Beskæftigelsesplan 2016

Transkript

1 ALLE KAN BIDRAGE

2 2

3 Indhold Forord... 4 Refusionsreformen... 4 Hovedmålgrupper og struktur i Beskæftigelsesplan Ministermål... 5 Befolkning og arbejdsmarked... 7 Befolkning og uddannelsesniveau... 7 Arbejdsmarkedet i og omkring Holbæk Kommune... 7 Jobklare ledige... 8 Udfordringer og muligheder... 8 Målsætninger... 8 Indsatser Uarbejdsdygtige på grund af sygdom Udfordringer og muligheder Målsætninger Indsatser Aktivitetsparate ledige Muligheder og udfordringer Målsætninger Indsatser Ledige med varige begrænsninger i arbejdsevnen Udfordringer og muligheder Målsætninger Indsatser

4 Forord Beskæftigelsesplanen er den overordnede politiske plan for beskæftigelsespolitikken i Holbæk Kommune under kerneområdet Alle kan bidrage. Planen opdateres hvert år. Dens indsatser er gældende for 2016, men kan forlænges, hvis udvalget skønner, at det er nødvendigt. Som noget nyt er Beskæftigelsesplan 2016 udarbejdet på baggrund af tre beskæftigelsesseminarer, der blev afholdt i efteråret Til hvert seminar inviterede Udvalget for Arbejdsmarkedet relevante foreninger, arbejdsmarkedets parter, borgere, virksomheder og medarbejdere fra administrationen. På seminarerne arbejdede deltagerne i workshopper på baggrund af temaer, som på forhånd var udpeget af udvalget. Workshopperne gav værdifulde input til beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen samler udfordringer, mål og indsatser med udgangspunkt i de lokale beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesplanen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem politikere og administration om status og udvikling i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedet er dynamisk, og beskæftigelsesindsatsen og strategierne tilrettelægges derfor således, at Udvalget for Arbejdsmarkedet er i stand til løbende at tilpasse og optimere indsatser i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Holbæk Kommune betragter den kommunale beskæftigelsesindsats som et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende regional og national beskæftigelsesindsats, og ønsker også derfor at fortsætte og videreudvikle det brede samarbejde med blandt andre uddannelsesinstitutioner, det lokale erhvervsliv, de praktiserende læger og sundhedssektoren, leverandører og aktører på beskæftigelsesområdet, foreninger og frivillige samt ikke mindst a-kasser og faglige organisationer. Målet er at sikre en beskæftigelsesindsats, der gør brug af alle interessenters kompetencer til gavn for de ledige og erhvervslivet. Det er desuden målet, at planen forholder sig relevant til Alle kan bidrages kerneopgave, og at den bidrager til, at kerneområdet som helhed og den enkelte medarbejder og leder kan være en stærk medspiller for ledige, sygemeldte borgere og virksomheder. Refusionsreformen Beskæftigelsesområdet står fra januar 2016 over en særlig udfordring, idet en ny lov om refusion af ydelser trådte i kraft. I den tidligere ordning var hovedprincippet, at staten ydede højere refusion til kommuner, der aktiverede borgerne i virksomhedsvendte tilbud - virksomhedspraktik og løntilskud - samt for aktivering med ordinære uddannelser. Efter den nye ordning er statsrefusionen for den enkelte borger faldende over tid, jo længere borgeren er på en ydelse og dette er uanset, hvilken ydelse, der er tale om. Beskæftigelsesplan 2016 er formuleret med konsekvenserne af refusionsreformen for øje. Det er afgørende for Holbæk Kommunes økonomi, at kommunen formår at levere en effektiv beskæftigelsesindsats. Hvis ikke, kan konsekvensen være forringelser af borgernes velfærd på både beskæftigelsesområdet og på andre områder. 4

5 Hovedmålgrupper og struktur i Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er struktureret på baggrund af beskæftigelsesindsatsens fire hovedmålgrupper, som er vedtaget af Udvalget for Arbejdsmarkedet. Disse er: Jobklare ledige Borgere, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom Aktivitetsparate ledige Ledige med varige begrænsninger i arbejdsevnen Alle kan bidrage har som udgangspunkt ansvaret for alle ledige borgere i arbejdsstyrken samt sygemeldte borgere. Er man ledig under 30 år, men uden kompetencegivende uddannelse, er det primære mål at få en uddannelse. Derfor ligger ansvaret for disse borgere hos kerneområde Uddannelse til alle unge. For hver af disse fire hovedmålgrupper redegøres for udfordringer og muligheder for målgruppen, de politiske målsætninger, de primære indsatsområder samt hvordan Udvalget for Arbejdsmarkedet påtænker at tackle disse. Ministermål Beskæftigelsesministeren udmelder årligt beskæftigelsespolitiske mål også kaldet ministermålene der angiver retning i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats. Kommunerne kan lade sig inspirere af målene, men har ikke pligt til at efterleve dem. For 2016 har beskæftigelsesministeren sat nedenstående fire mål. I forlængelse af målene redegøres for, hvordan de imødeses i Beskæftigelsesplan Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet - både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Kommentar: I Holbæk Kommune er kerneområdet Uddannelse til alle unge ansvarligt for at opfylde målene for uddannelse til unge. Kerneområdet løser denne opgave i forlængelse af en uddannelsesstrategi, der lige som beskæftigelsesplanen godkendes politisk og revurderes en gang årligt. Ministermål 2. Borgere i kanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet blandt andet gennem en styrket tværfaglig indsats. Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og 5

6 flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Kommentar: Alle kan bidrage arbejder som udgangspunkt altid tværfagligt og helhedsorienteret. Særligt i relation til hovedmålgruppen Aktivitetsparate ledige har jobcentret gennem de seneste år etableret en indsats, der er tidlig, vedvarende og tværfaglig og under hensyntagen til, at denne målgruppe har udfordringer udover ledighed. Flygtninge under den treårige integrationsindsats modtager på samme måde en indsats, som er tænkt tværfagligt fra første dag. Denne indsats er beskrevet i Integrationsstrategiens spor 1. Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kommentar: Holbæk Kommune anser langtidsledighed som en væsentlig udfordring både set fra borgerens perspektiv og fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Derfor skal vi så vidt muligt forebygge, at ledige bliver langtidsledige. I 2016 sætter vi med indeværende beskæftigelsesplan i særlig grad ind over for målgruppen Jobklare ledige. Vi vil screene alle nyledige for at identificere de ledige, som er i risiko for at blive langtidsledige. Hvis borgeren er ledig i mere end seks måneder, vil vi forstærke beskæftigelsesindsatsen ved at tilbyde virksomhedspraktik og vejledning i at søge job inden for flere brancher. Ministermål 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 6

7 Kommentar: Det gode samarbejde med virksomheder om praktikker og jobåbninger er afgørende for, at flere ledige kommer i job. Derfor har Holbæk Kommune i 2015 investeret markant i at etablere partnerskaber med samarbejdsvirksomheder. En partnerskabsvirksomhed stiller på fast basis en eller flere praktikpladser til rådighed for opkvalificering af ledige. Som modydelse får virksomheden blandt andet en fast virksomhedskonsulent, som understøtter virksomheden og den ledige i praktikforløbet, og som desuden sikrer alle former for dialog mellem virksomhed og kommune, så virksomheden ikke behøver henvende sig andre steder. For de virksomheder, som ikke deltager i partnerskaber arbejdes der for at skabe et stærkt serviceberedskab i øvrigt, så det bliver enklere for alle virksomheder at kontakte og samskabe med kommunen. Befolkning og arbejdsmarked Befolkning og uddannelsesniveau I 2016 ligger befolkningstallet i Holbæk lige under Af disse er ca borgere mellem 16 og 64 år. I Holbæk Kommune har tre ud af fire borgere i den erhvervsaktive alder en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest opnåede uddannelse. Uddannelsesniveauet ses afspejlet i ledighedstallene. Således har mere end 30 pct. af arbejdsstyrkens ledige kun en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens kun ca. 18. pct. af de beskæftigede har grundskolen som højeste uddannelse. Arbejdsmarkedet i og omkring Holbæk Kommune Det private arbejdsmarked i Holbæk Kommune er præget af mellemstore og især små virksomheder. Arbejdspladserne findes især inden for handel og transport, erhvervsservice, bygge- og anlæg samt industri. Det offentlige arbejdsmarked er præget af enkelte større arbejdspladser, hvor kommunen er den langt største med ca arbejdspladser. Dertil kommer erhvervsskoler samt sundhedssektoren i alt ca arbejdspladser. Omkring Holbæk er arbejdsmarkedet præget af lav ledighed og begyndende flaskehalse samtidig med, at beskæftigelsen de seneste år har været vigende. Virksomhederne melder nu om udfordringer med at rekruttere medarbejdere, som har kvalifikationer til at besætte de ledige job. Dette kan hæmme virksomhedernes muligheder for at vækste. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) forventer dog, at beskæftigelsen begynder at stige igen allerede med udgangen af Ledighedsprocenten forventes at falde lidt, mens andelen af beskæftigede forventes at stige. Samtidig forventer RAR, at også arbejdsstyrken øges en smule. Hvis vi sammenligner ledigheden med klyngen, som består af kommuner med tilsvarende rammevilkår som Holbæk, ser vi desuden, at ledigheden i Holbæk gennemsnitligt ligger lidt lavere end klyngen. Der er altså fremadrettet anledning til en vis optimisme ved beskæftigelsessituationen. Jobcentrets beskæftigelsesindsats skal løbende tilpasses til at understøtte de ledige i at få fodfæste i de åbninger, som vi må forvente kommer på arbejdsmarkedet i de kommende år. Det gælder især for de grupper, som traditionelt set står svagt i forhold til arbejdsmarkedet, blandt andet langtidsledige og ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 7

8 Jobklare ledige Jobklare ledige er borgere, som mangler et job, men som derudover ikke har udfordringer, som kommunen skal bidrage til at løse. For denne gruppe er det den lediges eget ansvar at komme i beskæftigelse igen, men det er jobcentrets opgave at vejlede den enkelte om hvordan. Som jobklar ledig kan man modtage arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Der er 820 fuldtidspersoner på A-dagpenge og 325 fuldtidspersoner på kontanthjælp (november 2015). Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen En afdeling på 14 årsværk arbejder med at vejlede de ledige om, hvordan de kommer nærmere job. Medarbejderne er fordelt på et team for A-dagpengemodtagere og et team for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Teamene samarbejder med jobcentrets virksomhedskonsulenter. Udfordringer og muligheder Med en meget lav ledighed er mulighederne for at jobklare ledige kommer i beskæftigelse generelt rigtig gode, og det skal vi understøtte i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret har i 2015 indledt flere og mere forpligtende partnerskaber med virksomheder om faste praktikpladser. Vi forventer, at dette vil skabe flere praktikpladser og job. Til trods for en lav ledighed er der forsat grupper af jobklare ledige, som vi skal gøre en særlig indsats for, fordi disse ledige har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og blive der. En af disse grupper er langtidsledige, altså borgere, som har været ledige i mere end 52 uger. Med refusionsreformen er det en økonomisk udfordring for kommunen, at vi har mange langtidsledige. En anden risikogruppe er unge ledige med en kompetencegivende uddannelse, som har vanskeligt ved at finde beskæftigelse. Der er en betydelig risiko for, at disse unge med få års ledighed bliver overhalet at nye nyuddannede, hvis det ikke lykkes at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Endelig har vi gruppen af ledige, som har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De har svært ved at komme i og fastholde job typisk på grund af manglende uddannelse og ringe eller forældet erhvervserfaring. Målsætninger Udvalget for Arbejdsmarkedet har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle kan bidrage skal opnå med indsatsen for jobklare ledige. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle kan bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene beskriver i tal, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen: Pejlemærkerne for indsatsen for jobklare ledige er at opnå varig ordinær beskæftigelse hurtigst muligt: Den ledige skal opleve en individuel og jobrettet indsats Der skal være fokus på direkte jobformidling og virksomhedernes rekrutteringsbehov 8

9 Indsatsen skal primært fokusere på den lediges egne jobsøgningsaktiviteter og være virksomhedsbaseret gennem anvendelsen af virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud i private virksomheder Opkvalificering kan anvendes, så længe det er målrettet arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov, og primært ledige med størst behov dvs. ufaglærte, kortuddannede og dem med forældede uddannelser Nytteindsats skal indgå i indsatsen Tilgangen til indsatsen er: vi forventer, at du selv tager ansvar for din situation men vi vejleder dig om hvordan. De politiske effektmål for indsatsen Andelen af jobparate ledige skal være lavere end gennemsnittet for klyngen, dvs. de kommuner, vi normalt sammenligner os med 74 % af de årige er i beskæftigelse med udgangen af % af virksomhederne deltager aktivt i fællesskabet og har borgere i virksomhedsbaserede tilbud i Indsatser 2016 Udvalget for Arbejdsmarkedet har vurderet udfordringer og muligheder for målgruppen og valgt tre hovedindsatser for Indsatserne skal ses som aktuelle indsatsområder, som der både er lokal og landspolitisk fokus på. Indsatsen for langtidsledige Indsatsen for unge ledige under 30, som har en kompetencegivende uddannelse Indsatsen for ufaglærte med svag tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen for langtidsledige Screene nyledige for at kunne identificere de ledige, som er i risiko for at blive langtidsledige. Hvis borgeren er ledig i mere end seks måneder, vil vi forstærke indsatsen ved at tilbyde virksomhedspraktik og vejledning i at søge job inden for flere brancher Skabe netværk for ledige og nyansatte, så borgerne har mulighed for at bruge og støtte hinanden i jobsøgning og fastholdelse. Vi vil samarbejde med relevante foreninger i lokalsamfundet. Indsatsen for unge ledige under 30, som har en kompetencegivende uddannelse Arbejde for, at de unge oplever en mere individuel rådgivning fra jobcentrets side. Der skal udvikles et samtalekoncept, som er målrettet unges behov for rådgivning med særlig vægt på, hvordan man som ledig sælger sig selv til virksomhederne. Hjælpe de unge med at få fodfæste på virksomhederne, fx gennem personlig jobformidling og via virksomhedspraktik i partnerskabsvirksomheder. Satse på virksomhedspraktik med henblik på, at de unge tilegner sig erhvervserfaring. Dette skal indgå som et særligt indsatsområde i samarbejdet med virksomhederne. 9

10 Indsatsen for ufaglærte med svag tilknytning til arbejdsmarkedet Sikre, at tilbud om opkvalificering i højere grad kombineres med ansættelse med løntilskud, således at virksomheden er med til at pege på, hvilken form for opkvalificering, der er behov for Udvide mulighederne for opkvalificering. Det gælder blandt andet voksenlærlingeordningen, som skal synliggøres mere for både virksomheder og ledige Etablere et mere formelt samarbejde mellem jobcenter og lokale virksomheder og efteruddannelsesinstitutioner om jobrettet opkvalificering som led i beskæftigelsesindsatsen 10

11 Uarbejdsdygtige på grund af sygdom Nogle borgere, som bliver ramt af sygdom, kan i en periode ikke passe deres job. Disse borgere udgør målgruppen uarbejdsdygtige på grund af sygdom. I betegnelsen ligger det implicit, at borgeren ikke nødvendigvis er uarbejdsdygtig, fordi man har en sygdom, og at man i mange tilfælde godt kan arbejde, selvom man er syg. Når det er sagt, udgør målgruppen en meget varieret gruppe af borgere. Borgernes sygefravær kan skyldes både somatiske og/eller psykiske sygdomme og behovet for støtte til at vende tilbage til job eller finde nyt job kan være meget forskelligt. Det er sundhedsvæsenets opgave at stille diagnosen og om nødvendigt behandle borgeren, mens jobcentrets opgave er at hjælpe og støtte den sygemeldte borger til at fastholde sit job i sygeperioden. Det samme gælder, hvis borgeren mister sit job i forbindelse med sygeperioden. Som sygemeldt modtager borgeren sygedagpenge eller jobafklaringsydelse. Der er 849 fuldtidspersoner på sygedagpenge og 100 fuldtidspersoner på jobafklaringsydelse (november 2015). Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen Jobcentret har medarbejdere svarende til ca. 20 årsværk, der arbejder med at hjælpe og fastholde sygemeldte borgere i deres nuværende job eller hjælpe dem tilbage i beskæftigelse. Dette sker i samarbejde med jobcentrets virksomhedskonsulenter. Udfordringer og muligheder En tidlig og tværfaglig koordineret indsats skaber resultat. Det gælder indsatsen for sygdomsramte borgere som det gælder i alle andre områder af beskæftigelsesområdet. Der er også klar evidens for, at den sygemeldte hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet, hvis han/hun kan fastholde sit job, fremfor hvis borgeren mister sit job i sygeperioden. Derfor skal vi arbejde for at fastholde sygemeldte i job. De gode konjunkturer betyder et øget behov for kvalificeret arbejdskraft. Derfor strækker virksomhederne sig endnu længere for at fastholde sygemeldte medarbejdere. Det skal jobcentret understøtte, hvis virksomhederne vel og mærke: 1. bliver inddraget i indsatsen for den sygemeldte 2. kan se en klar progression i den sygemeldtes arbejdsevne 3. får igangsat indsatsen for den sygemeldte medarbejder hurtigt. Omvendt betyder de gode konjunkturer også, at virksomhederne skal producere mere og hurtigere. Det kan forstærke, at endnu flere sygemelder sig som følge af stress og depression. Det skal vores indsats modvirke. Refusionsreformen medfører, at kommunerne fremover får 20 % i refusion for borgere, der er sygemeldte i mere end 52 uger mod 0 % i dag. Men det er alligevel fortsat afgørende, at antallet af langtidssygemeldte med mere end 26 ugers sygemelding nedbringes så meget som muligt. 11

12 Målsætninger Udvalget for Arbejdsmarkedet har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle kan bidrage skal opnå med indsatsen for uarbejdsdygtige pga. sygdom. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle kan bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene sætter tal på, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen At sygemeldte vender raske tilbage til ordinær beskæftigelse hurtigst muligt Den sygemeldte skal opleve en individuel og beskæftigelsesrettet indsats, hvor der bliver taget hensyn til borgerens lidelse i indsatsen Indsatsen skal primært være virksomhedsbaseret, og jobcentret skal være i dialog med virksomhederne, som har sygemeldte medarbejdere Der skal være særligt fokus på fastholdelse af sygemeldte i job Der skal være fokus på virksomheder, som har udfordringer med sygefraværet Tilgangen til indsatsen er: selvom borgeren er syg, så forventer vi, at borgeren aktivt kan indgå i en beskæftigelsesrettet indsats, når der bliver taget hensyn til borgerens sygdom. De politiske effektmål for indsatsen Andelen af sygemeldte skal være lavere end gennemsnittet for klyngen, som er de kommuner, som Holbæk Kommune sammenligner sig med. 55 % af virksomhederne deltager aktivt i fælleskabet og hjælper sygemeldte borgere eller borgere i jobafklaring tilbage i beskæftigelse i Indsatser 2016 Udvalget for Arbejdsmarkedet har vurderet udfordringer og muligheder for målgruppen og valgt tre hovedindsatser for Indsatserne skal ses som aktuelle indsatsområder, som der både er lokalt og landspolitisk fokus på. Indsatsen for sygemeldte på grund af psykisk sårbarhed Indsatsen for langtidssygemeldte Indsatsen for fastholdelse af sygemeldte i job Indsatsen for sygemeldte på grund af psykisk sårbarhed Screene de nysygemeldte med psykisk sårbarhed for at kunne identificere de borgere, som er i risiko for at blive langtidssyge. Tidligt i borgerens sygdomsforløb samarbejde med arbejdspladsen om den ansattes tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter endt sygdom. Inddrage pårørende fx ved at afprøve nye metoder med netværk for pårørende og videndeling mellem pårørende. Etablere konkrete samarbejder med relevante patientforeninger, pensionskasser og forsikringsselskaber om fælles, effektive og koordinerede indsatser for, at borgeren hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet. 12

13 Indsatsen for langtidssygemeldte Screene de nysygemeldte for at kunne identificere de borgere, som er i risiko for at blive langtidssyge. Øge opmærksomheden på muligheden for delvis raskmelding i samarbejde med arbejdsgiverne. Etablere konkrete samarbejder med relevante patientforeninger, pensionskasser og forsikringsselskaber om fælles, effektive og koordinerede indsatser for, at borgeren hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Forstærke indsatsen for borgere, der har været sygemeldt i mere end 26 uger. Borgeren skal om muligt i virksomhedspraktik, og over for de pårørende vil vi afprøve nye metoder med netværk for pårørende. Styrke samarbejdet med de praktiserende læger: det er vigtigt med en fælles forståelse mellem jobcenter og læger om sygdom og arbejdsfastholdelse. Indsatsen for fastholdelse af sygemeldte i job Arbejde for at øge virksomhedernes kendskab til fasttrack-ordningen (hvor arbejdspladsen eller den sygemeldte kan bede jobcentret om en tidlig samtale, hvis sygemeldingen forventes at vare længere end otte uger). Øge opmærksomheden på muligheden for delvis raskmelding i samarbejde med arbejdsgiverne. Arbejde for et tættere og mere koordineret samarbejde med de privatpraktiserende læger især i forhold til anvendelse af lægeattest (LÆ285 til lægelig vurdering af borgerens sygdom), således at lægernes vurdering af den sygemeldte borger bliver mere handlingsorienteret og dermed mere brugbar for jobcentret. 13

14 Aktivitetsparate ledige Aktivitetsparate ledige er borgere, som ud over ledighed også har andre udfordringer i tilværelsen. Der kan fx være tale om lavt uddannelsesniveau, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedsproblemer, fysiske såvel som psykiske, svagt netværk samt andre sociale problemer. Aktivitetsparate ledige har ofte ingen kompetencegivende uddannelse, eller den lediges uddannelse er forældet. Som aktivitetsparat ledig modtager man kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Flygtninge og familiesammenførte under den 3-årige integrationsperiode modtager kontanthjælp efter integrationsloven. Der er 919 aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp. Heraf er de 228 flygtninge og familiesammenførte under den 3-årige integrationsperiode. Desuden er der 154 aktivitetsparate fuldtidspersoner på ressourceforløb (november 2015). Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen Medarbejdere svarende til ca. 20 årsværk arbejder med at vejlede de ledige om, hvordan de kommer nærmere job. Integrationsindsatsen er også forankret i denne indsats. Afdelingen samarbejder med jobcentrets virksomhedskonsulenter. Muligheder og udfordringer Aktivitetsparate ledige er en målgruppe, som er svær at hjælpe i beskæftigelse, fordi disse borgere ofte har andre udfordringer, som der skal tages fat på, før beskæftigelse kan komme på tale. Traditionelt set har tilgangen været først at arbejde på at løse andre af den lediges problemer fx behandling for misbrug og derefter arbejde på, at den ledige kan komme i beskæftigelse. I dag ser vi oftere på muligheden for at lave en parallelindsats en misbruger kan fx godt være i behandling for sit misbrug samtidig med, at han eller hun er i en virksomhedspraktik. Med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet har aktivitetsparate ledige ofte en nedsat arbejdsevne. Det kan skyldes fysiske udfordringer, eller det kan være fordi borgeren har en svag arbejdsidentitet og tiltro til, at han eller hun er i stand til at varetage et erhvervsarbejde. Et ordinært arbejde 37 timer om ugen er derfor langt fra altid en mulighed for borgere i målgruppen. For mange vil ressourceforløbet resultere i en afklaring til fleksjob. Udvalget for Arbejdsmarkedet har gennem de seneste to år haft et skærpet fokus på, hvordan jobcentret hjælper denne gruppe nærmere beskæftigelse. Det har ført til, at jobcentret har inddelt målgruppen i ti undermålgrupper, også kaldet arketyper, og lavet indsatsstrategier for hver enkelt målgruppe. Det betyder desuden, at indsatsen for de aktivitetsparate ledige i højere grad end før er tidlig, vedvarende og tværfaglig. Beskæftigelsesindsatsen understøttes af det psykiatriske område og misbrugsområdet, hvor det er relevant, og vi kan desuden også inddrage familiecentret, hvis familierelaterede problemer stiller sig i vejen for beskæftigelse. 14

15 Målsætninger Udvalget for Arbejdsmarkedet har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle kan bidrage skal opnå med indsatsen for Aktivitetsparate ledige. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle kan bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene sætter tal på, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen Flere aktivitetsparate ledige skal blive en fast del arbejdsmarkedet: Aktivitetsparate ledige skal opleve en individuel, beskæftigelsesrettet og helhedsorienteret indsats, hvor den sociale indsats skal medvirke til at nå målet om at blive en fast del af arbejdsmarkedet Der skal være fokus på udviklingen af arbejdsevnen for borgere i ressourceforløb Indsatsen skal primært være virksomhedsbaseret Opkvalificering kan anvendes, så længe det er målrettet arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov, og der skal være særligt fokus på opkvalificering af grundlæggende kompetencer Tilgangen til indsatsen er: vi tror på, at du kan bidrage med noget, og forventer at du medvirker, når vi hjælper dig med at komme til at bidrage Det politiske effektmål for indsatsen Andelen af borgere med andre problemer end ledighed (aktivitetsparate ledige) skal være lavere end gennemsnittet for klyngen 55 % af virksomhederne deltager aktivt i fællesskabet og har borgere i virksomhedsbaserede tilbud i 2016 Indsatser 2016 Den nuværende indsats er tilrettelagt med afsæt i de fire politiske principper og ideer for målgruppen, som omstillingsgruppen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet fremlagde for byrådet i 2014: En tidlig, vedvarende og tværfaglig indsats Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Samarbejde mellem foreninger, frivillige og kommune Nye veje til at alle kan bidrage En tidlig, vedvarende og tværfaglig indsats Dele borgerne i to hovedgrupper alt efter om borgeren vurderes at være tæt på eller langt fra arbejdsmarkedet. Er man tæt på arbejdsmarkedet kan man med få understøttende midler være i praktik i en partnerskabsvirksomhed. Er man langt fra arbejdsmarkedet, kan et ressourceforløb med vurdering til fleksjob eller førtidspension komme på tale. Tilrettelægge indsatsen ud fra arketyper. Gruppen af aktivitetsparate ledige er fordelt på 10 arketyper, som er de mest forekommende i beskæftigelsesindsatsen. For hver arketype har Alle kan bidrage udarbejdet konkrete, tværfaglige indsatsstrategier, der skal støtte den ledige i at komme nærmere beskæftigelse. Anvende de tværfaglige indsatsstrategier fra første møde med borgeren til at sikre et langsigtet og vedvarende perspektiv. 15

16 Anvende værktøjet Momentum til at måle progression som en fast integreret del af alle samtaler med aktivitetsparate ledige. Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Fremme virksomhedernes muligheder for og lyst til at stille praktikpladser til rådighed for beskæftigelsesindsatsen. Det gør vi blandt andet ved at etablere partnerskabsaftaler med virksomheder, hvor virksomheden som modydelse blandt andet får en fast virksomhedskonsulent som står for al dialog mellem virksomhed og kommune. Samarbejde mellem foreninger, frivillige og kommunen Arbejde målrettet med at inddrage relevante foreninger og frivillige i indsatsen for aktivitetsparate ledige. Nye veje til at alle kan bidrage Fremme nye måder, aktivitetsparate ledige kan bidrage på. Vi vil blandt andet arbejde strategisk med at fremme etablering af socialøkonomiske virksomheder med afsæt i strategien for flere socialøkonomiske virksomheder. Herunder vil vi styrke vores virksomhedskonsulenters viden og kompetencer på området. Afklare hvordan økonomisk godtgørelse efter 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan anvendes til at motivere flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at deltage i et virksomhedsbaseret tilbud. 16

17 Ledige med varige begrænsninger i arbejdsevnen Ledige med varige begrænsninger i arbejdsevnen er borgere, der er tilkendt fleksjob eller som er i fleksjob. Indsatsen for målgruppen dækker de nyvisiterede, som ikke har fået fleksjob endnu, borgere der er i fleksjob, samt borgere, der er ledige mellem to fleksjob. Desuden er førtidspensionister en del af målgruppen Når man er tilkendt fleksjob, modtager man ledighedsydelse, indtil man bliver ansat i fleksjob. Ansatte i fleksjob modtager et kommunalt tilskud som supplement til den løn, man får fra virksomheden. Førtidspensionister med lønindtægt får pensionen modregnet efter særlige takster, dog således, at der er en økonomisk gevinst ved at arbejde. Der er 728 fuldtidspersoner i fleksjob. Desuden er 217 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Der er 2953 førtidspensionister, heraf er ca. 70 i job (november 2015). Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen Et team på ca. 5 årsværk har til opgave at arbejde med at få ledige borgere i fleksjob samt efter behov arbejde for at fastholde borgere, som er i risiko for at miste sit fleksjob eller blive sygemeldt. Udfordringer og muligheder Udfordringerne for målgruppen består i, at borgerne har været længere tid på fx sygedagpenge, kontanthjælp eller i et ressourceforløb forud for bevillingen af et fleksjob. Man får ikke bevilget fleksjob uden en længere forudgående afklaring af arbejdsevnen. Dermed har typisk været på offentlig forsørgelse et år eller mere, når retten til fleksjob bliver bevilliget. Det slider ofte på borgerens tro på egne evner til at forsørge sig selv. Derfor giver det mening for både borgere og kommunen at styrke indsatsen for målgruppen. Fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2013 har medført øget tilgang af nyvisiterede til fleksjob. Med reformen er kommet en ny gruppe af fleksjobbere. Borgere der før kunne få ret til førtidspension kan i dag tilkendes et såkaldt minifleksjob med udviklingsmuligheder på helt ned til 1 times arbejde pr. uge. Minifleksjob forudsætter dog, at man tror, at der er et udviklingspotentiale i borgerens arbejdsevne. Disse minifleksjob er vanskeligere at etablere, da mange af borgerne har væsentligere begrænsninger i arbejdsevnen, og det kræver en stærkere indsats fra jobkonsulenten og jobcentret, da både virksomhed og borgeren har brug for mere understøtning end andre typer fleksjob. Der er færre psykisk sårbare borgere i fleksjob sammenlignet med borgere med en fysisk lidelse. Det peger på, at kommunen har en udfordring med at få etableret fleksjob til psykisk sårbare borgere. Erfaringer viser, at det i de fleste tilfælde går den psykisk sårbare godt, når fleksjobbet først er etableret. Det er derfor forventningen, at flere kan komme i fleksjob, hvis vi bliver bedre til at understøtte virksomhederne som har psykisk sårbare ansat fleksjob. En sidste udfordring er, at mange mister deres fleksjob igen. Ca. 60 pct. af borgerne på ledighedsydelse befinder sig lige nu mellem to fleksjob. Det er forventningen, at vi vil kunne fastholde flere i fleksjobbet, hvis vi styrker vores opfølgning på borgere i fleksjob. På den måde kan vi afhjælpe evt. skånebehov eller medvirke til at tilpasse arbejdsfunktionerne, inden det måske ender med en opsigelse. 17

18 På positivsiden er, at mulighederne for at etablere fleksjob lige nu er gode i Holbæk kommunes arbejdskraftsopland. Med bedrede konjunkturer opstår der muligheder for fleksjobbere i virksomheder, som kan se fordelene i at ansætte fleksibel arbejdskraft på deltidsvilkår. Denne udvikling skal jobcentret understøtte med sine indsatser. For førtidspensionister gælder, at jobcentret frem til 2015 har gennemført en særlig indsats for at få førtidspensionister i arbejde. Denne særlige indsats stopper med udgangen af 2015, fordi det vurderes, at de førtidspensionister, der måtte ønske et arbejde, nu er kommet i job. Førtidspensionister har dog fortsat mulighed for at modtage råd og vejledning, hvis de ønsker at komme i job. Målsætninger Udvalget for Arbejdsmarkedet har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle kan bidrage skal opnå med indsatsen for ledige med begrænsninger i arbejdsevnen. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle kan bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene sætter tal på, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen Borgeren skal opleve en individuel og jobrettet indsats, hvor der tages hensyn til skånebehov i indsatsen Indsatsen skal primært være virksomhedsbaseret Opkvalificering kan anvendes, så længe det er målrettet arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov Førtidspensionister som ønsker at bidrage, skal have mulighed for råd og vejledning og hjælp til igen at blive en del af arbejdsmarkedet Tilgangen til indsatsen er: vi forventer, at du bidrager med det, du kan, men vi tager hensyn til dine skånebehov og hjælper dig med at komme til at bidrage Det politiske effektmål for indsatsen I 2016 skal mindst 80 pct. af borgere med nedsat arbejdsevne være i beskæftigelse. Indsatser 2016 Udvalget for Arbejdsmarkedet har vurderet udfordringer og muligheder for målgruppen og valgt tre hovedindsatser for Indsatserne skal ses som aktuelle indsatsområder, som der både er lokal og landspolitisk fokus på. Flere borgere i fleksjob færre på ledighedsydelse Fleksjob med få timer og udviklingsmuligheder hvordan? Flere psykisk sårbare skal i fleksjob 18

19 Flere borgere i fleksjob færre på ledighedsydelse Styrke fastholdelsesindsatsen for borgere i fleksjob, blandt andet ved at afdække, hvordan øget brug af redskaber som mentorordninger og handicapkompenserende midler kan bidrage til at fastholde borgere i job. Styrke fastholdelsen af borgere i fleksjob gennem partnerskabsmodellen for virksomhedssamarbejdet. Gennem partnerskabsmodellen skal vi gøre det nemmere for virksomhederne at stille praktikpladser til rådighed. Afdække muligheder og potentialer ved at investere i flere jobkonsulenter, som kan understøtte at flere kommer i fleksjob. Fleksjob med få timer og udviklingsmuligheder hvordan? Være opmærksomme på, at borgere, der er visiteret til minifleksjob ofte har andre udfordringer end kun ledighed. Derfor vil vi tage afsæt i rehabiliteringsteamets plan og sammen med borgeren koordinere en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats, når vi tilkender fleksjob. Arbejde individuelt med at styrke den jobrettede opkvalificering af borgere, som skal have udviklet deres arbejdsevne i et minifleksjob. Gøre det let og attraktivt for virksomhederne at ansætte borgere i minifleksjob. Det skal være let for virksomheden rent administrativt, og det skal være let at komme i kontakt med en virksomhedskonsulent. Flere psykisk sårbare skal i fleksjob Styrke virksomhedernes kendskab til at have psykisk sårbare ansat i fleksjob, fx gennem informationsmateriale, videndeling i netværk og partnerskaber. Styrke kollegaers kompetencer til at hjælpe psykisk sårbare i fleksjob, fx gennem vejledning og informationsmateriale. 19

20 ALLE KAN BIDRAGE Kontakt: ALLE KAN BIDRAGE