Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. SFO Solstrålen

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO SFO Solstrålen

2 Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i kraft 1. Dette gælder også for skolefritidsordninger, der med godkendelse efter folkeskoleloven optager børn fra det fyldte 3. år. Formålet med bekendtgørelsen er, at borgerne i højere grad får mulighed for at få indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Et indblik der kan være medbestemmende for borgernes valg af skole. Endvidere er formålet at fremme inddragelsen af skolefritidsordninger i opfyldelsen af folkeskolens formål. Det betyder, at den enkelte skolefritidsordning skal understøtte folkeskolens formål, hvilket understreger, at skolefritidsordninger er en del af skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens formålsparagraf, folkeskolelovens 1. Fastsættelse og offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for kommunens skolefritidsordninger og landsbyordninger påhviler kommunalbestyrelsen. Tidsplan I perioden medio januar til primo maj 2010 arbejder kommunens fritidsordninger med mål- og indholdsbeskrivelse for egen SFO. 1. maj 2010 skal mål- og indholdsbeskrivelsen indsendes til forvaltningen. I perioden juli til september 2010 indskrives dele af mål- og indholdsbeskrivelsen i kvalitetsrapporten for 2009/2010. Medio september 2010 godkendes kvalitetsrapporten 2010 af skolebestyrelsen, herunder også mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Inden 1. oktober 2010 evalueres mål- og indholdsbeskrivelsen af arbejdsgruppen 2. Er der anledning til ændringer, udsendes en revideret skabelon for mål- og indholdsbeskrivelse til besvarelse i 2010/2011. Oversigt over SFO er i Brønderslev Kommune I Brønderslev Kommune findes der fire typer SFO, der alle er omfattet af den i indledningen nævnte bekendtgørelse. De fire typer benævnes i det følgende som: A) SFO for børn fra 0. til og med 3. klasse. B) Landsbyordning for børn fra 3 år til og med 3. klasse. C) Special-SFO. D) Forårsgrupper (grupper af før-skole-børn). For SFO type A og B angives klassetrin. For SFO type C angives både klasse- og alderstrin. 1 I juni 2009 modtog forvaltningen Bekendtgørelse om mål- og indholdsbeskrivelser fra Undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen var med virkning fra 1. august I Brønderslev Kommune er det imidlertid besluttet, at Bekendtgørelsen først træder i kraft i 2010, og at mål- og indholdsbeskrivelser følger den kvalitetsrapport, der årligt skal udarbejdes på skoleområdet. 2 Arbejdsgruppen består af i alt 10 skoleledere, ledere af SFO samt repræsentanter fra forvaltningen. Arbejdsgruppen har arbejdet med tolkning af Bekendtgørelsen i perioden september 2009 til januar

3 Skolens navn AG SFO ens navn Klassetrin A og B Alderstrin C SFO type B Antal elever pr AS A DR A+C+D FL B+C HE A HJ A KL A Serritslev Skole B SK A SØ A+C TH B TO SFO Solstrålen 0.-3kl 4-7 klub A+C 166 i SFO og Klub ØBC BH A + D C Skriv enten jeres oplysninger i skema eller her nedenfor: Sammenhængende børnepolitik Den sammenhængende børnepolitik i Brønderslev Kommune omfatter alle børn og unge og er fundamentet for alle øvrige politikker og målsætninger inden for børne- og ungeområdet. Målet med den sammenhængende børnepolitik for Brønderslev Kommune er at få den til at virke som et kulturbærende element for kommunen. Politikken opfylder derfor ikke alene anbringelsesreformens krav over for børn og unge med særlige behov, men sigter mod at sikre det gode børne- og ungdomsliv for alle børn i kommunen. Sammen med øvrige politikker inden for børne- og ungeområdet skal den sammenhængende børnepolitik medvirke til at spinde en rød tråd gennem alle kommunale tilbud til børn og unge. Det betyder, at der skal skabes sammenhæng i børns og unges hverdag, så de alle sikres sundhed og trivsel, tryghed, passende udfordringer og mulighed for kreative udfoldelser og kunstneriske oplevelser. Derfor er en koordineret indsats i forbindelse med børns overgange mellem dagpleje, institution og skole samt unges overgang fra skole til ungdomsuddannelse højt prioriteret. I følge Bekendtgørelsen om mål- og indholdsbeskrivelser i SFO skal kommunens skolefritidsordninger medvirke til udmøntning af kommunens sammenhængende børnepolitik. I det følgende skal skolefritidsordningerne derfor beskrive procedure for overgange mellem børnehave og skolefritidsordning og mellem skolefritidsordning og klub. 3

4 Overgange fra børnehave til SFO og fra SFO til klub Her angives en beskrivelse af proceduren for overgangen mellem institutioner, der afgiver eller modtager børn til og fra egen SFO. Eksempler herpå kunne være: Orienteringsmøder for kommende forældre på skolerne i november. Deltagelse af SFO i overleveringsmøder mellem børnehaver og skoler i april. Afholdelse af overleveringsmøder mellem personale i SFO og klub. Afholdelse af orienteringsmøder for elever og forældre i klubtilbud. Beskriv jeres procedure: Køreplan for samarbejde Baunehøj-Smørhullet-Solstrålen og BH.kl. November mdr. Samtaler sfo/bh.kl. (sfo indkalder forældre) ORINTERINGSMØDE : dato : kl. 19,00 For kommende forældre på skolen, hvor der orienteres om skolen (incl. Bh.kl. og SFO) Forventninger m.m Deltager: Personale fra Børnehaverne.Skoleledelse. Bh.kl. ledere og Sfo.Leder Februar 2011 Børnehaveklasserne besøger Børnehaverne. Dato: Torsdag d. 10/2-10 KL.9.00 Lisbeth i Baunehøj Karin i Smørhullet. Børnehaverne inviterer og giver formiddagsmad. Forældresamtaler i Børnehaverne med kommende Bh-kl. børn Om skoleparathed. ( Baunehøj holder i Dec.Smørhullet i Jan.) April 2011 Overleveringsmøde på skolens kontor. Dato: kl.12,00 Deltager: børnehaven-bh.kl.leder-kontaktpæd. Sfo.leder og skoleleder. Sfo og bh.kl. afholder fællesforældresamtaler kommende 1.kl.lære deltager. (Bh.kl.leder indkalder forældre.) MAJ-JUNI : Børnehaverne på besøg i Solstrålen. ( mødested skolens lille legeplads) Dato : Torsdag 19/5 kl Kommende bh.kl.børn og forældre på skolen. Åbent Hus Deltager: Skoleleder-SFOleder-Bh.kl.leder-kommende 1.kl.lærer-kontaktpæd.ér Dato: kl. 18,00 Kontaktpædagoger besøger børnehaverne. Sammen med børnene i vante rammer. 2+formiddage. Dato : Tir 24-5 kl B Baunehøj A Smørhullet. Dato : Tir 31-5 kl B Smørhullet A Baunehøj. 4

5 BH:kl.lederne besøger børnehaverne. Dato :Man 23-5 kl. 11,45. Karin i Baunehøj Lisbeth i Smørhullet Dato: Man 30/5 kl. 11,45. Karin i smørhullet Lisbeth i Baunehøj. (madpakker med) SFO pæd.ér deltager i tur arr. af børnehaverne.(for kommende bh.kl.børn) Dato: hele dagen Kommende bh.kl.børn besøger Bh.kl. kl. 8,30-11,30 De nuværende bh.kl. børn besøger deres gl. børnehave.(børnehaverne følger børnene) Efter skole bliver kommende bh.kl.børn i SFO med en pæd som tager børnene med tilbage kl. ca 15.) Dato : 14/ August Fra august til juni hvert år, arbejdes der i Skolegrupper i børnehaverne. Nye bh.kl.børn modtages i SFO,1/8 Skolestart 15/8. Bh.kl starter senere end den øvrige skole (bh.kl.ledere med i 1.kl. i disse dage) September Børnehaverne besøger bh.kl. (bh-kl. lederne aftaler tid) de mindre ser hvor de store er startet. Dato : uge Forældremøde i Bh.kl. Sfo pæd. deltager. SFOpæd. og Bh.kl.børn besøger gl. børnehave.(børnehaverne giver eftermiddagsmad) Dato: Tirsdag d. 6/9 kl. 12,30 til 15,00. Nyt planlægningsmøde i Smørhullet. (Der sættes tid af til tvivler børn 15min pr børnehave Smørhullet starter så Baunehøj kan vente med at komme til 12,15) Dato: Onsdag d. 16/ Kl. 12,00. Overgang fra SFO Solstrålen til klubtilbuddet i SFO Solstrålen : April/maj: Besøgsdage i klubben for 3.kl. i flg. med deres kontaktpædagog d.14/6 5/5 : Åbent Hus for kommende børn og forældre i klubben. Droppet p.g.a. dårligt fremmøde i /5: Overleveringsmøde mellem kontaktpædagog og klubben Over året arrangeres fælles aktiviteter for store SFO børn og klubbørn,eks. glaskunst og fodboldturnering. 5

6 Sammenspillet mellem SFO ens pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning Sammenspillet mellem SFO ens pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning vægtes højt i Brønderslev Kommune. Det betyder, at medarbejderne på tværs af fagområder, institutioner m.m. udveksler iagttagelser og planlægger tiltag og konkrete handlinger i forhold til samarbejde. Dette understreges ved etablering af tværfaglige fora som basis for samarbejde og med henblik på styrkelse af en generel fælles tilgang til arbejdet. Her anføres fælles værdigrundlag for egen undervisnings- og fritidsdel. Beskriv fælles værdigrundlag mellem SFO og Skole: Vi har endnu ikke lavet et fælles værdigrundlag. Vi arbejder ud fra skolens målsætning og SFO`s værdigrundlag(sat ind) Værdigrundlaget: Tryghed og trivsel: Nærvær, ansvarlighed og fællesskab: understøtte trivslen og trygheden. er de overordnede værdier for al virke i Solstrålen. er ligeledes meget værdifuldt for os, disse værdier skal Trivsel og tryghed. Hvorfor er det vigtigt?: Det er grobund for al videre positiv udvikling hos børn, trives barnet giver det plads til at lære noget nyt, drage erfaringer, have mod på livet, oplever succeser, styrke selvværdet, være i harmoni samt at have noget at bidrage med. Hvordan gør vi det?, ved at: - Børnene er sammen med ansvarlige, troværdige, nærværende, indlevende, inspirerende og engagerede voksne, der tar`dem alvorligt. - Have overskuelige og kendte rammer og regler. - Drage omsorg for børnene. - Stille relevante krav. - Inddrage børnene i mange bestemmelser. - Give børnene mulighed for at vælge til og fra. - Have focus på, at fremhæve kompetencer og potentialer ved barnet, fremfor svagheder og mangler. - At der altid er en voksen man kan henvende sig til. - Tænke og være positive. - Hygge os med børnene. - Samarbejde med forældre, skole o.a. - Være gode modeller for børnene. - Være tydelige voksne. Nærvær. Hvorfor er det vigtigt?. Mange børn lever i en travl hverdag, med en del af deres fritidstid i Solstrålen, tiden hos os skal ikke være præget af travlhed, barnet skal opleve at vi har tid til dem, lytter til dem og tager dem alvorligt, er opmærksomme på dem og engagerer os i dem. Hvordan gør vi det?: ved at: - Vi gir`os tid til nærværet, ikke lader os afbryde/ aflede. - Er imødekommende og interesserede i børnene. - være ærlige og evt. fortrolige. 6

7 - Vi har hjertet på rette sted. - Vi arbejder i børnehøjde. - Vi lader tiden stå stille og er tilstede i nuet, sammen med børnene. - At vi har tid til at lave ingenting. Ansvarlighed. Hvorfor er det vigtigt?: Ansvarlighed er en god egenskab at have med i det videre liv, kan man tage ansvar for sig selv, andre eller hele gruppen, er der et godt fundament at bygge videre på. Hvordan gør vi det?: ved at: - Vi voksne er gode modeller for børnene, måden vi viser ansvarlighed på, har stor betydning for børnenes udvikling af ansvarlighed. - Opsætte spilleregler for omgangsformer og omgangstoner sammen med børnene, så de derved føler ejerskab i f.h.t. dem. - Lære børnene at tage ansvar for sig selv og sine handlinger. - Opfordre til ærlighed. - Lære dem at tage et medansvar. - Stå ved hvad man siger. - Inddrage børnene i Solstrålen`s praktiske gøremål. - Udvise ansvarlighed i f.h.t. børnemøder og børneråd. - Opfordre til at holde aftaler. - Lære børnene at manglende ansvarlighed kan have konsekvenser, også børnene imellem. Fællesskabet. Hvorfor er det vigtigt?: Alle trives bedst hvis de er en del af et fællesskab/ kammeratskab, det er ikke rart at være udenfor, ligegyldig hvor gammel man er.børnene skal lære at løse konflikter, samarbejde, drage om-sorg, hjælpe og tolerere andre. Alle har det godt med at have gode venner. Hvordan gør vi der? ved at: - Værne om fællesskabet børn/ børn, børn/ voksne. - Lære at løse konflikter på en acceptabel måde. - Tolerere andre trods forskelligheder. - Opfordre børnene til ikke kun at tænke på sig selv. - Tage fat i problemer, eks. mobning. - Hjælpe børnene til at få gode relationer. - Lære børnene at samarbejde og hjælpe hinanden. - Hjælpe de børn der har det svært, med at få gode venskaber. Der udveksles dagligt iagttagelser mellem bh.kl lærerne, 1.kl.lærerne og SFO i mødet i overgangen. For 2.og 3. kl udveksles iagttagelser hvis der er noget der skal overleveres, det samme gælder klubben. Af fælles tiltag har vi: 3 emnedage om året, hvor lærere og pædagoger er sammen om, et i fællesskab planlagt emne. Vi afvikler konferencer, kontaktpædagog og lærere i teamet. Har afholdt fællesmøde i sep.10 mellem kontaktpæd. og indskolingslærerne, om bl.a. forventninger til samarbejde, hvad kan og vil vi samarbejde om. Vi afvikler forældresamtaler samme dag, dog i hvert sit lokale, på nær bh.kl, som sidder i samme lokale. Kontaktpædagogerne deltager i forældremøde i bh.kl. 7

8 Kontaktpædagogen i bh.kl deltager i tur til museum/teater. 1 AKT- uddannet pædagog deltager i AKT-møder på skolen SFO arbejder ikke decideret videre med temaer fra skoledagen i SFO tiden, dog gribes der nogle bolde fra skoledagen i SFO tiden. Vi har dannet en netværksgruppe for Jerslevområdets institutioner, bestående af Jesper, Jill, Inge og Karen Mette. Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet Brønderslev Kommune ønsker, at de kommunale tilbud tilrettelægges og udføres i samarbejde med forældrene og den enkelte unge. Det betyder, at vi i kommunen ser børn, unge og deres familier som samarbejdspartnere, og møder dem med åbenhed og en værdsættende og anerkendende tilgang. Herved skabes der mulighed for, at børn og unges problemstillinger søges løst så tæt på nærmiljøet som muligt. Her angives en beskrivelse af samarbejdet som det tager sig ud mellem egen skole/sfo og forældre. - Hvordan kan arbejdet med elevplaner være med til at understøtte det fælles samarbejde mellem skole, SFO og forældre? - Deltager pædagogerne i SFO en fx i beskrivelsen af elevernes sociale kompetencer i elevplanen? - Deltager pædagogerne i SFO en i forældresamtaler, hvor elevplanen også bliver drøftet? SFO er ikke en del af skolens elevplaner. SFO pædagogen fremlægger barnets trivsel og sociale kompetencer/udvikling m.m.ved selve forældresamtalen. Under konferencen med lærerne(inden samtalen) har lærer og pædagog snakket sammen bl.a. om ovenstående SFO har udarbejdet et nyt samtaleark, hvor focus rettes meget mere på vores værdigrundlag og årsplan, sådan at dette formidles videre til barn, forældre og lærere. Navn: Solstrålen Trivsel: Har du lyst til at komme i Solstrålen? Er du fortrolig med skolens/solstrålens område? Relationer: Relationer til børn: Skaber du positive relationer til de andre børn? Kommer du med ideer og tager egne initiativer? Giver du plads til andres ideer og initiativer? Er du en god ven for dine kammerater? Relationer til voksne: Er du tryg ved personalet i Solstrålen? Sikker På vej Usikker Efterår Forår 8

9 Kan du bede om og modtage hjælp? Sociale færdigheder: Kan du forstå en fælles besked og handle derefter? Kan du vente på tur? Respekterer du når der træffes en beslutning, du ikke er enig i? Tager du ansvar for andres trivsel? Viser du vilje til at følge regler? Kan du takle uforudsete situationer? Forstår og respekterer du andres følelser? Konflikt og konfliktløsning: Kan du se din egen rolle i en konflikt? Kan du løse små konflikter selv? Siger du fra på en god måde? Har du selv ideer til at løse konflikter? Kan du afslutte en konflikt uden at bære nag? Kan du selv mærke hvad du har brug for i en konflikt? (F.eks. græde, hente hjælp, tage en pause osv.) Udtryksformer: Kan du sætte ord på egne følelser? Bidrager du til en god omgangstone? Starter du din dag positivt når du bliver afleveret? Afslutter du din dag på en god måde når du bliver hentet? Aktiviteter: Deltager du i de aktiviteter vi laver i Solstrålen? Har du mod på at prøve nye aktiviteter? Kan du fastholde din opmærksomhed i aktiviteter? Kan du fastholde din opmærksomhed i en voksen styret aktivitet? Praktisk: Passer du på Solstrålens ting? Kan du holde styr på dine ting og din garderobe? Kan du spise din madpakke uden voksen hjælp? Kan du tage eftermiddagsmad uden voksen hjælp? Kan du rydde op efter dig? Køreplan for forældresamtaler i SFO: FORÆLDRESAMTALER: BH.KL: Kontaktpædagog indkalder til og afvikler 3 mdr. samtaler. BH.kl.- leder deltager(ca. 1. nov) - Bh.kl. leder indkalder til og afvikler skole/hjemsamtale i foråret, kontaktpædagog deltager 1. KL.: Deltager i skolens samtaler i for året. 2.kl.: 3 mdr. samt ved opstart i Regnbuen, lægges sammen med skolens samt.i efteråret, hvis det passer. 9

10 3.kl.: deltager i skolens samtalerne i efteråret Klub: Deltager ikke i forældresamtaler. Udover forældresamtaler samarbejder vi også med forældrene om/til/i : den daglige dialog, løse snakke, eller mere konkrete. forældremøder, 1x årligt forældrekaffe, ca 3 gange om året forældrearrangementer, 1 x årligt forældrearbejdsaftener, 1x årligt forældreråd, forskelligt forældrerådet er nedlagt, samarbejdet med skolebestyrelsen priorieteres nu. Vores Solstråleavis ( udkommer 1 x md.) Skolebestyrelsen, Distriktsteammøder m.m. Skoleintra Sammenhængen mellem dagtilbuddenes, børnehaveklassernes og den første fagopdelte undervisning i indskolingen I Brønderslev Kommune sikres den røde tråd i børnenes institutionsliv ved at koordinere de pædagogiske læreplaner i børnehaverne med temaerne i børnehaveklassen og den første fagopdelte undervisning i indskolingen. Den røde tråd kan illustreres ved nedenstående skema: Temaer i børnehavens pædagogiske lærerplaner Børnehaveklassens obligatoriske temaer Den første fagopdelte undervisning Sproglig udvikling Sprog og udtryksformer Dansk Kristendomskundskab Naturen og naturfænomener Natur & naturfaglige fænomener Natur/Teknik Matematik Kulturelle udtryksformer Det praktisk musiske Billedkunst Krop og bevægelse Bevægelse og motorik Musik Idræt Alsidig personlig udvikling Samvær og samarbejde Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Sociale kompetencer Sociale færdigheder Koordineret indsats mellem børnehave og SFO for forårsgrupper Angiv her om og i givet fald hvordan arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske lærerplaner videreføres indtil skoleårets start i forhold til de børn der starter i SFO inden skolestart ( forårsgrupper ). Beskriv det pædagogiske indhold i SFO en ved at tage afsæt i temaerne fra børnehavens pædagogiske lærerplaner for de forårsbørn, der starter i SFO før tid: 10

11 Sproglig udvikling: Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer: Krop og bevægelse: Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Koordineret indsats mellem børnehave og SFO Angiv her om og i givet fald hvordan arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske lærerplaner videreføres i SFO: Beskriv det pædagogiske indhold i SFO en ved at tage afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner: Sproglig udvikling: Vore mål er: At barnet lærer at bruge sproget til at skabe sociale relationer med, løse konflikter med, samt udtrykke følelser og behov med. Dette gør vi ved: At vi i forskellige situationer guider børnene til at skabe/blive i relationen, løse konflikten, eller hjælper med at finde de rette ord/billeder for følelsen. Hjælper børnene med at læse andres kropssprog, mimik m.m. Gøre brug af Kat-kassen Naturen og naturfænomener: Vore mål er: At barnet oplever glæde ved naturen At barnet får stimuleret sanser og nysgerrighed At barnet mærker,rører ved, lærer at forstå og respektere naturen Oplever foranderligheden i årstiderne. Dette gør vi ved: At være med i projekt Skoven er din har samarbejde med Anne Henriksen jvnf.nedenstående pjece. Desværre har vi ikke vort skovstykke mere, der var blevet fældet så mange træer at der nærmest ikke var mere skov tilbage. Nu har vi kun ture til skoven. Ved at vores SFO også lægger stor vægt på udelivet, stifter vore børn bekendtskab med naturen og naturfænomener på mange andre måder, det være sig ved aktiviteter med bål, pasning af vore dyr (kaninunger, gedekid m.m. kommer til verden), årets gang ved vores sø(haletudserne kommer), årets gang i køkkenhaven(udspredning af møg, såning, høst og tilberedning i køkkenet). Børnene har forskellige opgaver i f.h.t. ovenstående. Kopi af en pjece uddelt til forældrene. 11

12 Skoven Skal ture i skoven: Vi vil gerne give ALLE børnene mulighed for at komme ud og opleve skoven. Vi kan tage af sted alle voksne, og får dermed nogle fælles oplevelser alle sammen. Frisk luft, natur og ude aktiviteter er godt for alle. Vores erfaring siger os, at skoven er et frirum for os alle. Der er højt til loftet, kreativiteten spirer, børnene oplever en masse de ikke oplever her hjemme og børnene er sammen på en anden måde. Hvad laver vi i skoven: Lege. Finder måske på noget derude, stafet løb, lille kylling, battle, gemmeleg, bygger huler, klatre i træer, finder og ser på dyr og mange andre ting. Vi har eftermiddagsmad med derude. Det består af en nyskrællet gulerod (vi skræller den derude), en klapsammen rugbrød (med enten smør eller leverpostej i) og så har alle børnene et glas med deres navn på og deri kan de få vand når de er tørstige. Vores studerende laver også en masse derude, det fortæller hun mere om. Hvad får børnene ud af vores ture i skoven: Jeres børn får også en masse skjulte gevinster ved at ta- ge med ud i skoven.bl.a.: Motorisk træning ved at gå rundt i den ujævne skovbund, løbe op og ned af bakkerne, hen over grene osv. Psykisk overskud der er højt til loftet og der er plads til større armbevægelser end normalt. En masse viden omkring skoven. Dens dyr, årets gang, forandringer der sker i skoven osv. Sanserne stimuleres af en masse indtryk høre, føle, se osv. Ro på sig selv de har lov til bare at være til. Deres kreativitet og fantasi stimuleres. 12

13 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Skovpjece uddelt til forældre: Tag med I skoven: I uge 43 og 44, hvor der er drenge/pige uger, skal alle drengene med i skoven onsdag den 21. oktober, og alle pigerne onsdag den 28. oktober Herefter vil vi I perioden fra uge 45 til 51 tage en tur i vores egen skov hver onsdag med de børn som har lyst til det. Alle turene er for solstråle- og regnbuebørn, vi tager af sted lidt i et og er hjemme igen lidt over tre. I perioden vil vi blandt andet arbejde de ting man kan undres over når man er i skoven. Det kan blandt andet være - Hvordan bliver haletudser til frøer? - Hvordan ser en myretue ud inden i? - Hvad spiser de forskellige dyr i skoven? - Hvad sker der med det affald vi ser i skoven? - Hvad sker der med de døde dyr? 13

14 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Der er også plads til leg og sjov, hvor vi vil - Indsamle dyr til vores Fritter Zoo - Bygge huler - Spille forskellige spil og lege nye lege Nogle af tingene vil vi kun lave i skoven, andre ting vil vi tage med hjem i fritteren og arbejde videre med herhjemme. Det er også vigtigt for os at de børn som ikke er med i skoven og jer forældre kan følge med i hvad vi går og laver. Derfor vil I i Solstrålen på rød stue og i brændeovnshytten ved regnbuen kunne se billeder, dyr og andre interessante ting som vi har fundet. Her kan I også se hvad der er på programmet til den næste skovtur. Vi vil også lave en mini-zoo med nogle af de dyr vi finder i skoven, så har I nogle syltetøjsglas vil vi gerne have dem. 14

15 Pædagogiske overvejelser: Vi vil med disse ture gerne have at børnene lærer noget mere om skovens planter og dyr. Derfor gør vi os mange tanker om, at turene i skoven både skal have plads til leg og fantasi, men stadig omhandle nogle emner hvor børnene kan få noget viden omkring forskellige ting i skoven. Der skal være plads til, at vi alle kan undre os, f.eks. finde et dyr, tage det med hjem, finder ud af hvad det hedder, hvad det spiser, hvor det lever osv. På den måde vil vi gerne opnå, at det både er de børn der tager med i skoven, og også de børn der bliver hjemme der får noget ud af skovturene. Vi får alle rig mulighed for at undres, have lov at røre, føle, lytte og se på de ting vi finder. Der er selvfølgelig også plads til at være sammen med kammeraterne og få brændt en masse krudt af og bare nyde at der er højt til loftet og plads til lidt større armbevægelser. Praktiske oplysninger til jer forældre: Af hensyn til bus billetter og eftermiddagsmad, vil vi rigtig gerne at I forældre tilmelder Jeres barn til skovturen. Det gør I ved at skrive Jeres barns navn på skov sedlen der hænger i fritteren. Hvis der, når vi skal af sted i skoven, står nogle børn, der rigtig gerne vil med på skovturen, så skal de selvfølgelig også have lov til at komme med. Derfor, hvis I forældre ved på forhånd at det passer dårligt med jeres planer at jeres barn tager med i skoven netop den onsdag, så sig det lige til os voksne, for så ved vi at vi ikke skal tage Jeres barn med på dén tur. Da vi går ind i en periode hvor vejret godt kan drille lidt, så er det vigtigt at Jeres børn har noget praktisk tøj med. Vi tager altså i skoven, selvom der måske regner eller blæser lidt. 15

16 Krop og Bevægelse: Vore mål med dette er: Opnå en god motorik Øge kropsbevidstheden Bedre trivsel Øget fysisk og psykisk velvære Mærke glæden ved bevægelse. Dette gøres ved: Daglige løbeture i nærområdet Cykelture ud i det fri med børnene Arr. bevægelsesdage/uger Ugentlig brug af sportsplads, hal og sal på skolen Alm.leg på vort udeområde.vi har Udetid. At vi har bevægelse medtænkt i næsten alt, sågar forældrearr. Zumba- dillen er også kommet til Jerslev. Een af vore medarbejdere præsenterede det for vore børn i f.b.m. bevægelsestirsdagene, det var en succes, nu er det et fast tilbud man kan vælge om torsdagen. Bevægelses tirsdag Vi vil frem til sommerferien bruge den første tirsdag i hver måned til en eller anden form for bevægelse. Vi vil i vores valg af aktiviteter lave en blanding af kendte ting som rundbold og fodbold, og samtidig prøve nye ting af, så som spasserbold og dans/zumba. Hvad vil vi gerne opnå med vores bevægelses dage?? - At vi ved at vælge varierede aktiviteter, forhåbentlig kan få mange børn til at deltage. - At vi kan have det sjovt og hyggeligt sammen. - At der er mulighed for at Solstråle- og Regnbue børn kan være sammen, og nye relationer kan opstå. - At vi kan bruge vores krop, og få brændt noget energi af. - At vi introducerer nye lege/spil for børnene. - At der er mulighed for at konkurrere med og imod hinanden. - At vi har et supplement til hal og sal. 16

17 Vi har haft de to første tirsdage, på den første var vi på å-tur, og på den anden spillede vi spasserbold og rundbold. Programmet for de resterende tirsdage : 7. dec Vi håber at sneen bliver liggende, og så vil vi tage på kælketur, børnene må gerne medbringe slæder selv. 4. jan Vi går en tur i anlægget og laver forskellige boldspil 1. feb Karina underviser i zumba 1. mar Sansebane i regnbuen 5. apr Orienteringsløb med forskellige små poster og opgaver 3. maj Tur til Hjørring seminarium 7. jun Overraskelse!!! Kulturelle udtryksform: Vore mål med dette er: Få kendskab til danske traditioner Få kendskab til verden udenfor Delmål for at være med i optrædeprojekter: Opleve at være en del af fællesskabet,og få ejerskab til dette og føle man er en del af noget. Opleve glæde, gejst, stolthed og begejstring, som er medvirkende til et øget selvværd. Lære at træffe et valg. Lære at give plads til andre Dette gør vi ved: At arbejde med danske traditioner som jul, fastelavn m.m., eks. Slå katten af tønden (ude i vores skov)lave julegaver(kreative værksteder) Vi deltager hvert 3. år i kunstudstillingen i Jerslev med en eller anden form for kunst, sidste gang eks. Skovbilleder Hvert andet år har vi et kæmpeprojekt(kørende over et par måneder) med optræden af børnene til et forældrearr. i hallen, sidste gang bl.a. optræden til Vivaldis De 4 årstider. Næste forældrearr. er d. 1/6 11 hvor vi omdanner udearealet ved Regnbuen til Markfestival, med efterfølgende spis sammen 17

18 Musik tirsdag Den anden tirsdag i hver måned, vil vi arbejde med forskellige former for musik og sang aktiviteter. Dette vil vi gøre for at udfordre og udvikle børnene, med samtidig også styrke deres interesse og glæde ved musik. Vi kender alle til, at musik kan vække følelser og påvirke stemningen. Derfor har vi tænkt os, at sætte mere fokus på at arbejde pædagogisk med musik. Hvad vil vi gerne opnå med musik og sang?? Skabe glæde! Alle kan være med. Alle taler samme sprog. Styrker børnenes fantasi. Give børnene en fællesskabsfølelse. o Give mulighed for at danne nye relationer. o Ejerskabs følelse. o Venskaber. Styrke kompetencer. o Socialt (F.eks. give plads til andre og andres forskelligheder, turde åbne sig og give af sig selv). o Motorisk (Koordination af f.eks. hænder og fødder, synge mens man bevæger sig, kropsbevidsthed). o Emotionelt (Det vækker følelser at høre musik, og det er alle følelser der kan komme til udtryk). o Fagligt (Sprogligt, præsentation af forskellige genrer indenfor musik). Videregive kulturel musikalsk arv. o Salmer o Gamle børnesange og sanglege. o Forskellige genrer (F.eks. Rock, Country, Dansktoppen, stomp, afslapnings/meditations musik). o Andre kulturelle udtryksformer (F.eks. afrikansk). Programmet for musik tirsdagene vil komme løbende i avisen. 18

19 Alsidig personlig udvikling: Vore mål for dette er: At barnet kan sige til og fra, og træffe et kvalificeret valg. At barnet kan håndtere egne følelser og løse egne konflikter. At udvikle barnets personlige kompetencer. Dette gør vi ved: At vi arbejder anerkendende, og at barnet anerkendes for den det er. At tage snakken om følelserne, eks kat kassen. Kigge på hvert enkelt barn og dets behov. Sociale kompetencer: Vore mål for dette er: Børnene skal lære at løse konflikter, samarbejde, drage omsorg, hjælpe og tolerere andre. Alle skal være en mindre eller større del af fællesskabet Dette gøres ved: Hjælpe børnene med at få gode relationer. Vi lærer børnene at løse konflikter på en acceptabel måde,eks. via Kat-kassen, Smileyordninger, børnesamtaler o.a. Tager fat i drillerier/mobning. Lære børnene ikke kun at tænke på sig selv, men opfordre til at samarbejde og hjælpe hinanden. Den anerkendende pædagogik føres videre fra børnehaverne i mødet med SFO Koordineret indsats mellem SFO og skole Angiv her om og i givet fald hvordan der i SFO en arbejdes med de 6 temaer i børnehaveklassen: Beskriv det pædagogiske indhold i SFO en ved at tage afsæt i børnehaveklassens 6 obligatoriske temaer: Sprog og udtryksformer: Natur og naturfaglige fænomener: Se ovenstående i f.h.t. børnehaverne. Det praktiske musiske: Bevægelse og motorik: Samvær og samarbejde: Sociale færdigheder: 19

20 Lektiestøtte Her angives om der tilbydes lektiestøtte og i hvilket omfang. I beskrivelsen af lektiestøtten kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Er der tilknyttet en bestemt person til lektiecaféen (lærer/pædagog)? Hvornår er lektiecaféen åben, og i hvilke lokaler holder man til (skole eller SFO)? Hvem er initiativtager til, at lektiestøtten igangsættes (elev, lærer, forældre)? Hvilke typer børn har behov for støtte - er der tale om lektielæsning eller lettere specialundervisning? Hvilke tanker gør I Jer i forhold til lektiecaféens udvikling og fremtid? Vi har et tilbud om lektiehjælp, det foregår på den måde at en personaler tager en runde og oplyser at det nu er lektietid ( ca. kl. 15), de børn der enten skal eller har lyst, samles ved et stort bord på stuen, her laves lektierne, personalet sætter sig ved samme bord med en kop kaffe(deres kaffepause) og hjælper dem der har brug for det. Dette foregår i en hyggelig atmosfære.(gælder Regnbuen ) I Solstråleafd. laves mere enkeltaftaler med forældre, behovet er ikke så stort ved de mindste børn. Det kan være forældrenes eller lærerens ønske at barnet laver lektier hos os. Tidspunktet i Regnbuen er valgt fordi det så stadigt er muligt at lave spændende aktiviteter i SFO, der er færre børn og mere ro og plads på denne tid. Børn med særlige behov Her angives om egen SFO gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer for børn med særlige behov/forudsætninger og i hvilket omfang. I beskrivelsen af indsatsen for børn med særlige behov kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan foregår overlevering mellem SFO og skole for de børn, der kræver særlig støtte? Følges barnet? Er der personaleoverlap? Hvordan tilrettelægges dagen for denne målgruppe? I dette skoleår har indsatsen med disse børn været større end nogensinde, da vi ved skoleårets start modtog mange børn med særlige behov. Af indsatser kan nævnes: Ansat en Støttepæd 13 t. ugentligt pr nov 09. Inddelt børn med særlige behov i mindre grupper, og brugt personale fra anden afd. til at hjælpe med at løse opgaverne, bl.a. en mandlig pædagog. Kørt Smileyordninger for forskellige børn. Holdt børnesamtaler. Brugt Kat-kassen Lave en overskuelig hverdag for alle børn, bl.a. ved hjælp af :tydelige voksne, div. oversigter over dagens forløb som børnene kan bruge. I f.h.t. børnene med særlige behov er der et godt samarbejde/god overlevering med de enkelte lærere, men ingen overlap. 20

21 Idræt og bevægelse Her angives i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde egen SFO inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagens aktiviteter. I beskrivelse af SFO ens sundhedsprofil kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Er der samarbejde med skole eller idrætsforeninger? Er der samarbejde med de kommunale fritidsguides? Har man lavet andre tiltag, der opfordrer børn til en aktiv fritid? Se under krop og bevægelse andetsteds. Eks. indsat af vores planlægning i f.h.t. bevægelse. Årshjulet august-december 2009 for SOLSTRÅLEN December: Juleløb i Solstrålen, den store julemission i Regnbuen, julefrokost og julehygge. 4. dec. Købe/sælgedag. November: Vi laver julegaver. Planlagte aktiviteter i 2009 Uge 43: Pige/drenge uge: Pigerne i Solstrålen og drengene i regnbuen. Uge 44: Pige/drenge uge: Pigerne i regnbuen og drengene i solstrålen. Uge 43 -?: Vi tager hver torsdag i hallen. 4. december: Købe/sælge dag. Planlagte aktiviteter i 2010: Uge 18: Bevægelsesuge Fritteropvisning: Fredag den 7. Maj. Uge 20. Bytte afdeling solstrålen i regnbuen og regnbuen i solstrålen. Hele året: Fællesskab og ansvarlighed Anerkendende pædagogik Styrke relationerne på tværs af solstråle og regnbue afdelingen Fælles fødselsdagsture God omgangstone Kost og bevægelse Uderummet September-december: Bevægelses-aktiviteter for både regnbue og solstrålebørn med udgangspunkt i den positive motoriske cirkel. Skovture for de børn som har lyst både fra solstrålen og regnbuen. Se vedlagt brochure. Bevægelsesaktiviteter: Løbeture, Gåture, Rideture, leg, dans, cykelture, judo, kidsvolley. Hvorfor fokus på bevægelse: Det er sundt for hele kroppen og fremmer indlæringen. Det motoriske grundlag er fundamentet for barnets samlede udvikling både fysisk, psykisk og socialt. Fællesskab og samarbejde. Forbedret livskvalitet. Primære oplevelser er godt, da børn lærer når de selv er aktive. Positive oplevelser med bevægelse giver lyst til mod til mere. Gode kropslige kompetencer giver barnet et positivt selvbillede og positiv forudsætning for gode sociale kompetencer. Mindre risiko for livsstilssygdomme. 21

22 Den positive motoriske cirkel Mange motoriske færdigheder cirkel. Stor energi og nysgerrighed. Stor energi og nysgerrighed. Mange erfaringer og indtryk. Positiv vurdering fra omgivelserne. Høj aktivitet og god motorik. Årsplanen SFO 2010/2011. Frem til august 11. I forhold til vores mål og indholdsbeskrivelser, har vi særlig focus på: Mål: Midler: -Relationer og sociale kompetencer/færdigheder. -Børnene skal opleve gode relationer uanset hvor de er i huset, hvem de er sammen med og hvad de laver. Både børn/børn, børn/voksne og voksne/voksne(også forældre) Stille skarpt på de enkelte børn og deres relationer og kompetencer. -Bruge de 8 samspilstemaer som vi har en miniuddannelse i. -Ved at bruge focuspersoner. -Midtvejsevalueringer -Inddrage musikken. -Bruge Kat-kassen Metoder: Bevægelse, Musik, Udeliv og køkkenet. Den 1. tirsdag i hver måned vil have specielt focus på bevægelse. Den 2. tirsdag i hver måned vil have specielt focus på musik. Den 3. tirsdag vil være specielt afsat til besøgsdage på hinandens udearealer. Solstrålen og Regnbuen er sammen om disse tilbud/akt. 22

23 Vi vil stadig være en SFO med focus på den sunde mad, sal/hal, ture m.m. Vi lever fuldt ud op til Brønderslev Kommunes Kost og Bevægelsespolitik. Vi vil også stadig have uger hvor vi er alle pigerne i een afd. og drengene i modsatte afd. Vi vil bytte afd. så Solafd. er i Regnbuen og omvendt. D. 1/6 11 afholdes vores store fest med forældre, bedsteforældre og søskende, børnene har forberedt underholdning/ optræden ell. lign. Følg med i vores Solstråleavis, her vil div. datoer for aktiviteterne komme Derudover kan nævnes at vi har rigtig megen focus på Sund mad i vores inst. Vores kostpolitik: Kostpolitik SFO Solstrålen len I en tid med megen focus på kost og bevægelse, har vi fundet det vigtigt at beskrive vores til- gang til emnet, via en kostpolitik. Kostpolitik: Vi lægger stor vægt på at den mad børnene kan få i SFO er sund nærende grov og grøn. Vores mad kan som eks. være: supper pastasalat æggekage gekage tærter ter sandwich rugbrødsmadder pizza za Hver dag har vi friskbagt brød m. tilbehør(ost, leverpostej, pålæg, m.m.) frisk grønt og frugt. Vi kan selv levere mange af råvarerne til køkkenet, så som, æg,, grønsager fra køkkenhaven og bær fra vore bærbuske. På den måde lærer børnene også noget om hvor de forskellige ting kommer fra, hvad de kan bruges til osv., det giver forskellige smagsoplevelser og nye gode va- v ner. Ved at benytte vort tilbud har I en god garanti for at jeres barn har energi til at klare efter- middagen på bedste vis. I har også nogle børn der er med i tilberedelsen af maden, m hvilket gir en stor indsigt i sund mad og vigtigheden heraf, her ser vi også nogle af de mere forsigtige og kræsne børn b smage på noget nyt. 23

24 Vand er altid et tilbud. Vi serverer meget sjældent kage og saftevand/sodavand. Vi håber at være med til at styrke børnenes lyst til sund mad, ikke bare nu men også ud i deres fremtid. Vi har et samarbejde med Kids volley (i Jerslev Sterup idrætsforening), vi er med børnene de første gange i sæsonen, derudover har vi i indeværende år præsenteret vore børn for judo, badminton og dans i samarbejde med idrætsforeningen. Een gang var vi tæt på et samarbejde med idrætsguiden, men forældrene tog over til sidst. Voksenorganiserede og børnevalgte aktiviteter Her angives, hvorledes børnenes medindflydelse tilgodeses i forhold til hverdagens aktiviteter. Beskriv vægtningen mellem voksenorganiserede og børnevalgte aktiviteter. Der angives eksempler på de to typer af aktiviteter. Det er personalet der sætter de overordnede rammer for hvilke aktiviteter og temaer vores årshjul (årets planlægning)skal indeholde, ud fra bl.a.vore focuspunkter: Bevægelse, udeliv (på vort store udeområde eller i vort skovstykke), kost og praktisk arbejde. Derefter har børnene mulighed for at få indflydelse, det sker i de forskellige foraèr børnene er samlet i (f.eks. vort børneråd), hvor vore overordnede temaer præsenteres og der her gives mulighed for at komme med forslag, hvor mange så bliver hørt. Det kan f.eks. være: Ønsker om flere cykelture/kælketure og hvor de skal gå hen. Hvad der skal ske når vi er i hallen. Hvilke ting vore julegaveværksteder skal indeholde. Hvilke nye ting vi skal have lavet på vort udeområde og ved vore dyr.(praktisk arbejde) Hvilken sund mad der skal laves i vort køkkenværksted. Hos os er de fleste emner/aktiviteter et tilbud børnene kan vælge, dog er der indimellem også skal ting/ture. Vi griber også flere af de bolde børnene kaster op i luften f.eks. ønsket om at lave en fodboldturnering, hulebyggeri, samle affald, filtning, ture i nærmiljøet, danseshow, vaske SFO s vinduer, vulkanprojekt med askestøv i sandkassen - flere ideer bliver udbygget undervejs, ved hjælp af voksne. 24

25 Børn der starter i SFO før skolestart For landsbyordninger og forårsgrupper angives her, på hvilken måde egen SFO varetager disse yngre børns særlige behov. Hvordan varetages de små børns behov i fritidstilbuddet? 25