Ordet aleksi kommer fra græsk og betyder direkte oversat uden ord eller manglende
|
|
- Oscar Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 24. Aleksi Randi Starrfelt Ordet aleksi kommer fra græsk og betyder direkte oversat uden ord eller manglende ord. I klinikken refererer ordet til tab af læseevne efter hjerneskade hos personer, som tidligere har kunnet læse. Det adskiller sig fra dysleksi, som (i det mindste på dansk) refererer til ordblindhed, altså vanskeligheder med læseindlæring. (I den engelske litteratur bruges begrebet dyslexia eller acquired dyslexia synonymt med alexia, og ordblindhed benævnes developmental dyslexia.) Aleksi ses efter fokale skader forskellige steder i hjernen og kan også være symptom ved degenerative lidelser som fx Alzheimers sygdom. Dette kapitel omhandler de kognitive processer, som antages at ligge til grund for læseprocessen, og de symptombilleder, man ser, når denne proces skades. Læseprocessen mønstre af læsefejl Dual-route modellen af læseprocessen blev først introduceret af Marshall og Newcombe (1973) på grundlag af deres studier af patienter med forskellige symptomer på læsevanskeligheder (se Hjerneprocesser p ). Marshall og Newcombe konstruerede en model med to uafhængige ruter mellem det skrevne og det talte ord på baggrund af en analyse af de læsefejl, deres patienter begik. Modellen er senere revideret i flere omgange på baggrund af kliniske fund, og det er nu almindeligt at beskrive tre veje eller ruter fra skrevet til udtalt ord (se figur 24.1.). Dog kaldes modellen stadig, lidt misvisende, dual-route modellen. Ifølge denne model starter læseprocessen i et visuelt analysesystem, hvor ordets bogstaver og deres placering i ordet bliver identificeret. Systemet afgør, hvilke bogstaver der ses, og 1
2 omdanner dem til abstrakte bogstavrepræsentationer eller koder. Disse koder er uafhængige af bogstavtype eller form og vil således være de samme for ordene bog, bog og BOG. Koderne sendes så videre til det ortografiske input-leksikon, som indeholder repræsentationer af alle skrevne ord, læseren kender, og bliver her matchet til en af de lagrede repræsentationer. Forståelse af det læste ord opnås først, når informationen når det semantiske system. Her kobles det læste ord til dets mening og kan associeres med relaterede ord Figur Dual-route modellen af læseprocessen. Udsnit af sprogmodellen præsenteret i kapitel 23. Her beskrevet de tre ruter fra skrift til udtale: Rute 1: Den semantiske rute. Rute 2. Den leksikale rute. Rute 3: Den fonologiske rute (fonemgrafem omdannelse) Ved stillelæsning er disse stadier tilstrækkelige for at forstå, hvad man læser. Men når man skal undersøge patienters læseevne, skal de ofte læse højt, og i den neuropsykologiske forskning om aleksi har man fokuseret mest på de underliggende processer for højtlæsning. Der er beskrevet tre ruter fra det læste til det udtalte ord. Der er den semantiske rute (1 i figur 24.1), som inkluderer alle de stadier, der er beskrevet til nu. Et ords repræsentation i det semantiske system indeholder alle informationer om det undtagen dets lyd. Koder for lydene, eller fonemerne, i et bekendt ord findes i det fonologiske output-leksikon. Her specificeres fonemerne, som derefter sættes sammen i rigtig rækkefølge i et fonologisk korttidslager - den fonlogiske output-buffer. Kendte ord kan formentlig også læses højt via en direkte forbindelse, ofte kalt den leksikale rute (2 i figur 24.1) mellem det ortografiske input-leksikon og det fonologiske output- 2
3 leksikon. Det er usikkert, hvilken rolle denne rute spiller hos normale læsere, men patienter, der kun kan læse via denne rute, vil ikke have adgang til ordets mening, selv om det læses korrekt. Ukendte ord læses via en direkte forbindelse mellem de abstrakte bogstav-repræsentationer og bogstavernes lyde i den fonologiske output-buffer. Denne direkte omsætning fra bogstaver til lyde kaldes grafemfonem omsætning (3 i figur 24.1). Andre modeller af læseprocessen, blandt andet en konnektionistisk model (Seidenberg & McClelland, 1989), har været foreslået, men indtil videre er dual-route modellen den, der bedst kan forklare de kliniske aleksi-symptomer. Man har også ved billeddannelsesstudier fundet, at dualroute modellen er velegnet til at forklare, hvordan læseprocessen fungerer i den normale hjerne (Jobard et al., 2003). I klinikken er denne model vigtig, fordi man kan beskrive patienternes læsevanskeligheder i forhold til den og dermed også sige noget om, hvilke ruter eller forbindelser der er intakte, og som kan bruges som udgangspunkt for genoptræning. Det er i de senere år blevet mere almindeligt at se forholdet mellem de forskellige niveauer i modellen som interaktive, hvilket blandt andet indebærer, at der kan foregå både bottom-up og top-down processering mellem niveauerne på samme tid, og at ufuldstændig information kan sendes videre til næste niveau (Coltheart et al., 1993; 2001). Tabel Egenskaber ved ord. De fleste studier af aleksi er baseret på højtlæsning af enkeltord. Karakteristika ved ordene kan være vigtige, når man skal afgøre, hvilken type aleksi man har med at gøre. De karakteristika, som det er mest vigtigt at tage hensyn til, ses i nedenstående tabel. Regulære Irregulære Non-ord udtales, som de staves (fx blå) udtale kan ikke sluttes ud fra stavemåde (fx gin) bogstavsammensætninger som kan udtales, men ikke betyder noget 3
4 Frekvens Konkret Abstrakt hvor hyppigt et ord optræder i almindelige tekster (aviser, bøger) refererer til en konkret ting i verden (fx æble) refererer til et begreb (fx kedsomhed) Aleksierne Aleksierne bliver i den kognitive neuropsykologi delt i to grupper, centrale og perifere (Shallice & Warrington, 1980). De centrale aleksier er forstyrrelser i selve læsesystemet (dual-route systemet), medens de perifere aleksier afspejler vanskeligheder med visuel processering, bogstavidentifikation eller opmærksomhed, altså i de tidlige stadier af læseprocessen. Opdelingen af aleksierne i en stor del af den neuropsykologiske litteratur adskiller sig fra den klassiske neurologiske opdeling, hvor det er mest almindeligt at skelne mellem aleksi med agrafi (skrivevanskeligheder) og aleksi uden agrafi. Tabel Aleksierne neuropsykologiske termer. Den tredje aleksi og hemianopisk aleksi er ikke inkluderet i de almindelige kognitive opdelinger og derfor ikke medtaget i tabellen. Centrale aleksier (Aleksi med agrafi) Overfladealeksi Fonologisk aleksi Dyb aleksi Perifere aleksier Neglektaleksi Opmærksomhedsaleksi Ren aleksi (Aleksi uden agrafi) 4
5 Centrale aleksier De centrale aleksier skyldes forstyrrelser i en eller flere af de beskrevne læseruter. Disse aleksier ses ofte ved afasi, medens de rene former ikke er så hyppige. De centrale aleksier ses således ofte ved større skader i den sprogdominante hemisfære, hvilket besværliggør lokalisationen af de forskellige processer og ruter i hjernen. Overfladealeksi Denne aleksi kendetegnes ved, at patienterne har vanskeligheder med at læse irregulære ord, hvor udtalen ikke kan afgøres ud fra almindelige regler for korrespondance mellem bogstaver og lyde (grafem-fonem korrespondance). Patienterne begår regulariseringsfejl, således at gage læses, så det rimer med kage. De læser alle ord, som var de ukendte og ikke havde nogen repræsentation i det ortografiske input-leksikon. Fordi patienterne kan omsætte bogstaver til lyde, kan de godt læse non-ord. Patienterne får adgang til ords mening, til det semantiske system, ved at sige dem højt, og ikke gennem forbindelserne mellem de visuelle og semantiske dele af læsesystemet. Et irregulært ords hyppighed og konkrethed kan påvirke overfladealektikeres evne til at læse det. Forstyrrelser forskellige steder i læsesystemet kan give symptomer på overfladealeksi, og forstyrrelsens præcise natur må afgøres ved at undersøge andre funktioner som sprogforståelse, sprogproduktion og den semantiske hukommelse. Overfladealeksi styrker argumentet for eksistensen af en direkte forbindelse mellem grafemer (bogstaver) og fonemer (lyde). Fonologisk aleksi Fonologisk aleksi kendetegnes ved, at patienterne har besvær med at læse nye eller sjældne ord og non-ord. De kan ikke omsætte grafemer til de tilsvarende fonemer, hvilket gør dem 5
6 ude af stand til at læse ord, de ikke har set før. Denne aleksiform blev opdaget, fordi dual-route modellen forudsiger muligheden for denne type af sammenbrud i læseprocessen (Beauvois & Derouesne, 1977). Patienterne vil ofte sige et rigtigt ord, der ligner det non-ord, de skal læse (fx svalp læses svamp). Nogle patienter kan godt skrive non-ord og stave til dem. Fonologisk aleksi og overfladealeksi udgør en dobbelt dissociation (Se Hjerneprocesser side 116 og Kapitel 1 i denne bog), hvilket styrker dual-route modellen af læseprocessen og viser, at grafem-fonemlæsning og læsning via mening (den semantiske rute) er processer, der kan skades selektivt og kan operere relativt uafhængigt af hinanden. Læsning uden mening Ud over den semantiske rute og den direkte grafem-fonem-omsætning er der også, som man kan se i figur 24.1, en direkte forbindelse mellem det ortografiske input-leksikon og det fonologiske output-leksikon (rute 2 i figuren). Schwartz et al. (1980) beskrev en patient (WLB), der kunne læse ord uden at forstå, hvad de betød. Hun kunne læse ord korrekt, for derefter at spørge Hvad i alverden er det?, og uden at kunne matche ord til billeder. WLB kunne dog læse irregulære ord korrekt, altså læste hun ikke via grafem-fonem omsætning. En sådan intakt højtlæsning uden læseforståelse er hyppigt iagttaget hos fx patienter med Alzheimers sygdom, som typisk ødelægger den semantiske hukommelse. Dette støtter hypotesen om, at der er en direkte forbindelse mellem kendte ords skriftlige og talte form, som ikke går via det semantiske system. Dyb aleksi Dyb aleksi er en meget sammensat forstyrrelse, som kendetegnes af, at patienten begår en mængde forskellige typer fejl, når han læser. Det definerende symptom for denne tilstand er semantiske fejl, hvor patienten siger et synonymt ord eller et ord med betydningsammenhæng i 6
7 stedet for det ord der er skrevet (fx symfoni læses orkester). Disse patienter begår også visuelle fejl i deres læsning, hvor ordene fejlidentificeres som et visuelt lignende ord (fx slå læses blå), og de laver såkaldte derivationelle fejl (fx sympati læses sympatisere). Patienter med dyb aleksi kan ikke læse non-ord og kan også begå en mængde blandede fejl, som kan være svære at karakterisere. Der er stor variation mellem patienter med dyb aleksi, men de fleste kan læse enkelte, ofte konkrete, hyppigt anvendte ord. Den dybe aleksi er svær at forklare som en enkelt forstyrrelse inden for dual-route modellen. De semantiske fejl må skyldes en forstyrrelse i den semantiske rute, enten i adgangen til den semantiske hukommelse eller i selve det semantiske system. Videre må der også være forstyrrelser i både grafem-fonem-omsætningen og i den direkte forbindelse mellem det ortografiske input-leksikon og det fonologiske output-leksikon. I praksis mangler disse patienter næsten helt adgang til deres læseprocesser, og man kan mistænke at læsesystemet er næsten totalt ødelagt. Nogle forfattere (fx Coltheart, 1980) har ment, at dyb aleksi netop skyldes en total destruktion af den sprogdominante hemisfæres læsefærdigheder, og at de få ord, som patienterne kan identificere, læses af et mere primitivt ordgenkendelsessystem i højre hemisfære. Dyb og fonologisk aleksi et kontinuum? Patienter med fonologisk aleksi vil ofte, især i starten af sygdomsforløbet, også begå læsefejl ved rigtige ord og ord de kender. Der er beskrevet patienter med fonologisk aleksi, som - med undtagelse af semantiske fejl - begår alle de fejl, som man ser ved dyb aleksi. Friedman (1996) har foreslået, at de to aleksiformer hører hjemme på det samme kontinuum, og kalder den nuværende opdeling an accident of history (p. 127). Hun har beskrevet flere tilfælde, hvor dyb aleksi remitterer til fonologisk aleksi i et bestemt mønster, hvor de semantiske fejl (der kendetegner dyb aleksi) forsvinder først, og det sidste tilbageværende symptom er manglende evne til at læse nye ord 7
8 og non-ord (hvilket kendetegner fonologisk aleksi). Friedman hævder at disse fund modsiger teorien om at patienter med dyb aleksi læser med højre hemisfære, og at de tværtimod tyder på, at de resterende læsefærdigheder hos dybe alektikere er et resultat af bevarede funktioner i venstre hemisfære, ligesom tilfældet er i fonologisk aleksi. Der er også beskrevet en patient med dyb aleksi, som mistede læseevnen fuldstændigt efter et nyt insult i venstre hemisfære, og et PET-studie af patienter med dyb aleksi (Price et al., 1998) har vist, at den skadede venstre hemisfære er aktiv, når disse patienter forsøger at læse. Tabel Skematisk oversigt over de aleksiformer, der er beskrevet indenfor den kognitive neuropsykologi, og de kendetegnende fejltyper. Ved de fleste læseforstyrrelser vil der forekomme flere typer af fejl. Aleksitype Kendetegnende fejltype(r) Eksempel Overflade aleksi Regulariseringsfejl weekendvekend Fonologisk aleksi Fejl ved nonord svalpsvamp Dyb aleksi Semantiske fejl bådskib Ren aleksi Stavning (intakt skrivning) bilb-i-lbil Opmærksomhedsaleksi Migrationsfejl skal, abeskabe Neglektaleksi Udeladelser i venstre side sødmælkmælk Perifere aleksier De perifere aleksier skyldes forstyrrelser på stadier før informationen når ind i dualroute systemet. De forårsages af vanskeligheder ved visuel perception, opmærksomhed eller bogstavidentifikation. 8
9 Neglektaleksi Patienter med neglektaleksi er ikke opmærksomme på den venstre side af ord eller sætninger. De udelader ofte de første ord i en sætning eller linje og oplever således, at de ikke længere får nogen mening ud af det, de læser. Ofte vil de kun læse det halve af sammensatte ord: solsort læses sort, skummetmælk læses mælk. Nogle patienter synes at opfatte antal bogstaver i ordene, men fejlidentificerer bogstaver i venstre side (våd læses båd, ikke åd). Denne aleksiform skyldes, modsat de fleste andre aleksier, ofte skade i den højre, ikke-sproglige hemisfære. Der er dog også rapporteret patienter med højresidig neglektaleksi, som ikke er opmærksomme på ord eller bogstaver i højre side af synsfeltet, og hvor skaden ligger i venstre hjernehalvdel. Mange patienter med denne aleksiform er i stand til at læse enkeltord og får først vanskeligheder ved længere tekster. Det er derfor vigtigt at undersøge læsning af såvel enkeltord som tekster hos patienter som klager over, at de har vanskeligheder med at læse eller forstå, hvad de læser. Der findes flere varianter af neglektaleksi (Riddoch, 1991), og de kognitive forklaringer på forstyrrelsen varierer derefter. Dog er neglektaleksi måske den aleksiform, man har de bedste strategier til at afhjælpe (se fig. 24.2). Figur Træning af neglektaleksi. Kerneproblemet hos patienter med neglektaleksi er, at de ikke er opmærksomme på den venstre side af ord, sætninger eller tekster: De ved ikke, hvor de skal starte med at læse. Ved at markere start og slut på linierne med korresponderende tal og bede patienten om først at finde venstre margin (tallet), før han starter med at læse, kan mange patienter efterhånden trænes i at også være opmærksomme på venstre del af teksten. Efterhånden som de bliver bedre, kan man erstatte tallene med streger og herefter fjerne markørene i højre margin, for så til sidst at også fjerne dem i venstre side. Mange patienter kan, ved anvendelse af træning efter 9
10 denne metode, komme til at læse ret godt, om end ikke på det præmorbide niveau. (Se også kap. 30 om neglekt.) 1 Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har 1 2 tænkt på den, synes jeg, at den er blevet meget kønnere; for det går med historier ligesom med 2 3 mange mennesker, de bliver kønnere og kønnere med alderen, og det er så fornøjeligt! 3 Opmærksomhedsaleksi Ligesom neglektaleksi ikke altid opdages ved at bede patienten om at læse enkeltord, viser opmærksomhedsaleksi sig også først, når flere bogstaver, ord eller sætninger bliver præsenteret samtidig. Patienter med denne aleksiform er i stand til at identificere enkeltbogstaver som præsenteres alene, men har vanskeligheder, når de bliver bedt om at benævne bogstaver inden i ord. De kan oftest godt læse enkeltord, men når flere ord præsenteres samtidig, ser man migrationsfejl bogstaver fra flere ord blandes sammen, således at fx skal og abe læses skabe. Sådanne fejl ser man også hos normale, når ord bliver præsenteret meget hurtigt. Der er beskrevet meget få patienter med denne aleksiform, og man ved ikke sikkert, hvor den afgørende læsion ligger eller hvilken kognitiv mekanisme der svigter. Shallice & Warrington (1977) foreslog, at opmærksomhedsaleksi skyldes vanskeligheder med selektiv opmærksomhed, hvor patienten ikke længere er i stand til at filtrere irrelevant information væk, hvilket er nødvendigt når man skal være selektivt opmærksom på et bogstav inde i et ord, eller på ét ord blandt flere ord. Price & Humphreys (1993) mener, at opmærksomhedsaleksi kan være resultat af flere forstyrrelser, som hos patienten PR, der havde vanskeligheder både med selektiv visuel opmærksomhed og med forbindelser mellem det semantiske og det fonologiske system. PR havde en læsion i venstre parietallap. 10
11 Ren aleksi Ren aleksi, eller aleksi uden agrafi, kendetegnes ved, at patienterne ikke længere kan læse, men fremdeles kan skrive. Dejerine beskrev denne aleksi allerede i 1892, hvor han nøje kortlagde symptomerne hos sin patient Monsieur C. Dejerine gav også en udmærket beskrivelse af den læsion, der gav Monsieur C hans symptomer. Gyrus angularis, som er skadet ved aleksi med agrafi, var intakt hos Monsieur C, derfor kunne han fremdeles skrive. En læsion, der inkluderede den mediale occipitallap og den bagerste del af corpus callosum (hjernebjælken), førte til, at visuel information om ord og bogstaver ikke kunne nå dette område for at omsættes til mening eller lyd (se Hjerneprocesser side 13-19). Et kendetegn ved ren aleksi er bogstav-for-bogstav læsning (eng. letter-by-letter (LBL) reading) patienterne staver ordene, før de kan udtale dem. Nogle gange staver patienterne højt, men man kan også slutte sig til, at patienter bruger denne strategi ved at se på forholdet mellem antal bogstaver i et ord og den tid, de er om at læse det. Patienterne læser meget langsomt, de kan være flere sekunder om at læse selv korte ord, og reaktionstiderne kan øges et sekund eller mere per bogstav. Enkelte patienter er - som Monsieur C - helt ude af stand til at identificere enkeltbogstaver, og nogen refererer til dette som global aleksi. Patienter med ren aleksi begår også læsefejl; specielt fejlidentificerer de enkeltbogstaver eller gætter sig til ordets endelse på baggrund af de første bogstaver. Dette må dog ikke forveksles med hemianopisk aleksi eller med højresidig neglekt-aleksi. Patienter med ren aleksi læser tal på samme måde som ord, selv om mange har noget lettere ved tal end bogstaver. Monsieur C læste tal ciffer for ciffer (1-1-2 giver 112). I klinikken er det vigtigt at adskille symptomet (LBL-læsning) fra forstyrrelsen (ren aleksi), da patienter med andre aleksiformer også kan anvende stavemetoden for at kompensere for deres vanskeligheder. 11
12 Blandt andet er det ikke sjældent, at patienter med overfladealeksi staver sig igennem ord, når de forsøger at læse. Dog kan patienter med ren aleksi godt udtale irregulære ord korrekt, når de først har identificeret bogstaverne. Ren aleksi er en velbeskrevet forstyrrelse, og det anatomiske grundlag er relativt klart (se Damasio & Damasio, 1983, for en oversigt). De fleste patienter med ren aleksi har også andre symptomer. Der ses ofte anomi for farver og højresidig homonym hemianopsi, og nogle patienter har også vanskeligheder med at opfatte simultant præsenterede billeder (simultanagnosi), at benævne genstande og tegninger (visuel anomi) eller at genkende ansigter (prosopagnosi). Der er nu relativt stor enighed om, at patienter med ren aleksi primært har vanskeligheder med at identificere bogstaver (se Behrmann et al., 1998, for en gennemgang af publicerede kasuistikker). Det er dog stadig uklart på hvilket niveau i perceptionsprocessen denne vanskelighed opstår; og der er stadig ingen enighed om en kognitiv forklaring eller model for den rene aleksi (se dog Fiset et al., 2005, for et nyligt forsøg). For en glimrende gennemgang af eksperimentelle studier og aktuelle teorier henvises til specialudgave af tidsskriftet Cognitive Neuropsychology, 15 (1/2), Hos mange patienter med ren aleksi remitterer vanskelighederne uden genoptræning. I de tilfælde, hvor aleksien består, har man forsøgt flere forskellige strategier for genoptræning, men fælles for disse strategier er, at de er tidskrævende og sjældent fører til, at patienterne generhverver deres præmorbide læsefærdigheder. Hemianopisk aleksi En aleksiform, der er studeret i ret begrænset grad, er den hemianopiske aleksi, som ses hos patienter med højresidigt synsfeltudfald efter skade i venstre occipitallap. Det 12
13 karakteristiske ved denne aleksiform er, at patienterne er ret gode til at læse enkeltord (som de neuropsykologiske prøver ofte består af), men har svære vanskeligheder med at læse tekst. Patienterne vil i nogle tilfælde udelade eller erstatte bogstaver og småord. Der ses også tit en effekt af ordlængde på reaktionstiden, ligesom ved den rene aleksi, men dog ikke i samme størrelsesorden. Medens reaktionstiden kan øges med flere sekunder per bogstav hos patienter med ren aleksi, er øgningen typisk mellem 50 og 100 millisekunder per bogstav ved hemianopisk aleksi. Hemianopisk aleksi ser ud til at skyldes en forstyrrelse i mønsteret af øjenbevægelser (sakkader) snarere end vanskeligheder med at genkende bogstaver og ord (Zihl, 1995; Leff, 2000). Systematisk træning af kontrollerede øjenbevægelser hos disse patienter har vist sig at bedre læsetempoet og mindske antalet af læsefejl (Kerkhoff et al., 1992). Subtile læseforstyrrelser, især problemer med tekst-læsning, ses også hos patienter med mindre synsfeltsudfald som kvadrantanopsi, samt ved nedsat formperception (amblyopi) i en del af synsfeltet (Habekost & Starrfelt, 2006). Den tredje aleksi Ud over at beskrive aleksi med og uden agrafi, beskrev Dejerine også en tredje aleksiform, som han observerede hos patienter med Brocas afasi (Dejerine & Miralliè, 1895). Benson (1977) studerede en gruppe af denne type patienter og fandt, at langt de fleste havde svære læsevanskeligheder. Flere af patienterne kunne dog følge korte skriftlige kommandoer, selv om de benægtede at kunne læse. Patienter med den tredje aleksi kan ofte læse enkelte ord (især konkrete, højfrekvente ord) som helordslæsning, men kan ikke benævne bogstaver. De har også vanskeligheder med at stave og at benævne til mundtlig stavning. 13
14 Der er rapporteret en enkelt patient, som efter skade i venstre frontallap, i det såkaldte Exners område, mistede evnen til at læse og skrive, samtidig med at hendes talesprog var relativt intakt (Anderson et al., 1990). Denne patient var i stand til at læse nogle ord som helordslæsning, men havde meget svært ved at identificere de bogstaver, ordet bestod af. Det bemærkelsesværdige ved denne patient var, at hun fremdeles kunne læse og skrive tal. Der findes indtil videre ingen kognitiv forklaring på den tredje aleksi. Det er blevet foreslået, at grafem-fonem omsætning understøttes af anteriore områder i den venstre hemisfære (Kirshner & Webb, 1982), men patienter med den tredje aleksi har læsevanskeligheder, der går ud over denne funktion. Anderson et al. (1990) foreslog, at bogstavers visuelle form, deres lyd og de motoriske mønstre, der kræves for at skrive dem, bliver associeret gennem læring, og at Exner s område kan være vigtigt for samaktivering af disse repræsentationer. Undersøgelsesmetoder Ved undersøgelse for aleksi er det vigtigt at skelne højtlæsning fra læseforståelse. Som nævnt kan nogle patienter højtlæse ord uden at forstå deres betydning, mens andre patienter kan forstå ord, de ikke kan læse højt. Ofte kan man ud fra patientens beskrivelse af sine vanskeligheder, andre kognitive udfald og læsionens lokalisation (højre-venstre, anteriortposteriort) udelukke flere aleksityper og dernæst ud fra sin hypotese specifikt lede efter symptomer på en af aleksierne. Er man i tvivl, mangler der information om læsionen, eller beskriver patienten uspecifikke vanskeligheder, kan man starte med en simpel tekst, eller enkeltord med forskellige karakteristika (se tabel 24.1.). De fleste standardiserede afasi- testbatterier (fx Western Aphasia Battery, Kertesz - ref til dansk udgave) indeholder læseprøver. I den danske udgave af PALPA 14
15 (Psycholinguistic Assements of Language Processing in Aphasia, Kay et al., 1992, dansk udgave Lønneberg & Hallas-Møller, 2004), findes en række læseprøver, der specifikt er rettet mod undersøgelse af de i kapitlet beskrevne læseprocesser og aleksityper. Her skitseres også mulige fortolkninger af test-resultaterne, samt hvilke andre test, der kan hjælpe med at afprøve hypoteser om en bestemt aleksiform (se kapitel 23. for eksempler fra afasiundersøgelser). Når man undersøger for aleksi, er det vigtigt også at undersøge andre sproglige funktioner, som tale, taleforståelse og skrivning (se kapitel 22 og 23), samt visuo-perceptuelle processer (kapitel 28) og visuel opmærksomhed (kapitel 29 og 30), da forstyrrelser i disse funktioner kan påvirke læsning i relativt stor grad, og associerede forstyrrelser kan også have konsekvenser for eventuel genoptræning. Litteraturen om rehabilitering af aleksi indeholder for det meste beskrivelse af enkeltpatienter, hvor man på baggrund af grundige neuropsykologiske undersøgelser har designet specifikke optræningsopgaver for den givne patient. Der findes således få standardiserede metoder man kan følge ved genoptræning af aleksi (fraset neglektaleksi og hemianopisk aleksi). For en gennemgang af publicerede studier og beskrivelse af mulige genoptræningsmetoder, se Friedman (2002). Afsluttende bemærkninger Læseprocessen kan bryde sammen på mange måder. Hvis man undersøger læsevanskeligheder ud fra de modeller og metoder, der er foreslået i dette kapitel, vil man være godt på vej, men det er også sådan, at de her og i litteraturen beskrevne aleksier og læsemodeller ikke altid passer med virkeligheden. Læsning er en indlært færdighed, og hvordan denne færdighed rammes efter hjerneskade påvirkes efter al sandsynlighed af vore læsevaner, præmorbide læseevne 15
16 og af hvordan vi oprindeligt lærte at læse. Dette bliver tydeligt i lande med flere skriftsprog som japansk, hvor der er beskrevet patienter, som mister evnen til at læse det ene skriftsprog men ikke det andet efter hjerneskade. Det vigtigste, man kan gøre ved undersøgelse af aleksi er, som Marshall og Newcombe i sin tid foreslog, at beskrive de fejl, patienten begår, så indgående som muligt. I de fleste tilfælde kan man på denne måde slutte sig til, hvilke processer, der er skadet og bevaret, og forhåbentlig med det udgangspunkt opstille tiltag for at genoptræne læsefærdigheden. 16
17 Litteratur Anderson, S.W., Damasion, A.R. & Damasio, H. (1990). Troubled letters but not numbers. Domain specific cognitive impairments following focal damage in frontal cortex. Brain, 113, Behrmann, M., Plaut, D. C., & Nelson, J. (1998). A literature review and new data supporting an interactive account of letter-by-letter reading. Cognitive Neuropsychology, 15, Benson, D.F. (1977). The third alexia. Archives of Neurology, 34, Beauvois, M.F. & Derouesne, J. (1979). Phonological alexia: three dissociations. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry, 42; Coltheart, M.(1980). Deep dyslexia: a right hemisphere hypothesis. In: Coltheart, M., Patterson, K & Marshall, J.C. (eds.) Deep Dyslexia. London: Routledge & Kegan Paul Ltd. Coltheart, M., Curtis, B., Atkins, P. & Haller, M. (1993). Models of Reading Aloud: Dual-Route and Parallel-Distributed-Processing Approaches. Psychological Review, 100(4), Coltheart, M., Rastle, K., Perry, C., Langdon, R.& Ziegler, J. (2001). DRC: A dual route cascaded model of visual word recognition and reading aloud. Psychological Review, 108 (1); Damasio, A.R. & Damasio, H. (1983). The anatomic basis of pure alexia. Neurology, 33;
18 Dejerine, J. (1892) Translated in Rosenfield, I. (1988). The Invention of Memory. New York: Basic Books. Dejerine, J. & Miralliè, C. (1895) I: Henderson, V.W. (1984). Jules Dejerine and the Third Alexia. Archives of Neurology, 41, Fiset, D., Arguin, M., Bub, D., Humphreys, G. W., & Riddoch, M. J. (2005). How to make the word-length effect disappear in letter-by-letter dyslexia: implications for an account of the disorder. Psychological Science, 16, Friedman, R.B. (1996). Recovery from Deep Alexia to Phonological Alexia: Points on a Contimuum. Brain & Language, 52(1); Friedman, R.B. (2002) Clinical diagnosis and treatment of reading disorders. I: Hillis, A. E. (Red.) The handbook of adult language disoders. Integrating cognitive neuropsychology, neurology, and rehabilitation. Hove: Psychology Press. Habekost, T. & Starrfelt, R. (2006). Alexia and quadrant-amblyopia: Reading disability after a minor visual field deficit. Neuropsychologia, 22; Jobard, G., Crivello, F. & Tzourio-Mazoyer, N. (2003) Evaluation of the dual-route theory of reading: a metaanalysis of 35 neuroimaging studies. NeuroImage, 20,
19 Kirshner, H.S. & Webb, W.G. (1982). Word and Letter Reading and the Mechanism of the Third Alexia. Archives of Neurology, 39, Kerkhoff, G., Münssinger, U., Eberle-Strauss, G. & Stögerer, E. (1992). Rehabilitation of hemianopic alexia in patients with postgeniculate visual field disorders. Neuropsychological Rehabilitation 2(1), Leff, A.P., Scott, S.K., Crewes, H., Hodgson, T.L., Cowey, A., Howard, D. & Wise, R.J.S. (2000). Impaired reading in patients with right hemianopia. Annals of Neurology, 47, Marshall, J.C & Newcombe, F. (1973). Patterns of Paralexia: A Psycohlinguistic Approach. Journal of Psycholinguistic Research, 2(3), Price, C. & Humphreys, G.W. (1993). Attentional Dyslexia: The Effect of Co-occuring Deficits. Cognitive Neuropsychology, 10(6), Price,C.J., Howard,D., Patterson,K., Warburton,E.A., Friston,K.J. & Frackowiak,R.S.J. (1998). A functional neuroimaging description of two deep dyslexic patients. Journal of Cognitive Neuroscience, 10, Schwartz, M.F., Saffran, E.M. & Marin, O.S.M. (1980). Fractionating the reading process in dementia: evidence for word-specific print-to-sound-associations. In: Coltheart, M., Patterson, K & Marshall, J.C. (eds.) Deep Dyslexia. London: Routledge & Kegan Paul Ltd. 19
20 Seidenberg, M.S. & McClelland, J.L. (1989). A distributed, developmental model of word recognition and naming. Psychological Review, 96, Shallice, T. & Warrington E.K. (1977). The possible role of selective attention in acquired dyslexia. Neuropsychologia, 15, Shallice, T. & Warrington, E.K. (1980). Single and multiple component central dyslexic syndromes. In: Coltheart, M., Patterson, K & Marshall, J.C. (eds.) Deep Dyslexia. London: Routledge & Kegan Paul Ltd. Zihl, J. (1995). Eye movement patterns in hemianopic dyslexia. Brain, 118, Supplerende læsning. Ellis, A.W. (1993). Reading, writing and dyslexia. A cognitive analysis. 2 nd ed. Hove: Psychology Press.En kortfattet og nem introduktion til de forskellige aleksier og agrafier, samt en gennemgang af dual-route modellen af læseprocessen. Også om udviklingsdysleksi i et kognitivt neuropsykologisk perspektiv. 20
21 Hillis, A. E. (2002) The handbook of adult language disoders. Integrating cognitive neuropsychology, neurology, and rehabilitation. Hove: Psychology Press. Del 1, Kapitel 1-3, gennemgår modeller af læseprocessen, de neuroanatomiske korrelater, samt klinisk diagnostik og rehabilitering af aleksi Samlet en god indtroduktion til aleksi, med relativt detljerede kasuistikker som eksempler på forskellige forstyrrelser. Især anbefales kapitel 3 om diagnostik og behandling. Jackson, N. & Coltheart M. (2001) Routes to reading success and failure: Toward an integrated cognitive psychology of atypical reading. New York: Psychology Press. En ambitiøs og omfattende bog, der beskriver dual-route modellen af læseprocessen og de forskellige aleksier i ret stor detalj. Herudover omfatter bogen også kapitler om læseindlæring og ordblindhed, samt et kapitel om dygtige læsere, og hvad der adskiller dem fra almindelige læsere. En god - men ret avanceret - samlet fremstilling af teorien og af normal og patologisk læsning. Wilson, B.A. (1999) Case studies in Neuropsychological Rehabilitation. Oxford: Oxford University Press. Del 5 (kapitel 13-15) i denne læseværdige bog, omhandler undersøgelse og rehabilitering af aleksi. Wilson beskriver tre patienter med forskellige læsevanskeligheder, og hvordan hun fantasifuldt og vedholdende, men med varierende hæld, har forsøgt at hjælpe dem til at genvinde nogle af de tabte færdigheder. 21
22 Figur Dual-route modellen af læseprocessen. Udsnit af sprogmodellen præsenteret i kapitel 23. Her beskrevet de tre ruter fra skrift til udtale: Rute 1: Den semantiske rute. Rute 2. Den leksikale rute. Rute 3: Den fonologiske rute (fonemgrafem omdannelse). Skrevet ord 1 ABSTRAKT BOGSTAV IDENTIFIKATION ORTOGRAFISK INPUT LEKSIKON SEMANTISK SYSTEM FONOLOGISK OUTPUT LEKSIKON FONOLOGISK OUTPUT BUFFER Tale 22
Kognitiv neuropsykologi: Principper og metoder
Kognitiv neuropsykologi: Principper og metoder Lektor Randi Starrfelt Institut for Psykologi Københavns Universitet Randi.Starrfelt@psy.ku.dk Forelæsning N&I 9. September 2013 Overview: Kognitiv neuropsykologi
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereMålstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereKen Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi
LEKTION 8: Læsning og ordblindhed 1. The Dual-Route Model of Reading Litteratur: Harley, Trevor (1995) The Psychology of Language. From Data to Theory, Hove: Psychology Press: Kapitel 4: Word pronunciation
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereLærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter
19. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter Elevernes faglige niveau fra folkeskolen er ikke højt nok, når de begynder på en erhvervsuddannelse.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereGul serie: der, fik, vi, alle, lille, på, med, er, kan, jeg, ikke, du
Materialet består af 3 x 12 skridsikre gulvplader hver med ét af de 120 hyppige ord. Ordene er fordelt på tre serier Gul serie: der, fik, vi, alle, lille, på, med, er, kan, jeg, ikke, du Rød serie: mere,
Læs mereDM02 opgaver ugeseddel 2
DM0 opgaver ugeseddel af Fiona Nielsen 16. september 003 Øvelsesopgaver 9/9, 10/9 og 11/9 1. Vis, at 1 3 + 3 3 + 5 3 +... + (n 1) 3 = n 4 n. Omskriver til summationsformel: (i 1) 3 = n 4 n Bevis ved induktion
Læs mereBroderisting Jytte Harboesgaard
Broderisting Jytte Harboesgaard Indholdsfortegnelse Forord 4 Indledning 5 Alfabetisk register 7 Register over broderede sting 12 Stingtegninger 27 Anvendte bøger 189 3 Forord Der ligger naturligvis mange
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereTitel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen
Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen Beskrivelse På en skovtur kan der øves praktiske ting, men også den teoretiske viden kan udvides. I en skridtfase kan man drøfte et emne omkring ridning.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereAfstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereProjekt 4.8. Kerners henfald (Excel)
Projekt.8. Kerners henfald (Excel) Når radioaktive kerner henfalder under udsendelse af stråling, sker henfaldet I følge kvantemekanikken helt spontant, dvs. rent tilfældigt uden nogen påviselig årsag.
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereEt patientstudie om de kognitive processer og den cerebrale arkitektur der understøtter visuel genkendelse Ro J. Robotham, Adjunkt
Et patientstudie om de kognitive processer og den cerebrale arkitektur der understøtter visuel genkendelse Ro J. Robotham, Adjunkt Institut for Psykologi, Københavns Universitet Elsass Institut, Charlottenlund
Læs mereProjekt 10.1 Er der huller i Euklids argumentation? Et moderne aksiomsystem (især for A)
Projekt 10.1 Er der huller i Euklids argumentation? Et moderne aksiomsystem (især for A) Indhold Introduktion... 2 Hilberts 16 aksiomer Et moderne, konsistent og fuldstændigt aksiomsystem for geometri...
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereHypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau
ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereNLP. Læseprøve. Metaprogrammer - en profiltest. futurefactor.dk - 2009 - Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra forfatterne.
NLP Metaprogrammer - en profiltest Forord Nøglen til udvikling og forandring ligger hos det enkelte menneske. Der findes ganske vist mennesker, som har den overbevisning, at man ikke kan ændre sig eller
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereDIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU
DIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Temadag dialogisk læsning, Aarhus, 20. marts 2014 BØGER FANGER BØRNS INTERESSE TIDLIGT Læsning som sprogindsats BØRN HAR MEGET
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereBørn, unge og sundhed Automatisering
Gr. 8 Børn, unge og sundhed Automatisering Kage, hvornår? Thomas Qvistorff Kanstrup og Thorbjørn Louring Koch 1.6 Kom/IT RTG 30/4 2010 Indhold Indledning... 3 Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning...
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereKaizen. Hvordan du kan involvere dine medarbejdere i at lave løbende forbedringer på en systematisk måde
Kaizen Hvordan du kan involvere dine medarbejdere i at lave løbende forbedringer på en systematisk måde 2013 Lean Akademiet - Danmark Gennemfør forbedringer med en systematisk metode, der tager udgangspunkt
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereBogstavregning. Formler... 46 Reduktion... 47 Ligninger... 48. Bogstavregning Side 45
Bogstavregning Formler... 6 Reduktion... 7 Ligninger... 8 Bogstavregning Side I bogstavregning skal du kunne regne med bogstaver og skifte bogstaver ud med tal. Formler En formel er en slags regne-opskrift,
Læs mereOpgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.
Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. A. Q B. R (sidelængden er 5, som er irrational) C. Q Opgave 2 A. 19 = 1 19 24 = 2 3 3 36 =
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereProgrammering C. Casper Hermansen Klasse 2.7 Programmering C. Navn: Casper Hermansen. Klasse: 2.7. Fag: Programmering C
Navn: Casper Hermansen Klasse: 2.7 Fag: Skole: Roskilde tekniske gymnasium Side 1 af 16 Indhold Indledende aktivitet... 3 Projektbeskrivelse:... 3 Krav:... 3 Målgrupper:... 3 Problemformulering:... 3 Diskussion
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereAlf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning
Alf og Alfabetet - lær bogstaver, ord og begreber Vejledning Indholdsfortegnelse Forord 3 Sådan navigerer du rundt i Alf og Alfabetet 4 A - Lær bogstaverne 4 L - Stav ordet 5 F - Skriv ordet 5 E - Kombiner
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereAtlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens
1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal
Læs mereEn hæklet havfruehale
En hæklet havfruehale Her finder du en gratis vejledning til, hvordan du kan hækle din egen havfruehale. Havfruehalen er designet af Maria Buck Jensen og du kan finde hjælp og flere billeder på. Maria
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereNetbaseret Akademiuddannelse
Netbaseret Akademiuddannelse VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på Akademiuddannelsen skal
Læs mereMin Kompetencemappe. - en mappe med flere sider. NVR Konference 5. marts 2009
Min Kompetencemappe - en mappe med flere sider NVR Konference 5. marts 2009 Hvad er Min kompetencemappe Min Kompetencemappe www.minkompetencemappe.dk - MKM MKM er udarbejdet af Teknologisk Institut og
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereDelmængder af Rummet
Delmængder af Rummet Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mere