Årsrapport VUC Danmark. Udgivet af Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen

Transkript

1 2009 Årsrapport VUC Danmark Udgivet af Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen

2 Indhold Kapitel Forord... 3 Indledende betragtninger... 4 Kapitel Aktiviteten på VUC... 6 Indledning... 6 Årskursister i Aldersfordelingen på uddannelserne Aldersfordelingen på de enkelte fag Kapitel VUC s økonomiske forhold Årets resultat for Kapitel VUC geografiske dækningsområde VUC Centeroversigt Figur 1 "Årskursistoversigt "... 7 Figur 2 Aktivitet på 2-årigt hf hf enkeltfag og AVU Figur 3 Aktivitet på FVU, OBU og GSK Figur 4 Aktivitetens fordeling på uddannelser Figur 5 Antal deltagertimer fordelt på alder Figur 6 Aldersfordeling på hf-enkeltfag Figur 7 Aldersfordeling på AVU Figur 8 "Hf-enkeltfag - dansk" Figur 9 "Hf-enkeltfag - Matematik Figur 10 "Hf-enkeltfag - Engelsk" Figur 11 "VUC's beliggenheder" Tabel 1 Center top 5 årskursister Tabel 2 Center top 5 årskursister Tabel 3 Antal deltagertimer fordelt på alder Tabel 4 Oversigt over centrenes resultater

3 Kapitel 1 Forord VUC Årsrapport 2009 er en nyskabelse, som vi er stolte af at kunne præsentere. Der har i de seneste år på alle områder i den offentlige sektor været et stigende behov for at kunne levere god dokumentation og valid statistik. Dette gælder også uddannelsesområdet, hvor der er fokus på, hvordan de tildelte midler anvendes, og hvordan brugere og borgere anvender de tilbud, som uddannelsesinstitutionerne er sat i verden for at levere. Når Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen har taget initiativ til udarbejdelse af denne første samlede afrapportering af aktiviteten og økonomien på landets voksenuddannelsescentre, hænger det sammen med, at vi nærer et ønske om, at vi som sektor kan blive dygtigere til at dokumentere, hvad der foregår på VUC, og hvordan VUC erne samlet løser vigtige uddannelsespolitiske opgaver. Vi nærer også det håb, at den foreliggende årsrapport vil kunne give et nuanceret billede af VUC s meget forskelligartede aktiviteter og tilbud. Vi oplever ofte, at den generelle viden om, hvad de tre bogstaver i vores navn dækker over, er begrænset og ikke altid svarer til den faktiske realitet. Dette er vi overbeviste om at kunne råde bod på med denne årsrapport. Dermed indleder vi også en tradition for udgivelse af en årligt tilbagevendende publikation, og vi regner med, at den næste årsrapport i rækken kan blive både bedre og mere omfangsrig. Materialet i nærværende rapport omfatter de 31 udbydere af VUC-uddannelser, der er medlemmer af de to foreninger. De indhentede oplysninger stammer fra institutionernes årsrapporter og fra særkørsler fra VUC s studieadministrative system LUDUS. Årsrapporten er udarbejdet af VUC Sekretariatet. God læselyst. København, november Hans Jørgen Hansen Formand Lederforeningen for VUC Per Skovgaard Andersen Formand VUC Bestyrelsesforeningen

4 Indledende betragtninger 2009 har været et markant år for VUC I det forløbne år har den økonomiske krise sat sine tydelige spor både nationalt og internationalt. Også VUC-sektoren, der er meget konjunkturfølsom, har kunnet mærke, at gode tider er afløst af usikkerhed og økonomisk regression. Men hvor virksomheder mister formuer og må fyre medarbejdere, betyder arbejdsløsheden stigende aktivitet på VUC erne og tilfredshed med, at den økonomiske afmatning trods alt også har en positiv sideeffekt, nemlig vilje og lyst til at uddanne sig har således været et år præget af meget markant fremgang i aktiviteten på landets voksenuddannelsescentre. VUC s samlede aktivitet opgjort i årskursister er steget med knap 17 procent i forhold til 2008, og stigningen omfatter alle VUC s uddannelsestilbud. Hvor tendensen for få år siden var, at mange unge og yngre mennesker fravalgte at tage en uddannelse for i stedet at påtage sig velbetalt, ufaglært arbejde, er der sket det, at folk igen har fået øjnene op for, at uddannelse er en nødvendighed. Dette har kunnet mærkes på VUC, der har oplevet en stor tilstrømning af kursister, der for manges vedkommende har besluttet sig for at skifte spor, og som derfor har valgt VUC for at få den uddannelse og de kompetencer, som er nødvendige i forhold til videre uddannelse og med henblik på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Heldigvis har centrene været gode til at håndtere denne aktivitetsforøgelse, der har gjort det nødvendigt at ansætte flere lærere og skaffe ekstra undervisningslokaler. Med en så markant vækst i aktiviteten på VUC er der ikke noget overraskende i, at sektoren kom ud af 2009 med et stort overskud på driften. Ud af en samlet omsætning i 2009 på 1,9 milliarder kroner blev der skabt et overskud på 189 millioner kroner. Det er kun naturligt, at veldrevne voksenuddannelsescentre er i stand til at generere overskud i en tid, hvor økonomisk krise og mange fyringer motiverer mange til at gå i gang med uddannelse og efteruddannelse. Med meget kort varsel har centrene skullet stille relevante uddannelsestilbud til rådighed, og det er sket ved i høj grad at fylde eksisterende hold mere op end planlagt, ved at udnytte bygningerne til det yderste og ved i mange tilfælde at ansætte nye lærere, som typisk er unge og dermed til en lavere løn end gennemsnittet. Alt dette har ført til en overudnyttelse af den eksisterende kapacitet og med de samme administrationsstørrelser. Institutionsdriften har således været kendetegnet af høj effektivitet, og det frembragte overskud kan således sikre, at VUC gøres i stand til at planlægge og udvikle bygningsselvejet og håndtere den omstilling, der kan vise sig at være nødvendig, når tiderne vender, og efterspørgslen efter kompetenceudvikling af helt naturlige årsager igen vil falde. Det er her på sin plads at nævne, at VUC fra 1. januar 2010 har overtaget egne bygninger og er blevet herre i eget hus. Overdragelsen af bygningerne har været en stor og tidskrævende opgave for VUC erne, men samlet set er processen forløbet på en tilfredsstillende måde. Bygningsoverdragelsen er et skridt i den helt rigtige retning og er en forudsætning for, at sektoren kan løse fremtidens udfordringer på uddannelsesområdet, hvad enten det drejer sig om et uddannelsesløft til de helt unge, der skal have en 4

5 kompetencegivende ungdomsuddannelse, eller sigtet er at udstyre unge og voksne med flere almene kompetencer, der kan anvendes på jobbet eller som led i videre uddannelse og kompetenceudvikling. Ikke nok med at bygningsselvejet markerer en ny epoke for de tidligere amtslige voksenuddannelsescentre. Det gør reformen af almen voksenuddannelse (avu), der trådte i kraft 1. august 2009 også. VUC kan således som noget helt nyt tilbyde et sammenhængende, kompetencegivende uddannelsesforløb fra G til A-niveau, idet avu kan afsluttes med en almen forberedelseseksamen, der er adgangsgivende i forhold til gymnasialt niveau. Avu-reformen er således et vigtigt element i styrkelsen af det parallelle, almene kompetencesystem, og reformen giver VUC mulighed for at styrke sin profil som et sammenhængende tilbud om almen opkvalificering fra basis til studieforberedende uddannelse. Det er i international sammenhæng unikt at have et system som VUC, der kan tilbyde en second chance til de mennesker, som af den ene eller anden årsag har behov for almen uddannelse og kompetenceudvikling. VUC s uddannelsespolitiske opgave og målsætningerne om uddannelse til flere Uddannelse til flere er et centralt omdrejningspunkt for regeringens uddannelsespolitik, og landets voksenuddannelsescentre spiller en vigtig rolle i forhold til målsætningerne om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og at 50 procent af en ungdomsårgang ligeledes i 2015 skal have en videregående uddannelse. I forhold til f.eks. 95 procent målsætningen er det tydeligt, at VUC som parallelt, alment kompetencesystem løfter en meget væsentlig uddannelsespolitisk opgave, selv om det i den brede offentlighed sjældent er VUC, der fremhæves, når det handler om at sikre de unge en kompetencegivende uddannelse. Aktivitetstal fra 2009 viser, at 67 procent af den samlede aktivitet på VUC, opgjort som deltagertimer, anvendes i forhold til unge under 30 år, som benytter VUC som led i opnåelsen af kompetencer, der kan kvalificere dem til videre uddannelse. På hf-enkeltfag gælder det, at 70 procent af deltagertimerne anvendes til unge under 30 år, og på 2-årigt hf er 91 procent af aktiviteten målrettet kursister under 25 år. VUC har således cementeret sin rolle som et kompetencesystem for især unge under 30 år, som via VUC s almene, kompetencegivende uddannelsestilbud, kvalificerer sig til videre uddannelse, hvorved det samlede uddannelsesniveau hæves, og de uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere lader sig indfri. I den forbindelse kan det også påpeges, at VUC er en vigtig fødekanal til de videregående uddannelser, og at især de mellemlange, videregående uddannelser (velfærdsuddannelserne) er det foretrukne valg for VUC s hf-kursister. 5

6 Kapitel 2 Aktiviteten på VUC Indledning 2009 har som nævnt været et travlt år for VUC-sektoren, hvor stort set alle centre har oplevet alt lige fra en moderat til en markant fremgang i antallet af nytilkomne kursister. Aktivitetsstigningen, som hænger sammen med den økonomiske krise og den deraf følgende ledighed, har haft en stærk indvirkning på driften ude i centrene og har haft nogle følgevirkninger for centrenes økonomi, som i udgangspunktet var uforudsete (se kapitel 3). Aktivitetsstigningen er slået igennem på samtlige VUC s uddannelser, nemlig 2-årigt hf, hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), samt på de gymnasiale suppleringskurser (GSK). Der er imidlertid forskellige måder at opgøre aktiviteten på. Nedenfor gennemgås 2 opgørelsesmetoder. Hvordan opgøres aktiviteten? I denne rapport anvendes begrebet årskursister. En årskursist svarer til 812,5 kursustimer, og der er således ikke tale om en kursist i fysisk forstand, men om en abstrakt måleenhed, som skal gøre sammenligninger mulige. Begrebet er især relevant, da det er årskursistmålingen, der udløser taxametertilskuddene fra Undervisningsministeriet, og således danner grundlaget for finansieringen af VUC ernes drift. Årskursistbegrebet er overskueligt og brugbart i sammenligningsøjemed. En anden måleenhed, som vil blive anvendt her, er begrebet holdkursisttimer. Holdkursisttimer beregnes således, at antallet af læste timer på et givent hold ganges med antallet af kursister på holdet (holdkursisterne). Da de forskellige hold kan have forskellig varighed, giver begrebet et mere præcist billede af aktiviteten, Begrebet er brugbart, hvis man vil analysere på kategorier af undervisningsaktivitetens aftagere, såsom alders- og kønsfordeling. Et andet og mere praktisk anvendt navn for holdkursisttimer er deltagertimer. 6

7 Årskursister i 2009 Nedenstående tabel viser antallet af årskursister for hele VUC. Tabellen viser aktiviteten udspecificeret for hvert center i 2009, og totalen for henholdsvis 2008 og Årskursister 2009 Institutionens navn hf - 2årig hf - enkeltfag AVU FVU Ordblinde GSK I alt VUC FYN & Fyns HF-kursus VUC Nordjylland KVUC VUC Århus VUC Sønderjylland VUC Nordsjælland VUC Storstrøm VUC Vestsjælland Syd VUC Lyngby VUC Roskilde VUC Vest VUF VUC Vestegnen VUC Hvidovre-Amager Randers HF & VUC Herning HF & VUC VUC Vejle VUC Holstebro-Lemvig-Struer Th. Langs HF & VUC Horsens HF & VUC Kolding HF & VUC VUC Thy-Mors HF-Efterslægten VUC Vestsjælland Nord VUC Skive-Viborg VUC Fredericia VUC Djursland Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse VUC Bornholm Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern Vestjysk Gymnasium Tarm total total total Kilde: VUC'ernes årsrapporter for Figur 1 "Årskursistoversigt " Som det aflæses af ovenstående tabel, har der været markant fremgang på alle uddannelserne. Den kraftige vækst i aktiviteten er især synlig for perioden , hvor de første efterdønninger af finanskrisen slog igennem i samfundsøkonomien og antallet af ledige for alvor begyndte at stige, og hvor mange valgte videreuddannelse og opkvalificering på VUC. I 2009 steg aktiviteten på hf-enkeltfag med 14%, på 2-årigt hf med 25 % og på avu med 22 %. For en mere detaljeret gennemgang af aktivitetsstigningerne henvises til bilagene. 7

8 GSK OBU FVU AVU Hf - enkeltfag Hf - 2årig Aktivitet Figur 2 Aktivitet på 2-årigt hf hf enkeltfag og AVU og Tabel 1 Center top 5 årskursister 2009 hf - 2årig hf - enkeltfag AVU 2009 VUC FYN & Fyns HF-kursus 409 HF-Efterslægten 334 Herning HF & VUC 273 Randers HF & VUC 265 Th. Langs HF & VUC 253 VUC FYN & Fyns HF-kursus KVUC VUC Nordjylland 865 VUC Århus 736 VUC Lyngby 467 VUC Nordjylland VUC FYN & Fyns HF-kursus 802 KVUC 514 VUC Sønderjylland 465 VUC Nordsjælland 411 Søjlediagrammerne illustrerer aktivitetsniveauet fra for alle 6 uddannelser målt i antal årskursister. Tabellerne viser de VUC er, som er de største inden for en given uddannelse målt i antal årskursister i Aktivitet VUC Sønderjylland 214 VUC Storstrøm 67 KVUC 61 VUC FYN & Fyns HF-kursus 57 VUC Nordjylland FVU OBU GSK VUC Nordjylland 19 VUC FYN & Fyns HF-kursus 16 VUC Sønderjylland 15 VUC Skive-Viborg 10 VUC Nordsjælland VUC Århus 315 KVUC 219 VUC FYN & Fyns HF-kursus 113 VUF 62 VUC Lyngby 40 8

9 Nedenstående figur viser størrelsesforholdene mellem de 6 uddannelser på VUC målt i antal årskursister. Det er således tydeligt, at den samlede hf-aktivitet udgør over halvdelen af VUC s totale aktivitet. Figur 3 Aktivitet på FVU, OBU og GSK og Tabel 2 Center top 5 årskursister 2009 Ordblinde 1% FVU 5% GSK 4% Aktivitet 2009 hf - 2-årig 13% AVU 33% hf -enkeltfag 44% Figur 4 Aktivitetens fordeling på uddannelser

10 Aldersfordelingen på uddannelserne Årskursisttallene, som blev præsenteret i det foregående afsnit, giver et godt billede af aktivitetens størrelse på VUC. Det er imidlertid interessant nærmere at undersøge nuancerne i denne aktivitet og spørge ind til, hvilke aldersgrupper, der gør brug af VUC. Nedenstående tabel og figur viser, hvorledes det samlede antal deltagertimer på VUC er fordelt på forskellige aldersgrupper. Det er i tabellen ligeledes angivet hvor mange procent af den samlede undervisning, der er givet til de forskellige aldersgrupper. Samtidigt vises den summerede procentfordeling. Alder deltagertimer % -fordeling % -summering Under ,6% 17,6% ,3% 54,9% ,2% 67,1% ,8% 73,9% ,3% 79,1% ,2% 83,4% ,7% 87,1% ,9% 90,0% ,3% 92,3% ,2% 95,5% ,8% 98,2% ,2% 99,4% ,6% 100,0% Total ,0% Tabel 3 Antal deltagertimer fordelt på alder Samlet antal deltagertimer deltagertimer Figur 5 Antal deltagertimer fordelt på alder Det ses med stor tydelighed, at langt den største del af den totale undervisning på VUC modtages af unge under 30 år. Hele 67,1 % af deltagertimerne gives til kursister under 30 år. 10

11 Den store andel af unge mennesker på VUC er et billede, som går igen i de fleste af uddannelserne. Foruden den 2-årige hf samt de gymnasiale suppleringskurser er der en stor andel af unge på almen voksenuddannelse (AVU), hvor over 50 % af aktiviteten udgøres af unge under 30 år. Det samme gør sig i høj grad gældende for hf- enkeltfag, hvor knap 70 % af aktiviteten udgøres af unge under 30 år. Aktiviteten på den forberedende voksenundervisning (FVU) er mere ligeligt fordelt mellem aldersgrupperne, hvilket kan forklares med, at fagene på FVU henvender sig bredt til alle aldersgrupper på arbejdsmarkedet HF enkeltfag Deltagertimer Figur 6 Aldersfordeling på hf-enkeltfag AVU Deltagertimer Figur 7 Aldersfordeling på AVU 2009 Aktivitetsstatistikken for de enkelte uddannelser kan findes som bilag til denne rapport. 11

12 Aldersfordelingen på de enkelte fag VUC er storleverandør til de videregående uddannelser og mange bruger VUC s enkeltfagstilbud til at kvalificere sig til optagelse på en videregående uddannelse. En markant stor del af dem, som tager enkeltfag på VUC er unge under 30 år. Nedenstående figur illustrerer alders- samt kønsfordelingen på udvalgte kernefag på hf-enkeltfag, hvilket tydeligt viser, at det hovedsagligt er unge mennesker, der efterspørger disse uddannelsestilbud. VUC bidrager således positivt til opfyldelsen af regeringens uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i % 40% Hf-enkeltfag Dansk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder Procent 30% 20% 10% 0% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Figur 8 "Hf-enkeltfag - dansk" 50% 40% Hf-enkeltfag Matematik Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder Procent 30% 20% 10% 0% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Figur 9 "Hf-enkeltfag Matematik 12

13 Hf-enkeltfag Procent Engelsk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Figur 10 "Hf-enkeltfag - Engelsk" Aktiviteten i fagene dansk, matematik og engelsk udgør 47 % af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag. På størstedelen af de fag, der udbydes på hf-enkeltfag, udgør de unge under 30 år hovedparten af aktiviteten. Det er udelukkende i fagene fransk spansk og italiensk, at der er en overvægt af kursister over 60 år. Aktiviteten i fagene fransk, spansk og italiensk udgør desuden blot 9 % af den samlede aktivitet på hfenkeltfag. For en gennemgang af forskellige fag henvises til bilagene. 13

14 Kapitel 3 VUC s økonomiske forhold Siden overgangen fra at være amtslige institutioner til at være statsligt selvejende i 2007 har ledelserne ude i de enkelte VUC er haft større spillerum i forhold til at træffe beslutninger omkring deres økonomiske forhold. Denne omstændighed giver ledelserne på VUC erne frihed til bl.a. at træffe beslutninger om investeringer i pædagogiske studiemiljøer, der passer til de kursistprofiler, som findes på de forskellige VUC er og giver således ledelserne mulighed for i højere grad at tiltrække og fastholde kursisterne. Siden den internationale finanskrise for alvor brød ud i sommeren 2008, har krisen løbende forplantet sig i realøkonomien, hvilket har fået den konsekvens, at der er kommet mange ledige pga. nedskæringer ude i virksomhederne. En del ledige har valgt at bruge ledigheden som en mulighed for at opkvalificere deres faglige færdigheder bl.a. gennem kursusvirksomhed på VUC. Hertil kommer, at mange virksomheder har benyttet nedgangen i produktionsaktiviteten til at sende deres medarbejdere på VUC for at opgradere medarbejdernes almene kompetencer. Mange unge har også valgt at videreuddanne sig i perioden og har gjort brug af VUC s uddannelsestilbud til kompetenceudvikling med henblik på at benytte VUC som et springbræt til en videregående uddannelse. Disse forhold har bevirket den markante aktivitetsstigning på VUC, som er illustreret i kapitel 2. Denne omstændighed har naturligvis også fået betydning for VUC ernes regnskabsmæssige resultater i Årets resultat for 2009 Finansieringen af VUC-sektoren foregår hovedsagligt via taxametertilskud fra Undervisningsministeriet, som beregningsmæssigt knyttes an til antallet af årskursister på de enkelte uddannelser. Stigningen i antallet af årskursister i 2009 har således betydet en kraftig stigning i årets samlede omsætning for hele VUC-sektoren. Nedenstående tabel viser omsætning, overskud samt overskudsgrad for Opgørelsen dækker over 25 VUC er og ikke alle 31 medlemmer af henholdsvis Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen. Dette kan forklares med, at årsrapporterne fra de 6 resterende VUC er er konsolideret enten med de erhvervsskoler, som nogle centre er fusioneret med eller konsolideret på en måde, hvor det ikke er muligt at udskille regnskabstal specifikt for VUC-aktiviteterne. De 6 medlemmer som det drejer sig om er VUC Vejle, VUC Fredericia, Vestjysk Gymnasium, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, HF-Centret Efterslægten samt Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. 14

15 Institution Årets resultat Omsætning Overskudsgrad VUC Fyn og Fyns HF-kursus ,7% VUC Nordjylland ,5% KVUC ,2% VUC Sønderjylland ,5% VUC Århus ,8% VUF ,8% VUC Storstrøm ,5% VUC Nordsjælland ,4% VUC Lyngby ,7% VUC Roskilde ,2% VUC Vestsjælland Syd ,0% VUC Vest ,0% VUC Vestegnen ,7% Herning HF & VUC ,2% VUC Hvidovre-Amager ,9% Randers HF & VUC ,7% VUC Thy-Mors ,6% VUC Holstebro-Lemvig-Struer ,9% Horsens HF & VUC ,7% TH. LANGS HF & VUC ,3% VUC Skive-Viborg ,7% Kolding HF & VUC ,0% VUC Vestsjælland Nord ,9% VUC Djursland ,7% VUC Bornholm ,8% 2009 total ,8% 2008 total ,6% 2007 total ,9% ,9% 19,1% Kilde: VUC'ernes årsrapporter Tabel 4 Oversigt over centrenes resultater Det ses, at den samlede overskudsgrad for hele sektoren er på 9,81 %, hvilket er en stigning i forhold til den i 2008 genererede overskudsgrad på 4,6 %. Forklaringen herpå er, at væksten i tilgangen af kursister har været markant, og det har været en svær øvelse for VUC erne at omstille driften i samme tempo som kursisttilgangen. 15

16 Denne omstændighed har betydet et dramatisk fald i marginalomkostningerne, uden at dette kan forklares med en større effektivisering af driften. Akkumuleringen af overskuddet i 2009 kan beskrives i forskellige faser: a. En vis del af meraktiviteten placeres på allerede eksisterende undervisningshold, hvilket i realiteten betyder, at man fylder undervisningslokalerne til, hvad der er fysisk muligt. Denne omstændighed bevirker i sig selv, at marginalomkostningerne falder, da der ingen kapacitetsudvidelse finder sted hverken i forhold til lokaler eller i forhold til lærerressourcer. b. En yderligere del af meraktiviteten placeres på nyoprettede hold, hvortil der som regel ansættes nyuddannede lærere, som lønmæssigt ligger under gennemsnitsomkostningerne til lærerløn og derfor belaster økonomien marginalt mindre. Alternativt går de eksisterende lærere på overarbejde på de nyoprettede hold, hvilket omtrent svarer til den samme marginalomkostning, som ved nyuddannede lærere. c. Aktivitetstilgangen nødvendiggør efter et vist tidspunkt, at VUC erne tilegner sig yderligere undervisningslokaler. Dette betyder indgåelse af kontrakter med længere eller kortere opsigelsesvarsler. d. Den sidste del af tilpasningen til den højere aktivitet består af en udvidelse af administrationen og omstilling til, hvad der svarer til ordinær drift i relation til antallet af kursister. Ved del a-b i tilpasningsprocessen akkumuleres overskuddet, da meromsætningen er større end meromkostningerne. I del c-d bliver akkumuleringstakten mindre, indtil der opnås ordinær drift og der sker en tilsvarende normalisering af driftsøkonomien. I mellemtiden vil der være oparbejdet et overskud, som skal tjene som en buffer, når aktiviteten nødvendigvis vil falde igen i takt med, at samfundsøkonomien forbedres og ledigheden samt efterspørgslen efter uddannelse falder. Ved aktivitetsnedgange gælder således samme mekanisme, at omsætningen vil falde, før omkostningerne, tidsmæssigt, kan nå at følge med. Der vil ikke være behov for så mange lærerog lokaleressourcer, som var tilfældet under opgangstiden, men afviklingen af disse ressourcer vil tage tid pga. overenskomst- og kontraktmæssige bindinger i form af opsigelsesperioder. De overskud, som blev oparbejdet i opgangstiden skal således finansiere neddroslingen af driften i nedgangstider. Den 1. januar 2010 fik en del VUC er tilbud om at overtage deres bygninger, som for manges vedkommende trænger til renovering. Samtidig betyder overgangen til selvejet også, at det er VUC s ledelser, der har ansvaret for at skabe et studiemiljø, der er egnet til at tiltrække og fastholde kursisterne. Mange VUC er har i relation hertil investeringsplaner, der er knyttet til bygningsvedligeholdelsen og ligeledes knyttet til videreudviklingen af pædagogiske og fleksible studiemiljøer. 16

17 Med henblik på at bidrage til at opfylde regeringens målsætninger om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse ligeledes i 2015, er det af stor vigtighed for VUC erne, at man har midlerne til at tiltrække og fastholde de unge kursister. Dette betyder bl.a., at man er i stand til at gøre det attraktivt for unge at vælge VUC, hvilket nødvendiggør, at man fra VUC s side er rustet til at imødekomme de forventninger, som de unge har til studiefaciliteter og læringsmiljø på skolen. Det er med disse faktorer for øje, at VUC tager fremtidens økonomiske udfordringer op. 17

18 Kapitel 4 VUC geografiske dækningsområde VUC erne udgør med deres hovedsæder, afdelinger og undervisningssteder et vidtrækkende net af uddannelsesmuligheder, som når ud til alle egne af Danmark i storbyerne såvel som i randområderne. Det er et vidnesbyrd om VUC s kernekompetence, fleksibiliteten, at centrene er i stand til at udbyde den samme kerneydelse til en flerhed af kursisttyper. VUC er gennem det omfangsrige netværk af afdelinger og undervisningssteder godt rustet til at identificere lokalområdets behov og skræddersy uddannelsesforløb, som hjælper enhver type af kursist til at kompetenceudvikle sig eller til at kvalificere sig til at fortsætte deres studieliv på en videregående uddannelse. Figur 11 "VUC's beliggenheder" VUC har været igennem en del sammenlægninger de seneste år det være sig både fusioner mellem forskellige VUC er såvel som fusioner mellem et VUC og en erhvervsskole. Fusionerne har dog ikke på det væsentligste påvirket antallet af afdelinger og undervisningssteder, som i det store hele har været konstant gennem hele perioden. 18

19 Herning HF & VUC Brorsonsvej Herning herninghfogvuc@herninghfog vuc.dk Rektor Anne Vandsø Madsen am@herninghfogvuc.dk HF-Centret Efterslægten Hyrdevangen København NV hfc@hfc.dk Rektor Anne Fausing af@hfc.dk KVUC Vognmagergade København K kvuc@kvuc.dk Forstander Søren Fersløv Andersen sfa@kvuc.dk Randers HF & VUC Nålemagervej Randers NV adm@randershfvuc.dk Rektor Bertel Pedersen bp@randershfvuc.dk Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse Højvangen Skanderborg info@soh.dk Direktør Jan Lind jli@soh.dk VUC Centeroversigt TH. LANGS HF & VUC Hostrupsgade Silkeborg adm@thlangshf-vuc.dk Rektor Nanna Skulvad Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Skolebyen Skjern vuc@uc-rksk.dk Områdechef Jim Lange jim.lange@uc-rksk.dk Vestjysk Gymnasium Tarm Tarm Skolegade Tarm fh@vgt.dk Afdelingsleder Frede Haukrogh fh@vgt.dk VUC Bornholm Krystalgade Rønne dams.gaard@bornholmvuc.dk VUC Djursland Vestervej Grenå vucdjursland@vucdjursland.d k Forstander Lars Møller Østergaard loe@vucdjursland.dk VUC Fredericia Mosegårdsvej Fredericia vuc@vucfredericia.dk Afdelingschef Karsten Schultz kasc@vucfredericia.dk VUC Fyn og Fyns HF-kursus Enggade Odense C post@vucfyn.dk Forstander Lisbeth Simonsen lsi@vucfyn.dk VUC Holstebro-Lemvig-Struer Valdemar Poulsensvej Holstebro vuc@holstebro-vuc.dk Forstander Gert Sander Jensen gj@holstebro-vuc.dk Horsens HF & VUC Holmboes Allé Horsens post@vuchorsens.dk Rektor Kim Sundbøll ks@horsenshfogvuc.dk VUC Hvidovre-Amager Åmarksvej Hvidovre vuc@vucha.dk Konst. Forstander Bjarne Sørensen bso@vucha.dk Kolding HF & VUC Ålegården Kolding vuc@vuckolding.dk Forstander Verner Rylander- Hansen vr@vuckolding.dk 19

20 VUC Lyngby Nybrovej Lyngby Forstander Anne G. Sørensen VUC Nordjylland Vesterbro 14 st. th Aalborg Forstander Svend Madsen VUC Nordsjælland Milnersvej Hillerød Forstander Lone Tonnesen VUC Roskilde Læderstræde Roskilde roskildeafd@vucroskilde.dk Forstander Anette Holst ah@vucroskilde.dk VUC Skive-Viborg Sct. Nicolai Gade Viborg vuc-viborg@vucsv.dk Forstander Per Møller Jensen perm@vucsv.dk VUC Storstrøm Bispegade Nykøbing F vuc@vucstor.dk Forstander Niels Henriksen nhe@vucstor.dk VUC Sønderjylland Nørregade Haderslev post@vucsyd.dk Forstander Hans Jørgen Hansen hjh@vucsyd.dk VUC Thy-Mors Munkevej Thisted vuc@vuctm.dk Forstander Jens Otto Madsen ma@vuctm.dk VUC Vejle Boulevarden Vejle vuc@vucvejle.dk Forstander Benny Jacobsen bj@vucvejle.dk VUC Vest Kronprinsensgade Esbjerg vucvest@vucvest.dk Forstander Frants Regel fre@vucvest.dk VUC Vestegnen Gymnasievej Albertslund kontakt@vucvestegnen.dk Forstander Ole Fabech of@vucvestegnen.dk VUC Vestsjælland Nord Slotshaven Holbæk holbaek@vuc-vsn.dk Forstander Jens Timm Jensen jt@vuc-vsn.dk VUC Vestsjælland Syd Herrestræde Slagelse vuc@vuc-vs.dk Forstander Jørgen Kay jkay@vuc-vs.dk VUC Århus Ingerslevs Boulevard Århus C vucaarhus@vucaarhus.dk Rektor Preben Clausen pc@vucaarhus.dk VUF Falstervej Frederiksberg vuf@vuf.nu Centerrektor Birgit Kjeldgaard bik@vuf.nu 20

21 Bilag til kapitel 2 Aktiviteten på VUC Årskursistopgørelser Årskursister 2008 Institutionens navn hf - 2årig hf - enkeltfag AVU FVU Ordblinde GSK I alt VUC FYN & Fyns HF-kursus VUC Nordjylland KVUC VUC Sønderjylland VUC Århus VUC Nordsjælland VUC Storstrøm VUC Roskilde VUC Lyngby VUC Vestsjælland Syd VUC Vest VUF Randers HF & VUC VUC Vestegnen Herning HF & VUC VUC Hvidovre-Amager VUC Vejle Kolding HF & VUC Th. Langs HF & VUC Horsens HF & VUC VUC Holstebro-Lemvig-Struer VUC Skive-Viborg VUC Thy-Mors HF-Efterslægten VUC Vestsjælland Nord VUC Fredericia VUC Djursland Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse VUC Bornholm Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern Vestjysk Gymnasium Tarm I alt Kilde: VIC'ernes årsrapporter for

22 Årskursister 2007 Institutionens navn hf - 2årig hf - enkeltfag AVU FVU Ordblinde GSK I alt VUC FYN & Fyns HF-kursus VUC Nordjylland KVUC VUC Sønderjylland VUC Århus VUC Nordsjælland VUC Storstrøm VUC Roskilde VUC Lyngby VUC Vestsjælland Syd VUC Vest VUF Randers HF & VUC VUC Vestegnen Herning HF & VUC VUC Hvidovre-Amager VUC Vejle Kolding HF & VUC Th. Langs HF & VUC Horsens HF og VUC VUC Holstebro-Lemvig-Struer VUC Skive-Viborg VUC Thy-Mors HF-Efterslægten VUC Vestsjælland Nord VUC Fredericia VUC Djursland Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse VUC Bornholm Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern Vestjysk Gymnasium Tarm I alt Kilde: VIC'ernes årsrapporter for

23 Alderfordeling på uddannelse årigt hf årigt hf gsk gsk

24 FVU FVU OBU OBU

25 Køns- og aldersfordeling på fag Hf-enkeltfag 50% Historie Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 40% 30% 20% 10% % Kvinder % Mænd % I alt 0% Faget, historie, udgør 5,3% af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag 25

26 50% Psykologi Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 40% 30% 20% 10% % Kvinder % Mænd % I alt 0% Faget, psykologi, udgør 5,75% af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag 50% Samfundsfag Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 40% 30% 20% 10% % Kvinder % Mænd % I alt 0% Faget, samfundsdag, udgør 8,16 % af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag 26

27 AVU Procent AVU Dansk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, dansk, udgør 24 % af den samlede aktivitet på avu Procent AVU EDB Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, EDB, udgør 15 % af den samlede aktivitet på avu 27

28 Procent AVU Engelsk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, engelsk, udgør 23 % af den samlede aktivitet på avu Procent AVU Matematik Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, matematik, udgør 17 % af den samlede aktivitet på avu 28

29 FVU Procent FVU Læsning tring 1-4 Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, udgør 62 % af den samlede aktivitet på fvu Procent FVU Matematik trin 1-2 Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, udgør 21 % af den samlede aktivitet på fvu 29

30 Procent FVU Screening Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, udgør 5 % af den samlede aktivitet på fvu 30