Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Transkript

1 Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

2 Indhold Indhold Indledning Københavns Vision Ministermål Status, udfordringer og indsatser Overordnet indsats Dagpengemodtagere i job Jobparate kontanthjælpsmodtagere i job Unge i uddannelse Sygemeldte hurtigere i job Udsatte i job og uddannelse Ministermål for Resultater af beskæftigelsesindsatsen

3 1 Indledning Jobcenter København arbejder ud fra strategien Vision 2020: Vækst gennem job og uddannelse, der beskriver en række mål, jobcentret skal have nået i år Det overordnede mål for strategien, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog 17. november 2014, er, at København skal være den by blandt de sammenlignelige kommuner, der har færrest borgere uden job og uddannelse. Denne vision er grundlaget for beskæftigelsespolitikken i København, og derfor tager beskæftigelsesplanen udgangspunkt i målene i visionen. Denne beskæftigelsesplan beskriver status for forskellige grupper af ledige, og hvilke indsatser, Jobcenter København gør brug af for at få de forskellige grupper i job og uddannelse. Fordi visionens perspektiv er 2020, gælder denne beskæftigelsesplan for perioden 2016 til Planen vil hvert år blive opdateret med status på nye indsatser og på, hvordan København klarer sig i forhold til målene. Formålet med beskæftigelsesplanen er: At beskrive, hvad Jobcenter København konkret gør for at leve op til målene i kommunens Vision 2020 Kort at beskrive, hvordan det flugter med ministermålene for 2016 Give et overblik over status og indsatser på området Vise Jobcenter Københavns resultater af beskæftigelsesindsatsen i Københavns Vision 2020 I Vision 2020: Vækst gennem job og uddannelse formulerer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune sine mål for beskæftigelsesindsatsen. Visionens overordnede mål er, at København skal være den by blandt de sammenlignelige kommuner, der har flest borgere med job og uddannelse. Under denne overskrift er der fem konkrete mål for jobindsatsen. Målene er politisk besluttede og dækker fem forskellige grupper af ledige og beskriver, hvordan København skal klare sig sammenlignet med andre kommuner i klyngen. Dagpengemodtagere i job Jobparate kontanthjælpsmodtagere i job Unge i uddannelse Sygemeldte hurtigere i job Udsatte i job og uddan- København skal på top 10 blandt sammenlignelige kommuner København skal bevare sin førerposition blandt sammenlignelige kommuner København skal bevare sin førerposition blandt sammenlignelige kommuner København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner 3

4 nelse Københavns beskæftigelsesplan beskriver i afsnit 4 status og indsatser for hvert af de fem overordnede mål. 3 Ministermål 2016 Københavns beskæftigelsesplan tager udgangspunkt i kommunens egne Vision mål, men beskriver også, hvordan Jobcenter Københavns indsats understøtter ministermålene. Ministermålene for 2016 bygger på målene for De sætter fokus på områder, hvor der ifølge beskæftigelsesministeren er brug for en ekstra indsats. Samtidig understøtter målene implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet. Ministermålene for 2016 er, at: Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes I afsnit 5 beskriver beskæftigelsesplanen, hvordan Københavns indsatser understøtter de mål, beskæftigelsesministeren har opstillet for beskæftigelsesindsatsen i Status og indsatser 4.1 Overordnet indsats Der er i kommunens budgetaftale Aftale om budget 2016 Københavns Kommune Kernevelfærd til alle besluttet overordnede linjer for beskæftigelsesindsatsen. De indebærer, at der frem imod 2019 skal ske en omlægning af beskæftigelsesindsatsen, så der fremadrettet er øget fokus på formidling af ordinære job og aktivering i virksomheder. Tilsvarende er der mindre fokus på øvrig vejledning og opkvalificering. Omstillingen skal gøre Jobcenter København bedre til at levere service til ledige og virksomheder ved at understøtte flere og varige match mellem ledige og virksomheder. Det skal ske ved, at jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter skal arbejde endnu tættere sammen. Hvordan denne omlægning af indsatsen forventes at blive udmøntet i forhold til de enkelte visionsmål, beskrives i næste afsnit. 4.2 Dagpengemodtagere i job 4

5 Mål København skal være blandt de 10 bedste kommuner til at få dagpengemodtagere i job blandt sammenlignelige kommuner. Status København er nummer 29 ud af 30 i klyngen (3. kvartal 2015). Status Der er i Købehavn ledige dagpengemodtagere. Jobcenter København særligt opmærksom på to grupper: Akademikere og ufaglærte. Akademikerne udgør 38 procent af alle ledige dagpengemodtagere heraf udgør dimittenderne 40 procent. Der er et stort inflow af ledige akademikere. Over det seneste år har over 900 nyledige akademikere hver måned henvendt sig i jobcentret. Dagpengemodtagere fra a-kasser, der typisk har ufaglærte medlemmer (3F, Kristelig A-kasse og Det faglige Hus), udgør ca. 20 procent af dagpengemodtagerne i København. Mere end hver tredje i gruppen har ikke-vestlig baggrund (hver femte for alle dagpengemodtagere). Desuden er næsten hver fjerde over 50 år (16 procent af alle dagpengemodtagerne). Indsatser Med udgangspunkt i samtalekoncepterne for dagpengemodtagere, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog 22. juni 2015 arbejder Jobcenter København med en tidlig, tydelig og tæt indsats overfor borgerne, hvor der fra første dialog er fokus på job og virksomhedsaktiveringer, og hvor der mellem samtaler telefonisk følges op på, om borgeren er kommet videre. Jobcentret arbejder strategisk og systematisk med at gruppere borgerne i dem som kan selv, dem der skal have hjælp og dem der skal have en mere tæt indsats, eksempelvis i et beskæftigelsescenter, i jobklub eller hos en leverandør. Derudover er der uddannelsesindsats for dagpengemodtagere over 30 år med fokus på opkvalificering af ufaglærte. I forhold til akademikere er indsatsen fokuseret på screening, kompetenceafklaring, klargøring af cv er og ansøgninger samt virksomhedsplaceringer. Et særligt fokus er træning i uopfordret kontakt samt faglig og geografisk bredde i jobsøgningen. Konkret arbejder Jobcenter København med den virksomhedsrettede indsats på følgende måder: Resultatkontrakter som indeholder mål for afgang til job og antal virksomhedsplaceringer Styrke jobsamtalernes fokus på at indgå konkrete aftaler om job og virksomhedsaktivering ved hver samtale Understøtte at borgerne forbereder sig bedre før samtalen via vores joblounge, hvor borgerne får hjælp og sparring i forhold til bringe konkrete job med til samtalen med deres konsulenter Fra 2016 bliver der tilført ekstra midler til virksomhedskonsulenter for at få flere virksomhedsplaceringer til gruppen. 4.3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere i job 5

6 Mål København skal bevare sin førerposition blandt sammenlignelige kommuner. Status København er nummer et ud af seks kommuner i klyngen i (3. kvartal 2015). Status I København er der jobparate kontanthjælpsmodtagere, heraf har 40 procent ikke-vestlig baggrund. Halvdelen af nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere har ikke tidligere modtaget kontanthjælp. Godt tre ud af fire jobparate har været ledige mindre end to år, og den gennemsnitlige varighed på ydelsen er den korteste i klyngen. Indsatser Ligesom for dagpengemodtagerne arbejder Jobcenter København med en tidlig, tydelig og tæt indsats overfor borgerne, hvor der fra første dialog er fokus på job og virksomhedsaktiveringer, og hvor der mellem samtaler følges op på, om borgeren er kommet videre. Jobcentret arbejder strategisk og systematisk med at gruppere borgerne i de, som kan selv, de som skal have hjælp, og de som skal have en mere tæt indsats eksempelvis i et beskæftigelsescenter, i jobklub eller hos en leverandør. Desuden er der et uddannelsesspor og et øget fokus på Jobnet-cv et for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Konkret arbejder Jobcenter København med den virksomhedsrettede indsats på følgende måder: Resultatkontrakter som indeholder mål for afgang til job og antal virksomhedsplaceringer Styrke jobsamtalernes fokus på at indgå konkrete aftaler om job og virksomhedsaktiveringer ved hver samtale Jobcentret har oprettet en jobcafé, hvor borgerne kan henvises til med henblik på at få hjælp til at finde job eller virksomhedsaktivering Fra 2016 bliver der tilført ekstra midler til virksomhedskonsulenter for at få flere virksomhedsplaceringer til gruppen. 4.4 Unge i uddannelse Mål København skal bevare sin førerposition blandt sammenlignelige kommuner. Status København ligger nummer et ud af seks i klyngen (3. kvartal 2015). Status Købehavn har i alt unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 66 procent aktivitetsparate unge, 31 procent er uddannelsesparate unge og ca. tre procent er åbenlyst uddannelsesparate. For uddannelsesparate unge er opgaven særligt at motivere dem for og fastholde dem i uddannelse, og her er Købehavn sammenlignet med andre kommuner god til at få de unge hurtigt videre fra ydelsen. 6

7 Andelen af aktivitetsparate unge er lidt større i København end i klyngen og hele landet, og det kan blandt andet hænge sammen med, at de uddannelsesparate i København hurtigere afgår fra ydelsen end gennemsnittet af alle kommuner. Indsatsen For at imødekomme Københavns udfordringer vedtog Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i april 2015 Ungeaftale Sådan får vi flere i uddannelse. Formålet med aftalen er overordnet set at sikre, at flere unge kommer i uddannelse. Aftalen indeholder fire satsninger, herunder: Unge skal hurtigt i uddannelse Uafklarede unge skal så hurtigt, det er muligt, vælge uddannelse Uafklarede unge skal ikke falde fra uddannelse Sociale og personlige samt helbredsmæssige forhold må ikke være en barriere for uddannelse. For at imødekomme ungeaftalen satser Jobcenter København massivt på følgende indsatser: Åbenlyst uddannelsesparate skal arbejde frem til uddannelsesstart alternativt bliver de aktiveret i virksomhedspraktik eller nytteindsats For uddannelsesparate satser Jobcenter København massivt på brobygningsforløb til erhvervsuddannelser. Forberedende voksenundervisning og mentor er bærende elementer i forløbene For aktivitetsparate unge satser Jobcenter København på en uddannelsesrettet indsats, der skal sikre, at de unge kan påbegynde brobygningsforløb eller ordinær uddannelse. Indsatsen består af forberedende voksenundervisning, virksomheds- og snusepraktikker, samt mentorstøtte. 4.5 Sygemeldte hurtigere i job Mål København skal være bedst til at få sygemeldte borgere hurtigere i job. Status København ligger nummer to ud af fire i (nyeste tal fra 2. kvartal 2015). Status Københavns Jobcenter har sygedagpengemodtagere, og det er få sammenlignet med gennemsnittet for jobcentrene i hele landet. Andelen af sygedagpengemodtagere med mere end 22 ugers sygdom ligger på 56 procent af den samlede andel af sygedagpengesager, hvor målet er 51 procent. Københavns Kommune benytter delvise raskmeldinger i 24 procent af sagerne. Det niveau skal øges, og jobcentrene skal være endnu bedre til at hjælpe til med arbejdsfastholdelse, når arbejdsgivere eller sygemeldte udtrykker et behov. Indsatsen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har vedtaget en sygedagpengeaftale for med syv pejlemærker, som skal være styrende principper for implementeringen af aftalen. De syv principper sigter på bedre samarbejde med både borgere og virksomheder, målrettede samtaler og indsats og 7

8 en effektiv organisering af indsatsen med et højt kompetenceniveau. Den konkrete indsats fokuserer på de tre nedenstående initiativer. Færre langvarige forløb og øget brug af virksomhedsrettet aktivering: Brug af borgerforløb, hvor virksomhedsrettet aktivering spiller en central rolle, med løbende visitering af sygemeldte borgere til et af seks forløb. I forløbene er det givet, hvad sagsbehandleren skal gøre, samt hvad leverandørerne og andre forvaltninger konkret kan bidrage med i borgerens forløb Øget brug af performanceledelse, hvor den enkelte medarbejder ledes ud fra deres resultater, med henblik på at de gode metoder udbredes til alle sagsbehandlere. Flere delvise raskmeldinger: Samtalekonceptets første samtale indebærer en dialog om, hvorvidt det er relevant at kontakte den sygemeldtes arbejdsgiver Etablering af tværfagligt fast track-team, som kan tage ud på arbejdspladsbesøg i forbindelse med første samtale. Færre klager: Udvikling af samtalekoncept med fokus på inddragelse af den sygemeldte i vurderingen af deres ret til sygedagpenge samt justering af afgørelsesbreve, så de er enkle at forstå. 4.6 Udsatte i job og uddannelse Mål København skal være bedst til at få udsatte borgere i job og uddannelse. Status København ligger nummer fire ud af seks kommuner i klyngen (3. kvartal 2015). Status Der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede, der tilsammen udgør gruppen af udsatte ledige. De udsatte borgere er kendetegnet ved at være en heterogen gruppe med komplekse problemer af social og helbredsmæssig karakter. Der er ofte flere forskellige samtidige udfordringer, hvor det kan være svært entydigt at afgøre, hvilken barriere der er den primære. København har samme afgang til beskæftigelse som klyngen og blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har 59 procent modtaget kontanthjælp i under tre år. I København udgør de fleksjobvisiterede knap 1 procent af befolkningen. Ledigheden i denne gruppe er i København på knap 35 procent. Indsatsen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indgik 11. november 2015 Aftale om udsatte borgere sådan får vi udsatte borgere i job med nye initiativer for at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede, revalidender og borgere i ressourceforløb i job og uddannelse. Aftalen udstikker retningen for indsatsen fremover. 8

9 Den aftalte indsats bygger på fem principper: Udsatte skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet indsats Fokus skal være på progression og sammenhæng i borgernes forløb og indsats. Det skal være enkelt at tilrettelægge den rette indsats, og borgerne skal kunne forstå formålet Borgerne skal visiteres til de rette ordninger, der kan udvikle eller afklare deres muligheder på arbejdsmarkedet Borgere, der skal have et fleksjob eller en førtidspension, skal have det nemmere og hurtigere Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. 9

10 5 Ministermål for 2016 Beskæftigelsesministeren har for 2016 udmeldt fire mål. Der er et stort overlap mellem Københavns Vision 2020-mål og ministermålene. Her beskrives, hvordan København arbejder med hensigterne i ministermålene. Flere unge skal have en uddannelse Dette mål stemmer overens med Jobcenter Københavns mål om flere unge i uddannelse, hvor indsatsen er beskrevet ovenfor i afsnit 4.4. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Jobcenter Københavns indsats over for borgere på udkanten af arbejdsmarkedet er vedtaget i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets Aftale om udsatte borgere sådan får vi udsatte borgere i job. Der er lagt vægt på en virksomhedsrettet indsats, som er med til at afklare borgernes muligheder på arbejdsmarkedet og bringe dem tættere på ordinært arbejde. Derudover består indsatsen for de udsatte ledige af en tværfaglig helhedsorienteret indsats med fokus på progression og sammenhæng i indsatsen for at fremme udvikling af borgeren. For at sikre virksomhedsplaceringer til de udsatte borgere er der fremlagt et forslag om at lave et mål for ansatte på særlige vilkår i Københavns Kommunes egne forvaltninger. Forslaget vil blive behandlet politisk i starten af 2016 og foreslår som mål, at 10 procent af kommunens medarbejdere skal være ansat på særlige vilkår i 2020, så kommunen selv bidrager til, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Langtidsledigheden skal bekæmpes Københavns vision har til formål at sikre, at de ledige borgere kommer hurtigere i job eller uddannelse. Det gælder blandt andet de intensive samtaleforløb for dagpengemodtagerne, der er indført medio 2015 og bliver fuldt udbygget i løbet af Her er der ekstra samtaler i starten af ledighedsforløbet og fra begyndelsen fokus på virksomhedsforløb som trædesten til ordinært arbejde. Det stærke fokus på virksomhedsplaceringer gælder også for jobparate kontanthjælpsmodtagere. For de udsatte ledige er det i høj grad det store fokus på virksomhedsplaceringer tidligt i ledighedsperioden og den helhedsorienterede indsats, der skal være med til at sikre, at borgerne ikke ender i langtidsledighed. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes I København er virksomhedssamarbejdet organiseret i Københavns Erhvervshus, der er en del af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Erhvervshusets indsats består i alle former for rekruttering, kvikservice til udsøgning af kandidater til virksomheden, partnerskabsaftaler med virksomheder om rekruttering til støttede og ordinære job mv. og rådgivning om mulighederne for at anvende jobrotation, praktik, fleksjob mv. Derudover er der et tæt samarbejde mellem Københavns Erhvervshus og jobcentrene, hvor jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter samarbejder om blandt andet joblounges og at skaffe virksomhedsplaceringer til de ledige borgere. Fra 2016 til 2019 styrkes den virksomhedsrettede indsats endnu mere med midler til blandt andet flere virksomhedskonsulenter for at understøtte Københavns mål om at fokusere indsatsen på virksomhedsrettet aktivering. 10

11 6 Resultater af beskæftigelsesindsatsen 2014 Som grundlag for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal der ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i det forudgående år. Jobcenter København udarbejder hvert kvartal resultatstatus for indsatsen. Tallene fra Jobcenter Københavns resultatstatus for 2014 er vist her. 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

17 Indledning Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i Beskæftigelses- og Socialudvalget (BSU) udarbejder i 2015 en strategi for uddannelse og beskæftigelse, som vedtages ultimo Beskæftigelsesplan 2016 skal læses i sammenhæng med strategien. Beskæftigelsesplan udarbejdes inden strategien endeligt vedtages, men vil følge de linjer BSU har lagt i sine drøftelser af strategien. Beskæftigelsesplanen skal desuden ses i sammenhæng med Odense Kommunes effektmål (se bilag 1) og de af beskæftigelsesministeren udmeldte nationale mål for beskæftigelsesindsatsen: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet (mål i forhold til borgere med andre problemer en ledighed) 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål i forhold til de jobparate ledige) 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. En vellykket beskæftigelsesindsats forudsætter et stærkt samspil med de mange samarbejdspartnere og interessenter på beskæftigelsesområdet. Det er bl.a. a-kasserne, uddannelsesinstitutionerne, sundhedsvæsenet, frivillige og selvfølgelig borgerne og virksomhederne. Da arbejdsmarkedet ikke følger kommunegrænserne er et godt samarbejde med de omkringliggende kommuner ligeledes væsentligt. Beskæftigelsesplanen indeholder derfor også et tillæg om den fælles fynske indsats (bilag 2). For at imødegå udfordringerne på beskæftigelsesområdet styrker Beskæftigelses-og Socialforvaltningen (BSF) fokus på kerneopgaven at hjælpe flere borgere i Odense i uddannelse og job. Kerneopgaven blev tidligere kun løst i dele af forvaltningen men er nu omdrejningspunktet for alle områder og indsatser. Det indebærer på tværs af forvaltningens områder og indsatser: Fokus på den tidlige og forebyggende indsats (indsatsen rykkes til venstre ) Sammenhæng i borgerens forløb Fokus på outcome og effekter Borgeren som aktiv medspiller Samspil med virksomheder Samarbejdet med frivillige og foreningerne omkring BSFs indsatser For at understøtte denne tilgang har Beskæftigelses-og Socialforvaltningen organiseret sig i 4 områder: Uddannelse der arbejder med at hjælpe unge (15-30 år) til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsesområdet giver en sammenhængende indsats til de unge ved at samle beskæftigelses-, uddannelses- og sociale indsatser. Job der arbejder med at hjælpe borgere i job, med at fastholde borgere i job og med at bevare borgeres jobidentitet. Jobområdet hjælper således både ledige, sygemeldte, integrationsflygtninge og fleksjobvisiterede i job eller fleksjob eller med at fastholde dem i job eller fleksjob. Jobrehabilitering der arbejder med at gøre borgere med andre problemer end ledighed klar til at kunne tage et job og på at skabe en jobidentitet hos disse. Jobrehabiliteringsområdet rummer både beskæftigelsesindsatser og sociale indsatser og kan således give en sammenhængende indsats. Virksomhed- og borgerservice der arbejder med at Odenses virksomheder kan få den kvalificerede arbejdskraft de har behov for. Borgerservice er også en del af dette område, hvilket bl.a. er med til at give én indgang for borgerne og virksomhederne. 1

18 I det følgende er beskrivelserne af indsatserne struktureret ud fra de 4 områder. Det er dog væsentligt at understrege, at der på tværs af områder og fagligheder skal være én sammenhængende indsats, så borgere og virksomheder oplever én plan og én samlet indsats. Der bliver i det følgende opstillet resultatmål for områder, indsatser og målgrupper. Hele forvaltningen arbejder for at lykkes med de af Odense Byråds effektmål, der har særlig betydning for beskæftigelsesområdet: at flere kommer i uddannelse og job og der kommer flere arbejdsduelige borgere. Effektmål Flere i uddannelse og job: Andelen af borgere (ml. 16 og 66 år) i uddannelse eller job øges fra 72,1 pct. i 2014 til 75,4 pct. i 2016 (måltallet opgøres i august det pågældende år). Flere arbejdsduelige borgere: Andelen af arbejdsduelige borgere øges fra 75,6 pct. i 2014 til 78,4 pct. i 2016 (måltallet opgøres i august det pågældende år). 2

19 Uddannelse flere unge skal have en uddannelse Udfordringen Det er afgørende, at flere unge i Odense får en uddannelse, både for at de unge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og for at kunne modsvare den fremtidige efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor positivt, at flere unge i en ungdomsårgang i Odense får mindst en ungdomsuddannelse 1. Valget af uddannelse er centralt. Fremadrettet vil der være et stigende behov for faglært arbejdskraft og dermed behov for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Tilsvarende centralt for både de unge og arbejdsmarkedet er det, at flere unge lykkedes med den valgte uddannelse. For mange unge falder fra uddannelsen igen. Erhvervsuddannelserne er udfordret af et stort frafald, og unge der påbegynder uddannelsen fra offentlig forsørgelse er også hyppigere udfordret på gennemførelsen. Hvad gør vi ift. at flere unge får en uddannelse Fremskudt og forebyggende indsats Forberedelse og overgang til uddannelse Fastholde og gennemføre uddannelse Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Fremskudt og forebyggende indsats Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er forankret i Uddannelsesområdet, og spiller en stor rolle i den fremskudte og forebyggende indsats. UU rådgiver i samspil med uddannelsesinstitutionerne unge om karrierevalg og uddannelsesmuligheder, og UU medvirker til at koordinere folkeskolernes kontakt til erhvervslivet og ungdomsuddannelserne. UU er desuden med til at møde og vejlede de unge, når de møder op for at søge forsørgelse, med henblik på, at så mange som muligt søger ind på en uddannelse frem for at søge om forsørgelse. Vejledningen af de unge skal være fokuseret og differentieret, og der er i vejledningen af de unge også fokus på, at flere unge får øjnene op for mulighederne på erhvervsuddannelserne. En anden væsentlig fremskudt indsats er Job- og uddannelsesboksen, eller Den grønne Boks, som åbner i 2. halvår Den Grønne Boks er et samarbejde mellem Odense Kommune og de fire fynske erhvervsskoler, der skal sætte fokus på de mange døre, en erhvervsuddannelse åbner. Boksen skal således bidrage til, at flere unge tager en erhvervsuddannelse Forberedelse og overgang til uddannelse De ufaglærte unge, der kommer på offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp), skal hurtigst muligt i gang med en uddannelse. De unge, der ikke har barrierer i forhold til at tage en uddannelse de åbenlyst uddannelsesparate straksaktiveres i nytteindsats frem til, at de går i gang med uddannelse. For at gøre de unge klar til at gå i gang med en uddannelse, iværksætter vi i tæt dialog med den enkelte unge indsatser, hvor de unge får vejledning i uddannelsesmuligheder og uddannelsesvalg, besøg på uddannelsesinstitutioner, undervisning i relevante fag og evt. også praktikker for at snuse til et fagområde. Vejen til uddannelse er forskellig fra ung til ung, og det er vigtigt at målrette indsatsen, så det matcher den 1 I 2014 fik 89 pct. af en ungdomsårgang i Odense mindst en ungdomsuddannelse. I 2011 drejede det sig om 86 pct. 3

20 enkeltes kompetencer og behov. For nogen kan vejen til uddannelse således også gå gennem job, som f.eks. kan være med til at modne og afklare den unge. Uddannelsesbroen er en indsats, der forener flere elementer. Målgruppen er unge med sociale og faglige udfordringer, og indsatsen skal forberede de unge til at starte på en erhvervsuddannelse. I et forberedende forløb for de unge der har brug for det arbejdes der med den unges sociale problemer, så de er håndteret inden uddannelsesvalg. I et afklarende forløb for de unge som er klar til at træffe et uddannelsesvalg vejledes og undervises den unge i uddannelsesmuligheder, og der afvikles et 3 ugers fagligt brobygningsforløb på fire erhvervsskoler. Indsatsen kan kombineres med praktikker. For unge, der har f.eks. sociale eller psykiske barrierer, er der fokus på at håndtere hele deres livssituation. Det kan f.eks. være gennem misbrugsbehandling, bostøtte, ved at arbejde med den unges selvværd eller gennem mentorstøtte. For at understøtte udsatte unges overgang fra børnesystemet til voksensystemet og dermed de øgede krav om selvstændigt at tage ansvar for egen tilværelse iværksættes en særlig indsats ( Fra ung til voksen ). Det indebærer en samarbejdsmodel med bl.a. en ansvarlig tværgående koordinator, tværfagligt team omkring den enkelte unge og forpligtende aftaler om mål og handlinger. Samarbejdsmodellen skal bidrage til en sammenhængende indsats med fokus på uddannelse. Unge der ikke opfylder optagelseskravene til en ordinær uddannelse og ikke kan tage en elevplads, kan i samråd med UU påbegynde en alternativ ungdomsuddannelse (Erhvervsgrunduddannelse, Kombineret Ungdomsuddannelse, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Der er fokus på, at den unge starter på et så højt og realistisk niveau som muligt, og at det gennem en fokuseret indsats er muligt at flytte de unge op ad uddannelsestrappen. Fastholde og gennemføre uddannelse For at fastholde de unge i uddannelse og dermed få dem til at gennemføre uddannelsen iværksættes forskellige indsatser. Omdrejningspunktet er samarbejdet med ungdomsuddannelserne i en fremskudt vejledning, hvor der er lagt et tværfagligt fokus på unge med særlige udfordringer i forhold til gennemførelse og typisk flere tidligere omvalg. Aktørerne kan være mentorer, samarbejde med Odenses andre rådgivningsstilbud til unge og en tæt kobling til uddannelsesforberedende aktiviteter og praktikker. Fokus er naturligvis på at støtte de unge til at gennemføre uddannelsen, men også på at styrke det næste uddannelsesvalg og retningen mod uddannelse, når frafaldet ikke kan undgås. For de mest udsatte unge og de unge, der er i gang med en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, er der en meget tæt opfølgning. Der er fokus på at opfølgning og indsats foregår i uddannelsesmiljøet. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er centralt for uddannelsesindsatsen. Det sker bl.a. gennem Uddannelsesforum, hvor relevante ungdomsuddannelser mødes med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. Der er desuden indgået en række partnerskabsaftaler med uddannelsesinstitutioner i forhold til arbejdet med at fastholde unge i uddannelse. Resultatmål Flere unge gennemfører en uddannelse: Andelen af unge i Odense der har gennemført en ungdomsuddannelse stiger fra 2014 til i 2016 (fra 89,8 pct. i 2014). Ungdomsledigheden reduceres: Andelen af unge på uddannelses- og kontanthjælp, dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres fra 14,1 pct. i 2014 til 12,6 pct. i

21 Job flere i job Udfordringen de jobparate Over borgere var i juli 2015 berørt af ledighed i Odense, heraf var mere end langtidsledige. Odense havde dermed landets 3. højeste ledighedsprocent og selv om både ledigheden og langtidsledigheden falder i Odense, falder den ikke lige så meget som i landet som helhed. De ledige har forskellige udfordringer i forhold til at komme i job. En stor gruppe er ufaglærte og mangler således kompetencer i forhold til at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet andre, f.eks. de mange dimittender, mangler erfaringer og netværk for at komme ind på arbejdsmarkedet. Hvad gør vi? ift. at få flere ledige i job Styrke brugen af tidlige jobrettede samtaler/kontakter Målrettet indsats i to spor: uddannelsesrettet eller jobrettet Særlig indsats for langtidsledige Styrke brugen af tidlige jobrettede samtaler/kontakter I BSF støtter vi via tidlige, individuelle og jobrettede samtaler/kontakter, den enkelte ledige med hurtigst muligt at komme tilbage i varig beskæftigelse. Samtalerne/kontakterne skal altid gennemføres med klare mål som har fokus på at styrke vej til uddannelse og job, og de lediges aktive jobsøgning. Samtalen er et centralt redskab både ift. dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne. Og der vil derfor være flere og bedre samtaler i starten af ledighedsforløbet, der er fokuseret på job og uddannelse. Der er dog forskelle i lovgivningen som gør at kadencen i samtalerne for kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere vil være forskellig. Indsatserne skal endvidere tilrettelægges, så de ledige tager del i indsatsen og selv tager ansvar for egen jobsøgning; empowerment. Det er således væsentligt, med det der sker mellem samtalerne. Konkret betyder det bl.a.: at At samtalen starter, hvor den seneste sluttede At samtalen tager udgangspunkt i den enkelte lediges aktuelle situation At samtalen tager udgangspunkt i og følger op på aftalerne fra den seneste samtale At samtalen inddrage de erfaringer den ledige har opnået med jobsøgning mellem samtalerne At samtalen indeholder nye elementer der skrues op for vejledning, formidling, udfordring af jobsøgning At samtalen afsluttes med en tydelig aftale og konklusion tydelig opgave- og ansvarsfordeling For dagpengemodtagere gælder endvidere, at der skal holdes fælles jobsamtaler med a-kasserne. A- kassesamarbejdet intensiveres og kvalificeres løbende og har afgørende betydning for at tilbyde de ledige en indsats, der bringer de ledige hurtigere i job. Kompetenceoverblik i første samtale Indsatsen skal starte så tidligt i borgerens ledighedsperiode som muligt. Det betyder bl.a. at første samtale med alle ledige skal resultere i et fuldt opdateret CV, så de er klar til jobsøgning fra starten. Det styrker 5

22 muligheden for at etablere et hurtigere og bedre match mellem ledige og virksomheder, der søger arbejdskraft. Kompetenceudvikling af sagsbehandlere Der er fokus på at kompetenceudvikle frontmedarbejderne. Der skal f.eks. holdes markant flere samtaler, som stiller nye og øgede krav til indhold, kvalitet og til fællessamtalerne med a-kasserne. Der afholdes derfor i samarbejde med a-kasser og de øvrige fynske kommuner kompetenceudviklingsforløb i forhold til det intensiverede kontaktforløb med opstart i efteråret Målrettet indsats i to spor Der er overordnet to spor i indsatsen: Uddannelsesspor for dem der mangler kompetencer Unge uden en uddannelse og ledige med færrest kompetencer vil blive mødt med en uddannelsesrettet og uddannelsesmotiverende indsats. Uddannelse er for mange borgere en nødvendighed. Afklaring af kompetencer sker i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Ift. dagpengemodtagerne skal der fortsat være fokus på at anvende beskæftigelsesreformens puljer. Med beskæftigelsesreformen er der bl.a. afsat midler til et uddannelsesløft af arbejdsløse dagpengemodtagere over 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. Puljen giver mulighed for, at den arbejdsløse kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af arbejdsløshedsperioden. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden og kan derfor maksimalt vare to år. Jobspor - jobfokus BSF skal være aktiv formidler af ordinære job og understøtte de ledige i at bevæge sig derhen hvor jobåbninger er. Virksomhedsrettede tilbud er et centralt element i indsatsen, som kan give erfaringer og netværk på rigtige arbejdspladser. Dertil kommer, at der vil kunne tilbydes brancherettede forløb under indsatserne Byg til Vækst og Industri i Vækst. Der er stor opmærksomhed på, at de højtuddannede er en særskilt gruppe, hvis behov BSF møder qua sagsbehandling på få hænder, samarbejde med SDU (Academic Link) og kontrakter med eksterne aktører. Ydermere er der et tæt samarbejde med området Virksomhed i forhold til at finde jobåbninger til denne særlige målgruppe. Tilsvarende gælder for dimittender, som vil blive understøttet i at få etableret netværk og skabt tilknytning til arbejdsmarkedet, i form af korte præcise forløb i virksomheder. Særlig indsats for langtidsledige Allerede fra første samtale er der opmærksomhed på risiko for langtidsledighed. Odense har i samarbejde med a-kasse repræsentanter afdækket mulige årsager til langtidsledighed, som der bl.a. er kommet en række opmærksomhedspunkter ud af, der skal bruges til at skærpe opmærksomheden i samtalerne for at spotte ledige med forøget risiko for at blive langtidsledige. Til de nyledige med risiko for langtidsledighed tilbydes målrettede forløb tilpasset den enkelte. Derudover gælder, at der tilbydes opkvalificering og uddannelse inden for rammerne af de positivlister der udmeldes fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Derudover tilbydes opkvalificering, hvis den ledige har en joberklæring fra en arbejdsgiver eller hvis opkvalificeringen sker i samarbejde med en virksomhed. 6

23 For forsikrede ledige, der er blevet langtidsledige iværksættes særlig indsats senest ved 16 mdr. s tidspunkt hvor a-kassen også deltager. Her tilbydes den ledige en intensiveret indsats bl.a. med tilkobling af en personlig jobformidler. I Odense er der forskellige spor for de langtidsledige dagpengemodtagere, hvor den fremadrettede indsats fastlægges i samspil med den ledige: - Virksomhedsrettet indsats (løntilskud, jobrotation, praktik, voksenlære) - Henvisning til personligt jobformidlerforløb (kommunens eget eller privat leverandør) - Brancherettet forløb (fx byg til vækst og industri i vækst) - Korte opkvalificeringsforløb via den regionale pulje Udfordringen fleksjob For mange borgere med væsentlige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet kan et fleksjob være vejen til en plads på arbejdsmarkedet. I Odense er ca. hver 5. fleksjobvisiterede på ledighedsydelse. En stor del af dem har været ledige i mere end 18 måneder. Derfor vil der være særlig fokus på langvarigt ledige samt på de nyvisiterede og nyledige fleksjobbere. Hvad gør vi? ift. at få flere i fleksjob Opsøgende arbejde ift. virksomheder Øge brugen af fleksjob ned til få timer ugentlig Aktiv jobsøgning Opsøgende ift. virksomheder Fleksjob anvendes som aktivt middel til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet til trods for, at disse har brug for udtalte skånehensyn, herunder væsentligt nedsat tid, for at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Forvaltningen arbejder målrettet med at skabe fleksjob samt assistere arbejdsgivere og ledige fleksjobbere til det bedst mulige match, herunder udvikle samarbejdet med øvrige kommunale forvaltninger i forhold til bl.a. at skaffe flere job på få timer. Øge brugen af fleksjob ned til få timer ugentlig Med reformen af førtidspension og fleksjob er det muligt at etablere fleksjob også til borgere med meget begrænset arbejdsevne, der kun kan arbejde i meget få timer. Odense ønsker at fortsætte og udvikle brugen af ordinære fleksjob på ned til få timer ugentlig. Aktuelt er der ansat fleksjobambassadører til en særlig virksomhedsopsøgende indsats med henblik på at fremme fleksjobansættelser ned til få timer ugentlig. Aktiv jobsøgning Forvaltningen understøtter, at alle der kan er aktive i deres jobsøgning med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp. Den enkelte borger understøttes ved fremmøde i jobcafe i forhold til nye jobmuligheder, behov for tilretning af CV og hjælp til udformning af ansøgning. 7

24 Udfordringen sygemeldte borgere i Odense kommer hvert år på sygedagpenge. For de fleste er det korte og relativt ukomplicerede forløb 75 pct. er raskmeldt inden for de første 8 uger. Andre vil kræve en længerevarende indsats eventuelt i et jobafklaringsforløb. Det er centralt, at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem brug af delvise raskmeldinger eller virksomhedspraktikker. Et stigende antal sygedagpengesager i Odense omfattes af delvise raskmeldinger men der kan fortsat være et potentiale for at øge brugen af delvise raskmeldinger. Hvad gør vi? ift. sygemeldte Tidlig indsats Tidlig indsats Styrke fastholdelsesindsatsen Samarbejdet med samarbejdspartere Det er vigtigt at styrke den tidlige indsats i forhold til de sygemeldte for at forebygge, at sygemeldingen bliver langvarig, og at borgeren potentielt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. BSF sætter tidligt ind gennem: Tidlig screening af sygemeldte, så BSF hurtigere kan iværksætte en indsats og hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarked. Med de ændrede varighedsregler i sygedagpengereformen er det vigtigt, at BSF hurtigt får afholdt samtale med borgeren således at der kan ligges en plan for det videre forløb og planen hurtigt kan iværksættes. Tidlige samtaler Styrket tilgængelighed så borgere, virksomheder og a-kasser hurtigere og lettere kan komme i kontakt med BSF. Dette gøres bl.a. ved faste telefontider i sygedagpengeafsnittet for hurtigere og lettere kontakt for samarbejdspartnere og borgere. Udbrede kendskabet til og brugen af fast track ordningen, hvor der kan sættes ind med en særlig tidlig indsats, hvis borger og virksomhed ønsker det. Styrke fastholdelsesindsatsen BSF har fokus på at fastholde sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, og borgere i risiko for en sygemelding. Borgeren eller samarbejdspartner har mulighed for at kontakte BSF med henblik på arbejdsfastholdelse også før en sygemelding bliver aktuel. Er borgeren sygemeldt kan fastholdelse ske gennem en delvis raskmelding og gennem tæt dialog med arbejdspladsen. For sygemeldte uden job kan f.eks. virksomhedspraktikker være med til at give en tilknytning til arbejdsmarkedet under sygemelding. Samarbejdet med samarbejdspartnere Det har høj prioritet i 2016, at have en stærk dialog og samarbejde med aktørerne omkring den enkelte sygemeldte. Det gælder i forhold til virksomheden, a-kassen og de praktiserende læger. Dette med fokus på i samarbejde at bringe borgeren hurtigt tilbage på arbejdsmarked. 8

25 Udfordringen integrationsindsatsen Antallet af integrationsflygtninge i Danmark og dermed også i Odense er steget kraftigt de seneste år. I Odense er antallet af kvoteflygtninge således steget fra 62 i 2012 til 335 i På nuværende tidspunkter er det forventede antal kvoteflygtninge i Odense i I Odense, såvel som resten af landet, er det en udfordring at bringe integrationsflygtningene i job eller uddannelse efter endt integrationsforløb. Hvad gør vi? ift. integrationsindsatsen Beskæftigelses-og Socialforvaltningens kerneopgave er at få ledige i uddannelse og job. Det gælder også på integrationsområdet for flygtninge og indvandrere, hvor tidlig introduktion til det danske arbejdsmarked er nøgleordet og vejen til integration. Der er i Odenses integrationsindsats fokus på: Integration gennem job Etablering af branchepakker Samarbejde med frivillige organisationer og erhvervsliv Integration gennem job Indsatserne skal have et jobfokus og følge princippet job først. Tanken er, at hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet kan fungere som motor og grundlag for integration af flygtninge og indvandrer. Derfor har tidlig introduktion til det danske arbejdsmarked topprioritet. Derudover vil der være en række indsatser som sagsbehandleren kan benytte ud fra en vurdering af hvilket tilbud, der er bedst egnet til den enkelte, eks.: Integrationsnet og tilknytning af mentor, sprogforløb samarbejde med frivillige foreninger. Branchepakker Der udvikles branchepakke- koncepter som bygger på ideen om sprogforløb i kombination med praktikforløb i en virksomhed. I første omgang foregår det inden for bygge- og anlægsområdet, men der vil i 2016 blive arbejdet på lignende forløb inden for andre brancher, bl.a. serviceområdet, Samarbejde med frivillige organisationer og erhvervsliv En helhedsorienteret og håndholdt indsats i forhold til integrationsflygtninge indebærer involvering af civilsamfundet bl.a. gennem samarbejde med og involvering af frivillige organisationer. Dertil kommer, at et stærkt samarbejde med virksomhederne er nødvendig. Det er nødvendigt, at de lokale virksomheder spiller en stor rolle, hvis det skal lykkes. Og derfor prioriteres samarbejdet med erhvervslivet, organisationer og de enkelte virksomheder højt. Resultatmål: Ledige hurtigere i job: Andelen af dagpengemodtagere i job 6 mdr. efter påbegyndt forløb stiger fra 43,9 pct. i 4. kvt kvt. 14 til 47 pct. i 2016 (opgøres ud fra forløb påbegyndt i perioden 3. kvt kvt. 2016). Flere fleksjobvisiterede i fleksjob: Andelen af fleksjobvisiterede på ledighedsydelse falder fra 22,2 pct. i 2014 til 20,5 pct. i Integrationsflygtninge hurtigere i job: 20 pct. af de integrationsflygtninge der ankommer til Odense i løbet af 2015 er selvforsørgende 1 år efter integrationsperioden påbegyndes. Sygedagpenge: Andel sygedagpengeforløb med delvis raskmelding stiger til 12 pct. i

26 Jobrehabilitering flere gøres klar til job Udfordringen Tilgangen til førtidspension er nedbragt væsentligt i Odense siden 2010 fra ca. 850 i 2010 til lidt over 200 det seneste år. Antallet af borgere med lang varighed på andre forsørgelsesydelser og især kontanthjælp er til gengæld steget fra ca i 2010 til ca i dag. Af disse er på kontant- eller uddannelseshjælp. Målgruppen for Jobrehabilitering er meget forskelligartet, fra borgere med massive sociale problemstillinger til f.eks. højtuddannede med psykiske problemer og misbrug. Borgerne vil ofte kræve en langvarig indsats med fokus på gradvis udvikling af arbejdsevnen. For nogen af disse borgere vil målet være at komme i ordinært job eller uddannelse, for andre vil det være et fleksjob og for nogen vil arbejdsmarkedsperspektivet være så begrænset at de vil komme på førtidspension. Hvad gør vi? Også for udsatte borgere med væsentlige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet er fokus i indsatsen både beskæftigelsesindsatsen og sociale indsatser på at bringe borgeren i job eller uddannelse. En sammenhængende og koordineret indsats med fokus på job og uddannelse Hurtig afklaring til rette indsats Prioritering af indsatser med effekt Målrettet virksomhedsindsats En sammenhængende og koordineret indsats med fokus på job og uddannelse BSF har fokus på at sammentænke den beskæftigelsesrettede indsats og de sociale indsatser. Det er for at sikre, at alle borgere får én sammenhængende indsats på tværs af beskæftigelses- og sociale indsatser, og at styrke job- og uddannelsesfokusset i alle indsatser også de sociale indsatser. Borgerne under Jobrehabilitering tilbydes en koordinerende sagsbehandler, der sikrer en sammenhængende indsats, hvor borgeren medvirker som aktiv medspiller i processen mod job eller uddannelse. BSF har desuden fokus på at inddrage både borgeren selv og civilsamfundet i indsatsen. Der er således fokus på at styrke borgerens indflydelse på og ansvar for egen sag, og især i forhold til de sociale indsatser er der samarbejde med og involvering af frivillige organisationer. Hurtig afklaring til rette indsats Kontanthjælp også for de aktivitetsparate er en midlertidig ydelse. Derfor skal alle borgere hurtigt afklares, så de kan tilbydes den indsats, der passer netop til dem. Det betyder at færre borgere skal være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Nogle borgere vil hurtigere kunne flyttes i retning af at blive jobparate, andre vil skulle arbejde i retning af et fleksjob og andre vil skulle have en tværgående indsats i et ressourceforløb. Prioritering af indsatser med effekt BSFs ressourcer på området Jobrehabilitering skal anvendes således at de borgere, som har et beskæftigelsesperspektiv, og som viser progression i deres forløb prioriteres. Samtidig skal ressourcerne bruges på de indsatser, der virker og som har en effekt i forhold til at bringe borgeren i job eller uddannelse og i forhold til at skabe progression i borgerens arbejdsevne. 10

27 Målrettet virksomhedsindsats Tilbud på rigtige virksomheder er ét af de redskaber, der kan være mest effektfuldt også i forhold til udsatte borgere. BSF vil have fokus på en hurtig afklaring af om borgeren vil kunne indgå i et virksomhedsrettet tilbud og have gavn af det, for at sikre at det er de rette borgere der sendes i virksomhedsrettede tilbud. Resultatmål Flere gøres klar til job: Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere reduceres 350 fra 2015 til

28 Virksomhed sikre den rette arbejdskraft Udfordringen Siden 2013 er beskæftigelsen på Fyn steget svagt, og der forventes også de kommende år en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft især inden for servicefagene, bygge- og anlæg og industri. For at understøtte væksten i Odense og på Fyn er det afgørende, at virksomhederne kan få den arbejdskraft og de kompetencer de efterspørger, og dermed at BSF kan understøtte virksomhedernes rekruttering. Hvad gør vi? Ift. virksomhedssamarbejdet Afsættet for indsatsen er at sætte virksomheden og dens behov i centrum, da det er i virksomhederne jobbene skabes. Der kan konstateres et spirende opsving, og i de kommende år vil de mange bygge-og anlægsprojekter samt industriens tendenser til stigende efterspørgsel efter arbejdskraft skabe stor aktivitet i byen. Der skal arbejdes for en målrettet indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft til byens virksomheder. Opsøgende og systematisk dialog med byens virksomheder Etablering af Advisory Boards Brancherettede partnerskaber Iværksætteri Indsatser for personer med funktionsnedsættelse Opsøgende og systematisk dialog med byens virksomheder rekruttering, opkvalificering og fastholdelse Der vil være en opsøgende kontakt til og systematisk dialog med byens virksomheder, hvor den enkelte virksomheds behov bliver styrende. Virksomhederne bliver mødt med spørgsmålet Hvad kan vi gøre for din virksomhed. Det er således den enkelte virksomheds behov for arbejdskraft, fastholdelse af medarbejdere, eller opkvalificering der bliver styrende i samarbejdet. For at understøtte denne tilgang bliver alle virksomhedskonsulenter del af et kompetenceudviklingsforløb med fokus på tilgangen til og samarbejde med virksomhederne. Forløbet sker i samarbejde med de øvrige fynske kommuner og a-kasserne. Etablering af Advisory Boards Advisory board er et nyt tiltag der understøtter tilgangen om at sætte virksomhedens behov i centrum. Et advisory board består af virksomheder fra de brancheområder, hvor den største efterspørgsel efter arbejdskraft forventes og kan give viden om, hvornår der bliver behov for arbejdskraft, hvilken arbejdskraft der vil blive behov for og om virksomhederne forventer at rekruttere nye medarbejdere. I 2016 vil der på baggrund af de opnåede erfaringer blive videreudviklet på konceptet. Brancherettede partnerskaber Industri i Vækst og Byg til Vækst er brancherettede partnerskaber, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft til industrien og bygge/anlægsområdet, bl.a. gennem målrettet uddannelse for dermed at understøtte branchernes fortsatte vækst og jobskabelse. For at sikre at flere ledige kommer i gang med uddannelse og opkvalificering inden for vækstområderne, kræves et struktureret og koordineret samarbejde med partnerskabet. Et prioriteret samarbejde både eksternt som internt er nødvendigt med konstant og systematisk fokus på justeringer og tilpasninger i forhold til opkvalificering og rekruttering. Der skal sikres 12

29 nødvendig vidensdeling med alle parter og på tværs af organisationer. Kvaliteten i arbejdet er afhængig af at alle parter har mulighed for at være fleksible og kan tilpasse sig de forandringer der konstant vil opstå. Iværksætteri Beskæftigelses-og Socialforvaltningen ønsker at fremme iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder. En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der bruger sit eventuelle overskud til at skabe arbejdspladser for udsatte eller andre formål, der gavner samfundet. Råd og vejledning til iværksættere skal foregå i samarbejde med Stjerneskibet, som er et center, der hjælper iværksættere med at realisere deres ideer. Derudover er der et tæt samarbejde med Erhvervskontakten også med henblik på at understøtte såvel iværksættere som nystartede virksomheder. Indsatser for personer med funktionsnedsættelse For borgere med varig funktionsnedsættelse handler det om at skabe tilknytning til det ordinære arbejdsmarked ved at yde hjælp der helt eller delvist fjerner de barrierer, der er en hindring for erhvervsudøvelse og dermed sikre den overordnede vision om, at borgere med funktionsnedsættelse bliver ligestillet med øvrige borgere. Forvaltningens to prioriterede to spor i 2016 vil være fortsat fokus på at udbrede muligheder og ordninger over for virksomhederne. Samt involvere eksterne partere i udvikling af strategi og indsatser for udsatte borgere. Målene for indsatsen er nærmere beskrevet i Odense Kommunes Strategi for personer med funktionsnedsættelse i erhverv og uddannelse. Resultatmål Styrket virksomhedsservice: Odense stiger i 2016 mindst 10 pladser (ift. 2015) i kategorien arbejdsmarked i DI s årlige undersøgelse af erhvervsforholdene i de danske kommuner. Svarende til at Odense mindst får en placering som nr. 44 blandt landets kommuner. Styrket samarbejde med private virksomheder: Antallet af borgere i løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob i private virksomheder stiger fra i gennemsnit 584 om måneden i 2014 til i gennemsnit 650 om måneden i

30 Beskæftigelsesplan 2016 for Jobcenter Aalborg

31 Indhold 1. Indledning Beskæftigelsespolitiske mål for Aktiveringspolitiske principper for Jobcenter Aalborg Unge Uvikling og udfordringer Indsatser Mål Forsikrede ledige Udvikling og udfordringer Indsatser Mål Kontanthjælpsmodtagere jobparate og aktivitetsparate Udfordring og udvikling Indsatser Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Mål Langtidsledige Udvikling og udfordringer Indsatser Mål Sygedagpenge Udvikling og udfordringer Indsatser Fokus på fastholdelse og forebyggelse Information og forebyggelse Øvrige initiativer Mål Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udvikling og udfordringer Indsatser Mål

32 10. Flygtninge og indvandrere udvikling Indsatser Indsats for indvandrere Indsats for nytilkomne flygtninge Mål Den virksomhedsrettede indsats Udvikling og udfordringer Indsatser Udviklingsproces og kulturændring Støtte til virksomhederne Mål Det brede samarbejde om vækst i Aalborg Kommune Bilag 1 Oversigt over alle mål Bilag 2 Oversigt over statistikmateriale

33 1. Indledning Jobcenter Aalborgs vigtigste opgaver er at hjælpe ledige i job og at hjælpe virksomheder med at få den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentret arbejder således for, at de ledige har de kvalifikationer, der efterspørges, og at forebygge mangel på arbejdskraft. De positive konjunkturer kombineret med en stor afgang fra arbejdsmarkedet giver udfordringer ift. at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, og i nogle sektorer kan der allerede nu konstateres begyndende flaskehalse. Beskæftigelsesplanen for 2016 er Jobcenter Aalborgs plan for, hvordan udfordringerne på beskæftigelsesområdet i 2016 skal mødes. En række af udfordringerne fremgår af besparelsespotentialet, som tidligere indgik i resultatrevisionen, der i kraft af beskæftigelsesreformen ikke længere skal udarbejdes. Besparelsespotentiale kan dog fortsat trækkes i jobindsats.dk og bidrager til en status for resultaterne det foregående år. Tabel 1 viser udviklingen i besparelsespotentiale for Jobcenter Aalborg, og peger dermed også på en række af de udfordringer, der adresseres i denne beskæftigelsesplan. Opgørelsen kan pt. ikke laves fuldstændigt, da besparelsespotentialet for A-dagpenge pt. ikke kan opgøres i jobindsats.dk. Derfor vurderes udviklingen ud fra tabel 2 nedenfor, hvor den potentielle reduktion i antallet af fuldtidspersoner er opgjort. Tabellerne er opgjort på følgende måde: Jobcenter Aalborgs resultater er sammenholdt med de resultater man ifølge en avanceret modelberegning kunne forvente Jobcenter Aalborg ville have, på baggrund af en række rammevilkår som demografi, erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, etnicitet mv. Tabel 1: Besparelsespotentiale, mio. kr. 2kvt2013-3kvt2013-4kvt2013-2kvt kvt2014 2kvt2014 3kvt2014 1kvt2015 A-dagpenge 38,5 24,9 12,6 n.a. n.a. Kontanthjælp 69,1 67,4 77,9 66,7 52,6 Sygedagpenge -0,5 1,7 4,2 6,2 9,5 Permanente ydelser -269,3-275,1-285,7-295,6-282,1 I alt -162,2-181, ,7-220 Note: A-dagpenge er inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Kontanthjælp er inkl. revalidering, forrevalidering og ressourceforløb og uddannelseshjælp. Permanente ydelser dækker over ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. 4

34 Tabel 2: Besparelsespotentiale, fuldtidspersoner 2kvt2013-3kvt2013-4kvt2013-2kvt kvt2014 2kvt2014 3kvt2014 1kvt2015 A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Permanente ydelser I alt Note: A-dagpenge er inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Kontanthjælp er inkl. revalidering, forrevalidering og ressourceforløb og uddannelseshjælp. Permanente ydelser dækker over ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Tabel 2 viser, at der i Aalborg Kommune i perioden 2. kvartal kvartal 2015 var fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse end hvad man kunne forvente ud fra rammevilkårene. Det fremgår, at resultatet skyldes at der er væsentligt færre på permanente ydelser, mens der for A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge er et større antal på ydelserne end forventet. Det fremgår også, at resultatet i 2. kvartal kvartal 2015 for A-dagpenge er markant dårligere end 2. kvartal kvartal Men også på sygedagpenge har der været en negativ udvikling. Til gengæld er der fortsat en positiv udvikling for kontanthjælpsmodtagerne. Og samlet set er billedet, at fuldtidspersoner færre er på offentlig forsørgelse end hvad man kunne forvente ud fra Jobcenter Aalborgs rammevilkår. Udfordringerne i 2016 vurderes primært at være: Der er for mange ledige dimittender. Der er for mange, der mister dagpengeretten. Der er for mange unge på offentlig forsørgelse. Udviklingen på sygedagpengeområdet skal vendes. Jobcenter Aalborg er i gang med et kulturskifte, der skal sikre, at en virksomhedsrettet indsats bliver det naturlige førstevalg i indsatsen. I 2016 skal der arbejdes på at fastholde og videreudvikle den virksomhedsvendte indsats. Det er Jobcenter Aalborgs vurdering, at udgangspunktet for at nå gode resultater i 2016 i kraft af det begyndende opsving er til stede. Udgangspunktet for beskæftigelsesplanen er endvidere, at beskæftigelsesindsatsen i sig selv ikke kan skabe nye job, men kan opkvalificere ledige, hjælpe ledige ud i ubesatte stillinger, og medvirke til at fastholde sygemeldte i deres job. Desuden forudsætter implementeringen af beskæftigelsesplanen et bredt samarbejde med alle relevante parter i Aalborg Kommune for at kunne nå planens mål. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedets parter, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, Aalborg Universitet, UCN, virksomheder, Business Aalborg, m.fl. 5

35 2. Beskæftigelsespolitiske mål for 2016 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske mål, som efter beskæftigelsesministerens vurdering kræver jobcentrenes særlige fokus. For 2016 er udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Med beskæftigelsesreformen er det besluttet, at målene er alene er vejledende for jobcentrene. 6

36 3. Aktiveringspolitiske principper for Jobcenter Aalborg Jobcenter Aalborg har gennem en årrække haft en aktiveringspolitik for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der har defineret omfanget af aktiveringen med udgangspunkt i den enkeltes alder og målgruppe Der har for andre af jobcentres målgrupper ikke på samme måde været defineret en aktiveringspolitik. Med omorganiseringen af Jobcenter Aalborg og etablering af målgruppeopdelte enheder/huse har der vist sig at være et behov for knytte husene og indsatserne til de mange målgrupper i jobcentret sammen gennem en række overordnede principper. Principperne skal sikre, at borgere uanset hvilken målgruppe de tilhører, oplever, at indsatsen gives ud fra et fælles grundlag. I løbet af efteråret 2015 og frem til februar 2016 vil der blive arbejdet med at formulere principperne og omsætte dem i de lokale målstyringsaftaler i jobcentret. Processen med at få defineret principperne og efterfølgende omsat i målstyringsaftalerne vil favne bredt, idet lokale LMU er, AMU Jobcenter, Jobcenter-ledergruppen, forvaltningsledelsen, Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesudvalget alle tænkes ind. I Jobcenter Aalborg forpligter vi os på følgende værdier: At møde borgerne som ligeværdige og med respekt for at mennesker har forskellige vilkår, forudsætninger og udviklingsmuligheder. At indsatsen overfor den enkelte borger skal ses som en investering hvis afkast ikke altid vil kunne ses på den korte bane. At indsatsen skal understøtte borgernes bestræbelser på at komme videre i job og/eller uddannelse. At stille individuelt afstemte krav til borgerne om at indgå aktivt i samarbejdet med os om at komme videre. At afstemme borgernes forventninger til hvad der er muligt indenfor lovgivningens rammer, kommunens økonomi og de overordnede aktiveringsprincipper. At foretage en løbende vurdering af om de lagte planer virker og at være indstillet på at foretage justeringer hvis det viser sig at målene ikke nås. Værdierne skal kunne aflæses direkte i jobcentrets arbejde med borgerne gennem indsatser, kultur og den enkelte medarbejder og leders adfærd, samt gennem borgerens oplevede tilfredshed og progression. Værdierne vil i det følgende blive omsat i en række bærende principper som beskæftigelses- og aktiveringsindsatsen skal funderes på. 1. Borgere skal tage ansvar og opleve at blive inddraget Det er alfa omega at borger tager aktivt ejerskab over eget liv og at jobcentret samarbejder med den enkelte om at finde tilbud der giver mening i forhold til at nå de mål, der i fællesskab er defineret. 2. Tilbud skal give mening for den enkelte og afstemmes i forhold til arbejdsmarkedets krav og behov men enighed mellem jobcenter-medarbejder og borger er ikke et mål i sig selv 7

37 For at borger kan se sig selv i de indsatser, der iværksættes i samarbejde med jobcentret, er det vigtigt, at der opstilles klare og realistiske mål og delmål på vejen dertil med udgangspunkt i de ressourcer den enkelte borger er i besiddelse af. Således skal der være en rød tråd fra de mål der opstilles og til de indsatser, der iværksættes. I nogle tilfælde vil jobcentret iværksætte indsatser, som den enkelte ikke nødvendigvis er enig i. Dette kan der være forskellige grunde til, og målet er ikke enighed, men det er en forudsætning for succes, at den enkelte forstår årsagen til at indsatsen i værksættes og hvad målet er. 3. Motiverede borgere skal understøttes i deres bestræbelser på at blive selvforsørgende gennem en aktiv indsats. Borger skal opleve, at der er sammenhæng i indsatserne og at der internt i jobcentret og med andre forvaltninger og myndigheder sker et koordineret tværfagligt samarbejde, der sikre, at den enkelte ikke falder mellem to stole. Det betyder, at ingen motiverede borgere må opleve slip mellem to tilbud, medarbejdere eller enheder. 4. Umotiverede borgere skal forsøges motiveret Borgere der af den ene eller anden grund ikke er motiveret for beskæftigelse eller uddannelse på den lange bane eller jobcentres indsats på den korte bane -, skal ikke opleve, at jobcentret giver op. Gennem samtaler og også krav til den enkelte skal der arbejdes med at fastholde og motivere den enkelte i retning af selvforsørgelse. Borgere skal som minimum altid modtage lovens minimumskrav i forhold til samtale og aktivering. 5. Indsatserne skal sikre at der sker progression De indsatser, der iværksættes i samarbejde med borger, skal understøtte det/de klare mål, der er for borgeren. Derfor skal de tilbud der gives give mening for den enkelte og indholdsmæssigt bibringe borger relevant viden, udvikling eller kompetence. Tilbud skal ligeledes gives med øje for, at den enkelte hurtigst muligt og mest effektivt bliver selvforsørgende eller afklaret. 6. Indsatsen skal have et virksomheds og/eller uddannelsesrettet fokus For alle målgrupper gælder, at der er positive effekter ved at blive tilknyttet en virksomhed i et eller andet omfang. Enten som led i en afklaring eller afprøvning eller som led i at blive opkvalificeret og danne netværk. Derfor skal den virksomhedsrettede indsats tænkes ind i alle lokale jobcentre og overfor alle målgrupper. Ligeledes kan uddannelse og opkvalificering via fx FVU, korte opkvalificerende forløb eller længerevarende uddannelser være relevant og skal tænkes ind i indsatserne. 7. Det bedste tilbud skal vælges ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet I Jobcenter Aalborg er der en række udføreenheder der kan supplerer den virksomhedsrettede indsats. Når der skal udarbejdes jobplan/uddannelsesplan skal disse tilbud indgå i rådgivers overvejelser når det mest hensigtsmæssige tilbud skal vælges ud fra en samlet vurdering af kvalitet og pris. 8. Alle tilbud skal løbende evalueres så det kan dokumenteres hvorvidt indsatsen virker. Rådgivere og borgere skal have tilgængelig viden om indsatsernes resultater. 8

38 9. Indsatser og økonomi skal ses i tæt sammenhæng Muligheden for at kunne tilbyde borgere en bred vifte af relevante tilbud, der understøtter deres mål og behov hænger tæt sammen med en bæredygtig lokal økonomi. Det er derfor vigtigt at der lokalt prioriteres mellem og budgetteres med rækken af tilbud, og herefter løbende følges op på forbruget. Ligeledes kan det være relevant at arbejde med lokale investeringsmodeller. 9

39 4. Unge 4.1 Uvikling og udfordringer Aalborg er som uddannelsesby med universitet og mange uddannelsesinstitutioner den eneste storby i Nordjylland med de muligheder og udfordringer det giver. Derfor er det centralt, at Aalborg Kommune har fokus på, at alle unge får en uddannelse både i forhold til at sikre, at de unge starter på en uddannelse og samtidigt bliver fastholdt i uddannelsessystemet og dermed får gennemført en uddannelse. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune er faldet en anelse fra 2013 til 2014 og ultimo 2014 var der unge under 30 år på offentlig forsørgelse. A- dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere udgør lidt over trefjerdedele af målgruppe. Den primære målgruppe for denne indsats er uddannelseshjælpsmodtagere, da hovedparten af de unge A-dagpengemodtagere under 30 år har en kompetencegivende uddannelse, jf. afsnit 5. I Aalborg Kommune er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere faldet med 0,7 % fra i januarjuni 2014 til i januar-juni Dermed er udviklingen næsten status quo. Sammenlignet med 6-byerne har hovedparten af de øvrige kommuner oplevet et større fald. Uddannelseshjælpsmodtagerne bliver opdelt i følgende 3 visitationskategorier: De åbenlyst uddannelsesparate, er unge uden barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. De uddannelsesparate, er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse indenfor ca. et år, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. De aktivitetsparate, er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de unge har faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Der er tale om unge, der har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Sammenlignet med 6-byerne har Aalborg Kommune en markant lavere andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Det skyldes blandt andet, at Jobcenter Aalborg bruger forrevalidering, som et aktivt redskab og har gjort en stor indsats for at sætte fokus på målet i indsatsen, som er, at alle kan og skal tage en uddannelse. En anden forklaring er, at jobcentret i vurderingen af de unge i højere grad end tidligere har fokus på om de unges problemer har betydning i forhold til at tage en uddannelse. Eksempelvis kan en ung godt have problemer på hjemmefronten uden at det har betydning for den unges evne til at gennemføre en uddannelse. Dermed signalerer jobcentret til de unge, at jobcentret tror på dem og at de kan gennemfører en uddannelse. I 2015 godkendte byrådet i Aalborg Kommune ungestrategien for , hvilket er den tredje udgave. Ungestrategien er udarbejdet af Ungestrategiens ledergruppe, som består af ca. 25 lederrepræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og den kommunale forvaltning i Aalborg Kommune. Visionen med ungestrategien er at sikre, at alle unge i Aalborg Kommune får mulighed for at skaffe sig et solidt fundament for et godt og inkluderet unge- og voksen- 10

40 liv. Ungestrategien er bygget op omkring fire temaer, der sætter den overordnede ramme for fokusområderne i ungeindsatsen: De unge skal forberedes til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg. De unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge skal støttes på anden måde i deres livsduelighed hvis uddannelse ikke i første omgang kan være det aktuelle mål. Tema 1 De unge skal forberedes til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne stiller større og større krav til de unge, når de skal starte på en ungdomsuddannelse. Derfor er det centralt, at de unge har de rette faglige og sociale kompetencer, når de starter på ungdomsuddannelsen for at sikre, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg Det er vigtigt, at de unge træffer et uddannelsesvalg, som stemmer overens med både deres faglige kompetencer og ønske om uddannelsesretning. For at de unge kan træffe de rette valg i forhold til en ungdomsuddannelse, forudsætter det en stor bredde i de forberedende tilbud og i den løbende vejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) spiller en helt central rolle i dette arbejde og er omdrejningspunktet for vejledningsindsatsen. Tema 3 De unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er en central udfordring at minimere frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Det kræver, at indsatsen sætter fokus på at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne og dermed sikre, at de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Formålet med indsatsen er ligeledes at undgå, at de unge kommer på uddannelseshjælp, men derimod bliver fastholdt i det ordinære uddannelsessystem. Tema 4 De unge skal støttes på anden måde i deres livsduelighed hvis uddannelse ikke i første omgang kan være det aktuelle mål Der er en gruppe af unge, som til trods for en intensiv og koordineret indsats ikke umiddelbart kan tilgodeses ved de eksisterende ordinære uddannelsestilbud. Der er tale om en meget blandet gruppe af unge, der af den ene eller anden grund er særligt udsatte. Disse unge med særlige behov må nødvendigvis mødes med individuelt tilpassede forløb med et individuelt afpasset uddannelsessigte. 4.2 Indsatser Uddannelseshuset er omdrejningspunktet for den indsats, der skal sikre, at alle unge i Aalborg Kommune får en uddannelse. Udgangspunktet er, at stort set alle unge har de samme drømme. De ønsker en uddannelse, og deres forventninger er at de skal forsørge sig selv gennem SU og lønarbejde indtil de har gennemført en uddannelse. Udgangspunktet for indsatsen er, at de unge skal hurtigt i gang, de må ikke få lov til at gå og være passive. Formålet med indsatsen er at bringe de unge tættere på at kunne påbegynde en uddannelse. Indsatsen er individuelt tilrettelagt i forhold til de unges behov og barrierer og indsatsen omfatter blandt andet: 11

41 Brobygningsforløb på uddannelsesinstitutionerne. Virksomhedsrettede tilbud, som f. eks. virksomhedspraktik og løntilskud skal i højere grad anvendes til at afklare de unge om deres uddannelsesvalg. Vejledning og opkvalificering, som omfatter en bred palet af både kommunale og private tilbud. Konkrete initiativer: Jobcenterrådgiver skal være synlig på brobygningsforløbene, således at eventuelle problemer kan tages i opløbet. Det er ved evalueringen af et netop afsluttet brobygningsforløb på Tech College dokumenteret, at det helt tætte samarbejde med jobcentret bør styrkes. I praksis bør alle jobcentersamtaler med de unge, som er på brobygningsforløb, ske på skolen og ikke i Uddannelseshuset, ligesom der vil kunne være god effekt af, at jobcenterrådgiveren indgår i selve forløbet enkelte dage. Der skal etableres en tættere opfølgning på åbenlyst uddannelsesparate unge, herunder unge i nytteaktivering, med henblik på at sikre, at disse unge faktisk påbegynder og fastholdes i uddannelse. UU s synlighed og tilgængelighed skal være tydeligere overfor de unge i ordinære uddannelsesforløb, således at frafaldet minimeres. UU og jobcentret skal have et meget tæt samarbejde, gerne på uddannelsesstederne, for at fastholde de unge i uddannelsesmiljøet. 4.3 Mål I 2014 var antallet at uddannelseshjælpsmodtagere I 2016 er målene at: Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal falde med mindst 10 % fra ultimo 2015 til ultimo Andel af unge, der starter på en uddannelse eller kommer i beskæftigelse, skal være x,x % (afventer måling i jobindsats.dk). Det er Jobcenter Aalborgs vurdering, at målet er ganske ambitiøst. Niveauet er valgt, da det er et område, som er en af jobcentrets største udfordringer og kræver stort fokus. En opfyldelse af målet forudsætter dog, at konjunkturerne spiller positivt med. 12

42 5. Forsikrede ledige 5.1 Udvikling og udfordringer Antallet af forsikrede ledige målt i fuldtidspersoner har de senest år været faldende en tendens der også gør sig gældende i resten af Nordjylland og i 6-byerne. Således faldt antallet af forsikrede fuldtidspersoner i Aalborg med 263 fra i 2013 til i 2014 et fald på ca. 6 %. Årsagen skal bl.a. findes i den forkortede dagpengeperiode og fordobling af genoptjeningsperioden. Sammenholdt med 6 byerne deler Aalborg og København dog sidstepladsen, når det kommer til fald i ledigheden. Såvel Esbjerg og Odense oplever omvendt fald på henholdsvis 21 % og 16 %. Disse indbyrdes forskelle mellem de store kommuner vidner om, at der i Aalborg er en overledighed, der både menneskeligt og økonomisk har store konsekvenser. Tal fra Jobindsats.dk viser, at Aalborg som uddannelsesby står overfor en særlig udfordring. Andelen af ledige med en lang eller mellemlang videregående uddannelse 1 fylder i ledighedsstatistikken. Tallene viser at hver 3. ledig har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, og at ca. 60 % af disse er mellem år, hvilket vidner om, at mange af dem er helt eller forholdsvist nyuddannede. Denne udvikling skal ses i tæt sammenhæng med, at uddannelsesinstitutionerne i Aalborg Kommune de seneste år har haft større og større optag. Dette bevirker, at antallet af dimittender og dermed også ledige dimittender tilsvarende har været stigende. Derudover er også særligt medlemmer af 3F ramt af ledighed i alt 17 % af de ledige er medlemmer af 3F, der traditionelt har ufaglærte og kortuddannede medlemmer. Med den generelle overledighed i Aalborg, og de mange ufaglærte og dimittender, er der et stort behov for at gøre en særlig indsats for at understøtte at ledige kommer i beskæftigelse Indsatser Med indførsel af beskæftigelsesreformen, der gradvist trådte i kraft i løbet af 2015, er en række indsatser blevet indført. Således mødes ledige af et intensivt kontaktforløb de første 6 måneder, der skal være med til at sikre, at den ledige hurtigt hjælpes og motiveres til at komme i arbejde. Derudover er der indført fællessamtaler med den lediges a-kasse tre gange i forløbet, hvilket ligeledes forventes at få positiv betydning for den fælles indsats og for borgerens mulighed for at komme i beskæftigelse. Desuden er der med reformen endnu mere fokus på dels den virksomhedsrettede indsats og dels ordinær uddannelse til særligt ufaglærte. Men de særlige udfordringer, som Aalborg står overfor med overledighed, og mange nyuddannede ledige har bevirket, at Beskæftigelsesudvalget i efteråret 2015 godkendte en handleplan, der skal sætte ind med flere og ekstra initiativer overfor udvalgte målgrupper af forsikrede ledige. Nedenfor beskrives kort de forskellige indsatser i forhold til målgrupperne. For en mere uddybende beskrivelse henvises til Handleplanen for nedbringelse af antallet af forsikrede ledige. 1 A-kassemedlemmer fra Akademikernes, Journalistik, Komm & Sprog, CA, Magisternes, BUPL, FTF-A, Socialpædagogerne og Lærernes. 13

43 Alle Aktivering efter 3 måneder til alle, selvom lovgivningen foreskriver senere aktivering for de årige. Der tilbydes jobklubber for homogene grupper af ledige med fokus på bl.a. personlig fremtoning, LinkedIn, jobsøgning, den gode ansøgning, samtalen, uopfordret ansøgninger. Løntilskud gives som udgangspunkt kun i 3 måneder, selvom lovgivningen giver mulighed for 4 måneder hos det offentlige og 6 måneder hos det private. Internt fokus på at få ordinære og tilskudsstillinger besat hurtigst muligt ved at bruge en intern Jobboks til synliggørelse af stillingerne. Fokus på hurtig formidling og opkvalificering i forbindelse med Byg i Nord-projektet Dimittender Fremskudt indsats på UCN og AAU mhp. at klæde studerende på til tidlig og målrettet jobsøgning inden de bliver ledige. Jobcenter Aalborg deltager aktivt i Akademikerkampagne og iværksætter selv en minikampagne indtil den landsdækkende Akademikerkampagne starter op igen i Deltager og iværksætter projekt Nyuddannede ud i SMV erne i samarbejde med BRN, Væksthus nordjylland, AAU og UCN mhp. at få nyuddannede dimittender ud i de små og mellemstore virksomheder i hele Nordjylland. Forstærker indsatsen over for ledige udenlandske dimittender, således deres jobsøgning bredes ud. Dimittender straksaktiveres hvis det vurderes at være gavnligt for den enkelte. Der kan være tale om jobklub, praktik eller anden indsats - dog tidligst efter 6 ugers ledighed. Foruden ovenstående indsatser, der blev besluttet i efteråret 2015, så forventes det forstærkede fokus, som hele jobcenter Aalborg har på den virksomhedsrettede indsats, jf. afsnit 11, også at have en positiv effekt for forsikrede ledige. De forventes, via de netværk de får via en virksomhedsplacering, at komme i beskæftigelse eller blive afklarede med deres behov for omskoling/opkvalificering. Endelig vil Jobcenter Aalborg også i 2016 anvende Andre Aktører til indsatsen for særligt udvalgte målgrupper. 5.3 Mål Det er forventningen, at en række faktorer vil bevirke at antallet af forsikrede ledige falder. Dels er det forventningen at beskæftigelsesreformen med en forstærket og intensiv indsats i starten af ledighedsforløbet og forbedrede konjunkturer vil bevirke at ledigheden falder. Dertil kommer handleplanen for at nedbringe antallet og endelig er det desværre fortsat forventet at ledige vil miste dagpenge og dermed falde ud af ledighedsstatistikken. I 2014 var der ledige fuldtidspersoner på A-dagpenge, mens antallet af beskæftigede var i 2013 (seneste tilgængelige data i jobindsats.dk). 14

44 Målene er følgende: Antallet af ledige (personer i ledighed og aktivering) skal falde med mindst 10 % fra ultimo 2015 til ultimo Jobcenter Aalborg skal bidrage til at opfylde Erhvervsplanens mål om at der i 2018 er skabt flere arbejdspladser i Aalborg Kommune. Jobcenter Aalborgs rolle er at sikre, at de ledige så vidt muligt har de rette kvalifikationer, så de kan opnå ansættelse i de nye job, der etableres. 15

45 6. Kontanthjælpsmodtagere jobparate og aktivitetsparate 6.1 Udfordring og udvikling Antallet af kontanthjælpsmodtagere er samlet set steget med 5,2 % fra fuldtidspersoner i januar juni 2014 til fuldtidspersoner i januar juni Stigningen har været størst blandt de jobparate kontanthjælpsmodtager, hvor stigningen var på 13,8 %, og i januar juni 2015 var der i alt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Modsat er antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kun steget med 0,7 % og i januar juni 2015 var der i alt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Sammenlignet med 6-byerne gælder, at der ikke er nogen klar tendens, da der både er kommuner, som har oplevet stigninger og fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Men kigger man på fordelingen af jobparate og aktivitetsparate, så har Aalborg Kommune den største andel jobparate kontanthjælpsmodtagere (37,4 %) og dermed den laveste andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (62,6 %), når man sammenligner med de andre kommuner 6-byerne. Til sammenligning var ca. 20 % jobparate i Randers, Aarhus og København, mens tallet i Esbjerg og Odense var henholdsvis ca. 35 % og 30 %. Forklaringen på denne fordeling er, at jobcentret i vurderingen af borgere i højere grad end tidligere har fokus på om borgernes problemer har betydning for deres arbejdsevne. Eksempelvis kan en borger godt have problemer på hjemmefronten uden at det har betydning for borgerens arbejdsevne. Samme tendens gør sig gældende på ungeområdet. 6.2 Indsatser Jobparate kontanthjælpsmodtagere Udgangspunktet for jobparate kontanthjælpsmodtagere er, at den ledige selv tager ansvar for egen situation og selv skal være med til at løse ledighedsproblemet. Jobcentret skal vejlede den enkelte hen imod jobåbninger og skal motivere til jobansøgning både ordinære stillinger og løntilskud og praktikpladser. Lykkedes dette ikke vil jobcentret tilbyde den enkelte nytteindsats, således at den enkelte gør nytte/arbejder for sin kontanthjælp indtil vedkommende igen er selvforsørgende. Visitation med jobfokus Første visitationssamtale sker senest efter en uge fra første henvendelse. Allerede her drøftes det hvad der skal til for at borgeren kommer i beskæftigelse. De to efterfølgende visitationssamtaler indenfor de første 3 måneder afholdes af en virksomhedskonsulent, der i samarbejde med den ledige arbejder på at finde en virksomhedspraktik eller løntilskud. Realkompetencevurdering For ufaglærte gælder, at de har ret til at få foretaget en realkompetencevurdering, der skal belyse hvilke kompetencer den enkelte har, men ikke har papirer på. Sigtet er at få klarlagt, om erfaringerne og kompetencerne kan bruges i forbindelse med en uddannelse og om der kan gives merit for kompetencerne. 16

46 Ligeledes skal det vurderes om ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har behov for at få testet deres læse-, skrive- og regnefærdigheder. Viser testen, at de har mangelfulde læse-, skrive- og regnefærdigheder, har den ledige ret til at få FVU-undervisning. Tilbud Første tilbud skal i henhold til lovgivningen være virksomhedsaktivering; dvs. virksomhedspraktik, løntilskud eller nytteindsats. De efterfølgende tilbud vil ligeledes som udgangspunkt være virksomhedsvendte, men der kan ligeledes bevilges kortere kurser (op til 6 ugers varighed) eksempelvis et AMU-kursus i forbindelse med en konkret ansættelse, samt anden vejledning og opkvalificering. For de ledige, for hvem det viser sig vanskeligt at finde ordinær beskæftigelse, vil der blive tilbudt mere og mere virksomhedskonsulenthjælp, således der gives mest hjælp til dem, der viser sig at have mest behov for hjælp og støtte i jobsøgningen, fx i form af jobklub for langtidsledige Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved at have andre problemer end ledighed, hvilket gør at de typisk har behov for et længerevarende forløb, inden de kan være på det ordinære arbejdsmarked. Overordnet gælder, at alle aktivitetsparate skal have en indsats og at ingen skal gå passiv. Dertil kommer, at indsatsen skal være helhedsorienteret, med fokus på ikke kun de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Derfor er sigtet med indsatsen, at den skal bidrage til at den enkelte udvikler sig og på et tidspunkt bliver jobparat. Udgangspunktet for indsatsen er, at den skal være jobrettet, men samtidig skal den også være individuel og tage udgangspunkt i de særlige behov og udfordringer den enkelte har. Derfor skal de over 30-årige i lighed med de aktivitetsparate unge under 30 år have tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for at indsatser er koordineret på tværs af afdelinger og forvaltninger. I det lys og med afsæt i lovgivningens rammer vil den ledige blive tilbudt følgende: Første visitationssamtale efter senest en uge hos en jobcenterrådgiver. FVU-test, hvis den ledige ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. FVU-undervisning, hvis test viser behov herfor. Første tilbud senest efter 6 måneders ledighed som minimum 2 uger men med mulighed for længere varighed, hvis den ledig er motiveret for mere indsats. Efterfølgende tilbud efter senest 12 måneder ledighed, men før hvis borger udviser interesse og motivation herfor. Aktivitetsparate over 30 år, som af helbredsmæssige eller andre årsager ikke kan deltage i et aktivt tilbud skal tilknyttes en mentor. Tilbud Ledige, der skal deltage i tilbud, tilbydes som udgangspunkt et 2-ugers forløb, der skal være med til at udvikle og motivere til en udviklende jobrettet indsats. Forløbet skal være rummeligt og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger. For de ledige, som er klar og som selv øn- 17

47 sker det, tilbydes et efterfølgende aktiveringstilbud fx i et projekt eller en virksomhedspraktik i et virksomhedscenter. For de personer, som det ikke lykkes at få i gang med yderligere beskæftigelsesrettede indsatser via det 2 ugers forløb, fortsætter motivationsarbejdet blandt andet via samtaler med den koordinerende sagsbehandler. For de aktivitetsparate ledige, der ikke kan deltage i 2- ugersforløbet eller andre beskæftigelsesrettede tilbud, tilbydes en ret og pligtmentor, der via ugentlig kontakt vil være støttende i dagligdagen og frem til borger igen kan deltage i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Empowerment Jobcenter Aalborg indgår i et empowermentprojekt i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR). Formålet med empowermentprojektet er, at borgerne i højere grad bliver mere aktive i form af at de selv sætter målene for den beskæftigelsesrettet indsats, selv beslutter hvilke tilbud de vil deltage i og selv bestemmer, hvornår de vil til en samtale på jobcentret. Dette er muligt fordi proceskravene i lovgivningen til samtaler og tilbud er ophævet og projektet bliver kun en succes, hvis borgeren frivilligt går ind i samarbejdet og deltager aktivt. 6.3 Mål I 2014 var der jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate. Målene for 2016 er: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere (personer i ledighed og aktivering) skal falde med mindst 7 % fra ultimo 2015 til ultimo Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med mindst 7 % fra ultimo 2015 til ultimo

48 7. Langtidsledige For både forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere er det er særligt fokusområde samt et ministermål, at sikre at så få bliver langtidsledige som muligt. Definition på langtidsledighed er, at den ledige har været ledig i minimum 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger. 7.1 Udvikling og udfordringer Ser man på antallet af langtidsledige, er det samlede antal (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) faldet fra i december 2013 til i december 2014, hvilket svarer til et fald på 4 %. Ser man på henholdsvis forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere har der været et fald i samme periode på henholdsvis 45 svarende til 5 % og 19 svarende til 2,5 %. Ud af det samlede antal forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere på i alt var ca. 23 % langtidsledige i december 2014, hvilket er et lille fald sammenlignet med december 2013, hvor andelen var 24,5 %. Gruppen af langtidsledige blandt de forsikrede langtidsledige er præcis som det generelle billede beskrevet i afsnit 5.1 ca. ¼-del er ufaglærte eller kortuddannede og ca. 1/3-del har en lang eller mellemlang uddannelse. Dette understøttes af COWI-analysen vedr. de udfaldsramte og deres karakteristika udarbejdet i samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Analysen viser, at der ikke er markante forskelle mellem de forskellige målgrupper af forsikrede ledige i forhold til sandsynligheden for at blive langtidsledige og falde ud af dagpengesystemet uanset uddannelsesniveau. Dertil kommer at blandt de med lang eller mellemlang uddannelse er særligt nyuddannede uden første joberfaring i risiko for at blive langtidsledige og miste dagpenge. I forhold til de udfaldsramte har knap forsikrede ledige i periode mistet dagpenge ca i 2013 og ca. 700 i Blandt disse personer modtog lidt over halvdelen enten den særlige uddannelsesydelse eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Men ca. 200 modtog ikke nogen form for ydelse eller løn efter deres dagpengeudfald. I 2016 forventes det fortsat, at ledige vil miste dagpengeret. Disse vil kunne modtage en ny særlig midlertidig ydelse kontantydelse hvis de ikke er berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp. Kontantydelse udgør for ledige over 30 år henholdsvis 60 % af højeste dagpengesats for ikkeforsørgere og 80 % af højeste dagpengesats for forsørgere - svarende til kontanthjælpssatsen. Unge under 30 år sidestilles med unge i kontanthjælpssystemet og får samme ydelse som disse. Forudsætningen for at få ydelsen er, at den ledige deltager aktivt i et virksomhedsrettet tilbud. I forhold til de langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtager, er der ikke mange entydige karakteristika, dog gælder, at ud af de i alt 701 der var langtidsledige i december 2014 var ca. 62 % mænd og ca. 38 % kvinder. Dette er en lille forskel i forhold til den generelle kønsfordeling blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvor tallet er henholdsvis 60 % og 40 %. 19

49 7.2 Indsatser Indsatserne for langtidsledige baserer sig dels på at forebygge langtidsledighed gennem en række tidlige indsatser, som beskrevet i henholdsvis afsnit 5.2 og 6.2 og nedennævnte: Fremrykket indsats - I henhold til lovgivningen skal der ved 16. måneds ledighed lægges en plan for et mere intensivt forløb for langtidsledige bl.a. tættere kontaktforløb eller personlig jobformidler. Denne indsats fremrykkes til 12. måneds ledighed for udvalgte målgrupper med risiko for langtidsledighed. Særlige jobklubber for langtidsledige Særlig indsats hos anden aktører (er ikke besluttet endnu) 7.3 Mål Ultimo 2014 var der i alt langtidsledige. Målet for 2016 er at: Antallet af langtidsledige skal falde med mindst 7 % fra ultimo 2015 til ultimo

50 8. Sygedagpenge 8.1 Udvikling og udfordringer Antallet af sygedagpengeforløb i Aalborg Kommune er faldet med 89 forløb fra maj 2014 til maj 2015 svarende til et fald på 3,5 %. I samme periode er antallet af forløb over 52 uger steget med 6,6 %. Til sammenligning har der blandt 6-byerne (bortset fra København) været fald på mindst 11 %, mens der på landsplan har været et fald på 10,2 % fra maj 2014 til maj For sager over 52 uger er udviklingen mere blandet blandt 6-byerne, mens der på landsplan var en stigning på 2,4 %. Samtidigt havde Aalborg kommune det laveste antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb i juni 2015 sammenlignet med 6-byerne. I alt havde Aalborg Kommune 198 fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb i juni Samtidigt viser opgørelsen af besparelsespotentialet på jobindsats.dk, at udviklingen på sygedagpengeområdet går den forkerte vej, jf. tabel 1 og 2. For Aalborg Kommune kan det yderligere konstateres, at der er færre sygedagpengesager med en varighed under 26 uger og flere sygedagpengesager med en varighed over 26 uger. Denne udvikling med stigende varighed er problematisk. Ifm. lovændring fra juli 2014 blev revurderingstidspunktet (varighedsbegrænsningen ændret til 22 uger). Hvis der ikke er grundlag for fortsat udbetaling af sygedagpenge, kan der bevilges jobafklaringsforløb, hvis borgeren fortsat er uarbejdsdygtig. Som følge af udviklingen, forventes der i 2015 i Aalborg Kommune et merforbrug på mio. kr. i forhold til det budgetterede til sygedagpenge og jobafklaring. Derfor er der medio 2015 udarbejdet en handleplan for sygedagpengeområdet, som skal bidrage til at få vendt udviklingen. 8.2 Indsatser Handleplanen har fokus på øget information og forebyggelse, fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet og målrettet opfølgningsindsats. Dette støttes af en række konkrete initiativer: Fokus på fastholdelse og forebyggelse Arbejdsfastholdelse Ca. 35 % af de sygemeldte kommer fra beskæftigelse, og de får en opfølgningsindsats, som indebærer en målrettet indsats på arbejdsfastholdelse via samarbejde med arbejdsstedet. Hvis det er muligt, bliver der straks lavet en aftale med den sygemeldte og arbejdsgiver om delvis genoptagelse af arbejdet. Som udgangspunkt skal aftalen om gradvis tilbagevenden i sagens natur aftales mellem alle parter, og de fleste er meget interesserede i at lave en fastholdelsesplan. Tabel 3: Andel sygedagpengemodtagere i delvis sygemelding april 2015 Hele landet 17,6 Esbjerg 18,5 København 15,6 Odense 16,8 Randers 15,1 Aalborg 18,0 Aarhus 18,0 21

51 Arbejdsfastholdelse og delvis genoptagelse af arbejdet er en meget effektiv indsats ift. nedbringelse af længden af sygdomsperioden, hvorfor der i 2015 er sket omplacering af medarbejdere til denne funktion. Indsatsen er styrket ved at tilknytte ergoterapeuter, da der hermed bliver mulighed for en forebyggende indsats tidligt i forløbet for personer, der er sygemeldt af fysiske årsager, idet de f.eks. kan få hjælp til indretning af arbejdspladsen og hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Personer sygemeldt af psykiske årsager kan få hjælp til at tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaverne, hvilket ofte er et problem for personer, der er sygemeldt pga. stress. Sygedagpengehuset har en psykolog ansat, der kan afholde afklarende samtaler med relevante borgere. Hvis det er en borger, der er sygemeldt pga. stress, kan psykologen også deltage i rundbordssamtaler. Det Aktive Rygforløb I samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen er der mulighed for henvisning til 6 ugers træningsforløb for personer sygemeldt med bevægeapparatproblemer. Terapeuterne i forløbet kan deltage ved rundbordssamtaler ifm. de sygemeldtes genoptagelse af arbejdet. Aktive Hurtigere Tilbage (AHT) AHT er en fast del af Aalborg kommunes tilbud til sygedagpengemodtagere (nu også som del af afklarings- og ressourceforløb). Formålet er at støtte og vejlede den enkelte borger i forhold til snarest mulig raskmelding eller virksomhedspraktik. Den sygemeldte kan tilbydes dette forløb, hvis delvis genoptagelse af arbejdet ikke straks er muligt. Forebyggende indsats for personer med stress I efteråret 2015 etablerer Sundhedsforvaltningen Center for Stressforebyggelse. Indsatsen bliver et kursusforløb og mulighed for enkelte samtaler med en psykolog. Sygedagpengehuset kan henvise til denne indsats Information og forebyggelse Ved at informere yderligere om sygedagpengereglerne og mulighed for forebyggelse af sygdom forventes, at antallet af nye sygedagpengemodtagere vil blive færre. I Virksomhedscentret er der tilbud om, at virksomhederne kan få hjælp til at fastholde en medarbejder eller måske forebygge en sygemelding. Samarbejdet mellem Virksomhedscentret og Sygedagpengehuset er blevet udbygget, ligesom der i det virksomhedsopsøgende arbejde oplyses om denne mulighed. Desuden vil virksomheder, fagforeninger og a-kasser fortsat blive orienteret om kommunens muligheder. 22

52 8.2.3 Øvrige initiativer Inddragelse af konsulentbistand fra Marselisborg Marselisborg har været andre kommuner behjælpelige med at afdække sygedagpengeområdet, og det er aftalt, at der skal iværksættes et samarbejdsprojekt, der kører i løbet af sidste halvår Det indeholder bl.a. serviceeftersyn ved sagsscreening af 100 sager udvikling af kompetencer og praksis styrings- og opfølgningskoncept Firmaet gennemgår et antal sager for at finde ud af, hvor kommunens problemer ligger. Herefter gives der konkret sparring til jobcenterrådgivere og ledelse i et antal sager. Man får endvidere konkrete ledelsesredskaber, så udviklingen bedre kan følges. Kompetenceudvikling indgår som et centralt element, og der afholdes 2 undervisningsdage for alle jobcenterrådgiverne i hvert af Sygedagpengehusets 5 team. Undervisningen vil dels tage udgangspunkt i centrale bestemmelser i sygedagpengelovgivningen og dels i hvorledes der skabes en handlingsorienteret dialog med de sygemeldte. Det forventes, at indsatsen vil medføre en reduktion i antallet af sygedagpengesager - generelt og særligt i langvarige sager over 52 uger. Jobafklaringsforløb Hvis der ikke er mulighed for at forlænge udbetaling af sygedagpenge, skal borgeren i stedet have et jobaklaringsforløb, hvis vedkommende fortsat er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Indsatserne svarer til de ovenfor nævnte, bortset fra, at borgeren sædvanligvis ikke længere vil have et arbejde at vende tilbage til. I stedet skal der være særlig fokus på målrettede virksomhedspraktikker. 8.3 Mål Resultaterne af handleplanen forventes at slå igennem i 2. halvår 2015 og samlet forventes sagsantallet på sygedagpengeområdet ultimo 2015 at være faldet med 10 % sammenlignet med ultimo I takt med at kompetenceudvikling af medarbejderne implementeres i det daglige arbejde og at styringsmodellen på området udvikles yderligere, forventes der et yderligere fald i antallet af sygedagpengesager i Målet for 2016 er at: Antallet af sager på sygedagpengeområdet (inkl. jobafklaringsforløb) skal falde med 10 % sammenlignet med ultimo

53 9. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet 9.1 Udvikling og udfordringer Borgere på kanten af arbejdsmarkedet er en bred gruppe og er kendetegnet ved at have en betydelig lavere beskæftigelsesfrekvens end andre, da målgruppen har sammensatte problemer, som kræver en tværfaglig indsats. Konkret gælder det eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan findes blandt alle de ydelsestyper, som Jobcenter Aalborg varetager indsatsen for. På nuværende tidspunkt er der ikke opgørelse tilgængelig på jobindsats.dk for denne målgruppe. På den baggrund er det ikke muligt, at gå i detaljer med udviklingen i målgruppen, men under hvert af indsatsområderne vil der være en kort status for de målgrupper, der er omfattet af den konkrete indsats. 9.2 Indsatser I reformerne på sygedagpenge-, kontanthjælp- og førtidspensionsområdet lægges vægt på tidlig indsats, inddragelse af borgeren, individuelle løsninger og en tværfaglig helhedsorienteret indsats. Jobcenter Aalborg anskuer indsatsen ud fra to vinkler: At den primære forebyggelse ligger i en tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats for borgere, der modtager sygedagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Derved forebygges, at borgere overhovedet kommer på kanten af arbejdsmarkedet At det derudover gennem revalidering og indsatsen i rehabiliteringsteams og ressourceforløb sikres, at flest mulige på kanten af arbejdsmarkedet kommer i arbejde og færrest er på en varig passiv forsørgelse. Samtidigt er der også fokus på, at borgere, der efter lovgivningen er berettiget til at modtage førtidspension eller fleksjob, tildeles en førtidspension eller et fleksjob. Tidlig og effektiv indsats skal fortsat forebygge førtidspensioner Siden fleksjob- og førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013 er tilgangen til førtidspension faldet. Således var der i personer der fik tildelt førtidspension, hvilket er et fald på 30,8 % i forhold til Den mest effektive måde at nedbringe antallet af borgere på kanten af arbejdsmarkedet er tidlig og helhedsorienteret sagsbehandling, da det forebygger, at borgere kommer på kanten af arbejdsmarkedet. Indsatsen omfatter: At perspektivet er udvikling af arbejdsevne: o Tidlig inddragelse af borgeren i at få afdækket borgerens ressourcer og at få fastlagt perspektivet. Hvad skal sættes i værk for at udvikle arbejdsevnen? o Helhedstænkning hos den enkelte sagsbehandler med fokus på andre livsvilkår, behandling, socialpædagogisk støtte og netværksinddragelse. Tværfagligt samarbejde mellem de relevante fagpersoner 24

54 Fokus på tiltag, der genvinder arbejdsevnen, herunder brug af revalideringsforanstaltninger. Revalidering kan være en dyr foranstaltning, men anvendt rigtigt giver den gode resultater. En effektiv organisering, hvor bl.a. teammøder og tæt ledelsesmæssig opfølgning sikrer en høj kvalitet i afgørelserne. Kompetenceudvikling i forhold til metoder, lovgivning og viden om arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsteams, ressourceforløb og fleksjob Fra 2013 til 2014 har der været en stigning i antallet af fleksjob på 3 %, svarende til 52 fuldtidspersoner og ultimo 2014 var der fuldtidspersoner i fleksjob. Antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb er gået fra 9 fuldtidspersoner i 2013 til 200 fuldtidspersoner i Den markante stigning skyldes, at ressourceforløb blev indført i forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar Rehabiliteringsteamene har til opgave at komme med indstilling vedrørende tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (fleksjob i egen virksomhed). I teamene deltager socialområde, sundhedsområde, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Socialmedicinsk Enhed. Den tværfaglige sammensætning sikrer en helhedsorienteret vurdering og indsats for de borgere, der skal have behandlet deres sag om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Jobcenter Aalborg har decentrale rehabiliteringsteam forankret i Sygedagpengehuset, Job- og Aktivhuset, Jobcenter Integration og Uddannelseshuset. Målet er, at arbejdet i rehabiliteringsteamene kommer tæt på den daglige sagsbehandling på jobcentrene. Ønsket er, at dette medvirker til at kvalificere den helhedsorienterede indsats i komplekse kontanthjælps- og sygedagpengesager. Ressourceforløb er individuelt tilrettelagte forløb, der kombinerer flere indsatser f.eks. en beskæftigelsesmæssig indsats, en social og en sundhedsmæssig indsats. Der ses nu en pæn stigning i antallet af etablerede ressourceforløb. Også i 2016 vil der være fokus på at styrke det tværfaglige perspektiv i ressourceforløbene, sikre at borgeren har ejerskab til og i endnu højere grad inddrages i processen, og samtidig at sikre, at forløbene har en kvalitet, der udvikler arbejdsevnen. Således vil der være fokus på effekten af forløbene og at der for den enkelte sker progression. Reformen har også betydet en øget mulighed for at visitere til fleksjob i få timer som alternativ til pension. Også i 2016 vil der blive arbejdet med at øge antallet af fleksjob af få timers varighed. I disse år kommer der mere og mere fokus på socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen, fordi disse vurderes at kunne bidrage positivt til en række målgrupper, der ellers har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det være sig fleksjobansatte, der kun kan beskæftiges i meget få timer om ugen eller de svageste kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb, der gennem arbejdet i en socialøkonomisk virksomhed oplever at blive rummet og gøre en reel arbejdsindsats. 25

55 Jobcenter Aalborg vil i samarbejde med Business Aalborg og Ældre- og Handicapforvaltningen i de kommende år sætte fokus på erhvervsplanens mål om at understøtte væksten i antallet af levedygtige socialøkonomiske virksomheder med erhvervsdrift som det bærende grundlag. Socialøkonomiske virksomheder skal være en del af erhvervsudviklingen, der på kort sigt skaber nye jobs til personer med funktionsnedsættelser, og på længere sigt skaber øget omsætning og vækst ved udvikling af nye forretningsområder. Særligt om revalidering I 2014 var der 388 fuldtidspersoner i revalidering, hvilket er en tilbagegang på 13,7 % i forhold til Faldet skyldes, at en stor del af de borgere, som tidligere kom i revalidering, nu kommer i et ressourceforløb. Også i 2016 vil Jobcenter Aalborg fastholde brugen af revalidering som redskab til at fastholde personer med begrænsninger i arbejdsevnen på arbejdsmarkedet. Revalidering er således et centralt redskab til at forebygge, at personer kommer på førtidspension. Beskæftigelsesregion Nordjylland har tidligere dokumenteret, at revalidering er et godt instrument til at reducere tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Navnlig revalidering i form af uddannelse er et meget effektivt redskab. Jobcentret har derfor fokus på at bruge det målrettet i forhold til de personer, hvor det har en forventet beskæftigelsesmæssig effekt. Indsats for borgere med handicap Det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, at have en faglig position og at indgå i sociale relationer på en arbejdsplads betyder rigtig meget for den enkeltes selvopfattelse. Det er ikke muligt at opgøre målgruppens størrelse, da en væsentlig andel er i beskæftigelse uden at gøre brug af de tilgængelige ordninger på området, jf. nedenfor. Der er dog også en del beskæftigede, der anvender de handicapkompenserende ordninger for at blive fastholdt i beskæftigelse. Jobcentret ønsker at udbrede kendskabet til de redskaber, der er til rådighed for at fastholde borgere med handicap på arbejdsmarkedet. Derfor indeholder Virksomhedscentrets generelle virksomhedsbesøg informationer til virksomhederne om mulighederne indenfor de handicapkompenserende ordninger. Denne information fremkalder en del ansøgninger om personlig assistance og hjælpemidler, hvilket er værdifulde tiltag til at fastholde borgere med funktionsnedsættelser i beskæftigelse. Jobcentret kommer også i kontakt med borgere med handicap i forbindelse med en sygedagpengesag, og også her vil jobcentret øge fokus på de redskaber, der er til rådighed, for at bidrage til at fastholde borgere med handicap på arbejdsmarkedet. Jobcentret tilbyder personlig assistance til personer med betydelige varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, f.eks. i forbindelse med arbejde, ved efteruddannelse eller som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til alle målgrupper. Desuden kan der tilbydes hjælpemidler i form af nødvendige arbejdsredskaber, hjælpemidler eller indretninger, som ikke stilles til rådighed af uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Tilsvarende kan der via isbryderordning (løntilskudsordning til nyuddannede borgere med handicap) og fortrinsadgang til personer, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det 26

56 almindelige arbejdsmarked, til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Jobcentret samarbejder med Ældre- og Handicapforvaltningen i forbindelse med etablering af førtidspensionister i job med løntilskud. Samarbejdet omfatter både de udviklingshæmmede førtidspensionister, der ønsker et job med løntilskud frem for beskyttet beskæftigelse og borgere med psykiatriske diagnoser. Jobcentret samarbejder også med socialøkonomiske virksomheder om ansættelse af borgere i fleksjob eller førtidspensionister i job med løntilskud. 9.3 Mål For ovenstående målgrupper er der som det fremgår forskellige udfordringer, der kræver hver sin målrettede indsats. Fælles for målgrupperne er det dog, at alle skal tættere på arbejdsmarkedet, hvortil et af de mest effektive virkemidler er en virksomhedsrettet indsats. Ultimo 2014 var andelen 21,6 %. Målet for 2016 er at: Andelen af langtidsforsørgede (offentlig forsørgelse i mindst 3 år) med virksomhedsrettet tilbud i de sidste 6 måneder skal ultimo 2016 være 30 %. 27

57 10. Flygtninge og indvandrere 10.1 udvikling Antallet af indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse er i de seneste år steget svagt, og der var i 2014 i alt fuldtidspersoner af ikke-vestlig herkomst på offentlig forsørgelse, hvilket er 16 % flere end i Samtidigt med denne udvikling har der været et markant fald i antal forsikrede ledige fuldtidspersoner fra ikke-vestlige lande fra 370 i 2010 til 304 i 2014, mens der for kontanthjælps- og modtagere af uddannelseshjælp har været en stigning fra 802 til 965 fuldtidspersoner. Dermed indikeres også, at målgruppens sammensætning er blevet svagere ift. at komme ud på arbejdsmarkedet. Siden juli 2014 begyndte Aalborg Kommune for første gang i ti år at modtage en større gruppe nye flygtninge. I 2015 kom der 587 flygtninge, mens tallet i 2016 forventes at være 642. Det store antal er en stor udfordring for kommunen Indsatser Indsats for indvandrere Jobcenter Aalborg vil fortsat arbejde for at flere får adgang til arbejdsmarkedet evt. med inddragelse af praktik, mentorordninger og rollemodelkorps. Det er vigtigt at virksomhederne er åbne for at ansætte personer med eksamensbeviser og kompetencer erhvervet i udlandet. Virksomhedernes viden om dette styrkes gennem virksomhedskonsulenternes information til virksomhederne og afholdelse af temaarrangementer for virksomheder og mentorer. Der etableres virksomhedscentre, som er et vigtigt redskab for inklusionen på arbejdsmarkedet. I forlængelse af kontanthjælpsreformen er et særligt fokusområde at sikre, at flest mulige unge med flerkulturel baggrund får en ungdomsuddannelse. For unge under 30 år er der derfor etableret uddannelsestilbud, der kan fungere som indslusning til det almene uddannelsessystem. Med førtidspensionsreformen er der fokus på hjælpen til de borgere, der af fysiske eller psykiske årsager ikke har mulighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Her tænkes specielt på de borgere, der har psykiske problemer med sig fra oplevelser fra hjemlandet. Et vigtigt udviklingspunkt er i højere grad at bruge mentorer til at udvikle borgerens ressourcer og egne handlemuligheder (empowerment). Business Aalborg tilbyder nydanske iværksættere og virksomhedsejere gratis rådgivning og vejledning til opstart og drift af virksomhed samt at få adgang til netværk med andre iværksættere og virksomheder. Formålet med indsatsen er at fremme etablering, overlevelse og vækst af virksomheder ejet af personer med anden etnisk baggrund end dansk Indsats for nytilkomne flygtninge Jobcenter Integration har en vigtig opgave i at se styrken og ressourcerne hos den enkelte flygtning, som kommer hertil. Målet er, at den enkelte hurtigst mulig bliver selvforsørgende, og at det 28

58 sker indenfor den treårige integrationsperiode. Fokus vil være på danskundervisning, arbejdsmarkedstilknytning, fritid og netværk, som vurderes at være de vigtigste elementer i en succesfuld integrationsindsats. I efteråret 2015 er et nyt jobrettet integrationsprogram blevet vedtaget. Heri ligger, at flygtninge skal ud på en arbejdsplads blandt danske kollegaer hvor de samtidig kan lære dansk. Alle skal deltage i virksomhedsrettet tilbud senest efter 3 måneder. Tilbud kombineres altid med danskundervisning. Unge under 30 år uden uddannelse får ret og pligt til at tage en uddannelse. I Aalborg vil indsatsen være følgende: Introforløb, hvor formålet bl.a. opnår basisviden om Danmark, får oprettet nemid, bankkonto, bliver henvist til danskuddannelse, får udarbejdet integrationskontrakt samt henvist til relevant forløb udover danskuddannelse, opstart af integrationsplan, anmode om helbredserklæring. Danskuddannelse Tilbud til flygtninge år o Højskole ophold o Ung AUC, basis/introklasse for årige o VUC kombineret med danskuddannelse fra sprogskolen for årige Tilbud til flygtninge over 30 år sideløbende med danskuddannelse o Projekt VISDA, som er vejledning og introduktion til samfundet og det danske arbejdsmarked. o AOF-forløb, der består af vejledning, samfundsforståelse, sundhed, og praktik o FOKUS-forløb, der inkluderer praktik samt vejledning, samfundsforståelse, sundhed mv. o Integrationsprojekt i Projektafsnittet, der vejleder om beskæftigelse og uddannelse. Projekt Lokalsamfundet Bygger Bro, der omfatter samarbejde med bl.a. fritids- og foreningsliv samt lokale samråd og frivillige borgere i lokalområderne med henblik på at sikre en god modtagelse og integration af nyankomne flygtninge Mål I 2016 vil målene rette sig mod de nye flygtninge og målene er: For alle unge under 30 år arbejdes der hen imod uddannelse eller opkvalificering af eksisterende uddannelse fra hjemlandet. Indsatsen planlægges ud fra den enkeltes forudsætninger: o Efter 1-1½ år forventes, at 12,5 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. o Efter 2 år forventes at yderligere 32,5 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. o Inden 3 år forventes, at yderligere 25 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. For alle over 30 år arbejdes der virksomhedsrettet. Indsatsen planlægges ud fra den enkeltes forudsætninger: o Efter 1 år forventes, at 5 % er i beskæftigelse. o Efter 2 år forventes, at yderligere 15 % er i beskæftigelse. o Efter 3 år forventes, at yderligere 30 % er i beskæftigelse. 29

59 11. Den virksomhedsrettede indsats 11.1 Udvikling og udfordringer Et øget samarbejde med virksomhederne er en forudsætning for at Jobcenter Aalborg kan opnå gode resultater med at få de ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet. Tilsvarende vil den demografiske udvikling de kommende år bidrage til at skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft en udvikling, der allerede så småt er i gang inden for visse sektorer. Derfor skal jobcentret være i tæt kontakt med virksomhederne, således at jobcentret kender virksomhedernes behov, og bedre kan hjælpe dem med at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Jobcenter Aalborg havde i 2013 (seneste tilgængelige data) kontakt til 31,4 % af virksomhederne i Aalborg Kommune. Det er cirka på niveau med Aarhus, mens det er en lavere andel end Esbjerg, Odense og Randers (København ligger væsentligt lavere end Aalborg). Af de cirka virksomheder i Aalborg Kommune er der naturligvis en stor del, som ikke har behov for eller er interesserede i at samarbejde med Jobcenter Aalborg. Men det står dog klart, at kontakt til under en tredjedel af kommunens virksomheder er for lidt, og der er behov for at styrke den virksomhedsvendte indsats. Samtidigt har de seneste mange reformer på beskæftigelsesromådet være præget af et øget fokus på virksomhedsvendt aktivering som den indsats, borgerne skal have. Historisk set har Jobcenter Aalborg generelt aktiveret en lavere andel af de ledige i private virksomheder end 6-byerne. Således er andel af fuldtidsaktiverede, der er aktiveret i en privat virksomhed 16,8 % i Aalborg, mens den i de øvrige 6-byer (bortset fra Odense med 16,8 %) ligger mellem 19,6 % og 24,6 %. Jobcenter Aalborg har derfor et stort potentiale for at øge aktiveringen i private virksomheder Indsatser Udviklingsproces og kulturændring Jobcenter Aalborg har i 2015 igangsat en større udviklingsproces med henblik på at styrke jobcentrets virksomhedsvendte indsats for alle målgrupper. Første fase af udviklingsforløbet er medio august 2015 ved at være afsluttet, og implementeringen er nu i gang. I processen er der dels arbejdet med at etablere en kulturændring i jobcentret, så en virksomhedsvendt indsats bliver det naturlige førstevalg, når en borger skal aktiveres, og dels arbejdet med udvikling af redskaber, der skal understøtte den øgede virksomhedsvendte indsats. Der er i processen udviklet en række tiltag, som skal styrke den virksomhedsrettede indsats, og som implementeres i efteråret 2015: 2 Tallet er opgjort i Jobindsats.dk. Målingen omfatter alle virksomheder med eget p-nummer - dvs. alle virksomhedens arbejdssteder indgår - i det valgte område, som har udbetalt løn i gennemsnit mindst 1 gang for hver måned i den valgte periode. Ved valg af fx perioden januar-september omfattes således kun virksomheder, som har udbetalt løn mindst 9 gange i perioden en lønudbetaling for hver måned, som perioden omfatter. Målingen omfatter ikke selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 30

60 model for det gode virksomhedsbesøg spørgsmål til yderligere fremme af samarbejde med virksomhederne etablering af jobbank for private praktikker og løntilskud bedre udsøgning og målretning af lister over virksomheder, der skal besøges registrering af medarbejdernes kontakt med virksomhederne målrettet uddannelse af virksomhedskonsulenter øget netværksdannelse for virksomhedskonsulenterne Desuden arbejdes der videre med markedsføring af jobcentret, herunder de virksomhedsvendte oplysninger på hjemmesiden, interne nyhedsbreve mv. Det er besluttet, at processen med udvikling af tiltag, der bidrager til et øget fokus på den virksomhedsvendte fortsætter i 2. halvår Støtte til virksomhederne Jobcentrets virksomhedsservice bygger på flere indsatser alt fra fastholdelse af syge medarbejdere, til rekruttering af ledige til hjælp med at etablere og godkende store og små jobrotationsprojekter. Virksomheder kan rette henvendelse til Jobcenter Aalborg, hvis de har en medarbejder i risiko for at blive sygemeldt og modtage støtte til en fastholdelsesindsats via rådgivning og fastholdelsesindsats. De fleste virksomheder løser selv deres rekrutteringsopgaver, og det er positivt, at markedet så vidt muligt selv sikrer besættelse af ledige stillinger. Men hvor virksomhederne ikke selv kan få besat stillingen, eller hvor virksomheden ønsker jobcentrets hjælp hertil, skal jobcentret naturligvis træde til og yde en effektiv service til virksomhederne. Virksomhederne kan henvende sig til jobcentret for at få hjælp til rekruttering blandt ledige, herunder bistand til opkvalificering af nye medarbejdere, så deres kompetencer svarer til virksomhedernes behov. Den virksomhedsrettede indsats skal særligt bidrage til at imødegå flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Problemstillingen bliver ikke mindre i de kommende år, hvor store årgange vil forlade arbejdsmarkedet, hvorfor der inden for visse sektorer vil opstå mangel på faglært arbejdskraft, fx i forbindelse med en række store anlægsprojekter. Forudsætningen for at flaskehalsproblemer afhjælpes er viden i rette tid om virksomhedernes behov for arbejdskraft. Her vil Jobcenter Aalborg påtage sig opgaven med at være på forkant og via kontakten til virksomhederne oparbejde et kendskab til deres kommende behov for arbejdskraft og muligheder for samarbejde. Jobcenter Aalborg har i løbet af 2015 opprioriteret den virksomhedsvendte indsats, og vil også i 2016 opsøge langt flere virksomheder, som jobcentret hidtil ikke har haft samarbejde med, for at gå i dialog om mulighederne for et samarbejde. Det vil dels ske generelt og dels gennem målrettede kampagner rettet mod udvalgte virksomheder. Den kommende mangel på arbejdskraft vil kunne skabe et øget behov for at virksomhederne påtager sig et styrket socialt ansvar og viser vilje til at inkludere også udsatte borgere med behov for beskæftigelse på særlige vilkår. Dette vil indgå i jobcentrets dialog med virksomhederne med henblik på også at øge jobcentrets udplaceringer af borgere i virksomhedspraktik og løntilskud. 31

61 11. 3 Mål Der opstilles følgende mål: Antallet af borgere aktiveret i private virksomheder tilbud skal øges med 25 procent i Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne skal øges, således at den i 2016 er 36 %. 32

62 12. Det brede samarbejde om vækst i Aalborg Kommune Både i samarbejdet med den enkelte borger og i arbejdet med at udvikle Aalborg Kommune er det en forudsætning for succes, at alle relevante parter inddrages. Jobcenter Aalborg har som mål at yde sit bidrag til, at Aalborg fortsat kan være en kommune i vækst. Det kræver et tæt samspil mellem beskæftigelsespolitik, uddannelsespolitik, erhvervspolitik, integrationspolitik og socialpolitik. Der skal hele tiden være fokus på at tænke på tværs af sektorer. Gennem et bredt samarbejde om at formulere en ny virksomhedsstrategi har Jobcenter Aalborg ønsket at styrke samarbejdet med byens virksomheder. Jobcentret kan ikke skabe nye arbejdspladser, men en effektiv rådgivning af ledige og virksomheder, kombineret med en effektiv jobformidling understøtter vækst på arbejdsmarkedet. Samarbejdet med Business Aalborg er centralt i forhold til at koordinere indsatsen for virksomhederne, samt udveksle information om de områder, hvor der er særlige udviklingsperspektiver. Arbejdsmarkedet slutter ikke ved kommunegrænsen og for Jobcenter Aalborg er samarbejdet med såvel de omkringliggende kommuner, som Regionen Nordjylland et centralt fokusområde. Ligesom Jobcenter Aalborg indgår i samarbejdet i Business Region North Denmark, hvor Jobcenter Aalborg bidrager til indsatsområdet Kvalificeret arbejdskraft med viden og ressourcer. Gennem flere år har Jobcenter Aalborg haft gavn af et godt samarbejde med fagbevægelsen og a- kasserne i forhold til bekæmpelse af langtidsledighed. Herudover er et godt samarbejde i det daglige en forudsætning for at kunne hjælpe ledige og virksomhederne. I det hele taget er med- og modspil fra arbejdsmarkedets parter nødvendig for at sikre udvikling og retning på indsatsen for ledige og virksomheder. Dette sker rent formelt gennem arbejdet i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Det øgede antal studerende i byen og heraf tilsvarende flere dimittender og desværre også flere ledige dimittender har gjort det naturligt, at Jobcenter Aalborg samarbejder med de store uddannelsesinstitutioner om at sikre, at så få studerende som muligt dimitterer til ledighed. I det hele taget er det vigtigt for Jobcenter Aalborg at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne både når det gælder ungdomsuddannelserne og efteruddannelserne for voksne. Konkret samarbejdes der om Unge-strategien, konkrete efteruddannelsesprojekter, jobrotationsprojekter og brobygningsforløb for unge uden uddannelse. Samtidig har uddannelsesstederne andre kontaktflader til virksomhederne end jobcentret omkring uddannelse, og er derfor en vigtig samarbejdspartner. Et konkret eksempel er tilbuddet Klædt på til fremtidens job, hvor Jobcenter Aalborg samarbejder med VEU-Center Aalborg/Himmerland om en indsats for forsikrede ledige, der ønsker en afklaring af muligheder på arbejdsmarkedet med henblik på at få udarbejde en uddannelses- og jobplan. 33

63 Bilag 1 Oversigt over alle mål Unge Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal falde med mindst 10 % fra ultimo 2015 til ultimo Andel af unge, der starter på en uddannelse eller kommer i beskæftigelse, skal være x,x % (afventer måling i jobindsats.dk). Forsikrede ledige Antallet af ledige (personer i ledighed og aktivering) skal falde med mindst 10 % fra ultimo 2015 til ultimo Jobcenter Aalborg skal bidrage til at opfylde Erhvervsplanens mål om at der i 2018 er skabt flere arbejdspladser i Aalborg Kommune. Jobcenter Aalborgs rolle er at sikre, at de ledige så vidt muligt har de rette kvalifikationer, så de kan opnå ansættelse i de nye job, der etableres. Kontanthjælpsmodtagere Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere (personer i ledighed og aktivering) skal falde med mindst 7 % fra ultimo 2015 til ultimo Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med mindst 7 % fra ultimo 2015 til ultimo Langtidsledige Antallet af langtidsledige skal falde med mindst 7 % fra ultimo 2015 til ultimo Sygedagpenge Antallet af sager på sygedagpengeområdet (inkl. jobafklaringsforløb) skal falde med 10 % sammenlignet med ultimo Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Andelen af langtidsforsørgede (offentlig forsørgelse i mindst 3 år) med virksomhedsrettet tilbud i de sidste 6 måneder skal ultimo 2016 være 30 %. Flygtninge og indvandrere For alle unge under 30 år arbejdes der hen imod uddannelse eller opkvalificering af eksisterende uddannelse fra hjemlandet. Indsatsen planlægges ud fra den enkeltes forudsætninger: o Efter 1-1½ år forventes, at 12,5 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. o Efter 2 år forventes at yderligere 32,5 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. o Inden 3 år forventes, at yderligere 25 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. For alle over 30 år arbejdes der virksomhedsrettet. Indsatsen planlægges ud fra den enkeltes forudsætninger: o Efter 1 år forventes, at 5 % er i beskæftigelse. o Efter 2 år forventes, at yderligere 15 % er i beskæftigelse. o Efter 3 år forventes, at yderligere 30 % er i beskæftigelse. 34

64 Den virksomhedsrettede indsats Antallet af borgere aktiveret i private virksomheder tilbud skal øges med 25 procent i Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne skal øges, således at den i 2016 er 36 %. 35

65 Bilag 2 Oversigt over statistikmateriale Unge Tabel 1 Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune (fuldtidspersoner) Udvikling antal Udvikling % Antal % Tabel 2 Antal uddannelseshjælpsmodtagere i Aalborg Kommune (fuldtidspersoner) Jan-jun 2014 Jan-jun 2015 Udvikling antal Udvikling % Antal ,7 % Forsikrede ledige Tabel 3 Antal forsikrede ledige i Aalborg Kommune (fuldtidspersoner) Udvikling antal Udvikling % Antal ,7 % Kontanthjælpsmodtagere Tabel 4 Antal kontanthjælpsmodtagere i Aalborg Kommune (fuldtidspersoner) Jan-jun 2014 Jan-jun 2015 Udvikling antal Udvikling % Jobparate ,8 % Aktivitetsparate ,7 % I alt ,2 % Langtidsledige Tabel 5 Antal langtidsledige ledige i Aalborg Kommune (antal personer) Dec Dec Udvikling antal Udvikling % Forsikrede ,2 % Jobparate ,6 % I alt % Tabel 6 Antal ledige, der har mistet retten til dagpenge i Aalborg Kommune (antal personer) I alt Antal Sygedagpenge Tabel 7 Antal sygedagpengemodtagere i Aalborg Kommune (antal forløb) Dec Dec Udvikling antal Udvikling % Forløb i alt ,1 % Forløb over 52 uger ,1 % Tabel 8 Antal jobafklaringsforløb i Aalborg Kommune (fuldtidspersoner) Dec Jun Udvikling antal Udvikling % Antal % 36

66 Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Tabel 9 Primære målgrupper for borgere på kanten af arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune (fuldtidspersoner) Udvikling antal Udvikling % Tilgang til førtidspension ,8 % (antal personer) Ledighedsydelse ,6 % Fleksjob % Ressourceforløb % Revalidering ,7 Tabel 10 Andel langtidsforsørgede i virksomhedsrettede tilbud i Aalborg Kommune Dec Dec Udvikling %-point Andel 16,9 % 21,6 % 4,7 %-point Flygtning og indvandrere Tabel 11 Antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune (fuldtidspersoner) Udvikling antal Udvikling % Antal % 37

67 FLERE I JOB Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik

68 INDHOLD Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker væksten! 3 1. Indledning 4 2. Politiske mål: Nationale og lokale 5 3. Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder Stærkere partnerskaber med virksomhederne Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job Flere unge skal i uddannelse og job Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet Bilag Situationsbeskrivelse og resultatrevision 18

69 STÆRK BESKÆFTIGELSESPOLITIK STYRKER VÆKSTEN! Det går godt i Aarhus. Sammen med Hovedstadsområdet er Aarhus motor for Danmarks internationale konkurrenceevne og vækst. Det er vi glade for, men vi er også bevidste om, at det kræver en målrettet indsats at fastholde den position. Vi skal først og fremmest sørge for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Derfor står det rigtige match mellem virksomhed og borger som noget helt centralt i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune. Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsstrategi er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen. For vi ved, at en virksomhedsrettet indsats har de største effekter. Målet er at få alle i job også dem, der kun kan arbejde få timer om ugen. På beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune er integrationsområdet en af vores største udfordringer. Alt for mange borgere med ikke-vestlig baggrund er udenfor arbejdsmarkedet. Alt for mange er blevet klienter og lever på kanten af samfundet uden et job. Det skal vi gøre noget ved. Alle der kan, skal bidrage til fællesskabet. Det betyder, at mange flere flygtninge og indvandrere skal i job. Det kalder på nye metoder, hvor ikke mindst vores samarbejde med byens virksomheder skal toptunes. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på resultater. Vi skal gøre mere af det, der virker, og vi skal være klar til at ændre indsatsen, hvis effekterne udebliver. Det understøtter vi i de investeringsmodeller, der er på beskæftigelsesområdet hvor det er resultater, der tæller. Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er hinandens forudsætning, og arbejdsmarkedet kender ikke kommunegrænser. Et godt samarbejde med Business Region Aarhus og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd er derfor vigtigt for Østjyllands vækstdagsorden. Samtidig skal det nyetablerede Arbejdsmarkedspolitisk Forum understøtte en udvikling af det lokale arbejdsmarked, men ikke mindst styrke samarbejdet med uddannelsessektoren og lokale kræfter inden for erhvervsliv og faglige organisationer. Med henblik på både at høre, hvad byrådets medlemmer mener og samtidig styrke opbakning og ejerskab til beskæftigelsespolitikken, har jeg været rundt i alle udvalg for at drøfte og diskutere politikkens indhold. Det har været en spændende og givende proces. Tak for det! Jeg har valgt at kalde beskæftigelsespolitikken Flere i job, for det er grundlæggende det, som indsatserne skal dreje sig om. Det er vi enige om på tværs af politiske skel i byrådet. Det giver os et godt fundament for realisering af Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik. Thomas Medom Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse 3 Foto: Jens Peter Engedal

70 1. INDLEDNING Arbejdsmarkedet har brug for uddannet arbejdskraft og efterspørgslen forventes at stige frem mod Det gælder alle typer af uddannet arbejdskraft, dvs. både inden for videregående uddannelser og inden for faglærte grupper. Den stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft forstærkes af, at Danmark står over for en række ændringer i den demografiske udvikling. Økonomien er ved at komme i gang igen efter en periode med lavkonjunktur, men på sigt bliver arbejdsstyrken mindre, og der bliver stadigt flere ældre. Efterspørgslen på arbejdskraft er stigende. Rammen for en succesfuld beskæftigelsesindsats er gunstig, og vi bør kunne lykkes med at få flere i beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen skal både understøtte at ledige hurtigt kommer i job og hjælpe mange flere ud på arbejdsmarkedet, også borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Gruppen af borgere, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, er større end gruppen af forsikrede ledige. Denne gruppe er meget forskellig, og vores indsats skal fornyes og styrkes. Flere skal have kontakt til virksomhederne, og vi skal blive endnu bedre til at arbejde på tværs. Det gælder både det sociale system, sundhedsvæsenet og uddannelsesverdenen. Beskæftigelsespolitikken bliver udmøntet i en række konkrete handlinger. En plan for udmøntningen er indarbejdet i beskæftigelsespolitikken, som afløser Beskæftigelsesplan for

71 2. POLITISKE MÅL - NATIONALE OG LOKALE Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik er udarbejdet med udgangspunkt i de vejledende ministermål for 2016 og Aarhus Kommunes Mål for Aarhus. Herudover henvises til budgetmålene for En situationsbeskrivelse samt resultatrevision er vedlagt som bilag til beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesministeren definerede tidligere de beskæftigelsespolitiske mål, som det var lovpligtigt at indarbejde og styre efter i beskæftigelsesplanen og dens indsatser. Nu er ministermålene alene vejledende. Det betyder, at der er større rum for lokale politiske prioriteringer. Vejledende ministermål for 2016 Ministermålene for 2016 er vejledende. Det drejer sig om følgende ministermål: Flere unge skal have en uddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet, blandt andet gennem en styrket, tværfaglig indsats. Langtidsledighed skal bekæmpes. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Sammenhæng med Aarhus målene Aarhus Byråd har vedtaget en række centrale målsætninger for byens udvikling, hvoraf nedenstående fire er helt centrale for beskæftigelsesområdet: BNP-vækst i Business Region Aarhus/Østjylland skal ligge over landsgennemsnittet, skal understøttes af en beskæftigelsesindsats, der sigter på, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for i hele regionen uden den rigtige arbejdskraft ingen vækst! Der skal skabes flere arbejdspladser årligt frem til 2030, forventes at have en naturlig positiv afsmitning i hele regionen og dermed også for ledige i Aarhus Kommune. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, understøttes af en beskæftigelsesindsats med fokus på en ungeindsats, hvor uddannelse er det vigtigste mål. Med en uddannelse er man mere sikker på at komme varigt i beskæftigelse. Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet, understøttes af virksomhedsstrategien, der betyder et stærkt partnerskab med virksomhederne og et jobfokus i alle indsatser og samtaler i Beskæftigelsesforvaltningen, også for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 5

72 3. BESKÆFTIGELSESPOLITIK - FEM CENTRALE POLITIKOMRÅDER Med udgangspunkt i såvel nationale som lokale målsætninger formuleres fem centrale politikområder for beskæftigelsesindsatsen i Aarhus. 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne. 2. Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen. 3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job. 4. Flere unge skal i uddannelse og job. 5. Samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet. 3.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne Med byrådets beslutning om at styrke samarbejdet med virksomhederne er der gennem de to seneste år sat en lang række initiativer i gang. Virksomhederne er vores kunde nummer ét, og det indebærer, at samarbejdet med Aarhus Kommune, skal være professionelt, ubureaukratisk og skabe værdi for virksomhederne. Målet med et stærkere samarbejde er, at langt flere ledige kommer i tilbud på virksomhederne samtidig med, at virksomhederne får dækket deres behov for arbejdskraft. Sigtet er, at antallet af forløb ude på virksomhederne stiger med 50 % over to år, det gælder både jobparate og aktivitetsparate borgere. Langt flere borgere har gavn af en virksomhedsrettet indsats på rigtige arbejdspladser med reelle arbejdsopgaver, og samtidig kan borgerne skabe værdi på virksomheder i løsningen af konkrete opgaver. Derfor er et intelligent match mellem borger og virksomhed afgørende for samarbejdet, og det kræver, at den virksomhedsvendte indsats fortsat professionaliseres og videreudvikles. Samtidig skal initiativer, der styrker samspillet med virksomheder, videreudvikles i de kommende år, blandt andet via Aarhus Charter for Mangfoldighed, Advisory Boardet og samarbejdspartnere som Arbejdsmarkedspolitisk Forum. Initiativer der understøtter politikken I marts og april 2015 blev 22 nye virksomhedskonsulenter ansat for at styrke det virksomhedsrettede arbejde, som følge af den investeringsmodel, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget i september For at understøtte investeringsmodellen gennemgik alle virksomhedskonsulenter i Aarhus Kommune et obligatorisk kompetenceudviklingsforløb med blandt andet træning i relationsopbyggende og sælgende kommunikation, virksomhedsforståelse og indledende research. Et fælles koncept for virksomhedsbesøget er ligeledes udviklet. Jobcenter Erhverv 12 af de 22 virksomhedskonsulenter er ansat i en ny afdeling, Jobcenter Erhverv, som har fået en spydspidsfunktion ift. opsøgende virksomhedskontakt. Konsulenterne er til stede på virksomhederne, lytter til virksomhederne og spotter deres behov for arbejdskraft. 6

73 Flere og bedre virksomhedskonsulenter Det eksisterende kompetenceforløb for virksomhedskonsulenterne styrkes yderligere med mere viden om og bedre værktøjer til at skabe det gode match mellem borger og virksomhed. I forbindelse med Budgetforliget for vedtog byrådet en investeringsmodel på integrationsområdet kaldet Job Først. Beskæftigelsesforvaltningen har i den forbindelse fået tildelt 10,8 mio. kr. til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter. Key Account managers til udvalgte virksomheder én indgang til Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen har indført et key account program, hvor større virksomheder er blevet tilbudt en key account manager i forvaltningen. Det indebærer, at virksomhederne har én indgang til forvaltningen. Programmet vil fra 2016 også omfatte mellemstore og mindre virksomheder. Professionalisering af koncepter og redskaber Fælles faglige koncepter for mødet med borgeren og for det intelligente match mellem borger og virksomhed, er under udvikling. Formålet er at styrke et jobfokus i alle indsatser. Det er i den sammenhæng vigtigt, at IT-redskaber kan bruges som udmøntning af de fælles faglige koncepter. Disse indsatsfelter vil danne udgangspunkt for et kompetenceløft af medarbejderne i Beskæftigelsesforvaltningen. Fokus i kompetenceudviklingen vil være, at alle medarbejdere: Kan spotte kompetencer og motivere til forandring Kan understøtte et klart job- eller uddannelsesmål Kan skabe det intelligente match mellem borger og virksomhed, der bygger på kendskab til arbejdsmarkedet og den enkelte borger. Øget viden om virksomhederne og det østjyske arbejdsmarked hos alle medarbejdere i forvaltningen I Beskæftigelsesforvaltningen skal alle vide, hvordan det går, særligt på det østjyske arbejdsmarked. Hvem etablerer sig, hvem lukker ned, hvem hyrer, hvem fyrer hvilke kompetencer er der brug for inden for de forskellige brancher? Beskæftigelsesforvaltningen skal kende erhvervsstrukturen for at kunne understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft. Alle medarbejdere i forvaltningen er derfor i gang med et kompetenceløft på deres viden om virksomheder og arbejdsmarkedet. Kompetenceudviklingen udbygges løbende. Skærpelse af forvaltningens kommunikation med virksomhederne Det er væsentligt at øge kendskabet til Jobcenter Aarhus service og tilbudsvifte over for virksomhederne og samtidig understøtte forandringerne i forvaltningen med professionel kommunikation. En modernisering af de kommunikative kanaler målrettet virksomhederne er igangsat med ny, forenklet telefonomstilling i jobcentret. Besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at iværksætte en besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i Aarhus Kommune. Kampagnen har til formål at synliggøre Aarhus Kommune som en kompetent og servicerende samarbejdspartner, hvor kommunens mange ydelser både fremstår koordinerede og professionelle. Der vil være mulighed for at byrådsmedlemmerne deltager i virksomhedsbesøg. 7

74 3.2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen Styrket tydeligt jobrettet fokus i alle indsatser er en videre implementering af virksomhedsstrategien. Det er i selve myndighedsarbejdet (samtaler og aktiviteter) med den enkelte ledige, at et jobfokus skal styrkes. Beskæftigelsesforvaltningens indsatsfelter skal understøtte, at alle borgerne også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i hele ledighedsforløbet har et tydeligt jobperspektiv. Initiativer der understøtter politikken Fælles værdigrundlag den aktive borger Det nuværende høje faglige niveau og den individuelle tilgang til borgeren skal fastholdes. Vi skal styrke borgerens kompetencer og egen tro på, at de faktisk kan bidrage til samfundet den aktive borger. I Aarhus Kommune tror vi på, at næsten alle kan komme ud på arbejdsmarkedet, i det mindste få timer om ugen. Der er et potentiale i at få borgerne til at tage større ansvar for deres eget liv. Jobfokus i alle indsatser Alle mennesker, også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, har nogle ressourcer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Vi er de lediges professionelle samarbejdspartner, når det gælder om at finde veje ud på virksomhederne eller holde fast i et job. Også når det er svært. Vi skal derfor styrke vores kompetencer i forhold til at kunne spotte, hvornår borgeren i udkanten af arbejdsmarkedet er klar til en virksomhedsvendt indsats. Vi skal desuden i endnu højere grad stole på, at virksomhederne kan være med til at løse de problemer, borgeren har. De forsikrede ledige skal hurtigere i job. Nedenfor nævnes et udpluk af målgrupperne for indsatserne: Ufaglærte Afklaring af om der er mulighed for at tage en ordinær uddannelse med særlig fokus på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Faglærte almindelig jobformidling eller job med løntilskud. Professionsbachelorer almindelig jobformidling og virksomhedsvendte redskaber, herunder karriererådgivning om, hvorledes kompetencerne bringes i spil. Akademikere kombinerede virksomhedsrettede forløb samt jobmatchning af nyuddannede i forhold til virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte personer med længerevarende uddannelser. Udenlandske dimittender dialog med uddannelsesinstitutionerne med henblik på at sikre, at unge dimittender med anden baggrund end dansk sprogligt er klædt på til at få ansættelse her i landet. Ledige med helbredsproblematikker coaching og afklaring af, hvilke jobmuligheder der kan være; dette kombineres med et jobrettet forløb. Seniorer coaching og afklaring ift. jobmuligheder. Iværksættere særlige informationsmøder samt tilbud om en screening ift. realismen i forretningsgrundlaget. Hvis forretningsgrundlaget vurderes realistisk, tilbydes et sammenhængende iværksætterforløb, hvor virksomhedsplanerne udfoldes efterfulgt af tilbud om tilknytning af en iværksættermentor. Langvarigt ledige intensivt kontaktforløb, den ledige tilknyttes en personlig jobformidler enten en jobkonsulent fra jobcentret eller hos en ekstern aktør. 8

75 Investeringsmodel Der løber fortsat en investeringsmodel for professionsbachelorer og AC ere, Viden til vækst og Vækstgenerator. Samarbejdsprojekt med Erhvervsakademi Aarhus Der er igangsat et samarbejdsprojekt med Erhvervsakademi Aarhus for at forebygge dimittendledighed ved øget fokus på virksomhederne og samarbejde med jobcentret. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 Blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere er der følgende målgrupper: Ufaglærte Disse kan tilbydes et kort afklaringsforløb ift., om det er Jobvejen eller Uddannelsesvejen, der skal følges. Jobvejen indebærer, at den ledige tilbydes en personlig jobformidler, hvor den almindelige jobformidling og anvendelsen af jobcentrets emnebanker vil være de relevante redskaber. Ift. Uddannelsesvejen tilbydes den ledige en FVU-test, der fx kan opfølges af Forberedende Voksenundervisning og individuel kompetencevurdering samt korterevarende opkvalificerende kurser/ordinær uddannelse. Ledige med manglende danskkundskaber Der kan være tale om ledige EU-borgere, der har været i beskæftigelse i Danmark, men som ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber, eller ledige, der har opholdt sig længere tid i landet og har opbrugt deres 3 årige danskuddannelsesret, men stadig ikke mestrer sproget. Her er der behov for et særligt arbejdsmarkedsrettet danskforløb, og der er etableret et særligt forløb for disse målgrupper. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved, at de har andre problemer end ledighed. Det kan være helbredsmæssige, sociale, psykiske problemer eller problemer med misbrug. Blandt målgruppen er der endvidere en stor gruppe med anden etnisk baggrund end dansk, som er karakteriseret ved ringe eller ingen forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Også for denne målgruppe er der fokus på virksomhedsvendte redskaber, men for de ledige, der har meget komplekse problemstillinger kan der være behov for forberedende og afklarende forløb, inden virksomhedsredskaberne bringes i spil. Der er etableret særlige indsatser for også at bringe disse ledige tættere på det ordinære arbejdsmarked, herunder Dag-til-dag-jobs et tilbud, hvor den aktivitetsparate ledige kan varetage et job på ordinære vilkår i få timer og evt. kun i få dage. Dansk+ et forløb med kombination af virksomhedspraktik og træning i dansk på arbejdspladsen med tilknytning af en sprogmakker. Projekt Langtidsledige tager teten et forsøg med borgerbudgetter. Derudover har Beskæftigelsesforvaltningen ansøgt om en bevilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringspulje til JobFirst. Jobfirst er et forsøg med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor borgeren fra dag ét skal i gang med at møde og snuse til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at finde det rette jobmatch. Målgruppen er borgere, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp og har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år. Den nye investeringsmodel på integrationsområdet indeholder for 400 kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund en særlig tilrettelagt virksomhedsvendt indsats. Der udlægges myndighed og indsats til anden aktør for 500 aktivitetsparate borgere for at afprøve en anden indsats, end den jobcentret normalt tilbyder. 9

76 Indsatser for sygemeldte med en arbejdsgiver Beskæftigelsesforvaltningens fastholdelseskonsulenter arbejder offensivt i den virksomhedsrettede indsats i forhold til sygemeldte borgere, hvor der ved første kontakt efter 8 ugers sygemelding, ikke er indgået aftale med arbejdsgiveren. Det er vigtigt for både arbejdspladsen og kommunen, at der er lagt en plan for en medarbejders hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet. I indsatsen for sygemeldte er der indført det såkaldte fast track for virksomhederne, som betyder, at der kan etableres et samarbejde mellem jobcentret og virksomheden umiddelbart efter en sygemelding. Indsatser for borgere i jobafklaringsforløb Sygemeldte borgere, der ikke kan raskmeldes efter 22 uger og ikke opfylder nogen af sygedagpengelovens forlængelsesbestemmelser kan overgå til et jobafklaringsforløb. Det tværfaglige rehabiliteringsteam vurderer og anbefaler sammenhængende indsatser, der understøtter borgerens tilbagevenden til arbejdet. Fastholde borgere i det etablerede fleksjob Som en del af virksomhedsstrategien er der etableret en hotline til virksomhederne. Arbejdsgivere kan få råd og vejledning om fastholdelse, og det kan gennem denne sparring vurderes, om der skal igangsættes en fastholdelsesplan med henblik på at fastholde medarbejderen i fleksjobbet. Desuden kan en borger i fleksjob altid henvende sig til sin sagsbehandler i Beskæftigelsesforvaltningen, såfremt der opstår udfordringer i forhold til at fastholde fleksjobbet. Få de længerevarende ledige i fleksjob For de fleksjob-ledige, der har været ledige i mere end 18 måneder, gennemgås sagerne systematisk og tværfagligt, så det i hver enkelt sag klarlægges, hvad der skal til for at få den enkelte i fleksjob. Via Investeringsmodellen Fleks-i-job laves midlertidige fleksjob for ledighedsydelsesmodtagere med mere end 18 måneders ledighed inden for de sidste 24 måneder. Som en del af indsatsen fokuseres også på efterfølgende at fastholde borgerne i ordinære fleksjob af mere varig karakter (investeringsmodellen løber frem til 2016). Ressourceforløb Indsatsen bliver anlagt med væsentlig respekt for, at ressourceforløb repræsenterer en ny tænkning, hvor det hele menneske og understøttende, koordinerede indsatser i flere regi har til hensigt at samarbejde, så den enkelte bliver en del af et fællesskab. Tanken bag reformen og ressourceforløb er, at alle borgere rummer væsentlige værdier og kan bidrage til samfundet og blive en del af fællesskabet. At understøtte en konkret, individuel tilgang er fokus i alle ressourceforløb. 10

77 3.3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job Mohamad kom til Aarhus som uledsaget flygtning i december 2013, og kommer oprindeligt fra Syrien. I Danmark har han en bror, resten af familien er tilbage i hjemlandet. Han er ofte bekymret for deres situation. Mohamad har kun gået i grundskole i Syrien. Han har gået i modtagerklasse i Danmark og han har været i forskellige praktikker. I dag er Mohamad i arbejde og er blevet kåret til månedens medarbejder. Aarhus modtager i disse år et stigende antal flygtninge 515 flygtninge i 2015 og 587 flygtninge i Mange får efterfølgende deres familie til Aarhus, og antallet stiger dermed yderligere. Samtidig har vi andre grupper af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren herunder viser fx, at halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen har en ikke-vestlig baggrund. På trods af at målgruppen generelt har et lavere uddannelsesniveau, er gruppen overrepræsenteret i statistikken. Antal personer på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune, fordelt på andel vestlig/ikke-vestlig. September kilde: jobindsats.dk % 51 % 27 % 9 % 19 % 11 % 31 % 35 % 19 % 11 % 29 % % 49 % 73 % 91 % 81 % 89 % 69% 65 % 81% 89 % 71 % 20 0 A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Personer med dansk/vestlig oprindelse Forrevalidering Sygedagpenge Joalaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førdspension Indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande Samtidig ved vi, at udsigterne for vækst og øget beskæftigelse er rigtig gode i Aarhus i de kommende år. For nogle brancher gælder det endda, at der er risiko for flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Det skal vi udnytte og kræve, at alle skal yde det, de kan og bidrage til vores vækst og fællesskab. En udfordring er, at flygtninge med uddannelser og erhvervserfaring ofte har vanskeligt ved at anvende kompetencerne i en dansk sammenhæng, og det er derfor vigtigt, at der så tidligt som muligt screenes for, hvilke kompetencer, der reelt kan anvendes på virksomhederne i Aarhus området. Det giver også mulighed for at afdække hvilke personer, der med en kort og målrettet opkvalificering kan forbedre mulighederne for at komme i job. 11

78 Ved byrådets forlig om budget for 2016 er det aftalt, at der via en investeringsmodel investeres i den virksomhedsrettede indsats, således at tilknytning til arbejdsmarkedet rykkes meget tidligt frem i integrationsperioden. Kommunens virksomhedskonsulenter skal hurtigt skabe praktikker og forløb ude på arbejdsmarkedet og der skal følges op individuelt, så eventuelle problemer tages i opløbet. Aftaler med virksomheder kan allerede etableres, mens flygtningene opholder sig i et asylcenter. Indsatsen lægger vægt på princippet om "Job Først", som indebærer, at job og uddannelse er den højest prioriterede indsats sammen med sprogtræning, som iværksættes samtidig og i sammenhæng med den virksomhedsrettede indsats. Ud over at "Job Først" tilgangen anvendes til de nyankomne, vil indsatsen også blive igangsat for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp. Med henblik på at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger sættes der ekstraordinært ind i forhold til både nyankomne flygtninge og deres familier samt kontanthjælpsmodtagere i udkanten af arbejdsmarkedet. Overordnet set kan de foreslåede aktiviteter grupperes under følgende overskrifter: Beskæftigelse & sprog Inddragelse & samarbejde med civilsamfundet Sundhed & livsstil. Nedenfor beskrives nogle af de indsatser, som forventes at blive bragt i spil via investeringsmodellen. Nogle af indsatserne retter sig primært mod gruppen af nyankomne flygtninge, mens andre vil blive brugt bredt også til de borgere, som har været i Danmark i en årrække. Implementeringen vil have fokus på effekt og udvikling af nye effektive samarbejdsformer mellem bysamfund, borgere og kommune. Initiativer der understøtter politikken Beskæftigelse & sprog Grundlæggende skal den beskæftigelsesrettede indsats indeholde et klart jobperspektiv og indsatsen skal være hurtig, intensiv og uden pauser. Beskæftigelsesforvaltningen har igangsat en fremrykket indsats, hvor flygtningenes kompe - tencer afdækkes allerede i asylfasen. Initiativet skal dermed understøtte fokus på hurtigt at få de nyankomne ud på arbejdspladserne. Beskæftigelsesforvaltningen er bevidst om, at der er forskellige målgrupper blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, og at nogle grupper af forskellige årsager er sværere at få i arbejde end andre. Det er derfor vigtigt, at differentiere indsatsen til de enkelte målgrupper. Der er stort behov for, at man lærer dansk i sammenhæng med en branche, hvor der er brug for arbejdskraft og hvor man indgår i et arbejdsfællesskab. Nogle har kun brug for et kortere danskundervisningsforløb på skolebænken derefter lærer de mere ved at være ude på en virksomhed og deltage i arbejdsliv og samfundsliv. Denne tilgang understøttes via etablering af sprogpraktikker på relevante virksomheder. I sprogpraktikkerne knyttes sprogundervisningen op på en erhvervsrettet kontekst, hvor den sammen med et konkret praktik forløb på virksomheden, understøtter den enkeltes mulighed for at få en tilknytning til brancheområdet. Som en anden central del af den planlagte investering vil der blive etableret virksomhedsrettede forløb inden for brancher, hvor vi ved, at der bliver brug for arbejdskraft. Det kan fx 12

79 være detailbranchen, industrien, rengøring, køkken og service, fødevareområdet, pleje og omsorg samt lager. En anden målgruppe der er i fokus er gruppen af ægtefælleforsørgede, som er en meget sammensat gruppe. Gruppen spænder fra den højtuddannede medfølgende ægtefælle til den ikke-uddannede og familiesammenførte. Fælles for dem er, at de har behov for netværk, vejledning og hjælp til at komme ud på virksomhederne. Indsatser som åben vejledning og virksomhedspraktik kan med relativt få midler bringe mange ægtefælleforsørgede ud på arbejdsmarkedet. Indsatsen vil blive understøttet af en opsøgende integrationsindsats fx via medier og netværk. Inddragelse & samarbejde med civilsamfundet Det aarhusianske samfund rummer tusindvis af borgere, som ønsker at bidrage enten individuelt eller via organiseret frivilligt arbejde. Disse kræfter skal vi i endnu højere grad bringe i spil. Privat indkvartering er ét af de initiativer, der arbejdes med i forhold til at bringe den enkelte flygtning ud i civilsamfundet. De borgere der ønsker at bidrage som frivillige vil kunne få en rolle i forhold til en lang række opgaver, som er vigtige i forhold til at mestre livet i Danmark, herunder fx netværksaktiviteter, socialt samvær samt introduktion til forenings- og kulturlivet. Beskæftigelsesforvaltningen vil derudover i højere grad fokusere på brugen af mentorer og rollemodeller. Det er vigtigt at få udbredt og fremhævet de gode eksempler som inspiration og ikke mindst efterlevelse for andre. Sundhed & livsstil Et godt helbred er en forudsætning for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at få udredt og behandlet de helbredsmæssige udfordringer, som både nyankomne og herboende udlændinge har. Beskæftigelsesforvaltningen understøtter samarbejdet med de praktiserende læger og psykiatrien for at sikre, at nyankomne borgere med psykiske lidelser eller handicaps ikke kobles af i forhold til integrations- og arbejdsmarkedsindsatsen. 13

80 3.4 Flere unge skal i uddannelse og job Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på at understøtte, at unge både påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse. Unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter skal have den nødvendige hjælp og støtte, så flere unge kommer i varig beskæftigelse. Virksomhedsstrategien anvendes i videst mulig omfang med en uddannelsesforberedende dagsorden for de unge, som skal påbegynde uddannelse. Det er prognosen, at der vil komme til at mangle faglærte. Beskæftigelsesforvaltningen vil bidrage til, at en større andel af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. Den nationale målsætning lyder, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 % i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 % i Andelen i Aarhus er i 2015 på 11 % mod 19 % på landsplan. Vurderingen er derfor, at Aarhus pga. demografi og mangfoldigheden i uddannelsestilbuddene i kommunen bør sigte lavere fx hhv. 15 % i 2020 og 20 % i Erhvervsskolereformen har betydet, at der er en gruppe af unge, der pga. karakterkravene (02 i dansk og matematik) ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse. Denne gruppe skal der arbejdes intensivt med for at gøre dem uddannelsesparate, så de ikke ender på langvarig offentlig forsørgelse. Initiativer der understøtter politikken Indsatsen for jobparate unge Jobparate unge starter inden 14 dage fra henvendelse i Jobcaféen i jobcentret. Her støttes de unge i en proaktiv og opsøgende indsats i forhold til at få ordinær beskæftigelse eller alternativt starte i virksomhedspraktik eller løntilskud. Indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate unge Ved første henvendelse i jobcentret vil åbenlyst uddannelsesparate unge få et uddannelsespålæg, hvorefter den unge visiteres til fremrykket straksaktivering med start senest efter én uge. Indsatsen for øvrige uddannelsesparate unge Ved første henvendelse i jobcentret vil øvrige uddannelsesparate unge få et uddannelsespålæg. Der iværksættes tilbud, som kan understøtte, at den unge bliver i stand til at begynde på en uddannelse, inden der er gået ca. et år fra første henvendelse. For at understøtte et kvalificeret valg af uddannelse og et tæt samarbejde med private virksomheder har Unge & Uddannelse etableret et samarbejde med Erhvervsmentor.dk omkring et Erhvervsmentorkorps. Mentorordningen består af frivillige lokale erhvervsledere, som via netværk og branchekendskab baner vej for praktik, lærepladser, fritidsjobs, uddannelse og job til de unge. Indsatsen for aktivitetsparate unge uden uddannelse Aktivitetsparate unge får også et uddannelsespålæg. Opgaven er at bringe de aktivitetsparate unge derhen, hvor de kan starte på en ordinær uddannelse. Målgruppen har sammenlignet med de uddannelsesparate unge - væsentligt større udfordringer, som der skal tages hånd om. Det kan fx være helbredsmæssige, fysiske, psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesplanerne for disse unge vil derfor typisk have en længere tidshorisont end hos de øvrige grupper af unge. 14

81 For nogle unge er forudsætningen for at påbegynde uddannelse, at den unge har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet, herunder er blevet studieparat via forløb på en lokal virksomhed. Virksomhedsskole er et eksempel på et sådan forløb, som henvender sig til unge mellem 17 og 25 år, som endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som har brug for at få afklaret, om en bestemt uddannelse kunne være noget for dem. Eksempelvis er virksomhedsskolen på Aarhus Havn et samarbejde mellem Århus Produktionsskole, Aarhus Tech, NCC og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der er gode erfaringer og resultater, og hvor mange unge efterfølgende påbegynder en uddannelse. Virksomhedsskole-modellen er efterfølgende udvidet med en detail-linje. De eksisterende skoler vil løbende blive udvidet ligesom nye linjer er under etablering. Indsatsen for aktivitetsparate unge med uddannelse Aktivitetsparate unge med uddannelse er længere væk fra arbejdsmarkedet end de jobparate og har typisk en række problemstillinger udover ledighed, som skal håndteres. Indsatsen for de aktivitetsparate unge med uddannelse er et individuelt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, som hurtigst muligt skal hjælpe den unge ind på arbejdsmarkedet. Særlige uddannelsestilbud under Unge & Uddannelse For målgruppen af unge med komplekse problemstillinger, er der en række særlige uddannelsestilbud. Det drejer sig om Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) og Virksomhedsskolerne. Fælles for uddannelserne er, at de henvender sig til unge, som ikke umiddelbart passer ind det ordinære uddannelsessystem. Fritidsjobs Beskæftigelsesforvaltningen vil fra den 1. januar 2016 styrke indsatsen for at etablere flere fritidsjobs. Målet er at etablere 200 fritidsjobs i løbet af , og at de unge skal fastholdes i jobbet i minimum tre måneder. Fritidsjobbene er tiltænkt unge, som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt (unge på kanten). Målgruppen er unge mellem 12 og 20 år, der har brug for en hjælpende hånd for at kunne begå sig i forhold til skolegang samt overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Beskæftigelsesforvaltningen har fået bevilget midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til to konsulenter til at styrke indsatsen. 15

82 3.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet Der skal tilrettelægges en indsats, hvor den enkelte borger oplever en større sammenhæng med fokus på overgange. Beskæftigelsesforvaltningen vil styrke: Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge Samarbejdet med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen Samarbejdet med regionen om sundhedsindsats Samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere. Set i lyset af at der må påregnes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft frem mod 2020, som følge af økonomisk vækst, ændringer i demografi m.m., så er der gode muligheder for at styrke samarbejde på tværs og vigtigst af alt: At få flere borgere i arbejde. Initiativer der understøtter politikken Samarbejde med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved, at det i mange år har været almindelig praksis at anvende uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen. Den nye erhvervsskolereform stiller som nævnt større krav til optagelse på erhvervsuddannelserne, hvilket igen stiller større krav til kommunerne i forhold til at sikre, at de unge rent faktisk kan optages på erhvervsskolerne på lige fod med alle andre. Dette understøttes ved en tæt opfølgning, der forbereder den enkelte unge på det videre uddannelsesforløb. Ungdommens Uddannelsesvejledning har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Såfremt en ung er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, igangsættes en tværfaglig fastholdelsesindsats i samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen og den konkrete uddannelsesinstitution. Samarbejde med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper Beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft i 2015, betyder et skift fra fokus på aktivering til et intensiveret samtaleforløb. Der indføres fællessamtaler for den ledige med a-kasse og jobcenter efter 1. måned, ved 6. måned og ved 16. måned. Der planlægges kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i såvel a-kasser som i Beskæftigelsesforvaltningen. Kompetenceudviklingsforløbene skal være løftestang for et stærkere og smidigere samarbejde mellem de østjyske virksomheder, jobcentre og a-kasser med henblik på at sikre ledige en hurtigere vej til et varigt job. Derfor er der indgået samarbejdsaftaler med 25 a-kasser i Aarhus Kommune om fællessamtalerne. Der er i hver aftale fokus på de særlige udfordringer, der er for medlemmerne i de enkelte a-kasser. Samarbejdet med a-kasserne i forhold til den enkelte ledige er vigtigt, og de indgåede aftaler er en god ramme for at understøtte, at a-kasse og jobcenter er enige om mål og midler i arbejdet for at få de ledige i job. 16

83 Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen Aarhus Kommune lægger stor vægt på et tæt samarbejde med virksomhederne. Det gælder også i forhold til sygedagpengeindsatsen, hvor virksomhederne kan være med til at sikre, at sygemeldte fastholdes i beskæftigelse. Der er to hovedudfordringer i indsatsen for gruppen af sygemeldte borgere: At sikre arbejdspladstilknytning for sygemeldte borgere, herunder klarhed over, hvilke initiativer, der kan medvirke til, at borgeren kan vende helt eller delvist tilbage til sin arbejdsplads. Fx tilbagevenden til arbejdspladsen i delvis raskmelding, ansættelse i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller aftale om praktiske hjælpemidler på arbejdspladsen eller arbejdspladsindretninger. At sikre en koordineret indsats i borgeres sygedagpengeforløb, herunder koordinering af indsatserne via arbejdsplads, læge, a-kasse, faglig organisation, træningstilbud til de sygemeldte og hospitaler. Samarbejde med regionen om sundhedsindsatsen For at skabe optimale rammer for samarbejde, er der sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne inden for regionen. I Aarhus Kommune er der indgået en aftale, Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, for perioden Et væsentligt mål for sundhedsaftalen er, at borgere fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af sygdom. Fleks- og førtidspensionsreform fra 2013 og sygedagpengereform fra 2014 understøtter, at flere borgere skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved, at arbejdsmarkedsindsatsen og sundhedsindsatsen i kommunen og fra Regionen arbejder sammen om behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Der skal i aftaleperioden udvikles modeller for, hvordan der i højere grad kan skabes koordinering og sammenhæng mellem behandling, træning og rehabiliteringsindsatsen og arbejdsmarkedsforløb. Koordinere samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsat styrke samarbejdet på tværs i kommunen, særligt for borgere med komplekse problemstillinger. Vi er hinandens forudsætninger i hver af vores indsatser. Dette betyder en større fælles opmærksomhed på de grupper af borgere, der har brug for en indsats fra forskellige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Omdrejningspunktet er job- og uddannelsesperspektivet. Dette skal ske ved: Optimering af samarbejdet mellem Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistraten for Sundhed og Omsorg om sundhedsindsatser for sygemeldte, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Optimering af det tværmagistratslige samarbejde i sager, der forelægges rehabiliteringsteamet. Fokus skal være det hele menneske samt at opstille mål og delmål, der er realistiske og nemme at overskue. Inddragelse af hele familien, når beskæftigelsesindsatsen planlægges, i de sager hvor dette vurderes nødvendigt for en vellykket indsats. 17

84 4. BILAG - SITUATIONSBESKRIVELSE OG RESULTATREVISION Beskæftigelsessituationen Som beskrevet påvirkes beskæftigelsesområdet i høj grad af den generelle økonomiske udvikling, der er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og dermed borgernes muligheder for at komme i job. Finanskrisens indtog i efteråret 2008 har haft markant betydning for ledigheden de følgende år. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et højere niveau. Bruttoledigheden var i december 2008 på 2,8 % i Aarhus, mens den i september 2015 var på 4,6 %. For hele Østjylland var ledigheden på 3,9 %. Det højeste ledighedsniveau i Aarhus blev nået i marts 2009 med en ledighed på 5,9 %. Siden august 2013 har ledigheden i Aarhus måned for måned været lavere end samme måned året før. Beskæftigelsen er igen stigende efter år med tilbagegang personer er beskæftiget på arbejdspladser i Aarhus og ca aarhusianere er beskæftigede som lønmodtagere i eller uden for Aarhus. Det er en stigning på ca beskæftigede aarhusianere fra 2013 til Andelen af offentligt forsørgede borgere er faldet fra 17,9 % til 17,0 % fra 2014 til Ca borgere er hvert år i berøring med Beskæftigelsesforvaltningen på grund af ledighed, sygdom eller andre forhold, der gør, at de har behov for støtte til at komme i job eller uddannelse. En række forskellige uddannelsesinstitutioner sørger for, at der hele tiden kommer nyuddannet velkvalificeret arbejdskraft ud til de aarhusianske virksomheder. I den seneste periode fra har mange af disse nyuddannede dog haft svært ved at finde job, og har derfor haft kortere eller længere perioder med ledighed. Samlet set bidrager Beskæftigelsesforvaltningens indsats til at hjælpe borgerne i job eller uddannelse og til at øge arbejdskraftudbuddet såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Den demografiske udvikling betyder, at der på længere sigt kan opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. 18

85 Resultatrevision for 2014 De fire ministermål for 2014 blev i beskæftigelsesplanen 2014 for Jobcenter Aarhus omsat til målsætninger, hvor Aarhus skulle ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Resultaterne for 2014 fremgår af nedenstående tabel: Uddannelseshjælpmodtageres andel af unge Udvikling i tilgang af førtidspension Langtidslediges andel af befolkningen Privat løntilskud og virksomhedspraktik som andel af alle aktiviteter København 3,0-21,2 1,5 14,1 Aarhus 3,8-19,0 0,9 19,4 Aalborg 4,3-30,6 1,1 17,7 Odense 4,8 8,5 1,5 12,3 Esbjerg 6,7-39,2 0,8 25,0 Randers 6,8-18,9 0,9 22,1 Gnmsn. øvrige 6-byer 3,9-22,0 1,3 16,0 Tabellen viser, at: Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen unge på uddannelseshjælp kun overgået af København. Aarhus ligger over gennemsnittet for tilkendelser af førtidspension. Dette på trods af et fald i tilgangen på 19 %. Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen af langtidsledige. Aarhus ligger højere end gennemsnittet af 6-byerne ift. andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder målt som andel af den samlede aktivering. Aarhus ligger altså bedre end gennemsnittet af 6-byerne på tre ud af fire mål. 19

86 Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune December 2015

87 1 Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med November 2015

88 2 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner. Faldet i beskæftigelsen er vendt til en stigning, der forventes at fortsætte i de kommende år. Og stadig færre borgere har brug for offentlig forsørgelse. Der er dog fortsat store udfordringer at tage fat på: Næsten hver fjerde af de ledige har været ledig i over et år. Og mange har så lang varighed på offentlig forsørgelse, at de risikerer helt at ryge ud af arbejdsmarkedet. Samtidig er der allerede nu optræk til mangel på arbejdskraft inden for flere brancher. Efterspørgslen bliver særligt stor efter den højtuddannede, faglærte og specialiserede arbejdskraft og mindre efter den ufaglærte. Derfor er det afgørende, at alle unge får en relevant uddannelse. Og derfor skal vi samarbejde med virksomhederne om at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft. Så fremgangen på arbejdsmarkedet kan fastholdes og forstærkes. Og så de mest udsatte borgere også kan få en plads. De mange store reformer, som ruller ind over beskæftigelsesindsatsen i disse år, giver os nye muligheder for at tackle udfordringerne. De stiller imidlertid også nye krav til især ledere og medarbejdere, men også til virksomheder og borgere. Om Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplanen 2016 er Esbjerg Kommunes bud på, hvordan udfordringerne på beskæftigelsesområdet skal håndteres. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i kommunens overordnede beskæftigelsespolitik og i de mål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud som retningsgivende for kommunernes beskæftigelsesindsats i Med Reformen af Beskæftigelsesindsatsen er alle form- og proceskrav til kommunernes beskæftigelsesplaner dog afskaffet. Derfor har Beskæftigelsesplanen 2016 et lidt andet udtryk end tidligere år. Målet er, at Beskæftigelsesplanen 2016 bliver: Politikernes og borgernes overblik over hovedudfordringer og retning i beskæftigelsesindsatsen Et relevant og retningsgivende arbejdsredskab for medarbejdere i Jobcenter Esbjerg En ramme for dialog og samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer m.fl. Reformerne indebærer et paradigmeskifte i beskæftigelsesindsatsen: Fra en meget detaljeret proces- og regelstyring til et større fokus på mål og resultater, hvor kommunernes belønnes ekstra for at få borgerne hurtigt tilbage i arbejde. Og hvor borgerne har en høj grad af medbestemmelse, og aktivt skal tage styringen for deres eget forløb med jobcentrets medarbejdere som sparringspartnere. Omstilling, nye roller og nye prioriteringer kommer derfor også til at præge beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.

89 3 Rammerne for beskæftigelsesplanen Esbjerg Kommunes Beskæftigelsespolitiske strategi Beskæftigelsesplanen tager afsæt i Esbjerg Kommunes overordnede Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder Det overordnede mål for beskæftigelsespolitikken er, at få så mange borgere som muligt i arbejde. Det skal opnås gennem 5 delmål: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langtidsledigheden skal bekæmpes 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Esbjerg Kommune har, med input fra Forum for Rekruttering og Beskæftigelse og Fanø Kommune, udarbejdet 4 strategier for at nå Beskæftigelsesministerens mål. Den samlede ramme for Beskæftigelsesplan 2016: Beskæftigelsesministerens mål for 2016 Beskæftigelsesplanen tager desuden afsæt i de 4 centrale mål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud for 2016:

90 4 Status og hovedudfordringer i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsessituationen i Esbjerg og Fanø Kommuner er generelt præget af stabilitet og fremgang. Ledigheden falder fortsat. Flere er kommet i job og uddannelse. Og beskæftigelsen er endelig begyndt at stige. Beskæftigelsesindsatsen i 2016 skal bidrage til, at den positive udvikling fortsætter. Virksomhederne får brug for flere hænder - med de rigtige kvalifikationer. Og de ledige, som har sværest ved at fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, har brug for en fokuseret indsats. Ledigheden falder Ledigheden er fortsat med at falde. I Esbjerg kommune er ledigheden faldet fra 5,4 % (december 2013) til 4,4 % af arbejdsstyrken (december 2014). I Fanø Kommune er ledigheden på 3,7 %. Der er samtidig tegn på, at også langtidsledigheden er begyndt at falde. Det kan dog i nogen grad forklares med, at en gruppe ledige i perioden har opbrugt retten til dagpenge, er gået på særlig uddannelses- eller arbejdsmarkedsydelse eller helt har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsen stiger igen efter flere års fald Flere år med faldende beskæftigelse er nu endelig vendt til en lille stigning. Esbjerg Kommune har i første halvår 2015 fået 607 ekstra stillinger sammenlignet med første halvår Fanø har i samme periode fået 7 ekstra stillinger. Den positive beskæftigelsesfremgang forventes at fortsætte de næste par år. Arbejdsstyrkens størrelse stagnerer Arbejdsstyrken har i flere år været faldende. Mange seniorer har forladt arbejdsmarkedet og færre unge er kommet ind på det. Ikke mindst på grund af tilbagetrækningsreformen er udviklingen nu ved at stagnere. Alligevel viser fremskrivningerne, at arbejdsstyrken ikke umiddelbart kan understøtte en forestående periode med høj beskæftigelse. Erfaringerne har dog vist, at arbejdsstyrken i et vist omfang kan øges, når der er behov for det. Det skal den aktive beskæftigelsesindsats bidrage til. Nye vinde i energisektoren Råstofpriserne falder. Det sætter de brancher og virksomheder, der ellers har drevet væksten i Energi Metropol Esbjerg, under pres. Til gengæld oplever især vindsektoren for tiden stor fremgang. Omvæltningerne stiller nye krav til Jobcentrets indsats for at formidle jobs til energisektoren og hjælpe virksomhederne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Hovedudfordringer for beskæftigelsesindsatsen i 2016 Den positive udvikling i ledighed og beskæftigelse skal fortsætte Der er brug for en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke for at understøtte fremgangen Der er brug for, at også borgere længst fra arbejdsmarkedet får mulighed for at bidrage

91 5 Beskæftigelsesplanen 2016: Overblik over Indsatsområder & Mål Indsatsområde Status december 2014 Fokus i 2016 Mål for Flere unge skal have en uddannelse unge har ikke en uddannelse og modtager uddannelseshjælp Flertallet af de unge er ikke uddannelsesparate Uddannelsespålæg og uddannelsesrettet indsats til alle med afsæt i den enkeltes behov Effektiv indsats Særlig indsats for forsørgere Højst unge modtager uddannelseshjælp i december 2016 (Fanø: 10 / Esbjerg: 1.040) 2 Langtidsledigheden skal bekæmpes 650 borgere er langtidsledige Relativt mange borgere på A- dagpenge risikerer at miste dagpengeretten Individuel tilgang Hyppig kontakt Virksomhedsnær aktivering Jobrettet ordinær uddannelse Højst 550 er langtidsledige i december 2016 (Fanø: 8 / Esbjerg: 542) 3 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have større tilknytning til arbejdsmarkedet borgere har været mere end 3 år på midlertidig offentlig forsørgelse Risikoen for førtidspension er stor Udvikling af arbejdsevne - Tværfaglighed Virksomhedsnær aktivering Særlig indsats for forsørgere, flygtninge og indvandrere Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet Højst har været mere end 3 år på midlertidig offentlig forsørgelse i december 2016 (Fanø: 12 /Esbjerg 988) Årlig tilgang til førtidspension: 226 (Fanø: 6 / Esbjerg 220) 4 Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes Stigende behov for kvalificeret arbejdskraft risiko for flaskehalse Flere ledige, også med nedsat arbejdsevne, skal på arbejdsmarkedet Opsøgende virksomhedsarbejde Nye serviceprodukter og -koncepter Organisation og kompetencer Dialog og lydhørhed Samarbejde om fremtidige opkvalificeringsbehov Jobcentret samarbejder med 50 % af virksomhederne i Esbjerg Kommune og 45 % procent af virksomhederne i Fanø Kommune

92 6 Indsatsområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Esbjerg Kommune har brug for, at flere unge får en uddannelse, som klæder dem på til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked - og tilfredsstiller virksomhedernes behov for arbejdskraft. For alle unge under 30 år, som ikke allerede har en kompetencegivende uddannelse, er uddannelse altid målet for Jobcentrets indsats. Også selvom vejen for nogle af de unge kan være lang. Beskæftigelsesministerens udmelding: Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Vi skal i 2016 fortsætte den linje, som vi har lagt efter Kontanthjælpsreformen. Vi skal blive endnu bedre til at hjælpe de unge hurtigt i gang med en relevant uddannelse og sørge for, at de er klædt på til at gennemføre den. Og så skal vi skrue op for forebyggelse og vejledning og for samarbejdet med skoler og ungdomsuddannelser så de unge aldrig kommer ind ad døren i Jobcentret. Status og centrale udfordringer 1200 unge har ikke en uddannelse og modtager uddannelseshjælp En stor gruppe af de unge er aktivitetsparate: De har så mange barrierer, at de ikke vil kunne starte på en uddannelse inden for et år Erhvervsskolereformen har gjort det sværere at komme ind på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det udfordrer især de svageste unge, og stiller nye krav til Jobcentrets indsats. Jobcentrets mål for 2016 Antallet af unge, der ikke har en uddannelse og modtager uddannelseshjælp skal være maksimalt i december Målgrupperne for Jobcentrets Indsats Unge modtagere af uddannelseshjælp, der er vurderet uddannelsesparate. De kan med den rette hjælp blive klar til at starte på en uddannelse inden for et år. Unge uden barrierer i forhold til uddannelse er åbenlyst uddannelsesparate Unge modtagere af uddannelseshjælp, der er vurderet aktivitetsparate. De forventes som udgangspunkt ikke at kunne blive klar til uddannelse inden for et år. Forsikrede ledige under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse Løbende opfølgning via følgende delmål - Antallet af unge, der afsluttes til uddannelse - Antallet af unge, der fastholdes i uddannelse mindst 6 måneder - Antallet af unge, der skifter kategori fra uddannelsesparat til Aktivitetsparat

93 7 Jobcentrets indsats i 2016 Uddannelsespålæg til alle unge Alle unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse (en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse) får et uddannelsespålæg: De skal finde, søge optagelse og gennemføre en uddannelse. Tidsfristen afhænger af den unges forudsætninger. Reglerne om uddannelsespålæg gælder dog ikke forsikrede ledige, der er over 25 år eller forsørgere. Herefter tilrettelægger jobcentret og den unge i fællesskab den indsats, der skal hjælpe den unge i gang med en uddannelse. Uanset hvilken målgruppe, den unge tilhører, er de individuelle behov altid udgangspunktet. Uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang og fastholdes Indsatsen for de uddannelsesparate er forankret i Uddannelseshuset tæt på flere uddannelsesinstitutioner. Uddannelseshuset er et tværfagligt hus med myndighed, UU vejledning, fritidsjobindsats og en række tilbud samlet ét sted. De Uddannelsesparate skal hurtigst muligt i gang med en uddannelse. De Åbenlyst Uddannelsesparate skal så vidt muligt selv at finde en uddannelse, søge ind og forsørge sig selv indtil studiestart. Kan de ikke det, hjælper Uddannelseshuset med at finde et nyttejob eller alternativt en virksomhedspraktik. Gruppen af Uddannelsesparate er bred og forskelligartet. Uanset om deres barrierer for uddannelse er faglige, sociale eller personlige, får de en indsats, der er tilrettelagt netop for at imødekomme deres behov altid med sigte på uddannelse. Kernen i indsatsen er en tæt relation til og hyppige møder med rådgivere og vejledere i Uddannelseshuset. Derudover kan indsatsen kan omfatte FVU undervisning, virksomhedspraktik, brobygningsforløb, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og hjælp til at finde en uddannelsesaftale (læreplads). Mange unge får tilknyttet en fastholdelsesperson fra Uddannelseshuset, når de starter på en uddannelse. Forsikrede ledige uden uddannelse motiveres til at komme i uddannelse. Aktivitetsparate unge skal have en koordineret, tværfaglig indsats De aktivitetsparate unge har typisk flere og komplekse problemer, der skal håndteres, før de kan gå i uddannelse. Det kræver ofte en langsigtet, helhedsorienteret indsats, der går på tværs af flere afdelinger og sektorer. Den unge får en koordinerende sagsbehandler i Jobcentret, som sammen med den unge tilrettelægger et forløb, der gradvist skal nedbryde barriererne for uddannelse. Indsatsen kan også her bestå af FVU undervisning, virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte forløb. Derudover af samarbejde med Misbrugscenter, Psykiatri og andre parter, mentorindsats mv. Flygtninge og nytilkomne indvandrere under 30 år vil fra starten af integrationsprogrammet få en indsats med uddannelsesfokus. Mesterlære kan være vejen til uddannelse De nye skærpede krav på erhvervsuddannelserne gør det sværere for især de bogligt svage unge at få en erhvervsuddannelse. Med en plads i Mesterlære kan de alligevel få en chance. Jobcentret vil derfor sætte særligt fokus på muligheden for Mesterlære og arbejde på at formidle flere aftaler mellem unge og arbejdsgivere. Særlig indsats for unge forsørgere I 2016 vil Jobcentret sætte ekstra fokus på unge forsørgere uden uddannelse. Det gælder især unge kvinder på barselsorlov og unge ledige med hjemmeboende børn De har nemlig særlige udfordringer i forhold til at komme i uddannelse og job.

94 Beskæftigelsesministerens udmelding: 8 Indsatsområde 2. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langt størstedelen af de næste personer, der årligt henvender sig i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed, kommer heldigvis hurtigt i arbejde igen. Næsten halvdelen er i arbejde igen inden 3 måneder, og næsten 75 % er i arbejde igen inden 6 måneder. Men for en gruppe af de ledige er udsigten til at komme hurtigt i job igen ikke så god. Ved udgangen af 2014 havde hver fjerde af de cirka ledige i Esbjerg/Fanø været ledige i mere end 1 år. Efter så lang tids ledighed er risikoen for helt at miste tilknytning til arbejdsmarkedet stor. Og risikoen for både økonomisk og social marginalisering vokser. Status og centrale udfordringer 650 af de ledige i Jobcenter Esbjerg er langtidsledige, dvs. de har været ledige i mere end ét år. Det svarer til cirka hver fjerde af alle ledige. Efter mere end et års ledighed er risikoen for helt at miste fodfæste på arbejdsmarkedet stor. Forholdsvis mange modtagere af arbejdsløshedsdagpenge er i risiko for at miste retten til dagpenge. Opfølgning Jobcentrets mål for 2016 Langtidsledigheden er fortsat en kæmpe udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en individuel indsats, der kan ruste den enkelte til beskæftigelse. Det forudsætter bl.a. en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme ind på arbejdsmarkedet Målgrupperne for Jobcentrets Indsats Forsikrede ledige over 30 år. Forsikrede ledige under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledige, der har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Det er fx ledige, der har mistet retten til a-dagpenge på grund af langvarig ledighed, eller tidligere sygedagpengemodtagere, der ikke er berettiget til kontanthjælp, bl.a. på grund af formue eller samlevers indtægt. Opfølgning Vi opgør målet via Jobindsats.dk som antal personer (a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere), der har været ledige mere end 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. Antallet af langtidsledige skal maksimalt være 550 i december 2016

95 9 Jobcentrets indsats i 2016 Indsatsen er brancheopdelt og individuelt tilrettelagt Indsatsen er organiseret i brancher. Det skaber de bedste betingelser for at hjælpe ledige tilbage i job, fordi medarbejderne har et særlig godt kendskab til muligheder, krav og tendenser inden for netop deres branche. Det lykkes heldigvis ofte for en meget stor del af de ledige at komme hurtigt i job igen tit uden ret megen hjælp fra Jobcentret. Hos nogle grupper er risikoen for at blive langtidsledig dog særlig stor. Jobcentrets indsats tilpasses derfor altid den enkelte lediges situation, og tager højde for risici og muligheder for at komme hurtigt i arbejde. Særlig intensiv indsats i de første 6 måneder og efter 17 I indsatsen over for ny-ledige er der særligt fokus på: At spotte risiko for langtidsledighed og afdække barrierer for at komme i job. Alle personer, der tilmelder sig jobcentret, får hurtigst muligt lavet en "profilafklaring" og en vurdering af, hvad der skal til, for at komme i job. Det danner grundlag for den efterfølgende indsats. Hyppig kontakt med samtaler hver måned og et tæt samarbejde med a- kasserne om den enkelte ledige. Jobsøgning. Jobcentret støtter den ledige og vejleder bl.a. til faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen. Efter 6 måneders ledighed som forsikret ledig, nedsætter Jobcentret hyppigheden af samtaler til hver 3. måned. Indsatsen i måned 6-16 har fokus på, at den ledige kommer i job på baggrund af indsatsen i de første 6 måneder, eller måske via yderligere opkvalificering. Efter 17 måneder intensiverer Jobcentret igen indsatsen for at forhindre, at den ledige mister dagpengeretten. Udover ovenstående har vi fokus på: At formidle til ordinære jobs At få den ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, især hos private virksomheder At inddrage langtidsledige i rekrutteringen til rotationsprojekter At kompetenceudvikle/ uddanne til konkrete jobs eller områder med gode jobmuligheder. Tværfagligt samarbejde. Samarbejde om ledige, der har mistet forsørgelsesgrundlaget Ledige, der mister deres forsørgelsesgrundlag, har typisk ikke været omfattet af nogen indsats, hverken i Jobcentret eller i a-kassen. Jobcentret vil samarbejde med a-kasserne om at hjælpe disse ledige tilbage på arbejdsmarkedet, bl.a. via information og vejledning om mulighederne. Fokuseret aktivering med sigte på job Jobcentret kan tilbyde ledige aktivering under hele ledighedsperioden. Vi lægger vægt på, at aktiveringen skal tilrettelægges individuelt og bidrage til at hjælpe den ledige tættere på job. Et par eksempler: Nyuddannede har typisk behov for praktisk erhvervserfaring. Virksomhedspraktik, jobrotation og/eller løntilskud vil være særligt relevante for dem. Ledige, der mangler formelle kvalifikationer for at komme i job, har især brug for ordinær uddannelse. Og måske praktik, løntilskud eller lignende. Ledige, der har behov for nye praktiske kvalifikationer eller for at genopfriske/vedligeholde dem de har, vil ofte profitere af virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Nogle ledige har mange faglige og personlige kompetencer, men mangler måske erfaring i at søge job og kendskab til forskellige fag og brancher. Målrettet opkvalificering Målrettet opkvalificering er et vigtigt redskab både for at forebygge langtidsledighed og tilfredsstille virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Jobcentret lægger vægt på, at uddannelse, kurser mv., altid målrettes konkrete jobs eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder og tilføjer den ledige reelle kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Jobcentret har særligt fokus på at anvende voksenlærlingeordningen.

96 10 Indsatsområde 3: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have større tilknytning til arbejdsmarkedet Borgere, der i lang tid har været uden for arbejdsmarkedet, har typisk meget svært ved at få fodfæste igen. Mange af dem har komplekse problemer, som ikke kan løses af Jobcentret alene, men kræver en omfattende helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Jobcentret er det naturlig omdrejningspunkt for sådan en indsats. Og Jobcentret vil i 2016 blive endnu bedre til at hjælpe langvarige modtagere af offentlig forsørgelse med at få en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet for indsatsen er altid at hjælpe borgeren ind på arbejdsmarkedet. Og vi vil forebygge, at borgere ender på førtidspension. Status og centrale udfordringer borgere i Esbjerg og Fanø kommuner har været på midlertidig offentlig ydelse (a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse) i mere end 3 år. Beskæftigelsesministerens udmelding: Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere hos nogle grupper end andre. Det gælder fx personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan bl.a. være, at nogle borgere har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er afgørende for implementeringen af kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og styrket integrationsindsats, at kommunerne prioriterer en forebyggende helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Målgrupperne for Jobcentrets Indsats Sygedagpengemodtagere. Modtagere af sygedagpenge kan være personer, der er i arbejde eller forsikrede ledige, der får dagpenge fra a-kassen. 23 % af sygedagpengemodtagerne har været på offentlig ydelse i mere end 1 år. 3 % har været det i mere end 3 år. Risikoen for at ende på førtidspension er stor efter så lang tid uden for arbejdsmarkedet. Jobcentrets mål for 2016 Antallet af personer med mere end 3 år på en midlertidig offentlig ydelse (a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge) udgør i december 2016 højst: Modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp, der har problemer ud over ledighed (aktivitetsparate). 35 % af de aktivitetsparate modtagere af kontant-/ uddannelseshjælp har været på offentlig ydelse i mere en 1 år. 13 % har været det i mere end 3 år. o Herunder særlig indsats for: Forsørgere Flygtninge og indvandrere Tilgangen til førtidspension i 2016 er højst: 220 personer

97 11 Jobcentrets indsats Princippet i Jobcentrets arbejdet med langvarige modtagere af offentlig forsørgelse er den mindst indgribende indsats. Målet er altid at få borgeren ind på arbejdsmarkedet. Tværfaglig indsats skal forebygge førtidspension I indsatsen for at forebygge førtidspension arbejder Jobcentret efter følgende principper: Tværfaglig og sammenhængende indsats tidligt i ledighedsforløbet. Alle muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller via ansættelse på særlige vilkår skal afprøves Udvikling af arbejdsevnen, herunder via en tværfaglig og sammenhængende indsats, skal hjælpe den enkelte borger til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har særligt fokus på de grupper, som har stor risiko for at ende på førtidspension. Hvis borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, og der ikke er mulighed for et ordinært arbejde, arbejder Jobcentret på at hjælpe borgeren til et fleksjob og gøre ventetiden til et fleksjob så kort som muligt. Efter behov kan borgeren starte med få timer i ugen og trappe op, hvis det bliver muligt. Mens borgeren venter på et fleksjob, lægger Jobcentret vægt på at vedligeholde arbejdsevnen, fx via samtaler, opkvalificerende forløb og virksomhedspraktik. Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp: Tværfaglighed og empowerment De fleste aktivitetsparate har komplekse problemer, der udgør markante barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Kombinationer af fx helbredsproblemer, psykiske problemer, sociale problemer og misbrugsproblemer kan ikke løses med arbejdsmarkedspolitiske redskaber. Der er behov for en tværfaglig, koordineret indsats. Jobcentret varetager den koordinerende rolle i denne indsats, og samarbejder tæt med andre forvaltningsområder om at finde løsninger for den enkelte borger. Koordinationen skal sikre, at den enkelte borger oplever, at de forskellige indsatser hænger sammen og har fokus målet: At få borgeren ud på det ordinære arbejdsmarked. Jobcentrets indsats er baseret på Empowerment tankesættet: Forudsætningen for at hjælpe er, at borgeren har ejerskab og indflydelse på sin udvikling og sin vej til job eller uddannelse. Tilbudsviften skal være gennemskuelig. Og borgeren skal have én sammenhængende plan på tværs af sektorer.