OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET NORDJYLLAND

Transkript

1 OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET NORDJYLLAND 2. halvår 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE JÆVN UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN Den seneste udvikling i korte træk BESKÆFTIGELSEN VENTES AT STIGE LANGSOMT Fremskrivning af beskæftigelsen i Nordjylland LEDIGHEDEN FORTSÆTTER MED AT FALDE Fremskrivning af ledigheden i Nordjylland Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET i Nordjylland SAMMENFATNING Beskæftigelsesregionen venter i sin fremskrivning svagt stigende beskæftigelse i 2011 og I 2011 ventes beskæftigelsesfaldet at stoppe, så beskæftigelsen ultimo 2011 vil være på ca Underliggende ventes beskæftigelsen at stige i den private sektor og at stagnere i den offentlige sektor. Ledigheden 1 ventes at falde gennem hele fremskrivningsperioden. Ledigheden ventes at falde med fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 og med 750 fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal Fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2012 ventes ledigheden af være faldet med ca Faldet i ledigheden forventes at være mest markant for a-kasser med mange medlemmer inden for industri og byggefag. Der er kun få rekrutteringsproblemer i Nordjylland, blandt andet inden for Handel. Beskæftigelsesregion Nordjylland udgiver 2 gange årligt publikationen Arbejdsmarkedsoverblik, hvor den seneste udvikling på det nordjyske arbejdsmarked beskrives i korte træk. Arbejdsmarkedsoverblik indeholder desuden en fremskrivning for udviklingen i beskæftigelse og ledighed i Nordjylland 1-1½ år frem. Redaktionen er afsluttet den 29. juni JÆVN UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN Efter en lang periode med faldende beskæftigelse i den private sektor og mindre stigninger i beskæftigelsen i den offentlige sektor, er udviklingen nu vendt. I Nordjylland begynder der så småt at komme gang i efterspørgslen i industri, privat service og bygge- og anlæg. Til gengæld er der få jobåbninger i stat, region og kommuner, hvor der mange steder er rationaliseringsprocesser i gang for at kunne imødekomme sparekrav og nedskæringer i budgetterne. Besparelserne lægger en dæmper på udbudet af job på sund- 1 Ledigheden opgøres i denne publikation overalt som bruttoledighed, det vil sige summen af ledige og aktiverede omregnet til fuldtidsledige. 1

4 hedsområdet, omsorgs- og plejeområdet, job i dag- og døgninstitutioner samt i de mange administrative job i den offentlige sektor. I det samlede billede synes nettoudviklingen i beskæftigelsen at stå stille. De spæde tegn på stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i den private sektor sløres derfor af tilbageholdenhed i den offentlige sektor med at rekruttere arbejdskraft. Der er jobåbninger andre steder på arbejdsmarkedet, og især industri, men også bygge- og anlægsarbejdet er ved at komme i omdrejninger igen. Beskæftigelsesregionen følger i en analyse 2, der løber over 2 år, godt 500 personer, som i 2009 blev varslet afskediget og siden fratrådte fra to store industrivirksomheder i Frederikshavn. Den seneste måling viser, at 40-45% af de godt 500 personer er i beskæftigelse igen, 24% er ledige og 17% er gået i gang med uddannelse på SVU. De foreløbige resultater tyder på, at de faglærte har haft lettere ved at komme i arbejde igen end kortuddannede/ufaglærte. Analysen viser også, at der på trods af den store tilbagegang i jern- og metalindustrien, som regionen oplevede fra 2008 og frem, alligevel har været mange jobåbninger i branchen. 6 ud af 10 er blevet genbeskæftiget inden for jern- og metalindustri, altså den branche, som de blev afskediget fra. Delresultaterne viser dog samtidig en større faglig og geografisk mobilitet hos de afskedigede, hvor mange har været villige til at søge over i andre brancher eller pendle ud af kommunen for at finde arbejde. Det er det typiske billede, at de faglærte, som i gruppen oftest er mænd, er mere geografisk mobile end de ufaglærte, der ofte er kvinder. Det er også tydeligt, at det overvejende er kvinder, der er gået i gang med uddannelse. Nyuddannede fra velfærdsfagene har det sværere De få jobåbninger i offentlige institutioner har konsekvenser for mange af de unge, der afslutter en uddannelse, som retter sig mod den offentlige sektor. Hvor situationen for få år siden var, at en dimittendårgang af for eksempel folkeskolelærere havde job, inden de modtog eksamensbeviset, er meldingen fra de nordjyske uddannelsesinstitutioner i foråret 2011, at færre af de nyuddannede lærere har job på forhånd. Også pædagoger, sygeplejersker og andre sundhedsfagligt uddannede mærker, at det tager længere tid at få første 2 Der er indtil videre udgivet 2 delrapporter i forbindelse med analysen Hvor er de afskedigede fra MAN Diesel og Martin Professional? Rapporterne kan læses på 2

5 vikarjob, og at det faste job i det hele taget lader vente på sig. Mange af de kommuner, der gennemfører rationaliseringer ved f.eks. at nedlægge skoler, indgår aftaler med samarbejdsudvalgene om, at de afskedigede medarbejdere vil komme først i betragtning, hvis der skal besættes job andre steder i kommunens institutioner eller forvaltninger. I den situation er det meget vanskeligt for nyuddannede at komme ind i de offentlige institutioner og få deres første erhvervserfaring. Det er således en stor udfordring for de arbejdsmarkedspolitiske aktører at få taget nogle initiativer, der sikrer, at højt kvalificerede unge kommer hurtigt i gang med at bruge deres fag. På trods af den svage beskæftigelsesudvikling er ledigheden faldet måned for måned siden november 2010 om end med små skridt. Faldet i ledigheden drives af, at især ledige medlemmer fra Metalarbejdernes a-kasse, 3F og Byggefagene kommer i arbejde. Efter alt at dømme skyldes faldet i ledigheden dog ikke alene en større efterspørgsel i erhvervslivet, men også at arbejdsstyrken bliver mindre. Arbejdsstyrken påvirkes år for år af den demografiske udvikling, hvor færre vil være at finde i de aldersgrupper, der er på arbejdsmarkedet. Også tilstrømningen til uddannelsessystemet, som er øget under krisen, trækker ned i arbejdsstyrken. Langtidsledigheden er så småt begyndt at stige. Blandt de ca langtidsledige er hovedparten mænd, enten faglærte eller kortuddannede. Unge har en stigende andel i langtidsledigheden, selvom den samlede ungeledighed er dæmpet som følge af, at tilgangen til uddannelserne er øget under krisen. Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance Forventningerne om en bedring på arbejdsmarkedet kommer endnu ikke fuldt til udtryk i opgørelserne i arbejdsmarkedsbalancen 3. Der er mindre gode beskæftigelsesmuligheder for 55% af de stillingsbetegnelser, der vurderes i balancen hvert halve år. Et betydeligt antal stillingsbetegnelser i denne kategori findes på det ufaglærte arbejdsmarked. Det gælder f.eks. landbrugsmedhjælpere, en lang række specialarbejdere, pedeller m.v. Jobomsætningen i nogle ufaglærte jobtyper er så høj, at de på trods af høj ledighed vurderes til gode beskæftigelsesmuligheder i arbejdsmarkedsbalancen. Det gælder f.eks. fabriksarbejdere, pædagogmedhjælpere og butiksassistenter. Relativt flest stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder finder man i erhvervsgrupperne Nærings- og nydelsesmiddel, Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde og Sundhed, omsorg og personlig pleje. Det er f.eks. job som bager, slagter, pædagog, socialrådgiver samt en lang række job inden for det sundhedsfaglige område. 3 Som et led i overvågningen af arbejdsmarkedet udarbejder beskæftigelsesregionen hvert halve år en Arbejdsmarkedsbalance, der på stillingsbetegnelsesniveau vurderer beskæftigelsesmulighederne for ca stillingsbetegnelser. Arbejdsmarkedsbalancen er senest offentliggjort 30. juni 2011 på 3

6 Kun få rekrutteringsproblemer Der er ganske få rekrutteringsproblemer på arbejdsmarkedet. Det gælder såvel i Nordjylland som i hele landet. På landsplan har virksomhederne rekrutteret forgæves til ca stillinger 4. Det svarer til 0,2 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark. TABEL 1. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND FORDELT PÅ BRANCHE BRANCHE ANTAL FORGÆVES REKRUTTERINGER FORÅR 2010 ANTAL FORGÆVES REKRUTTERINGER FORÅR 2011 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofudvinding - - Industri <50 52 Energiforsyning - - Vandforsyning og renovation - - Bygge og anlæg <50 <50 Handel Transport - <50 Hotel og restauration <43 - Information og kommunikation - <50 Finansiering og forsikring <50 - Ejendomshandel og udlejning <50 50 Videnservice - <50 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service <50 <50 Offentlig administration, forsvar og politi <50 - Undervisning <50 <50 Sundhed og socialvæsen 141 <50 Kultur og fritid - - Andre serviceydelser mv. <50 <50 Uoplyst - - I alt Kilde: Survey, virksomhedernes rekruttering, 1. halvår 2010 og 1. halvår 2011 Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge og fra uge til uge Til sammenligning lå tallet på ca forgæves rekrutteringer i efteråret I Nordjylland har virksomhederne rekrutteret forgæves til knap 500 stillinger i foråret Det er lidt flere end i foråret Der er flest forgæves rekrutteringer inden for Handel, og antallet er steget fra ca. 90 i foråret 2010 til godt 120 i foråret Det drejer sig oftest om stillinger, hvor der samtidig er stor udskiftning af arbejdskraft, f.eks. butiksmedhjælpere og butiksassistenter. Inden for Landbrug mm. og i Industri er niveauet lavere. Her har virksomhederne især forgæves forsøgt at rekruttere medhjælpere til minkfarme og for industriens vedkommende at rekruttere svejsere. Der er markant færre forgæves rekrutteringer i Sundhed og socialvæsen end for 1 år siden. I de øvrige brancher ligger antallet af forgæves rekrutteringer meget lavt, det vil sige under Rekruttering, Arbejdsmarkedsstyrelsen,

7 På rengøringsområdet er der i øjeblikket paradoksproblemer, det vil sige, der er arbejdsgivere, som melder om forgæves forsøg på at rekruttere samtidig med, at der er ledige tilmeldt jobcentrene som rengøringsassistenter. Færre job annonceres på Jobnet Antallet af jobannoncer på Jobnet er fortsat med at falde ind i 2011 på trods af, at ledigheden aftager. Senest, i april, var der 25% færre annoncer på Jobnet end i april Da der normalt er en høj andel offentlige job på Jobnet, kan en del af nedgangen forklares med tilbageholdenhed med at rekruttere til denne sektor. Hvis man ser på andre jobannonceindikatorer, synes der dog at være en mere positiv udvikling i gang på landsplan. FIGUR 1. UDVIKLING I ANTAL STILLINGER PÅ JOBNET I NORDJYLLAND I 2009, 2010 OG Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Jobnet.dk Dansk Jobindex 5 har senest konstateret, at der er tydelige og blivende tegn på en bedring på arbejdsmarkedet på landsplan. Gennem de seneste seks måneder er antallet af nye jobannoncer steget måned for måned, og antallet af nye jobannoncer på nettet har for første gang siden 2008 ligget i niveauet om måneden. Fremgangen ligger dog fortrinsvist i Østdanmark, hvor der er mange job til højtuddannede inden for privat service, mens der har været en tilbagegang i Nordjylland på ca. 10% i antallet af jobannoncer i 1. kvartal 2011 sammenlignet med for 1 år siden. Det er dog sandsynligt, at der opslås færre job for tiden, fordi ledigheden er høj, og fordi virksomheder får mange uopfordrede ansøgere. Der er ganske enkelt ikke behov for at annoncere offentligt efter medarbejdere. 5 Dansk Jobindex er en indikator for antallet af jobannoncer i Danmark, der udarbejdes i samarbejde mellem Danske Bank og Jobindex. Se 5

8 VIRKSOMHEDER ER OPTIMISTISKE, MEN HOLDER IGEN MED NYE JOB Beskæftigelsesregionen har i undersøgelsen Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger, marts afdækket, hvordan virksomhederne har oplevet udviklingen i beskæftigelsen i første kvartal 2011, og hvordan deres forventninger til udviklingen de kommende seks måneder ser ud. Virksomhederne forventer en mere positiv udvikling det kommende halve år, end da de blev stillet samme spørgsmål til udviklingen sidste år, i februar Det gælder både de nordjyske virksomheder og virksomheder i andre dele af landet. 20% af virksomhederne i Nordjylland har fået flere medarbejdere de seneste 3 måneder, mens 17% siger, de er blevet færre. Stigningen har dog været beskeden, men tilsammen forventer virksomhederne en stigning i antallet af medarbejdere fra februar og 6 måneder frem på 4%. Det er karakteristisk, at større virksomheder ser mere lyst på de kommende 6 måneder end mindre virksomheder. Det er bemærkelsesværdigt, at bygge- og anlægsbranchen venter en markant bedre udvikling nu end på samme tidspunkt i I februar 2011 siger virksomhederne i bygge og anlæg, at de har reduceret antallet af medarbejdere med 9% de seneste 3 måneder. Til gengæld venter de en stigning på 15% de kommende 6 måneder. Til den tid ventes beskæftigelsen altså at ligge på et niveau markant over det, man var på for 3 måneder siden. Også i industrien viste undersøgelsen, at virksomhederne er mere positive ved indgangen til 2011 end på samme tidspunkt i Virksomhederne inden for erhvervsservice havde uændret beskæftigelse i februar 2011 sammenlignet med 3 måneder tidligere, men forventede 5% flere medarbejdere om 6 måneder. Også nordjysk konjunkturbarometer 7 har i den seneste måling af virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen i 2. kvartal 2011 kunnet registrere en stigende optimisme i erhvervslivet. Indikatoren tyder på fremgang i produktion, ordrer og eksport, men forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen kan dog ikke helt følge med. Det er virksomhedernes vurdering, at fremgangen i produktion ikke nødvendigvis følges op af et tilsvarende stigende behov for at rekruttere arbejdskraft. Nettotallet for beskæftigelsen er dog positivt, selvom der traditionelt er en sæsoneffekt i 2. kvartal, der skal med i vurderingen. Optimismen er størst i virksomheder inden for industri og i bygge og anlæg. Konjunkturbarometret evaluerer også forudgående kvartals måling, og 6 Undersøgelsen er gennemført af Rambøll for 3 af de 4 beskæftigelsesregioner i februar Der er gennemført i alt interviews med private virksomheder. Der er i undersøgelsen ikke taget højde for effekten af sæsonarbejde. 7 Nordjysk Konjunkturbarometer måler hvert kvartal den faktiske og den forventede udvikling i nordjyske virksomheder. Det er baseret på et panel af virksomheder i den private sektor. Nordjysk Konjunkturbarometer udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet. Nærmere oplysninger om barometret: 6

9 kan konstatere, at udviklingen med stigende produktion i 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 faktisk ikke gav sig udslag i større beskæftigelse. BESKÆFTIGELSEN VENTES AT STIGE LANGSOMT Fremskrivning af beskæftigelsen i Nordjylland Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik af, hvor mange der er beskæftiget i Nordjylland, er fra ultimo 2008 (RAS, 1. januar 2009). I det følgende er tallene for beskæftigelsen ultimo 2009, 2010, 2011 og 2012 derfor Beskæftigelsesregionens vurdering af, hvordan udviklingen vil forløbe. Beskæftigelsesregionens regionale fremskrivning af beskæftigelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Finansministeriets prognoser fra Økonomisk Redegørelse, maj Den forventede udvikling er fordelt på de enkelte beskæftigelsesregioner. Der er udarbejdet tilsvarende fremskrivninger i de 3 øvrige beskæftigelsesregioner. FIGUR 2. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND I 2011 og 2012 Tusinde 300 Prognose kv kv kv kv kv kv kv.2012 Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Beskæftigelsesregionen vurderer, at Nordjylland vil få en beskeden beskæftigelsesfremgang i fremskrivningsperioden ultimo på 0,1%, og på 0,3% i perioden ultimo Samlet svarer det til en beskæftigelsesfremgang fra på ca personer. Beskæftigelsesregionen vurderer, at beskæftigelsen i Nordjylland ved udgangen af 2009 lå på og ved udgangen af 2010 på Beskæftigelsesregionen vurderer også, at faldet i beskæftigelsen nu er bremset, og at 2011 vil vise en næsten uændret udvikling, men med svagt stigende beskæftigelse i andet halvår. Fra 2011 til 2012 ventes beskæftigelsen at stige til

10 Figur 2 viser Beskæftigelsesregionens fremskrivning fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2012 fordelt på brancher. 4. kvartal er faktiske tal. Fremskrivningen for udviklingen på sektorer, viser et skift fra tilbagegang til fremgang i den private sektor og et skift fra fremgang til stagnation i antallet af beskæftigede i den offentlige sektor. TABEL 2. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND I 2011 OG 2012 FORDELT PÅ BRANCHER PROGNOSE BRANCHE 4.kvt kvt kvt kvt kvt.2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Vidensservice Rejsebureauer, rengøring, operationel service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Uoplyst aktivitet I alt Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik, RAS Underliggende er der en forventning om, at beskæftigelsen vil være stigende i industri, håndværk og private serviceerhverv, mens beskæftigelsen vil være faldende i landbrug, skovbrug m.m. samt uændret i offentlig service. Landbruget og relaterede erhverv fylder meget i Nordjylland og spiller ind på den samlede beskæftigelse. Landbrugsvirksomhederne har aktuelt haft svært ved at refinansiere gæld og få adgang til at finansiere investeringer. I kombination med den langsigtede udvikling frem mod større brug og øget automatisering, ventes det, at beskæftigelsen falder. Beskæftigelsesregionen vurderer, at industrien vil være den hovedbranche, som vil få den største vækst i beskæftigelsen, 1,5% i 2011 og 1,1% i Industrien i Nordjylland er mere optimistisk, end den har været længe, og ledigheden falder markant netop i industrirelaterede a-kasser. Store dele af jern- og metalindustrien er ved at være på fode igen, og samtidig er der nye 8 Databrud i RAS fra Danmarks Statistik fra 1. januar 2008 til 1. januar 2009 betyder, at beskæftigelsesniveauet i 2009 er lavere end med den gamle metode. Konsekvensen af ændringen kan dog ikke opgøres præcist. Den nye metode er mere præcis, fordi den bygger på månedlige indberetninger fra virksomhederne via e-indkomstregistret. 8

11 investeringer på vej bl.a. til vindmølleindustrien, som udbygges i Nordjylland, hvilket også smitter af på en bred kreds af underleverandører. Det går lidt langsommere i bygge- og anlæg med at få beskæftigelsen op i omdrejninger. Der har gennem 2010 været faldende beskæftigelse, men i 1. halvår 2011 synes der at kunne spores fremgang. I de private serviceerhverv, som blandt andet omfatter Handel og Transport, venter Beskæftigelsesregionen en beskeden fremgang i beskæftigelsen. Disse brancher synes i Nordjylland at være kommet lidt lettere gennem krisen end f.eks. industrien, men også her skal der ansættes mange, inden tabet af arbejdspladser vil være udlignet. Virksomhederne er afhængige af, at den økonomiske udvikling bliver mere stabil, så forbrugernes tillid styrkes. De afventer derfor, at efterspørgslen efter varer og ydelser stiger overbevisende, inden der ansættes flere. I den offentlige sektor steg beskæftigelsen frem til ultimo Det er Beskæftigelsesregionens vurdering, at beskæftigelsen siden er begyndt at flade ud som følge af opbremsningen i stat, region og kommuner. Det forventes, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil være uændret i 2011 og

12 STABILT FALD I LEDIGHED OG AFTAGENDE STIGNING I LANGTIDS- LEDIGHED Ledigheden steg gennem hele 2010, men begyndte at falde i november. Siden er ledigheden faldet i alle måneder i 2011 mere i Nordjylland end i hele landet. I april 2011, som er den seneste opgørelse, er der knap færre ledige end i april Det er Beskæftigelsesregionens vurdering, at faldet i ledigheden dels er en følge af, at flere virksomheder er begyndt at øge medarbejderstaben, dels af at arbejdsstyrken bliver mindre. Beskæftigelsesregionen har ikke præcise tal på, hvor meget arbejdsstyrken er reduceret, men flere faktorer spiller ind. Ud over den demografiske udvikling kan forklaringerne være, at mange unge, der er blevet ledige, går i gang med uddannelse og dermed forlader arbejdsstyrken. Der har siden den økonomiske krise satte ind, været øget søgning af unge til uddannelsesinstitutionerne. Ældre, der bliver ledige og som har mulighed for det, går på efterløn eller pension frem for at satse på nyt job. Nogle ledige har ikke ret til kontanthjælp eller dagpenge og indgår derfor ikke længere i ledighedsstatistikken. FIGUR 3. UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND JANUAR 2009 APRIL januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Kilde: Danmarks Statistik Det er dog tydeligt, at der under udviklingen i ledigheden også er andre bevægelser, som skyldes modsatrettede tendenser i den offentlige og den private sektor. Udviklingen fordelt på a-kasser er en indikator for, hvordan det går i forskellige brancher og sektorer. Således har velfærdsfagene stigende ledighed, det gælder Danske Sundhedsorganisationer, Lærere, Pædagoger, Socialpædagoger og FOA, om end fra et lavt niveau. Tilsvarende ses de største fald i ledigheden i a-kasser, der beskæftiger mange i industrien. 3F har et fald på 20,3%, hvilket svarer til, at næsten er forsvundet fra ledighedskøen. Metalarbejdere har et fald på 31,2% og dermed 516 færre ledige end i april Også Byggefagene har et pænt fald i ledigheden i april på 11,2%. 10

13 Beskæftigelsesudviklingens fordeling på forskellige erhverv betyder også, at det er mænds ledighed, der i øjeblikket falder, i april med 16,2%, mens kvinders ledighed stiger, senest med 6,1%. Denne udvikling går igen i alle aldersgrupper. Kvinders ledighed er dog stadig lavere end mænds. I april 2011 havde kvinder en ledighed på 6,1%, mens den for mænd var på 7,8%. Ledighedsprocenten i Nordjylland er på 6,8%, og ligger således ikke langt fra niveauet i hele landet, der er på 6,3%. Stigning i langtidsledighed aftager Faldet i ledigheden har hidtil været for svagt til at blive fulgt op af et fald i langtidsledigheden, men den seneste udvikling tyder på, at langtidsledigheden tager af. FIGUR 4. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE (BRUTTOLEDIGE) I NORD- JYLLAND APRIL Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde:Jobindsats.dk Antallet af langtidsledige toppede i januar 2011 med Antallet af langtidsledige var ved sidste opgørelse fra april 2011 på Det er en stigning i forhold til april 2010, men stigningen er taget af de seneste måneder i takt med, at den samlede ledighed er faldet. Det er ikke første gang i nyere tid, der har været over langtidsledige 9. I januar 2007 var godt personer langtidsledige. Langtidsledigheden var helt nede på i april 2009, men begyndte at stige i løbet af sommeren og er steget uafbrudt siden, men stigningstakten er nu aftagende. I Metals a- kasse er langtidsledigheden tidoblet siden 2009, i 3F er den firedoblet. Næsten to ud af tre langtidsledige er mænd, mange med faglige uddannelser, men også mange kortuddannede. Unge har en særlig risiko for at blive langtidsledige, og jobcentrene gør alt for at få unge ledige videre til job og uddan- 9 Langtidsledige er fuldtidsaktiverede og ledige a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der inden for de sidste 12 måneder har været ledige i 80% af tiden eller mere. Opgørelsen gælder kun personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kilde: Jobindsats.dk 11

14 nelse. Alligevel er unges andel af de langtidsledige steget siden 2008, hvor de udgjorde 13%, mens de i 2011 udgør ca. 16%. Beskæftigelsesregionen har for nylig udgivet to analyser om langtidsledighed, som kan læses på LEDIGHEDEN FORTSÆTTER MED AT FALDE Fremskrivning af udviklingen i ledigheden i Nordjylland Beskæftigelsesregionens fremskrivning af ledigheden er udarbejdet på baggrund af Finansministeriets prognoser fra Økonomisk Redegørelse, maj Den forventede udvikling er fordelt på de enkelte beskæftigelsesregioner. Der er udarbejdet tilsvarende fremskrivninger i de 3 øvrige beskæftigelsesregioner. FIGUR 5. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I NORDJYLLAND I 2011 og 2012 Tusinde Prognose 2008KV1 2008KV2 2008KV3 2008KV4 2009KV1 2009KV2 2009KV3 2009KV4 2010KV1 2010KV2 2010KV3 2010KV4 2011KV1 2011KV2 2011KV3 2011KV4 2012KV1 2012KV2 2012KV3 2012KV4 Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Note: Fremskrivningen er baseret på den sæsonkorrigerede ledighed Ledigheden ventes at falde gennem hele fremskrivningsperioden som følge af svagt stigende nettobeskæftigelse og fald i arbejdsstyrken. Ledigheden ventes at falde med ca fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 og med 750 fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal Det svarer til et fald på henholdsvis 7,6% og 4,4% procent. Ledigheden vil dermed ligge på ved udgangen af Det ventes, at ledigheden yderligere vil falde med ca. 650 frem til 4. kvartal I tabel 3A kan man se, hvordan beskæftigelsesregionen venter, at ledigheden udvikler sig i forsikringskategorier, aldersgrupper og for mænd og kvinder. Ledigheden ventes at falde mest for de forsikrede, idet de i højere grad har uddannelse og dermed kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det ventes, at ledigheden vil falde relativt mere for de unge end for de ældre på arbejdsmarkedet. Flere unge går i gang med en uddannelse, blandt andet som følge af, at jobcentrets indsats. 12

15 Det ventes, at mænds ledighed vil falde i fremskrivningsperioden, mens kvinders ledighed vil stige. Med den nuværende udvikling stiger efterspørgslen i brancher, der normalt beskæftiger mange mænd. Samtidig har opbremsningen i den offentlige sektor konsekvenser for de mange kvindearbejdspladser, der er koncentreret her. Alligevel stiger kvindernes ledighed fra så lavt et niveau, at der ved udgangen af perioden fortsat ventes at være færre ledige kvinder end mænd. TABEL 3A. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN (LEDIGE OG AKTIVERE- DE) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ FORSIKRINGSKATEGORI, ALDER OG KØN FAKTISK PROGNOSE Bruttoledige 4.kvt kvt kvt kvt kvt.2012 Forsikrede ledige Ikke-forsikrede ledige Ledige i alt heraf aktiverede ALDER år år år år år over 60 år Ledige i alt Mænd Kvinder Ledige i alt Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik I tabel 3B kan man se, hvordan beskæftigelsesregionen venter, at ledigheden udvikler sig i a-kassegrupperne. Der ventes fald i ledigheden i a-kassegrupper, hvor mange medlemmer har kvalifikationerne til at tage job i industri, håndværk og private serviceerhverv, f.eks. Byggefag, Metalarbejdere og 3F. 13

16 TABEL 3B. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN (LEDIGE OG AKTIVERE- DE) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ A-KASSEGRUPPER FAKTISK PROGNOSE Bruttoledige 4.kvt kvt kvt kvt kvt.2012 Selvstændige Akademikere Funktionærer og tjenestemænd Handels- og kontorfunktionærer Tekniske funktionærer Byggefag Metalarbejdere Faglig Fælles A-kasse (3F) Nærings- og nydelsesindustrien Fag og Arbejde (FOA) Øvrige Ikke forsikrede I alt Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Ledigheden ventes at stige hos Funktionærer og tjenestemænd, hvor mange af de professionsuddannede har medlemskab, samt i FOA, hvor blandt andet social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter m.fl. findes. 14

17 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tlf.: NYE ANALYSER OM DET REGIONALE ARBEJDSMARKED: Hvor er de afskedigede fra MAN Diesel og Martin Professional? Spot på langtidsledige i Nordjylland udvikling og aktuelle tendenser. Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDSBALANCE OG PROGNOSER: Susanne M. Nielsen, fuldmægtig, smn@ams.dk, tlf Lars Pilgaard, fuldmægtig, lpi@ams.dk, tlf