Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sociale forhold i Københavns bydele 1997

Transkript

1 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sociale forhold i Københavns bydele 1997 Nr november 1999

2 Sociale forhold i Københavns bydele 1997 Gerd Rummel Tlf.: Indledning Den foreliggende statistik belyser sociale forhold i Københavns Kommune og bydele i Statistikken er opdelt i 5 områder: 1. Folke- og førtidspension... side 3 2. Kontanthjælp... side Syge- og barselsdagpenge mv.... side Boligstøtte... side Børnetilskud... side 38 Statistikken omfatter personer med bopæl i Københavns Kommune pr Tilflyttere i løbet af 1997 er medtaget, uanset i hvilken kommune ydelserne er givet. Omvendt er modtagere af ydelser gennem 1997, som er flyttet fra København før , ikke medregnet. Bydelstallene summer ikke præcist til kommunetotalen. Det skyldes, at totalen også inkluderer den lille del af kommunens befolkning, som ikke kan placeres på bydele. Bemærk at antal modtagere af de forskellige ydelser ikke uden videre kan lægges sammen, da samme person kan have modtaget flere forskellige former for ydelser. Tabellerne er geografisk opdelt på bydele. Opdeling på andre områder vil normalt kunne foretages ved henvendelse til Statistisk Kontor. Af anden statistik om sociale forhold henvises til publikation Sammenhængende Socialstatistik for Københavns bydele. Datagrundlag og definitioner Talmaterialet stammer fra Danmarks Statistik (KÅS-Social). Arbejdsstyrken og oplysninger om erhverv, der dannes ud fra arbejdssted 27. november 1996, stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Ved flere arbejdssteder placeres personen i det erhverv, hvor arbejdspligtens omfang er størst. Alder er defineret som personens alder pr En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse og er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Familier er her opdelt i par og enlige. En parfamilie består af to voksne personer, der udgør et par samt evt. hjemmeboende børn under 18 år. Der er følgende 4 typer parfamilier: Ægtepar, som består af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden. Registreret partnerskab, der indgås af 2 personer af samme køn. Samlevende par, der betegner en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hjemmeboende børn under 18 år, eller havde det den 1. januar 1990 eller ved et senere årsskifte. Samboende par, der defineres således: Hvis et par hverken er gift med hinanden eller har fælles børn, regnes de alligevel som et par, hvis de begge er fyldt 16 år, er af hvert sit køn, og aldersforskellen mellem dem er mindre end 15 år, og hvis de bor alene på adressen bortset fra evt. hjemmeboende børn. Enlige omfatter alle, der ikke indgår i en parfamilie. 2 Orientering 1999 nr. 26

3 1. Folke- og førtidspension Statistikken omfatter modtagere af folke- og førtidspension samt invaliditetsydelse, pr Statistikken er opgjort efter køn, alder, ægteskabelig stilling, pensionens bestanddele og udbetalte beløb. Grundet mangelfulde oplysninger omfatter opgørelsen ikke personer, der boede på plejehjem. København havde plejehjemspladser pr Tabel omfatter kun pensionister, der i januar 1998 modtog mindst én ydelse. Antallet af pensionsmodtagere er derfor mindre end antallet af pensionister i de øvrige tabeller. Statistikken om udbetalt socialpension er eksklusiv personlige tillæg til medicin, briller, fodpleje, opvarmning etc. Statistikkens tolkning forudsætter et vist kendskab til lovgivningen. For at få tilkendt socialpension skal man opfylde nærmere angivne betingelser om dansk indfødsret og bopælstid. Socialpension består af et grundbeløb og et civilstandsafhængigt pensionstillæg, begge indkomstafhængige. Reelt enlige pensionister får herudover et særligt pensionstillæg uanset indkomst. Folkepension kan ydes til alle over 67 år. Pensionen kan udover socialpension bestå af: invaliditets-, vente-, alders- og ægteskabstillæg tilkendt efter ældrelovgivning. Grundbeløbet indtægtsreguleres kun ved arbejdsindtægt. Førtidspension kan tilkendes personer mellem 18 og 66 år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat på grund af fysisk/psykisk invaliditet eller af sociale årsager. Hvilken form man tilkendes afhænger af erhvervsevne og alder. Højeste førtidspension tilkendes personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er ubetydelig. Pensionen består ud over socialpension af invaliditets- og erhvervsudygtighedsbeløb. Mellemste førtidspension tilkendes personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er nedsat med mindst 2/3, samt til personer mellem 60 og 66 år der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få højeste førtidspension. Pensionen består af socialpension og invaliditetsbeløb. Almindelig forhøjet førtidspension tilkendes personer i alderen 18 til 59 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige og sociale årsager er nedsat med mindst halvdelen. Pensionen består af socialpension og førtidsbeløb. Almindelig førtidspension tilkendes personer mellem 60 og 66 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige og sociale årsager, samt til personer i alderen 50 til 59 år af sociale årsager alene. Almindelig førtidspension består af socialpension. Invaliditets-, erhvervsudygtigheds- og førtidsbeløb er faste beløb, der ydes uanset pensionistens indkomst. Invaliditetsydelse tilkendes personer i alderen år, der opfylder helbredsbetingelserne for at få højeste eller mellemste førtidspension, men har en erhvervsindtjening af en sådan størrelse, at pensionen bortfal- der. Ydelsen indtægtsreguleres ikke. Bistands- og plejetillæg kan tilkendes som tillæg til førtidspension eller indvaliditetsydelse. Tillæggene ydes uanset indkomst og fortsætter som hovedregel, når modtageren overgår til folkepension. Orientering 1999 nr. 26 3

4 Tabel 1.1: Folke- og førtidspensionister samt modtag-ere af invaliditetsydelse efter bydel, pr I 1997 var der pensionister heraf folkepensionister. For de førtidspensionister var forhøjet almindelig og mellemste de hyppigst tilkendte pensioner med og modtagere (14 pct.) af førtidspensionisterne modtog højeste pension. Andelen var højest i Sundby Syd med 20 pct. og lavest for Kongens Enghave, Indre By og Vesterbro med 10 pct. Tabel 1.2: Folkepensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr pct. af befolkningen på 67 år og derover modtog folkepension. 2/3 af pensionisterne var kvinder. Hovedparten (68 pct.) af pensionisterne var enlige. Andelen af enlige var langt højere for kvinder end mænd og stigende med alderen. Af de gifte var 88 pct. samgifte dvs. gift/samlevende med en folke- eller førtidspensionist. Tabel 1.3: Førtidspensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr svarende til 7 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år modtog førtidspension. Hovedparten (17.000) af modtagerne var i alderen år. Aldersgruppen år havde med modtagere svarende til 34 pct. den højeste modtagerrate. I alt modtog lige mange mænd og kvinder førtidspension, men mændene var i overtal i aldersgrupperne under 60 år. Godt 80 pct. af førtidspensionisterne var enlige. Andelen af enlige var faldende med alderen og højere for mænd end kvinder under 60 år. Af de gifte var 43 pct. samgifte. Andelen af samgifte var stigende med alderen og højere for kvinder end mænd. Tabel 1.4 og figur 1.1. og 1.2: Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, pr Af befolkningen på 18 år og derover var 16 pct. folkepensionister og 6 pct. førtidspensionister i Der var stor forskel på bydelene. Andelen af folkepensionister var over 20 pct. i Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Ydre Østerbro og Kongens Enghave, mens Vesterbro som den eneste bydel med 7,4 pct. havde under 10 pct. folkepensionister. Andelen af førtidspensionister var højest i Kongens Enghave med 9 pct. efterfulgt af Bispebjerg med 8 pct., mens Indre Østerbro og Indre By med 3 og 4 pct. havde relativt få førtidspensionister. Brønshøj-Husum, Sundby Syd og Vanløse med relativt mange énfamiliehuse havde forholdsvis få enlige pensionister. Tabel 1.5: Folkepensionister efter køn, alder og bydel, pr Antallet af folkepensionister, der ikke boede på plejehjem, faldt med ca (4 pct.) til i 1997, heraf var (37 pct.) over 79 år. Andelen af pensionister over 79 år varierede fra 33 pct. på Christianshavn til 45 pct. på Indre Nørrebro. Tabel 1.6: Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, pr I 1997 modtog førtidspension, det er 0,5 pct. færre end året før. 2,3 pct. af førtidspensionisterne var under 30 år. Valby og Sundby Syd havde med 3,2 og 3,0 pct. de højeste andele af unge førtidspensionister, mens Christianshavn og Indre By med 0,9 og 1,2 pct. havde de laveste andele. Tabel 1.7: Modtagere af folkepension efter pensio- 4 Orientering 1999 nr. 26

5 nens bestanddele og bydel, pr pct. af folkepensionisterne modtog det indkomstafhængige pensionstillæg. Andelen var lavest i Indre By med 76 pct. og højest i Kongens Enghave med 98 pct. 68 pct. modtog andre tillæg, herunder hovedsageligt det særlige pensionstillæg for reelt enlige. Tabel 1.8: Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, pr Knap 1 pct. af modtagerne af det indkomstuafhængige invaliditetsbeløb havde privat pension eller anden indtægt af en sådan størrelsesorden (ca kr.), at grundbeløbet helt bortfaldt. 550 svarende til 5 pct. af modtagerne af førtidspension og invaliditetsydelse fik bistandsog/eller plejetillæg. 93 pct. af modtagerne af højeste og melle m- ste førtidspension og 95 pct. af modtagerne af forhøjet almindelig og almindelig førtidspension fik det indkomstafhængige pensionstillæg. Andelen var som for folkepensionister lavest for Indre By og Indre Østerbro og højest for Kongens Enghave. Tabel 1.9: Folke- og førtidspensionister pr og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 1998 efter køn og pensionens bestanddele. Af folkepensionisterne modtog 87 pct. af mændene og 94 pct. af kvinderne det indkomstafhængige pensionstillæg, mens 48 og 79 pct. modtog andre tillæg, herunder det særlige pensionstillæg for reelt enlige. I gennemsnit fik folkepensionisterne kr. om måneden. At kvinder i gennemsnit fik ca. 800 kr. mere end mænd skyldes dels at en højere andel af kvinderne modtog tillæg, dels at flere af kvinderne var enlige og dermed fik højere pensionstillæg. I gennemsnit fik modtagere af højeste og mellemste førtidspension kr., mens modtagere af forhøjet almindelig og almindelig fik kr. Der var stort set ingen forskel på gennemsnitsbeløbene for mænd og kvinder. Mænd udgjorde 55 pct. af modtagerne af højeste og mellemste pension, der hovedsageligt tilkendes personer under 60 år. For folke- og førtidspensionister er de gennemsnitlige beløb pr. måned i andre tillæg næsten halveret fra 1. januar 1997, mens pensionstillægget er steget 20 pct. Dette skyldes, at det særlige pensionstillæg for reelt enlige, der udgjorde 569 kr. pr. måned, gradvist overføres til almindeligt pensionstillæg. Orientering 1999 nr. 26 5

6 Tabel 1.1. Folke- og førtidspensionister samt modtagere af invaliditetsydelser efter bydel, pr Folke- Førtidspensionister Invalidi- I alt pensio- højeste mellem- forhøjet alm. i alt tetsnister pension ste alm. pension ydelse Bydel pension pension 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt¹ København i alt¹ ,3 1,6-2,8 0,8-5,5-0,5-1,6-3,2 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.2. Folkepensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr Enlige Gifte 1, hvor I alt Ændring Andel Folkeægte- begge enlige pension. fællen ægte i pct. af ikke er fæller er befolkpension. pension. ningsgrp. København pct. pct. pct. Mænd år ,0 44,5 98,0 80 år og derover ,8 52,6 99,4 I alt ,4 46,9 98,4 Kvinder år ,4 70,8 98,7 80 år og derover ,5 89,2 99,7 I alt ,3 78,4 99,1 Mænd og kvinder år ,3 61,0 98,4 80 år og derover ,6 79,7 99,6 I alt ,3 68,0 98,9 I alt ,6 99,0 Ændring (pct.)... -3,8-7,7-5,1-4,3... ¹ Inkl. samlevende. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. 6 Orientering 1999 nr. 26

7 Tabel 1.3. Førtidspensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr Enlige Gifte¹, hvor I alt Ændring Andel Førtidsægte- begge enlige pension. fællen ægte i pct. ikke er fæller er af befolkpension. pension. ningsgrp. København pct. pct. pct. Mænd år ,0 95,7 0, år ,5 84,1 8, år ,9 72,3 31,1 I alt ,3 81,4 7,2 Kvinder år ,8 90,9 0, år ,3 79,2 8, år ,8 72,4 37,2 I alt ,2 77,0 7,4 Mænd og kvinder år ,4 94,1 0, år ,4 81,8 8, år ,8 72,4 34,3 I alt ,5 79,3 7,3 I alt ,0 7,4 Ændring (pct.)... -0,2-0,4-3,3-0,5... ¹ Inkl. samlevende. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.4. Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, pr Folkepensionister Førtidspensionister Folke- I pct. af befolkn. og 18 år og derover enlige med med enlige med med førtids- folke- førtidsægte- ægte- ægte- ægte- pensio- pensio- pensiofælle¹ fælle¹ fælle¹ fælle¹ nister nister nister u/pens. m/pens. u/pens. m/pens. i alt Bydel pct. pct. 1. Indre By ,5 3,8 2. Christianshavn ,4 6,1 3. Indre Østerbro ,6 3,4 4. Ydre Østerbro ,2 6,2 5. Indre Nørrebro ,4 7,0 6. Ydre Nørrebro ,6 6,2 7. Vesterbro ,4 5,8 8. Kongens Enghave ,2 9,1 9. Valby ,7 6,8 10. Vanløse ,7 4,6 11. Brønshøj-Husum ,9 7,3 12. Bispebjerg ,3 7,8 13. Sundby Nord ,7 6,5 14. Sundby Syd ,8 6, ,6 6,4 København i alt² ,7 6,1 København i alt² ,5 6,2-3,8-7,7-5,1-0,2-0,4-3,3-3,3.. ¹ Inkl. samlevende. ² Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 1999 nr. 26 7

8 Figur 1.1. Folkepensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover, pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 7,0-10,9 11,0-14,9 15,0-18,9 19,0-22,9 Figur 1.2. Førtidspensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover, pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 3,0-4,9 5,0-6,9 7,0-8,9 9,0-10,9 8 Orientering 1999 nr. 26

9 Tabel 1.5. Folkepensionister efter køn, alder og bydel, pr Mænd Kvinder Mænd og kvinder år i alt år i alt år i alt år og år og år og derover derover derover Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt¹ København i alt¹ ,0-2,8-4,4-5,4-2,5-4,3-5,3-2,6-4,3 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.6. Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, pr Mænd Kvinder Mænd i alt i alt og år år år år år år kvinder Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt¹ København i alt¹ ,0-0,5 1,9 0,3-4,8-0,3-2,8-1,2-0,5 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 1999 nr. 26 9

10 Tabel 1.7. Modtagere af folkepension efter pensionens bestanddele og bydel, pr Grundbeløb Tillæg Tillæg i pct. pensionstillæg andre tillæg¹ pensionstillæg andre tillæg¹ Bydel pct. pct. 1. Indre By ,0 71,3 2. Christianshavn ,5 70,5 3. Indre Østerbro ,4 66,2 4. Ydre Østerbro ,2 68,8 5. Indre Nørrebro ,7 78,9 6. Ydre Nørrebro ,1 73,0 7. Vesterbro ,5 74,1 8. Kongens Enghave ,1 72,7 9. Valby ,1 67,7 10. Vanløse ,4 64,6 11. Brønshøj-Husum ,1 60,9 12. Bispebjerg ,4 73,1 13. Sundby Nord ,2 68,4 14. Sundby Syd ,9 64, ,6 69,7 København i alt² ,5 68,4 København i alt² ,7 68,3-4,1-3,3-4,0.. ¹ Inkl. særligt pensionstillæg for reelt enlige. ² Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.8. Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, pr Højeste og mellemste førtidspension Alm. og forhøjet alm. førtidsp. grund- tillæg grund- tillæg beløb invali- erhv.- pen- bi- andre beløb pen- andre førditets- udyg- sions- stands- tillæg¹ sions- tillæg¹ tidsbeløb tig- tillæg og tillæg beløb heds plejebeløb tillæg Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt² København i alt² ,2-1,2 2,1-0,7-2,3-1,2 0,7 0,5-0,2 1,0 ¹ Inkl. særligt pensionstillæg for reelt enlige. ² Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. 10 Orientering 1999 nr. 26

11 Tabel 1.9. Folke- og førtidspension pr og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 1998 efter køn og pensionens bestanddele. Antal personer Ændr. Gnstl. beløb pr. måned Ændr. mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt København pct kr pct. Folkepension Grundbeløb , ,3 Pensionstillæg , ,4 Andre tillæg¹ , ,6 I alt , ,9 Højeste og mellemste førtidspension Grundbeløb , ,4 Pensionstillæg , ,2 Andre tillæg¹ , ,9 Invaliditetsbeløb , ,3 Erhvervsudygtighedsbeløb , ,4 Bistands- og plejetillæg , ,2 I alt , ,4 Alm. og forhøjet alm. førtidspension Grundbeløb , ,3 Pensionstillæg , ,4 Andre tillæg¹ , ,9 Førtidsbeløb , ,2 I alt , ,9 Modtagere i alt , ,2 ¹ Inkl. særligt pensionstillæg for reelt enlige. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 1999 nr

12 2. Kontanthjælp Statistikken omfatter modtagere af kontanthjælp efter bistandsloven og lov om kommunal aktivering pr Statistikken er opgjort efter ydelsesart, udbetalte beløb, familietype og alder. Kontanthjælp til forsørgelse ydes til person-er, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og eventuelt familie, når der ikke kan gives hjælp efter anden lovgivning. Ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. Kontanthjælp kan desuden ydes som hjælp i særlige tilfælde. Kontanthjælp til forsørgelse omfatter: Hjælp til underhold Hjælp til underhold af forsørgere Hjælp til underhold af ikke-forsørgere Hjælp til unge under 25 år Særlig støtte Hjælp til flygtninge Hjælp til uddannelse mv. Revalideringsydelse Lønvederlag, arbejdsmaskiner mv. Hjælp til flygtninge Aktivering Kommunal Arbejdsformidlingen Hjælp i særlige tilfælde består oftest af: Hjælp til børn med handicap Hjælp til enkeltudgifter Hjælp til sygebehandling, medicin mv. Da samme person kan have modtaget flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af året, vil antallet af modtagere i alt netto være mindre end summen af modtagere af de enkelte ydelser. Tabel 2.1 og figur 2.1: Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, pr I 1997 modtog københavnere kontanthjælp svarende til 14 pct. af befolkningen mellem år. Andelen af kontanthjælpsmodtagere var højest på Ydre Nørrebro med 19 pct. og lavest for Indre By og Indre Østerbro samt Vanløse med 8 og 9 pct modtog kontanthjælp til forsørgelse, heraf (28 pct.) aktivering og (24 pct.) uddannelseshjælp. Indre By og Vesterbro havde med 38 og 32 pct. de højeste andele aktiveringsmodtagere, mens Sundby Nord og Brønshøj-Husum med 30 og 28 pct. havde relativt mange modtagere af uddannelseshjælp. Godt (32 pct.) af kontanthjælpsmodtagerne fik hjælp i særlige tilfælde modtog kun denne ydelse, hvilket er 10 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere. Vanløse og Brønshøj-Husum ydede relativt hyppigt særlig hjælp, idet 40 og 39 pct. af kontanthjælpsmodtagerne modtog særlig hjælp, og 22 og 18 pct. modtog kun denne ydelse. Tabel 2.2: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, pr Halvdelen (24.000) af kontanthjælpsmodtagerne var enlige uden børn. Knap enlige med børn modtog kontanthjælp, denne gruppe havde med 40 pct. den højeste modtagerrate. Generelt havde personer med børn højere modtagerrate end personer uden. 55 pct. af de enlige med børn og 38 pct. af andre med børn fik hjælp i særlige tilfælde. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kun fik særlig hjælp, var langt højere for familier med børn end uden. Tabel 2.3: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, pr Orientering 1999 nr. 26

13 12 pct. af kontanthjælpsmodtagerne var enlige med børn. Denne andel varierede fra 8 pct. på Indre By og Vesterbro til 17 pct. i Brønshøj-Husum. I alt faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere knap 1 pct. fra På Christianshavn og Indre Østerbro faldt antallet 9-10 pct., mens det steg 7 pct. i Brønshøj-Husum. Tabel 2.4: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, pr Af de aktiveringsmodtagere var i alderen år. I denne aldersgruppe modtog 53 pct. aktiveringsydelse. Andelen af aktiverede var faldende med alderen. 62 pct. af de modtagere af uddannelseshjælp var i alderen år, aldersgrupperne år og år havde med 28 og 29 pct. også de højeste andele af modtagere med uddannelseshjælp. Andelen af personer der modtog særlig hjælp, og andelen af personer der kun modtog denne ydelse, var stigende med alderen for aldersgrupperne mellem 18 og 60 år. Tabel 2.5: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, pr Af de kontanthjælpsmodtagere var under 30 år, hvilket er 9 pct. færre end i Dog er antallet af helt unge under 18 år steget fra 160 til 180 personer. Tabel 2.6: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og by- del i andel af befolkningen, pr pct. af de årige modtog kontanthjælp. De årige og årige havde med 17 og 18 pct. de højeste modtagerrater. Andelen af årige, der modtog kontanthjælp, varierede fra 10 pct. på Indre Østerbro til 20 pct. på Indre Nørrebro, Brønshøj- Husum og Kongens Enghave. På Ydre Nørrebro der med 19 pct. havde den højeste modtagerrate, var det særligt de årige og årige, der havde høje modtagerrater, idet 25 og 18 pct. mod gennemsnitligt 18 og 11 pct. modtog kontanthjælp. Tabel 2.7: Gennemsnitlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, pr Modtagere af kontanthjælp fik i gennemsnit kr. i Ydre Nørrebro, der havde den højeste modtagerrate, havde med kr. også den højeste gennemsnitlige udbetaling. Ligeledes havde bydelene med de laveste modtagerrater også de laveste gennemsnitlige udbetalinger. Gennemsnitsbeløbet var kr. i Indre By og kr. på Indre Østerbro og i Vanløse. Den gennemsnitlige udbetaling til hjælp i særlige tilfælde steg med 20 pct. til kr. i Der var stor forskel på bydelene. Vesterbro og Kongens Enghave lå med et gennemsnitsbeløb på ca kr. lavest, mens Valby og Brønshøj-Husum med kr. og kr. havde de højeste gennemsnitlige udbetalinger til hjælp i særlige tilfælde. Orientering 1999 nr

14 Tabel 2.1. Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, pr Hjælp til forsørgelse Hjælp Hjælp Kon- Modunderhold mv. uddan. mv. aktive- til for- i sær- tant- tageri alt heraf heraf i alt heraf rings- sør- lige hjælps- rate af for- af revali- ydelse gelse tilfæl- mod sør- ikke dering i alt de tagere årige gere forsør- netto i alt gere netto Bydel 1. Indre By ,6 2. Christianshavn ,5 3. Indre Østerbro ,3 4. Ydre Østerbro ,3 5. Indre Nørrebro ,4 6. Ydre Nørrebro ,9 7. Vesterbro ,3 8. Kgs. Enghave ,1 9. Valby ,4 10. Vanløse ,7 11. Brønshøj-Husum ,6 12. Bispebjerg ,4 13. Sundby Nord ,7 14. Sundby Syd , ,0 København i alt¹ ,9 København i alt¹ ,2 3,2-0,5-6,1 12,4 9,1-6,9-1,6 0,3-0,9. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Figur 2.1. Kontanthjælpsmodtagere år i pct. af befolkningen år, pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 7,0-9,9 10,0-12,9 13,0-15,9 16,0-18,9 14 Orientering 1999 nr. 26

15 Tabel 2.2. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, pr Enlige Ægtepar og Samlevende I alt Genreg. partnerskab og samboende nemmed uden med uden med uden snitsbørn børn børn børn børn børn beløb Kontanthjælpsydelse kr. Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørgere underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodt. i alt Modtagerrate ,6 13,7 19,5 5,3 17,0 9,0 13,9. Modtagerrate ,1 14,4 18,4 5,0 16,8 10,4 14,2. Tabel 2.3. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, pr Bydel Enlige Ægtepar og Samlevende Mod- Ænreg. partnerskab og samboende tagere dring fra med uden med uden med uden i alt børn børn børn børn børn børn Indre By ,2 2. Christianshavn ,2 3. Indre Østerbro ,8 4. Ydre Østerbro ,2 5. Indre Nørrebro ,5 6. Ydre Nørrebro ,9 7. Vesterbro ,9 8. Kongens Enghave ,9 9. Valby ,5 10. Vanløse ,5 11. Brønshøj-Husum ,1 12. Bispebjerg ,0 13. Sundby Nord ,5 14. Sundby Syd , ,4 København i alt¹ København i alt¹ ,7-3,3 8,0 5,2 3,1-10,8-0,9. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. pct. Orientering 1999 nr

16 Tabel 2.4. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, pr Kontanthjælpsydelse Under år I alt 18 år år år år år år og dero. Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørgere underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodtagere i alt Modtagerrate ,2 16,7 14,0 17,6 11,0 2,3 0,4 9,9 Modtagerrate ,2 18,7 15,2 17,5 10,4 1,9 0,3 10,1 Tabel 2.5. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, pr Under år I alt 18 år år år år år år og dero. Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt¹ København i alt¹ ,1-11,5-5,1 4,0 7,2 15,4 10,1-0,9 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. 16 Orientering 1999 nr. 26

17 Tabel 2.6. Kontantshjælpsmodtagere efter alder og bydel i andel af befolkningen, pr Under år Modtagerrate 18 år år år år år år og der- i alt over årige Bydel pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 1. Indre By... 0,2 11,5 7,9 8,3 6,1 1,3 0,1 6,0 7,6 2. Christianshavn... 0,0 14,8 13,2 18,9 10,7 1,9 0,2 10,3 13,4 3. Indre Østerbro... 0,2 10,3 7,5 9,5 7,6 2,1 0,2 6,4 8,3 4. Ydre Østerbro... 0,2 13,8 11,0 12,6 8,2 1,5 0,2 6,9 10,2 5. Indre Nørrebro... 0,2 20,0 15,7 20,2 15,4 3,6 0,8 12,7 17,2 6. Ydre Nørrebro... 0,3 17,8 16,1 24,7 17,7 4,4 1,6 14,0 18,6 7. Vesterbro... 0,2 18,7 14,6 20,1 17,3 5,9 0,5 14,0 17,2 8. Kongens Enghave... 0,1 19,8 19,0 22,8 13,0 2,8 0,2 11,9 17,0 9. Valby... 0,3 16,5 14,3 17,8 10,3 1,8 0,3 8,8 13,2 10. Vanløse... 0,3 12,7 9,6 10,5 6,7 1,2 0,1 5,8 8,6 11. Brønshøj-Husum... 0,5 19,8 20,5 19,9 9,9 2,0 0,1 8,8 14,4 12. Bispebjerg... 0,1 18,5 17,7 24,0 14,1 2,2 0,4 11,9 17,2 13. Sundby Nord... 0,4 18,1 16,6 21,5 13,7 2,3 0,5 12,1 16,5 14. Sundby Syd... 0,1 17,4 14,9 15,6 8,3 1,6 0,2 8,5 12,2 0,4 17,1 11,4 14,9 11,4 3,3 0,2 9,9 12,9 København i alt¹ ,2 16,7 14,0 17,6 11,0 2,3 0,4 9,9 13,8 København i alt¹ ,2 18,7 15,2 17,5 10,4 1,9 0,3 10,1 14,1 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.7. Gennemsnitlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, pr Hjælp til forsørgelse I alt Hjælp Konunderhold mv. uddannelse mv. aktive- i sær- tanti alt heraf heraf i alt heraf rings- lige hjælpsaf for- af revali- ydelse tilfæl- modsør- ikke dering de tagere gere forsør- i alt gere gennemsnitsbeløb (kr.) Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kgs. Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt¹ København i alt¹ ,4-2,2-2,4-8,9-3,8 12,6 1,8 20,3 2,2 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Orientering 1999 nr

18 3. Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. Statistikken dækker dagpenge udbetalt af det offentlige i forbindelse med sygdom, tilskadekomst, graviditet, fødsel eller adoption og er opgjort efter sagsart, erhverv, alder og køn. Opgørelsen er pr og omfatter alle sager, hvor der i løbet af 1997 er sket en udbetaling af dagpenge. Dagpengeordningerne omfatter alle erhvervsaktive personer, med bopæl og skattepligt i Danmark, der lider et indtægtstab ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, tilskadekomst, graviditet, fødsel eller adoption. Ordningerne gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende herunder medhjælpende ægtefæller. Der er 2 sygedagpengeordninger. Den obligatoriske sikring omfatter alle lønmodtagere fra første hele sygedag og selvstændige efter 3 ugers sygdom. Den frivillige sikring dækker selvstændige under de første 3 ugers sygdom. Der kan maksimalt ydes sygedagpenge 1 år. Ved graviditet og fødsel har kvinder ret til dagpenge 4 uger før forventet fødsel og 24 uger efter. De sidste 10 uger kan benyttes af faderen. Faderen har ret til dagpenge 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen. Ved adoption har forældrene efter modtagelse af barnet begge ret til dagpenge de første 2 uger og til deling 22 uger herefter. Statistikken omfatter kun dagpenge udbetalt af det offentlige. Sygedagpenge eller løn, som arbejdsgiveren betaler i arbejdsgiverperioden, er ikke omfattet. Arbejdsgiverperioden, der var 2 uger i 1997, er den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge ved sygdom, men ikke får offentlig refusion. Offentligt ansatte er kun i begrænset omfang medtaget i statistikken, da den offentlige arbejdsgiver udbetaler løn i hele sygdomsperioden. Der udbetales sygedagpenge eller ydes refusion fra dagpengesystemet i arbejdsgiverperioden i tilfælde, hvor personen er nyansat, kronisk syg, arbejdsløs, hvor anmeldelseseller beskæftigelseskravet ikke er opfyldt og i tilfælde hvor mindre arbejdsgivere har frigjort sig fra forpligtelsen ved forsikring. Da samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb, vil antallet af modtagere i alt netto være mindre end summen af de enkelte sagsarter. Tabel omhandler alene lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. Tabel 3.1: Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, pr I alt modtog dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel mv. i Heraf fik sygedagpenge, det er 3,5 pct. flere end året før. Tabel 3.2: Gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter sagsart, pr Hovedparten af de modtagere af sygedagpenge var lønmodtagere. Den gennemsnitlige varighed var 7 uger for modtagere af sygedagpenge og 16 uger for modtagere af dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. At kvinder i gennemsnit modtog dagpenge dobbelt så lang tid som mænd henholdsvis 12 og 6 uger, skyldes hovedsageligt at kvinder er længere på barsel. 18 Orientering 1999 nr. 26

19 Tabel 3.3 og figur 3.1 og 3.2: Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter bydel, pr I gennemsnit modtog 12 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge i Modtagerraten var højest i Kongens Enghave og Sundby Syd med 15 og 14 pct. og lavest for Indre By og Indre Østerbro med 8 og 9 pct. 3,6 pct. af arbejdsstyrken modtog dagpenge i forbindelse med fødsel og adoption mv. Andelen varierede fra 2,7 på Christianshavn til 4,7 i Brønshøj-Husum. Tabel 3.4 og figur 3.4: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder og bydel, pr I 1997 modtog lønmodtagere sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, svarende til 5,2 pct. af arbejdsstyrken. Modtagerraten var højest i Kongens Enghave med 7,5 pct. og lavest i Indre By og på Indre Østerbro med 3,3 og 3,6 pct. I gennemsnit fik lønmodtagerne dagpenge i 13 uger. Antallet af dagpengeuger varierede fra 11 på Ydre Østerbro og Bispebjerg til 14 i Brønshøj-Husum. Hovedparten (72 pct.) af dagpengemodtagerne var i alderen 30 til 59 år svarende til 25 pct. af modtagerne var under 30 år. Andelen af unge var højest på Ydre Nørrebro og Vesterbro med 30 pct. og lavest for Christianshavn og Indre By med 18 og 20 pct. Tabel 3.5: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter erhverv og bydel, pr Erhvervene offentlige og personlige tjenesteydelser og handel, hotel og restauration havde med og flest modtagere. Tabel 3.6 og figur 3.3: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter køn, alder og erhverv, pr Af de lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden var mænd og kvinder. Kvinderne havde med 5,3 pct. lidt højere modtagerrate end mændene med 5,1 pct. I gennemsnit var kvinderne 14 dage længere syge end mændene. Det gennemsnitlige antal dagpengeuger i 1997 var 14 for kvinder og 12 for mænd. For begge køn havde ansatte i bygge- og anlægssektoren den højeste modtagerrate og færrest sygedage, mens personer beskæftiget med offentlige og private tjenesteydelser havde den laveste modtagerrate og flest dagpengeuger kun overgået af personer med uoplyst erhverv. Orientering 1999 nr

20 Tabel 3.1. Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, pr Sygdom Gra- Dagpengemodtagere lønmodtagere selvstændige i alt viditet, i alt mænd kvinførste kro- efter første efter netto² fødsel netto² der 2 nisk eller uger¹ syge uger uger uger adoption Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kgs. Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt³ København i alt³ ,9 5,2 3,3 6,5 1,5 3,5-0,1 2,7 3,6 1,9 ¹ Ekskl. kronisk syge. ² Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 3.2. Gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter sagsart, pr Dagpenge- Gnstl. antal dag- Gnstl. beløb pr. modtagere pengeuger i året dagpengeuge i alt i alt Dagpengeart kr. kr. Lønmodtagere: første 2 uger¹ ,4 1, kronisk syge ,4 2, efter 2 uger ,8 12, Selvstændige: første 3 uger ,8 2, efter 3 uger ,9 10, Sygdom i alt ,1 7, Graviditet, fødsel el. adoption ,1 15, I alt ,4 9, heraf mænd ,3 6, heraf kvinder ,2 12, ¹ Ekskl. kronisk syge. 20 Orientering 1999 nr. 26

21 Figur 3.1. Modtagere af sygedagpenge i pct. af arbejdsstyrken, Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 8,0-9,9 10,0-11,9 12,0-13,9 14,0-15,9 Figur 3.2. Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel eller adoption i pct. af arbejdsstyrken, Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. under 3 3,0-3,4 3,5-3,9 4 og derover Orientering 1999 nr

22 Tabel 3.3. Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter bydel, pr Dagpenge- Gnstl. an- Gnstl. be- Modtagere af dagpenge modtagere tal dag- løb pr. i pct. af arbejdsstyrken i alt netto² pengeuger dagpenge- sygdom fødsel mv. i alt i året¹ uge Bydel kr. pct. pct. pct. 1. Indre By , ,1 3,0 10,9 2. Christianshavn , ,8 2,7 12,3 3. Indre Østerbro , ,0 3,9 12,5 4. Ydre Østerbro , ,9 3,8 13,4 5. Indre Nørrebro , ,2 3,8 14,6 6. Ydre Nørrebro , ,2 3,1 15,0 7. Vesterbro , ,9 3,2 14,7 8. Kgs. Enghave , ,0 3,6 18,2 9. Valby , ,7 4,0 17,3 10. Vanløse , ,3 4,0 14,9 11. Brønshøj-Husum , ,4 4,7 17,4 12. Bispebjerg , ,5 3,1 16,3 13. Sundby Nord , ,6 3,7 16,9 14. Sundby Syd , ,1 3,6 17, , ,5 3,2 15,3 København i alt³ , ,9 3,6 15,2 København i alt³ , ,7 3,7 15,0 ¹ Både sygdom og fødsel mv. ² Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Figur 3.3. Modtagerrate og gennemsnitligt antal dagpengeuger for lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, Modtagere i pct. af arbejdsstyrken Dagpengeuger i gennemsnit pr. person Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirks., energi- og vandforsyning Bygge- og anlægs virksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. Transport, post og telekommunikation Finansierings virksomhed mv. Offentlige og pers. tjenesteydelser Arbejsløse og uoplyst I alt Pct. Uger 22 Orientering 1999 nr. 26

23 Tabel 3.4. Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder og bydel, pr Antal dagpengemodtagere Perso- Mod- Gnstl. under år i alt ner i tagere antal 30 år år år og arbejds- i pct. af dagpenderover styrken arbejds- geuger i alt styrken i året Bydel pct. 1. Indre By ,3 13,2 2. Christianshavn ,4 13,7 3. Indre Østerbro ,6 13,7 4. Ydre Østerbro ,4 10,9 5. Indre Nørrebro ,7 12,3 6. Ydre Nørrebro ,0 12,8 7. Vesterbro ,9 13,4 8. Kgs. Enghave ,5 13,1 9. Valby ,0 12,6 10. Vanløse ,6 12,2 11. Brønshøj-Husum ,9 14,2 12. Bispebjerg ,1 11,0 13. Sundby Nord ,1 12,1 14. Sundby Syd ,6 13, ,7 12,7 København i alt¹ ,2 12,8 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 3.5. Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter erhverv og bydel, pr Land- Frem- Byg- Handel Trans- Finan- Off. og Ar- I alt brug, stil- ge- hotel- port, sie- persl. bejdsfiskeri ling, og an- og re- post rings- tjene- løse og energi lægs- stau- og virk- ste- og råstof- og virk- rations- tele- somh. ydel- uopudvind. vand somh. virks. kom. mv. ser lyst Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kgs. Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd København i alt¹ ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Orientering 1999 nr