Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen"

Transkript

1 Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen Udarbejdet af: Vejleder: Bodil Havelund Lykkegaard Marie Ernst Christensen

2 Resumé: Dannelsen af barnets kostvaner i familier med lav socioøkonomisk status. Bodil H. Lykkegaard Der er social ulighed indenfor sundhedsadfærd. Eksempelvis har familier med lav socioøkonomisk status generelt mere usunde kostvaner, end det er tilfældet for familier med høj socioøkonomisk status. Da usunde kostvaner øger risikoen for en række livsstilssygdomme, er det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, ønskeligt at bedre kostvanerne i familier med lav socioøkonomisk status. Kostvaner grundlægges tidligt, og da der er indikationer som peger på, at forældres kostvaner går i arv til børnene, er problemformuleringen kommet til at lyde som følgende: Hvordan kan samspillet mellem forældre og børn have betydning for dannelse af kostvaner, hos børn i familier med lav socioøkonomisk status? Til besvarelsen er inkluderet relevante videnskabelige studier samt aspekter fra henholdsvis Albert Banduras Social Cognitive Theory samt Pierre Bourdieus habitus begreb. I opgaven er undersøgt 5 former for parenting practices samt ernæringsviden hos børn og forældre. Resultaterne indikerer, at forældre med lav socioøkonomisk status i mere udbredt grad end forældre med høj socioøkonomisk status, praktiserer de undersøgte parenting practices på en måde, som påvirker dannelsen af barnets kostvaner i en usund retning. Desuden har familier med lav socioøkonomisk status generelt en mindre ernæringsviden, end familier med høj socioøkonomisk status, hvilket også kan influere negativt i forhold til dannelsen af sunde kostvaner. Ud fra ovenstående kunne interventioner, som omfatter såvel barn som forældre, tænkes at være gavnlige i forhold til at bedre kostvanerne blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status.

3 Abstract: The formation of a child s eating habits in families with low socioeconomic status. Bodil H. Lykkegaard There is a social inequality within health behavior. Families with low socio-economic status for example, in general have more unhealthy eating habits in comparison to families with high socioeconomic status. Since unhealthy eating habits increases the risk of a range of lifestyle diseases, it is from a society perspective desirable to improve the eating habits in the former. Eating habits are founded early and since indications points to eating habits being inherited from parents to children, the problem statement is as follows: How can the interaction between parents and children have influence in the formation of eating habits for children in families with low socio-economic status? In answering this question, relevant scientific studies and aspects from Albert Bandura s Social Cognitive Theory and Pierre Bourdieu s theories of habitus have been included. In this paper, 5 forms of parenting practices and nutritional knowledge of children and parents have been studied. The results indicate that parents with low socio-economic status, more widely use the studied parenting practices in a way that influence the formation of a child s eating habits in an unhealthy way, than is the case for parents with high socio-economic status. Furthermore, families with low socio-economic status in general have less knowledge about nutrition, than families with high socio-economic status, which also has a negative impact in the formation of unhealthy eating habits. Based on that, interventions that include both children and parents might be beneficial in improving the eating habits for children in families with low socio-economic status.

4 Indhold Indledning... 1 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Opgavens struktur... 3 Begrebsafklaring... 4 Socioøkononomisk status... 4 Sund versus usund kost... 4 Engelske begreber... 4 Metateori... 5 Menneskesyn... 5 Læringssyn... 6 Metode... 6 Søgestrategi, søgeord og databaser... 6 Inklusionskriterier... 7 Eksklusionskriterier... 7 Søgning i PubMed... 7 Søgning i PsycInfo... 8 Resultater fra inkluderede studier... 9 Teori Valg af teori Social Cognitive Theory Reciprok determinisme Individ Omgivelser Andre determinanter Bourdieus habitus begreb Kritik af teorierne Social Cognitive Theory Bourdieus habitus begreb Diskussion Parenting practices... 21

5 Forældre som rollemodeller Eftergivenhed og restriktioner Ros efter indtag Emotional feeding style Ernæringsviden Metode Valg af databaser Søgeord, søgebegrænsninger samt inklusions- og eksklusionskriterier Studiedesign og evidensstyrke Studiepopulation Konklusion Praksisrelaterede overvejelser Handlingsanvisninger Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt: Bilag 1: De officielle kostråd Bilag 2: Matrix-tabel

6 Indledning Social ulighed i sundhed dækker over, at der i en befolkning ses en sammenhæng mellem den sociale position og udsatheden for sygdom og sundhedsrisici (Sundhedsstyrelsen, 2013). Jo mere den sociale position falder, desto større udsathed (ibid.). Dette kaldes den sociale gradient (ibid.). Nogle af de socioøkonomiske aspekter, som har indflydelse på den sociale position, er uddannelseslængde, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet (ibid.). Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslængde og udsatheden for sygdom og sundhedsrisici (ibid.). Her er den del af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau mindst udsatte, hvorimod gruppen med det laveste uddannelsesniveau er mest udsatte (Diderichsen, Andersen, & Manuel, 2011, s. 7). Det giver sig til udslag ved, at i gruppen med det laveste uddannelsesniveau, er forekomsten af flere folkesygdomme væsentlig højere end det er tilfældet for den del af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau (ibid.). Ydermere er følgerne af sygdom alvorligere hos gruppen med det laveste uddannelsesniveau, hvilket eksempelvis ses som reduktion i funktionsevne (ibid.). Ud fra ovenstående er det måske ikke så overraskende, at der også ses en social ulighed, når det gælder sundhedsadfærd. I den voksne del af befolkningen forholder det sig eksempelvis således, at forekomsten af personer med usunde kostvaner og stillesiddende fritidsaktivitet, er størst hos den socialgruppe med det laveste uddannelsesniveau (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s. 5,16,19). Forekomsten falder støt op til den gruppe af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau (ibid.). Den samme sammenhæng mellem socialgruppe og sundhedsadfærd ses blandt børn (Statens institut for folkesundhed, 2013). Den gruppe af børn, hvis forældre socialt er bedst stillet, har den laveste forekomst af børn med usunde kostvaner og fysisk inaktivitet, hvorimod de børn, hvis forældre socialt er dårligst stillet, har den højeste forekomst (ibid.). Ovenstående tegner et billede af, at forældrenes sundhedsadfærd i en vis grad går i arv til børnene, hvilket først og fremmest er en belastning for de børn, hvis forældre der tilhører en af de lavere socialgrupper. Det er en belastning fordi, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet øger risikoen for at udvikle en række livsstilssygdomme som eksempelvis type 2 diabetes og hjertekarsygdomme (Andersen, Holstein, Johansen, Krølner, & Rasmussen, 2007, s. 99). Dette har også konsekvenser 1

7 for samfundsøkonomien, da disse sygdomme er med til at øge udgifter til sundhedsområdet (Diderichsen et al., 2011, s.5). Et andet aspekt er, at der ses en tendens til, at den sundhedsadfærd som tilegnes i barndommen og ungdommen videreføres i voksenlivet (ibid.). Dermed er der risiko for, at den sociale ulighed i sundhed fastholdes livet igennem, og gives videre fra generation til generation. Derfor må indsatser som fokuserer på kostvaner og fysisk aktivitet blandt socialt dårligt stillet børn, anses som værende relevante i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Yderligere kan det, med baggrund i at der ses en lighed mellem forældrenes og børnenes sundhedsadfærd, være relevant at få et indblik i, hvilke adfærdsmæssige aspekter hos forældrene, der kan indvirke på barnets sundhedsadfærd. Sundhedsadfærdsbegrebet dækker over en bred vifte af forskellige former for adfærd som eksempelvis kost, fysisk aktivitet, alkoholforbrug samt rygning (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s. 7). Da der imellem de forskellige former for sundhedsadfærd, findes variationer indenfor såvel årsager som konsekvenser, koncentrerer forskningen sig som regel kun om én adfærd ad gangen (Andersen et al., 2007, s. 99). Jeg har i overensstemmelse med, hvad der er praksis inden for forskningen, valgt kun at fokusere på én af de nævnte former for sundhedsadfærd. Fokus i denne opgave er kost, da det er det aspekt af sundhedsadfærden, som relaterer sig mest til uddannelsen som bachelor inden for ernæring og sundhed med specialelinjen human ernæring. Problemformulering Ud fra ovenstående, er denne opgaves problemformulering fremkommet, og lyder som følgende: Hvordan kan samspillet mellem forældre og børn have betydning for dannelse af kostvaner hos børn i familier med lav socioøkonomisk status? Denne opgave tager afsæt i allerede eksisterende tilgængelige studier, og er derfor et litteraturstudie. Den viden, som opnås i forbindelse med besvarelsen af ovenstående problemformulering, kan anvendes af professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt andre faggrupper, som beskæftiger 2

8 sig med at bedre kostvanerne blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status. Den kan eksempelvis indgå i vurderingen af hvilke indsatser, som kan have en gavnlig effekt. Afgrænsning Nedenfor vil fremgå de afgrænsninger, der er valgt for opgaven. Disse afgrænsninger skal gerne sammen med afsnittet opgavens struktur, give læseren en klarhed over, hvad denne opgave omhandler. Da kostvaner grundlægges tidligt i barndommen (Sundhedsstyrelsen, 2003), har jeg valgt at indsnævre opgavens målgruppe til, at omfatte børn i alderen 2 5 år. På baggrund af de retningslinjer, som foreligger omkring omfang af opgaven, har jeg ikke fundet det muligt, at denne opgave går i dybden med såvel forældrenes som barnets rolle på et ligeværdigt niveau. Derfor har jeg i denne opgave, valgt at have det primære fokus på forældrenes rolle. Dette er valgt på baggrund af, at der, som tidligere beskrevet, er noget der tyder på, at forældrenes sundhedsadfærd videregives til barnet. Opgavens struktur Opgavens struktur er således, at dette afsnit efterfølges af et afsnit omhandlende begrebsafklaring. Det er en redegørelse for de begreber, som jeg har fundet relevante at præcisere, for at læseren får den rette forståelse. Det er såvel danske som engelske begreber. For at læseren kan opnå en forståelse for, hvorfor der er foretaget forskellige dispositioner i opgaven, vil der inden metodeafsnittet, være et afsnit om det metateoretiske fundament, som opgaven er skrevet ud fra. I det efterfølgende metodeafsnit, redegøres der for, hvordan de inkluderede studier er fundet. Herefter vil relevante resultater fra de inkluderede studier blive præsenteret. Umiddelbart efter resultatafsnittet, vil de følgende afsnit omhandle opgavens teoretiske fundament, som består af Social Cognitive Theory samt Borudieus habitus begreb. Det vil dels omfatte baggrund for valg af teori, præsentation af de for opgaven relevante aspekter ved teorierne og afrundingsvis, kritik af teorierne. Ud fra ovenstående vil der, til sidst i opgaven, være et diskussionsafsnit, konklusion, praksisrelaterede overvejelser samt perspektivering i den nævnte rækkefølge. I diskussionen vil de 3

9 inkluderede studier sammen med teorien blive anvendt i en analytisk diskussion, hvor der søges at opnå en besvarelse af opgavens problemformulering. Diskussionen vil afsluttes med en diskussion af styrker og svagheder ved de inkluderede studier samt forskellige aspekter i forhold til metode og søgestrategi. I den efterfølgende konklusion vil fremgå centrale resultater i opgaven. Ud fra de fundne resultater vil der, i afsnittet om praksisrelaterede overvejelser, fremgå et forslag til handleanvisninger. Opgaven rundes af med en perspektivering, hvor der fremkommer forslag til, hvad der kan være gavnligt at undersøge som supplement til denne opgave. Begrebsafklaring Nedenfor er redegjort for relevante danske - og engelske begreber, hvilket gerne skal give læseren en forståelse af, hvordan de forskellige begreber er blevet brugt i denne opgave. Socioøkononomisk status Betegnelsen socioøkonomisk status, dækker over en persons eller gruppes status i samfundet, vurderet ud fra forskellige variabler, som har indflydelse på personens eller gruppens sociale, økonomiske og demografiske forhold (Larsen & Pedersen, 2011, s. 649). Typiske anvendte variabler er uddannelseslængde, beskæftigelsesforhold og indkomst (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s.6, 11 & Saxton, Carnell, Van Jaarsveld & Wardle, 2009). Uddannelseslængde anses som værende en af de mest stabile og pålidelige indikatorer i forhold til socioøkonomisk status (ibid.). Det er på baggrund af, at højst opnået uddannelsesniveau ikke vil ændres med kort varsel, som det modsat kan være tilfældet med indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet (ibid.). Derfor vil det i denne opgave, primært være uddannelseslængde, der bruges som indikator for socioøkonomisk position. Sund versus usund kost I opgaven vil der henvises til såvel sund og usund kost. Ved sund kost, tages der udgangspunkt i, at kosten går i en retning af at være i god overensstemmelse med de danske officielle kostråd (se bilag 1). Modsat henviser usund kost til, at de helt eller delvist afviger fra kostrådene. Engelske begreber I flere af de anvendte studier anvendes engelske begreber, som jeg har valgt at bibeholde opgaven igennem. Det skyldes, at jeg har fundet det vanskeligt at finde et dansk ord, som dækker det 4

10 engelske begreb tilstrækkeligt. Jeg vil nedenfor redegøre for betydningen af de forskellige engelske begreber, som anvendes i opgaven. Parenting practice Dette begreb henviser til den eller de opdragelsesstrategier, som forældrene praktiserer over for deres børn (Gyldendals røde ordbøger, 2003, s. 608 & 651). I denne opgave relateres begrebet udelukkende til de strategier, som anvendes i forbindelse med barnets kost. Et eksempel på en parenting practice, som kan influere på barnets kost, er kostrestriktioner (Vereecken, Keukelier, & Maes, 2004, s. 94). Emotional feeding style Emotional feeding style er en bestemt type af parenting practice, som er relateret til kost (Clark, et al., 2007). Det dækker over, at forældre giver barnet mad ud fra en emotional baggrund (ibid.). Det vil sige, at barnet ikke får mad for at dække et sultbehov, men i stedet for at trøste eller opmuntre i forbindelse med kedsomhed, tristhed eller af anden emotionel årsag (ibid.). Metateori I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvilket metateoretisk grundlag (Koester, 2005, s. 32), som denne opgave er skrevet ud fra. Dette er relevant for læseren, da læsere med en hel eller delvis anden metateoretisk tilgang, måske ville have grebet opgaven anderledes an. Menneskesyn Denne opgave er skrevet ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor mennesket anses som værende et subjekt med tanker, følelser, frihed, ansvar og menneskeværdighed (Birkler, 2005, s. 93 & Det etiske råd, 1995, s. 16). Det humanistiske menneskesyn inddrager omverdenen i betragtningen af det enkelte menneske, hvor der i relationen mellem mennesket og omverdenen findes en gensidig påvirkning (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 33). Dermed begrænses menneskets tanke og følelsesmønstre ikke kun til at være et resultat af individuelle forudsætninger, men også som et resultat af ydre påvirkninger (ibid.). De ydre påvirkninger kan eksempelvis være fra de mange forskellige sociale relationer, som mennesket livet igennem indgår i (Birkler, 2005, s. 123). Dette relaterer sig i høj grad til denne opgaves problemformulering, hvor påvirkningen fra den sociale kontekst mellem forældre og barn undersøges. 5

11 Læringssyn Det overordnede fokus for denne opgave er, hvordan samspillet mellem forældre og børn har indflydelse på dannelse af kostvaner hos barnet. Heri ligger der også et læringselement, og derfor kan det for læseren af denne opgave, være væsentlig at have en forståelse for, hvilket læringssyn opgaven er skrevet ud fra. Opgaven er skrevet ud fra et sociokulturelt læringssyn. Her anses læring for at være en proces, som konstrueres ud fra en social interaktion med andre individer, som er påvirkelig af samfundets kulturelle og historiske baggrund (Dysthe, 2003, s. 48,50). Metode Nedenfor vil der redegøres for, hvordan de i opgaven inkluderede studier er fundet, og på hvilken baggrund de er blevet udvalgt. Søgestrategi, søgeord og databaser Der er søgt efter litteratur i databaserne PsycInfo og PubMed. Der er foretaget en systematisk søgning ud fra nedenstående bloksøgningsord. Derudover blev der foretaget enkelte kædesøgninger ud fra fundne studier, men kædesøgningerne bidrog ikke med yderligere studier. Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Preschool child Eating habits Parent*, influence Socioeconomic status Young children Food habits Eating behavior Dietary habits Health behavior Primary caregiver, influence Parenting practice Feeding, home parental (kun PubMed) I PubMed var søgeordene Preschool children og feeding, home parental begge MeSH-ord. Sidstnævnte MeSH- ord, blev kun fundet i PubMed, og blev derfor ikke anvendt i forbindelse med søgning i PsycInfo. 6

12 I forbindelse med studie-udvælgelse, blev der anvendt nedenstående inklusions og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier Da denne opgave har fokus på børn i et forholdsvist smalt aldersspektre, var det få studier, som netop havde holdt sig inden for den aldersgruppe. Derfor blev studier, hvor opgavens målgruppe delvist indgik også inkluderet i vurderingen. Dog blev det fra studie til studie bedømt, hvorvidt aldersspektret var for bredt til, at det kunne indgå i denne opgave. Således blev eksempelvis et studie, hvor undersøgelsespopulationen var børn i aldersgruppen 4 11 år vurderet som anvendeligt, hvorimod et andet studie, hvor aldersgruppen var 2 18 blev fravalgt. Begrundelse for dette vil blive uddybet i diskussionsafsnittet. I forhold til at resultaterne bedst muligt skal være overførebare til danske forhold, er der udelukkende valgt vestlige studier. Eksklusionskriterier Studier hvor studiepopulationen enten omfatter, at forældre eller barn har en bestemt sygdom fravælges, da sygdom kan indvirke på kostindtaget (Borre, 2012). Søgning i PubMed I PubMed blev søgningen, ud over de anvendte blokord, yderligere indsnævret ved at anvende filteret for alder. Her blev der sat en markering i Preschool child: 2 5 years. Søgningen gav et resultat på 105 artikler. Ud fra overskriften blev 10 af disse udvalgt til læsning af abstract. 5 af disse kvalificerede sig til læsning af hele artiklen, og disse 5 blev alle fundet relevante og brugbare i forhold til opgavens problemformulering. 7

13 105 artikler efter søgning ud fra bloksøgning 10 artikler udvalgt til gennemlæsning af abstract ud fra overskrift 5 artikler udvalgt til gennemlæsning af hele artiklen 5 artikler fundet relevante i forhold til opgavens problemformulering Figur 1: Søgning i PubMed og udvælgelse af artikler Søgning i PsycInfo I databasen PsycInfo blev der først søgt ud fra de ovenstående blokord, men da det gav et meget stort omfang af artikler, indsnævredes søgningen ved at fravælge 1 af søgeordene i blok 2. Jeg fravalgte health behavior, da jeg fandt at det var det mindst konkrete af søgeordene samt, at det dækker over en række af andre typer af sundhedsadfærd, som ikke behandles i denne opgave. Af søgeordene, var det kun socioeconomic status, som var et Thesaurus. Der ud over, blev alle søgeordene i blok sat til at være major subject. Søgningen blev yderligere indsnævret ved aldersgruppe, sprog og metode. Ved aldersgruppe, blev der udelukkende sat mærke i Preschool child (2 5 yrs.). Der blev søgt på såvel kvalitative som kvantitative studier. Sprogmæssigt blev søgningen indsnævret til kun at omfatte artikler skrevet på engelsk eller dansk. Ud over de nævnte søgebegrænsninger, valgte jeg desuden udelukkende at søge efter peer reviewed artikler, da det er databasens interne kvalitetskontrol (Buus, Kristiansen, Tingleff, & Rossen, 2008, s. 3). Søgningen gav et resultat på 170 artikler. Ud fra overskrift blev 11 af disse udvalgt til gennemlæsning af abstract. Ud fra abstract, blev 1udvalgt til gennemlæsning af hele artiklen. Denne artikel var også 1 af de udvalgte fra PubMed søgningen, og derfor bidrog søgningen i PsycInfo ikke med nye studier. 8

14 170 artikler ud fra bloksøgning 11 artikler valgt til gennemlæsning af abstract 1 artiklel valgt til gennemlæsning af hele artiklen 1 fundet anvendelig Figur 2: Søgning i PsycInfo og udvælgelse af artikler Resultater fra inkluderede studier Nedenfor fremgår resultaterne af de 5 inkluderede studier. Det er udelukkende de resultater, som jeg har fundet relevante, i forhold til besvarelsen af problemformulering, som er medtaget her. Der henvises til bilag 2, hvis der ønskes et mere dybdegående indblik i de enkelte studiers resultater. Tværsnitsundersøgelsen fra Vereecken, Keukelier & Maes (2004) havde til formål at undersøge, om der var en sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og parenting practices, og om dette kunne forklare diversiteten i 2½- 7 åriges kostvaner (Veerecken et al., 2004). Resultaterne blev fundet ud fra, at mødrene besvarede et spørgeskema omhandlende forskellige parenting practices, moderens og barnets indtag af grøntsager, frugt, læskedrikke og slik samt moderens uddannelsesniveau (ibid.). I alt deltog 316 mødre i undersøgelsen. Inden for parenting practices viste det sig, at der var en signifikant forskel mellem lavt og højt uddannede mødres anvendelse af restriktioner i forhold til indtagelse af usunde fødevarer, ros samt afholdelse fra at optræde som negativ rollemodel 1 (ibid.). Her var det de lavt uddannede, som i mindst grad anvendte de nævnte former for parenting practices. Ligeledes var der signifikant forskel på lavt og højt uddannede mødres tendens til at være eftergivende over for barnet, hvor det var blandt de lavt uddannede mødre, at forekomsten var højest (ibid). 1 Ved afholdelse af at optræde som negativ rollemodel, skal det her forstås, som at moderen afholder sig fra at indtage usunde fødevarer og læskedrikke foran barnet. 9

15 Desuden fandt studiet, at lavt uddannede mødre og deres børn havde et signifikant mindre indtag af de sunde fødevarer samt et højere indtag af læskedrikke, end det var tilfældet for højt uddannede mødre og deres børn (ibid.). Netop mødrenes indtag, uanset uddannelsesniveau, var den eneste af de signifikante faktorer, som kunne relateres til børnenes indtag for alle de 4 undersøgte fødevaregrupper (ibid.). Det betyder, at der hvor der blev fundet et højt indtag af en given fødevaregruppe hos mødrene, blev der fundet et lignende højt indtag hos barnet. Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem moderens anvendelse af ros efter indtag og barnets indtag af grøntsager (ibid.). Moderens ros var med til at øge barnets indtag. Desuden fandt studiet, at eftergivenhed hos moderen havde en signifikant indflydelse på barnets indtag af læskedrikke, da det var associeret med et øget indtag (ibid.). Zarnowiecki, Sinn, Petkov & Dollman s tværsnitsundersøgelse havde til formål at undersøge om der kunne findes en sammenhæng mellem 5 6 årige børns ernæringsviden og forældrenes ernæringsviden (Zarnowiecki, Sinn, Petkov, & Dollman, 2011). Forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes holdninger til sundhed samt socioøkonomiske status bestemt ud fra geografisk område, var alle variabler der blev undersøgt, i hvilket omfang disse influerede på forældrenes ernæringsviden (ibid.). Resultaterne blev fundet ved, at forældrene besvarede et spørgeskema, og børnene lavede en test, hvor de skulle kategorisere forskellige fødevarer til enten at være sunde eller usunde (ibid.). I studiet blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem forældrenes - og børnenes ernæringsviden, som var uafhængig af de 3 variabler (ibid.). Det var den af de målte faktorer, hvor der blev fundet den stærkeste sammenhæng. Derudover viste resultaterne, at såvel socioøkonomisk status område som uddannelsesniveau havde en signifikant indflydelse på forældrenes ernæringsviden (ibid.), hvilket henholdsvis indirekte og direkte influerede på barnets ernæringsviden. Det viste sig ved, at forældre fra området med lav socioøkonomisk status, havde en mindre omfattende ernæringsviden, hvilket indirekte influerede på barnets ernæringsviden. I forhold til forældrenes uddannelsesniveau, blev der fundet en direkte sammenhæng mellem denne variabel og barnets ernæringsviden, hvor børn af forældre med lavt uddannelsesniveau opnåede en signifikant lavere score i testen, end det var tilfældet for børn af forældre med et højere uddannelsesniveau. 10

16 Formålet med den tværsnitsundersøgelse, som Hupkens, Knibbe, Van Otterloo & Drop lavede i 1998, var at undersøge om forskelle i børns kost, set ud fra socialklasse, kunne forklares ud fra de kostrestriktioner, mødrene havde for børnene (Hupkens, Knibbe, Van Otterloo, & Drop, 1998). Socialklasse blev inddelt ud fra mødrenes uddannelsesniveau. I alt besvarede 849 kvinder, havende mindst 1 barn i alderen 4 14 år, på et spørgeskema, som omhandlede såvel kostmønstre, madlavning, kostrestriktioner, sundhedsoverbevisninger og socioøkonomiske data (ibid.). Resultaterne viste, at lavt uddannede mødre havde restriktioner for signifikant færre usunde fødevarer, end højt uddannede mødre havde (ibid.). Derudover blev der ved 4 ud af de 5 undersøgte usunde fødevarer, fundet en signifikant forskel i forekomsten af mødre, som havde restriktioner for de enkelte usunde fødevarer (ibid.). Clark, Goyder, Bissell, Blank, Walthers & Peters tværsnitsundersøgelse fra 2007, havde til formål at undersøge, om der var forskel på forældres feeding style ud fra 2 geografisk forskellige socioøkonomiske områder (Clark, et al., 2007). I alt besvarede 210 forældre, til børn i alderen 4 10 år, et spørgeskema, som omhandlede 5 forskellige feeding styles (ibid.). Det var emotionel feeding style, kontrol over barnets indtag, opmuntring til indtag, instrumental feeding style (belønning) og restriktioner (ibid.). Efter at have justeret resultaterne for forskellige parametre som forældres køn, erhvervsstatus, civil status, uddannelsesniveau m.m., var emotionel feeding style den eneste type, hvor der kunne ses en forskel i anvendelsen, men den var ikke signifikant (ibid.). Det var blandt forældre fra det bedst stillede økonomiske område, at forekomsten af forældre som anvendte emotional feeding style, var højest. Formålet med Saxton, Carnell, Van Jaarsveld & Waardle s tværsnitsundersøgelse fra 2009 var at undersøge, om der kunne findes en sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og den feeding style, som der blev praktiseret (Saxton, Carnell, Van Jaarsveld, & Wardle, 2009). I alt 180 mødre deltog, og disse besvarede et udleveret spørgeskema (ibid.). I spørgeskemaet blev der spurgt til følgende feeding styles: kontrol over indtag, emotionel, instrumental og opmuntring til indtag (ibid.). Udfyldelse af spørgeskema blev foretaget, da barnet var 4 år (ibid.). Af resultaterne fremgår det, at der blev fundet en signifikant forskel mellem højt - og lavt uddannede mødre, hvad angik kontrol over barnets kost samt servering af mad ud fra en emotionel 11

17 baggrund (ibid.). Det var de højt uddannede, som scorede højest i forhold til at have kontrol over barnets kost, hvorimod de lavt uddannede scorede højest i forhold til at servere mad ud fra en emotionel baggrund (ibid.). Teori I dette afsnit vil der først være en begrundelse for valg af teori, hvorefter der vil blive redegjort for de aspekter ved teorierne, som er relevante i forhold til besvarelse af opgavens problemformulering. Afsnittet afsluttes med forskellige kritikpunkter af de to teorier. Valg af teori Det teoretiske grundlag, som jeg har valgt til denne opgave, består af Social Cognitive Theory samt Pierre Bourdieus Habitus begreb. Teorierne har jeg fundet anvendelige, idet jeg anser dem for at være i god harmoni med mit metateoretiske udgangspunkt. Social Cognitive Theory, som fremover bliver benævnt SCT, er en teori som er udarbejdet af psykolog og professor Albert Bandura (Bandura, 1986, s.6). I den første udgave af teorien blev den benævnt Social Learning Theory, men da teorien senere fik tilføjet aspekter fra såvel den kognitive psykologi som fra sociologien, blev teoriens navn ændret (McAllister, Perry, & Parcel, 2008, s. 170). Teorien er blevet brugt til at forstå den menneskelige adfærd ud fra en kontekst mellem individet og det omgivende miljø (Bandura, 1986, s.18). Blandt andet er den blevet brugt som analyseredskab i forbindelse med at opnå forståelse i forhold til individers sundhedsadfærd og livsstilsvaner (Bandura, 1998, s. 624). I denne opgave ses på samspillet mellem forældre og barn i forhold til dannelsen af barnets kostvaner i familier med lav socioøkonomisk status. Dermed er der 3 faktorer, der indgår og som er overførebare til SCT, hvor barnet repræsenterer individet, adfærden er barnets, og forældrene repræsenterer omgivelserne. Det er med baggrund i ovenstående, at jeg har fundet teorien anvendelig i forhold til behandlingen af denne opgaves problemformulering. Ud over SCT har jeg valgt at inddrage sociolog og professor Pierre Bourdieus habitus begreb. Bourdieu var ikke grundlæggeren af begrebet, men han videreudviklede det (Wilken, 2011, s. 44). 12

18 Habitus er blot et af flere af Bourdieus begreber, som ser på individets adfærd ud fra en social kontekst (Prieur & Sestoft, 2006, s. 7: Wilken, 2011, s. 40). Begrebet er fra Bourdieus side tænkt som et redskab, som kan anvendes i empiriske analyser, hvor udgangspunktet er sociale problemstillinger (ibid.). Med habitus som analyseredskab lægger Bourdieu op til, at man skal tage udgangspunkt i en given adfærd og, at habitus begrebet skal være vejledende for, hvad der skal søges efter for at opnå forståelse for, hvorfor individet har den pågældende adfærd (ibid., s. 46). Som det er tilfældet med SCT, ser også Bourdieu individets handlinger, som værende såvel påvirkelig af omgivelserne som af individet selv (Bourdieu & Wacquant, 2004, s. 120). Hvor der ud fra min opfattelse i SCT fokuseres ligeværdigt på påvirkninger af adfærden fra individet og omgivelserne, så vægter Bourdieu, ud fra min vurdering, i habitus begrebet påvirkninger fra omgivelserne, højere. Desuden så indbefatter Bourdieus habitus begreb også, at levevilkår og livsstil ofte videreføres fra generation til generation i forskellige sociale grupper (Bourdieu & Wacquant, 1992, s. 133). Det er blandt andet noget af det, der var grundlaget for udarbejdelsen af denne opgaves problemformulering, og som også indgår i den endelige problemformulering. Derfor har jeg fundet det aktuelt og relevant at anvende begrebet i forhold til denne opgave. Derudover finder jeg, at SCT med vægten på den primære psykologiske tilgang og Bourdieu med den sociologiske tilgang, giver et mere nuanceret og komplet teoretisk grundlag. Der var andre teorier, som jeg kunne have valgt. I stedet for SCT kunne jeg eksempelvis have valgt professor Knud Illeris læringsteori (Illeris, 2009, s. 38). Illeris ser også, som det er tilfældet med SCT, læring som værende et samspil mellem individet og omgivelserne. Dog fandt jeg, at Illeris læringsteori i højere grad fokuserer på de interne individorienterede tilegnelsesprocesser end de eksterne påvirkninger. Som det er beskrevet i afgrænsningsafsnittet, så er det de eksterne påvirkninger, som der fokuseres på i denne opgave, og da disse, ud fra min vurdering, vægtes mere eksplicit i SCT, er denne blevet foretrukket. I stedet for Bourdieus habitus begreb, kunne jeg have valgt Anthony Giddens strukturationsteori. Denne teori ser individets adfærd værende i en gensidig påvirkning med samfundet, således at omgivelserne er med til at skabe rammerne for individets adfærd, men individet er også selv med til at påvirke og danne rammerne i omgivelserne (Bak, 2010, s. 81). Dermed har denne teori, som jeg ser det, visse fællestræk med SCT, og derfor valgte jeg i stedet Bourdieus habitus-begreb for at få et mere nuanceret teoretisk grundlag. Desuden fokuserer Bourdieu som nævnt, i højere grad på de 13

19 ydre påvirkninger end på individorienteret indre processer, hvilket er i overensstemmelse med denne opgave. Social Cognitive Theory I dette afsnit vil der blive redegjort for de aspekter af SCT, som er relevante i forhold til problemformuleringen. Reciprok determinisme I SCT sættes individets adfærd ind i en triade med omgivelserne og psykologiske processer hos individet, som gensidigt og dynamisk påvirker hinanden (Bandura, 1986, s.18). Dette kalder Bandura for Reciprok determinisme, som henviser til, at de 3 kerneelementer gensidigt optræder som hinandens determinanter (ibid.). Dette er illustreret i figur 3. Adfærd Individ omgivelser Figur 3: Illustration af reciprok determinisme I triadens venstre hjørne, er det kerneelementet individ, som figurerer. Dette kerneelement dækker over såvel kognitive som psykologiske processer, som har betydning i forhold til at kunne tillægge sig en given adfærd (Bandura, 1986, s.18). I højre hjørne er kerneelementet, Omgivelser, placeret. Dette kerneelement dækker over en bred spektre af ydre påvirkninger, som individet udsættes for, fra såvel det nære som det fjerne miljø. Det fjerne miljø kan eksempelvis være politiske lovgivninger, og det nære kan være sociale relationer, tv- udsendelser m.m. (Bandura 1986, side 24). Det sidste kerneelement er adfærd, og det henviser til individets adfærd (ibid., s. 18) 14

20 Som det fremgår af pilene i figur 3, så kan ændringer i et kerneelement føre til ændringer i de 2 andre kerneelementer. Bandura understreger dog, at ændring i et kerneelement ikke nødvendigvis influerer ligeværdigt på de 2 andre kerneelementer (ibid., s. 24). Sagt på en anden måde, så vil det variere, hvordan de 3 kerneelementer influerer på hinanden, da det vil være forskelligt fra aktivitet til aktivitet, fra individ til individ samt afhænge af omstændighederne (ibid.). Selvom en ændring i et kerneelement vil føre til ændringer i de 2 andre kerneelementer, er det ikke sikkert at effekten indtræder umiddelbart efter (ibid., s. 25). En ændring i 1 af kerneelementerne kan betyde, at der igangsættes en gensidig og dynamisk påvirkning mellem de 3 kerneelementer, og denne påvirkning kan blive ved over en rum tid. Derfor kan effekten af den udløsende påvirkning, muligvis først registreres på et senere tidspunkt (ibid.). Bandura beskriver i SCT en række determinanter, som kan have indflydelse på, hvor vidt et individ tillægger sig en given adfærd (Bandura, 2004: McAllister, Perry & Parcel, s. 171). Nedenfor har jeg for overskuelighedens skyld grupperet disse ud fra, om determinanterne knytter sig til individet eller omgivelserne. Som det fremgår, så er der også en gruppe, som jeg har benævnt andre determinanter. Disse determinanter er, som jeg ser det, ikke udelukkende individbaseret eller relateret til omgivelserne, og derfor er de kommet i en gruppe for sig. Figur 4: Determinanter i SCT inddelt i kategorier Jeg vil nedenfor redegøre for ovennævnte determinanter med undtagelse af selvregulering, da denne determinant ikke er blevet anvendt i besvarelsen af problemformuleringen. Individ Determinanter, som er knyttet til individet er, som Bandura beskriver dem, interne determinanter (Bandura, 1986, s.18). Det vil sige forskellige færdigheder eller psykologiske processer, som har 15

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere