,,5 Københavns kommune Frederiksberg kommune Øvrige danske amter Vestsjællands amt Århus amt Frederiksborg amt Roskilde amt Københavns amt, Procentdel landzoneareal i amter og to hovedstadskommuner Figur 2. Antal knallert-45 pr. 1 indbyggere i forhold til procent landzone i landets amter og to de hovedstadskommuner, København og Frederiksberg. Figur 2 viser samtidig, at det er mere almindeligt at have knallert-45 i Vestdanmark end i Østdanmark. Knallerter bruger noget mindre benzin end biler, dog ikke så meget mindre, som man skulle tro. Og så er det jo nok sådan, at mange knallertkørere simpelthen synes den er sjov at køre omkring på, især på en sommerdag eller en lun sommeraften (Assenmacher 21). Men der er også en række samfundsmæssige problemer forbundet med knallerter (både knallert-3 og knallert-45). For det første forurener knallerter langt mere end biler hvad angår kulbrinter og partikler (men ikke CO 2 og NO x ). De er langt mindre trafiksikre end biler og cykler, 9

13 og mange vil sige, at de er i vejen for den øvrige trafik, i al fald når man kommer udenfor tæt bytrafik, hvor de på lovlig vis har vanskeligt ved at følge med. Knallerter indbringer hverken registreringsafgift eller grøn ejerafgift til staten som kompensation for ulemperne. 3. Luftforurening 3.1. Emission fra knallerter I erkendelse af at det nationale og internationale datagrundlag er sparsomt, vil vi i dette afsnit se nærmere på den luftforurening, der kommer fra knallerter, og sætte den i relation til andre motorkøretøjer anvendt til persontransport Cost 319 og Artemis Det omfattende COST 319 projekt Estimation of pollutant emissions from transport bekræfter med tal fra det hollandske TNO (institut for anvendt forskning), hvad man har vidst siden 197 erne, at tohjulede motorkøretøjer sammenlagt bidrager betydeligt til mængden af visse komponenter af luftforurening fra trafikken (Rijkeboer 1997). Dette skyldes ikke mindst, at totaktsmotorer udsender store mængder uforbrændte kulbrinter, og at selv firetaktsmodellerne er mere forurenende med kulbrinter end biler. Knallerter har i dag oftest totaktsmotorer. Der er stor forskel på emissionen fra forskellige modeller, og der findes kun et meget begrænset antal målinger. Rijkeboer (1997) giver i nedenstående tabel en oversigt over de relativt få målinger af knallertemission man kendte til for 5 år siden. Der blev dengang ikke målt partikler. Tabel 1. Emissionsværdier målt i tre måleprogrammer for knallerter (CORINAIR, BUWAL, TNO) som opfylder pre-ece normer, ECE47 normer fra 1981, Schweiziske FAV4 normer (med katalysator) fra 1988 og nye, neddroslede knallerter målt af TNO, hvilket anses for nogle af de bedste tal fra virkelighedens verden vedrørende de knallerter som kører i dag. Benzinforbrug er omregnet med en massefylde på,75 g/l. CORINAIR BUWAL TNO Pre-ECE ECE47 ECE47 FAV4 Ændrede Km/l 39,2 39,2 44,1 54,2 64,1 23,5-35,3 HC 1 8 9,3 5,2 1,9-19,3 CO 6 5 3,9 1,6 6,2-11,5 NO x,5,5 <,1 <,1,3 Det fremgår af tabel 1, at nye knallerter, der er ændrede (droslet ned), så de ikke kan køre så hurtigt, som de faktisk er bygget til, forurener ligeså meget som gamle knallerter. Og som vi skal se senere, så er der danske tal som tyder på, at en del af de nye knallerter efterfølgende er tunede, så de kører for hurtigt ifølge loven. Der kendes ikke målinger for hvordan denne ændring påvirker emissionen. 1

14 I et igangværende EU-projekt der har til formål at måle trafikemission (Artemis 22) meddeler Dr. Elst, 1 der er ansvarlig for projektets arbejde med tohjulede motorkøretøjer, at der måles på sammenlagt 9 tohjulede køretøjer, men at ingen af dem er knallerter (slagvolumen < 5 cm 3 ) Tallene bag forsidehistorien Tidsskriftet Öko-Test fik i 21 TÜV (Technicher Überwachungs-Verein, bl.a. bilprøvning) i Essen til at måle benzinforbrug og emission fra fire knallerter ( 5 cm 3 ) af vidt forskellig type blandt de mest solgte i Tyskland (Assenmacher 21). En moderne totakter med indsprøjtningsmotor (Aprilia SR 5 DITECH Sport), en firetakter (Piaggio ZIP II 4T 5), en totakter med katalysator (Yamaha Slider 5 SR), og en gammel totakter fra 195 erne (Vespa ET 2 5). I tabel 2 sammenstilles TÜV s testdata for de fire knallerter med tal fra DMU for den gennemsnitlige emission fra en ældre knallert-3, en nyere knallert-45, og en bil som opfylder Euro 3 2 normen. Tabel 2 er tilføjet fabrikanternes emissionstal for to af de mindst forurenende biler, Opel Corsa Eco og VW Lupo TDI 3L. Det skal bemærkes, at man ikke uden videre kan sammenligne tallene, fordi måleomstændighederne er forskellige, hvilket kan påvirke resultaterne en del. Tabel 2. Luftforurening fra fire knallert-45 modeller 1, 22-tal for ældre knallert-3 og nyere knallert-45 uden koldstart 2, samt en 22-bil (EURO3) vægtet for kørsel i by, land og motorvej uden/med koldstart 2, en typisk bil 3 (ny, jævn kørsel, varm motor) uden og med katalysator, og de reneste biler med benzin- (Opel) og dieselmotor (VW) 4. Bemærk kulbrinteforureningen (HC). Forbrug & Aprilia Piaggio Yamaha Vespa ET bil Typisk bil Opel Eco VW 3L Emission SR 5 ZIP II 5 SR 2 5 knallert-3 knallert-45 u/m koldst. -/+ kataly. Corsa Lupo Km / liter 42,9 37,6 29,9 3,1 29,2 29,2 12, ,4 33,3 CO 2, g/km 45,16 45,9 51,2 32, / CO, g/km 2,979 8,952 12,639 13, ,5,88/3,81 15/5,418,22 HC, g/km 1,845 1,159 2,856 8,275 9, 4,5,1/,17 2,/,6,66,22 NO x, g/km,53,397,56,165,3,3,7/,11 2,5/,5,22,22 1: assenmacher, 21; 2: tal i flg. Morten Winther, DMU; 3: Jensen et al., 1998; 4: tal i flg. danske importører Danmarks knallerter kører sammenlagt,5 % af bilernes årlige kilometer For at beregne den samlede forurening fra knallerter er det vigtigt at vide, hvor mange kilometer de kører årligt også kaldet trafikarbejdet. Ud fra tal på Vejdirektoratets hjemmeside (www.vd.dk) kan det beregnes, at trafikarbejdet for knallert-45 i 21 var,24% af det samlede trafikarbejde for personbiler og varevogne under 2 tons (figur 3). Trafikarbejdet for knallert-45 er stagnerende, mens trafikarbejdet for motorcykler er stigende, set relativt til bilers trafikarbejde. Trafikarbejdet for knallert-3 kendes kun for nogle få år. Det ligger her lidt over trafikarbejdet for knallert-45. Knallerter står samlet for ca.,5% af trafikarbejdet. 1 Personlig korrespondance oktober 22 2 EU s betegnelse for emissionsnormer for biler gældende fra 21 11

15 Kkilometer kørt på 2-hjulede køretøjer i forhold til km kørt af den samlede bilpark, % (trafikarbejde) 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, knallert-45 knallert-3 motorcykler 92 mio. km. pr Årstal Figur 3. Kørsel i Danmark på knallert-45, knallert-3 og motorcykel vist som total antal kilometer i forhold til biler. Men det kan også være relevant at se på deres væsentligste nyttevirkning, transport af personer, kaldet (person)transportarbejde. Mens knallert-45 transporterer 1 person (passager ikke tilladt), så transporterer en bil i snit 1,6 personer (Danmarks Statistik og Trafikministeriet 21), og knallerter står derfor sammenlagt for kun,3% af transportarbejdet for den samlede personbilpark Luftforurening vanskelig at opgøre Det er imidlertid meget kompliceret at modellere den faktiske emission fra knallerter og biler, fordi mængden og arten af skadestoffer bl.a. afhænger af køretøjets motorteknik, alder, vedligeholdelse, køremåde, belastning, tiden efter koldstart og meteorologiske forhold (Winther 1999). Brugte knallerter vides fx at forurene mere med kulbrinter (og CO) end nye knallerter (Tsai et al. 2) Store mængder kulbrinter Et internt notat fra Miljøstyrelsens Transport- og luftkvalitetskontor resumerer knallerters luftforurening i forhold til den samlede vejtrafik i Danmark (tabel 3). Notatet viser, at knallerter yder et væsentligt bidrag til trafikkens samlede emission af kulbrinter (5,7%), til trods for at der er langt færre knallerter end biler, og til trods for at den gennemsnitlige knallert kører færre kilometer pr. år end den gennemsnitlige bil. Knallerters bidrag til den samlede trafiks emission af NO x og CO 2 er derimod ubetydeligt. Vi vil i den videre diskussion derfor fokusere på kulbrinter og af årsager som fremgår senere også på partikler. Man kan også vælge at sammenligne knallerter med personbiler snarere end med den samlede 12

16 Tabel 3. Luftforurening år 2 iflg. tal fra DMU (notat fra Miljøstyrelsen, tilsendt IMV) Forureningsemne Vejtrafik i alt Knallerter Knallerters andel Kulbrinter (HC) 42. tons 2.4 tons 5,7 % kvælstofoxider (NO x ) 75. tons 8 tons,1 % Kuldioxid (CO 2 ) tons 2.5 tons,2 % vejtrafik. DMU har fx beregnet det totale kulbrinteudslip i 1997 fra personbiler i Danmark til tons, mens knallerterne af alle typer som helhed udsendte tons, eller 3,8% af bilernes emission. 3 Tilsvarende modelberegninger for år 2 afspejler det større antal knallerter (knallert-3 + knallert-45) i år 2 end i 1997, der var et atypisk år 4 (figur 1), og den samtidige reduktion af bilparkens emission pga. trinvis indførelse af nye EU normer. I 2 var bilernes totale kulbrinteemission således faldet til tons, mens knallerternes samlede emission var steget til tons kulbrinte pr. år, svarende til 6,8% af bilernes emission. Vi konkluderer, at knallerters kulbrinteemission ikke er triviel EU s regulering af trafikemissioner Emissioner fra motoriserede køretøjer i Europa reguleres i dag af EU, der angiver klare mål for luftkvalitet og nationale lofter for emissioner. Som det fremgår af figur 4, strammes kravene til nye modeller i forhold til ældre modeller. Normerne forkortes i figuren fx ECE 4-, Euro 1, osv.. Hvis vi anvender emissionsnormerne fra figur 4 og ser på emissionen af knallerter og motorcykler i forhold til biler ifølge de til enhver tid gældende normer, så har de tohjulede køretøjer altid forurenet mere end biler med firetaktsmotor, bl.a. fordi de tohjulede altid har omfattet en langt større andel af totaktsmotorer, som man af motortekniske årsager ikke har kunnet stille så høje krav til. Biler med totaktsmotor har i mange år været udelukket fra det danske marked, og det høje niveau for biler med totaktsmotor (figur 4) skal derfor ikke tages som udtryk for det generelle niveau for biler i 198 erne. Pointen med figur 5 er den, at de tohjulede køretøjer også fremover ifølge gældende normer vil forurene mere end biler, når det gælder kulbrinter, idet der i en forudseelig årrække fortsat vil blive stillet højere krav til bilers end til knallerters og motorcyklers emission. Der skal gøres en ekstraordinær indsats hvis knallerter forureningsmæssigt skal indhente bilers lave niveau. Med hensyn til forurening med kulbrinter er det derfor uheldigt, at de tohjulede motorkøretøjer udgør en stadig større andel af den samlede motorkøretøjspark. Men hvad angår den absolutte forurening, ser det ud til, at EU-lovgivningen vil begrænse det totale udslip fra alle typer køretøjer i en grad, som klart overstiger forøgelsen forårsaget af deres tiltagende antal i Europa. 3 Morten Winther, DMU personlig korrespondance oktober 22 4 Der indgik relativt få knallert-3 i modellen for

17 Emission (gram VOC per kørt kilometer) Bil: Knallert: typisk 2-takts motor (den var dog sjælden i Danmark) ældre model ECE 4-4-takts u. kat. bilers tilladte VOC emission Knallerters tilladte VOC emission 4-takts motorcykel > 15 cc ECE /24/EC fase 1 Euro 1 fase 2? Euro 2 Euro 3 Euro 4 endnu ikke afgjort Årstal Figur 4. Tilladt luftforurening med kulbrinter fra knallerter og biler ifølge EU-regulativer (Miljøstyrelsens Transport- og Luftkvalitetskontor 22). Tal for motorcykler stammer fra ece og EU bestemmelser, samt Europa-parlamentets og rådets direktiv 22/51/EF af 19. juli, 22. Bestemmelser for motorcykler afhænger af motorprincip og størrelse, så de angivne værdier er kun et eksempel. Kurverne skal læses med forbehold, da der i de første år kun var en grænseværdi for NOx + VOC, og ikke for VOC alene. Tilladt VOC-emission fra motorkøretøjer set i forhold til hinanden Knallert i forhold til bil motorcykel i forhold til bil Årstal Figur 5. Emissionsnormer fastsat af EU har påvirket forholdet mellem forskellige køretøjers VOC-emission. I tiden før EU-regulering er der anslået typiske værdier for emission, bl.a. fordi der kun var lovgivning for VOC + NOx. Kravene til motorcyklers emissioner øges i 23 og igen i 26, hvor den samlede reduktion i forhold til i dag udgør 65-7% (ENDS 22; EU kommissionen 22). Vi ved dog endnu ikke hvor store krav EU vil stille til knallerters emission fra 26 (EU kommissionen 22). De krav som stilles omfatter imidlertid alle typer knallert (både knallert-3 og knallert-45). 14

18 Partikler fra knallerter, manglende data Partikler er den form for luftforurening fra trafikken, som har fået mest omtale i fagskrifter og i pressen i den seneste tid. Hovedparten af de partikler i atmosfæren, som mennesket er ansvarlige for, kommer fra forbrændingsprocesser, hvor trafikken er den væsentligste kilde. (Faktaboks 1. 1). Partikler fra forbrændingsprocesser Partikler fra forbrændingsprocesser dannes af gasser ved kemiske reaktioner, kernedannelse, kondensering, koagulering, samt fordampning af dråber i tåge og skyer, hvori der er opløste gasser og deres reaktionsprodukter. Partiklerne består i varierende grad af sulfat-, nitrat-, ammonium- og brintioner, kulstof, organiske stoffer (fx PAH), metaller (fx bly, cadmium, vanadium, nikkel, kobber, zink, mangan og jern) og partikelbundet vand. Kilderne omfatter emission ved forbrænding af kul, olie, benzin, diesel og træ, samt omdannelsesprodukter af kvælstofilter, svovldioxid og organiske stoffer (herunder biologisk dannede forbindelser, fx terpener), foruden høj-temperatur processer (fx metaludvinding og stålvalseværker). Partikler fra motorkøretøjer dannes dels i motoren, dels i udstødningssystemet og dels umiddelbart udenfor udstødningsrøret. Partiklerne fra motorkøretøjer omfatter hovedsagelig fine (<2,5 mm) og ultrafine (<,1 mm) partikler, mens de grove partikler dannes ved friktion i kobling, bremser og mellem dæk og vejbane. Sidstnævnte grove (>2,5 mm) partikler bidrager med den største masse målt med PM 1 (summen af partikler mindre end 1 mm). Dannelsen af partikler fra motorkøretøjer er uløseligt bundet sammen med såvel typen af brændstof, som forbrændingsprocessen og de resulterende emissionsgasser. Der er derfor to forhold, som gør totaktsmotorer, der er almindelige blandt knallerter, til særligt problematiske luftforurenere. Det ene er, at de udsender uforholdsvis store mængder kulbrinter, fordi totaktsmotorer, der anvendes til knallerter fordi de er lette og kompakte, har en lav udnyttelsesgrad. Som tommelfingerregel sendes mindst 25% af kulbrinterne i forbrændingskammeret uforbrændt ud af udstødningsrøret, fordi indsugnings- og udblæsningsventilerne er åbne på samme tid. 5 Det andet forhold er, at totaktsmotorer kører på olieblandet benzin, som simpelthen giver mere røg. Den blå-hvide røg udgøres af partikler, hvor ca. 95% stammer fra smøreolien i benzinen (Patschull & Roth 1994). En henvendelse til DMU (Roskilde) og Teknologisk Institut (Århus) i Danmark, TÜV i Tyskland og TNO i Holland viste, at der fortsat ikke er særlig godt dokumenteret kendskab til partikelemission fra knallerter. I de senere års to store Europæiske samarbejdsprojekter omkring emissioner fra transportsektoren (COST 319 og Artemis, se afsnit ), er der ifølge de projektmedarbejdere vi talte med ikke målt eller planer om at måle partikelemission fra knallerter (Artemis 22; Rijkeboer 1997). 5 Spencer Sørensen, DTU personlig korrespondance oktober

19 Der er således konsensus om, at gode tal for knallerters emission er en mangelvare. Ikke mindst mangler der viden om emissioner forbundet med knallerters særlige køremønster og ved koldstart, idet der altid udledes langt større mængder CO og kulbrinter ved koldstart Partikler fra knallerter, nyere data Et schweizisk institut har målt partikelemission fra en totakts knallert (Yamaha EW5 Slider), der kører op til 6 km/t, og fra en lille firetakts motorcykel (Aprilia 125) (Czerwinski et al. 22). Undersøgelsen viste bl.a., at udstødningen fra totakts knallerten indeholdt langt flere ultrafine partikler end udstødningen fra firetakts motorcyklen, og endog flere ultrafine partikler end en typisk dieselmotor. Den dominerende partikelstørrelse fra knallerten var blandt de ultrafine partikler 5-6 nm, i modsætning til dieselmotorens 1 nm partikler. Montage af katalysatorer på totakts og firetakts køretøjerne medførte en nedgang i antallet af ultrafine partikler i firetakterens udstødning, men en stigning i totakterens udstødning under flere forhold (forårsaget af et ændret benzin:luft blandingsforhold). Og dette til trods for, at man almindeligvis regner med, at en katalysator på udstødningen af en totakts knallertmotor er den mest omkostningseffektive måde, hvorpå disse køretøjers forurening nedbringes. Katalysatoren fjerner 5-9% af partikelmassen (og 6-8% af kulbrinter og CO (Manufacturers of Emission Control Association 1999; Palke & Tyo 1999; Sakai et al. 1999). Man skal endvidere være opmærksom på katalysatorens begrænsede holdbarhed, et forhold som kunne kontrolleres ved regelmæssige syn eller anden lovgivning. Oplysninger om partikelmassen siger i øvrigt ikke noget sikkert om antallet af partikler. Og dertil kommer, at der findes partikler af mange typer, og at de formodes at kunne ændre giftighed ved at adsorbere forskellige stoffer. Man har endnu ikke klarhed over hvilke størrelser og typer af partikler, der er mest skadelige for vores helbred, men mindre partikler adsorberer alt andet lige større mængder organiske stoffer relativt til partikelmassen (Ye et al. 1999). Totakterens partikler stammer hovedsagelig fra benzinens smøreolie (kulbrinter). Der kommer flest partikler under acceleration og ved tophastighed to forhold som optræder hyppigt for knallerter i almindelig bytrafik. En italiensk undersøgelse viser, at knallerter pr. kørt kilometer bidrager til partikelforureningen med samme størrelsesorden som en Euro- (199) og en Euro-1 (1993) dieselpersonbil (tabel 4). I Italienske byområder, hvor der kører mange knallerter, er den samlede emissionen af partikler fra knallerter anslået at være 23 tons/år, hvilket er af samme størrelsesorden som den samlede emission af partikler fra dieseldrevne personbiler målt som masse (43 tons/år). Hvad angår det enkelte køretøj, så er dieselpersonbiler en mindre vigtig kilde til partikler end tunge (> 3,5 tons) dieselbiler. 16

20 Tabel 4. Emission af partikler (PM 1 ) fra knallerter og dieselpersonbiler målt ved deres samlede masse (Santino & Picini 21) Data fra dieselpersonbiler kommer fra (Færdselsstyrelsen 21). Køretøj Testcyklus Partikelemission (mg/km) Diesel personbil, Euro (199) Diesel personbil, Euro 1 (1993) Diesel personbil, Euro 2 (1997) Diesel personbil, Euro 3 (21) Diesel personbil, Euro 4 (26) Knallert med katalysator ECE47 testcyklus, ca. 3 km/t Knallert uden katalysator ECE47 testcyklus, ca. 3 km/t 172 Tabel 5a. Forskellige køretøjers bidrag til bybaggrunden af partikler (PM 1 ) fra dansk vejtrafik (Palmgren et al. 22; Palmgren et al. 21). Tunge køretøjer inkluderer lastbiler og busser over 3,5 tons. Personbiler omfatter både benzin- og dieselpersonbiler). Tunge køretøjer Varebiler Personbiler PM 1 (µg/m 3 ),46,28,24 Andel i % af PM Tabel 5b. Emission fra køretøjer i den danske trafik (Færdselsstyrelsen 21). Personbiler omfatter kun dieselpersonbiler. Tunge køretøjer Varebiler Personbiler Kg/år i by Andel af emission, i by Kg/år i alt Andel af emission, i alt Når det drejer sig om koncentration af partikler målt som antal i byluft, gør antallet af benzinbiler disse køretøjer til en vigtig kilde til ultrafine partikler også sammenlignet med dieselbiler (Wåhlin et al. 22). Benzinbiler er derfor medregnet i tabel 5a. Tabel 5a angiver kilderne til partikler i danske byen fra vejtrafikken, mens tabel 5b angiver emissioner fra forskellige typer køretøjer i byerne og for hele landet Men hvad med knallerter? Tabel 5 tager ikke højde for antallet af partikler, og giver ikke tal for knallerter. Flertallet af de fine/ultrafine partikler fra knallerter er mindre (aerodynamisk diameter på 55 nm) end tilsvarende partikler fra dieselbiler (1 nm), og antallet pr. vægtenhed er derfor større. Regnes 17

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2002 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2004 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2003 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2005 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Københavns erfaringer med de første brintbiler.» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune

Københavns erfaringer med de første brintbiler.» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune Københavns erfaringer med de første brintbiler» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate Plan Energy Consumption Energy Production Mobility City

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Miljøprojekt Nr. 939 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 18. januar 2013 Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed Den 19. januar bliver der indført et nyt europæisk kørekort som

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til

Læs mere

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Effects on public health by the exchange of diesel with biodiesel in Denmark Gruppe: 10, hus: 13.1 Gruppemedlemmer: Emil Tikander,

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER OM KØREKORT TIL MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ Den 19. januar 2013 træder nye regler

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Titel: Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Forfattere: Katja Asmussen Christian Lange Fogh Udgiver:

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Annette Kayser Project Manager, M. Sc. City of Copenhagen THE ØRESUND REGION IN EUROPE The Øresund Region 2.4 mio. Inhabitants in the Region. ¾ of these

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere