Plan for sikring af pasningsgarantien

Transkript

1 Plan for sikring af pasningsgarantien Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Pasningsgarantien Status på Dækningsgrad Driftsudgifter på 0-5 års området Den generelle befolkningsudvikling Aldersgruppen 0-2 år Aldersgrupppen 3-5 år års området Pladser og dækningsgrad Befolkningsprognose Børnenes optagelsesalder Børn i privat pasning års området Pladser og dækningsgrad Befolkningsprognose Fokusområder Åbningstid Vurdering af vedligeholdelsesstandarden på institutioner og legepladser Fremmøde i daginstitutioner Børnehaven Natur & Miljø Pasningsgaranti i landdistrikter Stordagpleje i Centrum Udviklingen i Aalborg Kommune Kildeparken Aalborg Universitetshospital Oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer Vækstaksen. 16 2/16

3 1. Indledning Plan for sikring af pasningsgarantien skal være med til at give et overblik i forhold til den nuværende situation på 0-5 års området og give det bedst mulige bud på løsning af fremtidige udfordringer, så pasningsgarantien også fremover kan opretholdes indenfor Aalborg Kommunes definition af pasningsgaranti i fire områder. Planen indeholder en status på pasningsgarantien på henholdsvis 0-2 års og 3-5 års områderne og en gennemgang af væsentlige faktorer af betydning for pasningsgarantien, primært prognose for udvikling i antallet af 0-5 årige i skoledistrikterne. I planen for perioden er nedenstående emner desuden fundet særligt relevante, og der vil derfor være ekstra fokus på disse: Vurdering af vedligeholdelsesstandarden på institutioner og legepladser Aalborg Øst o Byfornyelse i området omkring Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej i Aalborg Øst o Udviklingen omkring Aalborg Universitetshospital Hovedstrukturen o Udviklingen i oplandsbyerne Pasningsgaranti i landdistrikterne Nyt opsamlingssted i stedet for Østerbro til Naturbørnehaven Natur og Miljø 1.1. Formål Plan for sikring af pasningsgarantien udarbejdes med det formål, at fungere som planlægningsværktøj for hele forvaltningen. Planen giver en kort statusopdatering og beskriver hvorledes Børne- og Familieafdelingen vil håndtere fremtidige udfordringer. Planen samler og behandler behov for pladser og tilbud inden for dagtilbudsområdet på 0-5 års området. 2. Pasningsgarantien Dette afsnit indeholder en kort redegørelse for lovgivningen i forhold til pasningsgarantien, en kort status på dækningsgrad og driftsudgifter i 2013 samt en beskrivelse af befolkningsudviklingen. Aalborg Kommune er jf. Dagtilbudsloven 23 forpligtet til at yde pasningsgaranti til børn i alderen 0-5 år i et pasningstilbud målrettet barnets alder. Nedenstående kort viser de fire pasningsgarantiområder på 0-5 års området. 3/16

4 Pasningsgarantiområder 2.1. Status på Dækningsgrad Dagtilbudsområdet er i Aalborg karakteriseret ved, at en meget høj andel af børnene i hver årgang er indskrevet i et dagtilbud. Dækningsgraden er det antal pladser, som kommunen har normeret pr. 100 børn. I budget 2013 er der forudsat en dækningsgrad på 71,7 % for de 0-2 årige og 98,7 % for de 3-5 årige, heri er indregnet 213 skoleudsatte 6 årige. I januar 2013 var den faktiske dækningsgrad henholdsvis 73,8 % for de 0-2 årige og 99,7 % for de 3-5 årige. Dækningsgraden er lavere på 0-2 års området, fordi de fleste forældre holder et halvt års barselsorlov Driftsudgifter på 0-5 års området Bruttodriftsudgift er kommunens samlede udgift ved at drive dagtilbud, det vil sige uden fradrag for forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud. I de budgetterede bruttodriftsudgifter kan kommunen alene medtage udgifter, der vedrører selve driften af dagtilbud. Aalborg Kommune opgør bruttodriftsudgifter som de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn ved dagtilbud af samme type i kommunen. Der tales om gennemsnitstakster. 4/16

5 Tabel 1 - Driftsudgifter for en ny plads og grundtilskud (2013-prisniveau) Forældrebetaling Friplads- og søskendetilskud Type Driftsudgifter Netto Dagpleje Privat pasning 0-2 årige årige Vuggestue (40 pladser) Børnehave 20 pladser pladser pladser pladser Enkelte pladser ved op/nednormering Integreret institution Vuggestue (17 pladser) Børnehave (30 pladser) Privat daginstitution 1) 0-2 årige årige ) Tilskud til privat daginstitution er inkl. bygnings- og administrationstilskud Ovenstående tabel viser at der er forskel på driftsudgifterne til pasningstilbud i Aalborg Kommune afhængig af type og størrelse. Forskellen skyldes hovedsagelig at alle institutioner har en lang række faste udgifter som ikke er afhængig af tilbuddet størrelse. Som tidlige nævnt anvendes der i Aalborg en gennemsnitstakst for forældrebetaling, der er således ikke forskel på betaling i forhold til om et barn indmeldes i en lille eller en stor børnehave Status på udbygningsplan På nuværende tidspunkt er der følgende igangværende byggerier på 0-5 års området: Nybygning af integreret institution Børnehuset Lunden på Lundevej 59, Nibe, som erstatning for den tidligere institution i Landsbyen Den generelle befolkningsudvikling Befolkningsprognoserne giver et billede af, hvordan behovet forventes at udvikle sig inden for de nærmeste år. Der er altid usikkerhedsmomenter forbundet med prognoser, og især antallet af nyfødte er svært at prognosticere. Desuden vil nye tendenser i flyttemønstre hurtigt afspejle sig i befolkningens geografiske placering i kommunen, hvorefter efterspørgslen af pladser hurtigt kan ændres markant i forhold til prognosen. Fx har borgerne i Aalborg Kommune i de senere år ændret flyttemønster, så flere og flere bliver boende i centrum - også efter at de har fået børn Aldersgruppen 0 2 år For aldersgruppen af 0-2 årige forventes børnetallet at stige fra personer i 2013 til personer i 2018, svarende til 4,5 pct. I forhold til tidligere befolkningsprognoser er tale om en markant stigning. 5/16

6 Børnetallet forventes at nå lavpunktet i 2015 på børn og stiger derefter så langt prognosen rækker. I 2018 forventes børn, som er det højeste antal i kommunen nogensinde. Det foreløbige højdepunkt var i 2011, hvor der var børn. I 2025 forventes der at være børn Aldersgruppen 3 5 år I aldersgruppen af 3-5 årige forventes der for hele perioden et fald fra personer i 2013 til i 2017, svarende til 3 pct., hvoraf størstedelen af faldet kan forklares med, at det store fald i gruppen af 0-2 år( ) i løbet af få år bevæger sig ind i gruppen af 3-5 årige. Børnetallet topper i 2014 med børn. Herefter falder det til børn i 2017, hvorefter det forventes at stige og nå niveauet fra 2014 i løbet af 2021, hvorefter det fortsat forventes at stige. Nedenstående figur sammenligner ny prognose med gammel prognose og viser, at der i den nye prognose forventes markant flere børn i de kommende år. Figur 1 Gammel og ny befolkningsprognose (2013 = index100) 115 Befolkningsprognose aldersgruppe 0-2 og 3-5 år år Ny prognose år Ny prognose Indeks år Gl. prognose 3-5 år Gl. prognose /16

7 års området Dette afsnit indeholder en beskrivelse af 0-2 års området, hvordan det ser ud på nuværende tidspunkt og hvilken udvikling der forventes i 2014 og Hvis der er områder, som kræver særlig fokus i forhold til opretholdelse af pasningsgarantien, vil disse udfordringer blive analyseret og løsninger foreslået i afsnittet, Opsamling på særlige udfordringer på 0-2 års området. I flere områder skal der som hidtil foretages op- og nednormeringer for løbende at tilpasse udbuddet til efterspørgslen. Dette er ikke medtaget som en anbefaling, fordi det er normal procedure Pladser og dækningsgrad 2013 Nedenstående tabel viser forholdet mellem faktiske antal pladser på 0-2 års området pr. 1. januar 2013 og de budgetterede antal pladser for Som det fremgår, er der indskrevet 156 flere børn end budgetteret, samtidig er der 27 flere 0-2 årige end ventet. Der har i gennem flere år været fokus på belægningsprocenten i dagplejen, dvs. antallet af indskrevne børn i forhold til kapaciteten. Tabel 2 - Pladsantal og dækningsgrad pr. 1. januar 2013 Type Pladser indregnet i budget 2013 Faktiske tal 1. januar 2013 Forventet gennemsnit for 2013 Dagplejen Vuggestue og integreret institution Puljeordning Privat institution Privat pasningsordning (frit valg ordning) Landsbyordning Støttegruppe Børn indskrevet i alt Antal 0-2 årige Dækningsgrad 71,7 % 73,8 % 72,5 % 3.2. Befolkningsprognose Tabel 3 - Befolkningsprognose på 0-2 års området opdelt i de fire områder* Pasningsgaranti- Faktiske Prognosetal område tal Difference Difference i % Nord ,7 % Øst ,4 % Sydvest ,5 % Centrum ,0 % I alt ,2 % * Enkelte skoledistrikter strækker sig over to børne- og familieområder og er derfor for overskuelighedens skyld placeret i kun ét område. Dette gælder Stolpedalsskolen, Sønderbroskolen og Herningvejens Skole. 7/16

8 Nord Nord er det område, der indenfor de næste år vil opleve den største stigning i antallet af 0-2 årige på 2,7 %. Øst Øst, som har det højeste antal 0-2 årige, forventes at få en meget begrænset stigning i antallet af 0-2 årige på 0,4 %. Sydvest Sydvest forventes, som det eneste område, at opleve et fald, men der er tale om et lille fald på 0,5%. Centrum Centrum forventes at få en stigning på 2 % i antallet af 0-2 årige og er det eneste område, hvor der kan forudses udfordringer i forhold til at rekruttere dagplejere Børnenes optagelsesalder Nedenstående diagram viser udviklingen i gennemsnitsalderen ved optagelse i 0-2 års pasningstilbud. Som det fremgår svinger børnenes optagelsesalder relativt meget fra 2008 og frem til Børnenes optagelsesalder er en væsentlig faktor i forhold efterspørgslen på pladser på 0-2 års området, hvilket også fremgår af den efterfølgende udregning. Figur 2 - Optagelsesalder i 0-2 års dagtilbud I perioden fra 2010 og frem til 2012 stiger gennemsnitsalderen med 0,55 måned, svarende til 16,5 dage (0,55 x 30). Det vil sige at børnene i gennemsnit startede i et pasningstilbud 16,5 dage tidligere i 2010 end i Børn i privat pasning De private børnepassere udgør en væsentlig faktor i opretholdelsen af pasningsgarantien. Antallet af private børnepassere er steget fra 257 i januar 2010 til 277 i maj I samme periode er antallet af børn i pasning steget fra 908 til Årsagen til den forholdsvis større stigning i antal børn i forhold til antal børnepassere skyldes dels, at hver børnepasser i gennemsnit passer flere børn og dels, at flere af de godkendte børnepassere også reelt har børn indskrevet. Planlægningsmæssigt er privat børnepasning en udfordring i de tilfælde, hvor Aalborg Kommune har været nødt til at tilpasse kapaciteten i dagplejen i et område. Her ses ofte, at de opsagte dagplejere begynder som private børnepassere. Det har som konsekvens, at der opstår et nyt behov for kapacitetstilpasning i dagplejen. 8/16

9 Tabel 4 - Private børnepassere, kommunale dagplejere, institutionspladser og 0-2 årige fordelt på områder Områder Private børnepassere Kommunale Institutions- 0-2 årige dagplejere pladser Centrum 30,7 % 16,5 % 37,3 % 32,8 % Nord 25,5 % 24,9 % 16,8 % 24,2 % Sydvest 14,2 % 23,1 % 21,1 % 13,5 % Øst 29,6 % 35,6 % 24,8 % 29,5 % Samlet 100 % 100 % 100 % 100 % Ovenstående tabel viser hvordan henholdsvis de private børnepassere, de kommunale dagplejere, 0-2 års pladserne og de 0-2årige fordeler sig i Aalborg Kommune. Som det fremgår, svarer fordelingen af de private børnepassere mere til fordelingen af de 0-2 årige end de kommunale dagplejere. I tabellen kan man eksempelvis se, at 32,8 % af de 0-2 årige bor i Centrum, 30,7 % af de private børnepassere har adresse i Centrum og 37,3 % af institutionspladserne er placeret i Centrum, mens kun 16,5 % af de kommunale dagplejere har adresse i Centrum. 9/16

10 års området Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af 3-5 års området, med fokus på hvilken udvikling der forventes i 2014 og 2015, men også en status for hvordan det ser ud på nuværende tidspunkt. Hvis der er emner som kræver særlig fokus i forhold til opretholdelse af pasningsgarantien, vil disse udfordringer blive analyseret og løsninger foreslået til sidst i afsnit 4. I flere områder skal der som hidtil foretages op- og nednormeringer for løbende at tilpasse udbuddet til efterspørgslen. Dette er ikke medtaget som en anbefaling, fordi det er normal procedure Pladser og dækningsgrad 2013 Af nedenstående tabel fremgår det, at der er indskrevet 118 flere børn end budgetteret, hvilket er med til at give en dækningsgrad 1,6 % -point højere end budgetteret. Endvidere fremgår det at det budgetterede antal 3-5 årige inkl. skoleudsatte 6 årige stemmer godt overens med det faktiske antal. Tabel 5 - Pladsantal og dækningsgrad pr. 1. januar 2013 Type Pladser indregnet i budget 2013 Faktiske tal 1. januar 2013 Forventet gennemsnit for 2013 Børnehave og integreret institution Puljeordning Privat institution Privat pasningsordning (frit valg ordning) Landsbyordning Støttegruppe Børn indskrevet i alt Antal 3-5 årige (inkl. 213 skoleudsatte 6 årige) Dækningsgrad 98,7 % 100,3 % 100, Befolkningsprognose Tabel 6 - Befolkningsprognose på 3-5 års området opdelt i de fire områder* Pasningsgaranti- Faktiske Prognosetal område tal Difference Difference i % Nord ,1 % Øst ,1 % Sydvest ,4 % Centrum ,3 % I alt ,9 % * Enkelte skoledistrikter strækker sig over to børne- og familieområder og er derfor for overskuelighedens skyld placeret i kun ét område. Dette gælder Stolpedalsskolen, Sønderbroskolen og Herningvejens Skole. 10/16

11 Nord Nord forventes at opleve det største fald på 3-5 års området med 6,1 %. De største forholdsmæssige ændringer fra forventes i følgende skoledistrikter: De fire skoledistrikter i Nørresundby vil samlet opleve en stigning på 13 børn Tylstrup en stigning fra 63 til 76 børn i 2016 Vestbjerg et fald fra 152 til 109 børn i 2016 Gandrup et fald fra 108 til 89 børn i 2016 Hals et fald fra 95 til 76 børn i 2016 Ulsted et fald fra 79 til 59 børn i 2016 Vadum et fald fra 112 til 84 børn i 2016 Der er aktuelt en udfordring i Langholt, da det har vist sig, at den tidligere prognose har undervurderet udviklingen i børnetallet. Dette forventes løst lokalt i Langholt. I Nørresundby er der trods en stigning i børnetallet en overkapacitet af pladser. Derfor foreslås det, at lukke en institution i Nørresundby, hvilket vil indgå i budgetbehandlingen for I Vestbjerg er der ligeledes en overkapacitet af pladser, og en justering af pladsantallet kan derfor være nødvendig. Vestbjerg er udpeget som en oplandsby med vækstpotentiale. Der er 3 institutioner i byen, heraf to selvejende, med en samlet kapacitet på 147 pladser. De øvrige ændringer kan tilpasses uden problemer. Centrum Centrum er det eneste pasningsgarantiområde, hvor der forventes en stigning i børnetallet. Stigningen forventes at være på 36 børn eller 2,3 %. De største ændringer fra forventes i følgende skoledistrikter: Sønderbro en stigning fra 300 til 341 børn i 2016 Vesterkæret en stigning fra 203 til 224 børn i 2016 Seminarieskolen et fald fra 160 til 139 børn i 2016 Efterspørgslen efter pasning i Centrum er fortsat større end kapaciteten, og det har medført at presset på pladserne nu har bredt sig til nabodistrikterne, som ellers hidtil har kunnet optage børnene. Sammenholdt hermed øger befolkningstilvæksten behovet for en ny institution i Centrum. Afhængig af størrelsen kan det ske ved sammenlægning med en eksisterende mindre institution. Placeringsmæssigt foretrækkes området Sønderbro, Østerbro og ind mod Vejgaard. Sydvest I Sydvest forventes børnetallet at falde med 5,4 %. De største forholdsmæssige ændringer fra forventes i følgende skoledistrikter: Vester Mariendal en stigning fra 143 til 166 børn i 2016 Frejlev et fald fra 165 til 123 børn i 2016 I Højvang og Svenstrup et samlet fald fra 363 til 333 børn i 2016 Nibe et fald fra 217 til 191 børn i /16

12 På grund af faldende børnetal vil der i en periode være en overkapacitet af pladser i Frejlev, og kapaciteten vil derfor blive tilpasset. I praksis sker det ved at sammenlægge to institutioner, som ligger umiddelbart ved siden af hinanden. I Vester Mariendal skoledistrikt er der en samlet kapacitet på 178 pladser, som er fuldt udnyttet pga. børn som krydser skoledistriktsgrænsen. Der er kapacitet i Sofiendal skoledistrikt, som er nabodistrikt til Vester Mariendal. De øvrige ændringer kan tilpasses uden problemer. Øst Øst, som er området med flest børn, forventes at opleve et mindre fald i børnetallet på 2,1 %. De største forholdsmæssige ændringer fra forventes i følgende skoledistrikter: En stigning på 19 børn i de 3 skoledistrikter i Aalborg Øst fra 609 til 628 børn i 2016 Klarup en stigning fra 229 til 236 børn i 2016 Mou en stigning fra 66 til 82 børn i 2016 Et samlet fald i de 2 skoledistrikter i Vejgård fra 413 til 390 børn i 2016 Tofthøjskolen et fald fra 190 til 177 børn i 2016 Gistrup et fald fra 191 til 168 børn i 2016 Kongerslev et fald fra 83 til 73 børn i 2016 Der er i alt 4 institutioner med en samlet kapacitet på 195 børnehavepladser i Klarup. Primo 2013 er der 229 børn. Det løses aktuelt ved, at der i Storvorde er en satellitinstitution, der kan rumme 30 børn. Der er begrænsede muligheder for udvidelse af satellitinstitutionen. Børnetallet stiger og forventes at toppe i 2015 med 242 børn, hvorefter der forventes et mindre fald. På længere sigt må det imidlertid forventes, at byggeriet af Universitetshospitalet i Aalborg Øst vil øge antallet af boliger og børn i området. Der er ikke en ideel løsning, at børn fra Klarup på længere sigt fortsat skal anvises plads i Storvorde. Det vurderes, at det på kort sigt er nødvendigt med en ny institution. Enten en børnehave med 60 pladser eller en større med 80 pladser som sammenlægges med en eksisterende mindre institution i Klarup. De øvrige ændringer kan tilpasses uden problemer. 12/16

13 5. Fokusområder I dette afsnit vil forskellige emner, som er fundet særligt relevante i forhold til sikring af pasningsgarantien i , blive gennemgået Åbningstid I forbindelse med budget 2013 blev institutionernes åbningstider drøftet. Disse tidligere drøftelser har givet inspiration til at se på institutionernes åbningstider. Det sker ikke for at opnå besparelser men i forhold til, at omfordele nogle af ressourcerne så der sikres et overordnet højere serviceniveau i Aalborg Kommune, hvor den samlede sum af åbningstimer udnyttes optimalt. Rambøll har tidligere lavet en undersøgelse om åbningstider, hvor én af anbefalingerne var en harmonisering af åbningstiden. Nuværende åbningstid er mellem 51 53,5 timer pr. uge. Den gennemsnitlige åbningstid er ca. 52 timer pr. uge. Der er enkelte institutioner med udvidet åbningstid, de har en gennemsnitlig åbningstid på godt 54 timer pr. uge. Den udvidede åbningstid blev i slutningen af 1990 erne indført efter ønske om øget fleksibilitet i åbningstiderne, i samme forbindelse blev der også etableret døgnåbne pladser. Forvaltningen følger evt. konsekvenser af den ændrede lukkelov som trådte i kraft Loven betyder, at butikker som hovedregel kan holde åbent hele døgnet alle årets dage. Især supermarkeder og dagligvarebutikker har udvidet deres daglige åbningstid samt til også at omfatte søndage, mens ca. halvdelen af detailvarehandelen fastholder søndagslukning. Der er en række institutioner med udvidet åbningstid. Forvaltningen vurderer, at disse institutioners åbningstid kan reduceres. De ressourcer, som spares ved denne reduktion kunne anvendes til at lave en pulje til at dække behov for udvidet åbningstid som følge af den ændrede lukkelov Vurdering af vedligeholdelsesstandarden på institutioner og legepladser Forvaltningen har gennemgået 132 af de 152 daginstitutioner og vurderet institutionernes indvendige vedligeholdelsesstandard, samt legepladser. De institutioner som på nuværende tidspunkt ikke er gennemgået, er enten nyopførte eller renoveret indenfor de sidste 5 år. Der er pt. 5 institutioner der er meget nedslidte, og trænger til indvendig renovering nu. Derudover er der 12 institutioner, som indenfor de kommende 2-3 år vil få behov for en renovering. Derudover vurderes det at vedligeholdelsesstandarden på området er god. Sammenholdes resultaterne af gennemgangen med resultaterne fra de halvårlige arbejdsmiljøgennemgange, interne audits og Arbejdstilsynets mange besøg i forvaltningens institutioner, vurderes det, at tiltag på fysiske arbejdsmiljø, f.eks. manglende ventilation, samt problemer med akustik og belysning stadig er en udfordring i forvaltningen. Påbud givet i en institution, skal overføres til øvrige institutioner, så derfor vurderes det, at der pt. er knap 70 påbud indenfor områderne akustik, belysning og indeklima, som endnu ikke er udbedret. De tildelte anlægsrammer anvendes pt. stort set udelukkende til forebyggelse af og udbedring jf. påbud fra Arbejdstilsynet, Fødevareregionen og Beredskabscentret. Ved mulighed for renovering herudover vil ovennævnte vurdering af institutionernes vedligeholdelsesstandard, indgå i vurdering af hvilke institutioner, der skal tilgodeses. 13/16

14 5.3 Fremmøde i daginstitutioner Forvaltningen har gennemført en undersøgelse i daginstitutionerne af, hvor mange børn der møder frem hver dag, set i forhold til hvor mange børn der er indskrevet. Optællingen er foretaget over en uge, og viser at ca. 90% af børnene møder frem hver dag om fredagen dog lidt færre. Tabel 7 - Fremmøde uge 20, 2013 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gns. Uge 90,5% 90,7% 89,9% 89,4% 85,0% 89,1% Resultatet med et fremmøde på ca. 90% er som forventet Børnehaven Natur & Miljø Børnehaven Natur og Miljø er en udflytterbørnehave, som er beliggende i udkanten af Svenstrup og med opsamlingslokale på Østerbro 7 i det centrale Aalborg. Dette er snart ikke en mulighed længere, da Østerbro 7 skal anvendes til andet formål. Det er derfor aftalt at etablere opsamling i børnehaven Solsikken i Gug. Børnehaven er normeret til 44 børn og åbner nu både på Østerbro og i Svenstrup. I alt er der ca. 35 af børnene der anvender Østerbro, men antallet svinger en del fra dag til dag, fordi nogle af forældrene selv bringer/henter i Svenstrup. Gennemsnitligt er der ca. 20 børn med frem og tilbage til Østerbro hver dag. 10 børn bringes/hentes altid i Svenstrup og anvender aldrig Østerbro. Børnehaven får mange henvendelser fra forældre i byen, bl.a. tilflyttere fra København, som kender konceptet med udflytterbørnehaver herfra. Alle nye børn er fra byen, og det er børnene på venteliste også Pasningsgaranti i landdistrikterne I forhold til børnepasning i landdistrikterne sker ansættelse af dagplejere eller udbygning af institutioner efter behovene, ligesom i den øvrige del af Aalborg Kommune. Pasningsgarantiens fire områder dækker hele kommunen, Pladsanvisningen tilstræber dog, at børnene anvises pasning i nærmiljøet eller efter forældrenes ønsker. I forhold til de mindre landsbyer betyder det at det tilstræbes at finde særlige og fleksible løsninger mhp. at imødekomme behovet for at få passet børnene i nærmiljøet, i de tilfælde hvor institutionskapaciteten kommer under pres pga. stigende børnetal Stordagpleje i Centrum Aalborg Kommune har på nuværende tidspunkt fået afslag fra KL vedrørende oprettelse af en stordagpleje, hvorfor ideen indtil videre skrinlægges. Hvis det på sigt er muligt at etablere en stordagpleje i Aalborg Centrum vil det være en stor gevinst i forhold til at opretholde pasningsgarantien. Der er således stadig et stort ønske omkring etableringen af en stordagpleje i Centrum Udviklingen i Aalborg Kommune Når det kommer til sikring af pasningsgarantien, er det vigtigt at være på forkant med udviklingen. På nuværende tidspunkt er der specielt to projekter i Aalborg Kommune som kræver fokus og begge i den østlige del af Aalborg. Projektet Kildeparken 2020 og opførelsen af Aalborg Universitetshospital er to projekter som kan vise sig at få stor indflydelse på pasningsgarantien. Derudover har Aalborg Kommunes arbejde med en ny Hovedstruktur belyst nogle emner som kan vise sig at være særdeles interessant i forhold til sikringen af pasningsgarantien, det drejer sig om udpegning af oplandsbyer med særligt byvækstpotentiale samt arbejdet med Vækstaksen. 14/16

15 Boligområde Kildeparken 2020 Beboerne i boligområdet Kildeparken altså i afdelingerne på Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej godkendte i efteråret 2012 en helhedsplan for de omkring boliger, som området rummer. Og i december 2012 godkendte Aalborg Byråd projektet. Dermed er de første vigtige skridt på vejen mod en meget omfattende renovering af Kildeparken taget. Helhedsplanen for projektet Kildeparken 2020 har et samlet budget på omkring 1,3 mia. kr. Med byrådets godkendelse og støtte fra Landsbyggefonden er finansieringen af renoveringsarbejder for op til dette beløb på plads er det store år for projektering, det vil sige nærmere planlægning af renoveringsprojektet. Samtidig drøftes det med Aalborg Kommune, hvilken rækkefølge byggeriet kan gennemføres i. Der skal udarbejdes en ny lokalplan for Kildeparken. Det er realistisk, at selve byggeriet vil kunne blive indledt i sidste halvdel af Der er mange usikre faktorer, som kan forsinke tidsplanen. Et byggeri af denne type opdeles i etaper, som påbegyndes forskudt af hinanden og hvor hver etape har en byggetid på mellem tre måneder og ca. et år. Projektet Kildeparken 2020 kan få indflydelse på pasningsgarantien af flere grunde, for det første kan projektet ændre befolkningssammensætningen i område, idet ca. 25 % af boligerne i etagehusblokke ombygges i væsentlig omfang, herunder kan ske opdeling i rækkehuse eller sammenlægning. For det andet har Aalborg Kommune tre pasningstilbud i området, det drejer sig om: Børnehaven Blåkildevej 55 Børnehaven Fyrkildevej 85 Gæstehuset Humlebien, Ravnkildevej At disse tre institutioner vil blive berørt ligger fast men på nuværende tidspunkt kendes omfanget ikke. Det er aftalt, at Himmerland Boligforening kontakte Børne- og Familieafdelingen, efterhånden som de planlægger de projekter, som kan berøre Børne- og Familieafdelingens lejemål. I første omgang kunne der blive tale om en drøftelse vedrørende børnehaven på Blåkildevej, men det vil de vende tilbage med senere i Himmerland Boligforening meddeler at der ikke er noget, der tyder på, at der vil komme påvirkninger af Børne- og Familieafdelingens drift før efter Aalborg Universitetshospital Opførelsen af Aalborg Universitetshospital i den østlige del af Aalborg vil påvirke pasningsgarantien, men på nuværende tidspunkt er det svært at sige i hvilken grad. Det må antages at bygningen af hospitalet vil medføre en øget tilflytning til den østlige del af Aalborg, herunder Gistrup og Klarup. Samtidig vil lukningen af de gamle sygehusafdelinger muligvis ændre pasningsbehovene i disse områder. Det nye Universitetshospital forventes i drift fra 2020, hvorfor det ikke forventes at få indflydelse på Plan for sikring af pasningsgaranti , dog anbefales det, at der i forbindelse med flytning af den døgnåbne institution Børnehuset Sdr. Skovvej indgås dialog med Aalborg Universitetshospital. 15/16

16 5.7.3 Oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer Når man i forbindelse med Hovedstrukturen udpeger byer med særligt byvækstpotentiale, er det oplagt at inddrage disse betragtninger i Plan for sikring af pasningsgarantien I forbindelse med udarbejdelsen af Hovedstrukturen for Aalborg Kommune tegnede der sig et billede af en egentlig nærzone til Aalborg (se nedenstående billede), hvor byerne rummer særlige byvækstpotentialer. Følgende byer er vurderet til at have byvækstpotentiale; Frejlev, Svenstrup/Godthåb, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Klarup/Storvorde, Hals og Nibe. Potentialerne ligger i særlig grad indenfor øget bosætning med de nødvendige funktioner, der følger med i form af øget offentlig og privat service, flere butikker, lokale erhverv mv. I Hovedstrukturen er oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer gennemgået for at få klarlagt fokusområder og hvilke styrker de har. I det efterfølgende anvendes befolkningsprognosen til at vurdere om det er nødvendigt med skærpet opmærksom på nogen af de 11 oplandsbyer, dels på baggrund af selve prognosen men også i forhold til byernes styrker og potentiale Vækstaksen Vækstaksen har udgangspunkt i et geografisk område tværs gennem Aalborg. Et område, der strækker sig fra lufthavnen i nordvest til havnen i sydøst. Koncentreret udvikling er det generelle udviklingsprincip. Færdiggørelse og videreudvikling af havnefronten, Karolinelund, Godsbanearealet, Eternitten, det østlige Aalborg, de bynære erhvervsarealer med flere, kombineret med etablering af bymæssige oplevelsesmuligheder og kulturtilbud, skal sikre momentum og skabe attraktive og bæredygtige livsvilkår indenfor Vækstaksen. I forhold til sikring af pasningsgarantien giver Vækstaksen et indblik i, hvorledes det forventes at Aalborg by kommer til at udvikle sig, og ikke mindst hvor udviklingen sker. 16/16