SEKTORPLAN VEJE OG FÆRDSEL
|
|
- Agnete Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 SEKTORPLAN VEJE OG FÆRDSEL
2 OM SEKTORPLANEN Sektorplanen skal skabe et sammenhængende overblik over planer og skitsere samfundstendenser med relation til færdsel i by og bygd i Qasuitsup Kommunia. Derudover skal sektorplanen fungere som et værktøj for beslutningstagere, der sætter rammerne for den fremtidige udvikling inden for infrastrukturområdet. Sektorplanen skal sikre, at den eksisterende tilgængelighed, trafiksikkerhed og fremkommenlighed sikres samtidig med, at planen udpeger indsatsområder, hvor disse kan forbedres. Sektorplanen skal være med til at danne grundlag for fremtidig budgetplanlægning vedrørende drift og anlæg af veje og stier Denne sektorplan er baseret på kommunalbestyrelsens ønsker, målsætninger og visioner for Qaasuitsup Kommunias bygder og byer. Desuden er borgernes ønsker og behov også inddraget i udarbejdelsen af denne sektorplan. Sektorplanen beskæftiger sig med færdsel i by og bygd ved at behandle tre hovedtemaer, som er centrale for god færdsel i by og bygd. Disse temaer behandles for alle byens byer og efterfølgende for kommunens bygder samlet. De tre temaer er: Tilgængelighed Fremkommelighed Trafiksikkerhed Denne sektorplanen forholder sig således blandet andet til snerydning, vedligehold og anlæg af veje, samt trafiksikkerged. Disse temaer står som helt centrale fokuspunkter, for at sikre gode forhold og god færdsel i byer og bygder. 2
3 FORUDSÆTNINGER Sektorplanen har til formål at sikre, at fremtidige anlæg og investeringer, samt drift, af veje og stier foretages på et strategisk og oplyst grundlag. Sektorplanen er baseret på demografiske undersøgelser og registreringer foretaget af kommunens driftsansvarlige og teknikere. Disse registreringer er kortlagt og findes i et større vedlagt bilag med kort over samtlige af kommunens byer og bygder. Dette kortmateriale danner grundlag for kommunens drift og fremtidige anlæg. Sektorplanen indeholder også registreringer og information fra andre interessenter, her iblandt politiets ønsker og registreringer relateret til bedre sikkerhed og tryghed i byen. Dette er med til at danne bedre grundlag for kommunens fremtidige drift og planlægning. De enkle byer er beskrevet med succeskriterier og målsætninger for hver enkelt, samtidigt er der lavet samlede succeskriterier og mål for byer og bygder. Disse skal være med til at danne grundlag for fremtidig anlæg, drift og udvikling. Sektorplanen er et levende redskab og opdateres løbende med nye registreringer i forhold til ændringer af byernes og bygdernes trafikale udvikling, nye ønsker og krav, samt opfyldte målsætninger og udførte opgaver. Derfor er sektorplanen ikke et endelig produkt men et redskab til bedre og mere helhedsorienteret planlægning, anlæg og drift, for at sikre en større sammenhæng og bedre vilkår for en mere effektiv udvikling af kommunens trafik og byernes tryghed og sikkerhed. 3
4 Registreringer og kortlægning af eksisterende fysiske forhold Kortlægning og klassificering af byernes vejnet Byudvikling, demografi, bylivstendeser, brugergrupper Politiske mål, kommuneplan, planstrategi, andre sektorplaner Nationale strategier Selvstyrets visioner Offentlige undersøgelser BYER Ønsker og fokusområder gennem borger- og interessentinddragelse Prioritering og udvælgelse af indsatsområder Strategi og vision for hver enkelt by med fokus på sikker og tryg færdsel Samlede strategier og visioner for byernes rekreative uderum og aktiviteter Samlede strategier og visioner for bygdernes rekreative uderum og aktiviteter BYGDER Registreringer og kortlægning af eksisterende fysiske forhold Kortlægning og klassificering af bygdernes vejnet Prioritering og udvælgelse af indsatsområder Kort for hver enkelt by og bygd udarbejdes og indsættes på hjemmeside 4
5 SNITFLADER TIL ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplan for Qaasuitsup Kommunia Sektorplanen tager udgangspunkt i de politiske målsætninger og visioner, som er fremsat i Kommuneplan for Qaasuitsup Kommunia, kommunens relevante strategier samt de ønsker, der er på sektorområdet. Sektorplanen er således en udmøntning af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om nødvendigheden af løbende at foretage investeringer i infrastrukturen men også, at det sker ud fra en rational og helhedsorienteret betragtning, således at kommunens ressourcer bruges bedst muligt. Udviklingen skal således ske i tæt samspil og i takt med den overordnede erhvervsudvikling samt planlægningen af bostederne og det åbne land. Sektorplanen information og målsætninger skal medtages kommunens fremtidige planlægning. Planstrategi 2020 Strategi 2020 er Qaasuitsup Kommunias planstrategi, som indeholder kommunalbestyrelsens visioner i forhold til kommunens fremadrettede udvikling. Planstrategiens indhold og visioner knytter sig i høj grad til de temaer, som planstrategien beskæftiger sig med. I Qaasuitsup Kommunia spiller infrastrukturen en særlig vigtig rolle. Lufthavne og gode havneanlæg er en forudsætning for den fortsatte vækst og en god og sikker forsyning i kommunen. De nødvendige infrastrukturelle investeringer vi står overfor, er simpelthen en forudsætning for kommunens udvikling i fremtiden. Der skal gode (børne)sikre veje og stier til og fra skole så børnene selv kan gå til og fra skole. Tilgængelighed skal tænkes ind i udformningen af de fysiske omgivelser i både byer og bygder. De handicappede, ældre borgere m.fl. skal have bedre vilkår og mulighed for at bevæge sig i byen. Klimaforandringerne giver os en række nye udfordringer i kommunen. Særligt vores veje er sårbare for en vigende permafrost og skaber mange problemer. Qaasuitsup Kommunia deltager i et internationalt forskningsprojekt med fokus på permafrost og nye løsninger i forhold til veje og infrastruktur i områder med permafrost. Kommunen vil i fremtiden arbejde aktivt på at udvikle sådanne samarbejder om udviklingsprojekter, der kan være med til at løse de problemstillinger kommunen står i. Ny viden og forskning er en forudsætning for holdbare løsninger. 5
6 STATUS 2014 Motorkøretøjer i alt Kangaatsiaq 4 Aasiaat 128 Qasigiannguit 60 Ilulissat 481 Qeqertarsuaq 34 Uummannaq 103 Upernavik 72 Qaanaaq 22 I alt 904 By Vejmidte længde (m) Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq I alt Vej- og stinettet Vejnettet i kommunens byer og bygder er meget forskelligartede. Hvor vejene nogle steder er belagt med asfalt og beton, er vejnettet andre steder belagt med grus. I mange bygder består vejnettet hovedsageligt af kørespor. I alle kommunens byer og bygder er der stier, der forbinder områder og funktioner i kommunens byer og bygder. Der er ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange stier, og hvor lange stierne er i byer og bygder, da flere stier er opstået spontant. Denne sektorplan skal være startskuddet på arbejdet med at sikre disse stier, så der fortsat er mulighed for at anvende dem. Trapper og gangbroer skal være af en sådan stand, at de er forsvarlige og sikre at anvende for alle borgere, både gamle og unge. Desuden findes en lang række særlige køresspor, som primært anvendes til færdsel med hundeslæde og snescootere. Disse er ligeledes registeret og medtaget i denne sektorplan, således at de også bliver sikret i fremtidige udvikling. Transportmidler Ifølge Grønlands Statistik er antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år, og siden 2005 er antallet af person- og varebiler steget godt 25 % for hele Grønland. Stigningen betyder, at der ca. er ét motorkøretøj, pr. ca. 20 indbyggere i Qaasuitsup Kommunia. De seneste år er antallet dog stabiliseret. Fra 2014 er det blevet lovpligtigt at indregistrere entreprenørmaskiner og traktorer. Følgende tabel viser antallet af registrerede køretøjer i Qaasuitsup Kommunia i Ingen af kommunens bygder er forbundet med vej. Mellem byer og bygder i Qaasuitsup Kommunia anvendes fly, helikopter og båd til transport. Denne sektorplan behandler ikke disse transportmidler, men der skal dog være gode forbindelser til og fra lufthavne, heliporte og havne for alle kommunens borgere og turister. Dog er nogle byer og bygder i særligt den nordlige del af kommunen forbundet om vinteren, da de bliver forbundet af isdække. Da denne sektorplan kun beskæftiger sig med færdsel i by og bygd, vil disse byer og bygders relation ikke blive behandlet. Samfundsudviklingen i Qaasuitsup kommune har stor betydning for behovet for udvikling af veje og stier i Qaasuitsup Kommunia. Qaasuitsup Kommunia gennemgår mange forandringer i disse år. Der bor samlet ca personer (1. januar 2013) i kommunens byer og bygder. Befolkningstallet i kommunen er forholdsvist stabilt, dog foregår der en kontinuerlig forskydning af borgere fra bygderne til kommunens byer. Det ses således både i vores kommune såvel som globalt, at flere og flere af mennesker flytter fra bygd til by. Dette betyder, at der kommer mere pres på vejnettet i kommunens større byer. Derfor vil Qaasuitsup Kommunia gøre en særlig indsats for, at vejnettet i kommunens byer bliver vedligeholdt og udvikles i takt med behovet herfor. 6
7 TURISME OG PROJEKT NEWPORT Det fremtidige Projekt Newport er en vigtig faktor i forhold til vej- og trafikområdet. Med udvidelsen af landingsbanen og mulighed for at udbygge Illulissat havn muliggøres transatlantisk indflyvning af endnu flere turister. Samtidig kan Ilulissat blive meget mere attraktiv for erhvervsdrivende på grund af den forbedrede forbindelse. Planlægningen af projektet Newport i Ilulissat er på nuværende tidspunkt i gang, og når projektet med en større lufthavn står færdig, vil dette give kommunen mere turisme og skabe mere erhverv. Dette skaber et øget pres på vores veje, som skal tænkes ind i den fremtidige planlægning. Samtidig vil Projekt Newport også gavne kommunens øvrige byer og bygder. En ny lufthavn vil også gavne de øvrige byer og bygder i Qaasuitsup Kommunia, i og med at der vil komme flere turister. Der vil blive skabt bedre muligheder for udenrigsflyvninger fra Ilulissat, hvormed der kommer bedre forhold for at rejse ud i verden. Der forventes med den nye atlantlufthavn, at antallet af turister vil stige, og dermed vil dette også skabe mulighed for mere erhverv. Dette kommer hele kommunen til gode. Dette skal der planlægges for, således der bliver plads til alle. Dette vil stille en række krav til, at der den tilstrækkelige infrastruktur, så der kan transporteres redskaber i forhold til dette. Derfor er dette også tænkt ind i denne sektorplan, således der skabes gode muligheder for udbygning, inden for råstofområdet. Denne sektorplan skal dermed være med til at understøtte udviklingen ved turisme og erhverv. Den fremtidige udvikling inden for erhvervsområdet skal følges nøje, og infrastrukturen udvikles i takt med, at behovet vokser. 7
8 DEMOGRAFI Knap en tredjedel af Grønlands befolkning bor i Qaasuitsup Kommunia. Per 1. juli 2014 boede der personer i kommunen, men tallet er faldende. I 2012 faldt indbyggertallet med 1 %, hvilket svarer til et fald på 189 personer. Siden 2003 er indbyggertallet samlet set faldet med 7 %. Qaasuitsup Kommunias aldersfordeling er nogenlunde svarede til den generelle fordeling i resten af Grønland. Blandt befolkningen er fordeling på aldersgrupper følgende: 0-5 årige: Qaasuitsup Kommunia 8,6 %, hele landet 8,6 % 6-16 årige: Qaasuitsup Kommunia knap 17 %, hele landet knap 16 % årige: Qaasuitsup Kommunia 66 %, hele landet 68 % årige: Qaasuitsup Kommunia 8,4 %, hele landet 7,4 % I de seneste 10 år er befolkningen i den erhvervsaktive alder blevet ældre, og der er blevet flere over 65 år. Ifølge befolkningsprognosen vil gruppen af ældre vokse yderligere i de kommende år. Generelt er tendensen, at folk flytter fra bygderne til byerne - som det også gør sig gældende globalt set. Tendensen er dog ikke helt så markant i Qaasuitsup Kommunia som mange andre steder i Grønland. I perioden er andelen af byboere i Qaasuitsup Kommunia steget med 4 % (fra 72% til 76 %). Det er primært i Midtgrønland og Diskoregionen, at man kan se en stigning. I forhold til Qaasuitsup Kommunias 8 byer med tilhørende lokalområder er det kun Ilulissat-området, der har haft befolkningstilvækst siden år 2000, mens Upernavik-området har været uændret. De øvrige 6 områder i Qaasuitsup Kommunia har alle haft befolkningstilbagegang. Hele landet Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Udenfor kommunerne 2012 Januar Juli Januar Juli Januar Juli
9 STIGENDE ANTAL ÆLDRE Tendensen i Qaasuitsup Kommunia siger, at der i de kommende år vil komme et stigende antal ældre. Dette gælder ikke kun for Qaasuitsup Kommunia men for hele Grønland. Det er gør at stier og færdsel bør tænkes så det er mere fremkommeligt for ældre og gangbesværede 9
10 VISION Qaasuitsup Kommunia vil forbedre borgernes hverdag og livskvalitet gennem en generel forbedring af infrastrukturen på alle niveauer. Der skal være fokus på nye mere grønne, bæredygtige og langsigtede helhedsløsninger på udbygningen af infrastrukturen - med borgernes engagement og deltagelse i centrum. - Der skal være let adgang i Qaasuitsup Kommunia s byer med fokus på at sikre en nem og glidende ærindekørsel i byerne, men bymidten i alle byerne skal samtidigt sikres for de blødetrafikanter så den kommer til at fremstå attraktivt med muligheder for ophold og færdsel for borgere og turister - Vej-, sti- og cykelnettet skal renoveres og udformes således at sikkerheden, miljø og æstetikken forbedres i sammenhæng med at trafikken kan afvikles effektivt - Udviklingen og forbedringer af vej- og stinettet skal udføres så det er med til at realisere den ønskede byudvikling i kommuneplanen, planstrategien og andre sektorplaner - Veje og stier skal effektivt og økonomisk driftes så den ønskede tilgængelighed og fremkommelighed sikres under hensynstagen til prioriteringen mellem de forskellige trafikgrupperinger - En fremtidig planlægning, anlæg og drift skal ske med fokus på miljøet så dette sikres ved en reduktion af energiforbruget og CO2 udslip, samt fokus på en fremme af muligheder for fodgængere og cyklister 10
11 11 BYERNER
12 KANGAATSIAQ Centrum ligger langs Davidsstrædet, hvor de fleste offentlig og privat services er koncentreret. Byen har et begrænset vej- og stinet på ca. 6km, med enkle veje og stier løbende henholdsvis nord og syd om forbjerget. Byen er også primært forbundet ved brugen af snescootere, ATV er og hundeslæder om vinteren og om sommeren er der omkring 4 køretøjer registreret i byen i Den primære infrastruktur er dermed baseret på fodgængere ved brugen af stier, trapper og gangbroer. Styrkelse og fremhævning af snescooter- og hundeslædesporerne så borgerne får gode vilkår, samt gode vilkår for turisme med udgangspunkt i fangerkulturen og jagtturisme. Styrkelse af byens stinet så den fremstår let fremkommelig, så byen er tilgængelig året rundt. Succeskriterier - Snescooter- og hundeslædespor fremstår som naturlige dele a byens infrastruktur og er med til at åbne op for tilgangen til det åbne land. - Køresporerne i byen fremstår som et lukket system uden afbrudte forbindelser og med gode forbindelses muligheder. Handlingsmål - Færdiggør vejstykke hvor der mangler den sidste forbindelse 12
13 Planlægnings og fysiske tiltag - Reservering af områderne ved snescooter- og hundeslædesporerne, så disse bibeholdes. - Reservering af arealer til sneoplag Snescooter- og hundeslædespor Strækninger der trænger til asfaltering Strækninger der trænger til asfaltering Sneoplag 13
14 AASIAAT Byen er Nordgrønlands uddannelsescentrum med 4 skoler for børn og unge i et bredt aldersspænd hvilket er med til at skabe et udbredt ungdomskulturliv i byen. Byen har et veludbygget vejnet med asfalterede veje med ca. 20km vejnet og 128 køretøjer. Byens primære funktioner og aktiviteter er placeret omkring havnen, der samtidigt er en del af byens centrum og hvorfra den primære hovedtrafik har sit udgangspunkt i forbindelse med områderne omkring rejefabrikken, kirkegården og lufthavnen. Stinettet bygger dels på gangstier mellem de forskellige områder, og det almindelige vejnet som visse steder er designet med fortove. Byen består dog primært af et trafiksystem baseret på en blandet trafik et shared space. Succeskriterier - Byens primære erhvervsområder havnen, rejefabrikken og lufthavnen er forbundet med et let tilgængeligt vejnet bestående af asfalterede veje og stier eller fortove så den tunge trafik kan komme fra A-B uden forstyrrelser. - Den resterende del fremstår som et ligevægtigt shared space, med hastighedsnedsat trafik og gode mulighedere for de blødetrafikanter. Handlingsmål - Fortove eller stier langs de mest trafikerede veje mellem havnen, rejefabrikken og lufthavnen - Udbygning af stinette mellem uddannelsesinstitutionerne, aktivitets områder, kollegierne og centrum Styrkelse af byens infrastruktur med fokus på tankerne bag shared space. Bilerne skal dermed integreres på lige fod med fodgængere og andre bløde trafikanter med fokus på at forbedre områderne omkring uddannelsesinstitutionerne. 14
15 Planlægnings og fysiske tiltag - Brede vejbyggelinier ved de trafikerede veje mellem havn og lufthavn så der sikres frit udsyn - Stier mellem aktivitetsområder og uddannelsesinstitutioner - Reservering af arealer til sneoplag Snescooter- og hundeslædespor Fortov Strækninger der trænger til asfaltering Sneoplag 15
16 QASIGIANNGUIT Byen er Grønlands næstældste by, og den ældste bydel er derfor udpeget som bevaringsområde, her findes den fredet bygning Butikken, Grønlands ældste træhus. Byen har flere anlagte veje, stier og trapper som forbinder byens funktioner og beboelsesområder. Vejnettet består af fire primærveje på samlet ca. 12km til ca. 60 køretøjer, hvor af de tre går ud fra byens centrum og en mod dumpen. Den primære del af vejnettet trænger dog til vedligeholdelse. Om vinteren er det også op til flere slædespor i byområdet til hundeslæder og snescootere. Styrkelse af byens historiske og bevaringsværdigeområde gennem implementering af shared space så bilerne blot bruger disse områder til ærindekørsel. Succeskriterier - Byen forbindes med Ilimanaq og der fremstår en forbindelse mellem disse to byer dette åbner op for nye turistmuligheder - Det bevaringsværdigeområde med de fredet bygninger fremstår som et gågade system så områdets historie kan fortælles gennem dets egen rolige tempo og sikkerhed - De primære veje der forbinder byens områder er i en stand der fordre fri tilgængelighed og sikkerhed Handlingsmål - Der anlægges et kørespor mellem Qasigiannguit og Ilimanaq et spor til snescootere og hundeslæder om vinteren og køretøjer om sommeren - Anlæggelse af et fortov langs byens hovedgade og indre centrum 16
17 Planlægnings og fysiske tiltag - Reservering af arealer til sneoplag Snescooter- og hundeslædespor Fortov Strækninger der trænger til asfaltering Sneoplag 17
18 ILULISSAT Byen er placeret i Diskobugten lige nord for Isfjorden/ Kangia og er med 4530 indbyggere Qaasuitsup Kommunias største by. Byen besøges hvert år af tusindvis af turister, et omfang der overstiger alle øvrige destinationer i Grønland. Byen har et omfattende rekreativt stinet med forskellige markerede vandreruter i fjeldet langs det udpegede UNESCO-område, Isfjorden, som benyttes af både lokale og mange turister, samt et net af stier i byens ældre bydele med bland andet Knud Rasmussens fødehjem. Styrkelse af byens centrum så den fremstår som et sted baseret på shared space. Biler og fodgængere har samme muligheder og sikkerheden er fremtrædende Styrkelse af fædselsikkerhed med fokus på hastighedsnedsættelse, fortove og fodgængerfelter Styrkelse af stinet så de historiske dele af byen knyttes sammen og danner et net for turisterne Succeskriterier - Byen fremstår som en fodgængerby hvor turister og borgere bevæger sig rundt i sikkerhed for den tunge trafik og hvor ærindekørsel foregår på ligefod med fodgængere - Byens stinet er veletableret med flere bænke og trapper/gangbroer som sikrer muligheder for alle aldersgrupper - Byens turistmæssige fokusområder er forbundet gennem et stinet med fokus på ophold og kulturelforståelse Handlingsmål - Bedre skiltning omkring fodgængerfelter og flere fodgængerfelter, for at sikre de blødetrafikanter - fodgængerfelter ved hallen, Elisabeth Thomsen Aqq. og ved World of Greenland - Rundkørsel i krydset ved hallen for at sikre bedre flow og sikkerhed for fodgængere - Flere fortove, bl.a. på Mathias Storch Aqq. - Bedre skiltning i byens forskellige kryds, bl.a. ved brandstationen og World of Greenland - Fortov/sti ud til den gamle heliport (fremtidigt isfjordsmuseum) 18
19 Planlægnings og fysiske tiltag - Omlægning af hovedgaden så trafikhastigheden nedsættes og fodgængerne fremhæves som vigtige elementer - Planlægning og friholdelse af stier, trapper og gangbroer så byens stinet forbedres og der skabes bedre sammenhæng Snescooter- og hundeslædespor Fortov Skolevej / Hastighedsnedsættelse Strækninger der trænger til asfaltering Veje med bump Ubetinget vigepligt Rundkørsel Sneoplag Fodgængerovergang Snescooter- og hundeslædespor Strækninger der trænger til asfaltering Strækninger der trænger til asfaltering Sneoplag 19
20 QEQERTARSUAQ Byen består af et forholdsvis veletableret vejnet beståen af ca. 17 km vej baseret på 3 primærveje; en vest-øst gående mod arktisk station, en nord-syd gående fra bymidten til lossepladsen og en diagonal der forbinder de to alle tre trænger til en vedligeholdelse. Om vinteren består vejnettet samtidigt af nogle slæde og snescooterspor fra byen og ud i det åbne land. Der er ingen fortove i byen og fodgængerne er henvist til vejene og stier mellem bebyggelsen. Dette stisystem er sammenhængende og varierer meget i kvalitet. Styrkelse af byens stinet, trapper og gangbroer så det fremstå sammenhængen og fremkommeligt så alle beboere børn, unge og gamle kan bruge byen uden hindringer Styrkelse og prioritering af de tre primærveje så disse er i en ordentlig stand og reserveret til den tunge trafik så resten af byen kan fremstå fodgængervenlig. Succeskriterier - Byen består af et sammenhængende stisystem baseret på både børn som gangbesværedes krav og ønsker, samt muligheder - De tre primærveje fungere som byens hovedårer i en stand så sikkerheden og fremkommeligheden er sikret Handlingsmål - Skilte for ubetinget vigepligt placeres strategiske steder i byen 20
21 Planlægnings og fysiske tiltag - Reservering af arealer til sneoplag Snescooter- og hundeslædespor Strækninger der trænger til asfaltering Sneoplag Ubetinget vigepligt 21
22 UUMMANNAQ Uummannaq ligger på en lille ø langs med fjeldet og hele den sydlige kyst, idet der kun kan bygges på et bælte mellem stejle skråninger ved kysten og spærrezonen til vandindvindingsområdet hvilket skaber en langstrakt by med centrum i den sydlige del. Det langstrakte vejnet på ca. 9km består af primærveje gående vest-øst og forbinder byens byområder og heliporten flere af disse veje er asfalterede men kræver dog vedligeholdelse og renovering. I vinterperioden foregår den primære transport med hundeslæder og snescooter denne transport er dog meget sæson bestemt da den primært foregår ved brugen af den frosne havis. Styrkelse af byens vest-øst gående veje så disse fremstår som den primære færdselsåre og henviser tung trafik til disse veje med bedre tilgængelighed og større sikkerhed Styrkelse og prioritering af transportmidlerne snescootere og hundeslæder så arealer og tilgange fra by til havis friholdes Succeskriterier - Byen fremstår med primære vest-øst gående veje så resten af byen er primær baseret på fodgængertrafik og arealerne omkring institutioner og skoler er med hastighedsnedsættelse - Den store brug af hundeslæder om vinteren er et tydeligt billede i byen og står som et stærkt billede på kulturarven - Den ubetingede vigepligt som byens trafiksikkerhed er baseret på er med til at nedsætte hastigheden og gøre trafiksikkerheden mere sikker og flydende Handlingsmål - Skilte for ubetinget vigepligt placeres strategiske steder i byen - Veje i byen renoveres og forbedres så byens tilgængelighed forbedres - Vejene omkring skolerne hastighedsnedsættes 22
23 Planlægnings og fysiske tiltag - Reservering af arealer til sneoplag Snescooter- og hundeslædespor Skolevej / Hastighedsnedsættelse Strækninger der trænger til asfaltering Ubetinget vigepligt Sneoplag Skolevej / Hastighedsnedsættelse Strækninger der trænger til asfaltering Sneoplag Ubetinget vigepligt Trafikspejl Parkering forbudt 23
24 UPERNAVIK I den nordlige del af Upernavik er der de senere år skabt et nyt kulturelt område, et nyt samlingspunkt med kulturhus og indendørs og udendørs idrætsfaciliteter. Omkring området Telebakken er der anlagt nye veje samt vejen til lufthavnen er forholdsvis ny, resten af byen består primært af gamle kørespor og arbejdsveje. De seneste år har byen været i fysisk udvikling, hvilket har medført et større behov for forbedringer og udbygning af vejnettet. Samtidigt er der ingen fortove i Upernavik, og kun få steder er der etableret stier eller fjeldtrapper. I forbindelse med den nye byudvikling mod nord er der planlagt en fremtidig vejstruktur, der forbinder det nye byområde med den eksisterende by. Styrkelse af byens vejnet og fokus på forbedringer og asfaltering så det kommer op på et niveau der sikrer en ordentligt tilgængelighed og fordrer sikkertrafik. Styrkelse af trafiksikkerheden i byen med fokus på bedre vilkår for fodgængere og andre blødetrafikanter gennem etablering af stier, trapper og gangbroer Succeskriterier - Byens vejnet fremstår veletableret og med flere asfalterede veje som sikrer en bedre deling mellem hårde og bløde trafikanter - Flere stier leder byens beboere rundt sikkert og fremkommeligt med fokus på børn og gangbesværede Handlingsmål - Renovering og udbygning er flere km vej de mest trafikerede - Anlæggelse af stier der forbinder boligområderne med centerområderne i byens center 24
25 Planlægnings og fysiske tiltag - Reservering af arealer til sneoplag - Reservering og planlægning af stier og trapper ved fremtidige kommuneplantillæg Skolevej / Hastighedsnedsættelse Strækninger der trænger til asfaltering Sneoplag Ubetinget vigepligt Trafikspejl Parkering forbudt 25
26 QAANAAQ Qaanaaq er planlagt ud fra et regulært gadenet placeret på et skrånende terræn mellem havet og bjerget ved Inglefjeld Fjord. De seneste årtier har der været en stigende befolkningstilvækst primært på grund af tilflytning fra de omkringliggende bygder. Byens regulære vejnet består primært af veje af dårlig kvalitet og uden asfaltering det er blot kørespor. Byen består samtidigt af en del stier som forbinder byens områder, disse er dog forholdsvis fragmenterede og fremstår ikke som et sammenhængende stisystem Styrkelse af byens stisystem så det i fremtiden vil fremstå som et sammenhængende stisystem af stier, trapper og gangbroer. Styrkelse af vejnettet generelt så det fremstår homogent og med fokus på trafiksikkerheden Succeskriterier - Byen stisystem er et sammenhængende system der forbinder byens områder og samler byen så den åbnes op for de bløde trafikanter - Vejnettet består af kørespor som alle dog fremstår i en stand der ikke mindsker sikkerheden og fremmer en god tilgængelighed i byen Handlingsmål - Anlæggelse af fodgængerovergange i byen så fodgængere får bedre vilkår - Broen der forbinder vest og øst skiltes så primær kørselretning fremkommer - Vejene omkring skolerne hastighedsnedsættes - Opsætning af skilte med ubetinget vigepligt 26
27 Planlægnings og fysiske tiltag - Reservering af arealer til sneoplag - Reservering og planlægning af stier og trapper ved fremtidige kommuneplantillæg Strækninger der trænger til asfaltering Skolevej / Hastighedsnedsættelse Sneoplag Ubetinget vigepligt Fodgængerovergang Forkørselsret 27
28 SAMLET STRATEGIER, MÅL OG SUCCESKRITERIER 28
29 TILGÆNGELIGHED INDSATS MÅLING SUCCESKRITERIER MÅL - Kortlægning af veje mellem heliport og sygehus, samt kortlægning af udliciteret veje for at skabe et samlet overblik til fremtidig koordinering/prioritering af snerydning - Reservering af arealer til sneoplag - Kortlægning af snescooter- og hundeslædespor - Tilsyn fra teknikere og driftfolk - Borgerundersøgelser - Arealtildelte sneoplag, så disse friholdes fra containere, både og lignende - Minimering af materielskader og oversvømmelser når sneen smelter ved sneoplag - De mest trafikerede og primærveje fremstår ryddeligt og uden sne Byerne sikres en høj tilgængelighed - byer med et flydende flow Sneoplag er placeret så smeltevandet samles og ledes væk En sikring af tilgængelighed af vejene i kommunens byer er en af de vigtigste mål for driften af byerne, da en god tilgængelighed sikre den nødvendige mobilitet i byerne. Vejene i byerne tjener ikke kun formål til personbefordring, men de er byernes funktionsåre. Her kan nævnes beredskabskørsel, ambulance, renovation og vandudbringning, disse funktioner er nødvendige for at byerne kan fungere. Derfor skal vejene i kommunens byer og bygder altid sikres en så høj tilgængelighed som mulig Dette drejer som bland andet om vedligeholdelse, udbygning og vigtigst af alt snerydning. Kommunen skal sørge for vintervedligeholdelse og snerydning af byernes og bygdernes veje og stier, så der sikres en høj tilgængelighed. Kommunen fastlægger niveau for renholdelse og snerydning under hensyn til trafiksikkerhed, tilgængelighed og æstetik. Snerydning og glatførebekæmpelse sker på alle veje i en prioriteret rækkefølge - primærveje først, herefter sekundærveje og lokalveje, samt en højprioritering af vejen mellem heliport og sygehus. Der er udarbejdet en klassificering af vejnettet i kommunens byer og bygder, så snerydningen kan prioriteres i den rigtige rækkefølge så mest trafikerede veje, samt vejen mellem heliport og sygehus, har højeste prioriteret. En høj tilgængelighed sikres samtidigt ved at placere sneoplag til mindst mulig sene for fodgængere og trafikanter, både ved oplag og når sneen smelter. Der er udarbejdet kort over byernes sneoplag så disse med tiden kan sikres og arealtildelinger kan udstedes så disse reserveres og vedligeholdes i sektorplanen og dermed minimere problemer ved sneoplag. 29
30 FREMKOMMELIGHED INDSATS - Kortlægning af vejenes brug - mest trafikkerede - Kortlægning af asfalteringsønsker - Udvikling af app en give et praj til borgerinddragelse og fokus på problemer i byens infrastruktur - Kortlægning af stier så selv opståede stier inddrages i driften og dermed en sikring af gåendes bevægelsesmulighed MÅLING SUCCESKRITERIER MÅL - Tilsyn fra teknikere og driftfolk - Borgerundersøgelser - Statistikker på borgerinddragelse - Flere gående og cyklister i bybilledet - Minimering af materielskader og personskader ved bedre fremkommelighed - Borgerne inddrages og giver et praj når strapper og lignende mangler reperation Et trafikal by for alle grupperinger med lige vilkår og muligheder Borgerne engageres og integreres så de er med til at sikre byens drift Fremkommeligheden sikres primært ved at vejene har en ordentlig standard og er af en belægning der ikke skaber problemer for billisterne. Det påhviler teknisk forvaltning at holde kommunens offentlige veje og stier i den stand, som trafikgruppernes art og størrelse kræver. Overordnet kan færdsel i byerne betragtes som to forskellige profiler: De nødvendige aktiviteter, såsom transport af varer, ambulancekørsel, indkøb og så videre, den anden profil er de valgfrie aktiviteter, som kun forekommer hvis byrummet indbyder. Den nødvendige aktivitet kræver et enkelt og funktionelt system hvor vejene holdes i en standard så den nødvendige kørsel kan lade sig gøre uden problemer og uden at virke til sene for de øvrige i bybilledet. Hertil laves en kortlægning af veje der kræver en ekstra indsats i form af asfaltering eller anden renovering så disse sikres bedst mulig fremkommelighed. Samtidigt er en kortlægning af mest trafikkerede veje med til at muliggøre fremtidig planlægning hvor disse holdes frie og sikres så større køretøjer og megen trafik kan passerede uhindret og uden at skabe problemer for anden trafik. De valgfrie aktiviteter er dem der er med til at skabe et sundt og levende bymiljø, disse opstår i byer der rummer mange tilbud til f.eks. at opholde sig, færdes til fods, cykle eller motionere. Alle disse tilbud understøtter det langsigtede effektmål om at skabe byrum, der inviterer til et mangfoldigt byliv. De urbane pladser, veje, stier, trapper og gangbroer udgør et mangfoldigt sæt af rammer for byens liv, derfor er det vigtigt at disse er i en standard så de fordrer til brug og dermed som katalysatorer til et aktivt bybillede. For at et byrum skal invitere til byliv og sikres en høj fremkommelighed, både for hårde og bløde trafikanter, gælder det, som for de øvrige effektmål, at drift og udvikling hænger tæt sammen og understøtter hinanden. Efter anlæggelse/renovering af veje, stier, trapper og lignende er det vigtigt at der sikres en hurtig og effektiv drift, hvilket vil kunne sikres hvis borgerne inddrages mere aktivt, både i udviklings,- og driftsfasen. Med muligheder for at kunne komme med praj i forhold til drifts problemer/ mangler og ønsker om udvikling for at sikre et bedre bymiljø og en større fremkommelighed i byen. 30
31 SIKKERHED INDSATS MÅLING SUCCESKRITERIER MÅL - Kortlægning af skoleveje for hastighedsnedsættelse, for en forbedret tur til/fra skole - Opsætning af skilte for at sikre færdselstrafikken, og sikkerhed for bilister og fodgængere - Tilsyn fra teknikere og driftfolk - Politiets statistikker - Reduceret risiko for ulykker ved færselsarealer - Ændring af trafikanternes adfærd Byer der er sikre og trygge at færdes i - Bredere fokus på fortov/gangområder - Sikring af fodgængere når de transporterer sig rundt i byen - Belysning med henblik på trafikale knudepunkter og fodgænger følsomme områder - Borgerundersøgelser - Et mere levende bybillede Et aktivt urbant miljø med muligheder for alle grupperinger Et af de overordnede mål med sektorplanen er at skabe sikre og trygge byer, så både beboere og turister kan færdes komfortabelt og med fokus på at nyde byernes muligheder og tilbud. Den primære færdsel i Qaasuitsup kommunes byerforetages primært af gående eller cyklister, disse bløde trafikanter og grupperinger bør derfor sikres ved en opgradering og videreudvikling af trafiksikkerheden. Det bør sikres ved: - At færdselsarealerne er i god stand - At borgerne vendes til at færdes mere ansvarsfuldt - At billister vendes til at tage hensyn i trafikken - At der fokuseres på en bedre skiltning - At interessent grupper inddrages i udvikling En forbedret trafiksikkerhed giver effekt i forhold til det overordnede mål relateret til en sikker og tryg by, samtidigt med at det fordrer et mere aktivt og levende bybillede da borgere og turister bruger byens fysiske rum Trafiksikkerheden sikres sammen med de to førnævnte fokusområder Tilgængelighed og fremkommelighed Færdselsarealer der er funktionelle og hindringsfrie er mere sikre at færdes i. Trafiksikkerheden forudsætter således at de to førnævnte fokusområder løses og håndteres forsvarligt således at der sikres en tilgængelighed og fremkommelighed for alle grupperinger i trafikken, samt alle brugergrupper fra børn til gang,- syns- og hørebesværede. Det er ligeledes afgørende at færdselsarealernes linjeføring og afmærkning med skilte placeres og planlægges synligt så trafikantgrupperne hjælpes naturligt i deres brug, således at de naturligt og hindringsfrit kan udvise en sikker adfærd over for andre trafikanter og dermed være en del af den samlede sikkerhed. Den samlede sikkerhed kan måles ud fra antallet af indtrufne ulykker såsom påkørsel af personer eller biler, personskade ved fald eller lignende, materielskade og lignende. En tryghed i trafikken kan derimod ikke på samme måde læses i statistikker men sikres ved at skabe en så naturlig færdsel som muligt samt en forbedring af trafikanternes opførsel og adfærd i trafikken. Den kan kvalitativt opleves ved flere mennesker i bybilledet og et mere aktivt urbant miljø. 31
32 BYGDERNE 32
33 TILGÆNGELIGHED INDSATS MÅLING SUCCESKRITERIER MÅL - Klassificering af vejnettet i bygder - Kortlægning af veje til heliport og dumpe - Reservering af arealer til sneoplag - Kortlægning af snescooter- og hundeslædespor Tilsyn fra teknikere, bygdebestyrelse og driftfolk Borgerundersøgelser - Arealtildelte sneoplag, så disse friholdes fra containere, både og lignende Kortlagte og godkendte snescooter- og hundeslædepor, så disse friholdes Bygderne sikres en høj tilgængelighed gennem fokus på behov og friholdelse af spor - Borgerne inddrages og giver et praj når strapper og lignende mangler reperation I mange af bygderne er den primære kørsel baseret på traktorer, snescootere, hundeslæder og lignende. Denne kørsel som oftest er baseret på arbejdskørsel og fangst er vigtigt at sikre en høj tilgængelighed da den er med til at sikre bygdernes udviklingsmuligheder og overlevelse. Vejene er dermed bygdernes årer som sikrer varer, oprydning, mad og andre nødvendige ting, derfor bør disse altid sikres en høj tilgængelighed gennem vedligeholdelse, udbygning og snerydning. Kommunen skal i samarbejde med bygdekontorerne sikre at veje og stier sneryddes så tilgængeligheden sikres. Samarbejdet sikres gennem dialog så bygderne har en plan for snerydning og muligheder for at få ryddet sneen, på et niveau der fastlægges sammen med bygderne og de driftsansvarlige. Tilgængeligheden sikres samtidigt ved at have fokus på at placere sneoplag så de skaber mindst mulige problemer både som sne og når det smelter. Der udarbejdes kort over strategiske placeringer så disse kan friholdes og dermed sikre at der hvert år er mulighed for oplæg af sneen i bygderne uden konfrontation med borgernes mobilitet. 33
34 FREMKOMMELIGHED INDSATS MÅLING SUCCESKRITERIER MÅL - Kortlægning af stier, trapper og lignende - Borgerinddragelse med fokus på opsyn og systemet give et praj - Friholdelse af spor til snescootere og hundeslæder - Tilsyn fra teknikere og driftfolk - Borgerundersøgelser - Statistikker på borgerinddragelse Friholdte og reserverede spor der sikrer fremtidig brug Borgerne inddrages og giver et praj når strapper og lignende mangler reperation Borgerne engageres og integreres så de er med til at sikre en bygd for alle og dets drift I de fleste bygder er der overordnet set to forskellige trafikantgrupper; Den nødvendige ærindekørsel der sikrer bygdens muligheder, samt kørslen baseret på personers mobilitet og fangernes muligheder. Den sidste foregår primært på snescootere og hundeslæder. Den nødvendige ærindekørsel kræver et enkelt og funktionelt system af veje som sikres den nødvendige stand, for at minimere problemer og sikre en tryghed. Dette infrastrukturelle system kortlægges så de nødvendige veje friholdes og sikres en høj vedligeholdelsesstandard og fremkommelighed. Kørslen baseret på snescootere og hundekørsel er af høj prioritet i bygderne og bør derfor sikres gode vilkår og høj prioritet så der sikres en høj fremkommelighed året rundt. I bygderne kortlægges og indtegnes slæde og scooterspor så disse kan friholdes og sikres ved bygdernes fremtidige udvikling, dermed sikres sporene og der skabes en høj fremkommelighed. I bygderne er den primære færdsel gående og derfor udgør det mangfoldige net af stier, trapper og gangbroer rammen for bygdernes liv, derfor er det af høj prioritet at disse sikres en standard der fordrer fremkommelighed for alle aldersgrupper. Der vigtigt at driften af dette netværk sikres bedst muligt, derfor er det vigtigt at få inddraget bygdernes borgere da de som brugere er i den daglige kontakt med stierne, trapper, gangbroer og veje. En måde at inddrage borgerne på er igennem en udvikling af systemet giv et praj så det også kan inddrage bygder, det kan gøres gennem bygdekontorerne, samt mail og app. 34
35 SIKKERHED INDSATS MÅLING SUCCESKRITERIER MÅL - Opstilling af skilte til oplysninger om ærindekørselsområder - Oplysning ved overgang mellem stier/veje og spor til snescooter og hundeslæder Tilsyn fra teknikere og driftfolk Politiets statistikker Reduceret risiko for ulykker ved færselsarealer Ændring af trafikanternes adfærd Bygder der er sikre og trygge at færdes og med lige vilkår for alle grupperinger - - Kortlægning af skoleveje og områder omkring skolerne o Borgerundersøgelser Trygge og sikre bygder er et af de overordnede mål da det er vigtigt at bygdernes borger og besøgende turister kan færdes trygt og sikkert. Som før beskrevet er den primære færdsel i bygderne gående og fokus bør derfor være at sikre disse gennem inddeling og oplysninger. Samtidigt prioriteres der oplysning og sikring af sikkerheden ved overgangene mellem stier og veje og snescooter- og hundeslædesporerne, da disse køretøjer oftest ikke bare kan bremse. I bygderne er sikkerheden dog ikke den største udfordring da der i mange bygder er meget få køretøjer og derfor har de gående oftest stier og veje for sig selv, men der hvor ærindekørsel foregår skal der sikres en klar adskillelse og skiltning så gående er klar over at de bevæger sig ind på områder hvor de er 2. prioritet. Dette kan være med til at sikre en større tryghed for forældre når børnene leger i bygderne, samt en større tryghed for dem der bruger de store køretøjer da de ved at arealerne er reserveret til dem. 35
36 Sektorplan for Veje og Færdsel er udarbejdet af Qaasuitsup Kommunia Arbejdet med sektorplanen er fulgt af repræsentanter fra de forskellige byer og bygder - driftsansvarlige, bygdekontorer, fritidsledere, museumsledere, skoleledere og bygdebestyrelser. Tekst: Kasper Albrektsen Grafisk layout og redegering: Kasper Albrektsen Fotos: Qaasuitsup Kommunia Ilulissat, juli 2015 QAASUITSUP KOMMUNIA 36
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereForeningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur
Infrastruktur på Løjt Land * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt Kirkeby d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Ejgild Lund Anita Lindenborg
Læs mereVISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND
FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs merevinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem
vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Læs mere om Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver og
Læs merePræsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020. Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007
Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020 Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007 Formålet med planen er: at sikre, at infrastrukturen til enhver tid opfylder samtidens
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereGLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG
GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereMERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?
MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:
Læs mereVurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune
Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse
Læs mereMål for trafikpolitikken
Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereUdfordringer indenfor fiskerierhvervet
Qaasuitsup Kommunia Udfordringer indenfor fiskerierhvervet Indfrysnings- og frostlagerkapacitet Fiskeri efter andre arter Støre produktion af kød Forædling af kødproduktion Etablering af arbejdspladser
Læs mereFormand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune
Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereUDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020
UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereReferat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015
1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør
Læs mereNammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereOPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag
DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereSnerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m.
Teknik & Miljø R E G U L A T I V Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. (Lov 714 af 11. september 1997) Teknik & Miljø Regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og rengøring af
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen Mødetidspunkt 07-10-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 20.00 Tilstede: Lisbeth
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereGener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse
Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj
Læs mereIndhold Side 1 Indledning 3
Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereNotat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej
Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereFysisk udviklingsplan for Ilulissat
Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Inatsisartut forventes på efterårssamlingen 2015 at træffe beslutning om, udvidelse af den eksisterende lufthavn i Ilulissat For at afdække de udfordringer og muligheder
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereGÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE
GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handels- og byliv, sikker og tryg færdsel for alle og gode aktiviteter
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereMøde mellem Ribe Midt, Ribe Nord og Ribe Syd og Teknik & Byggeudvalget
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 1. juni 2016 Journal nr. 15/22296 Login cow Sagsbehandler Connie Weiss Fallesen Telefon direkte 76 16 13 30 E-mail cow@esbjergkommune.dk Møde mellem Ribe Midt, Ribe Nord
Læs mere