Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen"

Transkript

1 Via University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen Udarbejdet af: Vejleder: Bodil Havelund Lykkegaard Marie Ernst Christensen

2 Resumé: Dannelsen af barnets kostvaner i familier med lav socioøkonomisk status. Bodil H. Lykkegaard Der er social ulighed indenfor sundhedsadfærd. Eksempelvis har familier med lav socioøkonomisk status generelt mere usunde kostvaner, end det er tilfældet for familier med høj socioøkonomisk status. Da usunde kostvaner øger risikoen for en række livsstilssygdomme, er det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, ønskeligt at bedre kostvanerne i familier med lav socioøkonomisk status. Kostvaner grundlægges tidligt, og da der er indikationer som peger på, at forældres kostvaner går i arv til børnene, er problemformuleringen kommet til at lyde som følgende: Hvordan kan samspillet mellem forældre og børn have betydning for dannelse af kostvaner, hos børn i familier med lav socioøkonomisk status? Til besvarelsen er inkluderet relevante videnskabelige studier samt aspekter fra henholdsvis Albert Banduras Social Cognitive Theory samt Pierre Bourdieus habitus begreb. I opgaven er undersøgt 5 former for parenting practices samt ernæringsviden hos børn og forældre. Resultaterne indikerer, at forældre med lav socioøkonomisk status i mere udbredt grad end forældre med høj socioøkonomisk status, praktiserer de undersøgte parenting practices på en måde, som påvirker dannelsen af barnets kostvaner i en usund retning. Desuden har familier med lav socioøkonomisk status generelt en mindre ernæringsviden, end familier med høj socioøkonomisk status, hvilket også kan influere negativt i forhold til dannelsen af sunde kostvaner. Ud fra ovenstående kunne interventioner, som omfatter såvel barn som forældre, tænkes at være gavnlige i forhold til at bedre kostvanerne blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status.

3 Abstract: The formation of a child s eating habits in families with low socioeconomic status. Bodil H. Lykkegaard There is a social inequality within health behavior. Families with low socio-economic status for example, in general have more unhealthy eating habits in comparison to families with high socioeconomic status. Since unhealthy eating habits increases the risk of a range of lifestyle diseases, it is from a society perspective desirable to improve the eating habits in the former. Eating habits are founded early and since indications points to eating habits being inherited from parents to children, the problem statement is as follows: How can the interaction between parents and children have influence in the formation of eating habits for children in families with low socio-economic status? In answering this question, relevant scientific studies and aspects from Albert Bandura s Social Cognitive Theory and Pierre Bourdieu s theories of habitus have been included. In this paper, 5 forms of parenting practices and nutritional knowledge of children and parents have been studied. The results indicate that parents with low socio-economic status, more widely use the studied parenting practices in a way that influence the formation of a child s eating habits in an unhealthy way, than is the case for parents with high socio-economic status. Furthermore, families with low socio-economic status in general have less knowledge about nutrition, than families with high socio-economic status, which also has a negative impact in the formation of unhealthy eating habits. Based on that, interventions that include both children and parents might be beneficial in improving the eating habits for children in families with low socio-economic status.

4 Indhold Indledning... 1 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Opgavens struktur... 3 Begrebsafklaring... 4 Socioøkononomisk status... 4 Sund versus usund kost... 4 Engelske begreber... 4 Metateori... 5 Menneskesyn... 5 Læringssyn... 6 Metode... 6 Søgestrategi, søgeord og databaser... 6 Inklusionskriterier... 7 Eksklusionskriterier... 7 Søgning i PubMed... 7 Søgning i PsycInfo... 8 Resultater fra inkluderede studier... 9 Teori Valg af teori Social Cognitive Theory Reciprok determinisme Individ Omgivelser Andre determinanter Bourdieus habitus begreb Kritik af teorierne Social Cognitive Theory Bourdieus habitus begreb Diskussion Parenting practices... 21

5 Forældre som rollemodeller Eftergivenhed og restriktioner Ros efter indtag Emotional feeding style Ernæringsviden Metode Valg af databaser Søgeord, søgebegrænsninger samt inklusions- og eksklusionskriterier Studiedesign og evidensstyrke Studiepopulation Konklusion Praksisrelaterede overvejelser Handlingsanvisninger Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt: Bilag 1: De officielle kostråd Bilag 2: Matrix-tabel

6 Indledning Social ulighed i sundhed dækker over, at der i en befolkning ses en sammenhæng mellem den sociale position og udsatheden for sygdom og sundhedsrisici (Sundhedsstyrelsen, 2013). Jo mere den sociale position falder, desto større udsathed (ibid.). Dette kaldes den sociale gradient (ibid.). Nogle af de socioøkonomiske aspekter, som har indflydelse på den sociale position, er uddannelseslængde, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet (ibid.). Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslængde og udsatheden for sygdom og sundhedsrisici (ibid.). Her er den del af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau mindst udsatte, hvorimod gruppen med det laveste uddannelsesniveau er mest udsatte (Diderichsen, Andersen, & Manuel, 2011, s. 7). Det giver sig til udslag ved, at i gruppen med det laveste uddannelsesniveau, er forekomsten af flere folkesygdomme væsentlig højere end det er tilfældet for den del af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau (ibid.). Ydermere er følgerne af sygdom alvorligere hos gruppen med det laveste uddannelsesniveau, hvilket eksempelvis ses som reduktion i funktionsevne (ibid.). Ud fra ovenstående er det måske ikke så overraskende, at der også ses en social ulighed, når det gælder sundhedsadfærd. I den voksne del af befolkningen forholder det sig eksempelvis således, at forekomsten af personer med usunde kostvaner og stillesiddende fritidsaktivitet, er størst hos den socialgruppe med det laveste uddannelsesniveau (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s. 5,16,19). Forekomsten falder støt op til den gruppe af befolkningen med det højeste uddannelsesniveau (ibid.). Den samme sammenhæng mellem socialgruppe og sundhedsadfærd ses blandt børn (Statens institut for folkesundhed, 2013). Den gruppe af børn, hvis forældre socialt er bedst stillet, har den laveste forekomst af børn med usunde kostvaner og fysisk inaktivitet, hvorimod de børn, hvis forældre socialt er dårligst stillet, har den højeste forekomst (ibid.). Ovenstående tegner et billede af, at forældrenes sundhedsadfærd i en vis grad går i arv til børnene, hvilket først og fremmest er en belastning for de børn, hvis forældre der tilhører en af de lavere socialgrupper. Det er en belastning fordi, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet øger risikoen for at udvikle en række livsstilssygdomme som eksempelvis type 2 diabetes og hjertekarsygdomme (Andersen, Holstein, Johansen, Krølner, & Rasmussen, 2007, s. 99). Dette har også konsekvenser 1

7 for samfundsøkonomien, da disse sygdomme er med til at øge udgifter til sundhedsområdet (Diderichsen et al., 2011, s.5). Et andet aspekt er, at der ses en tendens til, at den sundhedsadfærd som tilegnes i barndommen og ungdommen videreføres i voksenlivet (ibid.). Dermed er der risiko for, at den sociale ulighed i sundhed fastholdes livet igennem, og gives videre fra generation til generation. Derfor må indsatser som fokuserer på kostvaner og fysisk aktivitet blandt socialt dårligt stillet børn, anses som værende relevante i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Yderligere kan det, med baggrund i at der ses en lighed mellem forældrenes og børnenes sundhedsadfærd, være relevant at få et indblik i, hvilke adfærdsmæssige aspekter hos forældrene, der kan indvirke på barnets sundhedsadfærd. Sundhedsadfærdsbegrebet dækker over en bred vifte af forskellige former for adfærd som eksempelvis kost, fysisk aktivitet, alkoholforbrug samt rygning (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s. 7). Da der imellem de forskellige former for sundhedsadfærd, findes variationer indenfor såvel årsager som konsekvenser, koncentrerer forskningen sig som regel kun om én adfærd ad gangen (Andersen et al., 2007, s. 99). Jeg har i overensstemmelse med, hvad der er praksis inden for forskningen, valgt kun at fokusere på én af de nævnte former for sundhedsadfærd. Fokus i denne opgave er kost, da det er det aspekt af sundhedsadfærden, som relaterer sig mest til uddannelsen som bachelor inden for ernæring og sundhed med specialelinjen human ernæring. Problemformulering Ud fra ovenstående, er denne opgaves problemformulering fremkommet, og lyder som følgende: Hvordan kan samspillet mellem forældre og børn have betydning for dannelse af kostvaner hos børn i familier med lav socioøkonomisk status? Denne opgave tager afsæt i allerede eksisterende tilgængelige studier, og er derfor et litteraturstudie. Den viden, som opnås i forbindelse med besvarelsen af ovenstående problemformulering, kan anvendes af professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt andre faggrupper, som beskæftiger 2

8 sig med at bedre kostvanerne blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status. Den kan eksempelvis indgå i vurderingen af hvilke indsatser, som kan have en gavnlig effekt. Afgrænsning Nedenfor vil fremgå de afgrænsninger, der er valgt for opgaven. Disse afgrænsninger skal gerne sammen med afsnittet opgavens struktur, give læseren en klarhed over, hvad denne opgave omhandler. Da kostvaner grundlægges tidligt i barndommen (Sundhedsstyrelsen, 2003), har jeg valgt at indsnævre opgavens målgruppe til, at omfatte børn i alderen 2 5 år. På baggrund af de retningslinjer, som foreligger omkring omfang af opgaven, har jeg ikke fundet det muligt, at denne opgave går i dybden med såvel forældrenes som barnets rolle på et ligeværdigt niveau. Derfor har jeg i denne opgave, valgt at have det primære fokus på forældrenes rolle. Dette er valgt på baggrund af, at der, som tidligere beskrevet, er noget der tyder på, at forældrenes sundhedsadfærd videregives til barnet. Opgavens struktur Opgavens struktur er således, at dette afsnit efterfølges af et afsnit omhandlende begrebsafklaring. Det er en redegørelse for de begreber, som jeg har fundet relevante at præcisere, for at læseren får den rette forståelse. Det er såvel danske som engelske begreber. For at læseren kan opnå en forståelse for, hvorfor der er foretaget forskellige dispositioner i opgaven, vil der inden metodeafsnittet, være et afsnit om det metateoretiske fundament, som opgaven er skrevet ud fra. I det efterfølgende metodeafsnit, redegøres der for, hvordan de inkluderede studier er fundet. Herefter vil relevante resultater fra de inkluderede studier blive præsenteret. Umiddelbart efter resultatafsnittet, vil de følgende afsnit omhandle opgavens teoretiske fundament, som består af Social Cognitive Theory samt Borudieus habitus begreb. Det vil dels omfatte baggrund for valg af teori, præsentation af de for opgaven relevante aspekter ved teorierne og afrundingsvis, kritik af teorierne. Ud fra ovenstående vil der, til sidst i opgaven, være et diskussionsafsnit, konklusion, praksisrelaterede overvejelser samt perspektivering i den nævnte rækkefølge. I diskussionen vil de 3

9 inkluderede studier sammen med teorien blive anvendt i en analytisk diskussion, hvor der søges at opnå en besvarelse af opgavens problemformulering. Diskussionen vil afsluttes med en diskussion af styrker og svagheder ved de inkluderede studier samt forskellige aspekter i forhold til metode og søgestrategi. I den efterfølgende konklusion vil fremgå centrale resultater i opgaven. Ud fra de fundne resultater vil der, i afsnittet om praksisrelaterede overvejelser, fremgå et forslag til handleanvisninger. Opgaven rundes af med en perspektivering, hvor der fremkommer forslag til, hvad der kan være gavnligt at undersøge som supplement til denne opgave. Begrebsafklaring Nedenfor er redegjort for relevante danske - og engelske begreber, hvilket gerne skal give læseren en forståelse af, hvordan de forskellige begreber er blevet brugt i denne opgave. Socioøkononomisk status Betegnelsen socioøkonomisk status, dækker over en persons eller gruppes status i samfundet, vurderet ud fra forskellige variabler, som har indflydelse på personens eller gruppens sociale, økonomiske og demografiske forhold (Larsen & Pedersen, 2011, s. 649). Typiske anvendte variabler er uddannelseslængde, beskæftigelsesforhold og indkomst (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, s.6, 11 & Saxton, Carnell, Van Jaarsveld & Wardle, 2009). Uddannelseslængde anses som værende en af de mest stabile og pålidelige indikatorer i forhold til socioøkonomisk status (ibid.). Det er på baggrund af, at højst opnået uddannelsesniveau ikke vil ændres med kort varsel, som det modsat kan være tilfældet med indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet (ibid.). Derfor vil det i denne opgave, primært være uddannelseslængde, der bruges som indikator for socioøkonomisk position. Sund versus usund kost I opgaven vil der henvises til såvel sund og usund kost. Ved sund kost, tages der udgangspunkt i, at kosten går i en retning af at være i god overensstemmelse med de danske officielle kostråd (se bilag 1). Modsat henviser usund kost til, at de helt eller delvist afviger fra kostrådene. Engelske begreber I flere af de anvendte studier anvendes engelske begreber, som jeg har valgt at bibeholde opgaven igennem. Det skyldes, at jeg har fundet det vanskeligt at finde et dansk ord, som dækker det 4

10 engelske begreb tilstrækkeligt. Jeg vil nedenfor redegøre for betydningen af de forskellige engelske begreber, som anvendes i opgaven. Parenting practice Dette begreb henviser til den eller de opdragelsesstrategier, som forældrene praktiserer over for deres børn (Gyldendals røde ordbøger, 2003, s. 608 & 651). I denne opgave relateres begrebet udelukkende til de strategier, som anvendes i forbindelse med barnets kost. Et eksempel på en parenting practice, som kan influere på barnets kost, er kostrestriktioner (Vereecken, Keukelier, & Maes, 2004, s. 94). Emotional feeding style Emotional feeding style er en bestemt type af parenting practice, som er relateret til kost (Clark, et al., 2007). Det dækker over, at forældre giver barnet mad ud fra en emotional baggrund (ibid.). Det vil sige, at barnet ikke får mad for at dække et sultbehov, men i stedet for at trøste eller opmuntre i forbindelse med kedsomhed, tristhed eller af anden emotionel årsag (ibid.). Metateori I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvilket metateoretisk grundlag (Koester, 2005, s. 32), som denne opgave er skrevet ud fra. Dette er relevant for læseren, da læsere med en hel eller delvis anden metateoretisk tilgang, måske ville have grebet opgaven anderledes an. Menneskesyn Denne opgave er skrevet ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor mennesket anses som værende et subjekt med tanker, følelser, frihed, ansvar og menneskeværdighed (Birkler, 2005, s. 93 & Det etiske råd, 1995, s. 16). Det humanistiske menneskesyn inddrager omverdenen i betragtningen af det enkelte menneske, hvor der i relationen mellem mennesket og omverdenen findes en gensidig påvirkning (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 33). Dermed begrænses menneskets tanke og følelsesmønstre ikke kun til at være et resultat af individuelle forudsætninger, men også som et resultat af ydre påvirkninger (ibid.). De ydre påvirkninger kan eksempelvis være fra de mange forskellige sociale relationer, som mennesket livet igennem indgår i (Birkler, 2005, s. 123). Dette relaterer sig i høj grad til denne opgaves problemformulering, hvor påvirkningen fra den sociale kontekst mellem forældre og barn undersøges. 5

11 Læringssyn Det overordnede fokus for denne opgave er, hvordan samspillet mellem forældre og børn har indflydelse på dannelse af kostvaner hos barnet. Heri ligger der også et læringselement, og derfor kan det for læseren af denne opgave, være væsentlig at have en forståelse for, hvilket læringssyn opgaven er skrevet ud fra. Opgaven er skrevet ud fra et sociokulturelt læringssyn. Her anses læring for at være en proces, som konstrueres ud fra en social interaktion med andre individer, som er påvirkelig af samfundets kulturelle og historiske baggrund (Dysthe, 2003, s. 48,50). Metode Nedenfor vil der redegøres for, hvordan de i opgaven inkluderede studier er fundet, og på hvilken baggrund de er blevet udvalgt. Søgestrategi, søgeord og databaser Der er søgt efter litteratur i databaserne PsycInfo og PubMed. Der er foretaget en systematisk søgning ud fra nedenstående bloksøgningsord. Derudover blev der foretaget enkelte kædesøgninger ud fra fundne studier, men kædesøgningerne bidrog ikke med yderligere studier. Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Preschool child Eating habits Parent*, influence Socioeconomic status Young children Food habits Eating behavior Dietary habits Health behavior Primary caregiver, influence Parenting practice Feeding, home parental (kun PubMed) I PubMed var søgeordene Preschool children og feeding, home parental begge MeSH-ord. Sidstnævnte MeSH- ord, blev kun fundet i PubMed, og blev derfor ikke anvendt i forbindelse med søgning i PsycInfo. 6

12 I forbindelse med studie-udvælgelse, blev der anvendt nedenstående inklusions og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier Da denne opgave har fokus på børn i et forholdsvist smalt aldersspektre, var det få studier, som netop havde holdt sig inden for den aldersgruppe. Derfor blev studier, hvor opgavens målgruppe delvist indgik også inkluderet i vurderingen. Dog blev det fra studie til studie bedømt, hvorvidt aldersspektret var for bredt til, at det kunne indgå i denne opgave. Således blev eksempelvis et studie, hvor undersøgelsespopulationen var børn i aldersgruppen 4 11 år vurderet som anvendeligt, hvorimod et andet studie, hvor aldersgruppen var 2 18 blev fravalgt. Begrundelse for dette vil blive uddybet i diskussionsafsnittet. I forhold til at resultaterne bedst muligt skal være overførebare til danske forhold, er der udelukkende valgt vestlige studier. Eksklusionskriterier Studier hvor studiepopulationen enten omfatter, at forældre eller barn har en bestemt sygdom fravælges, da sygdom kan indvirke på kostindtaget (Borre, 2012). Søgning i PubMed I PubMed blev søgningen, ud over de anvendte blokord, yderligere indsnævret ved at anvende filteret for alder. Her blev der sat en markering i Preschool child: 2 5 years. Søgningen gav et resultat på 105 artikler. Ud fra overskriften blev 10 af disse udvalgt til læsning af abstract. 5 af disse kvalificerede sig til læsning af hele artiklen, og disse 5 blev alle fundet relevante og brugbare i forhold til opgavens problemformulering. 7

13 105 artikler efter søgning ud fra bloksøgning 10 artikler udvalgt til gennemlæsning af abstract ud fra overskrift 5 artikler udvalgt til gennemlæsning af hele artiklen 5 artikler fundet relevante i forhold til opgavens problemformulering Figur 1: Søgning i PubMed og udvælgelse af artikler Søgning i PsycInfo I databasen PsycInfo blev der først søgt ud fra de ovenstående blokord, men da det gav et meget stort omfang af artikler, indsnævredes søgningen ved at fravælge 1 af søgeordene i blok 2. Jeg fravalgte health behavior, da jeg fandt at det var det mindst konkrete af søgeordene samt, at det dækker over en række af andre typer af sundhedsadfærd, som ikke behandles i denne opgave. Af søgeordene, var det kun socioeconomic status, som var et Thesaurus. Der ud over, blev alle søgeordene i blok sat til at være major subject. Søgningen blev yderligere indsnævret ved aldersgruppe, sprog og metode. Ved aldersgruppe, blev der udelukkende sat mærke i Preschool child (2 5 yrs.). Der blev søgt på såvel kvalitative som kvantitative studier. Sprogmæssigt blev søgningen indsnævret til kun at omfatte artikler skrevet på engelsk eller dansk. Ud over de nævnte søgebegrænsninger, valgte jeg desuden udelukkende at søge efter peer reviewed artikler, da det er databasens interne kvalitetskontrol (Buus, Kristiansen, Tingleff, & Rossen, 2008, s. 3). Søgningen gav et resultat på 170 artikler. Ud fra overskrift blev 11 af disse udvalgt til gennemlæsning af abstract. Ud fra abstract, blev 1udvalgt til gennemlæsning af hele artiklen. Denne artikel var også 1 af de udvalgte fra PubMed søgningen, og derfor bidrog søgningen i PsycInfo ikke med nye studier. 8

14 170 artikler ud fra bloksøgning 11 artikler valgt til gennemlæsning af abstract 1 artiklel valgt til gennemlæsning af hele artiklen 1 fundet anvendelig Figur 2: Søgning i PsycInfo og udvælgelse af artikler Resultater fra inkluderede studier Nedenfor fremgår resultaterne af de 5 inkluderede studier. Det er udelukkende de resultater, som jeg har fundet relevante, i forhold til besvarelsen af problemformulering, som er medtaget her. Der henvises til bilag 2, hvis der ønskes et mere dybdegående indblik i de enkelte studiers resultater. Tværsnitsundersøgelsen fra Vereecken, Keukelier & Maes (2004) havde til formål at undersøge, om der var en sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og parenting practices, og om dette kunne forklare diversiteten i 2½- 7 åriges kostvaner (Veerecken et al., 2004). Resultaterne blev fundet ud fra, at mødrene besvarede et spørgeskema omhandlende forskellige parenting practices, moderens og barnets indtag af grøntsager, frugt, læskedrikke og slik samt moderens uddannelsesniveau (ibid.). I alt deltog 316 mødre i undersøgelsen. Inden for parenting practices viste det sig, at der var en signifikant forskel mellem lavt og højt uddannede mødres anvendelse af restriktioner i forhold til indtagelse af usunde fødevarer, ros samt afholdelse fra at optræde som negativ rollemodel 1 (ibid.). Her var det de lavt uddannede, som i mindst grad anvendte de nævnte former for parenting practices. Ligeledes var der signifikant forskel på lavt og højt uddannede mødres tendens til at være eftergivende over for barnet, hvor det var blandt de lavt uddannede mødre, at forekomsten var højest (ibid). 1 Ved afholdelse af at optræde som negativ rollemodel, skal det her forstås, som at moderen afholder sig fra at indtage usunde fødevarer og læskedrikke foran barnet. 9

15 Desuden fandt studiet, at lavt uddannede mødre og deres børn havde et signifikant mindre indtag af de sunde fødevarer samt et højere indtag af læskedrikke, end det var tilfældet for højt uddannede mødre og deres børn (ibid.). Netop mødrenes indtag, uanset uddannelsesniveau, var den eneste af de signifikante faktorer, som kunne relateres til børnenes indtag for alle de 4 undersøgte fødevaregrupper (ibid.). Det betyder, at der hvor der blev fundet et højt indtag af en given fødevaregruppe hos mødrene, blev der fundet et lignende højt indtag hos barnet. Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem moderens anvendelse af ros efter indtag og barnets indtag af grøntsager (ibid.). Moderens ros var med til at øge barnets indtag. Desuden fandt studiet, at eftergivenhed hos moderen havde en signifikant indflydelse på barnets indtag af læskedrikke, da det var associeret med et øget indtag (ibid.). Zarnowiecki, Sinn, Petkov & Dollman s tværsnitsundersøgelse havde til formål at undersøge om der kunne findes en sammenhæng mellem 5 6 årige børns ernæringsviden og forældrenes ernæringsviden (Zarnowiecki, Sinn, Petkov, & Dollman, 2011). Forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes holdninger til sundhed samt socioøkonomiske status bestemt ud fra geografisk område, var alle variabler der blev undersøgt, i hvilket omfang disse influerede på forældrenes ernæringsviden (ibid.). Resultaterne blev fundet ved, at forældrene besvarede et spørgeskema, og børnene lavede en test, hvor de skulle kategorisere forskellige fødevarer til enten at være sunde eller usunde (ibid.). I studiet blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem forældrenes - og børnenes ernæringsviden, som var uafhængig af de 3 variabler (ibid.). Det var den af de målte faktorer, hvor der blev fundet den stærkeste sammenhæng. Derudover viste resultaterne, at såvel socioøkonomisk status område som uddannelsesniveau havde en signifikant indflydelse på forældrenes ernæringsviden (ibid.), hvilket henholdsvis indirekte og direkte influerede på barnets ernæringsviden. Det viste sig ved, at forældre fra området med lav socioøkonomisk status, havde en mindre omfattende ernæringsviden, hvilket indirekte influerede på barnets ernæringsviden. I forhold til forældrenes uddannelsesniveau, blev der fundet en direkte sammenhæng mellem denne variabel og barnets ernæringsviden, hvor børn af forældre med lavt uddannelsesniveau opnåede en signifikant lavere score i testen, end det var tilfældet for børn af forældre med et højere uddannelsesniveau. 10

16 Formålet med den tværsnitsundersøgelse, som Hupkens, Knibbe, Van Otterloo & Drop lavede i 1998, var at undersøge om forskelle i børns kost, set ud fra socialklasse, kunne forklares ud fra de kostrestriktioner, mødrene havde for børnene (Hupkens, Knibbe, Van Otterloo, & Drop, 1998). Socialklasse blev inddelt ud fra mødrenes uddannelsesniveau. I alt besvarede 849 kvinder, havende mindst 1 barn i alderen 4 14 år, på et spørgeskema, som omhandlede såvel kostmønstre, madlavning, kostrestriktioner, sundhedsoverbevisninger og socioøkonomiske data (ibid.). Resultaterne viste, at lavt uddannede mødre havde restriktioner for signifikant færre usunde fødevarer, end højt uddannede mødre havde (ibid.). Derudover blev der ved 4 ud af de 5 undersøgte usunde fødevarer, fundet en signifikant forskel i forekomsten af mødre, som havde restriktioner for de enkelte usunde fødevarer (ibid.). Clark, Goyder, Bissell, Blank, Walthers & Peters tværsnitsundersøgelse fra 2007, havde til formål at undersøge, om der var forskel på forældres feeding style ud fra 2 geografisk forskellige socioøkonomiske områder (Clark, et al., 2007). I alt besvarede 210 forældre, til børn i alderen 4 10 år, et spørgeskema, som omhandlede 5 forskellige feeding styles (ibid.). Det var emotionel feeding style, kontrol over barnets indtag, opmuntring til indtag, instrumental feeding style (belønning) og restriktioner (ibid.). Efter at have justeret resultaterne for forskellige parametre som forældres køn, erhvervsstatus, civil status, uddannelsesniveau m.m., var emotionel feeding style den eneste type, hvor der kunne ses en forskel i anvendelsen, men den var ikke signifikant (ibid.). Det var blandt forældre fra det bedst stillede økonomiske område, at forekomsten af forældre som anvendte emotional feeding style, var højest. Formålet med Saxton, Carnell, Van Jaarsveld & Waardle s tværsnitsundersøgelse fra 2009 var at undersøge, om der kunne findes en sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og den feeding style, som der blev praktiseret (Saxton, Carnell, Van Jaarsveld, & Wardle, 2009). I alt 180 mødre deltog, og disse besvarede et udleveret spørgeskema (ibid.). I spørgeskemaet blev der spurgt til følgende feeding styles: kontrol over indtag, emotionel, instrumental og opmuntring til indtag (ibid.). Udfyldelse af spørgeskema blev foretaget, da barnet var 4 år (ibid.). Af resultaterne fremgår det, at der blev fundet en signifikant forskel mellem højt - og lavt uddannede mødre, hvad angik kontrol over barnets kost samt servering af mad ud fra en emotionel 11

17 baggrund (ibid.). Det var de højt uddannede, som scorede højest i forhold til at have kontrol over barnets kost, hvorimod de lavt uddannede scorede højest i forhold til at servere mad ud fra en emotionel baggrund (ibid.). Teori I dette afsnit vil der først være en begrundelse for valg af teori, hvorefter der vil blive redegjort for de aspekter ved teorierne, som er relevante i forhold til besvarelse af opgavens problemformulering. Afsnittet afsluttes med forskellige kritikpunkter af de to teorier. Valg af teori Det teoretiske grundlag, som jeg har valgt til denne opgave, består af Social Cognitive Theory samt Pierre Bourdieus Habitus begreb. Teorierne har jeg fundet anvendelige, idet jeg anser dem for at være i god harmoni med mit metateoretiske udgangspunkt. Social Cognitive Theory, som fremover bliver benævnt SCT, er en teori som er udarbejdet af psykolog og professor Albert Bandura (Bandura, 1986, s.6). I den første udgave af teorien blev den benævnt Social Learning Theory, men da teorien senere fik tilføjet aspekter fra såvel den kognitive psykologi som fra sociologien, blev teoriens navn ændret (McAllister, Perry, & Parcel, 2008, s. 170). Teorien er blevet brugt til at forstå den menneskelige adfærd ud fra en kontekst mellem individet og det omgivende miljø (Bandura, 1986, s.18). Blandt andet er den blevet brugt som analyseredskab i forbindelse med at opnå forståelse i forhold til individers sundhedsadfærd og livsstilsvaner (Bandura, 1998, s. 624). I denne opgave ses på samspillet mellem forældre og barn i forhold til dannelsen af barnets kostvaner i familier med lav socioøkonomisk status. Dermed er der 3 faktorer, der indgår og som er overførebare til SCT, hvor barnet repræsenterer individet, adfærden er barnets, og forældrene repræsenterer omgivelserne. Det er med baggrund i ovenstående, at jeg har fundet teorien anvendelig i forhold til behandlingen af denne opgaves problemformulering. Ud over SCT har jeg valgt at inddrage sociolog og professor Pierre Bourdieus habitus begreb. Bourdieu var ikke grundlæggeren af begrebet, men han videreudviklede det (Wilken, 2011, s. 44). 12

18 Habitus er blot et af flere af Bourdieus begreber, som ser på individets adfærd ud fra en social kontekst (Prieur & Sestoft, 2006, s. 7: Wilken, 2011, s. 40). Begrebet er fra Bourdieus side tænkt som et redskab, som kan anvendes i empiriske analyser, hvor udgangspunktet er sociale problemstillinger (ibid.). Med habitus som analyseredskab lægger Bourdieu op til, at man skal tage udgangspunkt i en given adfærd og, at habitus begrebet skal være vejledende for, hvad der skal søges efter for at opnå forståelse for, hvorfor individet har den pågældende adfærd (ibid., s. 46). Som det er tilfældet med SCT, ser også Bourdieu individets handlinger, som værende såvel påvirkelig af omgivelserne som af individet selv (Bourdieu & Wacquant, 2004, s. 120). Hvor der ud fra min opfattelse i SCT fokuseres ligeværdigt på påvirkninger af adfærden fra individet og omgivelserne, så vægter Bourdieu, ud fra min vurdering, i habitus begrebet påvirkninger fra omgivelserne, højere. Desuden så indbefatter Bourdieus habitus begreb også, at levevilkår og livsstil ofte videreføres fra generation til generation i forskellige sociale grupper (Bourdieu & Wacquant, 1992, s. 133). Det er blandt andet noget af det, der var grundlaget for udarbejdelsen af denne opgaves problemformulering, og som også indgår i den endelige problemformulering. Derfor har jeg fundet det aktuelt og relevant at anvende begrebet i forhold til denne opgave. Derudover finder jeg, at SCT med vægten på den primære psykologiske tilgang og Bourdieu med den sociologiske tilgang, giver et mere nuanceret og komplet teoretisk grundlag. Der var andre teorier, som jeg kunne have valgt. I stedet for SCT kunne jeg eksempelvis have valgt professor Knud Illeris læringsteori (Illeris, 2009, s. 38). Illeris ser også, som det er tilfældet med SCT, læring som værende et samspil mellem individet og omgivelserne. Dog fandt jeg, at Illeris læringsteori i højere grad fokuserer på de interne individorienterede tilegnelsesprocesser end de eksterne påvirkninger. Som det er beskrevet i afgrænsningsafsnittet, så er det de eksterne påvirkninger, som der fokuseres på i denne opgave, og da disse, ud fra min vurdering, vægtes mere eksplicit i SCT, er denne blevet foretrukket. I stedet for Bourdieus habitus begreb, kunne jeg have valgt Anthony Giddens strukturationsteori. Denne teori ser individets adfærd værende i en gensidig påvirkning med samfundet, således at omgivelserne er med til at skabe rammerne for individets adfærd, men individet er også selv med til at påvirke og danne rammerne i omgivelserne (Bak, 2010, s. 81). Dermed har denne teori, som jeg ser det, visse fællestræk med SCT, og derfor valgte jeg i stedet Bourdieus habitus-begreb for at få et mere nuanceret teoretisk grundlag. Desuden fokuserer Bourdieu som nævnt, i højere grad på de 13

19 ydre påvirkninger end på individorienteret indre processer, hvilket er i overensstemmelse med denne opgave. Social Cognitive Theory I dette afsnit vil der blive redegjort for de aspekter af SCT, som er relevante i forhold til problemformuleringen. Reciprok determinisme I SCT sættes individets adfærd ind i en triade med omgivelserne og psykologiske processer hos individet, som gensidigt og dynamisk påvirker hinanden (Bandura, 1986, s.18). Dette kalder Bandura for Reciprok determinisme, som henviser til, at de 3 kerneelementer gensidigt optræder som hinandens determinanter (ibid.). Dette er illustreret i figur 3. Adfærd Individ omgivelser Figur 3: Illustration af reciprok determinisme I triadens venstre hjørne, er det kerneelementet individ, som figurerer. Dette kerneelement dækker over såvel kognitive som psykologiske processer, som har betydning i forhold til at kunne tillægge sig en given adfærd (Bandura, 1986, s.18). I højre hjørne er kerneelementet, Omgivelser, placeret. Dette kerneelement dækker over en bred spektre af ydre påvirkninger, som individet udsættes for, fra såvel det nære som det fjerne miljø. Det fjerne miljø kan eksempelvis være politiske lovgivninger, og det nære kan være sociale relationer, tv- udsendelser m.m. (Bandura 1986, side 24). Det sidste kerneelement er adfærd, og det henviser til individets adfærd (ibid., s. 18) 14

20 Som det fremgår af pilene i figur 3, så kan ændringer i et kerneelement føre til ændringer i de 2 andre kerneelementer. Bandura understreger dog, at ændring i et kerneelement ikke nødvendigvis influerer ligeværdigt på de 2 andre kerneelementer (ibid., s. 24). Sagt på en anden måde, så vil det variere, hvordan de 3 kerneelementer influerer på hinanden, da det vil være forskelligt fra aktivitet til aktivitet, fra individ til individ samt afhænge af omstændighederne (ibid.). Selvom en ændring i et kerneelement vil føre til ændringer i de 2 andre kerneelementer, er det ikke sikkert at effekten indtræder umiddelbart efter (ibid., s. 25). En ændring i 1 af kerneelementerne kan betyde, at der igangsættes en gensidig og dynamisk påvirkning mellem de 3 kerneelementer, og denne påvirkning kan blive ved over en rum tid. Derfor kan effekten af den udløsende påvirkning, muligvis først registreres på et senere tidspunkt (ibid.). Bandura beskriver i SCT en række determinanter, som kan have indflydelse på, hvor vidt et individ tillægger sig en given adfærd (Bandura, 2004: McAllister, Perry & Parcel, s. 171). Nedenfor har jeg for overskuelighedens skyld grupperet disse ud fra, om determinanterne knytter sig til individet eller omgivelserne. Som det fremgår, så er der også en gruppe, som jeg har benævnt andre determinanter. Disse determinanter er, som jeg ser det, ikke udelukkende individbaseret eller relateret til omgivelserne, og derfor er de kommet i en gruppe for sig. Figur 4: Determinanter i SCT inddelt i kategorier Jeg vil nedenfor redegøre for ovennævnte determinanter med undtagelse af selvregulering, da denne determinant ikke er blevet anvendt i besvarelsen af problemformuleringen. Individ Determinanter, som er knyttet til individet er, som Bandura beskriver dem, interne determinanter (Bandura, 1986, s.18). Det vil sige forskellige færdigheder eller psykologiske processer, som har 15

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Luna Rukjær Bachelor 2012 08 HE. Indledning... 5. Problemformulering... 6. Struktur og afgrænsning... 6. Metode... 8. Begrebsafklaring...

Luna Rukjær Bachelor 2012 08 HE. Indledning... 5. Problemformulering... 6. Struktur og afgrænsning... 6. Metode... 8. Begrebsafklaring... Resume Af Luna Rukjær Mange faktorer kan have indvirkning på vores kostvaner og medfører ændringer heraf. Denne opgave fokuserer på de interpersonelle relationer i forhold til dannelse, bibeholdelse og

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Resumé. Bachelorprojekt Ernæring og Sundhed, den 2. januar 2012 Udarbejdet af Tine Aun, 106087

Resumé. Bachelorprojekt Ernæring og Sundhed, den 2. januar 2012 Udarbejdet af Tine Aun, 106087 Resumé Titel: Vaner og vaneændring Af: Tine Elise Norup Aun Baggrund: Forekomsten af overvægt er et stigende problem og medfører både fysiske, psykosociale og samfundsøkonomiske konsekvenser. De fleste

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Programteori: Fra indsats til virkning

Programteori: Fra indsats til virkning Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb?

Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb? Fagenes samspil: AT-synopsisopgave Fag: Idræt og Psykologi Sundhed krop og selv Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb? Hvad er sundhed? Hvordan kan vi anvende idrætten

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere