TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: 1. juli 2010

Transkript

1 TAL OM: Frederikshavn Kommune

2 TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt og overskueligt indblik i bl.a. beskæftigelsesmæssige forhold. Målgruppen er dels kommunerne og jobcentrene dels andre med interesse for arbejdsmarkedet og den beskæftigelsesmæssige situation. Informationerne vil være tilgængelige på hjemmesiden som en samlet fil om den enkelte kommune. Oplysningerne offentliggøres og opdateres løbende på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside TAL OM indeholder følgende emner: 1. Befolkningens alder før, nu og frem til Befolkningens socioøkonomiske status og udvikling 3. Befolkningens alder status og udvikling 4. Befolkningens uddannelse status og udvikling 5. Befolkningens herkomst status og udvikling 6. Befolkningen og køn status og udvikling 7. Beskæftigelse fordelt på branche 8. De beskæftigedes alder 2008 og Andel beskæftigede over 50 år 10. Mænd og kvinders beskæftigelse 11. Indvandreres beskæftigelse 12. Erhvervsfrekvens 13. Antal ledige 2

3 Generelle noter Befolkningen vil i materialet 1 være betegnelsen for den andel af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder, den erhvervsaktive alder defineres i resten af materialet som år. Der er sket et databrud i Ras tallene (som ligger til grund for tabellerne i Tal Om) fra 2008 til 2009, pga. en ny opgørelsesmetode. Det fører til, at beskæftigelsesniveauet i 2009 er lavere med den nye opgørelsesmetode, end det ville have været hvis den gamle opgørelsesmetode fortsatte. Det kan ikke opgøres præcist, hvilken konsekvens ændringen har fået. Ved at sammenligne med arbejdstidsregnskabet (ATR) kan man få en indikation af konsekvensen. I nogenlunde sammenlignelige resultater ville beskæftigelsen være steget med 1,4% fra 2008 til 2009 på landsplan, hvis den gamle opgørelsesmetode var fortsat. I stedet faldt beskæftigelsen med 0,9% på landsplan og 1,0% i Nordjylland. Den nye metode er en mere præcis indikator, fordi den bygger på månedlige indberetninger fra virksomhederne via e-indkomstregistret. I den gamle metode byggede beskæftigelsesvurderingen på indberetninger fra virksomhederne en gang årligt. Hermed kunne der opstå større usikkerhed om beskæftigelsesniveauet i den sidste uge i november, som er referenceperioden. Med den nye opgørelsesmetode indberettes månedligt og der foreligger derfor en indberetning for november måned, som tendentielt giver et mere præcist billede af beskæftigelsen i den sidste uge i november måned. Bemærk, at antallet af arbejdsløse for 2009 (som er brugt i befolkningens socioøkonomiske status) ikke umiddelbart kan sammenlignes med antal fuldtidsledige for 2009 (brugt på side 16). Det skyldes, at antallet af arbejdsløse stammer fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Her opgøres hele befolkningens socioøkonomiske status en gang årligt i den sidste uge i november måned. Antallet af arbejdsløse for 2009 er med andre ord målt i den sidste uge i november Her tæller én person én gang. Antal fuldtidsledige i 2009 er et gennemsnit af antallet af fuldtidsledige i hele året Antal fuldtidsledige er således et beregnet tal. Det opgøres, hvor mange timer hver enkelt person har været ledig. En fuldtidsledig svarer til 37 timers ledighed pr. uge i 52 uger. Derefter beregnes antal fuldtidsledige ud fra en gennemsnitlig ledighed på 37 timer pr. uge i 52 uger. 1 Med undtagelse af tabellen på side 4 Befolkningens alder før, nu og frem til

4 Befolkningens alder før, nu og frem til 2040 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har betydning for, hvor stor arbejdsstyrken kan blive. Arbejdsstyrken består af de beskæftigede og ledige, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. I Frederikshavn Kommune er 75,2% af befolkningen i arbejdsstyrken. Hvert år udarbejder Danmarks Statistik en fremskrivning af befolkningen. Den seneste går til Dermed kan kommunerne få et billede af, hvor mange i den arbejdsdygtige alder der i fremtiden vil kunne indgå i arbejdsstyrken. BEFOLKNINGEN FORDELT PÅ ALDER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2000 OG 2010 OG FREMSKREVET TIL Antal ,4% 62,0% 57,8% 53,4% 51,3% Over 65 år år år Kilde: Danmarks Statistik; Statistikbanken; BEF1A, FOLK1, PROG109 og egne beregninger. Figuren viser befolkningen i Frederikshavn kommune i 2010, samt Danmarks Statistiks fremskrivning af befolkningen frem til Den andel af befolkningen, som er i den erhvervsaktive alder og som arbejdsstyrken skal komme fra, forventes at blive mindre. I 2010 er 62% af befolkningen at finde i aldersgruppen år. Det svarer til personer. Fremskrivningen viser, at andelen formentlig vil falde til 57,8% i 2020, 53,4% i 2030 og 51,3% i Det vil sige, at kun lidt over halvdelen af befolkningen vil være i den erhvervsaktive alder i Det er gruppen over 65 år, der står for den helt store stigning i personer uden for arbejdsstyrken. Andelen af personer over 65 år forventes at stige fra at udgøre 20,3% i 2010 til at udgøre 32,7% i Det vil altså sige, at det forventes at hver 3. person i befolkningen vil være over 65 år i Til sammenligning vil 16,1% være under 15 år i 2040, imod 17,6% i

5 Befolkningens socioøkonomiske status og udvikling Befolkningen vil i de følgende afsnit være betegnelsen for den andel af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder. Den erhvervsaktive alder defineres i resten af materialet som år. Befolkningen kan opdeles på en række socioøkonomiske parametre. Der er de beskæftigede og de arbejdsløse. Disse to grupper kaldes tilsammen for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er et mål for udbuddet af arbejdskraft på arbejdsmarkedet. De beskæftigede er et mål for efterspørgslen efter arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Den arbejdskraft, der bliver udbudt, men som ikke er efterspurgt af virksomhederne, er gruppen af arbejdsløse. Der er desuden en række personer uden for arbejdsstyrken. Det er bl.a. personer under uddannelse, pensionister og på orlov. Personerne i arbejdsstyrken og personerne uden for arbejdsstyrken udgør samlet set hele befolkningen. BEFOLKNINGEN EFTER SOCIOØKONOMISK STATUS I FREDERIKSHAVN KOMMUNE (16-64 ÅR) Udvikling Ab sol ut Procen t Beskæftigede ,2% Arbejdsstyrke Arbejdsløse ,9% Befolkning (Beskæftigede + arbejdsløse) ,1% Uden for arbejdsstyrken Befolkning i alt (arbejdsstyrken + uden for arbejdsstyrken) Kilde: Danmarks Statistik; Statistikbanken; Ras 1 & Ras 207, egne beregninger ,9% ,6% I 2009 udgjorde arbejdsstyrken personer i Frederikshavn Kommune. Heraf var beskæftiget og 653 var arbejdsløse. Der var personer uden for arbejdsstyrken. Samlet var befolkningen på personer i Befolkningstallet falder i Frederikshavn Kommune ligesom det gør i hele Nordjylland, men kommunen har et relativt større fald end hele regionen. Fra 2000 til 2009 faldt befolkningstallet med 7,6%, hvilket svarer til godt personer. I Region Nordjylland som helhed var der et fald i befolkningen på 0,7% i samme periode. Beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune faldt med 6,2% svarende til en tilbagegang på personer. Til sammenligning var der et fald i beskæftigelsen på 0,8% i Region Nordjylland som helhed. Antallet af arbejdsløse faldt dog også med 72,9%, hvilket betød, at der var færre personer i denne gruppe. Faldet er større end i Nordjylland som helhed, hvor faldet var på 63,1%. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken steg med 4,9% svarende til 457 personer. Stigningen er lavere end i hele Nordjylland, hvor stigningen var på 11,6%. 5

6 Befolkningens alder status og udvikling Befolkningen kan opdeles på alder og på socioøkonomiske parametre. Aldersgrupperne er interessante at belyse, fordi det viser, om der sker aldersmæssige forskydninger mellem de enkelte grupper. Her er befolkningen opdelt på aldersgrupperne år, år og år. Aldersudviklingen viser bl.a., at der kommer en stor aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. ALDER OG SOCIOØKONOMISK STATUS I FREDERIKSHAVN KOMMUNE I 2009 Alder Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning år år år år Kilde: Danmarks Statistik; Statistikbanken; Ras207, egne beregninger personer var i aldersgruppen år i Frederikshavn Kommune i Heraf var i arbejdsstyrken og var uden for arbejdsstyrken. Der var årige i befolkningen. Heraf var i arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken. Endelig var der personer i alderen år, hvoraf var i arbejdsstyrken og udenfor. UDVIKLING I BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I FREDERIKSHAVN KOMMUNE FORDELT PÅ ALDER OG SOCIOØKONOMISK STATUS FRA 2000 TIL Antal år år år år Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; Ras1 og Ras207, egne beregninger Befolkningen bliver ældre. Gruppen af personer i alderen år faldt med i perioden I samme periode var der et fald i antallet af personer på år på Samtidig blev der flere i aldersgruppen år. Gruppen er vokset med personer. Samlet faldt befolkningstallet med ca i perioden. Det kan være svært at fastholde beskæftigelsen, hvis der bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Beskæftigelsen er faldet med i Frederikshavn i perioden. Selvom der har været en fremgang i beskæftigelsen for de årige har der været en tilbagegang hos de årige på og hos de årige på 885. Vel at mærke samtidig med, at der er blevet færre arbejdsløse i de to sidstnævnte grupper. Det hænger sammen med, at arbejdsstyrken skrumper dels som følge af det faldende befolkningstal men også som følge af, at flere i aldersgruppen er uden for arbejdsstyrken. 6

7 Befolkningens uddannelse status og udvikling Befolkningen kan opdeles i grupper efter uddannelsesniveau og på socioøkonomiske parametre. Det fremgår bl.a., at kortuddannede har større risiko for at blive ledige end personer med videregående uddannelse, og at uddannelse betaler sig for at komme i beskæftigelse. BEFOLKNINGENS UDDANNELSESSAMMENSÆTNING I FREDERIKSHAVN KOMMUNE I 2009 (16-64 ÅR) Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning (16-64 år) Kortuddannede Faglærte Korte. vidg. udd Melleml. vidg. udd Lange vidg. udd Uoplyst I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; Rasu11; egne beregninger Der var kortuddannede i befolkningen i Frederikshavn Kommune i Arbejdsstyrken for denne gruppe var på personer og var uden for arbejdsstyrken. Der var faglærte i befolkningen, heraf var i arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken. Sammenlagt var der personer med videregående uddannelser i befolkningen, heraf var i arbejdsstyrken og 926 uden for arbejdsstyrken. BEFOLKNINGENS UDVIKLING FORDELT PÅ UDDANNELSE OG SOCIOØKONOMISK STATUS FRA 2000 til Antal Kortuddannede Faglærte Korte. vidg. udd. Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; Rasu 1 og Rasu11; egne beregninger Melleml. vidg. udd. Lange vidg. udd. Uoplyst I alt Befolkningens uddannelsesniveau stiger, men i Frederikshavn er udviklingen atypisk i forhold til hele Nordjylland, fordi antallet af faglærte falder. Samlet blev der 927 flere med videregående uddannelse i Frederikshavn i perioden , mens antallet af faglærte faldt med 575. I samme periode faldt antallet af kortuddannede i befolkningen med Antallet af beskæftigede faldt med i perioden 2000 til Faldet dækker dog over store variationer for de forskellige uddannelsesgrupper. Der har været stigende efterspørgsel efter personer med videregående uddannelser og faldende efterspørgsel efter kortuddannede og faglærte. Antallet af arbejdsløse faldt imidlertid for alle uddannelsesgrupper, også de faglærte og de kortuddannede, men det skyldes især, at antallet af kortuddannede og faglærte i arbejdsstyrken faldt endnu mere end beskæftigelsen 7

8 Befolkningens herkomst status og udvikling Befolkningen kan opdeles i grupper efter herkomst og på socioøkonomiske parametre. Her er befolkningen opdelt på herkomst fordelt på indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse. 2 Det fremgår bl.a., at der bliver færre personer med dansk oprindelse og flere med udenlandsk oprindelse, og at arbejdsmarkedet har brug for tilgangen af arbejdskraft fra udlandet. BEFOLKNINGEN EFTER SOCIOØKONOMISK STATUS OG HERKOMST I FREDERIKSHAVN KOMMUNE I 2009 (16-64 ÅR) Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik; Statistikbanken; Ras1; egne beregninger Tabellen viser, at der var 826 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i alderen år i Frederikshavn Kommune i Af dem var 493 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i beskæftigelse, 607 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse. For personer med dansk oprindelse var i beskæftigelse. UDVIKLING I BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) EFTER HERKOMST OG SOCIOØKONOMISKE STATUS I FREDERIKSHAVN KOMMUNE I 2000 TIL 2009 I alt Antal Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse I alt Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik; Statistikbanken; Ras1 og Ras207; egne beregninger Befolkningstallet er faldet med i perioden i Frederikshavn Kommune. Tallet dækker over et fald i antallet af personer med dansk oprindelse på og en stigning for indvandrere og efterkommere på 376. Beskæftigelsen er steget for indvandrere og efterkommere, mens den er faldet for personer med dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere har bidraget positivt til arbejdsstyrken med 252, mens færre med dansk oprindelse er i arbejdsstyrken. 2 Vestlige lande: Alle EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Fra 1. januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU. De indgår fra samme dato i Vestlige lande. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. 8

9 Befolkningen og køn status og udvikling Befolkningen kan opdeles efter køn og på socioøkonomiske parametre. Køn er interessant at belyse, fordi det viser, om der sker forskydninger blandt mænd og kvinder. Det fremgår bl.a., at kvinders beskæftigelse stiger væsentlig mere end mænds. BEFOLKNINGEN FORDELT PÅ KØN OG SOCIOØKONOMISK STATUS I 2009 I FREDERIKSHAVN KOMMUNE (16-64 ÅR) Mænd Kvinder I alt Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik; Statistikbanken; Ras207; egne beregninger I 2009 var der beskæftigede mænd og beskæftigede kvinder i Frederikshavn Kommune. Det fremgår desuden, at der var 326 arbejdsløse mænd og 327 arbejdsløse kvinder. Endelig var mænd og kvinder at finde uden for arbejdsstyrken. UDVIKLING I BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) EFTER KØN OG SOCIOØKONOMISKE STATUS I FREDERIKSHAVN KOMMUNE I Antal Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik; Statistikbanken; Ras1 og Ras207; egne beregninger Fra faldt beskæftigelsen mere end 3 gange så meget for mænd som for kvinder i Frederikshavn Kommune. Samtidig faldt arbejdsløsheden markant for begge køn med 854 for mænd og 906 for kvinder. Udviklingen tyder på et større fald i arbejdsstyrken, og det ses da også af tabellen, at arbejdsstyrken er faldet med for mænd og for kvinder i 10-års perioden. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er steget for mænd, hvor 724 flere var uden for arbejdsstyrken i 2009 end i Derimod er 267 færre kvinder uden for arbejdsstyrken end for 10 år siden. 9

10 Beskæftigelsen fordelt på brancher En kommunes udviklingsmuligheder er meget afhængig af, hvordan erhvervsstrukturen er sammensat, og hvordan den udvikler sig. Tabellen herunder viser antal beskæftigede med arbejdssted i området, det vil sige antallet af arbejdspladser i kommunen, fordelt på brancher. BESKÆFTIGEDE MED ARBEJDSSTED I FREDERIKSHAVN KOMMUNE OG NORDJYLLAND Frederikshavn 2008 Frederikshavn Nordjylland 2009 Udvikling Udvikling Absolut Andel Absolut Procent Procent Andel Landbrug, skovbrug og fiskeri 876 3,0% -81-8,5% -4,7% 3,9% Råstofindvinding 4 0,0% 1 33,3% -5,4% 0,2% Landbrug, fiskeri, råstof i alt 880 3,1% -80-8,3% -4,7% 4,1% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,6% ,7% -10,1% 3,7% Tekstil- og læderindustri 128 0,4% 6 4,9% -4,8% 0,4% Træ- og papirindustri, trykkerier 244 0,8% -13-5,1% -8,7% 1,6% Olieraffinaderier mv. 0 0,0% 0 0,0% -37,5% 0,0% Kemisk industri 1 0,0% -1-50,0% -12,4% 0,2% Medicinalindustri 0 0,0% 0 0,0% 5,8% 0,1% Plast-, glas- og betonindustri 171 0,6% ,8% -6,1% 1,9% Metalindustri 511 1,8% 85 20,0% -6,9% 2,8% Elektronikindustri 13 0,0% 0 0,0% -5,0% 0,6% Fremst. af elektrisk udstyr 622 2,2% ,0% 11,3% 0,6% Maskinindustri ,2% ,1% -2,0% 2,7% Transportmiddelindustri 275 1,0% -7-2,5% -6,4% 0,4% Møbel og anden industri mv ,8% ,8% -8,9% 1,4% Industri i alt ,4% ,4% -6,4% 16,4% Energiforsyning 198 0,7% 12 6,5% 6,7% 0,4% Vandforsyning og renovation 161 0,6% ,6% -18,7% 0,6% Energi- og vandforsyning i alt 359 1,2% ,6% -10,3% 1,1% Bygge og anlæg ,0% ,0% -7,4% 7,3% Handel ,6% ,8% -0,6% 15,1% Transport 956 3,3% ,5% -7,0% 3,8% Hoteller og restauranter ,2% ,1% -18,5% 3,0% Forlag, tv og radio 80 0,3% 5 6,7% -9,0% 0,4% Telekommunikation 30 0,1% -2-6,3% 15,0% 0,7% It- og informationstjenester 67 0,2% -5-6,9% 1,2% 1,3% Finansiering og forsikring 531 1,8% -41-7,2% -0,1% 2,4% Ejendomshandel og udlejning 432 1,5% -19-4,2% -7,5% 1,1% Rådgivning mv ,9% -14-2,5% 3,2% 2,2% Forskning og udvikling 202 0,7% ,0% 69,4% 0,2% Reklame og øvrige erhvervsservice 174 0,6% 5 3,0% -8,3% 1,0% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,1% ,1% -7,4% 4,0% Privat service i alt ,4% ,4% -3,7% 35,1% Offentlig administration, forsvar og politi ,4% 188 7,4% 4,0% 5,2% Undervisning ,1% 53 3,1% 3,6% 7,8% Sundhedsvæsen ,5% ,4% 0,4% 6,0% Socialeinstitutioner ,3% ,3% 7,4% 13,4% Kultur og fritid 387 1,3% 1 0,3% -7,0% 1,3% Andre serviceydelser mv ,8% ,9% -7,5% 1,9% Offentlig service i alt ,5% ,0% 3,4% 35,6% Uoplyst aktivitet 118 0,4% 25 26,9% 65,2% 0,5% I alt ,0% ,4% -2,0% 100,0% Kilde: Danmarks statistik; statistikbanken; RASA1 I 2009 var der personer med arbejdssted i Frederikshavn Kommune. Den største andel af arbejdspladser findes i hovedbranchen Offentlig service, 34,5%%. Frederikshavn har en større andel beskæftigede i Industri og i Bygge og anlæg end Nordjylland og en mindre andel beskæftiget i privat service. Fra 2008 til 2009 faldt beskæftigelsen med i Frederikshavn Kommune svarende til 5,4%. Faldet i beskæftigelsen var relativt større i Frederikshavn Kommune end i Nordjylland som helhed. Her var faldet på 2,0%. I hovedbrancherne er det største antal arbejdspladser forsvundet i de private serviceerhverv. Her er der 749 færre arbejdspladser end i 2008, et fald på 7,4%. 10

11 De beskæftigedes alder 2008 og 2009 Udviklingen i de beskæftigedes alderssammensætning er en indikator på, hvilke aldersgrupper, der har haft en positiv udvikling i beskæftigelsen og hvilke aldersgrupper, der har haft en negativ udvikling i beskæftigelsen i kommunen. De beskæftigede er her opgjort som personer, der har arbejdssted i kommunen, og som er 16 år og derover. I Region Nordjylland har der fra 2008 til 2009 været et fald i antallet af beskæftigede med arbejdssted i regionen på 2%. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN FRA 2008 TIL 2009 OPDELT PÅ ALDERSGRUPPER. PERSONER MED ARBEJDSSTED I FREDERIKSHAVN KOMMUNE OG NORDJYLLAND 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Procent -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% -10,0% -12,0% år år år år år 60+ år I alt Frederikshavn -7,8% -10,1% -7,1% -5,1% -3,1% 2,7% -5,4% Nordjylland -0,7% -6,5% -3,3% -2,1% -1,2% 4,5% -2,0% Kilde: Danmarks statistik; statistikbanken; RASA1 Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede med arbejdssted i Frederikshavn Kommune og i Nordjylland som helhed fra 2008 til Beskæftigelsen er faldet med 5,4% i Frederikshavn Kommune, mens den er faldet med 2,0% i hele Nordjylland. Beskæftigelsen er faldet mere i Frederikshavn end i Nordjylland for alle aldersgrupper. I Frederikshavn er beskæftigelsen især faldet for de unge, for de årige med 7,8% og for de årige med 10,1%. I hele Nordjylland har de årige det største beskæftigelsesfald, 6,5%. Beskæftigelsen for de 60+årige er steget mindre i Frederikshavn Kommune end i Nordjylland som helhed, nemlig med 2,7%. 11

12 Andel beskæftigede over 50 år Befolkningen bliver ældre, og det bliver en udfordring fremover at skaffe et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Denne udfordring er selvfølgelig større eller mindre afhængig af hvilken branche, der ses på. Figuren herunder viser andelen af beskæftigede på 50 år og derover fordelt på brancher. Der er tale om beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Hvis der er en stor andel beskæftigede på 50 år og derover i en branche, vil der være et stort behov for rekruttering af arbejdskraft inden for de nærmeste år med mindre beskæftigelsen i den pågældende branche går tilbage. Dette vil stille branchen over for store udfordringer. ANDEL BESKÆFTIGEDE MED ARBEJDSSTED I FREDERIKSHAVN KOMMUNE PÅ 50 ÅR OG DEROVER FORDELT PÅ BRANCHER I ,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Træ- og papirind., trykkerier Transportmiddelindustri Reklame og øvrige Råstofindv. Fremst. af elektrisk udstyr Handel Hoteller og restauranter Forskning og udvikling It- og informationstjenester Kilde: Danmarks statistik; statistikbanken; RASA1 Maskinindustri Bygge og anlæg Føde-, drikke- og tobaksvareind. Off. adm., forsvar og politi Landbrug mv I alt Metalindustri Tekstil- og læderindustri Møbel og anden industri mv. Rejseb., rengøring o.a.op.service Forlag, tv og radio Socialeinstitutioner Transport Rådgivning mv. Plast-, glas- og betonindustri Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid Finansiering og forsikring Undervisning Ejendomshandel og udlejning Sundhedsvæsen Energiforsyning Vandforsyning og renovation Telekommunikation Elektronikindustri Kemisk industri Ca. 30% af de beskæftigede med arbejdssted i Frederikshavn Kommune er 50 år eller derover. Det betyder, at der skal rekrutteres ny arbejdskraft til omkring arbejdspladser i de kommende år. Brancherne IT og informationstjenester og Forskning og udvikling har den laveste andel beskæftigede på 50 år og derover, mens brancherne Kemisk industri og Elektroindustri har den højeste andel. De nævnte brancher er dog små og af mindre betydning i kommunen. I absolutte tal er det brancherne Sociale institutioner og Undervisning, der har flest beskæftigede på 50 år og derover. Især disse brancher kan forvente et betydeligt rekrutteringsbehov de kommende år. Samlet for den offentlige sektor er 36% 50 år og derover i Frederikshavn Kommune. Særlig slemt står det til i Sundhedsvæsen, hvor ca. 44% er 50 år og derover. 12

13 Mænd og kvinders beskæftigelse Arbejdsmarkedet er kønsopdelt. I denne opgørelse vurderer vi, at en branche har en skæv kønsfordeling, hvis det ene køn udgør 60% eller mere. Det er med til at skabe flaskehalse, når man i nogle fag og brancher stort set kun kan eller vil rekruttere arbejdskraft fra det ene køn. ANTAL BESKÆFTIGEDE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE I 2009 FORDELT PÅ BRANCHE OG KØN. Kemisk industri Socialeinstitutioner Sundhedsvæsen Andre serviceydelser mv. Hoteller og restauranter Kvinder udgør 60 % eller flere Undervisning Kultur og fritid Finansiering og forsikring Fremst. af elektrisk udstyr Forlag, tv og radio Reklame og øvrige Træ- og papirind., trykkerier % mænd eller kvinder Handel Rejseb., rengøring o.a.op.service Rådgivning mv. Ejendomshandel og udlejning Tekstil- og læderindustri Off. adm., forsvar og politi Føde-, drikke- og tobaksvareind. Transport Mænd udgør 60 % eller flere Råstofindv. Vandforsyning og renovation Energiforsyning Metalindustri It- og informationstjenester Plast-, glas- og betonindustri Elektronikindustri Landbrug mv Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Bygge og anlæg Transportmiddelindustri Forskning og udvikling Telekommunikation Kvinder Kilde: Danmarks Statistik; statistikbanken; RASA1 Figuren viser, hvor mange mænd og kvinder, der er beskæftiget på arbejdspladserne i Frederikshavn Kommune fordelt på brancher. Bygge og anlæg er den enkeltbranche, hvor flest mænd er beskæftiget. Sociale institutioner er den enkeltbranche, hvor flest kvinder er beskæftiget. Begge brancher er stærkt kønsopdelt. I Bygge og anlæg udgør kvinder 7,9%, i Sociale institutioner er 8,6% af de beskæftigede mænd. I alt arbejder 57% af de beskæftigede i Frederikshavn Kommune i en branche med skæv kønsfordeling. Mænd er især beskæftiget i Bygge og anlæg, Handel og Offentlig administration i Frederikshavn Kommune, mens kvinder især er beskæftiget i Sociale institutioner, Handel og Undervisning. Mænd 13

14 Indvandrere og efterkommeres erhvervsfrekvens Nordjylland har i de kommende år behov for at øge arbejdsstyrken, fordi den demografiske udvikling trækker i retning af færre unge og flere ældre i befolkningen. Her er job til flere indvandrere en mulighed for vækst. Derfor er det interessant at se på, hvordan udviklingen i indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens har udviklet sig. Erhvervsfrekvensen betegner den andel af befolkningen, som er i arbejdsstyrken. Figuren viser indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens. 3 INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES ERHVERVSFREKVENS FREDERIKSHAVN KOMMUNE 90,0 80,0 70,0 60,0 Procent 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse ,8 48,2 79, ,4 58,9 79, ,8 65,9 80, ,0 55,2 78,1 Kilde: Danmarks Statistik; statistikbanken; RAS1F1 samt egne beregninger I Frederikshavn Kommune var der fra 2006 til 2009 et stigende antal fuldtidsbeskæftigede indvandrere heraf flest fra ikke-vestlige lande. Der har i perioden været vækst for begge grupper af beskæftigede indvandrere. Figuren viser, hvordan erhvervsfrekvensen har udviklet sig for indvandrere og efterkommere og for personer med dansk oprindelse. For indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er erhvervsfrekvensen faldet fra 77,8 til 76,0 i perioden i Frederikshavn Kommune. Den er også faldet for personer med dansk oprindelse fra 79,3 til 78,1, men det er dog fortsat denne gruppe, som i hele perioden har haft den højeste erhvervsfrekvens. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft stigende erhvervsfrekvens. Den er steget fra 48,2 i 2006 til 55,2 i 2009 efter at have toppet i 2008 med 65,9%. Der er sandsynligvis et potentiale i at øge erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere i kommunen. 3 I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Vestlige lande: alle EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande: alle øvrige lande. Fra 1. januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU. De indgår fra samme dato i vestlige lande. 14

15 Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i arbejdsstyrken. Det vil sige, er på arbejdsmarkedet som enten beskæftiget eller ledig. I den følgende opgørelse er erhvervsfrekvensen beregnet ud fra de årige i befolkningen. Erhvervsfrekvensen er traditionelt højere for mænd end for kvinder, men forskellen bliver mindre og mindre. Forskelle i erhvervsfrekvens kan bruges til at vurdere, om der i nogle befolkningsgrupper kan være et potentiale i at få flere ind i arbejdsstyrken. UDVIKLINGEN I ERHVERVSFREKVENS I FREDERIKSHAVN KOMMUNE FORDELT PÅ KØN 86,0 84,0 82,0 80,0 78,0 Procent 76,0 74,0 72,0 70,0 68,0 66, Køn i alt 78,3 78,6 79,0 78,0 78,3 77,4 76,9 77,6 78,0 75,2 Kvinder 73,5 74,3 74,7 73,8 74,4 73,3 72,9 73,9 74,5 72,6 Mænd 83,0 82,9 83,3 82,2 82,3 81,5 80,8 81,3 81,5 77,8 Kilde: Danmarks Statistik; statistikbanken; RAS1F og RAS1F1 samt egne beregninger I figuren kan man følge udviklingen i mænd og kvinders erhvervsfrekvens i Frederikshavn Kommune fra 2000 til Frederikshavn Kommune har i 2009 en lavere erhvervsfrekvens 75,2 end Region Nordjylland på 76,2. Både mænd og kvinder har en lavere erhvervsfrekvens i Frederikshavn Kommune end i Region Nordjylland. Erhvervsfrekvensen er faldet i perioden, idet den i 2000 var på 78,3 og i 2009 på 75,2. Faldet er især sket for mændenes vedkommende, hvor erhvervsfrekvensen er faldet fra 83,0 til 77,8. For kvindernes vedkommende er erhvervsfrekvensen ligeledes faldet fra 73,5 til 72,6. Der er fortsat stor forskel mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens, forskellen er dog faldet fra 9,5 procentpoint i 2000 til 5,2 procentpoint i

16 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND. TAL OM FREDERIKSHAVN Antal ledige Den mest enkle måde at opgøre ledigheden på, er at tælle antallet af ledige op. Den opgørelse, der er anvendt i figuren, er antallet af ledige omregnet til fuldtidsledige. Denne beregning foretages af Danmarks Statistik 4. Udviklingen i ledigheden gennemgik nogle bemærkelsesværdige udsving i perioden Ledigheden toppede i 2004, hvorefter Nordjylland såvel som hele landet oplevede et vedvarende og meget markant fald i ledigheden frem til midten af Udviklingen i ledigheden afspejler blandt andet den aktuelle konjunkturudvikling. I den forløbne periode har denne udvikling sat sig nogle særlige spor i forholdet mellem mænd og kvinders ledighed. ANTAL FULDTIDSLEDIGE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE FORDELT PÅ KØN Antal Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik; statistikbanken; AUL01 Figuren viser antallet af fuldtidsledige i Frederikshavn Kommune i perioden 2001 til 2009 fordelt på mænd og kvinder. Historisk har kvinder haft højere ledighed end mænd. Dette billede kendes også fra Frederikshavn Kommune, hvor der frem til 2008 var flest ledige kvinder. Både mænd og kvinder havde indtil da haft markante fald i ledigheden. Fra midten af 2008 begyndte ledigheden som følge af finanskrisen at stige. Effekten på ledighedsudviklingen var langt større for mænd, som især var beskæftiget i konjunkturfølsomme brancher som bygge og anlæg, industri og landbrug. Fra 2008 til 2009 steg mænds ledighed med 147% og kvinders med 28% i Frederikshavn Kommune. I 2009 var billedet således vendt, idet der var 820 ledige mænd og 568 ledige kvinder. 4 Se den generelle note på side 3 16

17 TAL OM - Kommentarer og spørgsmål kan rettes til: Beskæftigelsesregion Nordjylland - kontaktpersoner: Anne Birk Anne Korup Nielsen Lars Pilgaard Susanne M. Nielsen tlf: mail: abi@ams.dk tlf: mail: akn@ams.dk tlf: mail: lpi@ams.dk tlf: mail: smn@ams.dk Vestre Havnepromenade 9, 3. sal Aalborg Tlf: Mail: brnord@ams.dk -