Beretning for. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Transkript

1 Beretning 2002 for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 1

2 Indholdsfortegnelse 1 BERETNING INDLEDNING NATIONAL INFRASTRUKTUR BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR RETROKONVERTERING DIGITALISERING LICENSER PROJEKTER MARKEDSFØRING INTERNATIONALT ARBEJDE AFRAPPORTERING AF HANDLINGSPLAN FOR NATIONAL INFRASTRUKTUR BIBLIOTEKSINFRASTRUKTUR IT-tilskud Kompetenceudvikling DIGITALE RESSOURCER Licenser Retrokonvertering Digitalisering Den Danske Forskningsdatabase BRUGERFACILITETER Projekter og fagportaler Markedsføring Evaluering Reorganisering af DEF DEF-PROJEKTETS OVERORDNEDE SUCCESKRITERIER FOR DEN FEMÅRIGE PROJEKTPERIODE

3 1 Beretning 1.1 Indledning Det forgangne år var især præget af to væsentlige begivenheder for DEF: offentliggørelsen af Regeringens forslag til finanslov for 2003 den 27. august og relanceringen af deff.dk den 2. september. Begge begivenheder bør ses som kulminationen på et omfattende forudgående arbejde. Beslutningen om at placere DEF på finanslovsforslaget blev truffet på baggrund af en budgetanalyse gennemført i samarbejde mellem Kultur-, Videnskabs- og Finansministeriet. Beslutningen skal ses som en anerkendelse af det samarbejde og de resultater forskningsbibliotekerne har skabt i DEF s projektperiode. Samtidig var denne beslutning en politisk udmelding om, at man ønsker samarbejdet fortsat og videreudviklet. Den væsentligste nyhed ved relanceringen af deff.dk i september var muligheden for stedsuafhængig adgang til elektroniske tidsskrifter. Ved indgangen til 2002 havde de 12 største forskningsbiblioteker netop igangsat et projekt med henblik på at etablere stedsuafhængig adgang til licensbelagte materialer, primært elektroniske tidsskrifter. Netop den steduafhængige adgang til forskningsbibliotekernes elektroniske tidsskrifter har været en vigtig opgave for DEF-projektet og en service, der har været efterspurgt blandt brugerne. DEF havde tidligere håbet på at få en løsning på adgangsstyring gennem det fælles udbud med Danmarks Virtuelle Universitet. Da dette mislykkedes var det glædeligt, at forskningsbibliotekerne med Statsbiblioteket i spidsen kunne præsentere et forslag til en løsning for hele sektoren. Dette forslag resulterede i det fælles projekt, der blev igangsat ved årsskiftet og i løbet af 2002 gav adgang til elektroniske tidsskrifter for studerende og forskere uafhængigt af, hvor de opholder sig. Samarbejdet om dette adgangsstyringssystem baseret på LDAP-protokollen var endnu et fornemt eksempel på forskningsbibliotekernes samarbejde inden for DEF. 1.2 National infrastruktur Åbningen af deff.dk den 2. september markerede etableringen af en række nye initiativer på deff.dk. Portalen var opdelt i fire tjenester: DEF-katalogen, Den Danske Forskningsdatabase, DEFtidsskriftsvejviseren og Faglige links. Forud for åbningen var der blevet arbejdet intensivt med udviklingen af disse fire tjenester. I det nye deff.dk er DEF-katalogen blevet udvidet med en lang række nye bibliotekskataloger, således at brugeren har mulighed for at samsøge flere bibliotekskataloger. Redesignet af grænsefladen giver brugeren mere avancerede søgemuligheder og en facilitet, der giver mulighed for at sammensætte sine foretrukne kataloger og gemme disse til næste gang, der foretages en søgning. Sideløbende med disse initiativer blev der i samarbejde med de 12 store forskningsbiblioteker arbejdet på at supplere DEFkatalogen med en facilitet, Bøger til døren, hvor brugeren kan bestille bøger fra et bibliotek efter eget valg og få materialet bragt til døren. Bøger til døren igangsættes som et halvårligt forsøg fra den 1. december. DEF s tidsskriftsvejviser blev som tidligere nævnt udbygget med et adgangsstyringssystem, der udover brugerne ved de 12 største forskningsbiblioteker også omfatter brugerne ved de mindre 3

4 institutioner, der deltager i DEF s licensarbejde. I løbet af året blev der arbejdet på at udvide tidsskriftsvejviseren til at omfatte alle tidsskrifter og på at muliggøre en mere effektiv import af katalogposter. Det lykkedes således at få en aftale med EBSCO om køb af tidsskriftskatalogiseringer og der vil i 2003 blive arbejdet videre på at give tidsskriftsvejviseren endnu større dækning, så den indeholder alle tidsskrifter. Der vil ligeledes blive arbejdet videre på at muliggøre en mere effektiv import af katalogposter. Den Danske Forskningsdatabase fik allerede i foråret en ny grænseflade med nye søgemuligheder. Dette var et vigtigt led i de generelle udviklingsplaner, der også omfatter forbedrede muligheder for indsamling/levering af data f.eks. via et webbaseret registreringsmodul. Sideløbende med den tekniske videreudvikling har projektledelsen på Risø arbejdet på at forøge antallet af dataleverandører. Dette omfattende arbejde har resulteret i, at der nu er en aftale med stort alle de større videregående uddannelsesinstitutioner om at levere data til Den Danske Forskningsdatabase. Med tjenesten Faglige links introducerede deff.dk resultaterne af en spændende udvikling inden for portalsamarbejdet. Faglige links omfatter en samlet overordnet indgang til Internettet opdelt på DEF s 26 emneområder. Denne indgang blev etableret som et samarbejde mellem forskningsbibliotekernes fagreferenter. Derudover blev det med tjenesten muligt for brugeren at tværsøge både DEF s og udenlandske fagportaler. Denne mulighed er dels resultatet af flere års samarbejde om udviklingen af fagportaler og dels at tjenesten faglige links blev lavet med DEF s nye toolkit til opbygning af portaler. Tjenesten omfatter også en portalsøgetjenste - en OAI funktionalitet - som automatisk høster metadata fra fagportalerne og som høster og fuldtekstindekserer internet sider baseret på disse metadata. Dvs. man har en større og ny database at søge fuldtekst i, hvor udgangspunktet er kvalitetsvurderde sider. I 2002 introducerede DEF to toolkits til opbygning af fagportaler. Med disse to toolkits får bibliotekerne nogle værktøjer, der også kan anvendes i opbygningen af egne websites og portaler. Portalarbejdet resulterede i to nye fagportaler i årets løb. I maj åbnede Transportalen, som en vejviser til trafik- og transportforskning og i oktober åbnede Arkade - portalen for Kunst, arkitektur og design. Begge disse portaler var et samarbejde mellem en lang række større og mindre biblioteker, og resultaterne viste på fornem vis, hvordan mindre biblioteker gennem samarbejde kan opnå en effektiv udnyttelse af ressourcerne og tilbyde en tjeneste, som de ikke ville have haft mulighed for at udvikle enkeltvis blev også året, hvor DEF gik nye veje med opbygningen af fagportaler. Udover over igangsættelsen af to traditionelle portaler: Portal for historie/arkæologi og Portal for pædagogik/psykologi, igangsatte DEF to portaler med henblik på etablering af automatiseret opbygning af portaler. Disse to, Materialeportalen og Fagportal for teologi, vil således undersøge alternativer til den traditionelle indsamling og katalogisering af internetressourcer. I slutningen af året vil deff.dk få en virtuel referencetjeneste, idet Biblioteksvagten, der hidtil har været et meget succesfuldt projekt for folkebibliotekerne, blev udvidet til også at omfatte forskningsbiblioteker. 1.3 Biblioteksinfrastruktur DEF gennemførte i 2002 den sidste ansøgningsrunde til opgradering af bibliotekssystemer. Med denne runde har DEF givet over 60 mio. kr. i støtte til opgradering og udskiftning af lokale 4

5 bibliotekssystemer. Denne opgradering har været en væsentlig forudsætning for, at både deff.dk og bibliotek.dk har kunnet udvikle de faciliteter, de tilbyder i dag. 1.4 Retrokonvertering En andet vigtigt bidrag til indholdet i deff.dk og bibliotek.dk har været indsatsen inden for retrokonvertering. Denne indsats vil fortsætte i noget mindre omfang i 2003, og DEF vil således have ydet støtte til konvertering af 2,5 mio. katalogkort. 1.5 Digitalisering Prioriteringen af, hvilke digitaliseringsprojekter DEF skulle støtte eller igangsætte, viste sig i løbet af projektet at være temmelig vanskelig. I slutningen af 2001 arbejdede et digitaliseringsudvalg under DEF styregruppen med problemstillingen bistået af en engelsk digitaliseringsekspert, Simon Tanner. Hans arbejde resulterede i en række anbefalinger, der udover at understøtte prioriteringen i DEF, også blev videresendt til Kulturministeriet som input til en national digitaliseringspolitik. På baggrund af dette arbejde blev det besluttet at igangsætte en række meget forskelligartede digitaliseringsprojekter. Disse projekter omfattede støtte til en digitalisering af Illustreret tidende og til opmærkning af Weilbachs kunstnerleksikon så dette kunne gøres tilgængeligt i Kunst Indeks Danmark. Derudover forlængede DEF sin støtte til Det Kongelige Biblioteks store projekt: Arkiv for Danske Litteratur, og DEF påbegyndte desuden digitalisering af et udvalg af Kunstindustrimuseets samling af Danske Plakater og udvælgelse af danske kernetidsskrifter til digitalisering. 1.6 Licenser Det meget vigtige samarbejde om indkøb af licenser blev videreudviklet i 2002 til at omfatte flere biblioteker og flere licenser. En række kunstbiblioteker fik deres første licenser og disse blev et naturligt supplement til kunstportalen Arkade. Det var også inden for kunstområdet, at DEF fik sin første rigtige nationale licens, som giver alle danskere adgang til Design and Applied Arts Index. Det lykkedes også at få en meget fordelagtig aftale om adgangen til Web of Science, der både omfattede en meget udvidet adgang til backfiles og en lavere årlig udgift for deltagerne i konsortiet. I forhandlingerne med leverandørerne arbejdede DEF-sekretariatet sammen med Licensgruppen videre nye prismodeller, krav om bedre benyttelsesstatistik, bedre muligheder for dokumentlevering, dansk lovvalg mv. Forskningsbibliotekerne har i en årrække været underlagt en række faktorer, der har fået samlebetegnelsen tidsskriftskrisen. Betegnelsen dækker over, at prisstigninger på tidsskrifter, væksten i antallet af titler og bibliotekernes omlægning til elektroniske ressourcer har skullet finansieres inden for stagnerende eller faldende budgetter. Disse forhold har været en væsentlig baggrund for bibliotekernes indgåelse i indkøbssamarbejder og konsortier. Samarbejdet i DEF på dette område har i et vist omfang reduceret den umiddelbare effekt af tidsskriftskrisen, men det er en stakket frist, idet prisstigningerne fortsætter og bibliotekernes budgetter falder. I 2002 medførte dette, at forhandlingerne om fornyelser af en række centrale licenser var meget vanskelige, og på det afsluttende styregruppemøde i DEF drøftede man mulighederne for at gennemføre en samlet opsigelse på enkelte licenser i 2003, selv om dette vil give store problemer i forhold til brugerne. Der var enighed blandt styregruppemedlemmerne om, at en eventuel national 5

6 opsigelse skulle målrettes bestemte produkter. Lignende overvejelser om opsigelser af centrale informationsressourcer for forskere finder sted hos adskillige udenlandske biblioteker og konsortier. Arbejdet med at forny licenser er generelt blevet et stort og krævende arbejde. DEF havde ved årets udgang 72 licenskontrakter. I 2002 blev fornyelserne af licenserne opdelt i lette og svære fornyelser. Dette betød, at de lette fornyelser kunne ordnes rutinemæssigt, og både bibliotekerne og DEF-sekretariatet har derved mulighed for at koncentrere sig om de svære fornyelser. I forbindelse med fornyelserne af licenserne i 2002 har enkelte biblioteker været nødt til at udtræde af aftaler pga. prisstigninger. I denne forbindelse lægger DEF vægt på at sikre disse bibliotekers adgang til det, de allerede har betalt for såkaldt perpetual access. Prismodellerne vil ændre sig i de kommende år, og DEF vil arbejde på at få pay-per-view med i aftalerne. Dette er en model de mindre biblioteker ønsker, og som også de større biblioteker har vist interesse for. Mindre biblioteker har haft svært ved at deltage i licenserne, enten fordi det har været for dyrt, eller også fordi de ved at gå med i pakkekøbene har fået for meget litteratur, som de ikke ønskede. Disse modeller vil indebære, at de mindre biblioteker skal være indstillede på at betale et adgangsfee og efterfølgende betale for brugen af de artikler, som de ønsker. Selv om der således kommer nye prismodeller vil de grundlæggende problemstillinger, der udgør tidsskriftskrisen, være et permanent vilkår, og dette vil stimulere interessen for alternative publiceringsformer og aftaler inden for forskningen. DEF giver adgang til 72 licensprodukter (tidsskrifter, databaser og opslagsværker) indeholdende ca tidsskrifter i fuld tekst, 111 biblioteker ( sites ) deltager i DEF-licenserne, og disse dækker yderligere 194 institutter/institutioner/hospitaler. 1.7 Projekter Inden for indsatsområdet projekter startede 2002 med en nyskabelse i form af en ansøgningsrunde til brugerdrevne projekter. Styregruppen for DEF igangsatte dette initiativ for i endnu højere grad at inddrage brugerne i DEF-projektet. Målgruppen var forskere og studerende, der allerede arbejdede med et projekt, men som kunne få støtte til at koble eller integrere dette projekt i DEF-samarbejdet. DEF modtog 29 ansøgninger, og Styregruppen besluttede at yde støtte til 10 af disse projekter. Resultaterne fra projekterne foreligger endnu ikke, men initiativet har givet DEF vigtige kontakter til brugerne. I løbet af året fortsatte arbejdet med modeller for netarkivering i projekterne Nordic Webarchive og Webarkivering et pilotforsøg, der undersøgte modeller for selektiv og total høstning af den danske del af Internettet. Erfaringerne fra disse projekter har gennem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek været et værdifuldt input til arbejdet i Kulturministeriets udvalg vedrørende bevaringen af den digitale kulturarv. Arbejdet med brugerundervisning resulterede i to konferencer om emnet i relation til SWIM projektet, der arbejder med nye modeller for brugerundervisning over Internettet. DEF s store projekt om traditionel brugerundervisning GODIN blev afsluttet med en spændende bog om erfaringer med brugerundervisning på Roskilde Universitetsbibliotek. 6

7 1.8 Markedsføring DEF har gennem 2002 arbejdet målrettet med at skabe opmærksomhed om DEF-projektet og website'et deff.dk., der er den fælles indgang til forskningsbibliotekernes ressourcer. Denne markedsføring har øget brugen af DEF's elektroniske tjenester og sikret opmærksomhed om de elektroniske ydelser fra forskningsbibliotekerne generelt. Som udgangspunkt har DEF balanceret mellem en nødvendig markedsføring af deff.dk og en understøttelse af forskningsbibliotekernes egen markedsføring af egen profil og deres deltagelse i DEF-fællesskabet. Som markante begivenheder kan nævnes relancering af deff.dk d. 2. september på et seminar på Scanlab messen i Bella Centret, workshops med bibliotekerne, studiestartskampagne på universiteterne, artikler i universitetspressen samt oplæg nationalt og internationalt. 1.9 Internationalt arbejde På det internationale område har DEF ydet en betydelig indsats. Der var flere mål med denne indsats. Et mål var at øge hastigheden i det tekniske udviklingsarbejde og forhindre dobbeltarbejde gennem erfaringsudveksling og deling af løsninger. Et andet mål var opnåelse af økonomiske gevinster gennem et tæt licenssamarbejde med konsortier i mange andre lande. Et tredje var markedsføring af DEF og de danske forskningsbibliotekers samarbejde for at benchmarke DEF i forhold til andre lignende initiativer i udlandet. Som eksempler på dette arbejde kan nævnes en række præsentationer af DEF bl.a. ved LIBER konferencen i Graz og OECD konferencen Global Research Village 4 i Warszawa, samt DEF's deltagelse i det europæiske licenssamarbejde E-COLC. Her blev det besluttet, at DEF i 2003 er vært for den årlige konference i København. 7

8 2 Afrapportering af handlingsplan for National infrastruktur Målsætning Den overordnede målsætning er at tilbyde brugeren en række ny funktionaliteter i deff.dk, bl.a. stedsuafhængig adgang til elektroniske tidsskrifter og mulighed for levering af fysiske materialer. Endvidere er det en målsætning, at en række af de moduler og organisatoriske rammer, der udvikles anvendes ved den lokale biblioteksbetjening af brugere gennem implementering på det enkelte bibliotek eller gennem samarbejde mellem flere biblioteker. Afrapportering af delmål og succeskriterier De 12 største Forskningsbiblioteker og alle andre relevante forskningsbiblioteker har adgang til Forskningsnettet. Understøttelse af og fortsat samarbejde om videreudvikling af Forskningsnettet og dets indhold. Målet er en udvikling i kapacitet, som i de foregående 3 år. En række af de mindre forskningsbiblioteker og de største forskningsbiblioteker har adgang til Forskningsnettet, men DEF har ikke haft løbende kontakt til Forskningsnettets ledelse. Der afholdes imidlertid et møde med Forskningsnettets ledelse i slutningen af 2002 m.h.p. at drøfte status og den fremtidige udvikling. Stedsuafhængig adgang til licensbelagte informationsressourcer for alle relevante brugere. Målet er etablering af en adgangsfacilitet, der muliggør stedsuafhængig adgang til alle DEF-licenser. Med relanceringen af deff.dk i september 2002 blev LDAP-systemet taget i brug gennem deff.dk. Ved årets afslutning vil adgangen fra deff.dk omfatte de 12 største forskningsbiblioteker og en række mindre forskningsbiblioteker. Alle forskningsbiblioteker, der deltager i DEF s licensarbejde kan tilbyde deres brugere adgang via LDAP. Mulighed for at søge og bestille trykte materialer til levering på egen bopæl. Målet er, at ordningen omfatter i hvert fald 6 af de 12 største forskningsbiblioteker. Den 1. december implementeres tjenesten Bøger til døren i deff.dk og derved får brugeren mulighed for hurtig levering af bøger til levering på egen bopæl. Ordningen vil omfatte alle de 12 største forskningsbiblioteker. Etablering af en elektronisk referenceservice. Målet er at etablere en elektronisk referenceservice inden for alle 26 emneområder. Med udvidelsen af biblioteksvagten til også at omfatte forskningsbibliotekerne bliver det muligt at opfylde denne målsætning. Adgangen til denne elektroniske referenceservice blev implementeret i deff.dk medio november Servicen omfatter alle spørgsmål, men er ikke opdelt på DEF s 26 emneområder. Vejviser over bibliotekskataloger og informationskilder (på nettet og på bibliotekerne). Målet er, at vejviseren dækker mindst 40 biblioteker. Denne service omfatter i dag 37 biblioteker i deff.dk. Det er planen at udvide servicen i 2003 ved at benytte Biblioteksvejviseren. 8

9 Tværsøgning i licensmaterialer via links til gateways. Målet er formidling af en tjeneste til søgning i flere forlags data samtidig. Der arbejdes i projektet E-tid på at etablere en tværsøgning af forskellige leverandørers tidsskrifter. Dette vil blive implementeret i På kort sigt vil DEF s tidsskriftsvejviser blive udvidet med en vejviser over leverandørernes tidsskriftssøgemaskiner, så brugeren lettere kan anvende disse til tværsøgning i tidsskriftsartikler. Virtuelle samkataloger. Mål er tværgående søgning via Z39.50 i mere end 20 direkte tilkoblede bibliotekskataloger. DEF-katalogen er i 2002 blevet udvidet til at omfatte næsten 100 bibliotekskataloger. Tilfredsstillende dækning af de 26 emneområder i deff.dk. Målet er dækning af emneområder gennem etablering af egne emneportaler eller links til udenlandske. Der er etableret et samarbejde mellem 25 fagreferenter fra forskningsbibliotekerne om dækning af DEF s 26 emneområder. Med dette samarbejde er dækningen af emneområderne i tjenesten faglige links blevet væsentligt forbedret. Udvikling af en virtuel brugervejledning til deff.dk udarbejdet på baggrund af modulerne fra SWIM-projektet. Det er ikke lykkedes at implementere en elektronisk brugervejledning i deff.dk i 2002, men dette vil have en høj prioritet i det kommende år. Der er links til en række generelle elektroniske vejledninger i informationssøgning fra deff.dk, og dette vil også omfatte SWIM-projektet inden udgangen af Udvikling af moduler til 3-lags-arkitektur. Målet er udvikling af et tidsskrifts- og et katalogiseringsmodul som anvendes af mindst halvdelen af de 44 største forskningsbiblioteker, der bruger sådanne moduler. Dette mål blev ikke opfyldt i Såfremt denne målsætning skal fastholdes i 2003 kan en mulig løsning være et samarbejde om køb af systemer som Metalib eller TD-net. DEF støttede i 2002 en række projekter, der testede disse systemer. En del biblioteker har efterfølgende indkøbt sådanne systemer. Iværksættelse af analysearbejde vedrørende overgang til egentlig trelagsarkitektur baseret på XML. Målet er, at kunne udarbejde en konkret plan for arbejdet med påbegyndelse primo 2003 givet en fortsættelse af DEF. Systemarkitekturen i deff.dk er modulær, men ikke en egentlig trelagsarkitektur. Væsentlige aspekter ved en sådan arkitektur er, at de samme tjenester f.eks. søgemoduler skal kunne anvendes til forskellige data samt at værktøjer, der er udviklet til eksempelvis deff.dk, kan anvendes i bibliotekernes lokale systemer og omvendt. DEF s to toolkits, der anvendes til opbygning af portaler, er eksempler på, at værktøjer, der anvendes til opbygning af deff.dk også kan benyttes i de enkelte forskningsbiblioteker. De anvender begge XML, og det ene toolkit vil muligvis kunne videreudvikles til et generelt content management system i bibliotekerne. I begyndelsen af 2003 vil DEF-sekretariatet og forskningsbibliotekerne udarbejde en plan for arbejdet med systemarkitekturen for daglige besøg på deff.dk, 100 daglige login, 200 daglige downloads via adgang gennem deff.dk Målsætningen om besøgsantallet var udarbejdet på et meget begrænset erfaringsgrundlag og var for højt sat. I øjeblikket har deff.dk ca besøgende om måneden, men målet for 2003 må være 1000 daglige besøg. Antallet af logins er omvendt formentlig for lavt og er allerede nået i 9

10 2002. Det er ikke muligt at måle antallet af downloads via deff.dk, fordi brugeren går videre til et andet website og downloader. 50% af alle relevante forskningsbiblioteker udover de 12 største udnytter LDAP-strukturen. Ved etableringen af muligheden for at mindre forskningsbiblioteker og andre institutioner kunne anvende LDAP blev der i første omfang identificeret 48 relevante institutioner. Af disse har ca. 20 p.t. tilkendegivet, at de ønsker at anvende LDAP. Alle de 12 største forskningsbiblioteker bidrager til den elektroniske referenceservice og mindst halvdelen deltager i bogbestillingssamarbejde. Alle de 12 største forskningsbiblioteker deltager i bogbestillingssamarbejdet, men kun 4 deltager p.t. aktivt i den elektroniske referenceservice. 10

11 2.2 Biblioteksinfrastruktur IT-tilskud Målsætning Gennem tilskud til aktiviteter inden for området er formålet at skabe forudsætningerne for tekniske og samarbejdsmæssige netværk mellem forskningsbibliotekerne. Afrapportering af delmål og succeskriterier Der gennemføres en gennemgang af effekten af DEF s tilskud. Der er ikke gennemført en undersøgelse af effekten af DEF s IT-tilskud. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder en analyse af mulighederne for sikring af udvikling af IT-systemer på længere sigt. Det lykkedes ikke at etablere en sådan arbejdsgruppe i årets løb, men dette bør muligvis indgå i planerne for Kompetenceudvikling Målsætning Det hidtidige projektforløb har vist, at kompetenceudviklingen kan opnås gennem etablering af samarbejdsprojekter mellem bibliotekerne om løsning af en konkret opgave. På den baggrund er det besluttet ikke at igangsætte egentlige kompetenceudviklingsprojekter. Der vil dog, bl.a. på baggrund af anbefalingerne fra det internationale review, DEF afholdt i august, blive etableret kortere kurser i projektledelse for deltagere i DEF-projekter. Afrapportering af delmål og succeskriterier Der etableres og gennemføres 4 korte projektledelseskurser med efterfølgende evalueringer. Det blev besluttet ikke at prioritere indsatsområdet, og der er derfor ikke gennemført kurser i projektledelse. 11

12 2.3 Digitale ressourcer Licenser Målsætning DEF yder tilskud til etableringen af en kritisk masse af elektroniske ressourcer. DEF yder tilskud til og administrerer licenser til elektroniske ressourcer i et sådant omfang, at alle relevante fagområder har adgang til de væsentlige elektroniske informationsressourcer, der findes inden for et givent fagområde. En vigtig overordnet målsætning for licensområdet er at give forskere og studerende lige adgang til faglige ressourcer inden for deres fag- eller uddannelsesområde. Et vigtigt element er at udbrede kendskabet til licenserne gennem afholdelse af workshops for bibliotekspersonalet. Derudover undersøges behovet for nye licenser løbende, og der etableres aftaler om testperioder med potentielle licensleverandører. Endvidere arbejdes der på at undersøge nye former for kontrakter, herunder pay-per-view og faglige licenser. En grundlæggende forudsætning for forslag til nye aftaler under licensforhandlingerne og en fornuftig prioritering af de knappe ressourcer på dette område er ensartede statistiske opgørelser over brugen, hvilket vil blive prioriteret højt i det kommende år. Afrapportering af delmål og succeskriterier Der udbydes undervisningsforløb i brugen af alle nye produkter med DEF-tilskud. DEF-sekretariatet har arrangeret tre undervisningsforløb om nye produkter, og derudover har de enkelte biblioteker afholdt undervisningsforløb. Der er formentlig ikke afholdt undervisningsforløb for alle produkter, men det vil næppe være relevant. Der udvikles ensartede standarder for brugeranalyser og statistik til alle DEF-licenser. DEF har samarbejdet med Biblioteksstyrelsen om ensartede standarder og følger det europæiske COUNTER-samarbejde på området. Der er stillet krav om statistik i alle DEF-licenser. Den offentlige forvaltning og interesseorganisationer inddrages i licenssamarbejde. Mindst 10 institutioner inden for den offentlige forvaltning skal være tilmeldt en DEF-licens. DEF s licenser blev i 2002 udvidet til at omfatte: Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Institut for miljøvurdering, Arbejdsmiljøinstituttet, Økonomisk Råd, Danmarks Transportforskning, Farvandsvæsenet, Statens Institut for Folkesundhed, Socialforskningsinstituttet. Derudover er en del statslige institutioner omfattet af licenser gennem aftaler med Det Administrative Bibliotek. DEF har etableret aftaler om licensadgang for en lang række sygehuse og flere er på vej. 30% af de studerende og 40% af forskerne skal have kendskab til relevante DEF-licenser I betragtning af stigningen i brugen af licenser er der næppe tvivl om, at dette er nået, men DEF har ikke gennemført en decideret kendskabsundersøgelse. Kendskabet vil blive belyst ved den fælles brugerundersøgelse for de nationale biblioteker i februar Der etableres ca. 5 nye licenser pr. år. 12

13 DEF har i 2002 etableret 22 nye licenser. Øgede krav om statistik, pay-per-view, dokument levering, dansk lov m.v. skal medtages ved alle genforhandlinger for år 2002 og frem. DEF har i forbindelse med kontraktforhandlingerne udarbejdet en række standardkrav. De vigtigste af disse er: Perpetual access (fortsat adgang til det man har betalt for, også efter opsigelse af aftale) Mulighed for dokumentlevering, dels til private, dels til firmaer Krav om statistik Dansk lovvalg Mulighed for opsigelse af trykt udgave Walk-in use Garanti for rettigheder (har forlaget rettigheder til publicering elektronisk?) Garanti for friholdelse af krav fra 3-mand (Der må ikke komme økonomiske krav udefra) Prisen alt incl. Remote access Internationale principper (ICOLC, ECOLC, LIBER, EBLIDA) Arkiveringspolitik Brug af artikler i kursus-pakker Oplysninger til brug i registreringen (Titel, ISSN, Forlag, URL, Beholdningsoplysninger) Der er i 2002 etableret en decideret pay per view licens. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som undersøger mulighederne for tværinstitutionelle/faglige licenser. Dette arbejde er endnu ikke påbegyndt Retrokonvertering Målsætning Retrokonvertering er en forudsætning for en større synlighed af bibliotekernes samlinger via Internettet. Derudover giver retrokonvertering forskere og studerende væsentlig bedre muligheder for at søge og arbejde med samlingerne. En større del af retrokonverteringsopgaverne har været i et samlet udbud. Afrapportering af delmål og succeskriterier Retrokonvertering af 2,5 mio. katalogkort er fuldført ultimo En del af retrokonverteringsprojekterne er blevet udskudt efter aftale med Sekretariatet. De igangværende projekter på området afsluttes alle i Retrokonvertering / digitalisering af 8 bibliografi-projekter er fuldført ultimo En del af disse projekter afsluttes først i Forespørgslen på de ældre materialesamlinger stiger med 10% pr. år. Der foreligger endnu ikke opgørelser af dette, men bibliotekerne bliver anmodet om i forbindelse af deres afrapporteringer at angive estimater over brug eller fremgangsmåder til måling. De retrokonverterede kort medfører større anvendelse og synliggørelse af bibliotekerne samlinger. 13

14 Der foreligger endnu ikke opgørelser af dette, men bibliotekerne bliver anmodet om i forbindelse af deres afrapporteringer at angive estimater over brug eller fremgangsmåder til måling. Retrokonvertering af bibliografier og indeksværker skaber bedre adgang til faglitteraturen. DBC har vurderet, at brugen af dansk artikelindeks og aviskronikindeks er steget, men der foreligger ikke p.t. opgørelser over omfanget Digitalisering Målsætning DEF yder støtte til digitalisering af væsentligt materiale og bidrager til nationale politikker, der kan skabe grundlaget for fremtidige prioriteringer på området. Afrapportering af delmål og succeskriterier En national digitaliseringspolitik med anbefalinger/fremgangsmåder for gennemførelse af digitaliseringsprojekter. Der er udarbejdet et bidrag fra DEF, der kan indgå i en national digitaliseringspolitik. Denne er sendt til Kulturministeriet og Koordinationsudvalget for DEF. Succesfuld gennemførelse af de valgte digitaliseringsprojekter inden for tidsrammerne og de økonomiske rammer. Digitaliseringsprojekterne følger tidsplanerne. Digitalisering af danske kernetidsskrifter er dog lettere forsinket pga. forhandlinger med rettighedshavere. Ligeledes har DEF valgt at udskyde en delelementer af digitaliseringen for at kunne anvende nye, mere effektive værktøjer. Udarbejdelse af ensartede opgørelsesmetoder for brug inden tilgængeliggørelse. DEF samarbejder med Biblioteksstyrelsen om retningslinjer for opgørelse af brug af digitaliseret materiale. Der er ikke udarbejdet opgørelsesmetoder forud for tilgængeliggørelse, men bibliotekerne bliver anmodet om i forbindelse af deres afrapporteringer at angive estimater over brug eller fremgangsmåder til måling. Fastlæggelse af succeskriterier for brug (eksempelvis angivet som procentdel af målgruppen) inden tilgængeliggørelse. Der er endnu ikke fastlagt succeskriterier for brug. Dette vil blive gjort, når opgørelsesmetoderne er fastlagte, og de første estimater er tilgængelige. Evaluering af brugen af det digitaliserede materiale. Evalueringen af brugen vil blive foretaget på grundlag af succeskriterierne, når disse er fastlagt Den Danske Forskningsdatabase Målsætning Der udvikles en teknisk løsning for den Danske Forskningsdatabase. Løsningen gør basen mere brugervenlig for forskere og studerende og forbedrer indberetningsmulighederne for dataleverandørerne. Dette opnås bl.a. gennem udvikling af et webbaseret indberetningsmodul og samtidig indberetning til pligtaflevering. Derudover videreudvikles brugergrænsefladen med bl.a. forbedrede søgemuligheder og alertservice. Afrapportering af delmål og succeskriterier Dataleverandørerne indberetter gennemsnitligt 10% mere af deres relevante forskning (eller denne indhøstes og registreres) 14

15 Der foreligger ikke en opgørelse, der kan anvendes til at evaluere dette succeskriterium. Indsatsen har fokuseret på at sikre at flere institutioner leverer data og det er lykkedes. Eksempelvis er der tæt på fuld universitetsdækning, idet Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet blevet dataleverandører og Danmarks Pædagogiske Universitet har igangsat et system hvorfra der fremover vil blive leveret data til forskningsdatabasen Antallet af brugere er 2000 pr måned. I oktober 2002 var antallet af besøg på den Danske Forskningsdatabase Antallet af brugere var Ca. 25% er fra udlandet. Ved validering af data er fejlprocenten højst være 10% i forhold til kravene i det valgte standardformat for posten. Der er endnu ikke foretaget analyser af fejlprocenten. Brugerundersøgelser viser, at 40% af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med forskningsdatabasen. Der er endnu ikke foretaget tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne. Basen giver et dækkende billede af dansk forskning. Forskningsdatabasen giver endnu ikke et fuldt ud dækkende billede af dansk forskning, men en væsentlig forbedring er sket i 2002, og interessen for at blive dataleverandør er markant stigende. I 2003 bør der arbejdes på, at de af de manglende institutioner, som har en relativ stor forskningsindsats, bliver leverandører, og tilbuddet om et web-baseret inddateringsmodul og en institutionsspecifik søgegrænseflade forventes at gøre det muligt for disse institutioner at bidrage til databasen. Ligeledes bør der arbejdes på at få flere af de forskningsbevilgende instanser til at give oplysninger til forskningsdatabasen om de forskningsprojekter, som de giver støtte til. 15

16 2.4 Brugerfaciliteter Projekter og fagportaler Målsætning Indenfor dette indsatsområde gennemføres projekter, der har til formål at understøtte brugerens anvendelse af bibliotekernes trykte og elektroniske materialer. Brugernes mulighed for at anvende disse materialer uafhængigt af bibliotekernes fysiske lokalitet medfører et behov for at udvikle forskellige former for virtuel biblioteksbetjening som supplement til den traditionelle. Det drejer sig om virtuel brugervejledning/-undervisning (SWIM), forsøg med en elektronisk referenceservice og tilbud om kvalitetsvurderede internetressoucer (emneportaler samt internetressourcerne under de 26 emneområder i deff.dk). Derudover giver DEF tilskud til forsøg med integration eller kobling af brugerens egne projekter og DEF, og der etableres endvidere en ensartet evauleringsfom for værdien af de forskellige elektroniske ressourcer. Der udvikles en række produkter, som har til formål at understøtte brugen af DEF og/eller har særligt fokus på brugeren. Størstedelen af produkterne udvikles som samarbejdsprojekter og implementeres i enten DEF-portalen eller i fagportalerne. Udover de projekter, der fokuserer direkte på brugeren, gennemføres der også inden for indsatsområdet forsøg med nye biblioteksopgaver såsom webarkivering og nye former for emneportaler. Afrapportering af delmål og succeskriterier SWIM-modulerne anvendes af 6 af de 12 største forskningsbiblioteker, og de anvendes til at udarbejde virtuel brugervejledning/-undervisning via deff.dk. SWIM-projektet afsluttes først ved udgangen af 2002, så det har ikke været muligt at opfylde dette succeskriterium. 20% af brugerne af disse moduler vurderer, at produkterne er ligeså gode som tilsvarende traditionelle ikkeelektroniske ydelser. Det har ikke været muligt at foretage denne opgørelse jf. ovenfor. Redskaberne til brugerevaluering anvendes af 4 større forskningsbiblioteker i Biblioteksstyrelsen gennemfører i en brugerundersøgelse i samarbejde med KB, SB og DNLB hvor disse redskaber anvendes. Øvrige biblioteker vil også blive inviteret til at deltage i undersøgelsen. Godin projektet leverer en generel evaluering af traditionel brugerundervisning og anbefalinger til, hvordan denne bør tilrettelægges fremover. Godin-projektet blev afsluttet i 2002 med en bog om erfaringerne med problembaseret undervisning i informationssøgning. De brugerdrevne projekter medfører en væsentlig værdiforøgelse af DEF og etablering af de første user communities. 16

17 De brugerdrevne projekter er endnu ikke afsluttet, men de har givet DEF-projektet bedre kontakt til en række brugermiljøer. Især FlexDef projektet giver en bedre kobling til universitetsmiljøerne. Forsøgene med webarkivering danner grundlag for en national politik på området. Erfaringerne fra de to DEF-støttede projekter inden for webarkivering bidrager til arbejdet i Kulturministeriets udvalg for bevaring af den digitale kulturarv Markedsføring Målsætning De traditionelle initiativer inden for markedsføring af DEF omfatter planlægning og gennemførelse af konferencer, temadage og workshops. Markedsføringen gennemføres både gennem decentrale og centrale initiativer, og der etableres et organisatorisk netværk mellem bibliotekerne med henblik på samarbejde om markedsføring. Dette netværk udnyttes til erfaringsudveksling og i forbindelse med større kampagner eksempelvis studiestartskampagner, hvor DEF i 2002 vil lancere den stedsuafhængige adgang til elektroniske tidsskrifter og andre nye services, som brugeren får adgang til via sit lokale bibliotek og deff.dk. Endvidere vil DEF iværksætte både vejledning og konkrete initiativer indenfor elektronisk markedsføring. Afrapportering af delmål og succeskriterier Antallet af besøg på deff.dk stiger med 10% fra 1. oktober 2001 til 1. oktober Der var ikke nøjagtige opgørelser af brugen i 2001, men fra april 2002 til september 2002 var der en stigning på 164 pct. i antal unikke besøgende på portalens indgangsside. DEF-projektet er kendt i brugerkredse, forskningssektoren og bibliotekssektoren, men også i offentligheden i almindelighed. I løbet af 2002 har DEF indgået i ca. 200 forskellige artikler og kortere bidrag national og internationalt. Der etableres et velfungerende markedsføringssamarbejde mellem de større forskningsbiblioteker. Der er etableret et markedsføringssamarbejde med ansvarlige på alle de 12 største biblioteker, der har bidraget med udarbejdelse af artikler og andet informationsmateriale, fx deff.dk-brochure, der er tilpasset det lokale bibliotek. Desuden er også de små og mellemstore forskningsbiblioteker været interesserede i dialog omkring formidling og markedsføring af deff.dk. Herudover har det været etableret velfungerende samarbejder med markedsføring (primært pressekontakt) af diverse projekter under DEF, bl.a. Den Danske Forskningsdatabase, Transportalen, ARKADE, Biblioteksvagten for folke- og forskningsbiblioteker og DEF lån-direkte. Der gennemføres 3 aktiviteter vedrørende elektronisk markedsføring. DEF markedsføres hovedsageligt gennem det elektroniske nyhedsbrev, der har ca. 450 abonnenter. Derudover er DEF tilmeldt alle relevante søgemaskiner og indekser. Pressemeddelelser og lignende udsendes desuden via mail til alle biblioteker samt den brede presse og IT-pressen via bl.a. Ritzau Direkte Evaluering 17

18 Målsætning Forud for en eventuel overgang til en egentlig driftsfase skal DEF-projektet evalueres. I den forbindelse skal der udarbejdes et evalueringsdesign, der kan danne grundlag for en uvildig evaluering. Der skal eksempelvis udarbejdes forslag til hvilke kriterier, der skal lægges til grund for evalueringen, vægtningen af procesevaluering og resultatevaluering, mulighederne for bench marking i forhold til tilsvarende udenlandske projekter, evalueringen som beslutningsgrundlag m.m. Afrapportering af delmål og succeskriterier Evalueringen giver et retvisende billede af projektets resultater i forhold til klare evalueringskriterier. Der er ikke gennemført en evaluering, idet opdragsgiverne i samarbejde med Finansministeriet har gennemført en budgetanalyse, der er baggrunden for videreførelsen af DEF. Koordinationsudvalget har på denne baggrund besluttet, at der ikke er behov for en evaluering. Såfremt evalueringen skal indgå i et beslutningsgrundlag for projektets overgang til drift, er evalueringen rettidigt afsluttet. Der vil i 2003 muligvis blive gennemført et internationalt review, der kan bidrage til DEF s udviklingsplaner Reorganisering af DEF Målsætning Såfremt DEF-projektet skal videreføres i en egentlig driftsfase, er det afgørende, at beslutningen træffes snarest muligt, idet en forsinkelse vil være forbundet med væsentlige omkostninger. Der skal sammensættes en ny styregruppe, og en fornuftig sammensætning vil være tidskrævende. Derudover vil en forsinkelse eller længerevarende usikkerhed gøre det vanskeligt for projektet at fastholde medarbejdere og styregruppemedlemmer med erfaring inden for projektet (disse vil alle begynde at søge andre udfordringer i 2002). Endvidere vil usikkerhed om projektets fremtid underminere det momentum i aktiviteterne og de samarbejdsrelationer, der er opbygget i forhold til bibliotekerne. Endelig er det vigtigt, at en eventuel ny styregruppe har tid til at planlægge nye aktiviteter. Afrapportering af delmål og succeskriterier DEF-Styregruppen og -Sekretariatet skaber grundlaget for beslutningen i ministerierne og leverer nødvendig dokumentation, foretager undersøgelser m.m. DEF-sekretariatet har leveret oplysninger om DEF og ministerierene har gennemført en budgetanalyse, der anbefaler en fortsættelse af DEF. Afklaringen af projektets fremtid sker snarest muligt. Afklaringen af projektets fremtid afventer vedtagelsen af Finansloven for

19 3 DEF-projektets overordnede succeskriterier for den femårige projektperiode I 2003 overgår DEF til en egentlig driftsfase, og da Koordinationsudvalget for DEF har besluttet, at der ikke er behov for at gennemføre en egentlig evaluering, kan der være grund til kort at gennemgå resultaterne af projektperioden i forhold til de målsætninger, DEF har arbejdet efter. En sådan kort gennemgang kan naturligvis ikke på nogen måde sammenlignes med en evaluering, men den kan give et indtryk af hovedlinjerne i arbejdet i løbet af projektperioden. Udgangspunktet for DEF-samarbejdet er et analysearbejde foretaget af Ernst & Young og UNI-C i 1996 og en række rapporter publiceret på grundlag af dette arbejde Sammenfatningen af hovedrapporten Danmarks elektroniske forskningsbibliotek fra den 20. februar 1997 beskriver visionen for DEF: Systemet af forskningsbiblioteker danner et virtuelt system, der overskrider de regionale/lokale bibliotekers rammer og stiller bibliotekernes samlede informationsressourcer (digitale og traditionelle) til rådighed for brugere i hele landet på en enkel, transparent måde inden for de mulige juridiske og økonomiske rammer. Denne vision er løbende blev konkretiseret i en række målsætninger for projektet. Disse målsætninger er blevet justeret undervejs, dog således, at de er i overensstemmelse med den overordnede vision. Trods de løbende justeringer har der i hele projektperioden været en høj grad af kontinuitet i målsætningerne. Det er således muligt at gennemgå målsætningerne enkeltvis og give en kort vurdering af, i hvilken grad de blev opfyldt. En DEF-portal som samlende adgang til det hybride bibliotek - både de elektroniske ressourcer og de fysiske samlinger. Med lanceringen af deff.dk i september 2001 blev der taget de første skridt mod en egentlig DEFportal. I forhold til det hybride bibliotek kan portalen i dag fungere som indgang til bibliotekernes elektroniske tidsskrifter, deres fælles portaler og deres kataloger. Med projektet Bøger til døren, der implementeres i løbet af november, eller med bestilling af fundne materialer via bibliotek.dk, har brugeren endvidere adgang til bibliotekernes fysiske materialer. Modeller for brugerinvolvering der sikrer, at brugeren er i centrum i udviklingen af servicetilbuddene Det har vist sig vanskeligere end forventet at udarbejde egentlige modeller for brugerinvolvering i udviklingen af alle servicetilbud, men der er dog gennemført en række konkrete initiativer. Allerede i 2000 udviklede Alexandra Instituttet i Aarhus en brugerinddragelsesguide, der har været anvendt i forbindelse med portalarbejdet. DEF gennemførte i efteråret 2001 en række usability tests, der i høj grad har dannet grundlag for videreudvikling af både deff.dk og fagportalerne, der alle har haft brugerpaneler tilknyttet i udviklingsfasen. Derudover gennemførte DEF i 2002 en egentlig ansøgningsrunde for brugerdrevne projekter, for at give studerende og forskere mulighed for at koble egne projekter til DEF-samarbejdet. De fleste af DEF s tjenester er etableret som et samarbejde mellem forskningsbiblioteker. Bibliotekernes centrale rolle i udviklingsarbejdet har ganske givet bidraget med et større kendskab til brugernes behov og et større fokus på disse. 19

20 Involveringen af brugere er imidlertid et af de områder, som DEF bør videreudvikle i driftsfasen. Overordnet systemarkitektur med teknisk løsning til differentieret søgning på tværs af bibliotekskataloger samt fælles portalværktøjer blandt andet til opbygning af fagportaler baseret på fælles tekniske standarder Systemarkitekturgruppen i DEF har løbende i projektperioden udarbejdet planer for systemarkitekturen. Portalen, deff.dk, fremstår p.t. som resultatet af en modulær udviklingsstrategi, hvor de enkelte tjenester er udviklet som moduler, der sammenkobles i brugergrænsefladen. Denne løsning er ikke p.t. udtryk for den ideelle trelagsarkitektur, der har været målsætningen for arbejdet i en længere periode, men løsningen har lettet udviklingsarbejdet og fungerer efter hensigten. DEF har imidlertid ikke forladt målsætningen om en trelagsarkitektur og vil fortsat arbejde på dette i driftsfasen. Et af modulerne i DEF s systemarkitektur er DEF-katalogen. Denne giver p.t. mulighed for søgning i ca. 100 bibliotekskataloger og brugeren har mulighed for at selv at sammensætte og gemme de kataloger, hun ønsker at tværsøge. I slutningen af november 2002 og begyndelsen af december 2002 lancerer DEF to nye værktøjer til opbygning af portaler. Det ene værktøj er en videreudvikling af DEF s eksisterende portalværktøj, og det andet er en letvægtsudgave, der kan anvendes af brugere uden avanceret IT-kompetence. Brugeradministrativt system med elektronisk nøgle med single sign-on uafhængigt af brugerens fysiske placering Med de 12 største forskningsbibliotekers meget vellykkede udviklingsprojekt om et fælles adgangsstyringssystem baseret på LDAP-protokollen har DEF fået et adgangsstyringssystem, der både kan anvendes lokalt af det enkelte bibliotek og som et element i deff.dk. Desuden har Statsbiblioteket som projektleder sikret, at løsningen også kan omfatte de øvrige forskningsbiblioteker, der deltager i DEF-samarbejdet. Med LDAP-løsningen er den væsentligste funktionalitet ved DEF-nøglen opfyldt. Brugernes adgangskode og password er for en del bibliotekers vedkommende identisk med det, der anvendes i de studieadministrative systemer ved moderinstitutionen. Selv om systemet inden for DEF indtil videre kun omfatter tidsskrifter og databaser, fungerer systemet også som single signon, idet DEF ikke p.t. giver adgang til andre licensbelagte ressourcer. Systemet har dog endnu ikke DEF-nøglens fulde funktionalitet, idet den indtil videre ikke omfatter alle ressourcetyper eller mulighed for personificering af brugergrænseflader. Dette er et af de perspektiver, der kan arbejdes videre med i fortsættelsen af DEF-samarbejdet. Overordnede bibliografiske standarder for metadata, emnedata og katalogiseringsregler for netressourcer På grundlag af det tætte samarbejde om etablering af de første fagportaler og ikke mindst takket være DEF s første portalredaktører blev standarder for metadata, emnedata og katalogisering af netressourcer fastlagt ret tidligt i projektperioden. Dette arbejde har været en væsentlig forudsætning for, at det i dag er muligt at tværsøge fagportalerne i DEF og indgå i samarbejde med udenlandske portaler. Teknologisk tidssvarende IT-systemer på forskningsbibliotekerne Økonomisk støtte til opgradering af lokale bibliotekssystemer har været det største enkeltstående indsatsområde i DEF s projektperiode. Forskningsbibliotekerne har i dag det høje teknologisk niveau, der udgør en væsentlig forudsætning for en tidssvarende betjening af studerende og forskere og for den fælles portal deff.dk. Nationale fagportaler for udvalgte emneområder baseret på en national strategi 20

21 Der er endnu ikke etableret en egentlig national strategi for etableringen af fagportaler. I lighed med digitaliseringsområdet har det vist sig at være vanskeligt at prioritere både mellem fagområder og inden for fagområder. DEF-styregruppen iværksatte imidlertid allerede i 2001 en undersøgelse af eksisterende fagportalers dækning af fagområder og formulerede en række kriterier for etablering af nye portaler. Dette arbejde blev et væsentligt grundlag for prioriteringen af, hvilke fagportaler, der blev igangsat i Der blev i 2002 taget initiativ til at etablere en samlet dækning af de 26 emneområder inden for DEF gennem et samarbejde mellem forskningsbibliotekernes fagreferenter. DEF har ydet støtte til etablering af 11 fagportaler. Desuden igangsatte DEF-styregruppen to portalprojekter, der skal undersøge mulighederne for at automatisere den kostbare manuelle registrering af internetressourcer. I 2003 vil der være mulighed for at evaluere resultaterne af dette arbejde, og denne evaluering kan muligvis bidrage til en egentlig national strategi. Adgang til internationale fagportaler på større fagområder DEF har siden lanceringen af deff.dk i 2001 linket til væsentlige internationale fagportaler inden for DEF s emneområder. Desuden er der i deff.dk mulighed for at samsøge udenlandske og danske fagportaler. DEF deltager endvidere i det internationale Renardus-samarbejdet, der giver mulighed for, at DEF s fagportaler kan samsøges med andre internationale fagportaler. Adgang til en kritisk masse af elektroniske informationer Licenser var et af de første samarbejdsområder i DEF, og det er vokset i hele projektperioden til at omfatte stadig flere forskningsbiblioteker og andre institutioner. I dag har studerende og forskere p.t. adgang til ca forskellige tidsskriftstitler i fuld tekst gennem forskellige DEFlicenser. Adgang til udvalgte fysiske samlinger i digitaliseret form Det har været vanskeligt at fastlægge rammer og prioriteringskriterier for digitaliseringsindsatsen, pga. omfanget af samlinger og materialer, det er relevant at digitalisere. Styregruppens digitaliseringsudvalg udarbejdede i 2001 i samarbejde med en engelsk ekspert en række prioriteringskriterier og udvalgte projekter fra forskellige områder. Disse projekter omfatter støtte til digitalisering af Weilbachs Kunstnerleksikon, Danske plakater, Arkiv for dansk litteratur, Illustreret Tidende og danske kernetidsskrifter. Elektronisk adgang til alle væsentlige kortkataloger efter retrokonvertering fra papir-kort DEF har støttet et omfattende arbejde med retrokonvertering af kataloger og bibliografier, der ved afslutningen af de sidste projekter vil omfatte konverteringen af 2.5 millioner katalogkort. Fælles adgang til dansk elektronisk forskningspublicering Den Danske Forskningsdatabase Den Danske Forskningsdatabase indeholder registreringer af danske forskningspublikationer, og har link til disse publikationer i fuld tekst når dataleverandørerne i deres input til databasen har angivet en sådan kobling. I projektperioden har DEF og projektledelsen for Den Danske 21