Projekt (Modul 4) Sarah Celine Elving

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20101025 Projekt (Modul 4) Sarah Celine Elving"

Transkript

1 Indhold Indhold... 1 Indledning... 1 Forskningsspørgsmål... 1 Afgrænsning... 2 Begrebsafklaring... 2 Cyberhus... 2 Respondenter/Brugere... 2 Asynkron/synkron kommunikation... 2 Hvad er en chat?... 2 Emoticons... 2 Webetik... 3 Rådgivning... 3 Metodisk design... 3 Det klassiske ansigt til ansigt interview interview... 3 Chat interview... 3 Kodning... 4 Præsentation af Cyberhus... 4 Chat som rådgivningsværktøj... 4 Historik... 4 Skriftlig kommunikation... 4 Hvorfor chat og ikke rådgivning... 5 Chat... 5 Chatsprog og det at chatte... 6 Stavning vs. Hurtighed... 6 Emoticons, akronymer og actionwords... 6 Digital kropslighed... 6 Kroppen med i chatsproget... 6 Digitalt nærvær... 7 Anonymitet... 7 Forandrings og læreprocesser i chatrådgivningen... 8 Interaktion og læring

2 Sammenfatning... 9 Konklusion Litteraturliste Artikler: Websites: Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Indhold

3 Indledning Når man befinder sig i en traditionel ansigt til ansigt rådgivningssituation, har man flere aspekter som rådgiver at, forholde sig til. Et af disse aspekter er den nonverbale kommunikation, der ofte er med til at understøtte og forstærke forholdet mellem, en rådgiver og den der søger rådgivning. Denne nonverbale kommunikation bliver bl.a. kommunikeret ved hjælp af begge parters, kropssprog og ansigtsudtryk m.m. Den nonverbale kommunikation kan skabe tryghed, ved f.eks. et forstående klap på skulderen, eller modsat, forekomme demotiverende for den der søger rådgivning, ved et fraværende blik fra rådgiverens side. Endvidere kan den nonverbale kommunikation, kommunikere ubevidste signaler igennem kropsprog og tonefald, dette kan hjælpe en rådgiver til at aflæse den rådgivningssøgende, for derved at komme helt ind til benet på det, der søges rådgivning om. Et tredje og sidste aspekt af den nonverbale kommunikation, er hvis den der søger rådgivning bevidst søger at skjule noget overfor rådgiveren, her kan den nonverbale kommunikation gå ind og afsløre, overfor rådgiveren, at der måske er mere til sagen, end der egentligt bliver kommunikeret. Overstående eksempler vil en rådgiver registrere og bruge til senere analyse af den rådgivningssøgendes situation, samtidigt med at disse er med til at skabe nærvær i en rådgivningssituation. På internettet, over en chatrådgivningssession mangler disse signaler, der er ingen nonverbal kommunikation at aflæse, den rådgivningssøgende er det, den rådgivningssøgende ønsker at være (Lønsted & Schramm, 2001). Dog tyder det på at åbenhed og ærlighed, kommer nemmere over nettet, f.eks. ved et site som Cyberhus, hvor brugeren er 100 % anonym (www.cyberhus.dk). Men hvordan kan man som rådgiver, skabe den nærhed der er i en, ansigt til ansigt rådgivningssituation, i et chat vindue? Hvilke lingvistiske strategier, kan man som rådgiver gøre brug af? Og hvordan kan lingvistiske strategier hjælpe til at, skabe nærvær i en chatrådgivningssituation? Og ikke mindst, er det vigtigt at, der er nærvær i en chatrådgivningssituation og hvorfor? Dette leder os til vores forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmål Hvordan skaber rådgivere på Cyberhus nærvær i chatrådgivningen? 3

4 Afgrænsning Vi har i vores projekt valgt, at koncentrer os udelukkende om chat-rådgivningen på Cyberhus.dk. Endvidere har vi i vores projekt valgt at interviewe børn og unge i alderen år, da dette er den målgruppe Cyberhus har deres primære målgruppe (www.cyberhus.dk). Vi vil undersøge hvordan chatrådgivere forsøger, at skaber nærvær i en chatrådgivning. Men hvordan defineres begrebet nærvær? Umiddelbart kan nærvær beskrives med ord som at være til stede aktivt lyttende deltagende og anerkendende Det er disse begreber som Cyberhus anvender, når de beskriver hvordan de forsøger at skabe nærvær i en chatsamtale. Derfor er det som udgangspunkt også den definition som vi vil anvende i forbindelse med den forestående undersøgelse. Begrebsafklaring Cyberhus Vi vil i opgaven udelukkende henvise til sitet som Cyberhus eller sitet. Respondenter/Brugere Vores respondenter er i alderen år. Hvilket er tilsvarende til den målgruppe Cyberhus retter fokus på. De skriver på deres site, at Klubhuset er et sted på nettet for unge mellem 9 og 18 år Men undersøgelser som Cyberhus har foretaget viser, at hovedvægten af brugerne, er i alderen år (www.cyberhus.dk). Alle vores respondenter under 18, er efter eget ønske anonymiserede. Samtlige respondenter har underskrevet en samtykkeerklæring sammen med deres forældre 1. Vi har interviewet Anni Marquard, som er initiativtager og stifter af Cyberhus.dk. Samt Errol Marshall, som er som chatkoordinator, og har det daglige ansvar for chatrådgivningen på Cyberhus. Marshall har et stort kendskab til metoden chatrådgivning, idet at han selv har rådgivet i over 600 chats og brevkassebesvarelser. Vi har anvendt deres viden indenfor fænomenet chatrådgivning, som en slags ekspertviden. 1Se bilag 8 4

5 Asynkron/synkron kommunikation Computermedieret kommunikation kan opdeles i fire kategorier: asynkron-privat, asynkronoffentlig, synkron-privat og synkron-offentlig (Schramm og Lønsted 2001). Den hyppigste form for computermedieret kommunikation, er den asynkrone private kommunikation. Et eksempel på den asynkrone private kommunikation, er . Denne kommunikations form anvendes dagligt, af millioner af mennesker verden. en sendes til en eller flere modtagere, beskeden modtages når modtageren vælger at læse den og derfor er beskeden asynkron i forhold til afsenderens, altså en forskydelse af tid. Den asynkrone offentlige kommunikation kan f.eks. beskrives som oplysnings hjemmesider, der dækker over forskellige nyhedssider (dr.dk/reuters.com/politikken.dk osv.) blogs, hjemmesider med mulighed for at bestille og købe varer online og interessenetværk. Den asynkrone kommunikation henvender sig både til, en-til-en og til en-til-mange kommunikation. Fælles for den asynkrone kommunikation er at, den ikke er afhængig af tid og sted. Fordelene ved den asynkrone kommunikation er, at den giver tid til eftertanke, imens ulempen kan være at, der går lang tid inden man får svar. Et andet problem kan være at, visse indlæg eller beskeder aldrig afføder et svar, hvilket kan være ubehageligt for afsenderen. Den synkrone kommunikation er modsat den asynkrone kommunikation, betinget af en samtidig tilstedeværelse i interaktionen. Chat er en synkron kommunikationsform, der indebærer at, de interagerende og kommunikere samtidig ved, at skrive indbyrdes via f.eks. en chat. Hvad er en chat? Chat, også kendt som instant messaging, er en elektronisk kommunikation, hvor to eller flere personer skriver med hinanden på et program, på en computer, der er tilkoblet internettet eller et andet datanet (www.denstoredanske.dk). Kommunikationen foregår live dvs. at alle deltagerne modtager den samme skriftlige besked på deres skærm, samtidigt (Lønsted & Schramm, 2001). En chat er synkron i tid, men ikke i sted (ibid.). Emoticons Grafiske beskeder der er konstruerede ved hjælp af tasterne, på et computertastatur, der giver udtryk for en bestem følelse, eller et bestemt ansigtsudtryk (Lønsted & Schramm, 2001). Vi kommer nærmere ind på dette i senere afsnit. 5

6 Webetik Webetik er en betegnelse der dækker over, hvordan man befærder sig på nettet. Mange folkeskoler har b.la. fokus på dette i disse tider, ved at lave retningslinjer der er godt at benytte i forbindelse med færden på nettet 2. Rådgivning I forbindelse med begrebet Rådgivning, lægger vi os op af Vilhelm Lønsted og Mads Schramm s (2001) beskrivelse. Rådgivning er, at hjælpe andre mennesker. Metodisk design Vi har valgt at anvende et kvalitativt forskningsdesign, da vi udelukkende har indsamlet kvalitativt data til vores empiri. For at kunne undersøge og besvare vores forskningsspørgsmål, har vi læst relevante forskningsundersøgelser og litteratur, som beskæftiger sig med begrebet online rådgivning. Vi har valgt at indsamle vores kvalitative data på tre forskellige måder; 1. Det klassiske ansigt til ansigt interview 2. interview 3. Chat interview Vi vælger at foretage kvalitative interviews, da den kvalitative forskningsmetode koncentrer sig om nogle få elementer som man undersøger grundigt, altså man kommer ind til kernen, af et bestemt fænomen. Metoden bliver ofte brugt, når man forsker menneskets virkelighedsforståelse, dets tanker, erfaringer osv. (Creswell, 2008). Det kvalitative forskningsinterview forsøger at, forstå verden, ud fra de synspunkter respondenten udtrykker. Formålet ved et kvalitativt forskningsinterview er at producere viden (Kvale, 2000). 2http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Internet-og-mobil/Raad-og- Information/Temaer/Webetik.aspx 6

7 Endvidere vælger vi at benytte os af interview som form, da vi på denne måde kan få indsigt i, forholdsvis få menneskers, oplevelse af en bestem oplevelse i deres liv (Brinkmann & Tanggard, 2010), i vores tilfælde deres oplevelse af sitet chatrådgivning. Vi har valgt at, benytte disse tre metoder, da de hver især tilbyder forskellige aspekter, som vi finder interessante og relevante, for vores projekt. Vi beskæftiger os i dette projekt med, ansigt til ansigt, chat og rådgivning, derfor finder vi det meget relevant at, vi selv ved hvordan de forskellige former, fungerer i praksis, og da vi ikke er rådgivere, føler vi det yderes relevant at afprøve, de forskellige rammer indenfor vores egen praksis, vel vidende at det ikke er den samme situation, men dog de samme arbejdsredskaber, vi benytter os af. Vi føler at, vi igennem arbejdet med disse redskaber, sætter os i større forståelse, af hvordan overstående fungerer i en rådgivningssituation, og derved bedre kan analyser og konkludere på vores resultat. I vores teori afsnit har vi endvidere, inddraget empirien. Nedenfor vil vi beskrive hvilke fordele og ulemper, disse metoder har med sig. Det er dog vigtigt at vi pointerer, at vi ikke direkte lægger os op af en bestemt teoretisk grundsten i forhold til chat interviewe som form. Vi har efter grundig søgen ikke har, kunne finde teoretisk litteratur om præcis denne interviewform. Vi lægger os dog op af Kvale og Creswell s teorier om det kvalitative forskningsinterview. Det klassiske ansigt til ansigt interview Det klassiske ansigt til ansigt interview giver forskeren rig mulighed for at, beskrive det forskeren ser, hører og oplever inden, under og efter interviewet, da forskeren ved et ansigt til ansigt interview, vil lave nogle observationer på den nonverbale kommunikation. Man har ved denne metode mulighed for at, vælge en semistruktureret interview guide, med faste temaer, men med åbne spørgsmål, der lægger op til at, man som forsker har mulighed for at være åben overfor respondentens egne erfaringer og holdninger, dog ikke på bekostning af det forskeren undersøger (Creswell, 2008). interview En af udfordringerne ved interview er at, interviewet ikke har samme mulighed for at, tage den naturlige og spontane drejning som, et ansigt til ansigt eller chat interview har. E- 7

8 mail interviewet foregår asynkront i tid og sted 3, hvilket giver respondenterne mulighed for at reflektere over de stillede spørgsmål på en anden måde, end det interview der er synkront i tid og sted, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Man skal med interviewet være opmærksom på at, denne form for interview ofte kræver opfølgende og/eller uddybende spørgsmål osv. Endvidere kan der, ved denne metode, være behov for telefonisk kontakt og/eller s til respondenterne for f.eks. at, minde om deadlines, da man med interviews ofte er nød til at have en deadline på hvornår interviewet senes skal være forskeren i hænde igen, da man som forsker vil vide sig sikker på at, man får de interviews i hus, som man havde regnet med. En sidste fordel vi vil nævne ved denne metode, er at det er en hurtig måde at, indsamle kvalitativt data, fra en geografisk spredt gruppe mennesker på (Creswell, 2008). I modsætning til ansigt til ansigt interviewet er man mere fastlås i interviewguide og de underspørgsmål der er, når man anvender denne metode, ens interviewguide er mere stringent (Kvale, 1999). Chat interview Man kan argumentere for at, chat som interviewform indeholder det bedste fra begge de oversående metoder. Man har mulighed for, at nå ud til respondenter, der er geografisk spredt. Samtidigt med at, man har mulighed for et fleksibelt interview, som i et ansigt til ansigt interview, kan man have nogen faste temaer, men man er ikke tvunget at følge disse så stringent. Chat interviewet er synkront i tid, men asynkront i sted. Dog kan denne metode bedst anvendes hvis man, som forsker, er godt bekendt med chat som form, for at få det optimale udbytte på dette. Samt en forståelse som forsker for chatsproget, da man ved denne form mister den nonverbale kommunikation. Kodning Efter gennemgangen af vores interviews, vil vi udføre en kodningsproces, af det indsamlede data. Dette vælger vi at gøre for at finde relevante temaer, der kommer til syne i interviewene, da dette giver os et bedre overblik, over de mængder data vi har. Vi føler at denne proces er nødvendig og relevant, da det formalistisk set anbefales at man koder sit materiale. Endvidere 3Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Claus Elmholdt, Cand. Psych., Ph.d. 8

9 lægger fænomenologien, som vi længer os op af, vægt på at man som forsker, ser på og vægter beskrivelse og fortolkning af datas meningsindhold (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Vi har i vores kodningsproces valgt at, udføre en farvekodning af vores interview, hvilket vil sige at vi har anvendt koder (læs; nøgleord) med forskellige farver, der hver repræsenterer et udvalgt tekstsegment, med henblik på at vi senere kan finde nogle fælles temaer, til videre arbejdet i analysen. Vores kodningsproces vil være begrebsdrevet, da vi allerede inden interviewene har fastlagt os på teori, allerede eksisterende litteratur og da vi ved interviewenes udførsel arbejde ud fra et bestemt forskningsspørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Præsentation af Cyberhus Med udgangspunkt i et frivilligt og ikke-kommercielt arbejde er det vores mission at forny måden at møde og komme i dialog med børn og unge på. Det sker gennem nyskabende brug af internetbaseret rådgivning og aktiviteter, som rådgiver, inddrager og udvikler børnene og de unge på deres egne præmisser (Cyberhus.dk, 2011). Cyberhus er ikke kommerciel børne- og ungdomsrådgivning på nettet under Ungdommens vel ved Aarhus kommune. Desuden er Cyberhus sammen med Red Barnet og Medierådet en del af EU s Insafe - program. Cyberhus blev stiftet i 2004 af initiativtager Anni Marquard. Cyberhus fungerer som et døgnåbent virtuelt klubhus, hvor børn og unge mellem 9-18 år (med hovedvægt på de årige) kan modtage anonym chatrådgivning, deltage i debatter med andre unge, stille spørgsmål i brevkasserne, skrive sin egen historie eller læse andres indlæg og historier. Klubhuset har desuden forskellige digitale værksteder, hvor man være kreativ i selskab med en fagperson, og/eller andre brugere. Cyberhus er umiddelbart delt i to initiativer, men har fokus på rådgivning, som de også beskriver som deres kerneområde. På den ene side rådgivnings site og på den anden side administrer Cyberhus også Cyberskolen, hvor der søges at udbrede deres viden om f.eks. børn og unges brug af moderne medier, for derved at søge og komme nogle problemstillinger i 9

10 forkøbet. De to initiativer har samme overordnet målsætning, men delmålene varierer (www.cyberhus.dk). Vi fokuserer i vores projekt på rådgivningsdelen af Cyberhus initiativer og vil derfor ikke komme nærmere ind på Cyberskolen. Der er ikke et log in og alle brugere kan vælge at, være anonyme. Hensigten med anonymiteten er at give den unge plads til at, bevæge sig frit og uforpligtende rundt i klubhuset. Ligeledes opfordre anonymiteten brugerne til at, være mere åbne omkring deres oplevelser, end de på normalvis vil være i den virkelige verden. Formålet med chatrådgivningen er et mål om at, skabe et forum hvor den unge kan føle sig tryg, respekteret og blive lyttet til, af en voksen som ikke handler ud fra fordomme og voksne normer. På chatrådgivningen kan den unge drøfte, det som optager dem. Chatrådgiverne, chatter ligeledes med børn og unge, som har ondt indeni og har behov for at få vendt svære problemstillinger. Cyberhus tilbyder også undervisning om web etik og anti-mobning på flere af landets folkeskoler. Chat som rådgivningsværktøj Historik Den klassiske rådgivningssituation, hvor rådgiveren møder klienten i et fysisk tilstedeværelse, har for længst taget ny form. Allerede i 1950 erne oprettede samaritanere fra London en telefonisk hotline med hensigten for at, forbygge selvmord blandt befolkningen (Centore & Milacci, 2008). I Danmark har radioprogrammet, Tværs med den legendariske socialrådgiver og forfatter Tine Bryld tilbudt telefonrådgivning til børn og unge, siden 1972 (www.dr.dk/tvaers). Integrationen af internettet i forbindelse med rådgivning har gennem de sidste 15 år udviklet sig, og i dag findes der online rådgivningstilbud som og chatrådgivning. Online rådgivning bliver f.eks. tilbudt af læger, psykologer, socialpædagoger og andre med relevant faglige baggrund (Rochlen, Zack & Speyer 2004). Fælles for de to rådgivningsformer er at de, giver større fleksibilitet, end den fysiske rådgivning, da man ved online rådgivning ikke behøver at tage højde for geografiske afstande. Ligeledes er der et større udvalg af rådgivere og rådgivningsformer, at vælge imellem på internettet. 10

11 Brugerne af online rådgivning oplever desuden, at de undgår social stigmatisering, da man ved online rådgivning ofte er anonym. Desuden behøver brugeren ikke at møde rådgiveren fysisk og dermed risikere, at blive set af offentligheden (Centore og Milacci, 2008). I Danmark findes der flere online rådgivnings tilbud, men det er især chatrådgivningen der vinder frem. Chatrådgivning tiltaler særligt børn og unge, da de jævnligt bruger chat som kommunikationsværktøj i forbindelse med sociale platforme (Sørensen & Olesen, 2000). Skriftlig kommunikation Når man som vi, beskæftiger sig med chat, kan man ikke komme udenom den skriftlige kommunikation, da størstedelen af kommunikationen i den computermedierede kommunikation, foregår på basis af tekst. Som internettet har udviklet sig, har børn og unges kommunikative muligheder på nettet også udviklet sig. Børn og unge er i dag mere vant til at bevæge sig på nettet, i forskellige virtuelle fællesskaber og der er derved også blevet mere vante til at, kommunikere i disse omgivelser. I den computermedierede kommunikation foregår størstedelen af kommunikationen, igennem det skrevne sprog. En vellykket kommunikation forudsætter en overførsel af information, fra en person til en anden. (Lønsted og Schramm, 2001). Vi vælger derfor at indlede dette afsnit med en kort gennemgang af Bakhtin s syn på kommunikation. Lars Birch Andreasen, (2003), refererer til Bakhtin; Ethvert ord er rettet mod et svar og kan ikke undgå den dybere indflydelse fra det anticiperede responsord. Talesprogets levende ord er umiddelbart og ureflekteret indstillet på det kommende svar-ord: det fremprovokerer et svar, foregriber dette og bøjer sig mod det. Idet ordet dannes i en atmosfære af det allerede sagte, bestemmes det samtidig af det endnu ikke sagte, men forventede og allerede foregrebne responsord. Sådan er det i enhver levende dialog. Alle retoriske former, monologiske som de er i deres kompositionelle opbygning, er indstillet mod den lyttende og mod hans svar. (s.23) 11

12 Med dette mener Bakhtin at, det at kommunikere, være det med det ansigt til ansigt eller med skrift, altid vil være rettet mod, en modtager. En skriftlig ytring, er i modsætning til den talte ytring, ikke umiddelbart og ureflekteret, den skrevne ytring vil altid være bestemt af det svar, modtageren af ens skriftlige ytring vælger at give, eller den forventning, man har om tilbagesvaret. Endvidere påpeger Bakhtin at, man igennem sin skriftlige ytring dels henvender sig til den forståelse man allerede har, samt hvem det er man henvender sig til. Ens skriftlige ytringer vil derfor være mærkede af disse, for forståelser og forestillinger, dette vil gøre en forskel i, hvad man vælger at kommunikere og hvordan. Den måde man ytre sig på vil derfor altid ifølge Bakhtin være rettet mod et svar, samtidigt vil det man ytre, vil være betinget af hvordan man selv forventer at, der vil blive svaret på ens ytring, en ytring vil derfor altid være rettet mod, det der er blevet sagt før, forventningen og det der kommer (Mathiasen, 2003). Hvorfor chat og ikke rådgivning Karen Paaske har i sin ph.d. afhandling skrevet om brugen af e- mail vejledning, som afgrænses ved at være den uddannel-ses- og erhvervsvejledning, der er rettet mod unge i gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark (Paaske, 2010). Her kommer hun frem til, at vejledning primært bliver anvendt til, det informative aspekt i vejledningen. Det der fremhæves som en af problematikkerne ved at, anvende til vejledning, frem for et ansigt til ansigt vejlednings møde, er ens opbygning, man må som både vejleder og vejledningssøgende sørge for at, en ikke bliver for lang og uoverskuelig samtidig med, at konteksten i eller anden form skal indgå (Paaske, 2010). en som form, har tendens til at være mere formel end en chat, da en som form foregår asynkront i tid og sted, er det sværere at skabe det nærvær man skaber i f.eks. en rådgivnings chat (Lønsted & Schramm, 2001). Gymnasieleverne som Karen Paaske har været i kontakt med, skitserede følgende om en god e- mailen skal bære præg af, at den er sendt fra professionelle i en offentlig organisation, der er samtidig et ønske om, at en besidder et personligt præg, dette gør sig også gældende på s, som 12

13 sendes ud til flere hundrede gymnasieelever. Videre pointerede de at en skal adresseres personligt, og at tonen matcher modtagerens, uden at blive uformel. Det skal tydeligt fremgå, hvad emnet for en er, og den skal være kort og meget overskuelig. Den må endelig ikke være for informationstung, så er det bedre at sætte links ind eller vedhæfte filer. en skal åbne for en dialog, hvor der kan stilles nye spørgsmål (www.ug.dk). en kan dog indebære mange af de samme aspekter som chat-rådgivning, i forhold til at man, om man ønsker det, kan være anonym i en vejlednings situation, som dem Karen Paaske undersøgte. Samtidigt med at, man med en ikke er bundet af tid og sted, hvilket gør denne vejledningsform meget fleksibel, og ikke mindst er der tale om større refleksions muligheder da den vejlednings søgende kan reflekter i længere tid over sit tilbagesvar, eller det stillede spørgsmål. Men der vil ikke i en forekomme den samme form for nærvær, som der vil gøre det i en chat situation, da der ved en vejledning eller rådgivning altid vil forekomme ventetid på tilbagesvar, da en som nævnt er uafhængig af tid og sted. Chat Chat som computermedieret kommunikation, vil ligge nærmere en ansigt til ansigt kommunikationen end f.eks. kommunikationen gør det, da en chat samtale på sammen måde som en, ansigt til ansigt kommunikation foregår synkront. Begge brugere af chatten må være tilstedet på chatten samtidigt, for at kunne kommunikere sammen, dog er det ikke nødvendigt at brugerne er i nærheden af hinanden. Endvidere vil erfarne chattere udvikle lingvistiske strategier, så som brug af emoticons, akronymer og actionwords, for at mimikere en, ansigt til ansigt samtale så vidt muligt. Dette betyder at, der ofte forekommer auditive og visuelle effekter i det skrevne sprog. De mest anvendte emoticons, er de såkaldte smileys. Smileys bruges af chattere, bl.a. som en måde hvorpå man kan understøtte, eller understrege hvordan meningen i den skrevne sætning skal forstås. Igennem brugen af emoticons forsøger chatterne at, erstatte den nonverbale kommunikation. I de mange lingvistiske strategier der findes i chatsproget, muliggør chatsproget kroppens inddragelse i den skriftlige kommunikation, derved kan chatsproget betragtes som et sprog, der formidler både den verbale og den kropslige 13

14 kommunikation. Dog skal det dog nævnes at chatsproget ikke indeholder så mange facetter som man ville kunne finde i en, ansigt til ansigt samtale (Lønsted & Schramm, 2001). Chatsprog og det at chatte Som nævnt søger en chat kommunikation at blande, ansigt til ansigt samtalen og det skrevne ord, men placerer sig tætter på det talte ord. Sproget i en chat skubbes, i høj grad, i retningen af et økonomiseret sprog, hvori den chattende søger at, komme så tæt på ansigt til ansigt kommunikation som muligt. Dette gøres ved at; den chattende forsøger at, holde samme tempo i chatten som der ville være i, en ansigt til ansigt samtale. For at holde tempoet oppe i en chat anvender brugere af dette medie; akronymer, actionwords og emoticons (se senere afsnit, for uddybelse). Videre kan disse være med til en mere legende sprog i en chat, brugerne af dette medie skaber ved brug af akronymer, actionwords og emoticons auditive og visuelle effekter i deres skrivning, hvilket kunne betragtes som en stræben efter at lave det skrevne sprog, til en simuleret tale (Lønsted & Schramm, 2001). Endnu en ting der er vær at bemærke, ved chat mediet er at, kontakten søger en personificering på det individuelle plan, gennem brug af aktive verber, som f.eks. at snakke, at gå osv. Her menes at man i chat situationen ikke skriver sammen, men man snakker sammen og man går, man afslutter ikke samtalen (et eksempel kunne være, jamen jeg bliver nød til at gå nu). Brugerne af chatmediet skaber igennem disse aktive verber, en illustration af et aktivt handlende menneske (Sørensen & Olesen, 2000). Stavning vs. Hurtighed Når man kommunikerer via skrift, indebære det en større forklaringsproces i samtalen, som før nævnt. Man må tydeligt forklare det man vil kommunikere, for at undgår misforståelser i forhold til, den man kommuniker med. Men hvilken betydning har det at stave korrekt, for brugerne af chat mediet? (Dysthe, 2005) Den chatrådgivning der tilbydes på Cyberhus, er et godt eksempel på virkelighedsorienteret chat. Altså en chatform, hvor barnet forventer og selv giver seriøsitet. Denne form for chat konstrueres ud fra det virkelige universitet, hvilket betyder at barnet ikke opdigter noget i chatsamtalen og det er denne form for chat, vi tager udgangspunkt i (Sørensen & Olesen, 2000). 14

15 Sprogbruget i en chat kommunikation er uformelt. Birgitte Holm Sørensen, Birgitte R. Olesen og Lone Audon, påpeger i deres kapitel Legekultur på chatkanaler, fra bogen Børn i en digital kultur, at det hyppigste svar man får af børn og unge, når man spørger dem til hvorfor de chatter, er for at møde andre mennesker. Videre i dette kapitel kommer overstående ind på at, de unge når de begynder at chatte (10-11 års alderen), er meget omhyggelige med hvordan de staver, de søger at stave korrekt, de sikrer sig at stavningen er i orden eksempelvis, ved at spørge lærer, forældre, ældre søskende. Der stilles dog tydelige krav om hurtighed i chat mediet, hvilket medfører at den korrekte stavning til side sættes (ibid.). Dette understøttes af en af vores respondenter, som svarede følgende; nej, ikke rigtigt fordi det var meget små stavefejl, de kunne godt forså hvad jeg skrev, da vi spurte om denne, følte sig hindret af for høj fokus på stavning. Et andet eksempel på dette finder vi i førnævnte kapitel, hvor der fortælles om en 14-årig pige, der viser tre yngre børn rundt i forskellige chat kanaler, hun svarer følgende, til et lignende spørgsmål, det gør ikke så meget, hvordan man skriver der er mange, der skriver helt forkert, det tager man sig ikke af.. Som vi før har nævnt, øger brugen af akronymer, actionwords og emoticons chat samtalens hastighed, derfor vil vi nu komme med en uddybende forklaring på disse, da brugerne af chat mediet også bruger disse til at kropsliggøre chatten. Emoticons, akronymer og actionwords Selve ordet emoticons er en sammensætning af de to engelske ord: emotions (følelser) og icon (billeder). De mest anvendte emoticons er smileys. Smileyer bruges hyppigt i den skriftlige kommunikation der foregår på nettet, især i chatregime er smileyer hyppigt anvendte, som en måde at afløse eller afbillede det ekspressive ansigtsudtryk, ved kreativ brug af computerens tastatur. Hver smiley har en betydning som aflæses på sammen måde, som man ville aflæse et ansigtsudtryk, et eksempel kunne være smilyen J, som viser den der sidder i den anden ende af samtalen, at man smiler, man er glad. Ligeledes er actionwords og akronymer, også en måde hvorpå deltagere af en chat situation forsøger at kropsliggøre den skrevne sætning, som med emoticonsene. Forskellen på de to er dog at man ikke med actionwords bruger tegne, men at man bruger forkortelser på almindelige ord som f.eks. PLS (please vil du ikke nok/ be om) og SS (smiler sødt), eller handlinger som f.eks. LOL (laughing out loud griner højlydt) og ROLF (rolling on the floor laughing- ruller på gulvet og griner), (Lønsted & Schramm, 2001) 4. 4Bilag 9 15

16 Digital kropslighed Indledningsvis beskrev vi kort hvordan den nonverbale kommunikation ofte er med til at understøtte og forstærke relationen mellem rådgiveren og den der skal modtage rådgivning. Hvordan fungere chatrådgivning i praksis og er det muligt at tilbyde et nærvær igennem en chatrådgivnings samtale? Undersøgelser af fænomenet chatrådgivning peger i to forskellige retninger. Det diskuteres om rådgivere kan skabe de samme personlige relationer igennem chatrådgivning som rådgivere kan tilbyde ved en fysisk tilstedeværelse (Lønsted & Schramm, 2001). Den generelle opfattelse er at man ved fysisk tilstedeværelse, opnår en tættere relation og et større nærvær, da rådgiveren og modtageren af rådgivningen, i en fælles fysisk tilstedeværelse har mulighed for at kunne iagttage hinandens kropssprog. Den fysiske tilstedeværelse anses altså for, at være betydningsfuldt i forhold til en forståelse af kommunikationen. Når mennesker kommunikerer med hinanden bruger vi bevidst og ubevidst kropssproget til, at udsende og aflæse hinandens signaler. Vi iagttager gestikulationen, mimikken og tonefaldet (ibid.). Kritikere af fænomenet netrådgivning hævder, at der let kan opstå sproglige misforståelser ved den manglende fysiske tilstedeværelse (Centore & Milacci, 2008). Olga Dysthe skriver, at i en samtale hvor man fysisk er til stede i samme rum, er der meget man ikke behøver at sætte ord på, da det på naturligvis vil fremgå af situationen, altså via kropssproget og gestikulationerne. Ligeledes er der færre ting man kan tage for givet i en skriftlig kommunikation og mere må forklares for at undgå misforståelser (Dysthe, 2005). Kroppen med i chatsproget Praksiserfaringer fra netpsykologerne Vilhelm Lønsted og Mads Schramm, samt chatrådgivere fra Cyberhus, peger på at, det er muligt at indføre en form for kropslig nærhed i en computermedieret rådgivningssituation. De fortæller, at der jævnligt opstår et fælles nærvær imellem rådgiveren og den der modtager rådgivningen. Lønsted og Schramm beskriver, at en chatsamtale kan sidestilles med det talte sprog, da den sproglige form minder om talesproget. Som tidligere nævnt, indeholder chatsproget ofte emoticons, akronymer og actionwords, som en slags erstatning for kropssproget. 16

17 Disse skriftlige værktøjer anses for at, være vigtige redskaber i interaktionen mellem rådgiveren og modtageren. Lønsted og Schramm udtaler endvidere følgende om chatsproget: Chatteksten kan altså betragtes som et sprog, der ikke alene er verbal kommunikation, men også inddrager og formidler kropssproget (Lønsted & Schramm s. 38). Kropsfænomenologen Maurice Merleau-Ponty bruger begrebet væren-i-verden. Han hævder at kroppen er en naturlig del af, at være til stede i verdenen på og at erkendelsen af verdenen, ikke er noget der sker, som en isoleret del af en proces i individet. Kroppen sender sansedata til hjernen, men selve erkendelsen sker i kroppen (Merleau-Ponty 2009). Han skriver i bogen Kroppens Fænomenologi: Vi tænker ikke kun på forholdene mellem vor krops dele og korrelationerne mellem den visuelle krop og den taktile krop: vi er selv det, der holder disse arme og disse ben sammen, og som på én gang ser og berører dem (Merleau-Ponty.2009, s. 106). Dette må anses, at kunne sidestilles med brugen af tastaturet, indtastningen af bogstaverne, samt sætningsopbygningen. Når vi føler os trygge ved brugen af ovenstående og det er blevet inkorporeret som en daglig vane, tænker vi ikke længere over hvordan vi bruger disse værktøjer, i forhold til vores måde at kommunikere på, f.eks. i en chatrådgivnings situation. Vi udfører handlingen som en naturlig proces i samtalen og dermed gør vi chatsamtalen mere fysisk og kroppen forlænges ud i cyberspace. Merleau-Ponty skriver, at det er vigtigt for erkendelses og forståelsesprocesser at, kroppen er med i det vi foretager os, da det er igennem kroppen, vi er til stede i verden (Merleau-Ponty, 2009). På Cyberhus er chatrådgiverne meget bevidste om, betydningen af nærvær i chatsproget. Det at anvende emoticons, actionwords og akronymer i skriftlig kommunikation, kan opfattes som noget især unge bruger i deres skriftlige kommunikation. Men de voksne chatrådgivere på Cyberhus bruger jævnligt disse funktioner. Disse skriftlige funktioner er med til at gøre sproget kropsligt og nærværende. En af vores respondenter beskriver, hvordan det var at modtage chatrådgivning på Cyberhus. Hun fortæller, at hun oplevede et nærvær og en 17

18 ligeværdighed fra chatrådgiverens side. Om chatrådgiverens anvendelse af emoticons udtaler hun følgende: jeg var faktisk lidt overrasket over det, da jeg ikke syntes voksne bruger dem så meget, men det var cool at rådgiveren gjorde det og jeg tror at jeg fik en følelse af at vi var mere ligeværdige Hun fortæller at, hun ofte anvender smileys i chatsamtaler, da hun gerne vil undgå misforståelser og ligeledes for at gøre modtageren opmærksom på f.eks. ironi eller hvis noget er komisk. Digitalt nærvær Da chatrådgiveren og modtageren ikke er til stede, i samme fysiske rum under samtalen, er det vigtigt, at kommunikationen forekommer vedkommende og nærværende for den person, som modtager rådgivningen. Hvis ikke chatrådgiveren formår at skabe en god dialog, mister den unge hurtigt interessen og logger ud. Erroll Marshall fungere som tidligere nævnt som chatkoordinator på Cyberhus. Marshall fortæller at, der er flere vigtige elementer chatrådgivere som der skal tage højde for, f.eks. sætningsopbygninger, skriftlige pauser og spørgeteknikker. Dette er vigtigt i forhold til at, skabe en form for personlig relation og intensitet imellem chatrådgiveren og modtageren. Marshall fortæller at, chatten er med til at skabe gode rammer for tryghed og lyst til at betro sig hos en voksen. Ligeledes oplever chatrådgiverne at de unge ikke udviser samme modstand i mod voksne, som de ofte gør i den fysiske verden. De trygge og nærværende rammer er med til at, de unge åbner op, omkring meget personlige emner og til tider tunge problemstillinger. På Cyberhus arbejder de ud fra et mål om, at respektere den unge og dennes opfattelse af eget liv. Derfor er det vigtigt at skabe et nærvær i chatsamtalen. Dette forsøger chatrådgiverne ved at tydeliggøre, en forståelse af den unges situation og beretning. Metoden er at; lytte aktivt til de historier der bliver fortalt og respondere med en interesse og rummelighed, overfor beretningen. Han fortæller: det handler om feeling. For hurtige svar og for lange sætninger kan igen medvirke til at skabe afstand. Vi skal være tålmodige og sikre at den unge får mulighed for at skrive og reflektere over samtalen.. De unge skal mærke at de bliver lyttet til uden filter og at de kan drøfte lige det emne som optager dem og samtidig tage sig tid til det. 18

19 Marshall fortæller at, det kræver erfaring og en vis indlevelse af rådgiveren, for at kunne skabe et nærvær i chatrådgivningen: ( ) jeg synes det er vigtigt lige at tilføje, at denne pædagogiske samtale og rådgivningsform ikke bare er noget man gør. Det skal læres, udvikles og forfines, som al mulig anden praksis. Lønsted og Schramm pointere ligeledes, at en nærværende computermedieret kommunikation kræver, at rådgiveren skal udvikle kompetencer til at, kunne kommunikere følelsesmæssigt med det elektroniske sprog. Men de fremhæver, at det er vigtigt at rådgiveren sætter grænser og rammesætter kommunikationen, så deres grænser ikke bliver overtrådt af brugeren. Dette kunne f.eks. være i en situation, hvor brugeren beskriver indgående detaljer i forbindelse med seksuelle fantasier eller et overgreb. Anonymiteten medvirker ofte at, brugeren fortæller mere åbent og ærligt, derfor er det ifølge Lønsted og Schramm vigtigt at tydeliggøre personlige grænser i den computermedierede kommunikation. Anonymitet Undersøgelser om computermedieret rådgivning ( og chatrådgivning) peger på at, anonymiteten er en vigtig faktor i chatrådgivningen. Vi skrev i ovenstående afsnit, at anonymiteten ofte medfører at brugerne af computermedieret rådgivning, er mere åbne og ærlige i deres kommunikation imellem. Dette mønster kan vi genkende fra den empiri vi har indsamlet, i forbindelse med projektet. Samtlige af vores respondenter udtrykker, at det har haft en stor betydning for deres åbenhed og deltagelse, at de var anonyme, da de modtog rådgivning. Anonymiteten medvirker, at den der bliver rådgivet tør fortælle mere ærligt og åbent. I et australsk forskningsprojekt fra 2008 (Centore & Milacci), har forskerne konstateret, at anonymiteten har flere positive funktioner i forhold til computermedieret rådgivning og telefonisk rådgivning: ( ) users confirm that if it were not for the anonymous format, they would never have revealed their problems Forsknings resultater peger altså på at, mennesker der normalt ikke ville søge rådgivning, søger rådgivning fordi de kan være anonyme. Ligeledes peger undersøgelserne på at, brugerne oplever en følelse af at, befinde sig i et virtuelt trygt og privat miljø (ibid.). En af vores respondenter fortæller: Det har en stor betydning for mig at blive rådgivet 19

20 anonymt, hvis jeg ikke kunne blive rådgivet anonymt, ville jeg nok ikke kontakte nogen voksne, men måske kun en ven. Det skal være nogen der ikke kender mig og som ikke kommer til at kende mig, hvis jeg skal tale om noget meget personligt På Cyberhus oplever rådgiverne, at der er brugere af chatrådgivningen, som aldrig før har fået talt om deres problemstillinger, og at den anonyme chatrådgivning er første skridt på vejen. Efter en chatrådgivnings session, søger chatrådgiverne for, at vejlede brugeren i hvilke muligheder og tilbud der kunne være en hjælp for dem, da chatrådgivningen ikke er et behandlings tilbud. Forandrings og læreprocesser i chatrådgivningen Kommunikationsteknologien er med til at udvikle børn og unges kommunikationsformer. Når børn og unge anvender internettet og dets mange kommunikations redskaber, tilegner de sig nye kompetencer. De lærer, at formulere og udtrykke sig, samarbejde og indgå i sociale og virtuelle fællesskaber, hvilket har stor betydning for det at kunne fungere optimalt i et fremtidsmæssigt perspektiv (Jessen & Sørensen, 2003). Det fremgår ud fra vores undersøgelse, at anonym chatrådgivning kan være med til at hjælpe børn og unge, med at få udtrykt deres tanker, følelser eller bare få fortalt en historie fra deres liv. Men ligeledes er det relevant, at betragte fænomenet chatrådgivning som bredere funktion, end blot et socialpædagogisk rådgivnings værktøj. I en chatrådgivnings situation, interagere vi med hinanden og udvikler vores kommunikationsformer. Chatrådgivningen igangsætter forskellige forandringsprocesser hos brugerne. Interaktion og læring Bateson beskrev læring som en forandringsproces og en interaktion mellem individet og omgivelserne. Han byggede sin forståelse af, læring på fire grundlæggende begreber: Interaktion Konstruktion Adaption Feedback 20

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

www.netstof.dk - fra idé til succes

www.netstof.dk - fra idé til succes STOF nr. 4, 2004 www.netstof.dk - fra idé til succes Forebyggelseskonsulenterne kunne få nok at se til, hvis de personligt skulle besvare alle de spørgsmål skoleelever stiller, når de laver opgaver om

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Statusevaluering, Cyberhus 2004 til 2008. Statusevaluering for perioden 2004 til 2008 - kort version

Statusevaluering, Cyberhus 2004 til 2008. Statusevaluering for perioden 2004 til 2008 - kort version Statusevaluering, Cyberhus 2004 til 2008 Cyberhus Statusevaluering for perioden 2004 til 2008 - kort version InfoCollect.dk Sølystvej 31, 8660 Skanderborg Tlf. 51 50 51 48 - mail@infocollect.dk Cyberhus

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner i online-sikkerhed, dannelse og webetik Hjælper fagfolk og organisationer med at indtænke

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Potentialer og muligheder i online rådgivning

Potentialer og muligheder i online rådgivning Potentialer og muligheder i online rådgivning Børne- og Kulturchefforeningens fællesmøde og netværksmøde Fredag den 20. april 2012 Anni Marquard Initiativtager og Centerleder Center for Digital Pædagogik

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere