PRESSEN. Ferring nytænker bibliotekarrollen. Fotoreportage fra Bogmessen Mette Kjeldsen Sloth siger farvel efter 16 år Kan man bare forbyde bøger?

Transkript

1 Fotoreportage fra Bogmessen Mette Kjeldsen Sloth siger farvel efter 16 år Kan man bare forbyde bøger? PRESSEN 9. december 2010 Ferring nytænker bibliotekarrollen

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF s telefonrådgivning: kl : Forsiden: Informationsspecialisterne i virksomheden Ferring vil være med, hvor beslutningerne træffes. Jakob Boserup har fotograferet dem med udsigt over Ørestad. Forandring fryder Forandring er ikke noget, man kan skrue op og ned for. Det er et vilkår på godt og ondt. Selvfølgelig skal man forandre sig, og det er det, der gør, at man privat og professionelt bliver udfordret og inspireret. Men det kan også give lidt åndenød, og der er ingen tvivl om tempoet for forandring er steget en del de seneste år. De fleste arbejdspladser skal producere mere for samme eller færre ressourcer i forhold til året før, og vi har alle teknologi i vores arbejdsliv, der konstant pulserer og forandrer. Det høje tempo mærker man også, når man skal gøre status for året, der gik det kan være svært at se skoven for bare træer, og hvad man egentlig har udrettet. Men tager man papiret frem og skriver ned, hvad der har været af opgaver og projekter gennem året, forstår man ofte, hvorfor det er, at man er ved at være lidt træt. Så er det måske slet ikke så slemt, at mørket falder på, og man kommer lidt ned i gear op til jul. I Bibliotekarforbundet tog vi den store status på november måneds generalforsamling, hvor vi aflagde beretning for de seneste to år. Der er i 2010 blevet arbejdet målrettet med rekruttering og fastholdelse af medlemmer og fokus på branding af Bibliotekarforbundets aktiviteter over for nuværende og kommende medlemmer. Et arbejde man tydeligt vil se udfoldet i 2011, hvor vi også visuelt vil ændre hist og her. Ligesom alle andre organisationer skal vi hele tiden justere og tune ind på, hvordan vi bedst kommunikerer. Både til medlemmerne og på vegne af medlemmerne. Også for Bibliotekspressen er det nødvendigt at røre lidt i gryden, ligesom der hele tiden er ændrede krav til et fagblad både som print og online. Medlemmerne vil gerne have længere og mere dybdegående artikler, der kan være til faglig inspiration. Samtidig er det vigtigt, at Bibliotekarforbundets fagblad afspejler de mange forskellige medlemmer og bredden i vores uddannelser og arbejdsmarked. Derfor er denne december 2010 sidste gang jeg skriver leder til bladet under dets nuværende navn: Bibliotekspressen. Fra januar 2011 skifter fagbladet navn, layout og udgivelsesfrekvens. Fremover vil bladet udkomme 11 gange om året og vil til gengæld være et fyldigere fagblad eller magasin om man vil. Vi håber, at læserne vil tage godt imod det nye blad og navn. På vegne af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og sekretariatet vil jeg gerne takke alle medlemmer og samarbejdspartnere for de gode debatter, bidrag til Del Din Viden, tillidsrepræsentantkurser, faggruppemøder, deltagelse i faglige arrangementer og generalforsamling for bare at nævne en lille håndfuld af de mange aktiviteter i Bibliotekarforbundet i PERNILLE DROST

3 INDHOLD Tank(e)station på Bogmessen Fotoreportage fra Bogmessen i november Professionen formely known as bibliotekar På Ferring skal informationsspecialisterne til at forudse virksomhedens behov, før de opstår. En ny leder har vendt op og ned på arbejdsprocesserne og sat skub i medarbejdernes personlige udvikling. Ny studenterobservatør med fokus på progression og det kreative netværk Derfor ophæver Sampension garantien Take it or leave it BibZoom har afholdt salgsmøde i København. Mens streamingdelen stadig halter, kommer der andre nye produkter med i tilbuddet til bibliotekerne. Tjenestemændenes kvinde Efter 16 år i hovedbestyrelsen stopper Mette Kjeldsen Sloth. Bibliotekspressen tager afsked med et hovedbestyrelsesmedlem med styr på forhandlinger, løn og ikke mindst tjenestemænd. Den forbudte litteratur Det er sjældent, at en bog i Danmark kan få vrede borgere til at stifte protestforeninger. Men i USA er den slags helt almindeligt. Ledermøde 2010 i Nyborg Svalbard et liberalistisk idealsamfund BibZoom.dk en udbyder af e-ressourcer 10 6 IØvRIgT Debat 27 Del Din Viden 31 Nye stillinger Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf bibliotekspressen@bf.dk Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann,hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: SaraMaria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf , fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN Danske Specialmedier Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen

4 Podcasts: ikke et hit endnu De fleste kender til begrebet podcasts, men de færreste benytter sig af dem. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som peger på, at kun 14 procent af de danske internetbrugere benytter sig af podcasts. Det er hovedsagligt de unge, som har taget mediet til sig, men undersøgelsen viser også, at forskellene ikke kun fordeler sig imellem aldersgrupperne. Faktorer som køn, geografi og etnisk oprindelse spiller også ind. Blandt podcastbrugerne tegner mænd sig således for 62 procent og det kan forklares med, at kvinder hovedsagligt bruger nye medier til kommunikation, imens mændene bruger dem til information og fordybelse. Undersøgelsen viser også, at indvandrere og efterkommere af indvandrere er et lille skridt foran etnisk danskere, når det gælder benyttelsen af mediet. I 2008 var antallet af danske podcastbrugere kun syv procent, så der er sket en fordobling på to år, og den udvikling vil sandsynligvis fortsætte. haagensen»ser her nu ordentligt ud?«tag Walk your library i hånden og gå gennem din arbejdsplads. Sådan lyder opfordringen fra Århus, hvor man har haftfokuspåvisuel markedsføring. Det har resulteret i publikationen Walk your library, som projektgruppen kalder for guidelines til visuel markedsføring. Det cirka 35 sider lange hæfte er tænkt som en tjekliste, du kan tage i hånden og gennemgå din arbejdsplads med. Punkterne dækker hele brugerens rute. Fra parkeringspladsen, igennem indgangsparti og velkomstområde, til de forskellige zoner i biblioteket og indtil brugeren igen forlader biblioteket. Tjeklisten kan både bruges ved det daglige tjek:»ser her ordentligt ud?«,»er vi klar til dagens kunder?«, samt den mere grundige gennemgang:»hvordan udnytter vi vores eksponeringsmuligheder?«,»hvordan er vores medarbejdersynlighed?«og så videre. Århus Kommunes lokalbiblioteker deltog i udviklingsarbejdet i samarbejde med blandt andet arkitekter og scenografer. Walk your library kan hentes fra kommunens hjemmeside, aakb.dk under publikationer. haagensen Sådan får du bibliotekets e-bøger på Ipad og Iphone 58 nye studentermedlemmer Fra bibliotekspressen.dk De digitale fremskridt medfører desværre ofte tekniske forhindringer og skuffelser. Det er ikke kun i Danmark, at de tekniske udfordringer irriterer. I USA er problemet det samme. Men i et nyhedsbrev fra Library Journal er der nu kommet en opskrift på, hvordan du kan afspille bibliotektes e-bøger på ipad og iphone. Og det virker også i Danmark.»Den dag bibliotekets brugere kan læse en af bibliotekets e-bøger direkte på en mobil enhed bliver den dag, jeg kan dø lykkelig.«sådan indleder Josh Hadro sit indlæg i Library Journals nyhedsbrev, hvor han beskæftiger sig med det paradoksale i, at det sjældent kan lade sig gøre at hente digitale tilbud ned direkte på en mobil enhed. Og med vanlig bibliotekarisk ildhu har han nu fundet frem til en del af løsningen. I hvert fald hvis man er en lykkelig ejer af en iphone eller ipad. Læs nyheden på dk og find linket til Library Journal, der bringer et guide til, hvordan du eller dine biblioteksbrugere skal gøre. lerche Kampagnen rettet mod de studerede, med tilbuddet om et års gratis medlemskab, gav pote. 58 nystartede studerede på det Informations Videnskabelige Akademi har meldt sig ind i Bibliotekarforbundet. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ann Oliveira-Borg er godt tilfreds med resultatet. -Vi er glade for, at mange af de nye studerende har meldt sig ind. Det faglige fællesskab starter allerede i studielivet, og det er vigtigt, at de kan se, at de står stærkere, hvis de står sammen. Det eneste krav til de studerende var, at de meldte sig ind i Bibliotekarforbundet inden den 1. november Om der til næste år også vil være en kampagne med et års gratis medlemsskab til de studerende, er der endnu ikke taget stilling til i Bibliotekarforbundet. mønsted 4 bibliotekspressen

5 Fra Bibliotekspressen til: Perspektiv Bibliotekarforbundets fagmagasin Fra januar 2011 får du et fagmagasin med flere sider, du får flere nyheder på nettet, og vi udsender flere nyhedsbreve med af HenrIk HerMAnn, redaktør både stillingsopslag og annoncer. Dette nummer af Bibliotekspressen er det sidste nogensinde. Fra januar får du et nyt fagmagasin. Vi vil mere i dybden og bredden, og navnet bliver Perspektiv Bibliotekarforbundets fagmagasin. Du vil finde nye typer stof i det nye magasin Perspektiv, som skal udkommer 11 gange årligt, hvor Bibliotekspressen hidtil er udkommet 20 gange årligt. Redaktionen har i det seneste år arbejdet med dette udviklingsprojekt, som vi har døbt»fra fagblad til fagmagasin«. Vi har også arbejdet med samspillet mellem det trykte medie og webmedierne. Navnet Perspektiv er valgt af redaktionen og godkendt af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Perspektiv er valgt som navn, fordi det er det, vi vil. Sætte tingene i perspektiv og gå mere i dybden med emnerne. Redaktionen får mulighed for at arbejde mere grundigt, når bladet udkommer færre gange årligt. Til gengæld vil vi lave flere nyheder på nettet for at holde vores læsere opdateret. På redaktionen vil vi med det nye blad fortsat arbejde ud fra Bibliotekarforbundets værdier, som blandt andet handler om at give indsigt og at dyrke det faglige fællesskab. Nyt magasin der går i dybden For redaktionen har dette været et spændende og udfordrende arbejde. Det er et udviklingsprojekt, hvor kvaliteten er i højsædet. Vi har diskuteret indhold og journalistiske formater. I en tid med megen medieturbulens og inflation i journalistikken mange steder, også på fagbladsredaktioner, er vi stolte af at arbejde på en redaktion, hvor Bibliotekarforbundet bakker op om en fri og uafhængig redaktion og faktisk nogle gange efterlyser mere kritisk journalistik. Det vil vi gerne levere. For det er jo indholdet, det handler om. Ideen med det nye fagmagasin er at komme mere op på metaniveau med emnerne mere i dybden. Vi er ikke bange for ord, vi tror på at det levende ord skaber dåd, og der vil være lange læsehistorier i bladet, men også billedreportager. Det har altid heddet sig at først Bibliotek 70, så Bibliotekspressen og nu Perspektiv Bibliotekarforbundets Fagmagasin skal være båret af kvalitet i såvel indhold som form. Det trykte blad er forbundets visitkort, og der gås ikke på kompromis med kvaliteten. På webben er Del Din Viden vokset meget hurtigt med over 100 artikler i løbet af et år. Vi har uddelt Del DinViden prisen til Silkeborg Arkiv og Silkeborg Bibliotek. Også i 2011 uddeler vi Del Din Viden prisen, og du kan skrive med på web og print. Det, medlemmerne og brugerne skriver, bliver også vigtigt indhold i det nye fagmagasin. Vi vil fortsat give overblik over Del Din Videns artikler i det trykte blad i enten resumeform eller i fuldtekst, og det er ambitionen at opprioritere dette stofområde. Som designere på opgaven med at udvikle Perspektiv Bibliotekarforbundets Fagmagasin har vi i en udbudsrunde valgt designfirmaet Woer og Gregorius, som står for design og layout af det nye magasin. Trykkeriet er fortsat efter en udbudsrunde KLS Grafisk Hus i Hvidovre. KLS er præmieret for sin miljøbevidsthed og trykker naturligvis Perspektiv Bibliotekarforbundets Fagmagasin på miljørigtigt og svanemærket papir. n hermann@bf.dk Udgivelsesdatoer med Perspektiv Nummer 1: Nummer 2: Nummer 3: Nummer 4: Perspektiv Bibliotekarforbundets fagmagasin udkommer 11 gange i2011 medudgivelsesdato første gang 27. januar. Bibliotekspressen udkom 20 gange årligt. Foruden det trykte blad kan du både få stillingsopslag og produktannoncer på nettet samt idet Nummer 5: Nummer 6: Nummer 7: Nummer 8: nyhedsbrev, vi fra januar sender ugentligt. Det trykte blad udgives på følgende datoer: Nummer 9: Nummer 10: Nummer 11: bibliotekspressen

6 6 bibliotekspressen

7 Besøgstallet på Danmarks største bogbegivenhed nåede op på i løbet af de tre åbningsdage. Tank(e)station på Bogmessen Tank op. Informationsstanden på Årets Bogmesse i Forum var som vanligt bemandet af bibliotekarer. Standen var i år dekoreret som en tankstation, og bibliotekarerne var uniformeret i skjorter, der ledte tankerne hen på tankstationspassere i 1960 erne. Den lille tilføjelse (e) opfordrede messegæsterne til at tanke op på standeren. - Det er jo det man gør på et bibliotek, fylder tanken med informationer, fortæller Naja Von Sehested fra Allerød Bibliotek. tekst og foto: JAKOB BOSERUP De voksne kunne deltage i en litteraturkonkurrence, hovedpræmien var en e-bogslæser. bibliotekspressen

8 Børnene kunne deltage i en tegnekonkurrence. Som den eneste stand på bogmessen, havde Spørg Biblioteket ingen bøger, men ved benzinstanderen demonstrede bibliotekarerne Bibzoom og Netlydbog for interesserede forbipasserende. På standen kunne man få demonstreret e-bogslæsere, hele fire forskellige. 8 bibliotekspressen

9 ÉT KLIK TIL MERE END 800 BIBLIOTEKSPRODUKTER BESTIL DIT PERSONLIGE SHOP-LOGIN PÅ SUNDSOUND.DK SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM TELEFON

10 10 bibliotekspressen

11 Professionen formerlyknown asbibliotekar Informationsspecialisterne i medicinalfirmaet Ferring vil bruge deres faglighed på en helt ny måde. Fra 2011 vil de ikke længere vente på at blive spurgt, men selv finde svar på vigtige spørgsmål for virksomheden og sende informationerne de rigtige steder hen. tekst: SABRINE MØNSTED foto: JAKOB BOSERUP En god beslutning kræver viden, hvad enten det handler om, hvor sommerferien går hen, en ny bil eller en millioninvestering. Derfor er viden ikke noget, man skal gemme på. De ni informationsspecialister i medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals vil fra 2011 bruge deres viden og kunnen på en ny måde og give svarene endnu før spørgsmålene dukker op. - Vores viden fører til bedre beslutninger, derfor skal vi være proaktive. Vi kan ofte se det, som kunderne, Ferrings ansatte, ikke selv kan se, at de har behov for. Vores opgave er at afdække, hvor de svære beslutninger bliver truffet i virksomheden og levere informationer til den proces, siger chef for informationsafdelingen Click Rasmus Rask Eriksen. Det er hans forklaring på, hvorfor informationsspecialisterne ikke længere - som i en»klassisk«informationsafdeling pænt skal vente med at finde svarene, til de bliver spurgt. De ni informationsspecialister, der er en blanding af cand.scient.bibl. er, bibliotekar DB er, og cand.it er sidder på 16. etage i Ferrings sorte glasbygning i Ørestad mellem Rådhuspladsen og lufthavnen. Udsigten, der i klart vejr sender blikket til Malmö, symboliserer meget godt det overblik, afdelingen er ved at skabe sig over virksomheden. For at finde frem til, hvor de kan byde ind med deres kompetencer, har de kortlagt, hvem der træffer de vigtige beslutninger og i hvilke sammenhænge og netværk - formelle som uformelle, de bliver truffet. Et tænkt eksempel kunne være, at de afdækker et problem med at finde de rette folk til at lede kliniske studier af Ferrings lægemidler. Konsekvensen kunne i sidste ende være et ringere produkt. I sådan en situation vil de ni informationsspecialister i fremtiden proaktivt bidrage med viden til en løsning. -Nogle steder kan vi flytte meget i en bibliotekspressen

12 Transparens er blevet et nøgleord i afdelingen. For eksempel hænger hver enkelt medarbejders personlige kontrakter, så kollegerne kan se dem. Løn og bonusser er også noget man taler åbent om. beslutning, andre steder mindre, men det er det, vi skal afdække.hvorder er mest brug for os, siger Rasmus Rask Eriksen, der tidligere har været projektleder for store it-projekter. Han har en bachelorgrad fra Danmarks Biblioteksskole og en masterfra IT-Universitetet. Desuden har han udviklet sit eget ledelseskoncept, som vi vender tilbage til. Søg selv udecide Målet for informationsspecialisterne er at kanalisere informationer til de rigtige steder i virksomheden. Men det er ikke den eneste service,der fra2011 vil adskille dem fra informationsafdelinger verden over. De eksisterendeservices, hvor forskere blandt andet kan få svar på konkrete spørgsmål og løbendeinformation om et bestemt emne, bliver suppleret med i alt Ferring Medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals har ansatte fordelt på 40 lande. Virksomheden forsker i medicinsk behandling blandt andet inden for barnsløshed. fire nyeservices iløbet af Blandt andet copyright rådgivning og informationsanalyse,ogsåhar medarbejderne med Rasmus Rask Eriksen i spidsen udviklet uddannelsesprogrammet udecide. Her er ambitionen at uddanne Ferrings ansatte til selv at søge den rette information og analysere den. - Vi er ni ansatte til at betjene kunder, heraf sidder med videntunge opgaver. 90 procent af dem indgår i beslutninger, der har betydning for firmaets succes. Vi vil aldrig kunne mandsopdækkedemenneskermed de relevante informationsanalyser. Istedet harvilavet et koncept, der skal udbredes til medarbejderne, siger Rasmus Rask Eriksen. Programmet består af syv moduler, der munder ud i, at den enkelte opbygger en værktøjskasse. De ansatte skal blandt andet lære selv at lave søgeprofiler, der kan fodre dem med informationer. Det er ogsåtanken, at de skal blive mere opmærksomme på, hvad der sker før og efter dem i virksomhedens fødekæde, så de sætter deres arbejde og beslutninger i perspektiv. Men først skal alle kunderne have et wake up call i form af en kampagne som afdelingen sætter i gang i De skal vide, at information management er meget mere end Google. Og at der er en direkte sammenhæng mellem deres evne til at finde, analysereogdele information og deres evne til at træffe sunde beslutninger. Men vigtigere end det, vi skal sørger for, at de både får indsigten og evnerne, siger Rasmus Rask Eriksen. Ikke et glansbillede For enhver topleder må det lyde forjættende, at en afdelingpåniansatte kan øgeantallet af ydelser markantuden at få ekstra hoveder eller hænder.ogdet har heller ikke været uden omkostninger. Rasmus Rask Eriksen understreger under interviewet, at artiklen ikke skal væreet glansbillede, for sådan er det ikke. Det kan ifølge ham kun lade sig gøre, fordimedarbejderne er medpåatkaste allebolde iluften måden at arbejde på, måden at være kollega på og ikke mindst måden at se sig selv på. Især det med at kigge på sig selv er et nøgleord for Rasmus Rask Eriksen, der har gjort selvudvikling til en afgørende del af sin ledelsesstil og ledelseskoncept. Deterifølge ham helt afgørende for al udvikling. -For at kunneskabe innovationidit professionelle liv er du nødt til at arbejde meddig selv.hvemerjeg? Hvad er mine værdier? Hvad vil jeg med mit professionelle liv? Det er et helt menneske, der 12 bibliotekspressen

13 Innovation kan være ret opslidende. Man går en vej ofte for at finde ud af, at det var den forkerte vej, så må man vende om og gå en anden vej og sådan kan det fortsætte mange gange. Morten Skovvang går på arbejde, og det private og professionelle hænger sammen, siger Rasmus Rask Eriksen. Han kalder den udvikling medarbejderne er i gang med for en rejse. En rejse, som starter et helt andet sted end med virksomhedens behov, men i stedet i den enkelte medarbejders behov. - Der skal låses op for potentialet i medarbejderne foratskabe den fornødne begejstring. Og hvis man kan se potentialet isig selv,kan mannemmerese potentialet i forretningen, siger Rasmus Rask Eriksen, der sætter medarbejdernes selvudvikling proportionalt med afdelingens succes. Hanhar blandt andet indførtbegrebet I-time (egen tid, red.) og med det følgerenlodretordre om,atden enkelte medarbejder bruger 10 procent af sin arbejdstid på sin egen udvikling. Én dag om måneden skal medarbejderne for eksempel være hjemme og ikke arbejde, men reflektere. Det gør ondt Det kan lyder rart med en chef, der kræver, at mankiggerpåsin egen navle, men flere af de ansatte kalder det også rigtig hårdt og frustrerende, fordidet åbnerop for ting, som de fleste er vant til at lægge låg på, især på arbejdet. Morten Skovvang er cand. scient. bibl. Han kalder det skræmmende og frustrerende at blive konfronteret med spørgsmål om sig selv. Det gør ondt, for hvad kan jeg egentlig? og hvad kan jeg ikke? Der har været situationer, hvor jeg har tænkt,»nu gider jeg ikke det pis her. Jeg vil bare passe mit job,«siger Morten Skovvang, der dog føler,atallespørgsmålenehar ført hamtil at handle og ikke bare stille sig tilfreds. - Automatpiloten er slået fra, siger udecide Informationsspecialisterne i Ferring har udviklet et uddannelsesprogram med syv moduler, der skal gøre deres kunder i stand til at træffe bedre beslutninger. Definér dit informationsbehov Søg intelligent - på nettet og andre steder Opret informationsprofiler der proaktivt leverer relevant information Informationsanalyser Kommuniker og del din information Naviger i organisationens beslutningsnetværk Forstå forretningen Morten Skovvang,der netopvar kommet tilbage fra barsel, da afdelingen blev»kastetopiluften«. Forham vardet det helt rigtige tidspunkt. -Der skulleske nogetnyt, der gjorde det værd at gå på arbejde. Og hvor mange chefer siger,»du skal bruge en dag om måneden på at tænke på dig selv?«jeg har heller ikke hørt om andre steder, hvor de får bonus i forhold til selvudvikling, siger Morten Skovvang. JakobThunbo, der er cand.it., havde meget svært ved at se, at selvudvikling og den kontrakt med personlige mål, han skulle lave med chefen, havde noget med hans arbejde at gøre. -Jeg kunneikkese, hvorforjeg skulle bruge tid på det, og der gik lang tid, før tiørenfaldt,siger han.»tiøren«var, at det gik op for ham, at det var et privilegium at kunnegåpåarbejde og udvikle sig personligt på samme tid. Selv om Rasmus Rask Eriksen er innovator med stort I, kan det også for ham være udfordrede at smide det hele op i luften. For der kan komme mange skeletter ud af skabet, når man beder folk om at kigge dybt i sig selv. - Den største udfordring er at skabe en bæredygtig balance. Vi arbejder med selvudvikling, menviskalstadig sikre, at den enkeltemedarbejder finder sin egen bibliotekspressen

14 opskrift.jeg agerer både somleder,coach og kollega. Men aldrig som psykolog, siger han. Disciplin og frihed Et er begejstrede medarbejdere, der gerne yder mere, men helt lavpraktisk, hvordan bevarer man det samme serviceniveau, når ni ansatte skal levere mange flere ydelser end tidligere? Ifølge Jakob Thunbo er disciplin og it-løsninger vejen frem. - Vi får mere at lave, men vi behøver ikke at løbe hurtigere. Det handler om at arbejde smartere. Vi vil for eksempel oprette mindre communities for vores kunder. På den måde kan vi dels skubbe målrettet information ud til bestemte grupper og dels få et indblik i, hvad der rør sig blandt dem, siger Jakob Thunbo. Med disciplin følger også regler om, at et åbent kontorlandskab ikke betyder, at man bare kan afbryde hinanden. Medarbejderne har fået en»stillekupé«, de kan booke og bliver opfordret til at gå på café eller et andet sted hen med deres laptop for at få luft og blive inspireret. Cathrine Kvåle, bibliotekar DB, sidder med forespørgsler for Ferrings ansatte hver dag. For hende har det også virket at stille krav tilbage til forskerne. - Jeg skriver for eksempel tilbage, at jeg har booket tid til opgaven på torsdag i to timer. Og de er meget tålmodige. Så jeg kan godt tænke, hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? Jeg er også blevet god til at booke mig selv. Min udfordring er selv at styre tiden. Jeg fordyber mig ned i detaljen og skal øve mig i at bruge én time på en søgeopgave og ikke en hel dag, så der bliver plads til innovation og selvudvikling, siger Cathrine Kvåle, der også taler om en hel ny kultur i afdelingen. - Det bedste er, at vi har fået en læringskultur, hvor alle fejl er gode fejl, fordi vi kan lære af dem. n sb@bf.dk Mottoet der er kommet ud af hele udviklingsarbejdet i afdelingen er ikke uambitiøs, men lyder: Vi vil skabe en bedre verden. 14 bibliotekspressen

15 Ny studenterobservatør: Med fokus på progression og det kreative netværk 23-årige Rasmus Bahnsen er Bibliotekarforbundets nye studenterobservatør. Netværk, kreativitet og tværfaglighed er noget han håber at integrere, både i sit arbejde som hovedbestyrelsesmedlem, men også i sine forestillinger om fremtidens bibliotek af TANIA HAAGENSEN I hvilken retning skal det bibliotekariske fag bevæge sig? Spørgsmålet debatteres en del i disse tider og for Bibliotekarforbundets kommende studenterobservatør, Rasmus Bahnsen er det også et vigtigt emne. For mange studerende på landets bibliotekaruddannelser, har biblioteket altid haft en særlig status, men at Rasmus Bahnsen skulle blive så engageret i den verden, lå ikke lige for. Indtil den dag, han som ung salgsleder i detailbranchen pludselig følte, at det var tid til at skifte retning. Hans personlige interesser tæller kunst, kultur og musik og det var dem, der ledte ham i retning af Det Informationsvidenskabelige Akademi. - At jeg skulle være med til at udvikle biblioteket som institution, havde jeg aldrig forestillet mig, men jeg er blevet fuldstændigt bjergtaget, fortæller Rasmus Bahnsen. Rasmus Bahnsen er i gang med tredje semester på bachelordelen og har allerede en idé om, hvor han gerne så Bibliotekarforbundet bevæge sig hen i fremtiden. Og det bør være mod et endnu større fokus på udvikling af tværfagligheden og partnerskaberne med andre faggrupper. - I jo højere grad vi kan involvere forskellige akademiske faggrupper, jo stærkere vil vi blive som forbund, siger Rasmus Bahnsen. Som studerende har han også fokus på kvalitet i uddannelsen og de efterfølgende jobmuligheder. Derfor ser han det som afgørende for de studerende, at have mulighed for at skabe mere unikke profiler med mere tværfaglighed og kompetencer opnået fra andre universiteter. I sin fritid, arbejder Rasmus Bahnsen også med fremtidens bibliotek. Han er stifter og leder af projektet Library Lab, der eksperimenterer med biblioteksrummet. Library Lab giver forskellige bud på, hvilket indhold bibliotekerne i fremtiden vil kunne tilbyde brugerne og præsenterer dem for kulturelle oplevelser, der skal fremme deres innovation og kreativitet. Projektet afvikles for første gang på Roskilde Festival th@bf.dk Det perfekte match. Repar é r ALLE ridser * Giv nyt liv til bibliotekets ødelagte discs. Før reparation. Efter reparation! *Datafejl iinformationslaget kan ikke repareres. SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM bibliotekspressen

16 Derfor ophæver Sampension garantien Fra den 1. januar 2011 ophæver Sampension rentegarantien for pensionsydelser. Det betyder, at man ikke længere er garanteret en bestemt ydelse, når man går på pension. Garantien erstattes af en hensigtserklæring, og Sampension lover at gøre alt, hvad det kan for at leve op til det, der før blev lovet af Sabrine MønSteD som en garanti. Begrundelsen for Sampensions beslutning om at ophæve rentegarantien er et nyt EU-direktiv, det såkaldte Solvens II, der træder i kraft 1. januar Direktivet kommer efter, at EU har besluttet, at medlemslandende skal pålægge pensions- og forsikringsselskaberne at have mere fokus på risiko, end de har i dag. Derfor lyder kravet til blandt andet Sampension, at selskabet skal opbygge meget større reserver i forhold til de kunder, som de har garanteret en bestemt pensionsydelse. Valgte Sampension at følge kravet, ville det betyde, at selskabet skulle lægge ydeligere 18 milliarder i reserve. Konsekvensen ville ifølge Sampension være mindre pensioner, da det vil koste dyrt at hensætte så mange penge. Sampension kunne også vælge at investere mere sikkert i for eksempel statsobligationer for at omgå kravet om at hensætte et så stort beløb, men det vil blot betyde et lavere afkast og dermed, at Sampension ikke kan opfylde garantierne. Ved at ændre en garanti til en hensigtserklæring undgår Sampension at skulle underlægge sig de nye regler. Hvad betyder det for mig? Hvem får det betydning for? Er du på Den Kollektive ordning eller på 3 i 1 Pension er du en af de cirka medlemmer af Bibliotekarforbundet, der vil opleve at din rentegaranti forsvinder. De kunder, der er på 3 i 1 Livspension vil ikke blive berørt, da de i forvejen ikke er garanteret en fast rente. Hvad betyder en hensigtserklæring? - Med en hensigtserklæring vil Sampension sige, at de har til hensigt at give dig det, som du i sin tid er blevet lovet. Konsekvensen er selvfølgelig, at du ikke længere er garanteret en bestemt rente, men der ikke noget der indikerer, at det ikke skulle være muligt, at leve op til det, der før var en garanti. Kan man bare ophæve en garanti? Finanstilsynet har i en afgørelse skrevet, at Sampension har ret til at ophæve garantien. Sampensions aftalepartnere, som ud over Bibliotekarforbundet blandt andet tæller HK/Kommunal og HK/ Stat, har også sagt god for at ophæve garantien for Sampensions cirka kunder. Bibliotekarforbundet har også sagt god for at fjerne garantien, hvorfor? -Vi vurderede, at det var den bedste løsning på problemet med det nye EU-direktiv, og den eneste løsning, når målet er at sikre pensions størrelse, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost. Konsulent Helle Fridberg vurderer også, at langt de fleste pensionselskaber vil følge trop og fjerne garantien, fordi de nye regler gør, at en garanti i sidste ende ikke er til gavn for kunderne. I oktober måned kørte Sampension en omvalgskampagne. Hvorfor? - Nogle medlemmer kan være blevet på de gamle ordninger Den Kollektive og 3 i 1 Pension netop fordi, der var en garanteret rente. Nu da den bortfalder, kan det være de vil revurdere deres beslutning. De har så mulighed for at flytte over på markedsrente produktet 3 i 1 Livspension uden at afgive helbredsoplysninger, som man skal, hvis man flytter over på et andet tidspunkt. Hvem kan have interesse i at blive på Den Kollektive ordning og 3 i 1 Pension? - Dem, som af forskellige årsager ikke ønsker at tage lidt større risiko eller har behov for at kende sin pensionsydelse, når de går på pension. Man skal dog huske, at risikoen på 3 i 1 Livspension er tilpasset i forhold til alder. Aktieandelen falder støt fra 50 procent fra man er 25 år og ned til 20 procent, når man fylder 65 år. Det er dog fra aktierne, man kan få et tilstrækkeligt godt afkast til at bevare eller forhøje sin købekraft, og skulle aktierne falde, vil obligationerne typisk stige. På gennemsnitsrenteprodukterne er aktieandelen blot fem procent. Desuden skal man huske, at selv om man er tæt på sit pensionstidspunkt skal pensionen række i mange år frem. Sampension regner for eksempel med, at en 65-årig kvinde kan forvente at blive 85 år, siger Helle Fridberg. Tag hensyn til alder At der bliver taget hensyn til alder, når Sampension investerer er afgørende, mener Professor ved Erhvervsøkonomisk Institut ved Aarhus Universitet Peter Løchte Jørgensen. Til HK Stat siger han blandt andet:»hvis den enkelte opsparer selv skulle vælge, måtte valget afhænge af vedkommendes alder. For den, der snart skal på pension, vil det nok være smartest at bevare garantien. Mens yngre har en længere investeringshorisont og dermed råd og tid til at tage noget risiko, siger Peter Løchte Jørgensen. Han understreger, at fordi det i Sampension nu ikke bliver muligt at vælge en garanti, er det vigtigt, at selskabet tager hensyn til alle kunder og aldersgrupper, når de fastlægger investeringsstrategien. Kritisk blik på Sampension På Bibliotekarforbundets generalforsamling den 6. november 2010 sagde formand Pernille Drost, at hovedbestyrelsen har besluttet at se på om»sampension er den bedste pensionskasse for de offentlige ansatte medlemmer og give pensionsområdet en kritisk gennemgang.«det sker blandt andet på baggrund af en erkendelse af, at Sampension burde havde reageret før på direktivet, der har været undervejs i nogle år. Formanden anerkendte også, at der kan være en mistro overfor en hensigtserklæring, men sagde, at»vi er nødt til at have tillid til, at Sampension overholder deres egne ord om, at det er en teknisk omskrivning.«læs mere på bf.dk eller sampension.dk 16 bibliotekspressen

17 Take it or leave it bibzoom udvider fra 2011 sin pakke. Med i købet får bibliotekerne for eksempel også bibzoom World og dansk kulturarv og mere vil følge, lover bibzoom. Flere bibliotekarer udtrykte skepsis over for en model, af anette LerCHe hvor de ikke selv kan vælge til eller fra. - Vi tvingesjotil at købe hele pakken, var en af kommentarerne da BibZooms tilbud til bibliotekerne i 2011 blev præsenteret til BibZooms salgsmøde i København. Men andre var begejstrede for tanken om, at BibZoom nu også tilbyder dansk kulturarv i form af for eksempel gamle danske reklamefilm. - Det er virkelig godt, sagde en bibliotekar. Igen i 2011 er BibZooms smertensbarn streamingdelen. Her forhandler Flemming Munch, der er områdedirektør på Statsbiblioteket stadig med de store pladeselskaber. - Vi har et godt forhold til pladeselskaberne, når det gælder download. Men det er lidt mere fodkoldt, når det gælder streaming, konstaterede han på mødet. Umiddelbart ser tallene pæne ud. BibZoom har musiknumre til download,og sammenholder man det udbud med Danmarks Radios spillelister, så dækker BibZoom 97 procent på downloaddelen. Det ser langt fra så godt ud, når det gælder streaming. Her har Bib- Zoom numre, og det betyder, at BibZoom på streamingdelen kun dækker 27 procent i forhold til Danmarks Radios spillelister. Fordi streamingmodellen er så mangelfuld, er den automatisk en del af den samlede BibZoom-pakke. Så snart tilbuddet på streaming bliver bedre og dermed mere omkostningstungt vil det være muligt at vælge det til og fra, som det også var i den første BibZoom-model. BibZoom har over en længere periode forhandlet direkte med pladeselskaberne, men Flemming Munch har visse betænkeligheder ved at gå ind på vilkår, der enten er for dyre eller for begrænsende for at få den sidste million numre med i streamingpakken. Dina Gellert DEN DAG LEOPOLD BLEV BANGE Den dag Leopold blev... Dina Gellert DEN DAG LEOPOLD BLEV OND Dina Gellert Den dag Leopold blev... OND Dina Gellert DEN DAG LEOPOLD BLEV SUR NYHED Den dag Leopold blev... Dina Gellert Nye tilbud til brugerne BibZoom har gjort et arbejde for at intensivere det redaktionelle indhold, hvor det er redaktører, der sørger for, at der eksempelvis er relevante artikler på siden. - Vi tror på, at formidlingsdelen er vigtig, og derfor betaler vi redaktører for at sikre den del, forklarede Flemming Munch. Alternativt ville folkebibliotekerne selv skulle levere indholdet gratis. Som noget nyt introducerer BibZoom i 2011 også det, der har fået navnet BibZoom World. Her tilgodeses de mange biblioteksbrugere, der ikke er dansksprogede og for eksempel foretrækker litteratur eller film på deres eget modersmål. Samtidig nedfases Statsbibliotekets portal Finfo. I sig selv er prisen for disse ekstra tilbud meget lille, og derfor er de automatisk med i pakken, forklarede Flemming Munch. Men adskillige bibliotekarer efterlyste til mødet en mere gennemskuelig regnskabsmodel, så man kan se, hvad de enkelte modeller koster. Og der var også bibliotekarer, der tilføjede, at BibZoom World ikke var et tilbud, de umiddelbart havde lyst til at betale for. - Måske vil vi hellere bruge de penge anderledes, konstaterede de. Til mødet kom BibZoom også ind på de fremtidige udfordringer blandt andet er selve modellen, hvor BibZoom ikke sælger BibZoom bibzoom er defineret som et samarbejde med en ledelse. i ledelsen sidder lige nu Odense, Herning og Statsbiblioteket. bibzoom har et samlet budget på 9 millioner i Prisen pr. borger er i ,65 kroner ekslusiv moms. forbrug, men brugsmulighed under pres på grund af krav fra pladeselskaberne.en anden udfordring er de tekniske problemer, der er ved at få tilbuddet til at fungere på de mobile platforme. n lerche@bf.dk Leopold er tilbage! Tegnet og fortalt af Dina Gellert Dina Gellert DEN DAG LEOPOLD BLEV FORELSKET Den dag Leopold blev... Dina Gellert... De kan være udgangspunkt for en snak om stærke følelser, eller de kan være ren og skær frydefuld underholdning. Både tekst og billeder er fulde af humor Et herligt gensyn med Leopold. Lektørudtalelse uge , Ulla Møller Bestil på salg@forlagetbolden.dk (kr. 129,95 pr. bog + porto) eller der, hvor du plejer at bestille børnebøger. B LD EN bibliotekspressen

18 Har du været sød i år...? På finder du mange spændende overraskelser, både små og store, bløde som hårde til stærkt reducerede priser! Til alle Jer fra alle os hos Eurobib Direct. Vi giver dig råd!

19 Alle tilbud findes i netbutikken under denne annonce; åbn lågen og vælg dine julegaver. Skynd dig... begrænset lager. Eurobib Direct Vi giver dig råd! Alt hvad du behøver, altid åben eurobib.com Lammhults Biblioteksdesign A/S Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted Tel PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP Biblioteksvarehuset

20 - Man skal stoppe mens legen er god. Jeg har altid haft stor opbakning blandt medlemmerne, og derfor er jeg blevet ved så længe, siger Mette Kjeldsen Sloth. Mette Kjeldsen Sloth: Tjenestemændenes kvinde Efter 16 år som medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og 11 år som næstformand, takker Mette Kjeldsen Sloth af ved årsskiftet. Vedholdenhed, humor og hurtige bemærkninger er blandt hendes varemærker. Hun glæder sig til at nyde den tredje alder med tjenestemands-pension. tekst: HEnriK HErMann foto: JaKoB BoSErup»Nu må vi jo ikke glemme tjenestemændene«. Mette Kjeldsen Sloth vil blive husket for den bemærkning, for utallige gange har hun sagt de ord. Hun har gennem alle sine år som både næstformand i Bibliotekarforbundet og medlem af forretningsudvalget kæmpet tjenestemændenes sag. Efter 16 år på magtens tinde i Bibliotekarforbundet, har Mette Kjeldsen Sloth valgt ikke at stille op til hovedbestyrelsen igen. I de seneste 16 år har hun arbejdet i forbundet sammen med tre formænd, været involveret i et formandsopgør mellem Bibliotekarforbundets nuværende formand Pernille Drost og den daværende formand Jakob Winding, og senest har hun været en tur i Grønland for at tale med medlemmerne af forbundet. For to år siden afgav hun næstformandsposten til Matthias Eiriksson, men fortsatte som medlem af forretningsudvalget. Men hvorfor ønsker Mette Kjeldsen Sloth at holde op som politiker netop nu? Stop mens legen er god - Man skal stoppe, mens folk stadig spørger hvorfor? Man skal ikke vente, til de spørger, hvornår? Det råd har jeg fået af en af mine venner, siger Mette Kjeldsen Sloth. Hendes valg om ikke at stille op er velovervejet år i hovedbestyrelsen er lang tid. Der kan måske også opstå en vis træthed hos medlemmerne i forhold til mig, siger Mette Kjeldsen Sloth og slår en latter op. - Jeg har planer om at gå på pension, og det gør jeg, inden næste generalforsamling i Bibliotekarforbundet. Jeg stiller ikke op til noget, jeg ikke fuldfører. - Jeg har haft en fantastisk opbakning blandt medlemmerne, og det har gjort, at jeg har haft lyst til at fortsætte så længe. Jeg har følt, at mine projekter har haft 20 bibliotekspressen