HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer"

Transkript

1 HELE VEJEN RUNDT Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

2 Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer. Socialstyrelsen 2012 Forfattere: Lene Sook Emmeche, Mette Nielsen og Maj Eun Herløw Sproglig bearbejdelse: Ulrikke Moustgaard Foto: Michael Daugaard Layout og tryk: KreativGrafisk, Odense ISBN Elektronisk ISBN oplag 2013, trykt i 3000 eksemplarer Pris: Gratis Hæftet kan downloades på: Hæftet kan også fås ved henvendelse til: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C Tlf:

3 HELE VEJEN RUNDT Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

4 Indhold Forord Indledning... 8 Principper for god støtte Fra brug til misbrug Hvorfor bruger unge rusmidler? Hvad er misbrug? Hvornår bliver forbrug til misbrug? Hvad kendetegner unge med rusmiddelproblemer? Bekymret? De første skridt Skærpet underretningspligt At handle på sin bekymring Redskaber... : 27 Faglige samarbejdsfora: SSD, SSP og PPR Anonym rådgivning Tjekliste Relationen til den unge Afklaring af din egen rolle Den anerkendende tilgang Ambivalens og motivation Redskaber Fokus på positive mål og løsninger Samtaleteknikker Livslinje Fordele/ulempe-skema Tjekliste Den unges netværk Hvad siger loven? Det vigtige samspil Inddragelse af forældre Inddragelse af venner Inddragelse af skole/uddannelse og arbejde

5 Redskaber Netværkskort Netværksmøder Forældregrupper Gruppearbejde med unge Tjekliste Det gode samarbejde Sæt samarbejdet i system Redskaber Rusmiddelpolitik: En handleguide til et fælles fodslag Holdninger og faglig dialog Tjekliste Sagsbehandling Hvad siger loven? Inddragelse af den unge og hans forældre Tilrettelæggelse af indsatsen Iværksættelse af støtten Redskaber Udredning af unge med rusmiddelproblemer Få overblik over den unges situation Udredning af den unges situation og problemer Tjekliste Udmøntning af støtte og/eller behandling Ambulant misbrugsbehandling til unge Kontaktperson til den unge Kombinationsforanstaltninger Anbringelse eller aflastning Efterværn Redskaber Behandlingsplanen Screeningsredskaber i misbrugscentre Screening og udredning af psykiske problemer Mere viden

6 Forord Rusmiddelproblemer blandt unge er et stort problem både i et aktuelt perspektiv og på længere sigt. Når unge får problemer med rusmidler, hænger det næsten altid sammen med, at de mistrives og oplever andre problemer. Samtidig starter størsteparten af de mennesker, der udvikler rusmiddelproblemer, med at bruge rusmidlerne i en ung alder. Tidlig og målrettet støtte til unge med rusmiddelproblemer er derfor central både i et samfundsmæssigt perspektiv og ikke mindst for de unge selv. Hæftets formål Formålet med hæftet er at give inspiration og redskaber til arbejdet med disse unge. Hensigten er at formidle centrale perspektiver fra forskning og praksis i en overskuelig form. Du kan læse om de centrale elementer i en støtteindsats, om hvordan du griber såvel en bekymring som en indsats an, og om hvad du og dine kollegaer og samarbejdspartnere kan gøre for at få et godt samarbejde om en indsats overfor en ung. Til slut i hæftet kan du få inspiration til, hvor du kan hente mere viden om området. Hvem kan bruge hæftet? Hæftet henvender sig til dig, der arbejder med unge med rusmiddelproblemer. Disse unge færdes i mange sociale arenaer i folkeskolen, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdsmarkedet og i nogle tilfælde er de gledet ud af de gængse sammenhænge og færdes helt andre steder. Som fagperson møder du dem for eksempel via dit arbejde som sagsbehandler, ungekonsulent, socialpædagog og kontaktperson. Du møder dem også via dit arbejde som klasselærer, AKT-lærer og UU-vejleder. Hvordan bruges hæftet? Som fagpersoner arbejder I ud fra forskellige faglige og organisatoriske platforme derfor kan hæftet også bruges på forskellige måder. Du kan læse hæftet som helhed eller læse kapitlerne enkeltvis, når du støder på nogle problemstillinger i dit arbejde. Hvert kapitel indledes med en præsentation af et konkret tema og afsluttes med nogle redskaber til, hvordan du kan arbejde med det i praksis. 6

7 Praktisk læsevejledning Både piger og drenge får problemer med rusmidler. Der er flest drenge, der udvikler et problematisk forbrug eller misbrug af rusmidler, men pigerne er også godt med. Blandt de unge under 18 år i misbrugsbehandling er cirka en tredjedel piger. For at fastholde dette fokus bruger vi betegnelserne hun og han på skift i de forskellige kapitler. Hæftet præsenterer både viden, redskaber og lovgivning og hvert kapitel afsluttes med en tjekliste. De forskellige afsnit er markeret med et ikon, der viser hvilken information du kan finde i teksten. Værd at vide - Hvad skal du som fagperson være opmærksom på? Redskaber - Hvordan kan du arbejde med et tema i praksis? Tjekliste Opsummering Jura - Hvad siger lovgivningen? Tak En række fagpersoner i Faxe, Frederiksberg og Svendborg Kommune har bidraget med deres konkrete erfaringer og refleksioner i forhold til arbejdet med og samarbejdet omkring unge med rusmiddelproblemer. Tak for gode input og engagement. 7

8 Hvis en ung mand ligger på dybt vand og ikke vil tage imod en redningskrans, er det ikke fordi, han ønsker at drukne men fordi han ikke kan finde ud af at sige ja tak. Og det er, hvad vi skal arbejde på at få de unge til at sige. - Misbrugskonsulent på ungeområdet 8

9 1. Indledning Værd at vide Principper for god støtte HVAD ER GOD STØTTE OG BEHANDLING, når det gælder unge med rusmiddelproblemer? De unge og deres situationer er forskellige, og derfor er der heller ikke nogen entydig opskrift på den ideelle indsats. Men lovgivningen og forskningen om unge og rusmidler danner en ramme for en række principper, som bør indgå i den gode støtte. I dette kapitel får du et kort indblik i de grundlæggende principper, der er relevante, når du skal støtte en ung med rusmiddelproblemer. Du kan læse mere om lovningen samt hvordan principperne kan omsættes i praksis i de enkelte kapitler. * Læs med hvis du er... Fagperson der er i kontakt med unge med rusmiddelproblemer - Fordi principperne for den gode støtte til unge med rusmiddelproblemer præsenteres her. - Fordi den viden, du finder her, er målrettet alle fagpersoner, der arbejder med sårbare unge med rusmiddelproblemer. Værd at vide Principper for god støtte Lovgivning og forskning peger på nogle gennemgående principper for støtten til unge med rusmiddelproblemer: y Helhedsperspektivet både når det gælder den unges situation og indsatsen. y Aktiv inddragelse af den unge. y Samarbejde mellem fagpersoner omkring den unge. De tre principper spiller sammen. Men hvad indebærer de? 9

10 At arbejde helhedsorienteret betyder bogstavelig talt, at hele den unges situation og alle den unges problemer skal tænkes ind i den støtte, den unge får tilbudt. Frem for at fokusere snævert på rusmidddelproblemerne, skal indsatsen tilrettelægges på en måde, der imødekommer samspillet mellem den unges problemer og hans situation. At en indsats er helhedsorienteret betyder også, at den eller de indsatser, der sættes i værk, tænkes som et samlet forløb. Det er essentielt, at den unges eget perspektiv bliver inddraget gennem hele forløbet, både for at klarlægge hvilken støtte den unge har brug for og for at skabe ejerskab til processen hos den unge. På samme måde er samarbejdet mellem fagpersonerne omkring den unge afgørende. Det drejer sig blandt andet om at involvere hinanden, koordinere og sikre sammenhæng i indsatsen. Den vigtige sammenhæng En god støtteindsats virker kun, hvis den hænger ordentligt sammen. Den skal give mening for den unge og passe til den unge, så han får den støtte, han har brug for hele vejen rundt og hele vejen gennem forløbet. Det kan for eksempel indebære, at man sørger for at skabe overgange, der fungerer for den unge, og som kan medvirke til at sikre, at den unge ikke efterlades i et tomrum. Gode retningslinjer for en sammenhængende indsats er: y Hvordan skabes kontakt til den unge så tidligt som muligt? y Hvordan støttes den unge undervejs? y Hvordan videreføres den unges positive udvikling, når han er på vej? y Hvordan samarbejdes der om indsatsen? Hvad ved vi om gode støtteforløb? Ud over de tre gennemgående principper, peger forskningen på, at unge med rusmiddelproblemer har brug for støtte, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation og er målrettet netop de udfordringer og problemer, som findes hos den unge og i relation til hans omgivelser. En støtte, der også bygger på de ressourcer, der er til stede. Forskningen anviser derfor heller ikke én form for støtte eller metode, der virker over for alle unge. Til gengæld fremhæves følgende principper som kendetegnende for et godt støtteforløb for en ung: 10

11 Indledning y Er målrettet unge og de problemer, der kendetegner ungelivet. y Bygger på en tillidsfuld relation mellem fagpersonen og den unge. y Inddrager den unges familie og øvrige netværk. y Inddrager skole/uddannelse/arbejde. y Bygger på en grundig udredning. y Er et individuelt tilrettelagt forløb. y Er en sammenhængende og koordineret indsats. Helhedsperspektiv, aktiv inddragelse af den unges situation, samarbejde mellem fagpersoner samt ovennævnte elementer tegner tilsammen et billede af centrale principper i støtten til unge med rusmiddelproblemer. 11

12 Hash en det er den, der giver mig ro på. - Ung Der er utrolig meget ensomhed, skyld og mangel på selvværd og omsorg hos de unge. Og de skælder meget ud på sig selv. - SSP-medarbejder 12

13 2. Fra brug til misbrug Værd at vide Hvorfor bruger unge rusmidler? Hvad er misbrug? Hvornår bliver forbrug til misbrug? Hvad kendetegner unge med rusmiddelproblemer? MATHILDE KAN LIDE AT RYGE HASH. Hun kender mange, der ryger, og når hun er sammen med vennerne, og de trænger til at slappe lidt af, ruller de en joint. Så bliver de filosofiske og ser lidt lysere på tingene. Mathilde er 17 år og synes, at hash er naturligt. Det er ikke ligesom rigtige stoffer, man kan blive afhængig af. Men hun har fået svært ved at komme op og i skole om morgenen, når hun har røget joints aftenen forinden. Hun har heller ikke lyst, for hun får ikke lavet lektier, og hun har ikke ret meget tilfælles med sine klassekammerater mere. Er Mathilde på vej ud i et misbrug? * Læs med hvis du er... Lærer, pædagog, sagsbehandler, klubmedarbejder, ungerådgiver eller andet. - Fordi den viden, du finder her, er målrettet alle fagpersoner, der arbejder med sårbare unge med rusmiddelproblemer. Her kan du få viden om, hvad der kendetegner unge med rusmiddelproblemer, og hvad der karakteriserer overgangen fra forbrug til misbrug. Værd at vide Hvorfor bruger unge rusmidler? Unge drikker, ryger hash eller tager stoffer af mange grunde. For de fleste unge er alkohol en del af festkulturen. Weekenden eller byturen inkluderer for nogle unge også hash, ecstasy eller kokain til at slappe af på eller sætte humøret i vejret. For størsteparten af de unge er forbruget afgrænset til dette. 13

14 For andre unge bliver hash en daglig. Den bliver måske en fast del af aftenhyggen med vennerne foran et computerspil eller en film. For unge med ADHD har feststofferne ofte en beroligende effekt og bruges til at give ro på. Unge er forskellige, og det er deres forbrug af rusmidler også. Men uanset de forskellige måder at bruge rusmidler på handler det om, at det i en eller anden forstand giver mening for den unge. Rusmidler spiller for eksempel en rolle for den unge: y I fællesskabet, hvor man kan mødes omkring det at drikke alkohol, ryge hash eller tage stoffer. y Som social adgangsbillet, hvor den unges rusmiddelbrug afgør, om hun er ude eller inde. y Som en måde at håndtere udfordringer på rusmidler kan dulme smerten, give ro, lige som de kan sætte humøret og præstationsevnen i vejret. Unges holdninger til rusmidler Mange unge mener ikke, at rusmidler er farlige. Hashbrug sidestilles ofte med alkohol og cigaretter blandt årige. Og generelt opfatter unge, der har erfaring med hårde stoffer, de pågældende stoffer som mindre farlige end unge, der ikke har erfaring med dem. Hertil kommer, at mange unge endnu ikke har oplevet de negative virkninger af et højt og vedvarende forbrug. Derfor ser de primært de positive virkninger ved deres forbrug af rusmidler, og de oplever ofte ikke selv deres forbrug som problematisk. Hvad er misbrug? Hvornår kan man tale om at en ung har et misbrug af hash, alkohol eller hårde stoffer? Det kommer an på, hvordan man anskuer problematikken. Der er forskellige forståelser af, hvad et misbrug er, alt efter om man fokuserer på de fysiske og/eller psykiske skader, de sociale problemer eller de juridiske problemer. Den forståelse, der anvendes her i hæftet, tager afsæt i Verdenssundhedsorganisationen WHO s beskrivelse af misbrug. Desuden kobler den et individuelt og socialt perspektiv, så der både er fokus på de problemer og skader, som forbruget medfører for den unge selv samt på den påvirkning, rusmiddelforbruget har på de sociale sammenhænge og relationer, den unge indgår i. 14

15 Fra brug til misbrug Misbrug ifølge WHO Brug af rusmidler bliver til misbrug, når forbruget har nået sådan et omfang og sker på sådan en måde, at det medfører fysiske, psykologiske og/ eller sociale skader for individet og/eller dennes omgivelser Hvornår bliver forbrug til misbrug? Udviklingen af et misbrug hos unge kan inddeles i faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Det eksperimenterende forbrug, hvor den unge afprøver grænser og gør erfaringer. Det problematiske forbrug, når forbruget begynder at give problemer. Misbrug, når forbruget af rusmidler giver mere alvorlige problemer i hverdagen. Afhængighed, når trangen til at indtage rusmidler for at opnå tilfredsstillelse og/eller undgå ubehag bliver meget stærk (psykisk afhængighed), og når kroppen kommer i en tilstand, der tolererer indtaget, og man får abstinenser, når indtaget ophører. Et komplekst forløb Grænsen mellem faserne er flydende, og den unge kan sagtens svinge frem og tilbage mellem faserne. I nogle perioder kan den unges rusmiddelforbrug være mere eller mindre uproblematisk. I andre perioder er det mere eller mindre problematisk. Processen er ikke nødvendigvis lineær. Om eller hvornår en ungs forbrug af rusmidler bliver problematisk og begynder at udvikle sig til et misbrug, kan hænge tæt sammen med andre ting, der er på spil i den unges liv. For eksempel hendes voksenrelationer eller hendes kammeratskabsgruppe. Det kan også få betydning, hvordan den unge mestrer svære overgange i ungdomslivet, hvor hun føler sig usikker eller utilstrækkelig som ved overgangen mellem skole, uddannelse og job. Forskellige hændelser i hendes liv kan også spille ind eksempelvis sygdom eller forældres skilsmisse. 15

16 Forbrugsmønstre hos piger og drenge under 18 år i misbrugsbehandling Center for Rusmiddelforskning har lavet en undersøgelse af unge under 18 år i misbrugsbehandling. Blandt unge i behandling er cirka 2/3 drenge og 1/3 piger. Pigerne og drengene har stort set prøvet de samme typer rusmidler. En markant forskel er dog, at mens 6 procent af drenge har prøvet heroin, gælder dette for 13 procent af pigerne. Alkohol og hash er de mest brugte rusmidler i perioden op til behandlingsstarten. Der er flere piger end drenge, der har brugt alkohol, men til gengæld drikker drengene flere genstande, når de drikker. Andelen af piger og drenge, der har brugt beroligende medicin er næsten ens, henholdsvis 12 og 14 procent. Til gengæld bruger pigerne det oftere end drengene. Pigernes debutalder med beroligende medicin er lavere end drengenes. Pigernes forbrug af penge til rusmidler er omkring det halve af drengenes. Samtidig er drengenes kriminalitetsrate væsentlig højere end pigernes. De unge piger og drenges forbrugsmønstre er tilsvarende hos voksne kvinder og mænd med misbrug. Kilde: Pedersen m.fl

17 Fra brug til misbrug Typiske tegn Når et rusmiddelforbrug overgår fra et eksperimenterende forbrug af alkohol, hash og stoffer til et mere omfattende forbrug eller misbrug, sker der typisk en række ændringer i den unges liv: y Den unge bevæger sig fra åbne til lukkede vennenetværk (stof-venner). y Hvor festerne tidligere var én-nats-fester, bliver de til weekendfester. y Hvor den unge tidligere købte stofferne, bliver hun nu både køber og sælger. y Hvor rusen tidligere var et middel til at opnå andre ting, bliver rusen et mål i sig selv. y Fra den unge oplever sit forbrug som kontrolleret, oplever den unge at forbruget veksler mellem kontrol og kontroltab. I denne proces kommer stofferne til at fylde mere i den unges liv, og de mennesker og sammenhænge, der ikke er en del af dette, glider mere og mere i baggrunden. Den unge trækker sig måske tilbage i klassen, får mere fravær, er mindre hjemme, og ser kun de venner, som hun indtager stofferne sammen med. Undervejs oplever den unge måske at miste kontrollen over brugen. Det bliver svært at fungere i hverdagen. Hvorfor holder de unge ikke bare op? Hvorfor bruger de unge rusmidler, når de ved, hvor farligt det er? Og hvorfor holder de ikke op, når det begynder at gå ud over deres uddannelse, arbejde eller trivsel? Det at miste kontrollen over stofferne og sin hverdag, er noget, der bekymrer unge. Men selv når en ung oplever, at hendes forbrug giver problemer, kan der være et stykke vej til at bede om hjælp med at tackle brugen af stoffer. Fordi det giver mening for den unge at bruge rusmidler, kan det virke meningsløst at skulle give slip på rusmidlerne. Og når brugen af rusmidler opleves som løsningen på en ungs problemer frem for som det egentlige problem giver det heller ingen mening i den unges øjne at skulle droppe rusmidlerne. Mange unge ser derfor ikke et fuldstændigt ophør af rusmidler som det endelige mål, og nogle ser måske heller ikke engang deres forbrug som et problem. I kapitel 4 kan du læse om forskellige redskaber til, hvordan du kan tage hul på snakken om rusmidler med en ung, og hvordan du kan støtte og motivere den unge til at reducere eller stoppe med at tage stoffer og ryge hash. 17

18 Hvor mange unge har rusmiddelproblemer? Der findes endnu ingen danske undersøgelser af hvor mange unge, der har et problematisk forbrug eller misbrug af rusmidler det vil sige alkohol, hash og andre stoffer. Center for Rusmiddelforskning er i gang med en undersøgelse af antallet af danske unge med et problematisk forbrug af rusmidler. Undersøgelsen udkommer medio Center for Rusmiddelforskning har hidtil lavet nogle skøn på baggrund af internationale undersøgelser. Ved at overføre tal fra amerikanske undersøgelser anslås det, at det i Danmark formodentlig drejer sig om unge i alderen år med et misbrug af alkohol, hash og andre stoffer samt omkring unge i alderen med et misbrug af hash og andre stoffer. Det vurderes ligeledes, at der formentlig er et stort overlap blandt disse unge, da et misbrug af hash og andre stoffer ofte ses i sammenhæng med et misbrug af alkohol. Kilde: Vind m.fl Hvad kendetegner unge med rusmiddelproblemer? Unge med rusmiddelproblemer er næsten altid kendetegnet ved at have andre sociale og/eller psykiske problemer. Det drejer sig stort set altid om unge, der mistrives i en eller anden forstand, og det er oftest de andre problemer, og ikke rusmiddelproblemerne, der tynger mest. Rusmiddelproblemer er således ikke en isoleret problematik, men hænger tæt sammen med den unges øvrige sociale og psykiske situation, trivsel og relationer, og med hvordan det går den unge på de forskellige sociale arenaer, hun færdes i. Omfanget og tyngden af de unges problemer varierer. Nogle af de unge slås med psykiske problemer og udviklingsforstyrrelser som for eksempel ADHD, angst og depression, mens det er en meget belastet opvækst med eksempelvis omsorgssvigt og vold, som præger andre unge. De unge med rusmiddelproblemer vil som regel også have andre og mere her og nu prægede problemer, der indbyrdes kan hænge sammen. 18

19 Fra brug til misbrug Nogle af de problemer, de unge ofte slås med, og som du bør være opmærksom på, når du som fagperson arbejder med unge, er: y Frustrationer, konflikter eller savn i forhold til forældrene. y Sociale problemer unge, der bliver mobbet, føler sig ensomme, isolerede eller som mistrives på andre måder. y Usikkerhed når det er svært at finde fodfæste i ungdomslivet eller i skolen, både når det gælder det faglige og det sociale. Her er der ofte nogle følelser i spil, der handler om ikke at passe ind, ikke at slå til, ikke at lykkes og ikke at være accepteret eller føle sig elsket. Det betyder ikke, at alle unge med psykiske og/eller sociale problemer, nødvendigvis udvikler et misbrug. Men det betyder, at du som lærer, pædagog, socialrådgiver eller måske kontaktperson til en udsat ung skal have fokus på, hvordan rusmidler eventuelt spiller en rolle i den unges problemer. Hvorfor får unge rusmiddelproblemer? Der er ingen hel enkel forklaring på, hvorfor nogle unge udvikler rusmiddelproblemer. Den unges sociale og psykiske situation, trivsel og relationer er faktorer, der i samspil betyder noget for, om en ungs forbrug udvikler sig i en problematisk retning. Faktorer kan fungere som risikofaktorer, der gør den unge sårbar i forhold til at udvikle rusmiddelproblemer. Og de kan fungere som beskyttende faktorer, der er med til at modvirke dette. Indenfor både forskning og praksis lægges der vægt på, at den unges opvækst og relationer til forældrene har stor betydning. Støttende forældre har en positiv betydning for den unges brug af rusmidler. Har forældrene til gengæld selv et stort forbrug af rusmidler, er der risiko for, at den unge også får et stort forbrug. Også relationen til klassekammeraterne og vennerne har stor betydning. Oplever den unge sig godt integreret i klassen og har nære venner, har det positiv betydning. Bruger den unges omgangskreds/venner mange rusmidler, gør den unge det sandsynligvis også. En anden positiv faktor for den unge er en god skolegang. Oplever den unge derimod, at det går skidt i skolen, kan det have negativ betydning for den unges rusmiddelforbrug. Blandt de unge, der er i behandling for misbrug af rusmidler, er mange belastet af psykiske problemer. Der er flest drenge indskrevet i behandling, men generelt er piger i behandling mere psykisk belastede. Selvskadende adfærd, selvmordstanker og angst er hyppigere forekommende hos piger end drenge indskrevet i 19

20 behandling. ADHD er også en af de udviklingsforstyrrelser, der ofte ses hos unge med misbrugsproblemer. Cirka en tredjedel af de unge i behandling vurderes at have ADHD. Hvor mange unge er i behandling? Center for Rusmiddelforskning anslår, at det formentlig højst er 10 procent af de unge med rusmiddelproblemer, der er i egentlig misbrugsbehandling. I 2010 var 289 unge under 18 år og 1773 unge mellem år i stofmisbrugsbehandling henvist efter servicelovens 101 (Stofmisbrugsdatabasen, Socialstyrelsen). I 2010 var 294 unge mellem år i alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen). Størsteparten af de unge med rusmiddelproblemer modtager ikke et egentligt behandlingstilbud. Til gengæld er der en større gruppe af de unge, der modtager andre former for støtte på baggrund af servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til unge med særlige behov. Der findes ingen præcis opgørelser over, hvor mange unge med rusmiddelproblemer, der modtager tilbud på baggrund af servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Nogle tilbud indeholder også, selvom de ikke er et egentlig behandlingstilbud, støtte til at arbejde med og håndtere rusmiddelproblemer. Kilde: Vind m.fl. 2010, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. 20

21 Fra brug til misbrug 21

22 Mange lærere er skruet sådan sammen, at de gerne vil gøre noget ekstra, hvis det kan hjælpe eleven. Nogle gange var det lige dét, der skulle til. Men andre gange er det ikke nok, og hvad gør man så?! 22 - Rusmiddelforsker

23 3. Bekymret? De første skridt Værd at vide Skærpet underretningspligt At handle på sin bekymring Redskaber Faglige samarbejdsfora: SSD, SSP og PPR Anonym rådgivning Tjekliste * Læs med hvis du er... Lærer, pædagog, kontaktperson, klubpædagog, SSP-medarbejder - Fordi du møder den unge i hverdagen og måske får den første bekymring. Øvrige fagpersoner - Når du vil have et indblik i de handlemuligheder, en bekymret fagperson har. DE FØRSTE TEGN på at en ung har problemer, kan være svære at tyde. Men når du arbejder med unge hver dag, vil det i mange tilfælde være dig, der opfanger de første signaler. Ofte er det en ændring i en ungs adfærd, der gør de voksne professionelle bekymrede. Typiske tegn på, at der kan være noget galt i den unges liv, er for eksempel, når han: y Er mere indesluttet, trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. y Er mere udadreagerende. y Har en ændret adfærd måske bliver han aggressiv eller taber kontrollen over sin vrede. y Mere fravær fra skole. y Ikke overholder mødetider eller aftaler. y Sløser mere med lektier. y Skifter kammeratskabskreds. y Har et forbrug af rusmidler, der kan mærkes i hverdagen. y Bliver set i fritiden i voksengrupper, hvor rusmidler er samlingspunktet. 23

24 y Er selvdestruktiv eller har selvskadende adfærd. y Begår kriminalitet. y Bliver mere medgørlig og mere rolig for eksempel sidder stille bagerst i klassen. Bekymrende forandring af adfærd kan ikke tolkes entydigt som tegn på misbrug, og det kan være svært at vurdere, hvad forandringerne skyldes. Er der tale om ungdomsadfærd, almindelige pubertetsproblemer, eller er der noget andet på spil? Selvom du er i tvivl om, hvordan du skal tolke tegnene, bør du altid reagere på din bekymring. Du skal som tommelfingerregel handle på din tvivl, snarere end på vished. Venter du med at handle, til du er helt sikker på, hvad der foregår i den unges liv, risikerer du, at han har fået mere omfattende rusmiddelproblemer, end hvis du havde grebet tidligere ind. Men hvad kan og skal du gøre helt konkret? Her kan du få indblik i dine handlemuligheder. Værd at vide Skærpet underretningspligt Som fagperson i det offentlige eller i en institution der udøver offentligt erhverv, har du skærpet underretningspligt (serviceloven 153). Det betyder, at du har pligt til at reagere og handle, hvis du ved eller har en formodning om, at en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det er altid en god ide at diskutere dine overvejelser om en underretning med dine kollegaer og din leder. I forbindelse med stof- og alkoholmisbrug er det ikke en forudsætning for at lave en underretning, at den unge har et alvorligt misbrug. Det er tilstrækkeligt, at du har formodning om, at den unge har behov for særlig støtte. Det kan være, at du er bekymret for, at den unge har fået et stort forbrug eller misbrug af rusmidler, fordi du som: y Lærer registrerer, at en ung har ændret markant adfærd: Han er måske tydeligt mere passiv og uinteresseret i skolen, trækker sig fra kammeraterne og har meget fravær. y Klubpædagog oplever, at en ung er blevet kørt til udpumpning på grund af overforbrug af alkohol. 24

25 Bekymret? De første skridt y SSP-medarbejder gentagne gange har set en ung færdes sammen med voksne, der har et misbrug af rusmidler. Før du underretter Når du har besluttet dig for at foretage en underretning, er det hensigtsmæssigt, men ikke et krav, at du inddrager den unge og hans forældre. Forklar hvorfor du mener, at det er nødvendigt at fortage en underretning, og hvem der står for at vurdere, om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger overfor den unge. På den måde kender den unge og forældrene din rolle i sagen. Vælg dine ord med omhu. Brug ordet underrette, der betyder, at man gør forvaltningen opmærksom på den unges problem. Udtrykkene indberette til forvaltningen eller melde til forvaltningen leder derimod tanken hen på politi, straf og magtanvendelse. Det er vigtigt at bestræbe sig på, at både den unge og forældrene oplever underretningen som noget, der kan komme til at betyde en positiv udvikling på længere sigt. Forældrene bør også have mulighed for at give deres samtykke til, at du kontakter kommunen. Du vil måske stå i situationer, hvor den unges familie eller din leder ikke er enig i din bekymring. Her skal du huske, at underretningspligten er personlig. Det betyder, at hverken din leder, den unges forældre eller andre kan forhindre dig i at underrette, selvom de er uenige. Selve underretningen Din underretning kan være både mundtlig eller skriftlig. Der er ingen formkrav til, hvad den skal indeholde, men mange kommuner har udarbejdet en skabelon for, hvordan du kan underrette. Det er vigtigt, at du giver så præcise oplysninger som muligt. En underretning kan indeholde: y Generel beskrivelse af den unges fysiske, psykiske og sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder. y Samarbejdet med forældrene. y Den unges fremmøde. y Dit/jeres forhold til den unge. y Andre oplysninger om den unge, som er vigtige. y Hvis underretningen er gennemgået med forældrene, så beskriv deres kommentarer/reaktioner. y Hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, bør dette begrundes. 25

26 Efter underretningen Når du har lavet underretningen, vil socialforvaltningen i din kommune vurdere, om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse, en såkaldt 50-undersøgelse (serviceloven 50)., som du kan læse mere om i kapitel 7. Familien til den unge bliver orienteret, når kommunen modtager underretningen. Du har krav på at få en kvittering for, at kommunen har modtaget din underretning senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen (serviceloven 155). Du har mulighed for at få en tilbagemelding fra kommunen, hvis du selv beder om det, om hvorvidt underretningen har givet anledning til en undersøgelse eller foranstaltning. Du har dog ikke krav på at få oplysninger om karakteren eller indholdet af denne undersøgelse eller foranstaltninger. I særlige tilfælde kan forvaltningen afvise at give information om, der er iværksat videre undersøgelse/ foranstaltninger (serviceloven 153, stk. 3). Husk at en underretning ikke er det samme som en overlevering af sagen. Selv om du har foretaget en underretning, er det fortsat din opgave at arbejde videre med den unge i eget regi. Din fortsatte støtte til ham er vigtig gennem hele forløbet. Netop den parallelle proces, hvor den unge oplever støtte fra dem, der omgiver ham i hverdagen og møder ham hele vejen gennem forløbet, giver den bedste forudsætning for, at den unge kommer godt videre. At handle på sin bekymring Når du er bekymret for en ung, er det allerførste skridt helt enkelt at dele din bekymring med andre. Det er hensigtsmæssigt at inddrage: y Den unge selv. y Den unges forældre, hvis han er under 18 år. Find inspiration til hvordan du tager fat på den første samtale med en ung i kapitel 4. Overvej om du allerede nu bør inddrage den unges forældre i bekymringen. Tal med den unge om disse overvejelser og fortæl om din skærpede underretningspligt, hvis den unge er under 18 år (se afsnit om din underretningspligt her i kapitlet). Du bør inddrage: y Dine kollegaer. y Din ledelse. y Dit netværk, samarbejdspartnere og tværfaglige fora. 26

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 11. Februar 2010 Formål Definition Misbrugspolitikken i Varde Kommune har til formål at forebygge og tage hånd om en medarbejders

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere