Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp"

Transkript

1 Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp Mit Liv Mit Valg En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats

2 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp Mit Liv Mit Valg en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats Udgivet af Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp Rådmandshaven Roskilde Januar 2012 Læs mere om os og vores arbejde på 2

3 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats Forord Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, er specialiseret i projekter til fremme af integration indenfor pædagogisk støtte, beskæftigelse og afklaring. Dette hæfte beskriver erfaringer fra Mit Liv Mit Valg et metodeudviklingsprojekt støttet af det Lokale Beskæftigelsesråd i Københavns Kommune. Projektet er gennemført fra januar 2011 til december 2011 og 16 familier fortrinsvis fra Mjølnerparken har været tilknyttet projektet. Projektteamet har bestået af 3 fasttilknyttede akademiske medarbejdere samt en musikterapeut. Desuden har vi trukket på medarbejdere i Integrationsnet, hvor det har været relevant. I metodehæftet beskriver vi metoder og fremgangsmåde. Vi håber, at vores erfaringer kan inspirere sagsbehandlere og andre, som udfører projekter med denne gruppe af borgere. Hæftet er delt op i fem afsnit: 1. Om projekt og målgruppe 2. Erfaringer og udfordringer 3. Resultater og anbefalinger 4. Metode 5. Projektindhold 3

4 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp 1. Om projektet Formålet med projektet var at forældre og unge med flygtningebaggrund i Mjølnerparken ville opnå større tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, samt at udvikle en metode til en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats i mindre ressourcestærke familier. Forløbet skulle skabe afklaring for den enkelte deltager, bringe dem tættere på arbejdsmarkedet og medvirke til, at de føler kontrol over og tager ansvar for egen livssituation og derved får en erkendelse af egne barrierer og muligheder. Heraf projektnavnet Mit liv Mit valg. Fælles for målgruppen er, at familierne står i en meget vanskelig position i forhold til det danske samfund og ikke mindst i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Typisk er faderen i familien på førtidspension og kvinderne befinder sig i den svageste del af matchgruppe 2. Kvinderne i familien har været hovedaktørerne gennem hele projektforløbet. Ægtefælle, børn og unge har været inddraget, hvor det har været relevant. Projektet blev etableret i samarbejde med jobcenter Musvågevej og der har ikke været lagt skjul på at det er et beskæftigelsesprojekt. På den anden side har det også været vitalt for projektet, at deltagerne aktivt har valgt projektet til som et af flere alternativer. Jobcenter Musvågevej indkaldte sammen med Integrationsnet til et orienterende dialogmøde med potentielle deltagere. Her blev projektets formål og indhold præsenteret, og deltagerne fik mulighed for at beslutte 4

5 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats sig for om dette var et relevant tilbud til dem. Efter dialogmøderne fik den enkelte borger en samtale med projektmedarbejderne og 95 % af deltagerne ved møderne besluttede sig for at tage imod tilbuddet. Beskrivelse af deltagerne De kvinder, vi har fået henvist til projektet, er tilknyttet Jobcenter Musvågevej og registreret som matchgruppe 2. Af sociale og/eller helbredsmæssige årsager har de haft svært ved at følge de eksisterende aktiveringsforløb i kommunen. Det stod hurtigt klart, at alle kvinderne i projektet havde store helbredsmæssige problemer både fysiske og psykiske. Desuden levede de fleste meget isolerede, skønt alle bor tæt på hinanden i samme bebyggelse. Det betød, at mange var meget utrygge ved at deltage i en stor gruppe, hvor man ikke kendte hinanden. Det var således en målgruppe med betydelig større problemer end oprindeligt antaget. Derfor var det vigtigt, at der fra starten blev etableret et tillidsforhold både mellem deltagere og mellem deltagere og medarbejdere. Desuden var det nødvendigt på grund af deltagernes helbredssituation at der fra starten blev etableret temaforløb omkring sundhed og livsstil samt psykoedukation omkring håndtering af fysiske og psykiske lidelser i familien, traumer, angst og depression. Psykiske og fysiske smerter Kvinderne kommer alle fra lande, hvor krig og uroligheder er en del af hverdagen. De bærer derfor på mange smertefulde minder fra fortiden, hvilket i høj grad påvirker deres nuværende funktionsniveau; bl.a. lider de fleste af koncentrations- og hukommelsesproblemer samt angst og depression. Flere af kvinderne har diagnosen PTSD og har været i behandlingsforløb på de etablerede traumecentre, dog uden at opleve nogen mærkbar bedring. Kvinderne har typisk et meget skrøbeligt helbred og oplever mange fysiske smerter, som ikke har kunnet udredes eller afhjælpes lægeligt. Mange af kvinderne har desuden gået i år med forskellige sygdomme, som fx diabetes uden at have forstået, hvad de fejler og hvordan de skal tage hånd om det, hvilket har skabt en række af yderligere komplikationer. De fleste har, gennem mange år, haft et stort forbrug af smertestillende medicin dog ofte uden at have kendskab til den korrekte dosering samt formålet med medicinen. En del modtager også antidepressiv medicin fra egen læge, fordi de føler sig utrygge ved at opsøge en psykiater. Flere af dem giver udtryk for en stor angst for at blive stemplet som sindssyge og er urolige for, om en sådan stempling kan medføre, at deres børn vil blive fjernet fra hjemmet. Kommunikationsvanskeligheder En yderligere barriere for at nærme sig jobmarkedet er, at kvinderne generelt taler et meget ringe eller slet intet dansk. På trods af at de fleste har boet i Danmark i år, lever de isoleret i udsatte boligområder, har intet netværk at trække på, kender ikke deres lokalområde og har svært ved at kommunikere med skole, institutioner mm. De fleste af kvinderne har store problemer med at navigere i det offentlige system, som de ofte oplever som truende og kontrol- 5

6 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp lerende en indkaldelse fra kommunen fremkalder i mange tilfælde stor angst og afmagt hos den enkelte. Hertil kommer at hele konceptet at gå på arbejde er meget fjernt for de fleste af kvinderne. De har kun få års skolegang bag sig fra hjemlandet og ingen eller meget sparsom joberfaring. Mange kender heller ikke andre, der har et arbejde, og har derfor svært ved at forestille sig, hvad det egentlig vil sige. Fælles for kvinderne er en ringe tro på egne muligheder og ressourcer, samt manglende viden om egne rettigheder og relevante tilbud og støttemuligheder Økonomiske bekymringer Kvinderne har generelt en meget trængt økonomi, da de enten er enlige med mange børn eller har en mand, som også er syg og på kontanthjælp eller førtidspension. Flere af familierne har forsøgt at afhjælpe den dårlige økonomi ved at optage hurtiglån med høje renter, hvilket har sat dem i en stadigt stigende gæld. Den økonomiske situation sætter ofte kvinderne i dilemmaer og svære valg, som fx om der skal købes vinterstøvler til børnene eller hjertemedicin til manden. Økonomien er således en vedvarende bekymring for kvinderne i hverdagen. På grund af de ovenfor beskrevne omstændigheder, har det været nødvendigt at tilrettelægge et program, som søger at imødegå og arbejde rundt om kvindernes mange forskellige behov og problematikker både psykisk, fysisk, socialt og økonomisk. Det er vores opfattelse, at for at støtte disse kvinder til større ejerskab over eget liv og måske til selvforsørgelse må vi, som professionelle, kunne tilbyde en helhedsorienteret indsats båret af fleksibilitet, tålmodighed og empati. 6

7 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats 7

8 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp 2. Erfaringer I løbet af projektforløbet, har vi gjort os mange, vigtige erfaringer i forhold til at arbejde med denne målgruppe. Fra starten har det været essentielt for os at beslutte os for nogle tilgange og strategier i arbejdet, som vi fandt meningsfulde og som harmonerede med Dansk Flygtningehjælps værdier. Da målgruppen her generelt føler en stor afmagt over for det system som omgiver dem, og da de alt for sjældent oplever at mestre deres eget liv, har vi været meget opmærksomme på ikke at skabe rammer, som forstærker denne selvoplevelse hos dem. Vi har derfor i høj grad søgt at støtte kvinderne i at finde en indre motivation og lyst, frem for at benytte os af kontrol, sanktioner og tvang. Det har vist sig at virke endda bedre end vi havde turdet håbe på. Det, at kvinderne har følt sig respekterede og forståede, har gjort at de har anstrengt sig til det yderste for at møde op ofte i flere timer om ugen end de havde aftalt med os. Styrke den enkeltes ressourcer En anden vigtig del af tilgangen til kvinderne har været at fokusere på ressourcer frem for på barrierer. Det er så let at få øje på alle problemerne, og kvinderne har ofte også en selvfortælling som udelukkende fokuserer på denne del af deres eksistens. Det kan være en balancegang at holde fast i en ressourceorienteret tilgang uden at negligere de reelle problematikker, og det kan være en lang proces for den enkelte at kontakte og styrke ressourceområderne. I gruppesammenhæng er det således vigtigt at hjælpe kvinderne til at hæve energien sammen i stedet for at trække den ned. Lykkes det, er gruppen en uvurderlig støtte for den enkelte kvinde, idet hun her kan finde omsorg, forståelse, humor, fællesskab og ikke mindst motivation til at bevæge sig videre. Vi har endvidere erfaret, at nogle af kvinderne er begyndt at ringe til hinanden og ses udenfor projektet. De er altså begyndt at bruge hinanden som et netværk udenfor familien. Det har været en fordel at have en ren kvindegruppe, da det har givet grundlag for en større tillid og åbenhed kvinderne imellem. Mange af de kvinder, vi har haft i gruppen, kommer fra en baggrund, hvor man holder strengt på adskillelse mellem kønnene, og hvor 8

9 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats der hersker stor social kontrol. Det kan derfor være forbundet med både skam og generthed at skulle lave fysiske øvelser eller dele følelsesmæssige oplevelser med mænd. I andre, mindre intime, sammenhænge kan det dog være fint at vænne kvinderne til også at kunne omgås blandede grupper. Et tillidsfuldt miljø Vi har, i samarbejdet med kvinderne, søgt at skabe et miljø baseret på tillid og tryghed. Det er vores erfaring, at det tager tid for kvinderne at åbne sig og at stole på, at andre vil dem det godt. Mange af kvinderne har en stor angst for at komme til at udstille sig selv og blive genstand for sladder blandt de andre. Vi har lavet aftaler i gruppen om tavshedspligt, og opfordret til at støtte op om hinanden og være med til at skabe et trygt miljø. Efterhånden som kvinderne har erfaret, at de alle har lignende problematikker, har de åbnet op og fortalt om skilsmisse, vold i hjemmet, psykiske problematikker og andre tabubelagte emner, som de ellers har holdt tæt ind til kroppen. For mange af kvinderne er det første gang, de deler sådanne emner med andre. Tid Tidsfaktoren er essentiel i arbejdet med denne gruppe. Der er mange områder af kvindernes liv, som har været forsømt i årevis, og det er derfor en længere proces at få hjulpet kvinderne til at tage hånd om deres liv igen. Det er ikke gjort med et 3-måneders afklaringsforløb. Det tager ligeledes tid at få etableret kontakt og samarbejde med alle de lokale aktører, som er vigtige i arbejdet rundt om kvinderne. Det er blevet tydeligt for os, at der er brug for en særlig indsats i forhold til denne målgruppe, da de ikke har de nødvendige ressourcer eller overblikket til at kunne navigere i systemet, sådan som det er skruet sammen. Derfor bliver de alt for ofte tabere i et system, som ikke har ressourcerne til at samle dem op igen. Afsættes den nødvendige tid og de rette ressourcer, kan det dog lykkes at vende den negative udvikling og hjælpe kvinderne tilbage til et mere værdigt liv, hvor de i højere grad selv er herre i eget hus. Dette kommer resten af familien til gode, særligt børnene, som ofte bærer på et stort ansvar. Tolkning Af flere forskellige grunde har vi valgt at bruge en del ressourcer på tolkning i projektet. Kvinderne talte intet eller meget ringe dansk og mulighederne for at forstå og kunne deltage aktivt i undervisningen blev styrket ved at bruge tolke. Især da vi har arbejdet med mere personlige og følelsesmæssige emner, samt når vi har haft eksterne undervisere på besøg. Som tidligere nævnt er det ikke etisk forsvarligt at lade kvinderne oversætte for hinanden, når det omhandler emner som kan vække svære følelser, eller hvor det er vigtigt at få alle nuancer med. Vi har i de enkelte situationer altid gjort os klart, hvorvidt det var meningsfuldt og forsvarligt at lade dansktræning være en del af undervisningen eller ej. Rollemodeller Vi har desuden gjort os den erfaring, at det er guld værd at have tilknyttet enkelte faste tolke til projek- 9

10 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp tet. Tillidsforholdet mellem tolken og kvinderne er af stor betydning, dels for graden af deltagelse i undervisningen og dels i de individuelle samtaler. De tolke, vi har brugt, har desuden ofte haft en funktion som rollemodeller i gruppesammenhæng og har kunnet gå foran i gruppediskussioner om fx kvinderoller, børneopdragelse eller vold i hjemmet. Tolkene har været kvinder, med en baggrund som minder om gruppens, men som har bevæget sig videre på flere essentielle områder, bl.a. i forhold til uddannelse, arbejde og status i familien. De har været dybt engagerede i arbejdet med netop denne målgruppe, hvilket har åbnet mange døre for os medarbejdere, og de har hjulpet os til at forstå kvinderne og deres måde at tænke og kommunikere på, så vi ikke gik fejl af hinanden. Supervision I arbejdet med mennesker, som på så mange områder er blevet ofre i deres eget liv, er det vigtigt at være opmærksom på den måde, man som medarbejder påvirkes. Når man omgås mennesker som oplever så massiv smerte, afmagt og håbløshed kan det til tider opleves som om det smitter. Som medarbejder kan man fx opleve, at det pludselig er svært at få øje på meningen med det arbejde, man udfører, man kan opleve en udpræget træthed eller en snigende irritation over for deltagerne. Her er det vigtigt at benytte en ekstern supervisor for at blive bevidst om de mekanismer der er trådt i kraft, så de ikke kommer til at mudre kommunikationen internt og køre projektet af sporet. I vores tilfælde har det bl.a. været vigtigt hele tiden at sætte os realistiske mål i forhold til den målgruppe, vi havde med at gøre frem for at tro, vi skulle præstere det umulige. Ligeledes har vi løbende måttet omformulere målsætninger og forudindtagede idéer om, hvad der ville være til gavn for kvinderne og deres familier. Udfordringer og løsninger Det, at tilrettelægge og udføre et projekt som henvender sig til den beskrevne målgruppe, kan naturligvis også til tider være en udfordring. I det følgende vil vi beskrive et par områder, som det er vigtigt at være opmærksom på i den henseende. Tidsopfattelse Det har været vores oplevelse, at kvindernes forhold til tid på mange områder har divergeret fra den tidsopfattelse, vi medarbejdere har opereret med. Det har bl.a. vist sig ved, at kvinderne generelt er kommet et kvarter til en hel time for sent til undervisningen. Dette skyldes dels, at kvinderne er opvokset i en kultur, hvor man typisk ikke er så stringent med tiden, som vi er i de vestlige, industrialiserede samfund. Men en stor del af forklaringen ligger også i, at kvinderne ikke har været vant til at skulle møde til en fast tid om morgenen, og at de derfor har svært ved at få dette til at gå op med at aflevere børn i skole og institutioner. Herudover tager mange af kvinderne sovemedicin om aftenen, og døjer med massive søvnproblemer om natten, hvilket gør, at de er trætte og udmattede om morgenen. Udover at blive ved med at motivere kvinderne til at komme til tiden, har vi søgt at imødekomme dette 10

11 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats problem med at starte morgenen med plads til, at de kvinder der er kommet, kan mødes og hygge sig over en kop te, mens vi medarbejdere har mulighed for at tage de mere individuelle samtaler med de enkelte. Den officielle undervisning starter først en halv til en hel time senere. På samme måde har vi først inviteret eksterne oplægsholdere til at komme noget senere end skemalagt. Denne måde at håndtere det på, har bevirket, at vi har undgået en masse spildtid og ufrugtbar irritation. Omvendt har kvinderne gjort fremskridt i forhold til at blive bedre til at komme til tiden. Nogle har endda fortalt, at de undlod at tage deres sovemedicin om aftenen, for at være sikre på at komme af sted til undervisningen om morgenen. Livshistorien En anden udfordring, vi er stødt på vedrørende tidsopfattelsen, har at gøre med kvindernes problemer med hukommelsen. Det gør det vanskeligt for kvinderne at huske helt basale ting, som fx navnet på deres børns skole eller om de har gået på sprogskole eller været i praktik. Kvinderne har derfor ofte svært ved at sammenstykke en kronologi i deres livshistorie, som dermed synes fyldt med sorte huller. Kvindernes hukommelse og koncentrationsevne påvirkes desuden af det miljø, de befinder sig i, og den grad af stress de oplever på et givet tidspunkt. Det har betydet, at informationer som ikke har været tilgængelige den ene dag pludselig er dukket op på et andet tidspunkt. Disse omstændigheder kan vanskeliggøre arbejdet med at afklare kvinderne og kræver tid, nærvær og mange samtaler. Undervisning På grund af kvindernes skrøbelige helbred, kan det være sin sag at planlægge et kontinuerligt undervisningsforløb. Som underviser er det en fordel at have en fleksibel tilgang til rammerne for formidlingen. Det er en god ide at have forberedt en vifte af mulige aktiviteter og tilgange, så man kan gøre brug af den form, der virker mest velegnet på det pågældende tidspunkt. Herudover er det en fordel at kunne improvisere, så man tager udgangspunkt i kvinderne dér hvor de er, i stedet for at holde fast i en på forhånd planlagt fremgangsmåde. Tålmodighed I det hele taget kræver arbejdet med denne gruppe en stor portion tålmodighed og masser af tid. Der skal bruges mange ressourcer på motivation, både i form af brevskrivning, telefon-opkald, individuelle samtaler og hjemmebesøg samt i det daglige arbejde med gruppen. Især i opstartsfasen kan det anbefales at sætte god tid af til at få samlet gruppen og gjort dem trygge ved at komme. Det er vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på at holde energien oppe, selv om arbejdet i perioder kan synes noget trægt, og det kan være vanskeligt at få øje på resultaterne. Brug hinanden og brug supervision og lidt humor kan man også komme langt med. 11

12 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp 12

13 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats 3. Resultater og effekter I dette afsnit fortæller vi om resultater og effekter, samt giver gode råd og anbefalinger til de, der skal arbejde med lignende projekter. Deltagerne har opnået en større grad af kendskab til såvel pligter som rettigheder i forhold til det danske samfund. Det har givet deltagerne en større selvtillid og følelse af at være i stand til at hjælpe sig selv. De fleste kender nu kommunens opbygning og systemer. Det gør det muligt at forholde sig aktivt i forhold til fx jobcentret. Alle deltagere har gennemgået en helbredsafklaring, så de har en klar plan i forhold til deres sygdomsforløb. Deltagerne har fået afklaret deres familiære situation også i forhold til deres børn. Alle deltagere giver udtryk for, at de føler, at deres sociale isolation er blevet brudt. Deltagernes kendskab til lokalområdet er blevet betydeligt større, og de er nu i stand til at profitere af de tilbud, som findes i deres lokalområde. Fremmødestatistikken er steget gennem hele projektforløbet. Alle deltagerne har deltaget i flere timer/dage end der oprindeligt var aftalt. Selv om kun ganske få har opnået beskæftigelse eller praktik, er flere deltagere nu i en situation, hvor de har mod på og ideer til at komme ud på arbejdsmarkedet. På trods af at det er en temmelig langsommelig proces for denne gruppe af borgere, er der gode muligheder for, at jobcentret har fået en væsentlig mere motiveret gruppe af borgere med ønsker, vilje og egne mål. Vi har generelt fået gode tilbagemeldinger fra kvinderne angående projekt Mit Liv Mit Valg, ved de afholdte jobsamtaler på Jobcenter Musvågevej. Især har vi fået indtryk af, at kvinderne har følt sig trygge i mødet og har oplevet, at de bliver hørt. Ligeledes er det vores indtryk, at kvinderne i fællesskabet har udviklet en styrke, som de kan bruge fremadrettet. (Sagsbehandler på jobcentret) 13

14 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp Gode råd og anbefalinger Retrospektivt har der været nogle helt essentielle byggesten i dette projekt. Vi kan derfor varmt anbefale lignende projekter at gøre brug af følgende gode råd: Hav et par faste, engagerede tolke tilknyttet projektet helt fra starten. Det skaber tryghed blandt kursisterne og sparer projektmedarbejderne for en del tid. Planlæg forløbet i samarbejde med tolkene, så de afsætter de timer, der skal bruges på projektet. Sørg for, tidligt i forløbet, at etablere et tæt samarbejde til relevante lokale aktører. Det er vigtigt, at projektet forankres i blivende foreninger og lokale tiltag, da man ellers risikerer, at kursisternes positive proces stopper med afslutningen af projektet. Hvis ikke kvindernes udvikling mod større selvtillid, netværksopbygning og ny læring overtages af andre aktører, vil de med stor sandsynlighed hurtigt vende tilbage til isolationen i hjemmet, hvorved den psykiske tilstand igen vil forværres. Sørg for at sikre den gode udvikling også i fremtiden. Det er på samme måde vigtigt at overdrage funktionen som brobygger mellem kvinderne og det offentlige system til relevante aktører, det være sig mentorer, frivillignetværker eller støttekontaktpersoner. Det er afgørende, at denne funktion varetages af en tredjepart, som ikke er kommunen. Sørg for at støtte deltagerne til at få en positiv oplevelse i mødet med jobcentret. For mange af kvinderne var det en stor udfordring at skulle til samtale i jobcentret, bl.a. fordi det var svært for dem at forholde sig til de roterende teams som Københavns kommune kører med. Det, at de skulle forholde sig til en ny og ukendt sagsbehandler hver gang de mødte op, gjorde dem utrygge og forvirrede. Dette kan afhjælpes ved at projektmedarbejderne tilbyder at tage med som bisiddere til samtalerne, samt ved et tæt og kontinuerligt samarbejde sagsbehandlerne og projektmedarbejderne imellem. 14

15 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats 15

16 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp 4. Metode En vigtig del af projektet har været den helhedsorienterede tilgang til hver enkelt deltager og hendes familie. Vi har inddraget den enkelte kvindes familie ved at tilbyde hjælp til eksempelvis ægtefællens jobsøgning, ansøgninger til kommunen, problemstillinger vedr. bolig eller børnenes skole. Derudover har flere af de unge i familierne været til samtale omkring job/praktik, hovedsageligt med det formål at få den unge ud af et begyndende kriminelt adfærdsmønster. Vi har været på hjemmebesøg hos kvinderne og haft samtaler, hvis det i en periode har været for svært for kvinden at komme ud. Det er dog her helt essentielt, at denne familieinddragelse finder sted på kvindens eller familiens eget initiativ. Tilliden mellem medarbejdere og kvinden skal skabes forinden, og dermed er det meget individuelt fra kvinde til kvinde, hvornår i forløbet kontakten til familien har været relevant. Interesse og tillid Med denne metode har vi mødt kvinderne med en generel interesse for deres liv også for aspekter, som ellers ikke er en del af en undervisningssituation. Hermed har vi åbnet op for et større kendskab til kvinden, hendes baggrund og situation i dag. Vi har også planlagt aktiviteter for kvinderne sammen med deres børn her har vi oplevet en anden og essentiel side af kvinden, nemlig rollen som mor. Dette ser vi i tæt sammenhæng med den tillid kvinderne har fået til os de har følt, de er blevet mødt med respekt og ligeværdighed. Vi har på grundlag af den opbyggede tillid løbende haft individuelle samtaler med hver deltager om alt fra problemer i hjemmet til uforståenhed over for det danske samfund og de offentlige instanser. Dette kendskab til den enkelte kvinde har endvidere resulteret i, at vi som medarbejdere har kunnet vise forståelse og omsorg for kvinden i svære perioder eller på dårlige dage. Kvinderne har ofte udtalt, hvor stor en betydning dette har haft for dem; som én udtrykte det: Det er første gang jeg føler, at jeg bliver behandlet som et menneske. Undervisningen har også berørt emner og temaer med henblik på hele familien, fx sund kost, vold i hjemmet og børneopdragelse. 16

17 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats Fleksibilitet Tid og ressourcer til pludseligt opståede situationer har været højt prioriteret. Kvindernes liv hviler generelt på et skrøbeligt fundament, hvilket fx kan resultere i pludselig skilsmisse, stærkt forværret helbred, henvendelser fra kommunen om at udbetalingen af deres kontanthjælp er blevet stoppet eller anholdelse af en ung i familien hændelser vi prompte har måtte handle på. Fleksibilitet har desuden været et nøgleord ifht. projektprocessen vi har som medarbejdere løbende skulle revidere og formulere nye succeskriterier og formål med projektet. En ekstern supervisor har hjulpet os med at skabe overblik over processen og givet os et fokus på realistiske succeskriterier og mening. Medarbejderne har endvidere været omstillingsparate og fleksible med hensyn til at tilrettelægge programmet i forhold til kvinderne og deres helbredssituation den pågældende dag. Motivering versus tvang Hver uge har kvinderne modtaget en beskrivelse af programmet for den følgende uge. Kvinderne har dermed vidst, hvad der skulle ske, og de er blevet inddraget i planlægningen (vi har oplevet, at kvinderne ikke kom, hvis de ikke kendte til dagens program). Vi har gennemgået programmet med den enkelte deltager og aftalt et individuelt forløb. Kvinderne har på den måde selv valgt til og fra og følt sig som medejere af projektet. De krydser sig herefter af de dage, de vil komme i den følgende uge, og vi opfordrer til, at de melder afbud, hvis de alligevel ikke kan. Hvis vi ikke hører fra kvinden den aftalte dag (eller hvis det er noget tid siden, vi har set hende), ringer vi eller sms er. Dermed registrerer vi fravær og fremmøde på en vi mangler og savner dig, hvis du ikke er her måde, uden at skabe mistillid til grunden bag fraværet eller at presse kvinden. Kvinderne har ofte udtrykt, at de var glade for denne opmærksomhed, interesse og omsorg. De føler sig som betydningsfulde medlemmer af et fælles projekt og et fællesskab. I starten var jeg presset og deprimeret. Jeg synes, det var det samme som alle de andre kurser og projekter. Men det her er anderledes, fordi I tager hensyn til og ikke presser os. I hjælper os og føler med os. Vi kommer fra krig, vi har traumer og problemer på grund af det. Det er ikke skuespil. Det betyder rigtig meget, at I tror på og respekterer os og forstår vores baggrund. Empowerment mit liv, mit valg (Citat af deltager) Vi har under hele projektet arbejdet med at give den enkelte kvinde følelsen af at være aktør i eget liv. Ud over at kvinderne har valgt til og fra ifht. projektets aktiviteter, har vi oplyst om deres rettigheder og muligheder i det danske samfund. De har fået viden om, hvordan de kan navigere inden for de offentlige instanser og institutioner, og hvilke krav der er til dem 17

18 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp som kontanthjælpsmodtagere og borgere i det danske samfund. Vi har også givet dem overblik over barrierer og ressourcer ifht. arbejdsmarkedet. Med denne viden har kvinderne fået mulighed for at handle inden for den struktur, de er en del af. En kvinde udtalte ved projektets afslutning: I har gjort mig stærk, jeg ved hvad, jeg skal sige til min sagsbehandler nu og hvad jeg gerne vil. Jeg ved, jeg godt kan, og jeg føler mig meget stærk. (Deltager som nu er i praktik) Vi har også arbejdet med at fremkalde ønsker, lyst, egne mål og drømme hos kvinderne (jf. afsnit Krop og Psyke om ønsketræ og drømmerejser). Formålet er at gøre kvinderne bevidste om de valg og muligheder de har på trods af de mange barrierer. Dialog med kvinderne En overordnet metodisk tilgang har været en løbende dialog og et tæt samarbejde med kvinderne. Vi har haft individuelle samtaler og evaluering med hver af disse kvinder, sammen med en velkendt tolk. Samtalerne har fundet sted inden opstart, undervejs i projektet og til slut. Hver medarbejder har haft ansvaret for den primære kontakt til en gruppe kvinder. Hermed har vi haft mulighed for at gå i dybden med hver kvindes individuelle problemstillinger og situation. I samarbejde med den enkelte har vi udformet en handlingsplan med fokus på kvindens ressourcer. Den er løbende revideret og afslutningsvis udformet til en statusskrivelse, der efter godkendelse af kvinden selv, er sendt til den pågældende sagsbehandler. Jobcentret har således kvindens ønsker og beskrivelse af hendes situation og kvinden føler sig dermed tryg ved næste samtale. Overordnet set har vi fungeret som case manager og bindeled mellem de offentlige instanser og kvinderne. Afslutningsvis har vi formidlet kontakten videre til andre aktører, fx en støttekontaktperson eller gældsrådgivningen, som fremover vil kunne varetage dele af rollen som bindeled. Gruppedynamik og socialt netværk Et andet vigtigt aspekt har været projektets gruppeform. Et mål for mange af kvinderne har netop været at bryde med den sociale isolation, og gruppe-formen har således været helt essentiel for at nå dette mål. Deltagerne har hver dag været sammen i en mindre gruppe. Det har skabt en særlig dynamik og tryghed hos den enkelte. Generelt hersker der meget mistillid til samfundets instanser i denne gruppe, og det at andre sagde god for os som medarbejdere og for projektet som helhed har hjulpet til, at også nytilkomne 18

19 Mit Liv Mit Valg / En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats deltagere hurtigt fik tillid og lyst til at være en del af projektet. Kvinderne har endvidere kunne bruge hinanden de har delt deres historier, hjulpet og støttet hinanden og fået et socialt netværk. Jeg var meget deprimeret i starten, havde ikke lyst til at komme, gik ikke ud og ville ikke. Det var svært. Nu kender jeg de andre kvinder og har det godt her. Jeg har lyst til at komme nu. Vi griner sammen og kan glemme alle vores problemer for en tid. Det har hjulpet på mit humør at tale og være sammen med de andre kvinder. (Citat af deltager) til disse steder og været der sammen med dem indtil tilliden blev etableret. Formålet har været at mobilisere et større tilhørsforhold til det danske samfund hos kvinderne og bygge bro til de mange relevante tilbud, der eksisterer. Forud for projektet har kun én af kvinderne været i kontakt med nævnte tilbud, trods det, at de alle har været oplyst om dem. Vejen til arbejdsmarkedet Projektet var som nævnt i afsnittet Formål et beskæftigelsesprojekt, men grundet kvindernes dårlige helbredssituation og isolation var de alle placeret langt fra arbejdsmarkedet. Efterværn forankring i projekter Som en del af metoden og afslutning af projektet har vi i samarbejde med kvinderne besøgt foreninger og tilbud i lokalområdet. Kvinderne har taget stilling til, hvilke tilbud de vil gøre brug af i fremtiden. De føler sig trygge ved og kender til foreninger, hvor de kan møde andre kvinder, holde kontakten til hinanden og fortsætte deres positive udvikling mod egne mål fx at lære dansk, få hjælp til breve fra kommunen eller til at sy. Derved falder kvinderne ikke tilbage i social isolation. Denne forankringsproces har været tidskrævende vi har i en længere efterværnsperiode fulgt kvinderne 19

20 Integrationsnet en del af dansk flygtningehjælp Job-trappen er traditionelt set borgernes vej til job. (figur 1) I dette projekt, med denne gruppe af borgere, er vi gået anderledes til værks og har benyttet en alternativ model af Job-trappen (figur 2). Figuren viser, hvordan vi har startet med et andet udgangspunkt, som en form for forstadie til den officielle job-trappe. Flere forudgående trin har været nødvendige før den egentlige jobvejledning eller opkvalificering blev aktuel. Ordinær ansættelse Jobtræning og løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering Figur 1 DEN OFFICIELLE JOB-TRAPPE 20

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt? Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Samskabelse. "Slip ledigheden"

Samskabelse. Slip ledigheden Samskabelse "Slip ledigheden" Jane Findahl Stomøde - helhedsplan 2014-2018 2 Forventningsafstemning for samskabelse Den overordnede forventningsafstemning er gjort Landsbyggefonden og Fredericia byråd

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009 1. Indledning Dette er projektets statusrapport, som projekterne under det Fælles Ansvar II udfylder halvårligt. Statusrapporten vedrører projektets

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Servisio. Borgeren i centrum at erkende og handle efter egne ressourcer et inspirationsoplæg. Rie Holm 10. juni 2013

Servisio. Borgeren i centrum at erkende og handle efter egne ressourcer et inspirationsoplæg. Rie Holm 10. juni 2013 Borgeren i centrum at erkende og handle efter egne ressourcer et inspirationsoplæg Rie Holm 10. juni 2013 Kort om RIE Hvem er SERVISIO? Start 2008 Udsprunget af vikarbranchen, konsortium med Tryghedsplejen

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr.

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr. Notat Projekt nr. 80 Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Nielsen Jeppe Ostersen 5. oktober 2007 Godkendt d. 12. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere