Fællesklubben i KHC & INC

Transkript

1 Københavns Postcenter fredag den 16. oktober Beretning til det ordinære bestyrelsesmøde i Fællesklubben i KHC & INC Torsdag den 22. oktober Nr Krigserklæring: Post Nord, Danmark, er i krise alvorlig krise. Det er fortalt igen og igen. Brevene forsvinder på grund af digitalisering og sendes som elektronisk post på internettet og mobiltelefoner. Det har betydet, at hele Post Danmark er under forandring. Der skal satses på pakker, transport, distribution, logistik, service, osv. Udmærket. Mange arbejdspladser kan bevares, hvis det lykkes. Men tusindvis af arbejdspladser er blevet nedlagt og mange flere vil blive nedlagt i de kommende år. Det kan ikke forhindres. Indtil sidste år blev stillingsnedlæggelserne klaret via den naturlige personaleomsætning, hvor de ansatte af egen fri vilje opsagde deres stilling, hvis de havde fundet et andet arbejde eller havde nået alderen til at gå på pension. Men i 2014 og 2015 blev der skrevet fyresedler til de overenskomstansatte postarbejdere og kontorpakmestrene, ansat på særlige vilkår eller som tjenestemænd, er i 2015 blevet forflyttet mod deres vilje. Nu er bunden ved at være nået i mere end én forstand. Virksomheden har indledt individuelle tjenstlige sager mod kontorpakmestre, der ikke kan følge med de stigende krav. Post Nord, Danmark, vil gennemføre Uegnethedssager for at få dem afskediget. Ufaglærte arbejdere har aldrig været gode til at stå sammen og gå op imod magten. De har ingen tro på egne kræfter eller kender styrken ved i fællesskab at løse problemerne. Ufaglærte vil helst ikke stå i forreste linje. Historisk har ufaglærte levet i samfundets udkant med løst arbejde dårlig uddannelse mange børn dårlig mad og usunde boliger. Dertil for meget tobak og alkohol. Resultatet er blevet et kort slidsomt liv med hårdt ensformigt arbejde, langvarig sygdom og tidlig død. Ufaglærte arbejdere har altid befundet sig nederst på rangstigen og er blevet behandlet dårligt af andre samfundsgrupper, myndigheder, stat og kommune. De ufaglærte er blevet betragtet som mindre betydningsfulde som nogen der skulle indordne sig og sige tak til, når de andre bestemte, hvordan forholdene skulle være. Spørgsmålet er, skal ufaglærte arbejdere huskes i historiebøgerne som sølle stakler, der lod sig trampe på af alle andre eller er der her i ellevte time forståelse og mod til at stå sammen kræve retfærdighed og ordentlig behandling? 1

2 Sidst i april 2015 og med virkning fra 1. maj blev 12 kontorpakmestre, 24 postarbejdere og 1 kontorassistent gjort overtallige i forbindelse med personalereduktioner i Københavns Postcenter. Årsagen var arbejdsmangel på grund af den faldende brevmængde. Postarbejderne blev afskediget med overenskomstmæssigt varsel men Post Nord, Danmark, har besluttet ikke at følge tjenestemandslovenes mulighed for at afskedige kontorpakmestrene med rådighedsløn og pension. I stedet forflyttes overtallige kontorpakmestre mod deres eget ønske, hvis der opstår et arbejdskraftbehov i en anden enhed i Post Danmark. I juni 2015 blev 4 (5) kontorpakmestre placeret i midlertidige stillinger i Internationalt Postcenter. De 4 kontorpakmestre blev modtaget godt og fik en grundig indøvelse i de nye arbejdsopgaver. Alle ansatte i Internationalt Postcenter har bidraget til at tvangsforflyttelserne forløb ordentligt. I september 2015 blev en kontorpakmester indkaldt til tjenstlig samtale hos en medarbejder fra HR Personale i Produktion Øst (PRØ), som oplyste, at kontorpakmesteren midlertidigt med virkning fra den 23. juni 2015 havde været afgivet fra Københavns Postcenter til Internationalt Postcenter. Den midlertidige afgivelse var foreløbig tidsbegrænset til 4 måneder, dvs. den 23. oktober HR.-medarbejderen, meddelte, at den lokale ledelse i Internationalt Postcenter ikke havde fundet, at kontorpakmesteren levede op til stillingens krav og forventninger. En produktionsleder kunne bekræfte dette. Efter 14 dage blev der kun sorteret y/x-dele af det forventede og der var mange fejl i den sorterede post. Der var efterfølgende givet mere indøvelse og instruktion i opgaverne. Ledelsen havde dog ikke på noget tidspunkt fortalt kontorpakmesteren, at indsatsen ikke levede op til stillingens krav og forventninger. Efter 4 måneders træning kunne kontorpakmesteren klare ca. y/x-dele af det forventede. Produktionslederen mente, at kontorpakmesterens indsats gav problemer for afviklingen af driften og det var uholdbart. Fællestillidsrepræsentant Henrik Bach Larsen, som deltog i den tjenstlige samtale, sagde, at udviklingen desværre havde medført, at der ikke længere var stillinger med enkle manuelle opgaver, som kontorpakmesteren kunne varetage. Det ville være uværdigt, såfremt kontorpakmesteren skulle igennem flere forløb, hvor det konstateres, at kontorpakmestrene ikke levede op til stillingens krav og forventninger. Fællestillidsrepræsentanten fandt, at kontorpakmesteren uden skyld var kommet i denne situation og mente, at den rette løsning ville være at afskedige kontorpakmesteren med rådighedsløn i 3 år og efterfølgende tjenestemandspension. Post Danmark havde i en række tilfælde tildelt administrative medarbejdere rådighedsløn i forbindelse med Supportfunktionsprogrammet i 2014 / Medarbejderen fra HR Personale i Produktion Øst sagde, at kontorpakmesteren skulle tilbage til Københavns Postcenter Opsamlingen. Det blev meddelt, at kontorpakmesterens afgivelse til Internationalt Postcenter ophørte med øjeblikkelig virkning. I mellemtiden ville medarbejderen fra HR Personale kontakte produktionschef i Opsamlingen i KHC og høre hvilket team i Opsamlingen kontorpakmesteren skulle være i efter den 1. oktober Kontorpakmesteren ville modtage et brev om dette. I begyndelsen af oktober 2015 modtog fællestillidsrepræsentanten en indkaldelse til en ny tjenstlig samtale med kontorpakmesteren i Internationalt Postcenter. Medarbejderen fra HR Personale i Produktion Øst (PRØ) oplyste, at HR Personale havde forespurgt til muligheden for, at kontorpakmesteren kunne indstilles til afsked på grund af arbejdsmangel og efterfølgende rådighedsløn. Svaret dertil havde været nej, da der ikke var grundlag for rådighedsløn. 2

3 Kontorpakmesteren skulle tilbage til Internationalt Postcenter (INC) fra den 1. oktober 2015, hvor Post Nord, Danmark, tæt ville følge op på kontorpakmesterens performance, med det sigte, at indlede en uegnethedssag. Samtidig ville Post Nord, Danmark, indlede en helbredssag for at få det afklaret om det skyldes helbredsmæssige årsager, at kontorpakmesteren ikke levede op til sin stillings krav og forventninger. Fællesklubben i KHC & INC er fuldt ud klar over, at det ikke er medarbejderen i HR Personale i Produktion Øst (PRØ) men chefer i Post Nord, Danmark, der har truffet beslutningen om kontorpakmesterens sag. Men selvom det er chefer i Post Danmark, er det en overraskende mangel på menneskelighed, der ligger i beslutningen vedrørende kontorpakmesteren. Det er ikke det Post Danmark, vi har kendt. Arbejdsmangel er arbejdsmangel også i en virksomhed, der er i alvorlig krise. Arbejdsmangel fører til afskedigelse eller til forflyttelse til en stilling, der kan udføres ikke til en umenneskelig personlig nedværdigelse. Det er højst besynderligt, at lige pludselig uden møder eller varsel er alle 4 (5) midlertidigt udlånte i 4 måneder fast placeret i Internationalt Postcenter. Dét, der ikke har kunnet lade sig gøre på 3-4 måneder, kan med et slag løses på 10 sekunder? Fællesklubben i KHC & INC mener, at der er tale om en upassende efterrationalisering fra ledelsens side. Fællesklubben i KHC & INC betragter den konkrete sag med stor alvor og vil følge sagen helt tæt. Samtidig anser Fællesklubben i KHC & INC det som en krigserklæring fra Post Danmark, idet denne sag sandsynligvis kun er den første og der vil følge andre personlige tragedier med tiden. Den sag Post Nord, Danmark, er i gang med at gennemføre i forhold til kontorpakmesteren, viser tydeligt, at Post Nord, Danmark, ikke tilgodeser de ansattes interesserer. Den dårlige behandling af kontorpakmesteren ødelægger tilliden mellem virksomhed og ansatte. Kontorpakmesteren har gjort sit bedste i de 35 år ansættelsen har varet (siden marts 1980), men kontorpakmesteren er blevet overhalet af den teknologiske udvikling. Ved at indlede en Uegnethedssag og en Helbredssag bringer Post Nord, Danmark, kontorpakmesteren i en særdeles vanskelig situation. Kontorpakmesteren, der er en ufaglært arbejder sidst i 50-erne, vil få meget svært at få et andet arbejde. Fællesklubben i KHC & INC fastholder, at kontorpakmesteren skal tildeles en passende stilling i Københavns Postcenter med et arbejde, som kontorpakmesteren kan udføre på rimelig måde. Arbejdsmangel er arbejdsmangel. Det kan medføre afskedigelse eller forflyttelse til en stilling, den ansatte kan udføre ikke til længerevarende ydmygelser og nedværdigende behandling. Kan Post Danmark ikke tilbyde en stilling, den ansatte kan udføre tilfredsstillende, så må virksomheden foretage afskedigelse i henhold til love og aftaler. Produktionstilrettelæggelse og tjenestelister i det nye brevpostcenter i lagerhallerne i Høje Taastrup: Onsdag den 14. oktober 2015 blev der holdt ordinært kontaktudvalgsmøde mellem fællestillidsrepræsentanterne og brevcenterchefen i Produktion Øst (PRØ = KHC, INC, BRC og SD). Ved mødet blev de ordinære punkter vedrørende Mål og Resultater i Produktion Øst (PRØ) behandlet, herunder månedsrapporten for Produktion (PRO), september 2015, samt resultatet af Focus 2015 og en række andre forhold. Ved mødets afslutning meddelte fællestillidsrepræsentanten for ansatte på særlige vilkår, tjenestemænd, specialister og produktionsledere, Henrik B. Larsen, at der var blevet sendt en del mails med vedhæftede notater til brevcenterchefen i PRØ i de seneste uger. Formålet med mails og vedhæftede notater havde 3

4 været, at sikre en afklaring af forholdene for de ansatte i forbindelse med udflytningen af Københavns Postcenter til lagerhaller i Høje Taastrup. Allerede ved samarbejdsudvalgets møde den 10. juni 2015 havde Fællesklubben i KHC & INC i et notat bedt chefgruppen i PRØ om at besvare en række spørgsmål skriftligt. Det skete ikke, så blev der rykket for svar i begyndelsen af september. Ved det ekstraordinære kontaktudvalgsmøde den 30. september 2015, hvor udflytningen af KHC blev behandlet, blev der enighed om at redigere notatet med spørgsmål, så det fremstod i en mere opdateret form. Det nye notat fik titlen: Spørgsmål vedrørende forholdene for de ansatte i Københavns Postcenter og i det udflyttede postcenter i Høje Taastrup i I notatet stilles en række spørgsmål om, hvor mange ansatte der skal anvendes i Høje Taastrup? om der skal arbejdes om dagen eller om natten? osv.? Det nye notat blev fremsendt men så gik der kun få dage, så blev det første notat fra juni besvaret af ledelsen i Post Nord, Danmark. Besvarelsen gik på, at Post Nord, Danmark, havde til hensigt at overholde love og aftaler, men der var intet konkret. Ledelsen mente, at der var for mange usikkerhedsmomenter omkring brevmængdefaldet, osv. Svarene var ingen hjælp og bidrog ikke til en afklaring. Det har kun skabt yderligere forvirring, at ledelsen i Post Nord, Danmark, først har besvaret spørgsmålene i notatet 4 måneder efter, at spørgsmålene blev stillet. Ledelsen skulle i stedet bidrage til at skabe en afklaring hos de ansatte. De ansatte har brug for oplysninger om forholdene i det nye brevpostcenter i Høje Taastrup, så de selv hver især kan træffe de rigtige valg. Ved det ordinære Kontaktudvalgsmøde den 14. oktober 2015 blev der enighed om, at det var nødvendigt at tilvejebringe en fælles opfattelse af, hvordan de forskellige forhold for de ansattes fremtid, skulle afklares. Det blev besluttet, at det næste ekstraordinære kontaktudvalgsmøde onsdag den 28. oktober skulle anvendes til dette. I den forbindelse inviteres personalechefen i PRØ og personalekonsulenten i PRØ med til mødet, fordi der er en lang række personaleforhold, der skal afklares. I forbindelse med personaleforholdene er der blevet fremsendt et notat med spørgsmål om arbejdstilrettelæggelsen tjenestelister bedømmelser muligheder for at søge til andre enheder fratrædelsesordninger osv. Dette notat har titlen: Afklaring af personaleforhold i forbindelse med udflytningen af Københavns Postcenter til Høje Taastrup i 2016: Et tredje forhold, hvor der var behov for en afklaring, var, hvornår Arbejdsmiljøorganisationen ville være færdige med behandlingen af deres opgaver i forhold til den nye arbejdsplads. Til eksempel kan det nævnes, at der blev holdt et møde den 3. september 2015 hos Post Nord, Danmarks, HR.-chef, hvor der blev enighed om, at der skulle indkaldes til et møde om, hvorvidt arbejdet i det nye brevpostcenter skulle baseres på manuel bakkehåndtering, manuelle transporter, osv. Muligvis muligvis ikke skulle arbejdsmetoden i det nye brevpostcenter i Høje Taastrup blandt andet omfatte manuel bakkehåndtering. 6 uger senere har tillidsrepræsentanterne i Fællesklubben KHC & INC ikke hørt eller set noget til et møde? En afklaring af bakkehåndteringen og en afklaring af de øvrige forhold Arbejdsmiljøorganisationen skal forholde sig til i forbindelse med udflytningen af KHC er en nødvendig forudsætning for at tillidsrepræsentanterne kan komme i gang med at forhandle tjenestelister, jobrotation, m.m. Og afslutningen af til- 4

5 lidsrepræsentanternes forhandlinger med produktionscheferne og dermed en afklaring af, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, er en forudsætning for, at de ansatte i KHC kan blive informeret om, hvordan deres fremtidige forhold vil blive i lagerhallerne i Høje Taastrup. Møde i samarbejdsudvalget (CSU) i Produktion Øst (PRØ): Onsdag den 9. september 2015 blev der holdt ordinært møde i samarbejdsudvalget (CSU) i Produktion Øst (PRØ), som består af Københavns Postcenter (KHC), Internationalt Postcenter (INC), Brøndby Pakkecenter (BRC) og Servicedistribution (SD). Brevcenterchefen bød velkommen og introducerede kort medlemmerne i det nye CSU. Møderækken var ført videre fra KHC og senere BPØ, derfor var dette møde CSU nr XxxxxxXxxxxxxx havde afløst Xxxxxx Xxxxxxxxxxx som fællestillidsrepræsentant for Postarbejdernes Fællesklub i Produktion Øst. Der var tale om en midlertidig sammensætning af centersamarbejdsudvalget (CSU) året ud. De faglige organisationer skulle inden 2016 vælge deres fremtidige repræsentation og afklare hvem der var næstformand. Post Nord, Danmark havde gennemført endnu en organisationsændring af Produktion (PRO) og Produktionsudvikling (PUK) den 10. september Ændringerne kunne betyde, at de decentrale enheder kunne få nye kontaktpersoner i PUK/PRO. Det var svært at få sammenhæng mellem centrale og decentrale funktioner, det var en omstillingsproces, der tog tid. Driftssupportchefen orienterede om resultater: Kvalitet: I Post Nord, Danmark, var Ankommende udland stadig under den kritiske grænse for rettidighed på xx%. Kvaliteten i Internationalt Postcenters (INC) delproces var rød, men den var påvirket af IT-problemer og af den aktuelle praksis for scanning. Problemerne vedrørende ankommende udland var primært i omdelingen. Kvaliteten på A-breve var over mål i Københavns Postcenter (KHC). Kvaliteten i Brøndby Pakkecenter (BRC) var svingende. Udfordringen var primært på IT (informations teknologi computere og automatisk styring). Tillidsrepræsentanten fra BRC mente, at årsagen havde været forkerte prognoser. Der havde været tale om en god præstation af medarbejderne i pakkerne i den givne situation. Mængdeudvikling: Forventningen var et brevfald på x % på indlandsbreve i Magasiner faldt tilsvarende primært på grund af konkurrence. Pakkemængden steg samlet set ca. x %, især var der stor stigning om mandagen Maxibreve fulgte pakkerne tættere end tidligere og var i stigning. Der var mange udlandsbreve ( Kinabreve ) imellem. I juleperioden fik Pakkerne behov for at kunne håndtere mængder noget større end på rekorddagene sidste år. En positiv udfordring. 5

6 Økonomi: I Produktion (PRO) var der resultatoverholdelse i 3 enheder ( PRØ = KHC, INC, BRC og SD), PRV og PDT ). Forventningen var, at PRO kom ud af året med et minus på ca. z mio. kr. Alle enheder måtte forvente at få et ekstra resultatkrav. PRØ forventede et krav på x mio. kr., som kunne håndteres uden at iværksætte nye særlige indsatser. Produktions (PRO) udfordring lå primært i omdelingen, og Fri team var et forsøg på at skabe bedre resultater med metodefrihed. Årsværksudvikling: Årsværk var den store udfordring for Produktion (PRO). I Produktion Øst (PRØ) stemte forbruget med budgettet. Individuel Kompetence Udvikling(s Fond) (IKUF) påvirkede årsværksforbruget med x fuldtidsansatte i foråret og sommeren I PRØ havde nogle enheder vækst (INC, BRC, SD), mens andre (KHC) skulle reducere, så der skulle planlægges overordnet og i fællesskab. Driftssupportchefen var i gang med at beregne en fremskrivning af personalebehovet i resten af 2015 og i Fællestillidsrepræsentanten for ansatte på særlige vilkår og tjenestemænd, produktionsledere og specialister, Henrik B Larsen, sagde, at personalepolitiske aftaler i forbindelse med IPM havde betydet, at overtallige fra KHC var forsøgt genplaceret i BRC med vekslende held. Dette havde givet problemer i BRC, hvor der reelt ikke var tilstrækkelig arbejdskraft, selvom der var tilført ressourcer. I INC, og i BRC havde tvangsforflytningen af ansatte fra KHC medført, at medarbejderne fra KHC havde fået et dårligt omdømme. Brevcenterchefen svarede, at forflyttelser af ansatte var en opgave, som både ledelse og tillidsrepræsentanter skulle løfte. Det var vigtigt, at det foregik i en positiv ånd, da alle havde samme interesser i sagen - hvilket også havde været tilfældet indtil videre. Henrik B Larsen sagde, at det ikke var lykkedes at omplacere hovedparten af de xx overtallige. Omplaceringer skete ikke længere på baggrund af bedømmelser eller vurderinger, men på baggrund af de ansattes anciennitet. Det var dog stadig muligt at vurdere, om den enkelte var egnet til en ledig stilling. Det var uhensigtsmæssigt i enhver henseende at placere medarbejdere i job, de ikke kunne varetage tilfredsstillende. Produktionschefen i Brøndby Pakkecenter (BRC) ønskede at tage godt imod nye medarbejdere, det krævede et godt samarbejde om udvælgelse af medarbejdere og god planlægning. De medarbejdere, der var kommet frivilligt til BRC, fungerede grundlæggende godt. Brevcenterchefen sagde, at praktikken måtte håndteres ordentligt og i samarbejde. Det overordnede mål var at flytte medarbejdere fra en del af virksomheden, der havde nedgang, til en del, der oplevede fremgang, og det skal kunne lykkes. De centrale aftaler på området var indgået for at kunne håndtere denne omstilling mest behændigt. Produktivitet: Produktiviteten var tilfredsstillende. Den samlede produktivitet i INC lå under mål, men der arbejdes bl.a. med analyse af dobbelt-registreringer. 6

7 I KHC var produktiviteten grøn. I BRC var IT-problemer årsag til produktivitetstab, men produktiviteten er i øvrigt tilfredsstillende. I alle enheder drøftes produktivitet på kontaktudvalgsmøderne. Trafikforventning 2016: KHC: minus x % - svarende til minus x mio. kr. INC: plus x % - svarende til plus x mio. kr. BRC: plus x % - svarende til ca. plus x mio. kr. Personale- og samarbejdsforhold: Individuel Kompetenceudviklings Fond (IKUF): Fællestillidsrepræsentanten for Postarbejdernes fællesklub sagde, at omfanget af IKUF nu var xxx dage, men kunne forstå, at der nu var sagt stop for IKUF?. Produktionschefen for Spredning (natholdene) i KHC svarede, at der ikke var kapacitet i forhold til planlægning aktuelt. Situationen evalueres hver 14. dag. Postarbejdernes fællestillidsrepræsentant i PRØ sagde, at hun forventede, at medarbejderne stadig fik et skriftligt og begrundet afslag og en anvisning af, hvornår det planlægningsmæssigt var muligt at deltage i uddannelse. Chefgruppen bekræftede, at medarbejdernes overenskomstmæssige ret ville blive respekteret, men gjorde samtidig opmærksom på, at det var vigtigt, at frihed til uddannelse passede ind i produktionsafviklingen. FOCUS: Svarperioden løb til 16. september Alle opfordres til at svare, men der gøres ikke en specifik indsats for at få en høj svarprocent. Sygefravær: Sygefraværet i PRØ var højere end sidste år, og der var en tendens til stigning i PRO. HR i Post Nord, Danmark, ville iværksætte en Task force-analyse og efterfølgende en indsats for at nedbringe sygefraværet. Sygefraværsprocessen var ens i hele virksomheden. Fri Teams: Brevcenterchefen refererede til en drøftelse ved forrige CSU-møde, hvor CSU s holdning var, at der ikke var ønske om at indføre Fri teams i KHC og INC på grund af de igangværende forandringer. Brevcenterchefen havde efterfølgende drøftet Fri team i Produktion Øst (PRØ) med den administrerende direktør for Post Nord, Danmark. Det blev aftalt, at PRØ kunne vente til senere i udrulningen af Fri team, som begyndte 1. januar Alle team i Post Nord, Danmark, skulle arbejde efter de nye regler. Forsøgene med Fri team var udvidet til at omfatte 31 team i fase 2. Fri teamene i fase 1 havde reduceret forbruget med x %. Medarbejdernes trivsel var øget jævnfør en Mini-FOCUS. Til sammenligning var besparelserne i øvrige team (ikke fri team) dog næsten tilsvarende store i sammen periode. PRØ afventede resultaterne fra pilotens fase 2. 7

8 Julefrokost: Brevcenterchefen oplyste, at han havde modtaget en forespørgsel til CSU i forbindelse med, at det var sidste jul i Københavns Postcenters nuværende lokaler. Om der ville blive arrangeret en fælles julefrokost eller om der kunne gives tilskud til julefrokoster i produktionsafdelingerne? Brevcenterchefen mente, at det krævede for mange ressourcer at arrangere en fælles julefrokost, som organisationen ikke havde. Der blev formentlig tale om, at der kunne gives tilskud til julefrokoster i afdelingerne. Det afklares i chefgruppen. Tjenestetilrettelæggelser i INC: Tillidsrepræsentanten for postarbejdere i INC meddelte, at det blandt de ansatte var oplevelsen, at ledelsen pressede medarbejderne, og at medarbejderne havde for lidt indflydelse på bl.a. tjenestetilrettelæggelse. Brevcenterchefen sagde, at ledelsen altid ændrede tjenestelister i dialog med de forhandlingsberettigede parter. Der havde været et langstrakt forhandlingsforløb, men når der ikke kunne opnås enighed, måtte ledelsen udmønte sin ret og pligt til at lede. Synes ikke, det var et dybt indgreb i medarbejdernes privatliv at ændre tjenester fra 9-9,5 timers vagter til almindelige 7,24-7,35 timers vagter. Postarbejdernes fællestillidsrepræsentant undrede sig over at alle tjenester skulle være på 7 timer og 24 minutter? I andre sammenhænge blev de ansatte bedt om at være fleksible og tage lange vagter? Brevcenterchefen svarede, ja, hvis der var tale om en nødvendighed i forhold til kundeløsninger, hvilket der ikke var i dette tilfælde. De lange vagter på natholdet i INC medførte ekstra pauser og turnusfridage - og dermed overarbejde for andre medarbejdere. Ønsket om lange tjenester til omdelerne i Distribution kunne ikke sidestilles med arbejdet i INC. Distribution havde som bekendt meget varierende bemandingsbehov på de forskellige ugedage. Brevcenterchefen havde modtaget et åbent brev underskrevet Natholdet på INC og siden den 1. september 2015 havde der været faglige møder og et betydeligt nedsat arbejdstempo i INC. Den 8. september havde der igen været arbejdsstandsning, og en medarbejder havde skrevet til Post Nords administrerende direktør. Den 9. september var der en betydelig mængde overliggende forsendelser. Det gav ikke positiv opmærksomhed. Hverken fra øverste ledelse i Post Nord eller i Post Nord, Danmark. Brevcenterchefen mente, at der var tale om en helt uacceptabel opførsel. Tillidsrepræsentanten for postarbejdere i INC mente ikke, at ledelsen havde været imødekommende over for de forhold, der betød noget for medarbejderne og det var ledelsen, der havde afbrudt forhandlingerne. Produktionschefen i Internationalt Postcenter sagde, at hun havde en anden erindring end tillidsrepræsentanten. Produktionschefen mente, at de indbyrdes havde aftalt at fortsætte drøftelserne. Hun oplevede, at der løb mange historier om forløbet, som ikke var nøjagtige i forhold til det aktuelle forløb. Produktionschefen havde brugt mange ressourcer på at finde løsninger, men de faglige repræsentanter havde ikke bidraget til dette. 8

9 Ændringerne af tjenesterne for de ansatte på natholdene var desuden varslet to måneder forud, men reaktionen var først kommet ved tjenesternes ikrafttræden. Fællestillidsrepræsentanten for ansatte på særlige vilkår, tjenestemænd, specialister og produktionsledere sagde, at der i overenskomsten stod, at ledelsen via tillidsrepræsentanterne skulle gå i dialog med medarbejderne om tjenestetilrettelæggelsen. I KHC var der dårlige erfaringer med 9-timers tjenester, men Fællesklubben i KHC & INC opfordrede ledelsen til at sikre en god dialog. Derudover opfordrede fællestillidsrepræsentanten til at overenskomstens tekst om tjenester til de ansatte blev udlagt af en tredjepart. I overenskomsten var det nævnt, at der inden for de grænser, som tjenestens udførelse kræver, tages størst muligt hensyn til medarbejdernes ønsker, og der derfor skal gives medarbejderne adgang til, gennem de lokale tillidsrepræsentanter, at gøre sig bekendt med forslag til tjenestefordelingen og ændringer i denne. Driftssupportchefen oplyste, at der ikke var en produktionsmæssig begrundelse for lange tjenester om natten i INC. Brevcenterchefen sagde afslutningsvist, at forhandlingerne om tjenester vedrørende natten i INC var lukket, men det betød ikke en lukning af forhandling for andre tjenester om aftenen og om dagen. Overenskomstens tekst var klar og der var ikke behov for tredjeparts udlægninger. Overflytning af medarbejdere fra KHC til BRC: Tillidsrepræsentanten for særlige vilkår i KHC, oplevede utryghed i produktionsområdet for Maxibreve, medarbejderne var bange for at blive tvangsforflyttet. Brevcenterchefen svarede, at alle regler ville blive fulgt, hvis det skulle blive nødvendigt at bede nogen om at flytte. Udviklingsaktiviteter: KHC (Københavns Postcenter) Integreret Produktions Model (IMP) Projektlederen informerede om status KSK flyttede til Fredericia (FAC) den 1. januar 2016 Pakker City flyttede ved årsskiftet til Gård 5 INC (Internationalt Postcenter) Toldprojektet der forventes midler til en maskine IPS software/hardware. Afsluttet Nye tjenester i Told og Nat var afsluttet En fremtidig nordisk løsning for placering af international post skulle besluttes. Placeringen kunne blive i København eller eventuelt i Malmø. BRC (Brøndby Pakkecenter) Pakkeudfordringerne - en række planer primært angående kapacitet. Last Mile-udfordringer. Kapacitetsproblemer i Taulov Pakkecenter (TLP) betød, at Last Mile-produkter skulle køre uden om TLP til KDC. I Brøndby Pakkecenter betød det, at BRC modtog posten 1-2 timer tidligere. Projekt Alpha udsat. 9

10 Tjenesteomlægning pr. 28.september 2015 var næsten på plads. SD (Service Distribution) Berendsen var i god drift efter startvanskeligheder. Madudbringning udfases. Tværgående aktiviteter IPM i Distribution (DIS) jævnfør oplæg fra projektlederen for udflytningen af KHC. Julen KHC skulle aflaste INC og BRC i forhold til maxibreve. Ledelsen overvejede at tilbyde de ansatte i KHC overarbejde med manuel sortering (til udbetaling) i stedet for julenisser. Postarbejdernes fællestillidsrepræsentant ville undersøge 3F s holdning til dette. Indsamling DK lørdag den 19. november 2015 kunne give mere post i produktionen om mandagen - eventuelt flere pakker om søndagen, hvis der etableres søndagsindlevering på udvalgte steder. Integreret Produktions Model (IPM): Projektlederen vedrørende udflytningen af KHC til Høje Taastrup oplyste, at IPM bestod af tre store projekter. Lukningen af Århus postcenter (ARC) og udvidelse af Fredericia Postcenter 4 nye terminaler til pakker i Aalborg, Aarhus, Herning- og Ringsted-området Udflytning af Københavns Postcenter til Høje Taastrup. Pakker Projektlederen redegjorde for Målbillede 2020 og for aktiviteterne på pakkeområdet i 2016 og 2017 vedrørende flytning og etablering af 4 nye terminaler til pakker. Maxibreve omfattes på længere sigt af planerne for pakker (indenfor 2 3 år). Kapaciteten på de kommende terminaler til pakker skulle tilpasses mængdeudviklingen. Der ville blive en høj grad af lokal involvering ved etablering af de kommende Pakke- og Palle-terminaler. Kontrakt om nye pakkesorteringsanlæg var tæt på underskrift. De kommende pakkeanlæg i de nye terminaler skulle også anvendes til servicelogistik-forsendelser. Breve Produktionen i Århus Brevpostcenter (ARC) flyttede til Fredericia Brevpostcenter (FAC) i foråret ARC omdannes til pakketerminal. Produktionen i KHC bliver flyttet til Høje Taastrup i sommeren Placering af TPK var ikke fastlagt, men de kunne eventuelt flytte med til Høje Taastrup. Data Scannings administration flyttede til Oliefabriksvej, mens deres produktion flyttede til Fredericia. Erhvervsindleveringen (ERI) placeres sammen med omdelerne i Distribution i København City o placeringen var ikke fundet. Screeningscentret var heller ikke placeret. 10

11 Nyt sorteringskoncept hurtig / langsom skulle tages i brug fra 1. april 2016 i både Øst og Vest Danmark. I KHC oprettes nye dagstjenester, og der nedlægges stillinger på nat. De nye stillinger blev slået op i nærmeste fremtid, når tillæggene var forhandlet på plads. Sorteringsplaner var under udarbejdelse og ny software leveres af Siemens. BCS-maskiner skrottes. Der var indkaldt til personalemøder den 23. september 2015 i KHC. Produktionslokalerne i Høje Taastrup ville blive overtaget den 1. oktober Herefter ombygges og klargøres lagerhallerne frem til indflytning, der indledes omkring den 1. marts Hen over sommeren 2016 produceres både i Høje Taastrup og i KHC. Kontorlokalerne overtages den 1. januar Der var indkøbt 2 TFM-maskiner (to format maskiner) til storbrevssortering i Produktion Øst (PRØ). En tidligere produktionsleder ville blive projektleder på procesarbejdet omkring de 2 nye brevsorteringsmaskiner, som både kunne sortere store breve (A4-format) og Standardbreve (A5-format eller mindre). Omdelingen i Distribution Antallet af distributionscentre reduceres ved sammenlægninger og omdannelse til depoter. Landets største distributionscenter ( Tobaksvejen ) indvies i Søborg i oktober Pakker City flyttede i forbindelse med rømningen af hovedkontoret i Tietgensgade 37 til Gård 5 i KHC. Status på arbejdsmiljøarbejdet En uenighedssag fra INC og KHC om antallet af arbejdsmiljørepræsentanter var nu løst Manuelle håndteringer i det nye brevpostcenter i Høje Taastrup skulle behandles i Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Udfordringer i INC vedrørende blandt andet rotation var i fremdrift Tunge løft i pakkeproduktionen, især ved løs læsning af pakker, var et fokusområde. Personalemøder i Københavns Postcenter: Onsdag den 23. september 2015 blev der afviklet 4 personalemøder i Københavns Postcenter kl.: 08:00 15:00 17:30 og 22:00. Personalemøderne varede ca. 1 time. Ved personalemøderne orienterede brevcenterchefen og produktionscheferne om status på opgaven med at planlægge udflytningen af KHC til lagerhallerne i Høje Taastrup. Projektet er en del af det overordnede IPM-projekt (Integreret Produktions Model). Produktionscheferne viste tegninger af de 5 hallers indretning (layout) og forklarede, hvordan det nye sorteringskoncept i forbindelse med Store fredag i Distributionen ville skabe et hurtigt og et langsomt flow. A-brevene skulle fortsat sorteres fra dag til dag (hurtigt) mens B- og C-brevene skulle sorteres over 5 dage (langsomt). I første omgang ville det nye sorteringskoncept blive anvendt i Standardbreve (C5-format og mindre) fra 1. april I forhold til store breve (A4-format) ville det nye sorteringskoncept først blive taget i anvendelse efter udflytningen i sommeren 2016, hvor de 2 nye to-format-sorteringsmaskiner (TFM.-maskiner) til sortering af store breve blev taget i brug. 11

12 Brevcenterchefen orienterede om Årsværksudviklingen i Der skulle reduceres med ca. xxx årsværk på grund af faldet i antallet af breve og rationaliseringseffekt ved at flytte fra et hus med mange etager og lange transportveje til lagerhaller i ét plan. Der var ikke udsigt til uansøgte afskedigelser, idet der i Brøndby Pakkecenter (BRC) og Internationalt Postcenter (INC) forventes et arbejdskraftbehov på ca. xx fuldtidsstillinger tilbage var så ca. xx fuldtidsstillinger, der skulle reduceres med i KHC. Det forventes at kunne løses via den naturlige afgang som omfatter ansøgte afskedigelser, pensionering på grund af alder og sygdom og uansøgte afskedigelser på grund af helbredsproblemer eller disciplinære sager. Brevcenterchefen gennemgik tidsplanen, der i korte træk var: Lagerhallerne på Bohus Boulevard nr. 1 i Høje Taastrup overtages 1. oktober Lagerhallerne (D, C, I, G og H) istandsættes fra januar til juni Administrationskontorer m.m. klargøres fra januar til april Maskinerne flyttes fra april til august Produktionen overføres gradvist fra april til oktober Brevcenterchefen oplyste, at der var en række uafklarede forhold, hvor der skulle findes løsninger. Først og fremmest drejede det sig om at finde lokaler til Erhvervsindleveringen (ERI) og Erhvervsposthuset (EPH), der forventes at få sammen adresse som omdelerne i Distribution i København City men der var endnu ikke fundet en placering. Screeningscentret, Facility Service, Tast Print og Kuvertering var heller ikke placeret. Brevcenterchefen oplyste afslutningsvist, at der ville blive arrangeret åbent hus på Bohus Boulevard nr. 1 i Høje Taastrup lørdag den 7. november 2015 fra kl 14:00 til kl. 18:00. Her ville det blive muligt for alle ansatte i KHC at se de nye haller, der er lejet af Carlsberg. Hele familien og pensionisterne inviteres. Tjenestelisteforhandlinger vedrørende natholdene i Internationalt Postcenter (INC): I april og maj 2015 blev der afviklet forhandlingsmøder om nye tjenestelister for de ansatte på natholdene i Internationalt Postcenter (INC). Ved forhandlingerne fremlagde ledelsen på INC (produktionschefen og chefkonsulenten) et forslag til tjenestelister bestående af tjenester med 37 timer pr uge og med tjenester på 7 timer og 24 minutter pr dag. De nye tjenestelister ville medføre et større femmøde og der ville blive jobrotation, som modvirkede nedslidning ved ensidigt belastende arbejde. Som noget nyt forventede ledelsen, at tillidsrepræsentanterne var pålagt fortrolighed med det formål at parterne ikke fastlåses i en forhandlingsposition. Forhandlingerne ville blive afbrudt, hvis ledelsen konstaterede at oplysninger blev videregivet til andre ansatte. Tillidsrepræsentanterne mente, at forslaget ikke tilgodeså medarbejdernes ønske om lange tjenester på 8 og 9 timer, som gav de ansatte mulighed for flere 0-dage (nuldage), hvor de ansatte ikke skulle møde på arbejde. Ved fast natarbejde var der behov for tid til at vende døgnet omkring fridagene, så der kunne leves med den normale døgnrytme, som familie, venner, bekendte og alle andre, anvendte. Som et kompromisforslag, foreslog tillidsrepræsentanterne, at ledelsens ønske om forandringer blev indført gradvist, så de værende ansatte havde lange tjenester, mens nye ansatte fik korte tjenester. Tillidsrepræsentanterne mente, at ledelsens forslag ville medføre flaskehalse i produktionen. Med samme mødetid og sluttid ville der opstå spild. 12

13 Derudover var der meget udlandspost, som ikke skulle behandles med dag til dag service og dermed ikke havde en deadline hvert døgn. Behandlingen af Udlandspost kunne flyttes fra nat til dag eller fra dag til aften og fra aften til nat hvis der blev modtaget uforudsete ekstra leverancer af udlandspost til behandling. Dermed var det ikke afgørende om fremmødet var 35 eller 34 den enkelte nat. Tillidsrepræsentanterne udarbejdede et forslag til tjenestelister, der bestod af 8½-timers tjenester men ledelsen afviste forslaget ud fra begrundelse, at det ville resultere i for få medarbejdere i fremmøde. Onsdag den 3. juni 2015 afviklede ledelsen et orienteringsmøde for de ansatte på natholdene i INC. Ved mødet informerede chefkonsulenten om tjenestelisteforhandlingerne og nævnte, at der var enighed om, at det ikke var muligt at opnå enighed mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne om de nye tjenester. Ledelsen ville på den baggrund iværksætte deres eget tilrettede tjenestelisteforslag, som imødekom medarbejderne på en række ønsker, men ikke på det væsentlige nemlig, længere tjenester på 8½-time. Fredag den 14. august 2015 skrev en anonym ansat en Udtalelse på vegne af natholdet på INC, som blev sendt via mail til den administrerende koncerndirektør i Post Nord. (Ledelsen kunne læse navnet på afsenderen af mailen og der blev efterfølgende afholdt en tjenstlig samtale med den anonyme ansatte ) I brevet til den administrerende koncerndirektør forklarede natholdet, hvorfor medarbejderne ikke ønskede de tjenester ledelsen i INC ville iværksætte og hvad de ønskede i stedet. Der blev samtidig spurgt til, om det var fornuft eller diktat, der var grundlag for samarbejdet og ledelsens beslutninger. De nye tjenester for natholdene blev iværksat fra tirsdag den 1. september Torsdag den 10. september 2015 oplyste brevcenterchefen over for fællestillidsrepræsentanterne i Produktion Øst (PRØ), at han havde været i dialog med Post Nords koncerndirektør og Post Nord, Danmarks direktør om mailen og udtalelsen fra Natholdet i INC. Brevcenterchefen var helt uforstående over for en gruppe ansattes handling og tillidsrepræsentanternes langvarige forhandlinger og afvisning af ledelsens forslag. Brevcenterchefen mente, at det var umuligt at tro på at forandringerne i INC kunne gennemføres, hvis der opstod den slags problemer på grund af tjenestelistejusteringer. Der ville derfor ikke blive ændret på flere tjenestelister i de næste par måneder. Samtidigt ville det få konsekvenser i forhold til udviklingsplanerne for INC. De ville ikke blive anbefalet til gennemførelse under de nuværende forhold. Fællestillidsrepræsentanterne svarede, at det var en dårlig løsning, at stoppe arbejdet med at udvikle INC. Der burde i hvert fald være mulighed for, at det blev meddelt de ansatte ved et møde, at ledelsen havde opfattelsen af, at de ansatte ikke ønskede at medvirke til forandringer i INC og at konsekvensen af det indirekte kunne medføre en afvikling af centret på længere sigt. Brevcenterchefen ville indkalde til et møde om morgenen tirsdag den 15. september 2015 for fællestillidsrepræsentanter i PRØ og tillidsrepræsentanterne i INC. Om eftermiddagen, den 10. september, orienterede produktionschefen i INC produktionslederne i INC om brevcenterchefen overvejelser vedrørende udviklingen af Internationalt Postcenter. Produktionslederne informerede medarbejderne om situationen om aftenen og natten og det fik en gruppe ansatte til at begynde en underskriftindsamling, hvor medarbejderne kunne udtrykke deres støtte til brevcenterchefen udviklingsplaner vedrørende INC. Tirsdag den 15. september 2015 afviklede brevcenterchefen møde med deltagelse af driftssupportchefen i PRØ, produktionschefen i INC, fællestillidsrepræsentanterne i PRØ og tillidsrepræsentanterne i INC. 13

14 Brevcenterchefen indledte med at oplyse, at der var tale om et informationsmøde om udviklingen af INC. Brevcenterchefen mente, at der var reaktionære kræfter i INC, der stillede sig i vejen for udviklingsmulighederne for INC. Med færre ledere og ressourcer til administration, var der ikke kræfter til langvarige forhandlinger om tilpasninger, forandringer og omstillingsprojekter. Senest havde det taget 5 måneder at forhandle tjenester for natholdene i INC. De nye tjenester i INC havde medført faglige møder, tempo-nedsættelse og en udtalelse til koncerndirektøren. Derudover blev der skrevet på facebook. Brevcenterchefen ville hellere anvende sin tid på udflytningen af Københavns Postcenter. Planerne om udvikling af INC, som driftssupportchefen havde udarbejdet, ville blive sat i bero. Det var ikke hensigten at lukke INC. Udlandscentret ville blive drevet videre, som i dag. Brevcenterchefen i Produktion Øst (PRØ = KHC, INC, BRC og SD) havde ikke kompetence til at lukke INC. Brevcenterchefen havde modtaget en mail med en Udtalelse fra natholdet i INC, men brevcenterchefen ville ikke besvare anonyme henvendelser. Tillidsrepræsentanterne var dem brevcenterchefen forhandlede med. Der var behov for at finde løsninger, der løsnede op for den fastlåste situation. Det var ikke holdbart med temponedsættelser og skrivelser til koncerndirektøren og andre. Tillidsrepræsentanterne i INC mente, at det var positivt at der var kommet ny ledelse i INC, men der var noget der haltede i kommunikationen. Forandringerne skulle også opfattes positivt af de ansatte. Tillidsrepræsentanterne mente, at de ansatte følte, at de blev informeret for lidt (på en forkert måde, på forkert tidspunkter, osv.). Forandringerne i udlandscentret skulle gøres til et fælles projekt for alle ledelse arbejdsmiljørepræsentanter tillidsrepræsentanter og ansatte produktionsmedarbejdere. Tillidsrepræsentanterne mente ikke, der var grundlag for at tale om tempo-nedsættelse. Tillidsrepræsentanterne sagde, at der skulle samarbejdes i INC. Brevcenterchefen svarede, at der var tydelig tegn på tempo-nedsættelse. Det kunne dokumenteres. Der var behov for, at de ansatte fik et fælles billede af situationen virksomheden befandt sig i og af de forandringer, der var nødvendige at gennemføre i INC, hvis INC skulle bevare sin position som Post Nords naturlige port for udlandspost. Samtidigt var det vigtigt, at de ansatte var i overensstemmelse med tillidsrepræsentanterne. Fællestillidsrepræsentanterne i PRØ opfordrede brevcenterchefen og produktionschefen til at være mere tydelig i forhold til deres forventninger til tillidsrepræsentanterne. Der var behov for en bedre dialog om hvordan forandringerne kunne gennemføres og der var behov for bedre muligheder for at de ansattes forslag kunne indarbejdes i ledelsens planer. Forandringerne skulle gennemføres i en hastighed, der gjorde det muligt for medarbejderne at følge med. Brevcenterchefen var ikke indstillet på at indlede en ny møderække og der ville ikke blive forhandlinger om tjenesterne for natholdene. Brevcenterchefen meddelte, at der samme dag og aften ville blive afviklet 2 centermøder (personmalemøder) i Internationalt Postcenter kl 13:45 og 22:50. Ved centermøderne i INC meddelte brevcenterchefen, at det ikke havde været en rimelig adfærd de ansatte produktionsmedarbejdere havde udvist i forbindelse med ændringerne af tjenesterne om natten. Brevcenterchefen sagde, at han ikke besvarede anonyme henvendelser men forholdte sig til det, tillidsrepræsentanterne fremførte. Internationalt Postcenter ville ikke blive lukket men der var heller ikke grundlag for at iværksætte forskellige udviklingsaktiviteter, når alle ansatte ikke ønskede at medvirke. 14

15 Fællestillidsrepræsentanten for de ansatte på særlige vilkår, tjenestemænd, specialister og produktionsledere, sagde, at Post Nord, Danmark, var i alvorlige vanskeligheder på grund af det store fald i antallet af breve. Brevmængdefaldet fortsatte og var større end nogensinde. Det medførte betydelige indtægtstab. Selvom det gik udmærket i Udlandscentret, var der behov for en effektiv drift og en god kvalitet. Det var uundgåeligt, at der ville blive gennemført store forandringer i INC i de kommende år. Arbejdsforholdene ville blive ændret. Dermed var der behov for at samarbejde for at få de bedste løsninger. Ansatte produktionsmedarbejdere, der levede med opfattelsen af at tingene blev gjort som i 1970-erne, burde overveje situationen og forstå, at tingene foregik på en anden måde i dag. Midt i september 2015 sendte de ansatte i INC en ny Udtalelse til koncerndirektøren i Post Nord, direktøren for Post Nord, Danmark og forhandlingssekretæren i 3F Post. I Udtalelsen spurgte de ansatte, om koncerndirektøren kunne bekræfte at Internationalt Postcenter skulle afvikles? De ansatte mente, at det måtte være kvalitet og økonomi, der afgjorde, hvor Post Nord havde sit Internationale postcenter. De ansatte var generelt glade for deres arbejde, som de forsøgte at passe bedst muligt. De ansatte undrede sig dog over, at ledelsen i PRØ anvendte styrede sympati-kampagner og frygtede, at dem, der ikke ville underskrive den slags, ville blive sortlistet og miste deres arbejde ved første lejlighed. Møde i Produktion i Post Nord, Danmark: Torsdag den 10. september 2015 blev der holdt møde for: Chefer i Produktion i Post Nord, Danmark Bestyrelsesmedlemmer i Landsbrancheklubben 3F Post, som har med postcentrenes forhold at gøre Fællestillidsrepræsentanterne fra postcentrene. Mødet blev holdt i Postbygningen i Bernstorffsgade 36. Ved mødet oplyste chefen for Produktion m.m., at antallet af A-breve var faldet fra xxx mio. stk. i 2015 til xxx mio. stk. i Chefen for Produktion (PRO) meddelte, at han ikke forventede yderligere organisationsændringer i løbet af de nærmeste år. Servicelogistik udviklede sig bedre end forventet. Markedet var større end forudsat og Post Nord, Danmark havde fået en større andel. I forhold til pakkerne varder ved at være en aftale klar med leverandøren om den nye maskine til Aalborg pakketerminal. Det ville blive en Cross belt sorter med singulator. Det forventes at maskinen er klar til anvendelse i 2. kvartal af Der holdes workshop i Aalborg den 29. september 2015, hvor maskinen præsenteres. Der var igangsat arbejde med arbejdsmiljøet og bemandingen. Aalborg og Aarhus pakke terminaler skulle være klar til juleproduktionen i Der blev arbejdet med planer for pakke terminalen i Aarhus. Der analyseres på den fremtidige indretning af Taulov Pakkecenter. Der ville blive arbejdet på at få kunderne til opdele deres pakker i områder mod at de blev tilbudt en bedre pris. I forhold til brevene blev der arbejdet med planlægningen af hurtig / langsom flow Aarhus brevpostcenter ville blive lukke den 29. maj Derefter indrettes det til pakketerminal. 15

16 Der arbejdes med udflytningen af KHC til Høje Taastrup. Ombygningen af de lejede lagerhaller i Høje Taastrup, som Carlsberg ejer, ville blive indledt i januar 2016 og gennemføres i 1. og 2. kvartal i Der var indgået aftale med den franske leverandør Solystic om 2 to-format-maskiner (TFM.-maskiner), som skel anvendes til sortering af store breve (A4). TFM.-maskinerne overtages fra leverandøren i perioden juni til september Sven Fog ville blive projektleder. Chefen for Produktion i Post Nord, Danmark, mente, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis det nye center også blev anvendt til andre formål end centerproduktion. På længere sigt ville det skabe muligheder. Personaleforhold i Produktion Øst (PRØ): Torsdag den 10. september 2015 blev det første af en række møder om Personaleforhold i PRØ (PRØ = KHC, INC, BRC og SD) afholdt i Københavns Postcenter. I mødet deltog personalechef i PRØ, personalekonsulenten i PRØ, postarbejdernes fællestillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant Henrik B Larsen. Ved mødet blev det drøftet, hvordan det gik med rekruttering af ansatte fra Københavns Postcenter (KHC) til Brøndby Pakkecenter (BRC). Det var indtrykket at ordningen med at ansatte i KHC kunne afprøve forholdene i BRC i 14 dage eller længere tid og søge en fast stilling i BRC ville medvirke til at flere søgte på ledige stillinger i BRC. Emne Banken i Københavns Postcenter fortsatte arbejdet med at omplacere overtallige. Det skulle undersøges om fuldtidsansatte kunne søge om nedsat tid om deltidsansættelse når der var overtallighed og forhånds konstateret overtallighed på grund af IPM? Der var behov for en afklaring af hvordan niveauet var for de selvbærende team i KHC. I princippet skulle alle tam omdannes til Fri Teams fra 1. januar Der var behov for at få erfaringer om Fri Teams fra Distribution og ikke mindst fra Taulov Pakkecenter hvordan var reglerne? hvordan var teamets spilleregler osv. Det skulle afklares, hvordan Indøvelse og uddannelse skulle gennemføres fremadrettet. Skulle der være indøvere og instruktører i det nye brevpostcenter i Høje Taastrup? og hvordan ville det blive med skriftlige beskrivelser af arbejdsprocesser og arbejdsmetoder ( og metodefrihed i fri Teams?) Der var behov for at justere i forhold til antallet af ansatte, der blev tilmeldt kurser i forbindelse med Individuel Kompetence Udviklings Fonden (IKUF). I de kommende måneder ville det blive færre, der kunne tilmeldes kurser. Møde i Postbranchen i 3F København: Mandag den 21. september 2015 blev der holdt møde i Postbranchen i 3F København. Formandskabet, der bestod af fællestillidsrepræsentant i Postområde København og Nordsjælland og fællestillidsrepræsentanten for Postarbejdernes fællesklub i KHC oplyste, at Postarbejdernes tidligere fællestillidsrepræsentant Xxxxxx Xxxxxxxxxxx fratrådte, fordi han havde fået en stilling som faglig sekretær i 3F København. 16

17 I stedet blev fællestillidsrepræsentant i Pakkedistribution valgt som postarbejdernes repræsentant i formandskabet i Postbranchen. Fællestillidsrepræsentant for Engineering var fratrådt som fællestillidsrepræsentant. I stedet var der valgt en anden fællestillidsrepræsentant. Der skulle opstilles kandidater til valg til bestyrelsen i 3F København ved generalforsamlingen mandag den 9. november En tillidsrepræsentant fra avisbudene, der havde været suppleant for postarbejdernes tidligere fællestillidsrepræsentant, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx (der også fratrådte som bestyrelsesmedlem i 3F København) var indtrådt i bestyrelsen som bestyrelsesmedlem. Der indstilles til valg af 2 bestyrelsesmedlemmer fra Postbranchen én fra Transport og én fra Distribution Én fra pakker indstilles til valg som suppleant. Ved generalforsamlingen skulle der vælges delegerede til kongressen i 3F i Der skulle vælges 11 fra Industrigruppen heraf 7 fra Postbranchen 4 postarbejdere (?) samt 3 repræsentanter for ansatte på særlige vilkår (LM, MF og LS), der repræsenterede ansatte på særlige vilkår. Der ville blive valgt et antal gæster, som deltog i kongressens aktiviteter. Postarbejdernes fællestillidsrepræsentant i PRØ meddelte, at Postarbejdernes Fællesklub havde forventning om, at den tidligere fællestillidsrepræsentant (MS) tog sig af sager omkring udflytningen af Københavns Postcenter til Høje Taastrup, selvom MS var ansat som faglig sekretær for forlystelses branchen (Bakken, Tivoli, Film, m.m.). Ansatte på særlige vilkår, tjenestemænd, specialister og produktionsledere i Københavns Postcenter ville fortsat være en del af 3F København også efter udflytningen til Høje Taastrup. Der kunne måske opstå en sag om grænsedragningsaftalerne i forhold til de overenskomstansatte postarbejdere, som 3F Taastrup, kunne rejse krav om at få overført til deres afdeling. Repræsentantskabsmødet i Postbranchen mandag den 28. september 1015 var aflyst udsat. Der ville blive udarbejdet en skriftlig beretning af formandskabet. Postbranchen og Repræsentantskabet skulle forholde sig til fremtiden. Der skulle findes gode løsninger på, hvordan de fremtidige arbejdsforhold skulle være? Hvilke arbejdsforhold ville de ansatte i Post Nord, Danmark blive budt i de kommende år? Hvordan kunne fremtidens tjenester sammensættes (2, 3 4 år frem i tiden) hvilke opgaver kunne kombineres? Hvor meget hurtigere skulle de ansatte arbejde? Hvordan var arbejdsforholdene i landene omkring Danmark Sverige Norge Tyskland Holland England osv. Hvordan kunne medlemmer og tillidsrepræsentanter involveres i Postbranchens arbejde? Årsmøde i Landsbrancheklubben 3F Post: Torsdag den 17. og fredag den 18. september 2015 blev der holdt Årsmøde i Landsbrancheklubben 3F Post. Årsmødet blev holdt i Kolding. I Årsmødet deltog tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F Post samt en lang række gæster. Inden årsmødet var der udsendt en skriftlig beretning til de delegerede. 17

18 Forhandlingssekretæren i 3F Post bød velkommen. Forhandlingssekretæren supplerede den skriftlige beretning med en mundtlig beretning, som omfattede andre bestyrelsesmedlemmers delberetninger. Forhandlingssekretæren mente, at det uvejr koncernen Post Nord (Sverige og Danmark, m.m.) og Post Nord, Danmark, var fanget i på grund af digitaliseringen af brevene, der havde medført fald i brevmængderne på mere end xx % i Danmark, ville fortsætte. Det ville medføre forandringer for alle og det var fortsat usikkert om det lykkedes at forandre virksomheden fra en brevvirksomhed med pakker til en virksomhed med servicedistribution, pakker og breve. Bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F Post havde drøftet mulighederne og var enige om at stå på én linje. Bestyrelsen og direktionen skulle fastholdes på samarbejdet, som det var udtrykt i Håndslagspapiret. Der skulle forandres og udvikles i virksomheden ikke udenfor ikke med nye virksomheder. Landsbrancheklubben 3F Post var indstillet på at indgå de nødvendige aftaler, der skulle til, for at forandringsprocessen kunne lykkes. Udsigterne for Post Nord, Danmark, var dystre måske et underskud på xx mio. kr. i Det var 3. år med underskud. Men det gik fremad med Pakker og Servicelogistik. Det gav så problemer med håndteringen af mange tunge pakker, men det måtte der findes løsninger på. Med fri teams og metodefrihed til 12 team i Distribution var det lykkedes at få reduceret timeforbruget og forbedre medarbejdertilfredsheden. Det var sket selvom aftaler og regler i Distribution 1996 systemet ( D 96 ) fortsat var gældende. Der var fyraftens garanti m.m. Med de aftalte personalevilkår i forbindelse med Integreret Produktions Model (IPM) var det fastlagt, hvordan uansøgte forflyttelser skulle gennemføres. Der var central styring overtallighed kunne ikke eksporteres mindst mulig indgriben i den ansattes arbejdsforhold (mødetider, opgaver m.m.). Forhandlingssekretæren mente, at ejeren (staten) var nødsaget til at forholde sig den virkelige verden og til den situation som virksomheden befandt sig i med underskud på 3. år i træk. Ejerne burde se på Postlovens bestemmelser om hasteforsendelser servicekrav og økonomiske krav. Den alvorlige situation var ikke til at tage fejl af. De forventninger, der havde været til antallet af forsendelser i 2020, ville ud fra fremskrivninger af den aktuelle udvikling allerede indtræde i En faglig sekretær fra 3F Fredericia, orienterede om Arbejdsmiljøarbejdet. Der var gennemført valg af arbejdsmiljørepræsentanter. Undtagen i Københavns Postcenter, Brøndby Pakkecenter og Taulov Pakkecenter. I 2015 var Arbejdspladsvurderingen (APV) indarbejdet i spørgeskemaundersøgelsen om medarbejdertilfredshed Focus. Det betød, at arbejdsmiljørepræsentanterne skulle deltage i team møderne, hvor resultaterne af Focus skulle behandles. En faglig sekretær fra 3F København orienterede om D 96-aftalen i Distribution. Der blev arbejdet med at tilrettelægge store fredag på en ordentlig måde. Fri teams havde givet gode resultater. Det var uklart, hvordan ledelsen ville anvende de indsamlede oplysninger i de nye scannere. Scannerne kunne blandt meget andet åbne gadedøre men ledelsen kunne se, hvornår det var sket og dermed se, hvor lang tid det tog at omdele posten ude på ruten. 18

19 En fællestillidsrepræsentant i pakkedistribution orienterede om pakkedistribution: Der var bekymring om, hvor stor en del af pakkerne de blå biler fra Post Nord, Logistic, skulle omdele. Det var indtrykket, at arbejdsforholdene for de selvstændige vognmænd i Post Nord Logistic, var meget forskellige fra det, der kendes i Post Nord, Danmark. Meldinger fra postfolk kunne tydes i retning af, at der var sort arbejde familie med på arbejde osv. Tidligere afdelingsformand i Provinsens Postbudeforening (PPF), orienterede om arbejdet i Julemærke vennerne. Der var 4 julemærkehjem i Danmark, som blev drevet med støtte fra salget af julemærker. Overskuddet ved salg af julemærker var på ca. 14 mio. kr. i Men det rakte kun til 1/3-del af det driften kostede. Stat og kommune gav et tilskud på små 10 %. Resten mere end halvdelen indsamles af Julemærke vennerne. Der var vanskeligt der var behov for at flere virksomheder, som ville støtte op om arbejdet. Mange børn havde problemer på grund af overvægt. De havde det dårligt og havde lavt selvværd. Men et ophold på nogle uger på et julemærkehjem kunne give dem livsglæden igen. De fik styr på kosten træning og motion. Der var behov for flere julemærke venner og for økonomisk støtte til julemærkehjemmenes arbejde for børnene. De delegerede i Årsmødet i Landsbrancheklubben 3F Post besluttede at bevilge ,- kr. til julemærkehjemmene i Danmark og ,- kr. til den landsdækkende TV-indsamlingen om hjælp til flygtninge fra Syrien. Med venlig hilsen Henrik Larsen Fællestillidsrepræsentant Fællesklubben i KHC & INC 19