HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer"

Transkript

1 HELE VEJEN RUNDT Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

2 Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer. Socialstyrelsen 2012 Forfattere: Lene Sook Emmeche, Mette Nielsen og Maj Eun Herløw Sproglig bearbejdelse: Ulrikke Moustgaard Foto: Michael Daugaard Layout og tryk: KreativGrafisk, Odense ISBN Elektronisk ISBN oplag 2013, trykt i 3000 eksemplarer Pris: Gratis Hæftet kan downloades på: Hæftet kan også fås ved henvendelse til: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C Tlf:

3 HELE VEJEN RUNDT Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

4 Indhold Forord Indledning... 8 Principper for god støtte Fra brug til misbrug Hvorfor bruger unge rusmidler? Hvad er misbrug? Hvornår bliver forbrug til misbrug? Hvad kendetegner unge med rusmiddelproblemer? Bekymret? De første skridt Skærpet underretningspligt At handle på sin bekymring Redskaber... : 27 Faglige samarbejdsfora: SSD, SSP og PPR Anonym rådgivning Tjekliste Relationen til den unge Afklaring af din egen rolle Den anerkendende tilgang Ambivalens og motivation Redskaber Fokus på positive mål og løsninger Samtaleteknikker Livslinje Fordele/ulempe-skema Tjekliste Den unges netværk Hvad siger loven? Det vigtige samspil Inddragelse af forældre Inddragelse af venner Inddragelse af skole/uddannelse og arbejde

5 Redskaber Netværkskort Netværksmøder Forældregrupper Gruppearbejde med unge Tjekliste Det gode samarbejde Sæt samarbejdet i system Redskaber Rusmiddelpolitik: En handleguide til et fælles fodslag Holdninger og faglig dialog Tjekliste Sagsbehandling Hvad siger loven? Inddragelse af den unge og hans forældre Tilrettelæggelse af indsatsen Iværksættelse af støtten Redskaber Udredning af unge med rusmiddelproblemer Få overblik over den unges situation Udredning af den unges situation og problemer Tjekliste Udmøntning af støtte og/eller behandling Ambulant misbrugsbehandling til unge Kontaktperson til den unge Kombinationsforanstaltninger Anbringelse eller aflastning Efterværn Redskaber Behandlingsplanen Screeningsredskaber i misbrugscentre Screening og udredning af psykiske problemer Mere viden

6 Forord Rusmiddelproblemer blandt unge er et stort problem både i et aktuelt perspektiv og på længere sigt. Når unge får problemer med rusmidler, hænger det næsten altid sammen med, at de mistrives og oplever andre problemer. Samtidig starter størsteparten af de mennesker, der udvikler rusmiddelproblemer, med at bruge rusmidlerne i en ung alder. Tidlig og målrettet støtte til unge med rusmiddelproblemer er derfor central både i et samfundsmæssigt perspektiv og ikke mindst for de unge selv. Hæftets formål Formålet med hæftet er at give inspiration og redskaber til arbejdet med disse unge. Hensigten er at formidle centrale perspektiver fra forskning og praksis i en overskuelig form. Du kan læse om de centrale elementer i en støtteindsats, om hvordan du griber såvel en bekymring som en indsats an, og om hvad du og dine kollegaer og samarbejdspartnere kan gøre for at få et godt samarbejde om en indsats overfor en ung. Til slut i hæftet kan du få inspiration til, hvor du kan hente mere viden om området. Hvem kan bruge hæftet? Hæftet henvender sig til dig, der arbejder med unge med rusmiddelproblemer. Disse unge færdes i mange sociale arenaer i folkeskolen, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdsmarkedet og i nogle tilfælde er de gledet ud af de gængse sammenhænge og færdes helt andre steder. Som fagperson møder du dem for eksempel via dit arbejde som sagsbehandler, ungekonsulent, socialpædagog og kontaktperson. Du møder dem også via dit arbejde som klasselærer, AKT-lærer og UU-vejleder. Hvordan bruges hæftet? Som fagpersoner arbejder I ud fra forskellige faglige og organisatoriske platforme derfor kan hæftet også bruges på forskellige måder. Du kan læse hæftet som helhed eller læse kapitlerne enkeltvis, når du støder på nogle problemstillinger i dit arbejde. Hvert kapitel indledes med en præsentation af et konkret tema og afsluttes med nogle redskaber til, hvordan du kan arbejde med det i praksis. 6

7 Praktisk læsevejledning Både piger og drenge får problemer med rusmidler. Der er flest drenge, der udvikler et problematisk forbrug eller misbrug af rusmidler, men pigerne er også godt med. Blandt de unge under 18 år i misbrugsbehandling er cirka en tredjedel piger. For at fastholde dette fokus bruger vi betegnelserne hun og han på skift i de forskellige kapitler. Hæftet præsenterer både viden, redskaber og lovgivning og hvert kapitel afsluttes med en tjekliste. De forskellige afsnit er markeret med et ikon, der viser hvilken information du kan finde i teksten. Værd at vide - Hvad skal du som fagperson være opmærksom på? Redskaber - Hvordan kan du arbejde med et tema i praksis? Tjekliste Opsummering Jura - Hvad siger lovgivningen? Tak En række fagpersoner i Faxe, Frederiksberg og Svendborg Kommune har bidraget med deres konkrete erfaringer og refleksioner i forhold til arbejdet med og samarbejdet omkring unge med rusmiddelproblemer. Tak for gode input og engagement. 7

8 Hvis en ung mand ligger på dybt vand og ikke vil tage imod en redningskrans, er det ikke fordi, han ønsker at drukne men fordi han ikke kan finde ud af at sige ja tak. Og det er, hvad vi skal arbejde på at få de unge til at sige. - Misbrugskonsulent på ungeområdet 8

9 1. Indledning Værd at vide Principper for god støtte HVAD ER GOD STØTTE OG BEHANDLING, når det gælder unge med rusmiddelproblemer? De unge og deres situationer er forskellige, og derfor er der heller ikke nogen entydig opskrift på den ideelle indsats. Men lovgivningen og forskningen om unge og rusmidler danner en ramme for en række principper, som bør indgå i den gode støtte. I dette kapitel får du et kort indblik i de grundlæggende principper, der er relevante, når du skal støtte en ung med rusmiddelproblemer. Du kan læse mere om lovningen samt hvordan principperne kan omsættes i praksis i de enkelte kapitler. * Læs med hvis du er... Fagperson der er i kontakt med unge med rusmiddelproblemer - Fordi principperne for den gode støtte til unge med rusmiddelproblemer præsenteres her. - Fordi den viden, du finder her, er målrettet alle fagpersoner, der arbejder med sårbare unge med rusmiddelproblemer. Værd at vide Principper for god støtte Lovgivning og forskning peger på nogle gennemgående principper for støtten til unge med rusmiddelproblemer: y Helhedsperspektivet både når det gælder den unges situation og indsatsen. y Aktiv inddragelse af den unge. y Samarbejde mellem fagpersoner omkring den unge. De tre principper spiller sammen. Men hvad indebærer de? 9

10 At arbejde helhedsorienteret betyder bogstavelig talt, at hele den unges situation og alle den unges problemer skal tænkes ind i den støtte, den unge får tilbudt. Frem for at fokusere snævert på rusmidddelproblemerne, skal indsatsen tilrettelægges på en måde, der imødekommer samspillet mellem den unges problemer og hans situation. At en indsats er helhedsorienteret betyder også, at den eller de indsatser, der sættes i værk, tænkes som et samlet forløb. Det er essentielt, at den unges eget perspektiv bliver inddraget gennem hele forløbet, både for at klarlægge hvilken støtte den unge har brug for og for at skabe ejerskab til processen hos den unge. På samme måde er samarbejdet mellem fagpersonerne omkring den unge afgørende. Det drejer sig blandt andet om at involvere hinanden, koordinere og sikre sammenhæng i indsatsen. Den vigtige sammenhæng En god støtteindsats virker kun, hvis den hænger ordentligt sammen. Den skal give mening for den unge og passe til den unge, så han får den støtte, han har brug for hele vejen rundt og hele vejen gennem forløbet. Det kan for eksempel indebære, at man sørger for at skabe overgange, der fungerer for den unge, og som kan medvirke til at sikre, at den unge ikke efterlades i et tomrum. Gode retningslinjer for en sammenhængende indsats er: y Hvordan skabes kontakt til den unge så tidligt som muligt? y Hvordan støttes den unge undervejs? y Hvordan videreføres den unges positive udvikling, når han er på vej? y Hvordan samarbejdes der om indsatsen? Hvad ved vi om gode støtteforløb? Ud over de tre gennemgående principper, peger forskningen på, at unge med rusmiddelproblemer har brug for støtte, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation og er målrettet netop de udfordringer og problemer, som findes hos den unge og i relation til hans omgivelser. En støtte, der også bygger på de ressourcer, der er til stede. Forskningen anviser derfor heller ikke én form for støtte eller metode, der virker over for alle unge. Til gengæld fremhæves følgende principper som kendetegnende for et godt støtteforløb for en ung: 10

11 Indledning y Er målrettet unge og de problemer, der kendetegner ungelivet. y Bygger på en tillidsfuld relation mellem fagpersonen og den unge. y Inddrager den unges familie og øvrige netværk. y Inddrager skole/uddannelse/arbejde. y Bygger på en grundig udredning. y Er et individuelt tilrettelagt forløb. y Er en sammenhængende og koordineret indsats. Helhedsperspektiv, aktiv inddragelse af den unges situation, samarbejde mellem fagpersoner samt ovennævnte elementer tegner tilsammen et billede af centrale principper i støtten til unge med rusmiddelproblemer. 11

12 Hash en det er den, der giver mig ro på. - Ung Der er utrolig meget ensomhed, skyld og mangel på selvværd og omsorg hos de unge. Og de skælder meget ud på sig selv. - SSP-medarbejder 12

13 2. Fra brug til misbrug Værd at vide Hvorfor bruger unge rusmidler? Hvad er misbrug? Hvornår bliver forbrug til misbrug? Hvad kendetegner unge med rusmiddelproblemer? MATHILDE KAN LIDE AT RYGE HASH. Hun kender mange, der ryger, og når hun er sammen med vennerne, og de trænger til at slappe lidt af, ruller de en joint. Så bliver de filosofiske og ser lidt lysere på tingene. Mathilde er 17 år og synes, at hash er naturligt. Det er ikke ligesom rigtige stoffer, man kan blive afhængig af. Men hun har fået svært ved at komme op og i skole om morgenen, når hun har røget joints aftenen forinden. Hun har heller ikke lyst, for hun får ikke lavet lektier, og hun har ikke ret meget tilfælles med sine klassekammerater mere. Er Mathilde på vej ud i et misbrug? * Læs med hvis du er... Lærer, pædagog, sagsbehandler, klubmedarbejder, ungerådgiver eller andet. - Fordi den viden, du finder her, er målrettet alle fagpersoner, der arbejder med sårbare unge med rusmiddelproblemer. Her kan du få viden om, hvad der kendetegner unge med rusmiddelproblemer, og hvad der karakteriserer overgangen fra forbrug til misbrug. Værd at vide Hvorfor bruger unge rusmidler? Unge drikker, ryger hash eller tager stoffer af mange grunde. For de fleste unge er alkohol en del af festkulturen. Weekenden eller byturen inkluderer for nogle unge også hash, ecstasy eller kokain til at slappe af på eller sætte humøret i vejret. For størsteparten af de unge er forbruget afgrænset til dette. 13

14 For andre unge bliver hash en daglig. Den bliver måske en fast del af aftenhyggen med vennerne foran et computerspil eller en film. For unge med ADHD har feststofferne ofte en beroligende effekt og bruges til at give ro på. Unge er forskellige, og det er deres forbrug af rusmidler også. Men uanset de forskellige måder at bruge rusmidler på handler det om, at det i en eller anden forstand giver mening for den unge. Rusmidler spiller for eksempel en rolle for den unge: y I fællesskabet, hvor man kan mødes omkring det at drikke alkohol, ryge hash eller tage stoffer. y Som social adgangsbillet, hvor den unges rusmiddelbrug afgør, om hun er ude eller inde. y Som en måde at håndtere udfordringer på rusmidler kan dulme smerten, give ro, lige som de kan sætte humøret og præstationsevnen i vejret. Unges holdninger til rusmidler Mange unge mener ikke, at rusmidler er farlige. Hashbrug sidestilles ofte med alkohol og cigaretter blandt årige. Og generelt opfatter unge, der har erfaring med hårde stoffer, de pågældende stoffer som mindre farlige end unge, der ikke har erfaring med dem. Hertil kommer, at mange unge endnu ikke har oplevet de negative virkninger af et højt og vedvarende forbrug. Derfor ser de primært de positive virkninger ved deres forbrug af rusmidler, og de oplever ofte ikke selv deres forbrug som problematisk. Hvad er misbrug? Hvornår kan man tale om at en ung har et misbrug af hash, alkohol eller hårde stoffer? Det kommer an på, hvordan man anskuer problematikken. Der er forskellige forståelser af, hvad et misbrug er, alt efter om man fokuserer på de fysiske og/eller psykiske skader, de sociale problemer eller de juridiske problemer. Den forståelse, der anvendes her i hæftet, tager afsæt i Verdenssundhedsorganisationen WHO s beskrivelse af misbrug. Desuden kobler den et individuelt og socialt perspektiv, så der både er fokus på de problemer og skader, som forbruget medfører for den unge selv samt på den påvirkning, rusmiddelforbruget har på de sociale sammenhænge og relationer, den unge indgår i. 14

15 Fra brug til misbrug Misbrug ifølge WHO Brug af rusmidler bliver til misbrug, når forbruget har nået sådan et omfang og sker på sådan en måde, at det medfører fysiske, psykologiske og/ eller sociale skader for individet og/eller dennes omgivelser Hvornår bliver forbrug til misbrug? Udviklingen af et misbrug hos unge kan inddeles i faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Det eksperimenterende forbrug, hvor den unge afprøver grænser og gør erfaringer. Det problematiske forbrug, når forbruget begynder at give problemer. Misbrug, når forbruget af rusmidler giver mere alvorlige problemer i hverdagen. Afhængighed, når trangen til at indtage rusmidler for at opnå tilfredsstillelse og/eller undgå ubehag bliver meget stærk (psykisk afhængighed), og når kroppen kommer i en tilstand, der tolererer indtaget, og man får abstinenser, når indtaget ophører. Et komplekst forløb Grænsen mellem faserne er flydende, og den unge kan sagtens svinge frem og tilbage mellem faserne. I nogle perioder kan den unges rusmiddelforbrug være mere eller mindre uproblematisk. I andre perioder er det mere eller mindre problematisk. Processen er ikke nødvendigvis lineær. Om eller hvornår en ungs forbrug af rusmidler bliver problematisk og begynder at udvikle sig til et misbrug, kan hænge tæt sammen med andre ting, der er på spil i den unges liv. For eksempel hendes voksenrelationer eller hendes kammeratskabsgruppe. Det kan også få betydning, hvordan den unge mestrer svære overgange i ungdomslivet, hvor hun føler sig usikker eller utilstrækkelig som ved overgangen mellem skole, uddannelse og job. Forskellige hændelser i hendes liv kan også spille ind eksempelvis sygdom eller forældres skilsmisse. 15

16 Forbrugsmønstre hos piger og drenge under 18 år i misbrugsbehandling Center for Rusmiddelforskning har lavet en undersøgelse af unge under 18 år i misbrugsbehandling. Blandt unge i behandling er cirka 2/3 drenge og 1/3 piger. Pigerne og drengene har stort set prøvet de samme typer rusmidler. En markant forskel er dog, at mens 6 procent af drenge har prøvet heroin, gælder dette for 13 procent af pigerne. Alkohol og hash er de mest brugte rusmidler i perioden op til behandlingsstarten. Der er flere piger end drenge, der har brugt alkohol, men til gengæld drikker drengene flere genstande, når de drikker. Andelen af piger og drenge, der har brugt beroligende medicin er næsten ens, henholdsvis 12 og 14 procent. Til gengæld bruger pigerne det oftere end drengene. Pigernes debutalder med beroligende medicin er lavere end drengenes. Pigernes forbrug af penge til rusmidler er omkring det halve af drengenes. Samtidig er drengenes kriminalitetsrate væsentlig højere end pigernes. De unge piger og drenges forbrugsmønstre er tilsvarende hos voksne kvinder og mænd med misbrug. Kilde: Pedersen m.fl

17 Fra brug til misbrug Typiske tegn Når et rusmiddelforbrug overgår fra et eksperimenterende forbrug af alkohol, hash og stoffer til et mere omfattende forbrug eller misbrug, sker der typisk en række ændringer i den unges liv: y Den unge bevæger sig fra åbne til lukkede vennenetværk (stof-venner). y Hvor festerne tidligere var én-nats-fester, bliver de til weekendfester. y Hvor den unge tidligere købte stofferne, bliver hun nu både køber og sælger. y Hvor rusen tidligere var et middel til at opnå andre ting, bliver rusen et mål i sig selv. y Fra den unge oplever sit forbrug som kontrolleret, oplever den unge at forbruget veksler mellem kontrol og kontroltab. I denne proces kommer stofferne til at fylde mere i den unges liv, og de mennesker og sammenhænge, der ikke er en del af dette, glider mere og mere i baggrunden. Den unge trækker sig måske tilbage i klassen, får mere fravær, er mindre hjemme, og ser kun de venner, som hun indtager stofferne sammen med. Undervejs oplever den unge måske at miste kontrollen over brugen. Det bliver svært at fungere i hverdagen. Hvorfor holder de unge ikke bare op? Hvorfor bruger de unge rusmidler, når de ved, hvor farligt det er? Og hvorfor holder de ikke op, når det begynder at gå ud over deres uddannelse, arbejde eller trivsel? Det at miste kontrollen over stofferne og sin hverdag, er noget, der bekymrer unge. Men selv når en ung oplever, at hendes forbrug giver problemer, kan der være et stykke vej til at bede om hjælp med at tackle brugen af stoffer. Fordi det giver mening for den unge at bruge rusmidler, kan det virke meningsløst at skulle give slip på rusmidlerne. Og når brugen af rusmidler opleves som løsningen på en ungs problemer frem for som det egentlige problem giver det heller ingen mening i den unges øjne at skulle droppe rusmidlerne. Mange unge ser derfor ikke et fuldstændigt ophør af rusmidler som det endelige mål, og nogle ser måske heller ikke engang deres forbrug som et problem. I kapitel 4 kan du læse om forskellige redskaber til, hvordan du kan tage hul på snakken om rusmidler med en ung, og hvordan du kan støtte og motivere den unge til at reducere eller stoppe med at tage stoffer og ryge hash. 17

18 Hvor mange unge har rusmiddelproblemer? Der findes endnu ingen danske undersøgelser af hvor mange unge, der har et problematisk forbrug eller misbrug af rusmidler det vil sige alkohol, hash og andre stoffer. Center for Rusmiddelforskning er i gang med en undersøgelse af antallet af danske unge med et problematisk forbrug af rusmidler. Undersøgelsen udkommer medio Center for Rusmiddelforskning har hidtil lavet nogle skøn på baggrund af internationale undersøgelser. Ved at overføre tal fra amerikanske undersøgelser anslås det, at det i Danmark formodentlig drejer sig om unge i alderen år med et misbrug af alkohol, hash og andre stoffer samt omkring unge i alderen med et misbrug af hash og andre stoffer. Det vurderes ligeledes, at der formentlig er et stort overlap blandt disse unge, da et misbrug af hash og andre stoffer ofte ses i sammenhæng med et misbrug af alkohol. Kilde: Vind m.fl Hvad kendetegner unge med rusmiddelproblemer? Unge med rusmiddelproblemer er næsten altid kendetegnet ved at have andre sociale og/eller psykiske problemer. Det drejer sig stort set altid om unge, der mistrives i en eller anden forstand, og det er oftest de andre problemer, og ikke rusmiddelproblemerne, der tynger mest. Rusmiddelproblemer er således ikke en isoleret problematik, men hænger tæt sammen med den unges øvrige sociale og psykiske situation, trivsel og relationer, og med hvordan det går den unge på de forskellige sociale arenaer, hun færdes i. Omfanget og tyngden af de unges problemer varierer. Nogle af de unge slås med psykiske problemer og udviklingsforstyrrelser som for eksempel ADHD, angst og depression, mens det er en meget belastet opvækst med eksempelvis omsorgssvigt og vold, som præger andre unge. De unge med rusmiddelproblemer vil som regel også have andre og mere her og nu prægede problemer, der indbyrdes kan hænge sammen. 18

19 Fra brug til misbrug Nogle af de problemer, de unge ofte slås med, og som du bør være opmærksom på, når du som fagperson arbejder med unge, er: y Frustrationer, konflikter eller savn i forhold til forældrene. y Sociale problemer unge, der bliver mobbet, føler sig ensomme, isolerede eller som mistrives på andre måder. y Usikkerhed når det er svært at finde fodfæste i ungdomslivet eller i skolen, både når det gælder det faglige og det sociale. Her er der ofte nogle følelser i spil, der handler om ikke at passe ind, ikke at slå til, ikke at lykkes og ikke at være accepteret eller føle sig elsket. Det betyder ikke, at alle unge med psykiske og/eller sociale problemer, nødvendigvis udvikler et misbrug. Men det betyder, at du som lærer, pædagog, socialrådgiver eller måske kontaktperson til en udsat ung skal have fokus på, hvordan rusmidler eventuelt spiller en rolle i den unges problemer. Hvorfor får unge rusmiddelproblemer? Der er ingen hel enkel forklaring på, hvorfor nogle unge udvikler rusmiddelproblemer. Den unges sociale og psykiske situation, trivsel og relationer er faktorer, der i samspil betyder noget for, om en ungs forbrug udvikler sig i en problematisk retning. Faktorer kan fungere som risikofaktorer, der gør den unge sårbar i forhold til at udvikle rusmiddelproblemer. Og de kan fungere som beskyttende faktorer, der er med til at modvirke dette. Indenfor både forskning og praksis lægges der vægt på, at den unges opvækst og relationer til forældrene har stor betydning. Støttende forældre har en positiv betydning for den unges brug af rusmidler. Har forældrene til gengæld selv et stort forbrug af rusmidler, er der risiko for, at den unge også får et stort forbrug. Også relationen til klassekammeraterne og vennerne har stor betydning. Oplever den unge sig godt integreret i klassen og har nære venner, har det positiv betydning. Bruger den unges omgangskreds/venner mange rusmidler, gør den unge det sandsynligvis også. En anden positiv faktor for den unge er en god skolegang. Oplever den unge derimod, at det går skidt i skolen, kan det have negativ betydning for den unges rusmiddelforbrug. Blandt de unge, der er i behandling for misbrug af rusmidler, er mange belastet af psykiske problemer. Der er flest drenge indskrevet i behandling, men generelt er piger i behandling mere psykisk belastede. Selvskadende adfærd, selvmordstanker og angst er hyppigere forekommende hos piger end drenge indskrevet i 19

20 behandling. ADHD er også en af de udviklingsforstyrrelser, der ofte ses hos unge med misbrugsproblemer. Cirka en tredjedel af de unge i behandling vurderes at have ADHD. Hvor mange unge er i behandling? Center for Rusmiddelforskning anslår, at det formentlig højst er 10 procent af de unge med rusmiddelproblemer, der er i egentlig misbrugsbehandling. I 2010 var 289 unge under 18 år og 1773 unge mellem år i stofmisbrugsbehandling henvist efter servicelovens 101 (Stofmisbrugsdatabasen, Socialstyrelsen). I 2010 var 294 unge mellem år i alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen). Størsteparten af de unge med rusmiddelproblemer modtager ikke et egentligt behandlingstilbud. Til gengæld er der en større gruppe af de unge, der modtager andre former for støtte på baggrund af servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til unge med særlige behov. Der findes ingen præcis opgørelser over, hvor mange unge med rusmiddelproblemer, der modtager tilbud på baggrund af servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Nogle tilbud indeholder også, selvom de ikke er et egentlig behandlingstilbud, støtte til at arbejde med og håndtere rusmiddelproblemer. Kilde: Vind m.fl. 2010, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. 20

21 Fra brug til misbrug 21

22 Mange lærere er skruet sådan sammen, at de gerne vil gøre noget ekstra, hvis det kan hjælpe eleven. Nogle gange var det lige dét, der skulle til. Men andre gange er det ikke nok, og hvad gør man så?! 22 - Rusmiddelforsker

23 3. Bekymret? De første skridt Værd at vide Skærpet underretningspligt At handle på sin bekymring Redskaber Faglige samarbejdsfora: SSD, SSP og PPR Anonym rådgivning Tjekliste * Læs med hvis du er... Lærer, pædagog, kontaktperson, klubpædagog, SSP-medarbejder - Fordi du møder den unge i hverdagen og måske får den første bekymring. Øvrige fagpersoner - Når du vil have et indblik i de handlemuligheder, en bekymret fagperson har. DE FØRSTE TEGN på at en ung har problemer, kan være svære at tyde. Men når du arbejder med unge hver dag, vil det i mange tilfælde være dig, der opfanger de første signaler. Ofte er det en ændring i en ungs adfærd, der gør de voksne professionelle bekymrede. Typiske tegn på, at der kan være noget galt i den unges liv, er for eksempel, når han: y Er mere indesluttet, trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. y Er mere udadreagerende. y Har en ændret adfærd måske bliver han aggressiv eller taber kontrollen over sin vrede. y Mere fravær fra skole. y Ikke overholder mødetider eller aftaler. y Sløser mere med lektier. y Skifter kammeratskabskreds. y Har et forbrug af rusmidler, der kan mærkes i hverdagen. y Bliver set i fritiden i voksengrupper, hvor rusmidler er samlingspunktet. 23

24 y Er selvdestruktiv eller har selvskadende adfærd. y Begår kriminalitet. y Bliver mere medgørlig og mere rolig for eksempel sidder stille bagerst i klassen. Bekymrende forandring af adfærd kan ikke tolkes entydigt som tegn på misbrug, og det kan være svært at vurdere, hvad forandringerne skyldes. Er der tale om ungdomsadfærd, almindelige pubertetsproblemer, eller er der noget andet på spil? Selvom du er i tvivl om, hvordan du skal tolke tegnene, bør du altid reagere på din bekymring. Du skal som tommelfingerregel handle på din tvivl, snarere end på vished. Venter du med at handle, til du er helt sikker på, hvad der foregår i den unges liv, risikerer du, at han har fået mere omfattende rusmiddelproblemer, end hvis du havde grebet tidligere ind. Men hvad kan og skal du gøre helt konkret? Her kan du få indblik i dine handlemuligheder. Værd at vide Skærpet underretningspligt Som fagperson i det offentlige eller i en institution der udøver offentligt erhverv, har du skærpet underretningspligt (serviceloven 153). Det betyder, at du har pligt til at reagere og handle, hvis du ved eller har en formodning om, at en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det er altid en god ide at diskutere dine overvejelser om en underretning med dine kollegaer og din leder. I forbindelse med stof- og alkoholmisbrug er det ikke en forudsætning for at lave en underretning, at den unge har et alvorligt misbrug. Det er tilstrækkeligt, at du har formodning om, at den unge har behov for særlig støtte. Det kan være, at du er bekymret for, at den unge har fået et stort forbrug eller misbrug af rusmidler, fordi du som: y Lærer registrerer, at en ung har ændret markant adfærd: Han er måske tydeligt mere passiv og uinteresseret i skolen, trækker sig fra kammeraterne og har meget fravær. y Klubpædagog oplever, at en ung er blevet kørt til udpumpning på grund af overforbrug af alkohol. 24

25 Bekymret? De første skridt y SSP-medarbejder gentagne gange har set en ung færdes sammen med voksne, der har et misbrug af rusmidler. Før du underretter Når du har besluttet dig for at foretage en underretning, er det hensigtsmæssigt, men ikke et krav, at du inddrager den unge og hans forældre. Forklar hvorfor du mener, at det er nødvendigt at fortage en underretning, og hvem der står for at vurdere, om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger overfor den unge. På den måde kender den unge og forældrene din rolle i sagen. Vælg dine ord med omhu. Brug ordet underrette, der betyder, at man gør forvaltningen opmærksom på den unges problem. Udtrykkene indberette til forvaltningen eller melde til forvaltningen leder derimod tanken hen på politi, straf og magtanvendelse. Det er vigtigt at bestræbe sig på, at både den unge og forældrene oplever underretningen som noget, der kan komme til at betyde en positiv udvikling på længere sigt. Forældrene bør også have mulighed for at give deres samtykke til, at du kontakter kommunen. Du vil måske stå i situationer, hvor den unges familie eller din leder ikke er enig i din bekymring. Her skal du huske, at underretningspligten er personlig. Det betyder, at hverken din leder, den unges forældre eller andre kan forhindre dig i at underrette, selvom de er uenige. Selve underretningen Din underretning kan være både mundtlig eller skriftlig. Der er ingen formkrav til, hvad den skal indeholde, men mange kommuner har udarbejdet en skabelon for, hvordan du kan underrette. Det er vigtigt, at du giver så præcise oplysninger som muligt. En underretning kan indeholde: y Generel beskrivelse af den unges fysiske, psykiske og sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder. y Samarbejdet med forældrene. y Den unges fremmøde. y Dit/jeres forhold til den unge. y Andre oplysninger om den unge, som er vigtige. y Hvis underretningen er gennemgået med forældrene, så beskriv deres kommentarer/reaktioner. y Hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, bør dette begrundes. 25

26 Efter underretningen Når du har lavet underretningen, vil socialforvaltningen i din kommune vurdere, om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse, en såkaldt 50-undersøgelse (serviceloven 50)., som du kan læse mere om i kapitel 7. Familien til den unge bliver orienteret, når kommunen modtager underretningen. Du har krav på at få en kvittering for, at kommunen har modtaget din underretning senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen (serviceloven 155). Du har mulighed for at få en tilbagemelding fra kommunen, hvis du selv beder om det, om hvorvidt underretningen har givet anledning til en undersøgelse eller foranstaltning. Du har dog ikke krav på at få oplysninger om karakteren eller indholdet af denne undersøgelse eller foranstaltninger. I særlige tilfælde kan forvaltningen afvise at give information om, der er iværksat videre undersøgelse/ foranstaltninger (serviceloven 153, stk. 3). Husk at en underretning ikke er det samme som en overlevering af sagen. Selv om du har foretaget en underretning, er det fortsat din opgave at arbejde videre med den unge i eget regi. Din fortsatte støtte til ham er vigtig gennem hele forløbet. Netop den parallelle proces, hvor den unge oplever støtte fra dem, der omgiver ham i hverdagen og møder ham hele vejen gennem forløbet, giver den bedste forudsætning for, at den unge kommer godt videre. At handle på sin bekymring Når du er bekymret for en ung, er det allerførste skridt helt enkelt at dele din bekymring med andre. Det er hensigtsmæssigt at inddrage: y Den unge selv. y Den unges forældre, hvis han er under 18 år. Find inspiration til hvordan du tager fat på den første samtale med en ung i kapitel 4. Overvej om du allerede nu bør inddrage den unges forældre i bekymringen. Tal med den unge om disse overvejelser og fortæl om din skærpede underretningspligt, hvis den unge er under 18 år (se afsnit om din underretningspligt her i kapitlet). Du bør inddrage: y Dine kollegaer. y Din ledelse. y Dit netværk, samarbejdspartnere og tværfaglige fora. 26

HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer HELE VEJEN RUNDT Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer HELE VEJEN RUNDT Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer. Socialstyrelsen 2012 Forfattere: Lene Sook Emmeche,

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER TIL KLASSEDIALOGEN HØRER FILMEN SARAH, DER KAN FINDES PÅ WWW.UTURN.KK.DK

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG 2012-2014 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR

VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR 1 Indhold Inddragelse, tværfagligt samarbejde, fælles handling 4 Hvad er bekymrende fravær? 4 Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær 5 Lovtillæg

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær 2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere