Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud?"

Transkript

1 [1] DFS projekt UP1210: Udvikling af folkeoplysningstilbud til unge klassiske amatørmusikere Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud? En analyse af årsagerne til, at mange musikskoleelever holder op med at spille, når de forlader musikskolen og en afdækning af, hvad orkestre, musikskoler og organisationer kan gøre for at få flere af de dygtige elever, som har valgt en anden levevej end musikken, til at forsætte deres aktive musikliv i et af landets mange amatørorkestre som voksne. September 2013 Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. [1]

2 [2] FORORD Værs go! Her er 73 konkrete idéer til, hvad amatørorkestre, musikskoler, organisationer og politikere kan gøre for at få mange flere musikskoleelever til at holde fast i musikken, efter at de har forladt musikskolen og begivet sig ud i voksenlivet. Nogle idéer lader sig omsætte i praktisk handling i løbet af få dage, timer eller minutter, andre vil kræve en langsigtet strategi at overføre til virkeligheden. Nogle forslag kan gennemføres af et orkester eller en musikskole på egen hånd, andre er baseret på lyst og vilje til samarbejde. Noget er politisk betonet og fordrer, at beslutningstagere og befolkning øger respekten for amatørmusikken og dens udøvere, andet er særdeles lavpraktisk og lige til at tage fat i. Under alle omstændigheder håber vi, at kataloget kan være til inspiration for alle parter, og at vi i løbet af de kommende år vil se mange eksempler på, at samarbejdet mellem amatørorkestre og musikskoler er blevet endnu bedre, og at amatørorkestrene bliver mere attraktive for de unge, som har brugt mange år på at lære at spille et orkesterinstrument, men har valgt en anden levevej end musikken. Analysegruppen: Knud Ebbesen, næstformand i Dansk Amatørorkester Samvirke, DAOS Jesper Gude, leder Hillerød Musikskole og repræsentant for Danske Musik- og Kulturskole Ledere, DMKL Uffe Most, musikskoleleder Odense Musikskole Connie Wilhjelm, projektmedarbejder i Dansk Amatørorkester Samvirke, DAOS Analysegruppen kan kontaktes på Samt samarbejdparnere: Dansk Amatørmusik, DAM Dansk Amatør Orkester-forbund, DAO Amatørerne Kunst & Kultur Samråd, AKKS [2]

3 [3] Baggrund for arbejdet I Danmark er der omkring 200 amatørorkestre for voksne. I disse orkestre er aldersgruppen år talstærkt repræsenteret, mens tilgangen af unge er begrænset og hovedsageligt koncentreret omkring nogle få prestige-orkestre, hvor der i forvejen er en del unge. De danske musikskoler har mange stryge-, blæse- og symfoniorkestre, hvor de unge stifter bekendtskab med orkesterspil, men mange holder op med at spille, når de forlader musikskolen, i stedet for at fortsætte deres aktive musikliv i et af de mange amatørorkestre, der gerne vil have dem som medlemmer. Dermed mister de unge muligheden for en livslang glæde ved et aktivt musikliv. Analysens formål Nærværende analyse har til formål at finde frem til, hvordan orkestre, organisationer og musikskoler sammen og hver for sig kan bidrage til, at flere unge holder fast i musikken som aktive udøvere, også selv om de vælger en anden levevej. I analyse arbejdet har vi derfor ønsket at afdække omfanget af orkesterarbejdet på musikskolerne få et indtryk af de væsentligste årsager til, at musikskole-eleverne holder op med at spille, når de forlader musikskolen få et indtryk af, hvad musikskolerne gør for at få eleverne til at fortsætte få et indtryk af, hvad orkestrene gør for at tiltrække de unge samle et katalog over idéer til, hvad orkestre, organisationer og musikskoler kan gøre sammen og hver for sig for at få flere unge til at fortsætte deres aktive musikliv som amatører i voksenalderen Hvem står bag Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS) har sammen med Odense Musikskole, Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL) og Dansk Amatørmusik (DAM) taget initiativ til dette analyseprojekt, som støttes økonomisk af Kunststyrelsen og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). Hvem har deltaget Medlemsorkestre i Dansk Amatørorkester Samvirke, DAOS, (hovedsageligt symfoniorkestre, stryge- og kammerorkestre) og Dansk Amatør-Orkesterforbund, DAO, (hovedsageligt brassbands, harmoniorkestre og big bands) er blevet opfordret til at deltage sammen med alle landets musikskoler og alle musikskole-elever i alderen år. Desuden er udvalgte musikfolk, som ikke tilhører nogen af de nævnte kategorier, blevet inviteret til at deltage i den afsluttende workshop i juni Første del: Spørgeskemaundersøgelse Første del af analysearbejdet fandt sted i december 2012 og januar Den bestod i en on-line spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende analyse af resultaterne. Orkestre, musikskoleelever og musikskoler fik separate spørgeskemaer med spørgsmål omkring såvel fakta om den nuværende situation som ønsker og idéer til fremtidige forbedringer. I alt 52 orkestre (heraf 35 orkestre fra DAOS og 17 orkestre fra DAO), 32 musikskoler og 48 musikskole-elever har besvaret spørgeskemaet. Det betyder, at knap halvdelen af DAOS s [3]

4 [4] medlemsorkestre, en sjettedel af DAO s medlemsorkestre og omkring en tredjedel af landets musikskoler har deltaget i undersøgelsen. Uden at vi kender det nøjagtige antal nuværende og tidligere musikskoleelever mellem 14 og 25 år, må vi antage, at de 48, som har besvaret spørgeskemaet, udgør en ganske lille procentdel. Den valgte metode har den svaghed, at spørgeskemaet skulle sendes ud til de relevante elever gennem den musikskole, den enkelte går eller har gået på, og det forudsatte et vist ekstraarbejde af musikskolens administration. Der er en overvægt af besvarelser fra fynske musikskoleelever og forholdsmæssigt mange besvarelser fra elever, som har valgt at fortsætte deres musikundervisning på MGK eller konservatorium. Vi har dog valgt at fortolke resultatet som validt i den forstand, at idéer og forslag er gode og velkomne uanset antallet af besvarelser, til gengæld kan den statiske fordeling af svarmuligheder være behæftet med statistiske fejl og tilfældigheder. Under alle omstændigheder er analysearbejdets primære formål at komme med idéer til fremtiden og kun i mindre grad at lave statistik på de nuværende forhold. Aldersfordeling Spørgeskemaundersøgelsen har bekræftet antagelsen om, at amatørorkestrene er velforsynede med medlemmer i aldersgruppen over 50 år, men ikke har nær så mange deltagere under 50 år. På musikskolesiden viser resultaterne, at hvor musikskolerne har mange elever i aldersgruppen år i orkestrene, er antallet halveret, når vi når aldersgruppen år og endnu engang mere end halveret, når eleverne når op i års alderen. Blandt de almindeligste årsager til frafaldet er mere krævende skolegang (gymnasium), længere transport til ungdomsuddannelse, efterskoleophold og erhvervsarbejde. Den ældste gruppe flytter desuden ofte fra hjemegnen for at påbegynde en videregående uddannelse. Umiddelbart er det den midterste (17-19 årige) og den ældste gruppe (20-25 årige), der har størst interesse for amatørorkestrene, men med baggrund i det store frafald ved overgang til ungdomsuddannelserne, vil det formodentlig være til gavn for fødekæden, hvis man får fat i de helt unge, så de får lyst at prioritere tid og kræfter til fordel for orkesterspillet, også når andre krav trænger sig på. Elever: Venner og udfordringer Nogle af besvarelserne kommer fra musikskole-elever, som allerede spiller i et amatørorkester. De pågældende oplyser, at venner i orkestret og flere udfordringer har været de væsentligste parametre for at melde sig ind. Vanskeligere er det at udlede noget af svarene fra dem, som ikke spiller i et amatørorkester. Dog er der en del, der begrunder det med, at de stadig spiller på musikskolen, og nogle anfører, at de ikke kender nogen i andre orkestre. Elever: Lavt kontingent og samarbejde med musikskolen Vi har spurgt musikskoleeleverne, hvad orkestrene kan gøre bedre for at tiltrække de unge. Her er Lave en god hjemmeside samt gratis prøveperiode og nedsat kontingent nogle af topscorerne på det praktiske område, og forskellige samarbejdsformer med musikskolen har også vældig mange tilhængere. [4]

5 [5] Elever: Højt spilleniveau er vigtigst Det allervigtigste for de elever, som har medvirket i undersøgelsen er dog orkestrets spilleniveau. 98 % af besvarelserne angiver det generelle spilleniveau som afgørende vigtigt eller ret vigtigt, og mere end 70 % anser det for et plus, at alle medlemmerne har mødepligt til prøverne og ikke blot kommer en gang imellem. Det er desuden vigtigt, at dirigenten både er en inspirerende kunstner og en dygtig og pædagogisk instruktør, og mere end 80 % af eleverne anfører, at de foretrækker, at deres kommende orkester tilstræber en optimal instrumentfordeling i stedet for at skaffe ekstra pladser ved f.eks. at dublere blæserstemmer. Rigtigt mange, igen over 80 %, anser det for et plus med professionelle instruktører på alle stemmer, mens begejstringen kølner betragteligt, hvis instruktørerne skal spille med som gruppeledere. Kun en tredjedel af de unge synes, det er godt, mens knap halvdelen anser det for et decideret minus. Elever: Socialt samvær, øve-weekender og koncertrejser Pauser med organiseret samvær som for eksempel en kageordning er vigtigt for de unge, ligesom tre ud af fire synes, at det er et plus, hvis deres fremtidige orkester jævnligt holder øveweekender, hvor der ud over musikken også er tid til hygge. Helt tydeligt er også et ønske om jævnlige koncertrejser. Ni ud af ti har angivet, at koncertrejser hvert eller hvert andet år er et plus, når de skal vælge orkester. Orkestre: Priser fra 2400 kr/ år til ganske gratis Vi har spurgt orkestrene, hvad det koster at spille med. Det er der ikke noget generelt svar på, idet prisen for et års medlemskab svinger mellem 0 kr. og 2400 kr. for en sæson. De fleste orkestre har en rabatordning for unge under uddannelse, som typisk betaler halvdelen af den ordinære pris, men også her er der store variationer. Orkestre: Vi gør det så godt, vi kan Hvor besvarelserne fra musikskoleeleverne viser, at orkestrets spilleniveau er afgørende for, om de unge har lyst til at være med, og at de unge ønsker optimal instrumentfordeling, også selv om det kan medføre, at der ikke er plads til alle interesserede, er billedet mere broget set fra orkesterside. Tolv orkesterbesvarelser angiver, at orkestret har et højt spilleniveau og gerne vil opfattes som næsten-professionelle, mens 23 orkestre gør det så godt vi kan og ofte har brug for assistance for at lave gode koncerter. Mere end halvdelen, nemlig 29 orkestre, oplyser, at de spiller med dem, der er, uanset instrument-fordelingen, og en tredjedel af besvarelserne viser, at orkestrene lægger en del arbejde i at få fyldt op på alle pladser. Det er dog ikke entydigt, i hvilke instrumentgrupper, der hovedsageligt mangler medlemmer, men mange savner strygere og en del mangler obo, fagot, horn og dybe messingblæsere. Kun få steder savnes fløjter og klarinetter. Godt en tredjedel af orkestrene har instruktører tilknyttet på alle instrumentgrupper, om end disse ikke spiller med i orkestret, mens en fjerdedel har medspillende instruktører. Orkestre: Socialt samvær uden rejser 80 % af orkestrene mener, at de helt eller delvist lægger vægt på det sociale samvær ved de ugentlige prøver, mens lidt over halvdelen holder en eller flere årlige øve-weekender med både musik og socialt samvær. Derimod rejser kun 16 af de 52 orkestre jævnligt udenlands. [5]

6 [6] Orkestre: Fra glimrende samarbejde til fuldstændig håbløst På spørgsmålet om, hvorvidt orkestret har et formaliseret samarbejde med den lokale musikskole om at henvise dygtige elever, svarer kun 16 ud af de 52 orkestre ja. 20 orkestre har dog en eller flere af musikskolens lærere tilknyttet som dirigent, instruktør, assistent eller almindeligt medlem. Til gengæld har 22 af de i undersøgelsen medvirkende 52 orkestre aldrig forsøgt at henvende sig til den lokale musikskole med henblik på at komme i kontakt med lærere og/eller elever. Af bemærkningerne til spørgsmålene omkring samarbejde med musikskolen fremgår det, at der er mange varianter og mange synspunkter. Nogle anfører således, at de har et glimrende samarbejde, mange synes, de har forsøgt uden at få respons, og nogle anfører, at det er håbløst. Musikskoler: Børn og voksne i orkestrene Selv om kommunerne kun er forpligtet til at tilbyde musikskoleundervisning til børn og unge under 25 år, er der en del skoler, som også tilbyder undervisning til voksne over 25 år, dog mod forhøjet betaling. Af de 32 musikskoler, som har svaret på spørgeskemaet, svarer 21 skoler ja til, at de tilbyder instrumentalundervisning til voksne og 24 svarer ja til, at voksne kan spille med i musikskolens orkestre. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at nogle musikskoler foretrækker, at de voksne elever bliver i musikskolens orkestre frem for at skifte til et lokalt amatørorkester. De er derfor slet ikke interesserede i at sende eleverne videre. Musikskoler: Fælles lærere/instruktører og elever De fleste musikskoler har kendskab til, hvilke amatørorkestre, der er i deres område, nogle af orkestrene er endog organisatorisk placeret under musikskolen. 20 musikskoler ud af de 32 oplyser, at skolens lærere aktivt opfordrer dygtige elever til at opsøge amatørorkestrene, og mere end halvdelen af skolerne svarer ja til, at en eller flere af musikskolens lærere er tilknyttet et eller flere lokale amatørorkestre. Nogle er stolte af at sende elever videre til byens voksen -orkestre, men 22 musikskoler svarer på spørgsmålet om, hvorvidt det vil være en fordel for musikskolen at samarbejde med lokale amatørorkestre enten Formodentlig på nogle områder eller Det gør næppe nogen forskel. Sammenholdt med besvarelserne fra amatørorkestrene giver det grund til at antage, at det overvejende er musikskoler, som allerede har eller ønsker en form for samarbejde, der har valgt at besvare spørgeskemaet. Anden del: Modeller til inspiration Anden del af analysearbejdet var interviews med udvalgte orkestre og musikskoler. Der er stor forskel på vilkår og ambitionsniveau i forskellige orkestre, og de kommunale musikskoler har hver deres måde at prioritere instrumentgrupper, elevsammensætning og orkesterarbejde. Vi har valgt at beskrive fire meget forskellige modeller for betingelserne for og udfordringerne i samarbejdet. Der er selvsagt også stor forskel på forholdene i mindre provinsbyer med langt mellem både orkestre og amatørmusikere og så i københavnsområdet, hvor koncentrationen af både amatørorkestre og amatørmusikere er meget større, og S-tog og busser klarer transporten. De fire artikler er i deres helhed vedlagt rapporten som bilag 5a, 5b, 5c og 5d, her er blot en kort opsummering: [6]

7 [7] I Fredericia tog den daværende musikskoleleder for mange år siden initiativet til at oprette en musikaftenskole for voksne og organisere hele byens musikliv, så tilbuddene til børn og voksne, musikskoleelever og amatører var samlet under den samme struktur. Den fungerer stadig. I Sønderborg havde amatørsymfoniorkestret svært ved at tiltrække tilstrækkeligt mange nye medlemmer, men fandt ud af, at ved at tilpasse orkestrets arbejdsplan og repertoire lidt til virkeligheden i musikskolen, kunne man få et udbytterigt samarbejde. I Odense er talentplejen sat i system, så musikskoleelever med potentiale får mulighed for at komme virkelig langt. Men amatørorkestrene på Fyn har ifølge musikskolen ikke niveau til at matche det dygtige ungdomssymfoniorkester, så eleverne har ingen steder at gå hen, når de vokser ud af ungdomsarbejdet. I Lyngby-Taarbæk er orkester-undervisningen tilrettelagt, så eleverne rykkes op i et nyt orkester i takt med, at de bliver dygtigere. Tre ambitiøse amatørorkestre er organiseret som overbygningsorkestre til musikskolen, men niveauet er blevet alt for højt til, at selv de dygtigste elever fra musikskolen kan være med. Tredje del: Workshop i Odense Tredje del af Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud? var en workshop, som fandt sted i Odense i juni Alle medlemsorkestre i DAOS og DAM samt alle musikskoler var inviteret til at deltage, og de musikskoleskoleelever, som havde besvaret spørgeskemaet blev opfordret til at komme. Desuden blev invitationen sendt til alle tilmeldte til DAOS s sommerstævne på Askov, og den blev slået op på Vesterlund Ungdomskursus facebook side. Projektgruppen havde sideløbende inviteret udvalgte musikfolk med særlig indsigt og interesse i problemstillingen. Workshoppen forløb i to trin. Første dag deltog alle i arbejdet. Dagen blev indledt med en præsentation af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og artikelserien med udvalgte orkestre og musikskoler, og derefter var der gruppearbejde. Hver gruppe havde fået tildelt en moderator og et antal spørgsmål med hver sin vinkel. Spørgsmål og indgangsvinkler kan sammenfattes til: Hvad kan henholdsvis orkestrene, musikskolerne og organisationerne gøre for at bidrage til, at flere unge bliver ved med at spille, og hvad kan og skal der gøres politisk og holdningsmæssigt for at fremme processen. Andet trin af workshoppen fandt sted dagen efter, hvor projektgruppen, arbejdsgruppernes moderatorer og udvalgte organisationsfolk arbejdede videre med idéerne fra første dag. Resultatet af drøftelserne indgår i det omfattende idékatalog, som er en del af denne rapport. Følgende deltog i workshop-arbejdet: Orkesterrepræsentanter: Poul Hansen, Gladsaxe Symfoniorkester Poul Kjær Mortensen, Helsingør Kammerorkester Jens Erik Holm, Slagelse Kammerorkester John Rosenbaum, Aarhus Amatørsymfoniorkester Gitte Kragshave, Slagelse Kammerorkester [7]

8 [8] Edith Larsen, Slagelse Kammerorkester Claus Münchow, Sønderjyllands AmatørSymfoniOrkester Ole Wernberg, Fyns Amatørsymfoniorkester + Hindsholm Amatørsymfoniorkester Agnete Andersson, Nordsjællands Symfoniorkester + best.medl. DAOS Musikskolerepræsentanter: Uffe Most, Odense Musikskole, i projektgruppen Jesper Gude, Hillerød Musikskole, i projektgruppen Leif Urhøj, Den Kreative Aftenskole Anni Petry Henriksen, Odder Musikskole Thorbjørn Kjærgaard, Musikhøjskolen Frederiksberg Mette Hanskov, Lyngby-Taarbæk Musikskole Elevrepræsentanter: Ida Siemens Lorenzen, Sønderborg Musikskole Repræsentanter fra organisationer Knud Ebbesen, næstformand for DAOS, i projektgruppen Connie Wilhjelm, projektmedarbejder DAOS, i projektgruppen Thomas Hovaldt, orkesterkonsulent for DAM Erik Kamp, sekretariatsleder DAM Torben Svane Christensen, repræsentant for DAMUSA Ulrik Thomsen, formand for DAO Joy Frederiksen, næstformand for Landsgardeforeningen Steen Finsen, Danske Orkesterdirigenter Musikfolk uden for ovennævnte kategorier Ulf Nordlund, forlaget Samklang Per Johannesen, Musikskolernes Konsulenttjeneste Svend Kragelund, dirigent [8]

9 [9] IDÉKATALOG i tre dele Idékataloget er et mix af idéer, som er kommet frem på workshoppen, i spørgeskemaundersøgelsen og i forbindelse med de mere detaljerede beskrivelser af eksisterende samarbejdsformer, som fremgår af de fire artikler fra Sønderborg, Odense, Fredericia og Lyngby-Taarbæk. Første del af kataloget beskæftiger sig med, hvad der kan og bør gøres for at påvirke holdningen til og respekten for amatørmusik og amatørmusikere hos beslutningstagere, udøvere og befolkningen generelt. Noget vil kræve en langsigtet og vedholdende indsats gennem flere år, andet kan påbegyndes forholdsvis hurtigt. Anden del af kataloget indeholder en række konkrete forslag til projekter, som kan iværksættes af landsdækkende organisationer for orkestre og/eller musikskoler straks eller senere. Nogle idéer forudsætter et samarbejde med lokale orkestre og musikskoler. Andre har mere karakter af servicefunktioner for medlemsorkestrene. De har dog det til fælles, at de kræver et økonomisk grundlag, som vil skulle tilvejebringes i hvert enkelt tilfælde. Tredje del af kataloget indeholder en liste over idéer, som kan bruges lokalt som udgangspunkt for at udvikle nye eller forbedrede tilbud, der kan få flere musikskoleelever til at fortsætte deres aktive musikliv i de lokale amatørorkestre. Hvilke idéer, der kan bruges i hvilken form, vil bero på lokale forhold omkring ressourcer, økonomi, engagement, orkestrets og musikskolens opbygning og en række andre parametre. Noget kan orkester eller musikskole gennemføre på egen hånd og uden store hverken tidsmæssige eller økonomiske omkostninger. Andet kræver ildsjæle, gode vækstbetingelser og et forpligtende samarbejde over længere tid. Det er analysegruppens håb, at alle kan finde relevante måder at udvikle orkesterarbejdet på i de kommende år. IDÈKATALOG 1. del Det lange stræk Holdning / prestige Der skal ruskes grundigt op i holdningen til amatørmusikken og dens udøvere. For at de unge kan fastholde interessen for at spille i orkester og modet til at skille sig ud fra flertallet, skal det være accepteret og gerne give prestige at være dygtig til at spile, også selv om man ikke ønsker at gøre musikken til sin levevej. Holdningsbearbejdning tager tid, men nedenstående forslag vil alle være gode bidrag. Påvirkning af igangværende lovrevision Musikloven, som også indeholder lovgrundlag for musikskolerne, er under revision. Lovgivere og embedsmænd forsøges påvirket, så det færdige resultat giver bedre vilkår for musikskolernes langsigtede planlægning og sammenspilsaktiviteter. [9]

10 [10] Partipolitisk arbejde Det er vigtigt med kontinuerlig påvirkning af de politiske beslutningstagere, så flere partier i fremtiden kan se idéen i at værdsætte amatørkulturen ved blandt andet at give den bedre økonomiske rammer. Kommunale/regionale dialogmøder God kommunikation er en forudsætning for godt samarbejde, og det anbefales derfor, at der på kommunalt niveau etableres et formelt samarbejde mellem musikskole, garder, amatørmusiklivet og eventuelle andre interessenter i form af årlige eller halvårlige dialogmøder. Livslang musikskole Ifølge gældende lov for musikskoler er kommunerne kun forpligtet til at tilbyde musikskoleundervisning til borgere i alderen 0-25 år. En del musikskoler tilbyder ganske vist undervisning også til elever over 25 år, men i langt de fleste tilfælde til stærkt forhøjede priser. Staten yder kun driftstilskud til undervisning af 0-25 årige, og mange kommuner har følgelig besluttet samme begrænsning. Bedre adgang til undervisning til priser, alle kan betale, vil give mulighed for livslang musikalsk udvikling og bidrage til at holde lysten til at spille vedlige. Driftsmidler frem for projektmidler Projekter for talenter, for verdensmusik, for folkemusik, for sjældne instrumenter og i det hele taget for udvalgte grupper er tidens trend. Der skal i hvert enkelt tilfælde søges projektmidler, som oftest kun rækker til nogle få år. Musik er imidlertid et langsomt fag, hvor det tager mange år, før udøverne har et højt niveau, og musiklivet vil derfor have gavn af, at staten i højere grad støtter den daglige drift og det lange stræk og i mindre grad projekter med begrænset levetid. Bedre fysiske rammer Mange musikskoler underviser på kommunens folkeskoler, hvor rammerne ofte ikke er velegnede til musikundervisning. Egne skoler med bedre fysiske rammer og egnede lokaler vil ikke alene bidrage til undervisningens kvalitet og læreres og elevers arbejdsmiljø, men også at give det at gå i musikskole et tiltrængt prestige-løft. Mere presse Øget fokus på amatørmusikken og dens udøvere på såvel nationalt som regionalt og lokalt plan vil skabe større opmærksom hos både beslutningstagere, publikum og potentielle udøvere. Organisationerne må tage sig af det overordnede, lokale orkestre af det lokale. Beskrivelse af den idéelle opbygning af musiklivet i Danmark Den musikalske fødekæde i Danmark er udfordret på mange leder præget af knopskydning og reparationer frem et overordnet struktur. Der savnes en beskrivelse af, hvordan fødekædens mange led idéelt set bør hænge sammen, for at flest mulige får mest mulig glæde af deres musikudøvelse længst muligt, når de har valgt, at musikken ikke skal være deres levevej. [10]

11 [11] Beskrivelse af den optimale musiklærerstilling Mange musikpædagoger er ansat på to, tre eller flere musikskoler spredt over et stort område. Hvordan ser den idéelle musiklærerstilling ud med en kombination af undervisning og orkesterarbejde i et begrænset geografisk område? Og hvordan kan den finansieres? Et nyt ord/begreb for amatørmusikere Amatørmusik behøver hverken være støvet eller dårligt. Ordet amatør kommer af det latinske amare at elske og en amatørmusiker er derfor et menneske, der beskæftiger sig med musikken af lyst. Men i den almindelige, sproglige bevidsthed signalerer ordet amatør imidlertid noget af (halv-)dårlig kvalitet, amatøragtigt arbejde. Et andet ord eller begreb for alle de dygtige musikudøvere, der spiller musik i deres fritid, men tjener deres løn på anden vis, kunne højne respekten for både udøvere og resultater. Mere Sigurd TV-udsendelserne med Sigurd og Symfoniorkestret og Sigurd og Big Bandet har bidraget vældig meget til, at flere børn og deres forældre kender til orkesterinstrumenterne, end det var almindeligt for 20 år siden. Det er godt for en alsidig rekruttering til musikskolerne og dermed godt for fødekæden til amatørorkestrene, der ofte har svært ved at rekruttere medlemmer på bestemte instrumenter. Skoleorkestre i skoletiden I forbindelse med folkeskolereformen skal eleverne tilbringe mere tid i skolen. Der kan på skoler med mindst ca. 500 elever etableres skoleorkestre, hvor eleverne får både instrumentalundervisning og orkesterspil i skoletiden, i stedet for at eleverne individuelt skal tilmeldes musikskolen og fysisk transportere sig et andet sted hen for at få musikundervisning. Etablering af skoleorkestre kan ske i samarbejde med musikskolen og ved brug af musikskolens lærere. IDÈKATALOG 2. del Landsdækkende organisationer for orkestre og musikskoler DMKL-udvalg med deltagelse af organisationerne Foreningen Danske Musik- & KulturskoleLedere, DMKL, er et fagligt forum for alle Danmarks musikskole-og kulturskoleledere. En serie af underudvalg beskæftiger sig mere indgående med forskellige problemstillinger på musikskoleområdet, og det foreslås, at DMKL laver et særligt underudvalg om vejen fra musikskole til amatørorkestre med deltagelse af repræsentanter for amatørmusikorganisationerne. Gensidigt kendskab til hinandens vilkår er et godt udgangspunkt for samarbejde på alle niveauer. Jesper Gude tager dette op på førstkommende DMKL-generalforsamling i november [11]

12 [12] Formidling af gode samarbejdsmodeller Nogle steder har musikskole og amatørorkestrene fundet måder at samarbejde på, som fungerer godt for dem. Det kunne måske også fungere for andre, og formidling af velfungerende modeller vil derfor være en vigtig inspirationskilde for begge parter. Information om musikskoleverdenens realiteter En del af orkestrene har kun en meget vag fornemmelse af, hvad musikskoler er, hvad de kan (og ikke kan), og hvor forskellige de er. Det vil være til gavn for et frugtbart fremtidigt samarbejde, at man ikke starter med en masse misforståelser, og det foreslås, at der fremstilles informationsmateriale med grundlæggende information om musikskoledrift i Danmark. Projektpulje til lokale/regionale samarbejdsprojekter Der bør i organisationsregi være en pulje, som musikskoler og orkestre kan søge støtte fra til lokale samarbejdsprojekter. Fællesarrangementer på tværs af besætning og genrer Mange unge tænder mere på moderne genrer og cross- over musik end på traditionel klassisk musik, som de måske slet ikke kommer i nærheden af. Stort anlagte (regionale?) fællesprojekter med nye kombinationer af besætning og genrer og gerne musik skrevet til formålet ville åbne både ører og øjne hos såvel de unge som nogle af de mere traditionelt anlagte amatørmusikere. Spirekasser Korte kurser i orkesterspil for musikskoleelever, som er ved at være klar til at spille i orkester. Rutinerede amatørmusikere deltager, så det bliver en form for sidemandsoplæring. Nodebank Klassiske symfonier og andre traditionelle orkesterværker indeholder ofte meget vanskelige passager, som kun få musikskoleelever vil mestre allerede i års alderen. De orkestre, som har musikskole-elever med i arbejdet enten i projektform eller på mere permanent basis, løser ofte problemet ved at forenkle stemmerne, så de bliver lettere at spille og stadig matcher musikken. Det kræver imidlertid store musikalske og pædagogiske kompetencer at skrive disse stemmer om, foruden at det er et tidskrævende arbejde, og en del mindre orkestre og musikskoler har ikke ressourcer til at gøre det. Der bør oprettes en nodebank med reducerede strygerstemmer til en række udvalgte orkesterværker, dels ved at indsamle allerede udarbejdet nodemateriale og dels ved at få udarbejdet nyt materiale gerne med flere niveauer for hver stemme. Materialet skal kunne stilles til rådighed for amatørorkestre og musikskoler eventuelt via DAOS nodearkiv. DAOS påtager sig at udvikle dette projekt. [12]

13 [13] Opbygning af landsdækkende portal for undervisning og amatørorkestre Det kan være svært at finde kontaktoplysninger på orkestrene, hvis man ikke ved, hvad de hedder, og det foreslås at opbygge en musikportal med alle informationer om muligheder for musikundervisning og orkesterspil samlet på ét sted. Odense Musikskole påtager sig at gennemføre et pilotprojekt på Fyn. Kurser i fundraising Mange orkesterbestyrelser savner viden om, hvordan der eventuelt kan rejses penge til at gennemføre nye idéer. Vejledning i markedsføring En velfungerende hjemmeside, en professionelt udseende informationsfolder og brug af sociale medier som facebook er mere almindeligt, også blandt foreninger drevet af frivillige. Nogle orkestre har mere eller mindre professionelle kommunikationsfolk i bestyrelsen, men andre har brug for idéer og hjælp til, hvordan de kan gribe en tidsvarende kommunikation med omverdenen an. IDÈKATALOG 3. del Orkestre og musikskoler Orkestrene kan Arbejde på større synlighed Overveje om det er tid til selverkendelse: Er orkestret synligt nok i lokalområdet? Arbejde bevidst på at blive mere synlige i lokalområdet / regionen. Lave en informativ hjemmeside, så interesserede kan danne sig et indtryk af orkestrets ambitioner, niveau, repertoire og arbejdsform. Lave en reklamefolder til at lægge på f.eks. biblioteker. Være aktivt opsøgende på uddannelsesinstitutioner for unge/voksne, hvor der traditionelt er en del tilflyttere. Være aktivt opsøgende på store arbejdspladser i regionen med en del udskiftning i medarbejderstaben. Tilstræbe omtale af orkestret i aftenskolers/oplysningsforbunds kursus-brochurer. Oprette facebook-side, som appellerer til de unge. Linke til musikskolen på deres hjemmeside, især hvis musikskolen også tager voksne elever og bede musikskolen linke til orkestrets hjemmeside til gengæld. Linke til lokale oplysningsforbund, der tilbyder instrumentalundervisning på relevante instrumenter og bede oplysningsforbundene linke til orkestrets hjemmeside til gengæld. Markedsføre sine koncerter med henblik på et større publikum end familie og venner. Tilbyde gratis adgang til koncerter for musikskoleelever. [13]

14 [14] Tilrettelægge det daglige arbejde, så det matcher de unges ønsker og behov Arbejde med et alsidigt repertoire. Ansætte professionelle instruktører til alle instrumentgrupper, dog kun som instruktører, ikke som medspillende på attraktive pladser. Prioritere musikalsk kvalitet. Orkestrets spilleniveau er afgørende for langt de fleste unge. Tilstræbe en optimal fordeling af instrumenter i forhold til den aktuelle orkestertype. Lade nye medlemmer dele pult med et mere rutineret medlem og ikke blot sætte nye bagest. Etablere en køre-med -ordning for unge uden bil, som har svært ved at transportere sig til orkesterprøve. Indføre en gratis prøveperiode for nye medlemmer. Have rabat på medlemskabet for unge og studerende. Tilpasse det sociale samvær i orkestret Være opmærksom på, om orkestrets samværskultur appellerer til de unge. Lægge vægt på hyggelige pauser med fællesskab omkring f.eks. kaffe og kage. Indlægge øveweek-ender med musik og socialt samvær, så medlemmer lærer hinanden ordentligt at kende. Overveje at arrangere udlandsrejser med jævne mellemrum. Samarbejde med de(n) lokale musikskole(r) Tage initiativ til at kontakte lokale musikskoler med henblik på fremtidigt samarbejde. Det er i udgangspunktet orkestrene, der har brug for nye medlemmer. Anvende lokale musikskolelærere som instruktører og (gæste-)dirigenter. Aktivt opsøge musikskolens lærere og bede dem opfordre relevante elever til at interessere sig for orkestret. Headhunte musikskoleelever, som de gerne vil have i orkestret. Kom f.eks. til musikskolens koncerter og snak med lærere og elever. Planlægge repertoire i samarbejde med musikskolelærere, som har elever, der er klar til at overgå til orkesterspil. Lade musikskole-elever spille med på dele af programmet og tilrettelægge prøverne efter det. Opfordre medlemmer med tid og lyst til at deltage i musikskolens sammenspil. Andet Tilbyde lokale skoler og musikskoler gratis skolekoncerter med hele eller dele af orkestret. Mange medlemmer spiller kammermusik med hinanden. Lave lokale mini-stævner, hvor 3-4 orkestre mødes og spiller for hinanden. Et eller flere orkestre kunne være musikskoleorkestre. Musikskolerne kan Sørge for, at der er elever på orkesterinstrumenterne. I undervisningen signalere, at orkesterspil er målet med undervisningen. [14]

15 [15] Sikre at sammenspil er prioriteret højt. Eleverne skal fra første færd opleve glæden ved fællesskabet om musikken. Skabe koncertoplevelser for eleverne, så de bliver motiveret til at hæve deres eget spilleniveau. Formidle informationer og invitationer videre til relevante elever, når der kommer noget fra de lokale orkestre. Sørge for, at lærerne opfordrer deres elever til at fortsætte musikerskabet i lokale amatørorkestre, når de er klar til det. Opfordre lærerne til at engagere sig i det lokale amatørmusikliv. Opfordre lærerne til at stille sig til rådighed for lokale orkestre som instruktører og/eller (gæste-) dirigenter. Skaffe sig overblik over lokale ensembler, der kan skabe sammenspilsmuligheder. Bruge de ressourcer, de lokale amatørorkestre kan tilbyde (f.eks. invitere amatørorkestermusikere med god tid til at spille med i musikskoleorkestrene). Invitere lokale orkestre/ensembler ind på musikskolen til enkeltarrangementer, f.eks. som en del af en koncert. Tage grupper af elever med på besøg i det lokale amatørorkester nogle gange i løbet af sæsonen og lade dem spille med på det, de kan, også selv om det måske ikke er så meget. Etablere fælles projekter med lokale ensembler, evt. med niveaudelte stemmer. Linke til lokale orkestre på deres hjemmeside. Musikskoler og orkestre kan i fællesskab Lave en fælles arrangementskalender, så man ikke planlægger oven i hinandens ting. Lave fælles projekter i korte forløb, f.eks. 1-2 week-ender og slutte med noget spektakulært, som det i sig selv er attraktivt at være en del af. Planlægge fælles koncerter, hvor musikskole-ensembler og amatørorkestre optræder på lige fod, eventuelt med nogle fælles numre. Lave en samlet oversigt over, hvilke orkestre og ensembler, der sammenlagt findes i lokalområdet/regionen og sørge for, at den bliver let tilgængelig f.eks. via kommunale hjemmesider og bibliotekerne. Bilag til Hvor går musikskole-eleverne hen, når de går ud? : Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5a Bilag 5b Bilag 5c Bilag 5d Resultater af spørgeskemaundersøgelse vedr. nuværende og tidligere musikskoleelever Resultater af spørgeskemaundersøgelse vedr. amatørorkestre Resultater af spørgeskemaundersøgelse vedr. musikskoler Delrapport med analyse og resultater af den samlede spørgeskemaundersøgelse Artikel: Parallelle musikskoler og opadgående niveau (Fredericia, Østjylland) Artikel: Fællesplanlægning og et andet reperstoire (Sønderborg, Sønderjylland) Artikel: Ungdomsorkestret bedre end amatørorkestrene (Odense, Fyn) Artikel: Ambitiøse og langt over musikskoleniveau (Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn) [15]

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud En analyse af hvor de unge, der forlader musikskolerne med musikalske færdigheder på et orkesterinstrument, fortsætter deres musikudøvelse, eller hvorfor

Læs mere

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler *1. Hvilke af følgende orkestertyper tilbød musikskolen i sæson 2010-2011? Hvis musikskolen ikke tilbød nogen af disse orkestre, er spørgeskemaet ikke relevant. Type Blæseorkester, harmoniorkester, concert

Læs mere

Velkommen i Odder Garden

Velkommen i Odder Garden Velkommen i Odder Garden Indhold Vi er glade for at kunne byde dig velkommen som nyt medlem af Odder Garden, og håber, at du i denne folder kan finde svar på de fleste spørgsmål. For yderligere information

Læs mere

Velkommen i Odder Garden

Velkommen i Odder Garden Velkommen i Odder Garden Indhold Vi er glade for at kunne byde dig velkommen som nyt medlem af Odder Garden, og håber, at du i denne folder kan finde svar på de fleste spørgsmål. For yderligere information

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning. Sæson 2014/15 Volume 4 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Sommerhilsen...1 Kommende arrangementer...2 Tak til tournéholdet... 2 Ny sæson 2015/16...2 Om Bazartilbud...3 Musikskolen og Folkeskolereform.3

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1 Dagsorden Generalforsamling 2014 Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL Fredag 7. november kl 9:00-11:00 Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Gældende: Overskrift: Vedtægter for Ballerup Musikskole 1. Navn og status: Ballerup Musikskole er en kommunal institution i Ballerup Kommune 2. Formål: Musikskolen

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet Om Kommunepakken Indhold: Om Spil Dansk Dagen Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med Formål med samarbejdet Spil Dansk Dagens vision Fokuspunkter KODAs forventning til kommunens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

"#$%&'(!)& "*+,-&#.*/0121-3,/31&%*.451-3&& 657*8&'9&:1,138+,-*;&'(!<&

#$%&'(!)& *+,-&#.*/0121-3,/31&%*.451-3&& 657*8&'9&:1,138+,-*;&'(!<& "#$%&'(!)& "*+,-&#.*/0121-3,/31&%*.451-3&& 657*8&'9&:1,138+,-*;&'(!

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

DAOS 2011 Dansk amatørorkester Samvirke Årsberetning Regnskaber Koncertoversigter

DAOS 2011 Dansk amatørorkester Samvirke Årsberetning Regnskaber Koncertoversigter DAOS 2011 Dansk amatørorkester Samvirke Årsberetning Regnskaber Koncertoversigter 1 Indholdsfortegnelse: Side 3: Introduktion til Dansk Amatørorkester Samvirke Side 4: Formandens beretning Side 6: Sommerstævnet

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Foruden vores aktuelle arrangementskalender

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Foruden vores aktuelle arrangementskalender Sæson 2014/15 Volume 3 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Forårshilsen...1 Tilmelding til ny sæson...2 Rock Chok og Skolekoncerter... 2 Bazartilbud...3 Kom og Prøv i Hammel 18/4...3 Legatansøgning

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Til: DAO s medlemsorkestre www.daonet.dk mail@daonet.dk D. 04. marts 2007 Side 1 af 6 Repræsentantskabsmøde 2007 Mødetype: Repræsentantskabsmøde Tid: Lørdag d. 4. marts kl. 10:30 Sted: Mødecenter Odense,

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt.

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt. 13. januar 2010 Til medlemmerne af Statens Kunstråds Musikudvalg Referat af møde nr. 12 i 2009 i Musikudvalget tirsdag den 15. december fra kl. 10.00 til 15.00 i Musikcentrets mødelokale på H.C. Andersens

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Dansk Amatørmusik

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Dansk Amatørmusik RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for DAM 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Dansk Amatørmusik (DAM). DAM er en selvejende institution,

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Rekrutteringsvejledning

Rekrutteringsvejledning Rekrutteringsvejledning Inspiration og vejledning til rekruttering af sangere til børne- og ungdomskor Udarbejdet af Christina Kjærulff Videncenter for Unge Stemmer www.ungestemmer.dk Inspiration og vejledning

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Virksomhedsplan Kultur og Fritid

Virksomhedsplan Kultur og Fritid Virksomhedsplan Kultur og Fritid Kulturskolen JANUAR 2010 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Kulturskolen Gribskov Skolegade 43 3200 Helsinge Tlf. 72496087 www.gribskov.dk

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Vedtægter for foreningen. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)

Vedtægter for foreningen. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) Vedtægter for foreningen ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) KAPITEL 1: NAVN OG HJEMSTED...3 KAPITEL 2: FORMÅL...3 KAPITEL 3: MEDLEMSKAB...3 KAPITEL 4: GENERALFORSAMLING...5 KAPITEL 5: EKSTRAORDINÆR

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Referat af generalforsamling for Folkets Hus Spillefolk Søndag 7. april 2013

Referat af generalforsamling for Folkets Hus Spillefolk Søndag 7. april 2013 Referat af generalforsamling for Folkets Hus Spillefolk Søndag 7. april 2013 Valg af dirigent Henning blev valgt som dirigent. Der var 16 fremmødt til generalforsamlingen. Ole Quistgaard (formand) blev

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mellem Franz Schubert Selskabet Danmark og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud

Mellem Franz Schubert Selskabet Danmark og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud Børn og Kultur Sekretariats- og kulturafdeling Sagsnr. 74020 Brevid. 1217019 Ref. VDH Dir. tlf. 46 31 40 35 vibekedh@roskilde.dk Driftsaftale med Franz Schubertselskabet 2012-2013 16. maj 2011 Mellem Franz

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

DAMUSA-undersøgelsen Hvorfor går dit barn i musikskole?

DAMUSA-undersøgelsen Hvorfor går dit barn i musikskole? DAMUSA-undersøgelsen Hvorfor går dit barn i musikskole? Vallerødvænge 23 2960 Rungsted Kyst tlf.: 33 17 96 00 fax 33 91 96 60 post@strategisk-netvaerk.dk www.strategisk-netvaerk.dk DAMUSA-undersøgelsen

Læs mere

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS.

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ opus/ OPUS/ OPUS - engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS udkom med uregelmæssige mellemrum og berettede om hvad der var foregået, fx anmeldelser (dem

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2012 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig Velkommen til foråret 2012. Vi har samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage i. Som medlemsforening

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Få succes som hjertearbejder. Markedsføring- & Omsætningsguide

Få succes som hjertearbejder. Markedsføring- & Omsætningsguide Få succes som hjertearbejder Markedsføring- & Omsætningsguide Indledning Få en god og enkel struktur Guiden er til dig, der ønsker at kunne forudsige nogenlunde hvordan din måned kommer til at se ud og

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Vision at stå stærkere sammen

Vision at stå stærkere sammen AaB Talentcenter udvikling via samarbejde Gældende fra og med maj 2015 Vision at stå stærkere sammen Vi vil styrke elitepigefodbolden i Nordjylland ved at samle og give de mest ambitiøse og talentfulde

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Bestyrelsen ønsker DIN feedback til klubben. I år vil der ikke være et traditionelt møde. Du kan give din feedback på e-mail: formand@stjernen-tennis.dk, som en kommentar

Læs mere