Aarhus Kommune. Halvårsregnskab

Transkript

1 Halvårsregnskab XV - Generelle Bemærkninger Aarhus Kommune Halvårsregnskab for 2015 Specifikation af de ikkedecentraliserede områder

2 Specifikation af halvårsregnskab 2015 på ikke-decentraliserede områder i Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningens sektor 1.04, service Område Forventet Ajourført 2015 budget Afvigelse Sikrede døgninstitutioner Bemærkning: Den forventede mindreudgift skyldes at både Aarhus og andre kommuner aktuelt anvender færre pladser på sikrede døgninstitutioner. Socialforvaltningens sektor 1.04, overførsel Område Forventet Ajourført 2015 budget Afvigelse Hospitalspsykiatri ambulant og stationær Bemærkning: Den forventede udgift til medfinansiering af Regionens stationære og ambulante psykiatriske behandling er højere end forudsat ved budgetlægningen. Udgiften har i flere år været stigende. Den aktuelle forventning bygger på den foreløbige afregning modtaget fra Regionen. Beskæftigelsesforvaltningens sektor 1.44, overførsel Område Forventet Ajourført 2015 budget Afvigelse Introduktionsydelse Repatriering Personlige tillæg Førtidspension Sygedagpenge Kontant/udd. Hjælp Adagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Jobafklaringsforløb ugers jobrettet uddannelse Personlig assistance Løntilskud forsikrede Voksenlærling og Jobrotation afløb 100% refusion Jobrotation I alt ikke-decentraliseret overførsel

3 Beskæftigelsesforvaltningens sektor 1.44, service Område Forventet Ajourført 2015 budget Afvigelse Produktionsskoler Arbejdsgiverudgift løntilskud Servicejob Forsikring I alt ikke-decentraliseret service Bemærkning til Beskæftigelsesforvaltningens ikke-decentraliserede områder: Det forventede regnskab 2015 udviser merudgifter på ca. 39 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det skal bemærkes, at budgettet på det ikke-decentraliserede område forbindelse med tillægsbevillingen for 2015 skal korrigeres for en række lov- og cirkulæremæssige forhold med videre. Effekterne af beskæftigelsesreformen skønnes jf. lovforslaget at være ca. 22,6 mio. kr. hvoraf der kun er indarbejdet 15,3 mio. kr. i budgettet. Det handler primært om ændringer i refusionsreglerne på jobrotation og løntilskud, samt selvvalgt uddannelse. Herudover blev det i forbindelse med finansloven for 2015 vedtaget at delvist at afskaffe den gensidige forsørgerpligt i 2015 for at fjerne den helt i 2016, ændringen skønnes at have en effekt på ca. 12,7 mio. kr. i Dette er ike indarbejdet i budgettet. Endeligt kan 16,7 mio. kr. forklares ved merudgifter til kontanthjælp i integrationsperioden. Årsagen er her det stigende pres på flygtningeområdet, som ikke var budgetteret. Korrigeres for disse forhold forventes merudgifter på 2-3 mio. kr. svarende til 0,07 % af budgettet. A-dagpengeområdet er behæftet med stor usikkerhed pga. af dataproblemer i forhold til aktiveringsniveau og type. OBS: i forbindelse med tillægsbevillingen for 2015 ultimo september laves der en endelig opgørelse over Lov- og Cirkulæreprogrammets konsekvenser for det ikke decentralisersede overførselsområde.

4 Forventet regnskab 2015 Budget 2015 Afvigelse fra budget 2015 Regnskab 2014 (P/L 2014) Forskel til regnskab 2014 (løbende priser) Baggrund for skønnet af indeværende års forbrug Anslåede udgifter pr. husstand Boligsikring (1.000 kr.) I alt Boligydelse (1.000 kr.) (1.000 kr.) Gennemsnitsforbruget i de allerede realiserede måneder ( kr.) lægges til grund for forventningen til størrelsen af udgifterne i årets resterende måneder. Det allerede realiserede Gennemsnitsforbruget i de allerede realiserede måneder ( kr. ) lægges til grund for forventningen til størrelsen af udgifterne i årets resterende måneder. Det allerede realiserede niveau af efterreguleringer ( kr.) lægges niveau af efterreguleringer ( kr.) lægges til grund som hele årets niveau. Det forventede forbrug bliver derfor: 12* kr kr. = til grund som hele årets niveau. Det forventede forbrug bliver derfor: 12* kr kr. = Ydelsen pr. husstand der modtager boligsikring er relativt stabil. I p/l 2015 ligger den på kr. Der er tale om et cirkatal baseret på helårsudgiften og antal modtagere i december. Udgiften i Aarhus ligger under landsgennemsnittet. Ydelsen pr. husstand har de senere år været stigende (I kr.). Der er tale om et cirkatal baseret på helårsudgiften og antal modtagere i december. Udgiften i Aarhus ligger cirka på niveau med landsgennemsnittet. Priser og mængder Husstande Antallet af husstande der modtager ydelsen har der modtager tæt sammenhæng med udviklingen i udgifterne. ydelsen Antallet opgøres af Danmarks Statistik, men kun - en gang årligt, og kun for december måned. Da tallet først opgøres i december måned kendes tallet for i år ikke. Hvis den gennemsnitlige udgift pr husstand der modtager boligsikring lægges til grund jf. ovenfor forudsættes med det ovenfor skønnede forbrug en stigning på 4 % i antallet af husstande der modtager boligsikring. Denne stigningstakt er på niveau med udviklingen for tidligere år. Antallet af husstande der modtager ydelsen er jf. Danmarks Statistik i de senere år faldet. (Baseret på antal modtagere i december måned jf. Danmarks statistik). Hvis der forudsættes, at ydelsen pr. husstand kun stiger med udvikllingen i huslejepriser (1,83 %), forventes det ud fra det samlede udgiftsskøn, at antallet af husstande der modtager boligydelse falder med ca. 4 %, hvilket er et ret kraftigt fald.

5 Mulighed for at reducere forbruget Der er få muligheder for at reducere forbruget. En mulighed er dog et opprioritere kontrolindsatsen. Der er få muligheder for at reducere forbruget. En mulighed er dog et opprioritere kontrolindsatsen.

6 Forventet regnskab 2015 Budget 2015 Afvigelse fra budget 2015 Regnskab 2014 (P/L 2014) Forskel til regnskab 2014 (løbende priser) Baggrund for skønnet af indeværende års forbrug Priser og mængder Mulighed for at reducere forbruget Udbetaling Danmark (1.000 kr.) Administrationsbidraget er steget. Aarhus Kommune betaler en forholdsmæssig andel af Udbetaling Danmarks udgifter. Stigningen skyldes bl.a. at Udbetaling Danmark har overtaget flere opgaver. Ej relevant. Ingen relevante

7 Økonomiopfølgning for ikke-decentraliserede områder for Halvårsregnskabet Aktivitetsbestemte medfinansiering: Med den aktivitetsbestemte medfinansiering er kommunerne med til at betale en andel (knap 25 %) af de regionale sundhedsudgifter. Kommunerne medfinansierer både til det somatiske område (dvs. de ikke-psykiatriske hospitaler), de psykiatriske hospitaler og sygesikringsområdet (praktisterende læger, speciallæger, kiropraktorer, tandlæger mv.). Opfølgning for det psykiatriske område sker i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. På hospitalerne er princippet, at kommunerne medfinansierer 34 % af DRG-taksten (dvs. gennemsnitsprisen for den enkelte udskrivning), men der er et loft for den kommunale medfinansiering på kr. for stationær patienter og på kr. for ambulante besøg. På sygesikringsområdet betales 10 % af grundhonoratet - bortset fra ydelser ved speciallæger, her gælder princippet om 34 % medfinansiering og et loft på kr. pr. ambulant besøg. Den aktivitetsbaserede medfinansiering af regionens sygehusvæsen er for 95% vedkommende defineret som ikke decentraliseret. I praksis bogføres 95% af udgifterne på det ikke decentraliserede område og 5% på det decentraliserede område. Afregningen sker med forsinkelse, hvilket betyder, at i forbindelse med halvårsregnskabet (primo august) vil der kun være konteret afregning for de første 4 måneder - for sygesikringsområdet kun for 3 måneder. Dertil kommer, at der sker efterregistreringer tilbage i tiden. Dette betyder, at forbruget pr. 30. juni ikke bare kan ganges op. Derfor laves en vurdering på baggrund af udgiftsudviklingen sidste år og der tages højde for prognoserne fra Region Midtjylland i det forventede årsresultat. Heraf forebyggelige indlæggelser I budgetforliget for 2014 besluttede byrådet, at der skulle laves en investeringsmodel for de forebygglige indlæggelser. Her var forventningen, at inden 3 år kunne de forebyggelige indlæggelser reduceres med 20 % for de 65 + årige, svarende til 7 mio. kr. I nedenstående tabel er vist en status på området. Her er under "Budget" angivet målet for 2015, dvs. der er reduktion med 2/3 af reduktionen på de 20 %. I følge budgetforliget sker opfølgningen i forlængelse af regnskabet. Vederlagsfri fysioterapi For den vederlagsfrie fysioterapi betaler kommunerne 100 % i henhold til overenskomsten på området. Her opdeles i almindelig vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. De to områder fungerer efter samme principper, men der er 2 forskellige overenskomster på området. Princippet er, at den praktiserende læge vurderer om borgeren har ret til vederlagsfri fysioterapi og derefter gives henvisning og borgeren kan vælge en privat praktiserende fysioterapeut, der giver træningen. Borgeren har ret til 20 gange om året, er der behov for mere end 20 gange, kan den praktiserende læge give en undtagelseserklæring og borgere kan få mere træning. Det er % af borgeren, der har en undtagelseserklæring. Tabel 1: Oversigt over forventet resultat for de ikke-decentraliserede områder for 2015 Budget Forbrug pr. 30. juni 2015 Forventet årsresultat Afvigelse Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik - stationær Heraf Forebyggelige indlæggelser Somatik - ambulant Sygesikring I alt Vederlagsfri fysioterapi Almindelig vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi I alt Område Stationær somatik Ambulant - somatik Bemærkninger til afvigelsen En fremskrivning på baggrund af forbrugsudviklingen sidste år (dvs. det antages, at udgiftsprofilen bliver som sidste år) viser et forventet merforbrug på 55 mio. kr. i Der knytter sig stor usikkerhed til disse prognoser, i de 2 forrige måneder sagde prognosen merudover på henholdsvis 60 og 73 mio. kr. Derfor skal prognosen tages med et stort forbehold. De 55 mio. kr. i merudgifter svarer til 52,5 mio. kr. (95 %) på det ikke-decentraliserede område og knap 2,8 mio. kr. på decentraliserede område. En fremskrivning på baggrund af forbrugsudviklingen sidste år (dvs. det antages, at udgiftsprofilen er som sidste år) viser et forventet forbrug på 7,5 mio. kr. i Prognoserne for de 2 forrige måneder har været henholdsvis 9 og 11 mio. kr. Der knytter sig derfor en relativ stor usikkerhed til prognosen. De 7,5 mio. kr. fordeles med 7,125 mio. kr. (95 %) på det ikkedecentraliserede område og knap 0,4 mio. kr. på det decentraliserede område. Sygesikring En fremskrivning på baggrund af forbrugsudviklingen sidste år (dvs. det antages, at udgiftsprofilen er som sidste år) viser et forventet forbrug på 7,5 mio. kr. i Prognoserne for de 2 forrige måneder har været henholdsvis 7 og 9 mio. kr. Der knytter sig derfor en relativ stor usikkerhed til prognosen. De 7,5 mio. kr. fordeles med 7,125 mio. kr. (95 %) på det ikkedecentraliserede område og knap 0,4 mio. kr. på det decentraliserede område. Generelt om medfinansieringsudgifterne Det skal bemærkes, at stigningen i medfinansieringsudgifterne ikke er et "Aarhus-problem", der er tilsvarende stigninger i stort set alle kommuner. Hvis dette holder vil kommunerne næste år få tilbagebetalt de udgifter, der ligger over det loft regionerne har til medfinansiering. Dette svarer til, at Aarhus Kommune får tilbagebetalt omkring 70 mio. kr. Forebyggelige indlæggelser I tabellen er under Budget angivet målet for her er det antaget, at målet om reduktion med 20 % sker i dvs. det er antaget, at 2/3 af reduktionen er nået i Her fremgår det, at målet for 2015 ikke ser ud til at blive opfyldt, det forventede resultat er knap 2 mio. kr. større end målet. Det skal dog bemærkes, at der knytter sig usikkerhed til registreringerne på hospitalet. I efteråret 2014 skete der således en pludselig reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser i første halvår 2014, som følge af omregistreringer på hospitalet. Sundhed og Omsorg har bedt hospitalet om at undersøge denne problemstilling og tilbagemeldingen er, at der ikke var tale om en systematisk omregistreringen, men bare om en oprydning i registreringerne i forbindelse med årsafslutningen. Denne problemstilling er rejst overfor Statens Serum Institut og KL. Hvis der sker en tilsvarende omregistrering i år vil det betyde, at niveauet vil nærme sig målsætningen om en reduktion på 20 %. Almindelig vederlagsfri fysioterapi Her er det vurderet på baggrund af en vurdering af udgifterne i første halvår 2015 sammenlignet med 2014, at der vil være merudgifter på godt 6 mio. kr. I forhold til aktvitetsudviklingen er "Antallet af 1. konsultationer" en god indikator for udviklingen i antallet af borgere. Her er der i de sidste 4 år været en vækst fra godt konsultationer til godt konsultationer (dvs. en stigning på 72 %). Årsagen til stigningen er derfor, at antallet af henviste borgere er vokset kraftig. Det skal dog bemærkes, at antallet af 1. konsultationer sandsynligvis overvurderer væksten i antallet af borgere - andre opgørelser viser en mindre vækst - men dog en betydelig vækst. Sagen om de manglende styringsmuligheder og stigningen i udgifter er rejst i flere sammenhæng. Bl.a. er der rettet henvendelse til KL mhp. at få problemstillingen rejst i økonomiforhandlingerne med regeringen. Ridefysioterapi Investeringsmodel Her forventes - på baggrund af udviklingen i de sidste 4 år - at udgiftsniveauet er konstant. Det foreslås, at der i 2016 laves en investeringsmodel, hvor der laves en særlig indsats for de borgere der bor i plejebolig og som modtager vederlagsfri fysioterapi. Til disse borgere er der i dag udgifter på 10 mio. kr. Her vurderes det, at man kan få disse borgere til at vælge et kommunalt tilbud i stedet for at få fysioterapi ved privat praktiserende fysioterapeuter. Dette vil kunne laves billigere uden at de vil gå ud over servicen på området. Det vurderes, at fra 2017 vil man kunne reducere nettoudgifterne med 2,5 mio. kr. til disse borgere.

8 Bilag x Budgetforudsætninger og budgetkontrol for arbejdsskadeområdet Tabel 1 Budgetforudsætninger Kilde/beregning for Post budgettal Budget / regnskab Adm.bidrag til Arb.skadestyr,Ankestyr mv Anslået ud fra erfaring Bidrag til Arb.markedets Erhv.sygdomssik Anslået ud fra erfaring Behandlingsudgifter, lægeerklæringer m.v Anslået ud fra erfaring Regnskab 2014 Budget 2015 Prisvurdering Mængdevurdering Budget Kapitalerstatninger Anslået ud fra erfaring Løbende erstatninger Anslået ud fra erfaring Ménerstatninger Anslået ud fra erfaring Indtægter Anslået ud fra erfaring Sum Først opdelt i kontoplanen for Løbende erstatninger med tilbagevirkende kraft kan komme til udbetaling, når der træffes endelig afgørelser i sager om erhvervsevnetab hvilket forklarer, hvorfor budgettet ikke er sænket yderligere. 3 - Der har været en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker i de seneste år, og dette budget giver rum for at det kan blive udbetalt flere ménerstatninger fremadrettet. Tabel 2 Budgetkontrol Budget 2015 Prisvurdering v. halvårsregnskab Mængdevurdering v. halvårsregnskab Halvårsregnskab 2015 Afvigelse mellem budget og halvårsregnskab Post Budget / regnskab Adm.bidrag til Arb.skadestyr,Ankestyr mv Bidrag til Arb.markedets Erhv.sygdomssik Behandlingsudgifter, lægeerklæringer m.v Kapitalerstatninger Ca Løbende erstatninger Ménerstatninger Indtægter Sum

9 Der er indtil nu kommet færre afgørelser om erstatninger i 2015 end vi havde forventet. Som årsager hertil kan peges på følgende: 1) Højesteretsdom fra 2013 om personskadebegrebet: For at kunne anerkende en personskade efter lov om arbejdsskadesikring, skal personskaden have et vist omfang, uanset at der er klar årsagssammenhæng mellem en påvirkning på arbejdspladsen og smerterne. Forbigående smerter og eventuelle mærker er ikke længere omfattet af personskadebegrebet. Som følge af højesteretsdommen afvises i dag den række skadesager, som tidligere ville have givet erstatning. En forudsætning for at skaden kan anerkendes er at tilskadekomne har modtaget behandling, Vi ser flere sager der afvises med den begrundelse at tilskadekomne ikke er opsøgt læge umiddelbart efter skaden er sket. 2) Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider er øget væsentligt. Kammeradvokaten gennemførte for et par år siden en undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Undersøgelsen gav anledning til en del kritik. Som følge heraf har Arbejdsskadestyrelsen strammet væsentlig op på sagsbehandlingsprocedurer. Det har betydet der går væsentlig længere tid inden der træffes afgørelser i sagerne. 3) Den nye lovgivning om pension og fleksjob er stadig under indfasning. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen træffer flere midlertidige afgørelser som igen betyder, at der kommer færre kapitalerstatninger til udbetaling. Der kan først træffes afgørelse om kapitalisering når afgørelsen om erhvervsevnetab er endelig.

10 Bilag y Budgetforudsætninger og budgetkontrol for tjenestemandspensionsområdet Tabel 1 Budgetforudsætninger 2015 p/l Regnskab 2014 Budget / regnskab Tjenestemandspension, betalinger procent bidrag Kilde/beregning for budgettal Budget 2015 Aktuaropgørelse 2012 / Aktuaropgørelse 2012 / Pensionsmellemregning Gennemsnit af med andre kommuner mm seneste tre år Sum Forudsætninger (indgår i aktuaropgørelse) Forudsætning *) 79,9 år Middellevetid Realiseret 80,6 år Anm: Der foretages ikke særskilt opfølgning på øvrige forudsætninger (ægteskabs-, børne- og invalidehyppighed mm) *) I aktuaropgørelsen indgår en detaljeret beregning af forventet restlevetid for de omfattede tjenestemænd. Nærværende måltal er den generelle middellevetid opgjort på tidspunktet for hhv. aktuaropgørelsen (2012) og regnskabsåret Tabel 2 Budgetkontrol Post Budget 2015 Budget / regnskab Halvårsregnskab 2015 Afvigelse mellem budget og halvårsregnskab Tjenestemandspension, betalinger procent bidrag Pensionsmellemregning med andre kommuner mm Sum Forudsætninger (indgår i aktuaropgørelse) Middellevetid / dødelighed Anm: Der foretages ikke særskilt opfølgning på øvrige forudsætninger (ægteskabs-, børne- og invalidehyppighed mm)

11 Budgetkontrol for søskenderabatter og fripladser Tabel 1. Søskenderabatter - samlet fordeling på funktionsområder Halvårsregnskab Budget Afvigelse ,5 45,5-1, ,9 0,6-0, ,7 38,3-1,4 I alt 87,1 84,4-2,7 Tabel 2. Budgetkontrol - udgiftsdrivere bag søskenderabatter Regnskab 2014 Budget 2015 FVR kvartal Søs.rabat i Søs.rabat Søs.rabat i pct. af i pct. af pct. af ,7 20,8% -230,8 20,1% -216,0 21,1% 14,8 0,9% ,2 2,1% -31,8 2,7% -30,5 1,9% 1,3-0,8% ,1 7,6% -495,3 8,0% -476,0 8,0% 19,3 0,0% Søs.rabat i pct. af Tabel 3. Fripladser - samlet fordeling på funktionsområder Halvårsregnskab Budget Afvigelse ,1 43,7-1, ,7 7,9 1, ,8 5,2-1, ,1 99,5-4,6 I alt 162,6 156,3-6,3 Tabel 4. Budgetkontrol - udgiftsdrivere bag fripladser Regnskab 2014 Budget 2015 Friplads i pct. af Friplads i pct. af Afvigelse ml. budget og FVR Afvigelse ml. budget og FVR FVR kvartal Friplads i forældre- pct. af betaling Friplads i pct. af ,7 21,6% -230,8 19,5% -216,0 20,2% 14,8 0,7% ,5 30,9% -32,4 20,6% -29,0 27,4% 3,4 6,8% ,2 16,7% -31,8 21,3% -30,5 16,9% 1,3-4,3% ,1 21,8% -495,3 21,0% -476,0 20,9% 19,3-0,1% Bemærkninger De forventede mindreudgifter forklares med, der samlet set blevet passet færre børn i 2015 end budgetlagt. Dertil kommer at udgifterne til økonomiske fripladser afhænger af de generelle økonomiske konjunkturer i samfundet, da det er afgørende for, hvor mange der opfylder kriterierne for at få tildelt økonomisk friplads. Budgetforudsætninger og Udgiftsdriver Budgettet tilpasses efter sidst kendte regnskabsår. I budgetmodellen fastsættes budgetterne i 2016 til fripladser og søskenderabatter f.eks. ud fra en andel af en i regnskab Budgetterne beregnes således ved at gange en med hhv. friplads og søskenderabatprocenten for de forskellige pladstyper. budgetterne for fripladstilskud og søskendetilskud tidligere blevet fremskrevet med prisfremskrivningen, mens taksterne er fremskrevet sektorspecifikt. Fra B2016 er det aftalt, at budgetterne fremskrives sektorspecifikt, så det matcher udviklingen i taksterne.

12 budgetterne fremskrives sektorspecifikt, så det matcher udviklingen i taksterne. Udgifterne til økonomiske fripladser afhænger af de generelle økonomiske konjunkturer i samfundet og er således følsom i forhold til hvor mange der reelt set får tildelt hhv. søskenderabat og friplads. Derudover kan hjemtagelsen af slutligning varierer mellem årerne. Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Meget begrænset. Området er fastlagt ved lovgivning, hvor der bl.a. fastsættes indkomstgrænser for økonomisk fripladstilskud.