Working Paper. No Søren Christensen. Leder - hvordan staver man til det? Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Working Paper. No. 2003.2. Søren Christensen. Leder - hvordan staver man til det? Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden"

Transkript

1 Working Paper No Søren Christensen Leder - hvordan staver man til det? Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden INSTITUT FOR ORGANISATION OG ARBEJDSSOCIOLOGI Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads Frederiksberg Tlf: Fax:

2 Søren Christensen Institut for Organisation og Arbejdssociologi CBS Handelshøjskolen LEDER hvordan staver man til det? 1 Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden Det staves: L-e-d-e-r: Det var ikke det jeg spurgte om. Nå! Det er jeg godt klar over. Men dit spørgsmål er så grundlæggende for vores organisationsforståelse, at det faktisk fortjener den overskrift. Og som rigtig gode spørgsmål er det ikke til at svare på. Men derfor kan vi vel godt føre en fornuftig samtale om det. Baggrunden for spørgsmålet var vores diskussioner om den rolle medarbejderne spiller for forandringer i en organisation. Vi havde altså flyttet opmærksomheden fra lederen som den der initierer forandringen til medarbejderne og konkluderede at det i dette tilfælde var medarbejderne der havde spillet hovedrollen i forandringsprocessen i virksomheden. 1 Manuskript af 18. november 2003 må ikke citeres uden forfatterens tilladelse : Kommentarer er meget velkomne 2

3 Det spørgsmål der faktisk blev stillet lød omtrent sådan her: Hvad er ledelse. Har lederen i et organisationsændrings projekt ingen særlig indflydelse ud over tilfældigt at vække det slumrende potentiale i medarbejderne. Er det ikke muligt som leder aktivt og bevidst og ikke blot tilfældigt at vække potentialet? Kan vi sige noget om de kvaliteter eller evner en god leder skal have? Er det bestemte personlighedstyper der kan det, eller er det noget man er født med? Grundlæggeren af Institut for Organisation og Arbejdssociologi professor Torben Agersnap, plejer at indlede sine foredrag om ledelse sådan her: Der er ikke noget som den fødte leder desværre fødes der for få, så vi må uddanne resten Selv om Torben Agersnap naturligvis mente det som en morsomhed er antagelsen om særlige leder udbredt i offentligheden. De besidder kvalifikationer der skaber enestående resultater. Nyhedsmedierne bringer portrætter af dem, og af den virksomhed, de har reddet eller bragt til nye højder. Erhvervspressen uddeler priser til året leder og bringer hyppigt artikler om disse erhvervslivets helte. Hvordan finder man så frem til disse særlige ledere. Man bruger typisk to forskellige fremgangsmåder. Enten nomineres vinderen af en komite som indeholder erhvervsledere og ledelsesforskere eller også finder man frem til kandidaten ved at spørge medarbejdere i virksomhederne, og på den baggrund finde årets leder. Om der er tale om medfødte eller tillærte egenskaber melder disse historier intet om. Men de metoder man bruger til at finde disse årets helte med er, ud fra et forskningsmæssigt synspunkt, problematiske. Ved at identificere virksomheder som 3

4 har gjort det særlig godt eller ledere som medarbejderne særlig godt kan lide, slutter man, at man fundet årets dygtigste leder. Men der behøver naturligvis ikke være nogen entydig sammenhæng her. En virksomheds resultat er ofte grundlagt af en tidligere leder, eller kan skyldes særlig gunstige konjunkturer i branchen, ligesom medarbejdernes sympati for en leder ikke behøver være udtryk for lederens dygtighed, men blot at de kan lide ham. Hvor stor sympati man end kan have med de udvalgte, så er der så stor usikkerhed knyttet til sådanne målinger, at en konklusion om personlige egenskabers betydning for de resultater der opnås er meget tvivlsom. Sikker viden om personlige egenskabers betydning for virksomheders succes er således foreløbig højst usikre. Lederskabets effektivitet To forhold har domineret ledelsesforskningen i forsøget på at bestemme effektiviteten af lederskab. Udover lederegenskaber, har ledelsesforskningen interesseret sig for de situationer lederen har fungeret i. Filosofien er at en leder kan være dygtig til at arbejde i en virksomhed som er velkonsolideret, men måske mindre egnet som kriseleder, ligesom man har søgt at identificere ledere som har haft særlig succes med forandring af virksomheder. Konklusionen er parallel til egenskabs-diskussionen: Metodemæssige problemer gør det vanskeligt at finde entydige sammenhænge 2. Jagten på sandheden om hvorvidt succes skyldes lederens egenskaber eller situationens karakter vanskelig at finde hvis man har udgangspunkt i samfundsvidenskaberne. Resultaterne af vore analyser er i al væsenligt bestemt af 2 James R. Meindl 4

5 de antagelser vi gør os altså de modeller og teorier vi arbejder med. Lidt mindre videnskabeligt kunne man sige, at som man råber i skoven får man svar. Måske vil det hjælpe hvis vi prøver at stille spørgsmålene anderledes En filminstruktør ville gribe historien helt anderledes an og spørge sig selv: Hvor skal jeg sætte kameraet? Og instruktørens forventninger vil være at finde nogle interessante kamerapositioner, som kan belyse problemstillingen: hvad betyder lederen? Forskellige positioner kan belyse forskellige aspekter ved lederskabet. Instruktøren vil have en ambition om at skulle formidle en kompliceret virkelighed til sit publikum. Han har kan ikke besvare spørgsmålet om hvorvidt egenskaber eller situationer betinger lederskab eller om spørgsmålet er galt stillet og der slet ikke er nogen sammenhæng mellem resultater på den ene side og egenskaber eller situationer på den anden side. Instruktørens ambition er at formidle en flerhed af indtryk og lade tilskueren bedømme dem og drage sine egne konklusioner. Men ud over at bruge filminstruktøren som metafor for udforskningen af ledelse, kan vi overveje at bruge filminstruktøren som en metafor for lederen. Er lederes metode ikke parallelle til instruktørens: Til stadighed at finde de interessante kamerapositioner i sin virksomhed for at samle forskelligartede indtryk af den. Organisationsanalyse Inden vi går videre med lederen, er det værd at reflektere et øjeblik og se på hvordan vi forstår organisationer. 5

6 W. Richard Scott har udviklet en typologi for organisationer 3. I sin kortlægning af hvordan organisationsteorien har arbejdet med organisationsbegrebet opstiller han tre forskellige typer: Rationelle systemer. Organisationer forstås som formelle systemer som er orienteret mod opfylde af specifikke mål Naturlige systemer. Organisationer forstås som sociale systemer hvor medlemmerne i enighed eller konflikt søger at få systemet til at overleve. Åbne systemer. Organisationer forstås som et samling af strømme og aktiviteter som afhængigt af hinanden forbinder skiftende koalitioner af deltagere som samtidig er indlejret i organisationens materielle og institutionelle omgivelser. Analogien til filminstruktøren kan også bruges til at placere Scott s typologi i forhold til spørgsmålet om forandring i organisationer. De tre organisationsforståelser er ikke tre forskellige organisationstyper men tre forskellige eller alternative perspektiver (kameravinkler) på organisationer. Alle organisationer i virkelighedens verden indeholder elementer af alle tre typer. Afhængigt af den kameravinkel man monterer, får et forskelligt blik på organisationen og den forandring man ønsker at forstå. 3 W. Richard Scott: Organizations, Rational, Natural, and Open Systems, Prentice Hall,

7 Substantivistiske eller relationelle analyser 4 I tillæg til de forskellige modeller for organisationsforståelse, findes der ontologiske forskelle i den måde man griber sin analyse an. Man kan anlægge en substantivistisk eller en relationel forståelse. Forskellen på de to forståelsesformer kan illustreres ved for eksempel at betragte et ægtepar og relationen dem imellem. Anlægger vi et substantivistisk perspektiv på vores ægtepar, tager vi udgangspunkt i de to ægtefæller. Hvad er deres personligheder, erfaringer alder, køn, nationalitet etc. Her ud fra antages det at vi kan sige noget meningsfuldt om relationen mellem dem. Parallelt med eksemplet her er forestillingen om at visse ledere er i besiddelse af egenskaber som andre ledere ikke har. Der findes head hunter virksomheder som identificerer og tester sådanne personer. På organisationsniveau taler man om den skandinaviske model som en organisationsform som omfatter (nogle) skandinaviske virksomheder, men er forskellig fra andre former, f.eks. amerikanske virksomheder. Man forstår således organisationen, afdelingen, lederen som enheder som besidder visse egenskaber eller karakteristika i den substantivistiske forståelse. I den relationelle forståelse er opmærksomheden rettet mod relationen mellem A og B, som gensidigt konstruerer hinanden i deres interaktion. A og B s identitet er således social konstrueret gennem denne interaktion og deres identiteter udgør en del af analysen (er en endogen variabel). I modsætning til det substantivistiske 4 Emirbayer title osv 7

8 perspektiv hvor identitet er en er noget i personerne iboende og derfor ligger udenfor analysen (en exogen variabel), I en substantivistiske analyser er identitet noget personer har. I den relationelle analyser er identitet noget personerne får. Anvender vi sondringer mellem substantivistisk og relationel forståelse på Scott s typologi, kan man sige, at rationelle og naturlige modeller abonnerer på substantivistiske forklaringer, mens det åbne system perspektiv anvender relationelle forklaringer. Og hvad så? Efter således at have forsøgt at vise hvor kompliceret spørgsmålet om hvilken rolle lederen kan spille i en organisation-forandring, melder lysten sig til trods alt at prøve at væve nogle af de tråde sammen, som er lagt ud i den forudgående analyse. Et social konstruktivistisk perspektiv på organisation og ledelse Det følgende er selvfølgelig kun et bud på hvordan man skal forstå en leders muligheder for at gøre en forskel i en forandringsproces. Udgangspunktet er en åben system model i Scott s forstand, hvor det er vigtigt ikke kun at se på organisationen men på dens relationer til omgivelserne. Og ydermere at forstå organisationen noget givet, men som et fænomen der hele tiden er under konstruktion. Weick understreger det ved at foreslå at man afskaffer begrebet organisation og erstatter det med organisering 5. Selvfølgelig for ikke at forfalde til at tro at organisationen er noget entydigt. På samme måde er ledelse og lederegenskaber ikke noget som er til, men noget som bliver til i en social konstruktion. 5 Weick: The Social Psychology of Organizing,

9 20 spørgsmål til professoren For at forstå hvad en organisation er, foreslår Weick at man leger den gamle selskabsleg 20 spørgsmål til professoren 6 En person i selskabet går udenfor mens resten vælger et ord. Når personen kommer ind får han kun at vide om ordet er mineralriget, dyreriget eller planteriget, og har så 20 spørgsmål til at gætte ordet. Spørgsmålene må kun må besvares med ja eller nej. Spørgsmålene anvendes således til at skaffe ny information om det ord der skal gættes. En organisation, siger Weick, er tilsvarende konstant optaget af at fortolke. Sit marked, sine medarbejdere, sine aktionærer, sine konkurrenter osv. Ligheden med 20 spørgsmål til professoren er at organisationen prøver at skaffe sig information om noget den ikke kender. Forskellen er, at der ikke findes noget rigtigt svar. Den støder på mange svar undervejs. Det er ikke sikkert at jo bedre den søger, jo bedre svar får den. Man kan godt forestille sig at en overflod af information vil genere processen mere end den vil gavne den. Men en ting er sikker: der findes ikke noget rigtigt svar. Alle de spørgsmål og svar der genereres undervejs udsættes for kollektive fortolkninger. Det er disse kollektive fortolkninger der i Weick s forstand er organizing En Organisations ændringsproces kan også forstås som 20 spørgsmål til professoren. Enkeltmedlemmer og grupper i organisationen stiller også spørgsmål for at få svar på spørgsmål som: Hvad sker der med mig, hvad vil lederen, kunne man ikke gøre noget 6 Karl Weick: Making sense of the organization, Blackwell, 2001:241 9

10 andet, hvem er enig med mig, hvad kan jeg få ud af dette her, hvilke motiver har ledelsen til denne forandring. Ligesom organisationen er ledelsen under stadig konstruktion, og lederen må møde op hver morgen for at se hvordan organisationen er fat, og hvilken status han selv har i den. Med dette social konstruktivistiske og relationelle blik på organisationer og lederens rolle heri, hjælper det ikke meget at ville forsøge sig med håndfaste anvisninger på hvordan ledere kan agere i forbindelse med organisationsændringer. Men det er naturligvis muligt at prøve at indkredse de faktorer som øver indflydelse på en organisationsændring og på de muligheder en leder har for at påvirke den. Hvis det ikke er muligt at få entydige svar på spørgsmålene om organisationer og lederes rolle i forandringsprocesser, er det måske en god strategi at spørge som filminstruktører gør: Hvor skal jeg sætte kameraet? Det grundlæggende problem for filminstruktøren som skal lave en fortælling om ledelse er: Hvor skal jeg sætte kameraet. Det er det samme jeg vil gøre nu. Først på lederen og så på relationen leder-medarbejdere. Ledelse er en kreativ, skabende proces Lederen virkemidler består i at gøre indtryk på sine omgivelser, både medarbejdere og personer udenfor virksomheden, og søge at påvirke den måde de forstår verden på, 10

11 og dermed deres konstruktion af ændringen og virksomheden. Han kan søge at gøre det ved at tilføje denne konstruktionsprocessen 7 et interessant og tillokkende perspektiv 8 Lederen kan være valgt eller ansat, altså indtage en formel lederrolle, medlemmerne kan tilsvarende være i en formel position som medarbejdere. Men pointen her er, at ledelse er noget som opstår i relationen mellem mennesker. Lederen er altså ikke noget i kraft af sin formelle position. At tilbyde et interessant og tillokkende perspektiv og få accept på det, er ikke betinget af den formelle position. Man bliver leder i kraft af sine tilhængere. For at forstå det må vi se nærmere på relationen mellem lederen og hans medarbejdere, eller tilhængere som vi vil kalde dem, hvis processen lykkes. En leder kan forsøge at komme med sit bud i konstruktionen af en forståelse af situationen og og søge at sætte sin dagsorden, eller søge at give situationen en ny form. Form forstået som det udtryk en kunstner for eksempel en komponist eller en maler giver sit værk, for derved at give beskueren, en anden og ny måde at se og forstå værket, og dermed en ny måde at tale om, handle i, og kende sin verden. For nu ikke at løbe sur i analogien til maleriet, så tænker jeg ikke på fidusmaleriet, fordi dets ambition er at fremstille verden som man fidusmaleren gætter, at køberen gerne vil se den. Et kunstværk er et udtryk for malerens univers udtryk i hans sprog og overladt til tilskuernes bedømmelse. Nogle gange får tilskueren en oplevelse som 7 Søren Christensen og Jan Molin: Organisationskulturer, Akademisk Forlag 1983:26 8 Interview med Karl Weick: Managerial and Organizational Cognition Division Newsletter, October 2002, Academy of Management 11

12 gør indtryk. Når nogle af os er kommet til at holde af trolde og andre uvæsener skyldes det blandt andet Asger Jorn. Han har lært os at få øje på troldene og de andre væsener i vores eget univers. Han har fået os til at opdage nogle fænomener vi ikke kendte eksistensen af, og dermed har han ændret vores verdensbillede. Som nævnt er det at gøre indtryk ikke forbeholdt en formel leder eller en anerkendt kunstner. Men det hjælper. I dag er det vanskeligere at vrænge på næsen af Jorn end i hans unge dage. Man vil jo nødigt betragtes som en ignorant. Dette eksempel skal ikke forstås som om Jorns værdi er bestemt af hans position på Parnasset. Pointen er at den etablerede Jorn bliver taget mere alvorligt end den unge Jorn gjorde. På samme måde kan den formelle leders position, omdømme eller erfaringer give hans ord en større vægt. Man lytter mere til ham fordi man opfatter ham en en vigtig person. Men der er ingen garanti for at hans budskab accepteres. Den formelle leder har også en række virkemidler han kan tage i brug. Det er ham der sætter dagsordenen og kan tilrettelægge det tidsmæssige flow af begivenhederne. Han kan også handle med sin status og give andre æren for resultaterne 9 Hvis vi med Weicks ord taler om organisationens deltagere er sense makere, så kan lederen søge at blive sense giver. Det er kun ud fra et realistisk perspektiv vi vil hævde at ting i kraft af formelle tilskrivninger (f.eks. leder) har en objektiv status og således er sat udenfor diskussion. I et social konstruktivistisk perspektiv får tingene den betydning vil tillægger dem, og lederen er den person som formår at skabe interessante udtryk for medarbejderne.. 9 James G. March and Michael D. Cohen: Leadership and Ambiguity, forlag årstal? 12

13 Ledelse indeholder således muligheden for at slippe fri af det ligegyldige, det uforståelige, det kaotiske og det uforanderlige. Slippe fri af en verden man ikke kan få styr på. Ledelse handler om at mobilisere medarbejderne Lederen kan sjældent slippe af sted med at fortælle hvad der skal gøres. Han vil næppe blive hørt på samme måde overalt i organisationen fordi medarbejderne har deres egne hensyn og egne dagsordner at varetage. Hvad der er godt for en gruppe i virksomheden, er det ikke nødvendigvis attraktivt for en anden gruppe. Ledelse handler om at mobilisere medarbejderne, og det handler om at prøve at skabe en situation hvor medarbejderne efterspørger ledelse. Hvad enten der er tale om en befalingsmand i de svejtsiske alper som kan mobilisere sine mænd til at søge hjem til lejren ved hjælp af et gammelt kort en har fundet i lommen. Fordi de befinder sig i en situation som er livstruende. Og de når velbeholdent hjem og opdager at kortet ikke er over de svejtsiske alper men over Pyrenæerne. 10 Men de kom hjem. Er det noget tilsvarende for medarbejderne hos IRMA som følte at de stod med ryggen mod muren og mente at deres ejere var klar til at dreje nøglen om. I denne situation efterspurgte de (sikkert uden selv at være klar over det) en direktør som kunne vække den slumrende løve i form af IRMAs kultur som bestod af arbejdsomhed og troen på ikke blot at være næsten verdens ældste supermarked, men også det bedste af slagsen Karl Weick: Making Sense of the Organization, Blackwell Anders Lorenzen og Jonas Bladt Hansen: ttel? 13

14 Lederskab er som at blive ramt af influenza Et radikalt bud på hvad ledelse er, og dermed på lederens rolle i forandringsprocessen er James Meindl s 12 analyse af ledelse, som han kalder romance of leadership. I det univers forstås en leder i et relationelt perspektiv som en person der tilskrives ledelse af medarbejderen. En Leder konstrueres blandt medarbejderne, og forestillingen om netop denne person som leder spredes i medarbejder kredsen som Hongkong influenza spredes i en storby. Vi kender fænomenet fra talrige sociologisk og psykologiske studier af hvordan lederskab opstår i en krisesituation, for eksempel en mine ulykke. Gennemgående er konklusionen at den person der tildeles lederskab ikke er formelt valgt men en medarbejder. Vi savner studier af sådanne tilskrivningsprocesser i organisationer, og særligt empiriske analyser af organisationsændringsprocesser i dette perspektiv. 12 James R. Meindl: The Romance of Leadership 14

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Workshop nr. 404 tirsdag den 20. november 2012 kl. 9.00-10.15 Mening Hvis man laver

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lederen som meningsskaber

Lederen som meningsskaber 1 Lederen som meningsskaber 23. November 2016 Danske Bioanalytikere De svenske kærestepar 2 3 The Mann Gulch Disaster 4 HVORDAN SER JERES ORGANISATION UD? 5 Eller fungerer det snarere sådan? 6 Eller det

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt som forsøgspersoner i eksperimentet hvem er du uden alle

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Et indblik i kunstverdenens undergrund

Et indblik i kunstverdenens undergrund Et indblik i kunstverdenens undergrund Udstillinger Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie fra d. 4. oktober 9. november 2014. ET INDBLIK I KUNSTVERDENENS UNDERGRUND 9. oktober 2014 af Mia Granhøj

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere