Working Paper. No Søren Christensen. Leder - hvordan staver man til det? Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Working Paper. No. 2003.2. Søren Christensen. Leder - hvordan staver man til det? Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden"

Transkript

1 Working Paper No Søren Christensen Leder - hvordan staver man til det? Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden INSTITUT FOR ORGANISATION OG ARBEJDSSOCIOLOGI Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads Frederiksberg Tlf: Fax:

2 Søren Christensen Institut for Organisation og Arbejdssociologi CBS Handelshøjskolen LEDER hvordan staver man til det? 1 Ledere og forandringer i en ufuldkommen verden Det staves: L-e-d-e-r: Det var ikke det jeg spurgte om. Nå! Det er jeg godt klar over. Men dit spørgsmål er så grundlæggende for vores organisationsforståelse, at det faktisk fortjener den overskrift. Og som rigtig gode spørgsmål er det ikke til at svare på. Men derfor kan vi vel godt føre en fornuftig samtale om det. Baggrunden for spørgsmålet var vores diskussioner om den rolle medarbejderne spiller for forandringer i en organisation. Vi havde altså flyttet opmærksomheden fra lederen som den der initierer forandringen til medarbejderne og konkluderede at det i dette tilfælde var medarbejderne der havde spillet hovedrollen i forandringsprocessen i virksomheden. 1 Manuskript af 18. november 2003 må ikke citeres uden forfatterens tilladelse : Kommentarer er meget velkomne 2

3 Det spørgsmål der faktisk blev stillet lød omtrent sådan her: Hvad er ledelse. Har lederen i et organisationsændrings projekt ingen særlig indflydelse ud over tilfældigt at vække det slumrende potentiale i medarbejderne. Er det ikke muligt som leder aktivt og bevidst og ikke blot tilfældigt at vække potentialet? Kan vi sige noget om de kvaliteter eller evner en god leder skal have? Er det bestemte personlighedstyper der kan det, eller er det noget man er født med? Grundlæggeren af Institut for Organisation og Arbejdssociologi professor Torben Agersnap, plejer at indlede sine foredrag om ledelse sådan her: Der er ikke noget som den fødte leder desværre fødes der for få, så vi må uddanne resten Selv om Torben Agersnap naturligvis mente det som en morsomhed er antagelsen om særlige leder udbredt i offentligheden. De besidder kvalifikationer der skaber enestående resultater. Nyhedsmedierne bringer portrætter af dem, og af den virksomhed, de har reddet eller bragt til nye højder. Erhvervspressen uddeler priser til året leder og bringer hyppigt artikler om disse erhvervslivets helte. Hvordan finder man så frem til disse særlige ledere. Man bruger typisk to forskellige fremgangsmåder. Enten nomineres vinderen af en komite som indeholder erhvervsledere og ledelsesforskere eller også finder man frem til kandidaten ved at spørge medarbejdere i virksomhederne, og på den baggrund finde årets leder. Om der er tale om medfødte eller tillærte egenskaber melder disse historier intet om. Men de metoder man bruger til at finde disse årets helte med er, ud fra et forskningsmæssigt synspunkt, problematiske. Ved at identificere virksomheder som 3

4 har gjort det særlig godt eller ledere som medarbejderne særlig godt kan lide, slutter man, at man fundet årets dygtigste leder. Men der behøver naturligvis ikke være nogen entydig sammenhæng her. En virksomheds resultat er ofte grundlagt af en tidligere leder, eller kan skyldes særlig gunstige konjunkturer i branchen, ligesom medarbejdernes sympati for en leder ikke behøver være udtryk for lederens dygtighed, men blot at de kan lide ham. Hvor stor sympati man end kan have med de udvalgte, så er der så stor usikkerhed knyttet til sådanne målinger, at en konklusion om personlige egenskabers betydning for de resultater der opnås er meget tvivlsom. Sikker viden om personlige egenskabers betydning for virksomheders succes er således foreløbig højst usikre. Lederskabets effektivitet To forhold har domineret ledelsesforskningen i forsøget på at bestemme effektiviteten af lederskab. Udover lederegenskaber, har ledelsesforskningen interesseret sig for de situationer lederen har fungeret i. Filosofien er at en leder kan være dygtig til at arbejde i en virksomhed som er velkonsolideret, men måske mindre egnet som kriseleder, ligesom man har søgt at identificere ledere som har haft særlig succes med forandring af virksomheder. Konklusionen er parallel til egenskabs-diskussionen: Metodemæssige problemer gør det vanskeligt at finde entydige sammenhænge 2. Jagten på sandheden om hvorvidt succes skyldes lederens egenskaber eller situationens karakter vanskelig at finde hvis man har udgangspunkt i samfundsvidenskaberne. Resultaterne af vore analyser er i al væsenligt bestemt af 2 James R. Meindl 4

5 de antagelser vi gør os altså de modeller og teorier vi arbejder med. Lidt mindre videnskabeligt kunne man sige, at som man råber i skoven får man svar. Måske vil det hjælpe hvis vi prøver at stille spørgsmålene anderledes En filminstruktør ville gribe historien helt anderledes an og spørge sig selv: Hvor skal jeg sætte kameraet? Og instruktørens forventninger vil være at finde nogle interessante kamerapositioner, som kan belyse problemstillingen: hvad betyder lederen? Forskellige positioner kan belyse forskellige aspekter ved lederskabet. Instruktøren vil have en ambition om at skulle formidle en kompliceret virkelighed til sit publikum. Han har kan ikke besvare spørgsmålet om hvorvidt egenskaber eller situationer betinger lederskab eller om spørgsmålet er galt stillet og der slet ikke er nogen sammenhæng mellem resultater på den ene side og egenskaber eller situationer på den anden side. Instruktørens ambition er at formidle en flerhed af indtryk og lade tilskueren bedømme dem og drage sine egne konklusioner. Men ud over at bruge filminstruktøren som metafor for udforskningen af ledelse, kan vi overveje at bruge filminstruktøren som en metafor for lederen. Er lederes metode ikke parallelle til instruktørens: Til stadighed at finde de interessante kamerapositioner i sin virksomhed for at samle forskelligartede indtryk af den. Organisationsanalyse Inden vi går videre med lederen, er det værd at reflektere et øjeblik og se på hvordan vi forstår organisationer. 5

6 W. Richard Scott har udviklet en typologi for organisationer 3. I sin kortlægning af hvordan organisationsteorien har arbejdet med organisationsbegrebet opstiller han tre forskellige typer: Rationelle systemer. Organisationer forstås som formelle systemer som er orienteret mod opfylde af specifikke mål Naturlige systemer. Organisationer forstås som sociale systemer hvor medlemmerne i enighed eller konflikt søger at få systemet til at overleve. Åbne systemer. Organisationer forstås som et samling af strømme og aktiviteter som afhængigt af hinanden forbinder skiftende koalitioner af deltagere som samtidig er indlejret i organisationens materielle og institutionelle omgivelser. Analogien til filminstruktøren kan også bruges til at placere Scott s typologi i forhold til spørgsmålet om forandring i organisationer. De tre organisationsforståelser er ikke tre forskellige organisationstyper men tre forskellige eller alternative perspektiver (kameravinkler) på organisationer. Alle organisationer i virkelighedens verden indeholder elementer af alle tre typer. Afhængigt af den kameravinkel man monterer, får et forskelligt blik på organisationen og den forandring man ønsker at forstå. 3 W. Richard Scott: Organizations, Rational, Natural, and Open Systems, Prentice Hall,

7 Substantivistiske eller relationelle analyser 4 I tillæg til de forskellige modeller for organisationsforståelse, findes der ontologiske forskelle i den måde man griber sin analyse an. Man kan anlægge en substantivistisk eller en relationel forståelse. Forskellen på de to forståelsesformer kan illustreres ved for eksempel at betragte et ægtepar og relationen dem imellem. Anlægger vi et substantivistisk perspektiv på vores ægtepar, tager vi udgangspunkt i de to ægtefæller. Hvad er deres personligheder, erfaringer alder, køn, nationalitet etc. Her ud fra antages det at vi kan sige noget meningsfuldt om relationen mellem dem. Parallelt med eksemplet her er forestillingen om at visse ledere er i besiddelse af egenskaber som andre ledere ikke har. Der findes head hunter virksomheder som identificerer og tester sådanne personer. På organisationsniveau taler man om den skandinaviske model som en organisationsform som omfatter (nogle) skandinaviske virksomheder, men er forskellig fra andre former, f.eks. amerikanske virksomheder. Man forstår således organisationen, afdelingen, lederen som enheder som besidder visse egenskaber eller karakteristika i den substantivistiske forståelse. I den relationelle forståelse er opmærksomheden rettet mod relationen mellem A og B, som gensidigt konstruerer hinanden i deres interaktion. A og B s identitet er således social konstrueret gennem denne interaktion og deres identiteter udgør en del af analysen (er en endogen variabel). I modsætning til det substantivistiske 4 Emirbayer title osv 7

8 perspektiv hvor identitet er en er noget i personerne iboende og derfor ligger udenfor analysen (en exogen variabel), I en substantivistiske analyser er identitet noget personer har. I den relationelle analyser er identitet noget personerne får. Anvender vi sondringer mellem substantivistisk og relationel forståelse på Scott s typologi, kan man sige, at rationelle og naturlige modeller abonnerer på substantivistiske forklaringer, mens det åbne system perspektiv anvender relationelle forklaringer. Og hvad så? Efter således at have forsøgt at vise hvor kompliceret spørgsmålet om hvilken rolle lederen kan spille i en organisation-forandring, melder lysten sig til trods alt at prøve at væve nogle af de tråde sammen, som er lagt ud i den forudgående analyse. Et social konstruktivistisk perspektiv på organisation og ledelse Det følgende er selvfølgelig kun et bud på hvordan man skal forstå en leders muligheder for at gøre en forskel i en forandringsproces. Udgangspunktet er en åben system model i Scott s forstand, hvor det er vigtigt ikke kun at se på organisationen men på dens relationer til omgivelserne. Og ydermere at forstå organisationen noget givet, men som et fænomen der hele tiden er under konstruktion. Weick understreger det ved at foreslå at man afskaffer begrebet organisation og erstatter det med organisering 5. Selvfølgelig for ikke at forfalde til at tro at organisationen er noget entydigt. På samme måde er ledelse og lederegenskaber ikke noget som er til, men noget som bliver til i en social konstruktion. 5 Weick: The Social Psychology of Organizing,

9 20 spørgsmål til professoren For at forstå hvad en organisation er, foreslår Weick at man leger den gamle selskabsleg 20 spørgsmål til professoren 6 En person i selskabet går udenfor mens resten vælger et ord. Når personen kommer ind får han kun at vide om ordet er mineralriget, dyreriget eller planteriget, og har så 20 spørgsmål til at gætte ordet. Spørgsmålene må kun må besvares med ja eller nej. Spørgsmålene anvendes således til at skaffe ny information om det ord der skal gættes. En organisation, siger Weick, er tilsvarende konstant optaget af at fortolke. Sit marked, sine medarbejdere, sine aktionærer, sine konkurrenter osv. Ligheden med 20 spørgsmål til professoren er at organisationen prøver at skaffe sig information om noget den ikke kender. Forskellen er, at der ikke findes noget rigtigt svar. Den støder på mange svar undervejs. Det er ikke sikkert at jo bedre den søger, jo bedre svar får den. Man kan godt forestille sig at en overflod af information vil genere processen mere end den vil gavne den. Men en ting er sikker: der findes ikke noget rigtigt svar. Alle de spørgsmål og svar der genereres undervejs udsættes for kollektive fortolkninger. Det er disse kollektive fortolkninger der i Weick s forstand er organizing En Organisations ændringsproces kan også forstås som 20 spørgsmål til professoren. Enkeltmedlemmer og grupper i organisationen stiller også spørgsmål for at få svar på spørgsmål som: Hvad sker der med mig, hvad vil lederen, kunne man ikke gøre noget 6 Karl Weick: Making sense of the organization, Blackwell, 2001:241 9

10 andet, hvem er enig med mig, hvad kan jeg få ud af dette her, hvilke motiver har ledelsen til denne forandring. Ligesom organisationen er ledelsen under stadig konstruktion, og lederen må møde op hver morgen for at se hvordan organisationen er fat, og hvilken status han selv har i den. Med dette social konstruktivistiske og relationelle blik på organisationer og lederens rolle heri, hjælper det ikke meget at ville forsøge sig med håndfaste anvisninger på hvordan ledere kan agere i forbindelse med organisationsændringer. Men det er naturligvis muligt at prøve at indkredse de faktorer som øver indflydelse på en organisationsændring og på de muligheder en leder har for at påvirke den. Hvis det ikke er muligt at få entydige svar på spørgsmålene om organisationer og lederes rolle i forandringsprocesser, er det måske en god strategi at spørge som filminstruktører gør: Hvor skal jeg sætte kameraet? Det grundlæggende problem for filminstruktøren som skal lave en fortælling om ledelse er: Hvor skal jeg sætte kameraet. Det er det samme jeg vil gøre nu. Først på lederen og så på relationen leder-medarbejdere. Ledelse er en kreativ, skabende proces Lederen virkemidler består i at gøre indtryk på sine omgivelser, både medarbejdere og personer udenfor virksomheden, og søge at påvirke den måde de forstår verden på, 10

11 og dermed deres konstruktion af ændringen og virksomheden. Han kan søge at gøre det ved at tilføje denne konstruktionsprocessen 7 et interessant og tillokkende perspektiv 8 Lederen kan være valgt eller ansat, altså indtage en formel lederrolle, medlemmerne kan tilsvarende være i en formel position som medarbejdere. Men pointen her er, at ledelse er noget som opstår i relationen mellem mennesker. Lederen er altså ikke noget i kraft af sin formelle position. At tilbyde et interessant og tillokkende perspektiv og få accept på det, er ikke betinget af den formelle position. Man bliver leder i kraft af sine tilhængere. For at forstå det må vi se nærmere på relationen mellem lederen og hans medarbejdere, eller tilhængere som vi vil kalde dem, hvis processen lykkes. En leder kan forsøge at komme med sit bud i konstruktionen af en forståelse af situationen og og søge at sætte sin dagsorden, eller søge at give situationen en ny form. Form forstået som det udtryk en kunstner for eksempel en komponist eller en maler giver sit værk, for derved at give beskueren, en anden og ny måde at se og forstå værket, og dermed en ny måde at tale om, handle i, og kende sin verden. For nu ikke at løbe sur i analogien til maleriet, så tænker jeg ikke på fidusmaleriet, fordi dets ambition er at fremstille verden som man fidusmaleren gætter, at køberen gerne vil se den. Et kunstværk er et udtryk for malerens univers udtryk i hans sprog og overladt til tilskuernes bedømmelse. Nogle gange får tilskueren en oplevelse som 7 Søren Christensen og Jan Molin: Organisationskulturer, Akademisk Forlag 1983:26 8 Interview med Karl Weick: Managerial and Organizational Cognition Division Newsletter, October 2002, Academy of Management 11

12 gør indtryk. Når nogle af os er kommet til at holde af trolde og andre uvæsener skyldes det blandt andet Asger Jorn. Han har lært os at få øje på troldene og de andre væsener i vores eget univers. Han har fået os til at opdage nogle fænomener vi ikke kendte eksistensen af, og dermed har han ændret vores verdensbillede. Som nævnt er det at gøre indtryk ikke forbeholdt en formel leder eller en anerkendt kunstner. Men det hjælper. I dag er det vanskeligere at vrænge på næsen af Jorn end i hans unge dage. Man vil jo nødigt betragtes som en ignorant. Dette eksempel skal ikke forstås som om Jorns værdi er bestemt af hans position på Parnasset. Pointen er at den etablerede Jorn bliver taget mere alvorligt end den unge Jorn gjorde. På samme måde kan den formelle leders position, omdømme eller erfaringer give hans ord en større vægt. Man lytter mere til ham fordi man opfatter ham en en vigtig person. Men der er ingen garanti for at hans budskab accepteres. Den formelle leder har også en række virkemidler han kan tage i brug. Det er ham der sætter dagsordenen og kan tilrettelægge det tidsmæssige flow af begivenhederne. Han kan også handle med sin status og give andre æren for resultaterne 9 Hvis vi med Weicks ord taler om organisationens deltagere er sense makere, så kan lederen søge at blive sense giver. Det er kun ud fra et realistisk perspektiv vi vil hævde at ting i kraft af formelle tilskrivninger (f.eks. leder) har en objektiv status og således er sat udenfor diskussion. I et social konstruktivistisk perspektiv får tingene den betydning vil tillægger dem, og lederen er den person som formår at skabe interessante udtryk for medarbejderne.. 9 James G. March and Michael D. Cohen: Leadership and Ambiguity, forlag årstal? 12

13 Ledelse indeholder således muligheden for at slippe fri af det ligegyldige, det uforståelige, det kaotiske og det uforanderlige. Slippe fri af en verden man ikke kan få styr på. Ledelse handler om at mobilisere medarbejderne Lederen kan sjældent slippe af sted med at fortælle hvad der skal gøres. Han vil næppe blive hørt på samme måde overalt i organisationen fordi medarbejderne har deres egne hensyn og egne dagsordner at varetage. Hvad der er godt for en gruppe i virksomheden, er det ikke nødvendigvis attraktivt for en anden gruppe. Ledelse handler om at mobilisere medarbejderne, og det handler om at prøve at skabe en situation hvor medarbejderne efterspørger ledelse. Hvad enten der er tale om en befalingsmand i de svejtsiske alper som kan mobilisere sine mænd til at søge hjem til lejren ved hjælp af et gammelt kort en har fundet i lommen. Fordi de befinder sig i en situation som er livstruende. Og de når velbeholdent hjem og opdager at kortet ikke er over de svejtsiske alper men over Pyrenæerne. 10 Men de kom hjem. Er det noget tilsvarende for medarbejderne hos IRMA som følte at de stod med ryggen mod muren og mente at deres ejere var klar til at dreje nøglen om. I denne situation efterspurgte de (sikkert uden selv at være klar over det) en direktør som kunne vække den slumrende løve i form af IRMAs kultur som bestod af arbejdsomhed og troen på ikke blot at være næsten verdens ældste supermarked, men også det bedste af slagsen Karl Weick: Making Sense of the Organization, Blackwell Anders Lorenzen og Jonas Bladt Hansen: ttel? 13

14 Lederskab er som at blive ramt af influenza Et radikalt bud på hvad ledelse er, og dermed på lederens rolle i forandringsprocessen er James Meindl s 12 analyse af ledelse, som han kalder romance of leadership. I det univers forstås en leder i et relationelt perspektiv som en person der tilskrives ledelse af medarbejderen. En Leder konstrueres blandt medarbejderne, og forestillingen om netop denne person som leder spredes i medarbejder kredsen som Hongkong influenza spredes i en storby. Vi kender fænomenet fra talrige sociologisk og psykologiske studier af hvordan lederskab opstår i en krisesituation, for eksempel en mine ulykke. Gennemgående er konklusionen at den person der tildeles lederskab ikke er formelt valgt men en medarbejder. Vi savner studier af sådanne tilskrivningsprocesser i organisationer, og særligt empiriske analyser af organisationsændringsprocesser i dette perspektiv. 12 James R. Meindl: The Romance of Leadership 14

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker?

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker? Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource Tid er ikke noget, der går. Det er noget, der kommer. Taler I om ressourcer eller mangler i jeres organisation? Er glasset halvtomt eller

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER UDBYTTE Omdrejningspunktet for uddannelsen er professionelt og værdiskabende bestyrelsesarbejde i finansielle virksomheder.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Velkommen Kære læser LEDELSE GØR EN FORSKEL ORIENTERING. om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen Kære læser LEDELSE GØR EN FORSKEL ORIENTERING. om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Ledelse gør en forskel 1 - Følelsesmæssig intelligens karakteriserer den idelle leder - Chefpotentiale, hvem har det? 5 - Specialister og mellemledere - dem headhunter

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere