Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring"

Transkript

1 Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring - et studie i tilblivelsen af det ny gymnasium Ph.d. Afhandling Alice Juel Jacobsen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg universitet Hovedvejleder: Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Lektor, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Bivejledere: Kurt Klaudi Klausen, Professor, Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Bente Elkjær, Professor, Institut for Læring Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

2 Forord Would you tell me, please, which way I ought to go from here? That depends a good deal on where you want to get to, said the Cat. I don t much care where, said Alice. Then it doesn t matter which way you go, said the Cat. - so long as I get somewhere, Alice added as an explanation. Oh, you re sure to do that, said the Cat, if you only walk long enough. (Carroll 1865) I ovenstående citat møder Alice Cheshirekatten i Lewis Carroll`s Wonderland. Samme citat kan udtryksfuldt beskrive et møde med forskningsverdenen efter års pause tilbragt i helt andre arbejdssfærer. Jeg vil bringe en tak til mine vejledere; lektor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, professor Kurt Klaudi Klausen og professor Bente Elkjær for vedholdende og opmuntrende støtte til at finde vejen fra projektets begyndelse til dets slutning. Også en tak for kritiske kommentarer og for åbne døre til indblik i forskningens veje og vildveje. I tilknytning hertil er det afgørende for mig at sige tak til SCANCOR fællesskabet på Stanford University. Her fik jeg faglige indsigter og erfaringer med et fantastisk, internationalt forskningsmiljø. Opholdet blev for min datter og jeg et uforglemmeligt halvt år i Californien. Det blev også anledning til etablering af værdifulde kontakter. Først og fremmest tak til Ph.d. Gitte Petersen Jakobsen for efterfølgende arbejdsomme og inspirerende arbejdslejre med konstruktive faglige input og livgivende feedback på søgeprocesserne. Tre skolers ledere og medarbejdere har bidraget med kernestoffet til afhandlingen, dvs. erfaringer fra den organisatoriske hverdag i en hektisk forandringsperiode. I en sådan periode træder både problematiske og succesfulde processer frem i de landvindinger, der skal gøres. Jeg skylder en stor tak til de, der bidrog med åbenhed og indsigt i processerne. Studentermedhjælpere har på bedste vis bidraget med interviewudskrifter, korrektur samt nyttig og tålmodig EndNote-instruktion. Det har været en stor lettelse, som også her skal omfattes af stor tak. En særlig tak skal rettes til chefanalytiker, cand.oecon Carsten Ulstrup, afdelingen for strategi og analyse i Region Syddanmark, for indføring i excel-arkenes mysterier og hjælp til projektets kvantitative komponent. Også min bror Stig Thomsen blev flittigt konsulteret i samme projektfase. Til veninder gennem lang tid, Anne Scott Sørensen, Bente Høier og Jytte Reinholdt, vil jeg sige tak for gode og berigende samtaler undervejs. Aase Lynggaard skylder jeg en varm tak for løbende mental oprydning og bistand til at holde skruen i vandet ved at sikre arbejdsmiljøet og insistere på, at jeg kunne, hvad jeg ville! Selv da jeg drog om på den anden side af kloden for at studere, var denne støtte uvurderlig. Mest af alt en særlig kærlig tak til Ove Lundin Jacobsen og vores børn, Christoffer og Cecilie, for opbakning og aldrig svigtende tro på projektet. Jeg er glad for, at jeg lyttede til rådene om kontinuerligt at finde plads til rejser og oplevelser med børn, familie og venner, som jeg slet ikke kunne have undværet undervejs. Til læserens næste skridt følger en vejledning (Carroll 1865): Begin at the beginning, the King said gravely, and go on till you come to the end: then stop. Alice Juel Jacobsen i

3 Indholdsfortegnelse Forord... i Indholdsfortegnelse... ii Kapitel 1 Spidsen af en jetjager Spidsen af en jetjager, - en feltobservation Reform, forandringer og paradigmeskift Gymnasiale uddannelser, forskellig profil i ensartet struktur Ny struktur til nyt indhold Nyt indhold - tidssvarende kompetencer i videnssamfundet En indholdsmæssig fornyelse af fagene Organisationen som helhed Forandringsforventningerne til gymnasiet Problemformulering og forskningsspørgsmål - formål med afhandlingen Forskning i samme felt med forskellige perspektiver Oversigt over afhandlingens indhold og opbygning Kapitel 2 En stikprøve fra feltet Professionsteori, - centrale perspektiver og begreber Professionsteoriernes retninger Forholdet til statsmagten og samfundet Fastlæggelse af professionsbegrebet Professionerne i praksisstudier, - om viden og autonomi Antagelser om forandringer, - gymnasiet og professionerne Om vidensaspektet i arbejdet for fremtiden Om autonomi og selvstyring i arbejdet for fremtiden Præsentation af en stikprøve fra feltet Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Analyse af en stikprøve fra feltet på baggrund af professionsteori En lille prøve, som rejser store spørgsmål Kapitel 3 Organisationsopskrifter i gymnasiet - anno Analyse af tre organisationsopskrifter på rejse New Public Management Kompetencebegrebet Kompetencebegrebet i gymnasiet Den lærende organisation Den lærende organisation i gymnasiet En stikprøve fra feltet i lyset af organisationsopskrifternes cirkulation ii

4 Kapitel 4 Reform og professioner i et institutionelt perspektiv Traditioner i den ny-institutionelle teoriudvikling Den amerikanske ny-institutionelle tradition Hvad er en institution? Institutioner i felter Spredning af institutioner Institutioners koblinger Den skandinaviske ny-institutionelle tradition Den moderniserede klassiske institutionalisme Et konstruktionssyn på politiske aktører, mening og præferencer Den historiske afhængighed sammenvæver stabilitet og forandring Oversættelsesperspektiver i den sene ny-institutionelle teori Ny-institutionel teori og oversættelse i aktør-netværksteori Ideer der rejser Organisationsopskrifter der spredes Oversættelsesperspektiver og en position i den sene ny-instituionelle teori Kapitel 5 Sandhed, skønhed og videnskab? Metode som videnskabsteori Metode som undersøgelseslogik Validitet og reliabilitet Generaliserbarhed Metode som undersøgelsesteknik Casestudiedesign Datagenerering Interviews Reformfortællinger Databehandling og tolkning Stringens og kontingens i metodevalg Kapitel 6 Analysestrategi - oversættelse, professioner, paradokser og snapshots fra feltet Oversættelse Professioner Paradokser Tre trin i analysearbejdet og en paradoksmodel Fortællinger og snapshots fra feltet Organisatorisk forandring og oversættelse på tre caseskoler Kapitel 7 Organisatorisk forandring og oversættelse på Stx Skolens ledelse og organisering Organisationsstrukturen på Stx Arbejdets forløb i reformforberedelse og i praksisfase Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse iii

5 7.2.1 Ledelsesfortælling, Del Samspil mellem ledelse og medarbejdere - paradokser på Stx Fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer Lærerfortælling Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Stx Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Lærerfortælling Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Stx Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorientere ledelse Ledelsesfortælling, Del Medejerskab og et stresset arbejdsmiljø Samspil mellem ledelse og medabejdere, - paradokser i tre reformbevægelser på Stx Kapitel 8 Organisatorisk forandring og oversættelse på Htx Skolens ledelse og organisering Organisationsstrukturen på Htx Arbejdets forløb i reformforberedelse og i praksisfase Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Htx Fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer Lærerfortælling Samspil mellem mellem ledelse og medarbejdere, - flere paradokser på Htx Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Lærerfortælling Samspil mellem mellem ledelse og medarbejdere - flere paradokser på Htx Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Medejerskab på Htx - en polariseret medarbejderruppe Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Htx i tre reformbevægelser Kapitel 9 Organisatorisk forandring og oversættelse på Hhx Skolens ledelse og organisering Organisationsstrukturen på Hhx Arbejdets forløb i reformforberedelse og i praksisfase Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Samspil mellem ledelse og medarbejdere - spændingsfelter på Hhx Fra individuel lærer til tværfagligt samarbejdende lærer Lærerfortælling Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Hhx Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Lærerfortælling iv

6 9.4.2 Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Hhx Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Medejerskab på Hhx, - blandede erfaringer med mulighed for forbedringer Samspil mellem ledelse og medarbejdere, paradokser på Hhx i tre reformbevægelser Kapitel 10 Professioner i paradokser Sammenlignende analyse af oversættelse, professioner og paradokser Afhandlingens analytiske ræsonnement og teoretiske positioner i en tragt Surveyundersøgelse i nyt lys Professioner i paradokser på tværs Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Betydningen af skoletypiske træk i reformoversættelse for Stx, Htx og Hhx Eksterne relationer En rammesættende hovedorganisation Professioner i paradokser i kort form Professioner i perspektiv på langs Analyse af en stikprøve fra feltet nummer to og sammenligning på langs Erfaringer i forhold til reformens indvirkning generelt på gymnasieområdet Erfaringer med øget fagligt-, tværfagligt- og teamsamarbejde Erfaringer med øget dokumentation og evaluering Ledelse nu og i fremtiden ledere - lærere Kompetenceudvikling hvad er der behov for/hvad er der lyst til Opsummering af undersøgelsernes resultater Kapitel 11 Oversættelsesmønstre Oversættelsesprocesser set fra den store scene og den lille scene Oversættelsesprocesser set fra den store scene Oversættelsesprocesser set fra den lille scene Oversættelsesmønstre i tre reformbevægelser Nye oversættelsesmønstre Teorifelt med udviklingsmuligheder Sprækker i teorien, - udvikling af den sociologiske professionsteori Oversættelsesudvikling i paradoksoptik Et praktisk perspektiv Litteratur English Summary... Resume... v

7 Figuroversigt Figurer : Surveyundersøgelse Figur 2.16: Professionsteoriens forudsigelser relateret til empirisk undersøgelse 40 Figur 3.1: Tre perspektiver på organisatorisk læring 59 Figur 3.2: Tre organisationsopskrifter 63 Figur 4.1: Den ny-institutionelle teoris udvikling 78 Figur 4.2: Den sene ny-institutionelle teoris udvikling, -et oversættelsesperspektiv 90 Figur 4.3: Ideer der rejser 98 Figur 5.1: Sandhed, skønhed og videnskab? 115 Figur 5.2: Metoder, datakilder og anvendelse 117 Figur 5.3: Metode forløb 121 Figur 5.4: Interviews og respondenter 122 Figur 5.5: Anvendelse af fortællinger i organisationsstudier 129 Figur 6.1: En paradoksmodel som analytisk orienteringshorisont 146 Figur 7.1: Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Stx 202 Figur 8.1: Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Htx 254 Figur 9.1: Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Hhx 302 Figur 10.1: Analytisk ræsonnement og teoretiske positioner i en tragt 304 Figur 10.2: Reformens udfordringer og bevægelser i relation til professioner 307 Figurer : Surveyundersøgelse vi

8 Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring - et studie i tilblivelsen af det ny gymnasium Kapitel 1 Spidsen af en jetjager 1.1 Spidsen af en jetjager, - en feltobservation Tidspunktet er uge 25. Stedet er Det tekniske Gymnasium. Det er stegende hedt, juni måned. 1 Der er tre dage tilbage af indeværende arbejdsår, og ferien er lige om hjørnet. Årets studenter er for længst, for ca. 14 dage siden, sprunget ud. Der er ingen på skolen ud over rengøringspersonalet, lederne og de lærere, der i denne reformintensive uge skal lægge sidste hånd på forberedelserne til at tage imod de 1.g ere, som starter efter den ny reform i august. Når de tre sidste fælles arbejdsdage er overstået, skal der holdes ferie. En ekstern oplægsholder afslutter sit indlæg om evaluering og erfaringer med brug af portfolio i undervisningen. Spørgsmål fra de forsamlede lærere stilles spontant til oplægsholderen, men også til kollegaerne og til den tilstedeværende leder. Spørgsmålene udvikler sig til en intern debat om et konkret og centralt punkt - den nært forestående portfolioundervisning i tilknytning til Gymnasiereform 2005: Lærer 1: Forestiller du dig, at alle opgaver ligger i portfolioen? Oplægsholder: Ja, og al din respons skal også ind. Lærer 2: Det er skolen, efter min opfattelse, overhovedet ikke gearet til. Lærer 1: Kan man ikke, hvis man er usikker, lave noget på papir og noget elektronisk? Lærer 3: I matematik mangler de i hvert fald nogle færdigheder for at kunne aflevere elektronisk. Lærer 4: Du kan da heller ikke i fysik lære dem at skrive i edb-formler f.eks. Det er kun de meget, meget dygtige elever, der er i stand til at bruge edb. Mange elever er slet ikke i stand til at formulere sig på edb. Hvis de elever, jeg lige har rettet, skulle have afleveret elektronisk, ville de være dumpet. Det virker totalt uoverskueligt ikke at kunne have det samlede materiale i hånden på en gang. Stemningen er i gang med at bygge sig op i en animeret debat om brugen af elektronisk portfolio. Debatten belyser, som en prisme glimtvis, de centrale forandringstemaer, reformen har sat i spil. Lærer 3: Så skal eleverne bare bruge al deres kapacitet på også at tilegne sig edb. Det vil gå ud over tilegnelsen af resten af faget. Det koster ressourcer, at de skal arbejde elektronisk. 1 Afhandlingens indledende fortælling er et kommenteret uddrag af feltnoter fra deltagelse i den sidste reformforberedelsesuge i juni 2005 på Htx. 1

9 Nervøsitet for fagligheden sniger sig ind. Oplægsholder: Ja, det er rigtigt, det stiller krav om, at I må gøre det meget enkelt for dem. Det er et pædagogisk problem, at de skal bruge nogle af kræfterne på det elektroniske. Det, man kan sige til eleverne, er, at det, de lærer, er at tage et ansvar. Det er en fordel at kunne dokumentere sin egen udvikling. Eleven får mere indflydelse på egen undervisning på den måde, og det bliver lettere at samarbejde med læreren. Lærer 5: Ja, det er faktisk en fordel for os. Vi kan bedre evaluere og give differentieret feedback. Rettearbejdet vil gå på, om de er blevet bedre til det, de ikke var gode til i stedet for bare at give en karakter. For os er der så også en dokumentation af elevens udvikling. Debatten bølger frem og tilbage. Spørgsmål, refleksioner og erkendelser svirrer i luften; - en debat om flytningen af et større ansvar for læring til eleverne. Dette stiller krav om en ændret lærerrolle. Situationen, man som lærer er bragt i, fordrer, at man i udstrakt grad erhverver sig færdigheder i en rammesætning af elevernes læring, som sikrer, at muligheden for at tage ansvar for egen læring understøttes. Dette er nyt. I hvert fald hvis man, som det hidtil har været muligt, har praktiseret sin lærergerning som et spørgsmål om formidling af fagligt stof med pædagogikken på en klar andenplads. En undervisningspraksis, som den nye reform, så vidt som det er muligt, lægger op til at skabe afstand til. Samtidig er det tydeligt, at de nye tider stiller krav til lærerne om at agere i fællesskab. I fællesskab skal de forhandle og blive enige om de faglige og pædagogiske rammer, som eleverne skal fungere under og lære i forhold til. Også det er radikalt nyt. Lærer 1: Nu siger du, at alle fag skal på portfolio. Det står ikke i bekendtgørelsen. Kan vi ikke indføre det lidt ad gangen? De enkelte fag har meget forskellig synsvinkel på dette her. Hvorfor skal det være ens for alle? Det skal være fleksibelt. Det er der da ikke noget galt i. Ku man ikke bare lade nogen starte og så hoppe på, når man var klar til det? Dette afvises med, at det er en dårlig idé, at eleverne skal skifte midt i vadestedet. Oplægsholder: I er nødt til at gøre det på samme måde. Det vil blive alt for svært for eleverne, hvis I ikke gør det på samme måde. Alle er nødt til at hoppe med på denne vogn. Ingen fag kan stå udenfor. I er nødt til at give dem fælles ordforråd og være fuldstændig klare selv. Eleverne vil ikke synes, det er et problem, hvis I siger, hvordan det skal gøres. Lærer 1: Jeg spurgte ikke om eleverne. Lederen: Se nu nogle muligheder i stedet for at forestille Jer, at alt går galt. Lad os få identificeret udviklingsmuligheder og lad os finde ud af, hvordan vi gør. Lærer 6: Det, der går galt her, er, at nogle har besluttet, at vi skal have portfolio, uden at det har været til diskussion. I bekendtgørelsen står der intet om, at det skal være elektronisk. Så skal vi her på skolen alle kastes ud i dette eksperiment? Det er en ret vidtgående ting at beslutte uden at diskutere det i forvejen, og nu diskuterer vi ikke, om vi skal, men om hvordan vi skal gøre det? Man kan ikke tage beslutninger på denne måde, det går altså galt på et tidspunkt. Nu må ledelsen altså sige noget om dette her. 2

10 Diskussionen fortsætter et stykke tid endnu. Der skal træffes beslutninger og forhandles i en langt fra enig medarbejdergruppe. Denne forandringsproces, hvor store ændringer er indgribende for den enkelte lærer, skal iværksættes. Samtidig er det også en krævende ledelsesopgave. Ovenstående afspejler tydeligt modsætningsfyldte processer mellem ledelse og medarbejdere. Medarbejdere problematiserer ledelsens beslutningsmåder, og herved sættes samspillet mellem ledelse og medarbejdere på dagsordnen på en ny måde. Hvor ledelse af gymnasiet hidtil har været baseret på administrativ håndtering og medarbejdernes selvledelse, er samspillet mellem ledelse og medarbejdere og herved lederrollen kommet i fokus som en nødvendig og gennemgribende dimension, der skal i spil i forbindelse med reformen. 2 På dette tidspunkt har diskussionen varet ca. en time, og de aftalte tidsrammer er allerede overskredet. Yderligere beslutninger om portfolioen udsættes. Og her ender forhandlingerne for den dag. En lærer bemærker som det sidste: Det kommer til at koste spidsen af en jetjager at sætte mig ind i dette her. Men jeg skal nok komme ind i det. Med det engagement og den involvering, som mødet præges af, er det tydeligt at mærke, at der er noget på spil for den enkelte og for organisationen som helhed. Med Gymnasiereform 2005 er der ikke tale om oplæg til små-ændringer. Tværtimod er der tale om et oplæg til grundlæggende forandringer og paradigmeskift, som skal have indvirkning på elevernes læring, men oplægget vil også involvere medarbejdere, lærere, ledere og dermed den samlede organisation. Gymnasiet skal forandres - det er der ingen tvivl om. Dette gælder både det almene gymnasium (herefter Stx), Htx og Hhx. Mange af de ændringer, som er sat på dagsordnen for gymnasiet, ligger ved første øjekast ikke umiddelbart inden for eller i forlængelse af læreres og lederes daglige praksis. Det er derfor forventeligt, at ændringerne medfører stærke reaktioner hos medarbejdere i dette felt. Ovenstående fortælling beretter da også om bekymringer for den ændrede faglighed og for flytningen af et større ansvar for egen læring til eleverne, en forandring som skal rammesættes af lærerne. Man involveres, som observatør til processen, også i vanskelighederne ved at skulle træffe vidtrækkende beslutninger, som tematiserer det nye fællesskab og samspil i gymnasiet, kan vi træffe individuelle beslutninger, eller er vi nødt til at forpligtige os på en fælles afgørelse om portfolioen? Selve rammesætningen af beslutningsprocesserne problematiseres, hvem bestemmer hvad?, og i forlængelse heraf ytres ønsker og krav om, at ledelsen træder i karakter med henblik på at sikre forandringens fremdrift. Alt dette er netop noget af det, som reformen vil. Der hvirvles op i gymnasiet, og alle tilvante forestillinger sættes på prøve i en proces, hvor der skal findes frem til nye praksisser i samspillet mellem aktørerne. Det er disse organisatoriske forandringsprocesser, som er denne afhandlings genstandsfelt. Det er afhandlingens udgangspunkt, at samspillet mellem ledere og medarbejdere spiller en væsentlig rolle for den måde, hvorpå reformer fortolkes, afvises eller udformes. Samspillet mellem ledelse og medarbejdere betragtes i afhandlingen som den centrale proces, hvor i den organisatoriske forandring bliver til. I skolesammenhæng er der en særlig relation mellem ledelse og medarbejdere. Det er kendetegnende for skolen, at medarbejderne er bærere af faglige rutiner og traditioner, som i årevis 2 Se afsnittet, Organisationen som helhed, senere i dette kapitel. 3

11 har sikret skolelivet stabilitet via velindarbejdede strukturer, regler og normer, og de ansatte er engagerede, professionelle eksperter på deres egne felter med egne meninger om, hvordan arbejdet skal udføres og organiseres. De er på den baggrund ikke afhængige af ledelse i udførelsen af daglig undervisningspraksis. Traditionelt set er der en vis skepsis i lærerkulturen over for ledelse, ikke mindst i forhold til undervisningens gennemførelse, som i gængs opfattelsese har været opfattet som den enkelte lærers ansvar, opgave og privilegium. Lærerarbejdet er kendetegnet ved stor selvstændighed i udøvelsen, og det foregår derfor snarere individuelt og parallelt med kollegaer end i samspil med kollegaer. Af netop disse grunde finder jeg det særlig væsentligt at undersøge samspillet mellem ledelse og medarbejdere i skolen, som med den nye gymnasiereform skal forandres radikalt. Forandringerne går mod forpligtende relationer, fagligt og tværfagligt samspil, og også mod en ny ledelsesforståelse og en helhedsopfattelse af skolen, således som det indledningsvist illustreres i fortællingen. Dette fremgår desuden af centrale dokumenter i beskrivelsen af den nye Gymnasiereform 2005 (Vejledning, Bekendtgørelse og Lov på området, se senere i kapitlet). Reformen, som bærer præg af de ovenfor omtalte forandringer, sigter mod ændringer i tilrettelæggelses- og ledelsesformer. Det sted, hvorfra den allerstørste indflydelse kan udøves på reformens tilblivelse, er fra det udførende niveau i lokale organisationer. Her udfordrer den nye reform rutiner, traditioner og stabilitet med rammesætning af en ændret professionspraksis og forandrede relationer mellem ledelse og medarbejdere. Det er de organisatoriske processer i de lokale skoler, der i sidste ende afgør anvendelsen af reformtiltagene. Der er derfor i den empiriske undersøgelse fokus på, hvordan ændringskravene fortolkes og forhandles af de involverede ledere og ansatte. I afhandlingen betragter jeg samspillet som en dynamisk proces, hvor ledelse og medarbejdere har forskellige positioner og varetager forskellige opgaver, men det, der driver processerne og opgaveløsningen, er det, der foregår i samspillet. Medarbejdernes modvilje eller engagement i arbejdet er for eksempel centralt i forhold til skabelsen af den fælles opgaveløsning i organisationen og ikke mindst for den ledelse, der skal og kan udføres. Medarbejderne rammesætter således ledelsesarbejdet og skaber muligheder og begrænsninger. Dette gælder naturligvis også omvendt. Det skal det. Ledelsen har endog formaliseret både ret og pligt til at rammesætte medarbejdernes arbejdsprocesser. Ikke desto mindre vil dette i stor udstrækning foregå på basis af de medarbejderreaktioner, der sættes i spil. Ledelse kan på den baggrund defineres som relationel. Det vil sige som noget, medarbejdere og ledelse er fælles om, og som foregår i de fælles responsive processer. Det fænomen, jeg ønsker at underkaste en nærmere undersøgelse, er altså, kort sagt, den organisatoriske tilblivelse i de relationelle ledelsesprocesser. Jeg antager, at der vil være spændingsfelter mellem nyt og gammelt, som vil sætte dagsordnen for livet i organisationen i reformens tilblivelse. Hvilke spændinger og paradokser opstår der, når den ny organisation bliver til, og hvordan håndteres paradokserne? Dette er væsentlige spørgsmål i reformprocesserne. Med henblik på at indfange tilblivelsen af det nye, sættes fokus på de paradokser, som opstår i dagligdagen med den nye reform. At der med nyskabelserne i gymnasiet er tale om organisatorisk forandring, som oven i købet i dette tilfælde er en gennemgribende reform, gør studiet så meget mere nærliggende, fordi opgaveløsningen og de relationelle processer er sat i særligt relief og intensiveret under 4

12 organisatorisk forandring, hvor alting skal skabes på ny, og derfor i princippet er til forhandling. At kunne iagttage forhandlingerne i gymnasiet, som de pågår under tilblivelsen af Gymnasiereform 2005, er derfor et privilegeret udsigtspunkt for studiet af organisatorisk forandring. 1.2 Reform, forandringer og paradigmeskift I det nedenstående sættes fokus på, hvad det er, der mere præcist skal forandres. Hvad er målet med forandringerne, og hvordan konkretiseres forandringerne i ny lov, bekendtgørelser og vejledninger? Et studie heraf vil give et første indblik i den ny dagligdag, som er sat i spil i de danske gymnasieskoler. De gymnasiale uddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. De tiltrækker et bredt udsnit af unge, og andelen af en ungdomsårgang, som søger de gymnasiale uddannelser, ser ud til stadig at være i vækst. I 2003 blev der optaget 15.0 % af en ungdomsårgang på Hhx, 5.5 % på Htx og 35.6 % i det almene gymnasium, Stx (Haue 2003a, 2003b). De gymnasiale uddannelser forbereder i dag de studerende til en bred vifte af videregående uddannelser og dermed jobs på arbejdsmarkedet. Således interesserer også arbejdsmarkedets organisationer sig for gymnasiet, og derfor bliver spørgsmålet om gymnasiets erhvervslivsforberedende og studieforberedende karakter mere og mere presserende. Mens gymnasiet, primært Stx, har været fredet i mange år, så har både folkeskolen, de videregående uddannelser og også de erhvervsrettede uddannelser været igennem en række afgørende reformer de sidste år. Anderledes stiller det sig for Htx og Hhx, som løbende har undergået forandringer, og i øvrigt ikke er præget af lang og traditionsrig baggrund. Indtil nu har det almene gymnasium kun gennemgået mindre justeringer siden I begyndelsen af 2003 besluttede et næsten enigt Folketing at sætte en reform af de gymnasiale uddannelser på den danske uddannelsesdagsorden, og i det efterfølgende år blev der arbejdet med stadig mere indholdsudfyldelse af reformrammen. I februar 2004 blev reformen tredjebehandlet og vedtaget til ikrafttræden i skoleåret 2005/ Gymnasiale uddannelser, forskellig profil i ensartet struktur Ifølge reformen skal de gymnasiale uddannelser fortsat realiseres ved at bygge på et udbud af fire uddannelser: de 3, treårige uddannelser Stx (Det almene gymnasium), Hhx (Højere handelsgymnasium), Htx (Højere teknisk gymnasium) samt den toårige HF (Højere Forberedelseseksamen). Da det i reformen markeres, at den toårige HF skal fremstå med en profil, der udgør et alternativ til de øvrige gymnasiale uddannelser i struktur og indhold og pædagogisk tilrettelæggelse, er det ikke relevant for denne afhandling at inddrage denne fjerde del af de gymnasiale uddannelser i undersøgelsesarbejdet (Undervisningsministeriet 2003a). Hf har et anvendelsesorienteret og praksisrelateret sigte både med hensyn til indhold og arbejdsformer, og den henvender sig til unge, der ønsker at kombinere det teoretiske stof med en praksis- og anvendelsesorienteret faglighed (Haue 2004). De gymnasiale uddannelser har hver sin profil, sådan at unges forudsætninger og interesser kan tilgodeses igennem et bredt og varieret uddannelsesudbud. De erhvervsgymnasiale uddannelser, Htx og Hhx, fastholder og styrker med reformen deres profil som gymnasiale uddannelser med erhvervsrelateret, studieforberedende sigte. Htx har hovedvægt på teknik og teknologifag samt naturvidenskabelige fag. Hhx har hovedvægt på virksomheds- og samfundsøkonomisk orienterede fagområder samt på fremmedsprog. De erhvervsgymnasiale uddannelser er forankret på 5

13 erhvervsskolerne. På Stx er fagligheden forbundet med videnskabsfagene, og eleverne skal her, som hidtil, opnå almendannelse og studiekompetence ved at arbejde med fagområder inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. I forbindelse med beskrivelsen af ungdomsuddannelsernes særlige profiler betones det, at fleksibiliteten er central, og at de treårige uddannelser skal fremtræde som ligeværdige tilbud med ens indgangsniveau. Derfor skal de opbygges med en nye, fælles struktur. Den nye struktur er samtidig meget central, idet den er tænkt specifikt at skulle understøtte og facilitere anderledes prioriteringer og tænkemåder i det fremtidige gymnasium Ny struktur til nyt indhold Tiden er løbet fra den eksisterende opdeling af gymnasiet i en sproglig og en matematisk linie. Humanister har brug for indsigt i naturvidenskabelige problemstillinger, og naturvidenskabsfolk har brug for gode kompetencer inden for fremmedsprog. Derfor er liniedelingen i gymnasiet ophævet, og alle begynder fremover på et fælles grundforløb af et halvt års varighed. (Undervisningsministeriet 2003b) Med reformen indføres ½ års fælles, indledende grundforløb for samtlige elever, som skal give eleverne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder som grundlag for deres valg og gennemførelse af et efterfølgende studieretningsforløb. Inden afslutningen af grundforløbet vælger den enkelte elev sin studieretning. Herefter fordeles eleverne på de studieretninger, som de følger de resterende 2½ år i gymnasiet. Når eleverne efter grundforløbet fortsætter i den valgte studieretning, har de fællesfag og studieretningsfag på samme hold i de efterfølgende 2½ år. "Dermed skabes der for første gang siden 1950 erne mulighed for fagsamarbejde både inden for fællesfag, inden for studieretningsfag og på tværs af fællesfag og studieretningsfag. Et sådant samspil mellem fagene giver helt nye muligheder for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Fagene kan i fremtiden i en sammenhængende periode på 2½ år behandles med den dybde, der karakteriserer det højeste gymnasiale niveau" (Undervisningsministeriet 2003b) Den nye struktur og tænkning af reformen medfører for Stx, at liniedelingen i en sproglig og en matematisk linie, som har historisk lange rødder, forsvinder. Denne opdeling i linier og fag har betydet, at fagene hidtil kom til at stå isoleret uden mulighed for at samarbejde på tværs. Det faglige niveau, samarbejdet mellem fagene og en bredere almendannelse skal styrkes ved at ophæve valgfagsgymnasiet, og en helt anderledes tænkning af fag, samarbejde og en ny type kompetencer skal sættes på dagsordnen med reformen. For det almene gymnasium, som har mangeårige traditioner bag sig, vil denne ændrede tænkning formentlig være mest vidtrækkende. For de to erhvervsuddannelser har der på visse områder været indbygget et fagsamspil i uddannelsen. På Hhx omkring det casebaserede arbejde, og på Htx i forhold til det obligatoriske teknologiprojekt. Herved har de erhvervsgymnasiale uddannelser altså en erfaringsbasis med samspillet med i bagagen, uden at dette dog har været et gennemgribende krav, som har omfattet alle skolens lærere indtil videre. 6

14 1.2.3 Nyt indhold - tidssvarende kompetencer i videnssamfundet Med vedtagelsen af Gymnasiereform 2005 er det ikke længere kun det almene gymnasium, der har almendannelse som mål for undervisningen. Fremover får de gymnasiale ungdomsuddannelser samme formålsparagraf. Hermed rykker almendannelse, viden og kompetencer ind på Hhx og Htx som overordnet formål samtidig med, at uddannelsernes særmål beholdes, således at de fortsat kan repræsentere hver sin profil. For både Stx, Htx og Hhx gælder det således nu, at de ifølge 1 i lovens formål indgår i et samlet gymnasialt system som er studieforberedende og almendannende (Undervisningsministeriet 2004a, 2004b). Disse to begreber udgør de overordnede mål med uddannelserne. I bemærkningerne til loven formuleres det i forlængelse heraf, at almendannelse og viden ikke kan skilles ad i de gymnasiale uddannelser. Viden skal give almendannelsen et indhold, og almendannelsen skal placere viden i en sammenhæng. En viden, som det enkelte fagområde i sig selv ikke giver (Haue 2006). Samspillet mellem fagene, som nævnes i formålsparagraffen stk. 2 som forudsætning for den nye faglighed, signalerer, at den radikale nye tænkemåde herved konkret rammesættes i gymnasiet. I motivationen for reformen argumenteres der i bemærkningerne til lovforslaget overordnet for, at fagligheden skal styrkes og fornys i overensstemmelse med de behov og krav, der følger af ændringerne i samfundet. Omfattende ændringer og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdighedsområder, som skal medtænkes i mål og rammer bag uddannelserne, fagene og undervisningen. Det fremgår, at forandringerne: øger behovet for at udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder. En øget internationalisering indenfor teknologi, økonomi, videnskab, kultur og uddannelse indebærer også at omlægninger af uddannelserne, udvikling af ny faglighed og relevante kompetencer, som matcher behovene i et videnssamfund, er helt afgørende for at Danmark kan være i front. (Undervisningsministeriet 2004c: 15) Reformen er, med andre ord, overordnet begrundet i behov for ændrede kompetencer med udgangspunkt i et ønske om at kunne modsvare samfundets hastige ændringer. Det formuleres således som et grundlæggende udgangspunkt for den samlede reform af de gymnasiale uddannelser, at der skal skabes tidssvarende kompetencer i videnssamfundet, som kvalificerer Danmark til at udfylde sin rolle i international sammenhæng. Overgangen til en kompetencetænkning, som kræver tværgående samspil mellem fagene, udgør et afgørende skift, og kan umiddelbart ses som et temmelig vidtgående initiativ til at forny den faglighedstænkning, som hidtil har præget de gymnasiale uddannelser. Der sættes en helt ny ramme for gymnasiets kerneydelse. I omdefineringen af det faglige må der gives slip på fag-faglighed, som igennem mange år har været fremherskende. Kompetencetænkningen, som er knyttet til uddannelsernes ændrede funktion i videnssamfundet, kommer til at repræsentere et nøglebegreb i forhold til omtænkningen af de gymnasiale uddannelsers funktionsmåde og formål. Kompetencetænkningen sætter sig igennem på helt centrale steder i de nye formuleringer af uddannelsens bestemmelser og struktur. Som det fremgår af formålsparagraffens stk. 3, knyttes også det overordnede mål om det studieforberedende til kompetencebegrebet: 7

15 Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. (Undervisningsministeriet 2004a, 2 stk 3) Progressionen og fortroligheden med at anvende forskellige arbejdsformer, selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge ny viden, er de kompetencer, som skal prioriteres, og som det ønskes, at den enkelte elev skal tilegne sig. Dette signalerer en ny vægtning af fokus på progressionen og pædagogisk tilrettelæggelse heraf med henblik på at sikre elevernes opnåelse af studiekompetencen. Med henblik på at sikre studiekompetencens udvikling, indføres der, som en central nyskabelse, en særlig timeramme på de tre gymnasiale uddannelser til tværfaglige forløb på grundforløbet. På Stx er der tale om tre forløb, dels Almen studieforberedelse (AT), som skal anvendes til generelt samarbejde mellem fagene, dels et Naturvidenskabeligt forløb (NVG) og dels et forløb i Almen sprogforståelse (Ochs og Capps), som er et samarbejde mellem sprogfagene for at sikre sig, at eleverne tilegner sig redskaber, der kan anvendes i alle sprogfag. På Hhx og Htx benævnes den tilsvarende timeramme Studieområdet. På Hhx er der tale om en ramme for virksomhedsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede temaer, hvor det på Htx er teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer som indgår i denne timeramme (Undervisningsministeriet 2003a, 2003b) Forløbene skal tilrettelægges som et organiseret samspil mellem en række gymnasiale fag med det formål at skabe samarbejde og sammenhæng mellem fagene og sikre progression i elevrollen fra folkeskoleelev over gymnasieelev til studerende. Ud over ovennævnte beskrives det i bemærkningerne til lovforslaget, at der stilles øgede krav til undervisningens målopfyldelse gennem interne evalueringer: Evalueringen skal sikre, at eleven får en klar tilbagemelding om egne styrker, svagheder og fremskridt, ligesom det giver læreren mulighed for at vurdere effekten af undervisningen. (Undervisningsministeriet 2004c: 19) Det er målet, at eleverne herved skal komme til at reflektere over, hvordan de udvikler sig inden for de forskellige fag, og dermed også hvordan de bedst kan tilegne sig den viden og de kompetencer, der kræves (Undervisningsministeriet 2004c: 27). Der bliver herved tale om et nyt formaliseret krav til den enkelte lærers undervisning om forpligtelser på formuleringen af undervisningens metaniveau i samarbejde med eleverne. Forpligtelsen på faciliteringen af elevernes ansvar for egen læring sættes herved på dagsordnen En indholdsmæssig fornyelse af fagene I forbindelse med reformarbejdet i gymnasiet er samtlige gymnasiale fag gennemarbejdet og ombeskrevet. I de nye fagbeskrivelser lægges der vægt på beskrivelsen af mål for faglig viden og færdigheder frem for på detaljerede indholdsbeskrivelser. Der er altså nu, som noget nyt, fokus på beskrivelser af det, eleverne skal være i stand til efter at have gennemført undervisningen. Samtidig er der i læreplanerne foretaget en præcisering af, hvad der er det helt centrale stof i hvert fag. Fagets identitetsmæssige kerne udtrykkes i fagbeskrivelsen, mens mere detaljeret indholdsmæssig beskrivelse er væk. Der er altså sket en forskydning fra indholdsbestemmelse til målbestemmelse af 8

16 det enkelte fag. Herved reguleres undervisningen for fremtiden i højere grad af outputstyring, med kompetencebeskrivelser, som sigtepunkter for undervisningen. Denne ændring er omfattende og giver i princippet lærere og elever større råderum hvad angår valg af stof og stofmængde, ligesom det giver større mulighed for at indgå i projektorienterede og tværfaglige samarbejder. Men det er også nyt dels at skulle fastlægge kompetencemål i tværfaglige forløb og dels at skulle styre ved hjælp af kompetencemål, som er knap så præcise at arbejde med som læsning af et fastlagt pensum. Lærerne skal altså fremover styre undervisningens tilrettelæggelse på basis af opstillede kompetencemål for eleverne, frem for, som tidligere, på basis af faglige mål: Målene skal være tydelige, forpligtende og direkte anvendelige til styring af undervisningen. (Undervisningsministeriet 2004c: 18) De præcise mål for fagene skal, sammen med beskrivelser af det enkelte fags kernestof, medvirke til at sikre, at graden af målopfyldelse kan blive tydelig for den enkelte elev gennem evalueringer Organisationen som helhed Den nye dagsorden for gymnasiet, som tager udgangspunkt i ændrede kompetencebehov, får konsekvenser for skolen på organisationsniveau. I den vejledning, som er knyttet til bekendtgørelsen om studentereksamen, uddybes forestillingerne om, hvorledes ovenstående kan udmøntes i praksis. Her fremhæves lærersamarbejdet som en uomgængelig og ny del af lærerrollen, og det begrundes, at bekendtgørelsen indeholder krav om, at der etableres grundforløbsteams og studieretningsteams ligesom der lægges op til, at skolen formulerer en langsigtet teamkompetenceudvikling: Reformen indebærer krav om at skolerne organiserer lærerne i team, idet lærerne, for at kunne tilrettelægge samspillet mellem fagene og sikre progression, må forholde sig til egen lærerfaglighed og egne kompetencer. Hermed kan teamet være med til at fremme en tidssvarende lærerfaglighed. (Undervisningsministeriet 2005: 15) Tankegangen er, som det fremgår heraf, at såfremt organisationen skal kunne drage nytte af de erfaringer, det enkelte individ udvikler og den viden og de kompetencer, der tilegnes, skal der etableres strukturer i organisationen, der muliggør læring og forandring gennem vidensdeling. I forbindelse med arbejdet med lærerteams beskrives desuden et værktøj i form af studieplanen til at sikre sammenhæng og kontinuitet (Undervisningsministeriet 2005: 17). Studieplanen tænkes udfyldt af lærerteamet, sådan at den kan udgøre en ramme for arbejdet i og mellem fagene, og planen godkendes af rektor. For hver klasse bidrager lærerteams til udarbejdelsen af studie og evalueringsplaner i både grundforløb og studieretningsforløb. Det omtales desuden, at eleverne inddrages i det løbende arbejde med at evaluere og justere studieplanen, og det beskrives, at udfyldelse, evaluering og justering af studieplaner skal give en løbende kontakt mellem skolens ledelse og de enkelte lærere/lærerteams. Der er kort sagt tale om, at studieplanen er indtænkt som et værktøj til at sikre sammenhæng, kontinuitet og kommunikation på langs og på tværs i organisationen i de tre uddannelsesår, en studentereksamen tager. Med andre ord en slags nøgle til helhedstænkning i organisationen. 9

17 De principper, som konceptet eller helhedstænkningen skal bygge på, er da også beskrevet i vejledningen med følgende karakteristika: Helhedsorientering, dvs. at være forbundet med uddannelsens og skolens mål Dialog, fordi det indebærer samarbejde og udvikling af medejerskab Kontinuitet, fordi arbejdet med studie- og evalueringsplaner skal foregå løbende Systematik, fordi det giver mulighed for at lære af sine erfaringer, det skaber reel åbenhed om arbejdet, og det sparer/skaber tid Dokumentation, fordi det er en forudsætning for professionel refleksion og fordi studie- og evalueringsplaner skal være offentligt tilgængelige Vidensdeling, fordi det er en forudsætning for lærerteam, elever om andre ved, hvad der foregår i henholdsvis grundforløbsklasserne og studieretningsforløbene. Opfølgning, fordi det er vigtigt i forhold til progression i elevernes kompetencer og undervisningens/skolens fortsatte udvikling (Undervisningsministeriet 2005: 17-18). Skolens studieplaner og evalueringen heraf er to sider af samme sag, og det beskrives, hvordan disse to redskaber skal udvikle sig i tæt indbyrdes sammenhæng (Undervisningsministeriet 2005: 18). Med ovenstående nøglebegreber, som er tænkt ind i ny forståelse af gymnasiet, er der oplæg til, at den enkelte skole i høj grad kommer til at fremstå som en organisatorisk helhed. Flere af de enkelte elementer i reformens forandringer kan opfattes som midler til at realisere netop dette. Betoningen af lærernes samspil, det tværfaglige og teamorganiseringen kan ses som led heri. Ovenstående studieplan, kombineret med forpligtelser til interne løbende evalueringer og eksterne dokumentationer, kan ses som midler i reformen til at sikre, at den enkelte lærer i højere grad ser sig selv i en rammesætning, hvor de fremover bliver medarbejdere med stærkere relationer til fællesskabet frem for at optræde individuelt i en fragmenteret hverdagspraksis. På ledelsessiden beskrives nye lederopgaver i forlængelse af reformen. Her betones det, at med uddelegering af opgaver til de nye lærerteams vil behovet for en løbende kontakt mellem ledelse og teams blive nødvendig, og det skitseres, at ledelsen skal sikre, at det enkelte teams arbejde koordineres med skolens øvrige indsatsområder og målsætning: Nøgleordene i forholdet mellem ledelse og team er synlighed, supervision og sparring. (Undervisningsministeriet 2005: 15) Herved understreges det, som det fremgår af citatet, at ledelsens opgave får et stort fokus på personalemæssige forhold. Ledelsen kommer tættere på den enkelte, og der er oplæg til meget direkte relationer mellem ledelse og medarbejdere. Samtidig er der, med reformens krav om synlig og udadrettet dokumentation af gymnasiets ydelser, tale om, at der også i denne sammenhæng føjes ny opgaver og funktioner til ledelsesdimensionen i gymnasiet. I en undersøgelse af strategisk ledelse i gymnasiet, som er foretaget i tilknytning til reformarbejde, beskrives det, at det i dag er den administrative ledelse, der fylder mest, og det præciseres, at det er den forandringsorienterede ledelse, herunder personaleledelse og strategisk ledelse 3, der er brug for 3 Strategisk ledelse kan defineres på mange måder (Se kapitel 2, Klausen, 2004: 43-66). I den omtalte undersøgelse er benyttet en operationel definition, hvor strategisk ledelse defineres som det at opsætte mål og foretage prioriterede 10

18 for at imødekomme nutidige og fremtidige udfordringer, dvs. Gymnasiereform 2005 samt Strukturreformen 2007 (Klausen 2004: 129, 133). I undersøgelsen beskrives det desuden, hvordan indholdet i krav og forventninger til lederrollen i det offentlige har ændret sig over tid. Den professionelle opgavehåndtering skal være serviceminded, kommunikativ og foregå i teams af medarbejdere. Det driftsmæssige drejer sig i stigende grad om økonomistyring, evaluering, dokumentation og feedback til de involverede. Udvikling drejer sig om at skabe betingelserne for en løbende implementering af de nyeste forestillinger om en velfungerende organisation, og tilpasning drejer sig om den strategiske tilpasning til nye udfordringer. Denne beskrivelse matcher signalerne, som er givet for ledelsesforandringerne i Gymnasiereform Forandringsforventningerne til gymnasiet Med vedtagelsen af Gymnasiereform 2005 er de gymnasiale uddannelser for alvor blevet inddraget i en uddannelsespolitisk udvikling, som tager sit udgangspunkt i et nyt syn på viden og uddannelse, som det vigtigste konkurrenceparameter i det globale videnssamfund. Eleverne i det nye gymnasium skal sikres sammenhængsforståelse og et bredere fagligt udgangspunkt, som kan styrke evnen til at kombinere forskellige indsigter i forhold til en problemstilling. Hermed sættes tværfaglighed og samspil mellem fagene på dagsordnen, og samarbejdet mellem lærerne bliver en forudsætning for at skabe de nye kompetencer hos eleverne. Den overordnede kompetencetænkning får således konsekvenser, der rækker fra den enkelte lærers undervisning i klasserummet til en ændring af lærernes indbyrdes måde at koordinere opfyldelsen af kompetencekravene på. Med baggrund i begreber om kompetence, ansvar for egen læring, helhedstænkning og læring i organisationen, er gymnasiereformen lanceret med grundlæggende paradigmeskift og organisatorisk forandring til følge. Reformen er derfor en gennemgribende forandring, som virker strukturerende ind på organiseringen af både lærer- og lederroller og dermed de indbyrdes relationer i skolens dagligdag. Fagsamspillet og samarbejdet i hverdagen bliver et helt afgørende omdrejningspunkt for reformen. På ledersiden er det reformens intention at skabe en bevægelse fra administrativ ledelse til et anderledes og forøget fokus på personaleledelse, forandringsledelse og strategisk ledelse. Den enkelte lærer såvel som leder skal bidrage i den enkelte skoles helhedstænkning med synliggjorte mål og rammer for indsatsen samt intern og ekstern evaluering og udveksling af erfaringer i forpligtende teamstrukturer. De bevægelser, som den nye reform til syvende og sidst kan siges at lægge op til, kan sammenfattes i nedenstående hovedtemaer: fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer fra undervisning til læring med et øget ansvar for elevernes egenlæring fra pensummål til kompetencemål fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret, strategisk ledelse. indsatser med henblik på at opfylde disse, og den strategiske ledelse kan altså påvirke alle ledelsesområder gennem prioriterede valg. 11

19 Det er med disse temaer som udgangspunkt, at Gymnasiereform 2005 skal oversættes til praksis i den enkelte institution. Med reformen øges presset på gymnasiet af udefrakommende krav, og med den nye reform lægges der op til en større forandring af gymnasiet til en ny organisation eller et nyt gymnasium, kunne man sige. Tilbage står, at det er den enkelte skoles ansvar at finde en Modus Vivendi i fremvæksten af denne ny organisation. 1.3 Problemformulering og forskningsspørgsmål - formål med afhandlingen De to indledende afsnit, fortællingen om Spidsen af en jetjager og afsnittet Reform grundlæggende forandringer og paradigmeskift, har fremvæksten af den nye organisation til fælles, men de signalerer to forskellige synsvinkler på det fælles - altså, fremvæksten af den nye organisation. Denne afhandlings perspektiv er, at den ene fortælling ikke kan fortælles uden den anden. Den første fortælling er inddraget med henblik på at illustrere, at det grundlæggende fokuspunkt er den lokale organisations tilblivelsesproces. I denne proces er interaktioner og forhandlinger mellem ledelse og medarbejdere centrale. Men forhandlingerne, som er sat i spil, er samtidig rammesat af Gymnasiereform 2005, som er et moment i en større uddannelsespolitisk udvikling, der er forbundet med det, der foregår lokalt og internt i gymnasiet. Min interesse samler sig om disse to synsvinkler. Afhandlingen indskriver sig, kort sagt, i feltet organisatorisk forandring, og studerer samspillet mellem ledelse og medarbejdere i den fagprofessionelle sammenhæng, gymnasiet, hvor forandringerne skal foregå. Paradokser og paradokshåndtering er et særligt fokuspunkt i undersøgelsesarbejdet. Afhandlingen er, med andre ord, en fortælling om hverdagen og livet i organisationer under forandring, som udspiller sig på den lille scene i den lokale skole, som er en detalje i den store scene - uddannelsernes samfundsmæssige sammenhæng. Begge scener betragtes som indvævet i hinanden, så selv om afhandlingens fokus er hændelserne på den lille scene, er der indledningsvis i afhandlingen et analytisk fokus på den store scene. I det efterfølgende opridses projektets problemformulering og forskningsspørgsmål, som omhandler begge synsvinkler, men har sit hovedfokus på tilblivelsesprocesserne for den nye organisation. Afhandlingens overordnede problemformulering kan i forlængelse af ovenstående introduktion til problemfeltet formuleres: Hvordan oversætter ledere og medarbejdere kravene om organisatorisk forandring i relation til Gymnasiereform 2005 på tre gymnasier, Stx, Hhx og Htx? Gymnasierne er karakteriseret ved at være komplekse og stærkt arbejdsdelte sammenhænge med mange forskelligt fagligt uddannede medarbejdere, der er stærkt prægede af engagement i deres arbejde. De ansatte kan siges at være professioner og eksperter på hver deres specialiserede områder. De er bærere af både langvarig, faglig uddannelse, stærke traditioner og viden om, hvordan arbejdet skal udføres i en skoles hverdag. De betegnes i den gængse litteratur om gymnasiet som fagprofessioner. Traditioner, veletableret viden og rutiner rummer store udfordringer, når skolens organisation og ledelse skal ændres, og forandringerne i reformen sætter her ved netop spændinger i spil i flytteprocesserne i gymnasiet, som kan aktualisere en undersøgelse af, hvad det er, der karakteriserer samspillet mellem ledere og medarbejdere. Med reformen skal ledelsen træde i karakter, blive synlig, coachende og personaleledende: 12

20 Ledelsen skal være tæt på undervisningen og skal håndtere såvel pædagogiske som personalemæssige forhold. Dermed bliver ledelsens opgave på en anden måde end hidtil at være faglig og pædagogisk medspiller i forhold til de enkelte lærere og lærerteam. (Undervisningsministeriet 2005: 15) Samtidig skal ledelse uddelegeres sådan, at medarbejderne også får indflydelse på en helt ny måde og på nye områder. Der er, kort sagt, tale om ændrede kompetenceforhold i reformen. Den individuelle lærerrolle sættes samtidig under pres med reformen med krav, som udfordrer monofagligheden. Fagligheden er og har tradition i gymnasiet for at være den stærkeste drivkraft for den enkelte lærer, ofte formuleret som en del af den enkelte lærers identitet. Desuden udfordres den enkelte lærer af kravene om teamdannelse og fælles ansvarliggørelse i teams og krav om, at der nu skabes en organisatorisk bevidsthed. Den nye organisatoriske bevidsthed skal bevirke, at den enkelte lærer ser sig selv og sin egen rolle som en del af en større helhed frem for at se sig selv i individperspektiv med udgangspunkt i opgaveløsning parallelt med øvrige kollegaer. Organisationen må blive en oplagt forhandlingsplads, hvor ledelse og medarbejdere kommer til at forhandle om nye roller, positioner og kompetencer. Denne organisatoriske forandring, som er igangsat med Gymnasiereform 2005, udgør derfor udgangspunktet for studiet af de komplekse og nuancerede processer, som er forbundet med samspillet mellem ledelse og medarbejdere i reformtilblivelsen. Kernen i afhandlingens datamateriale er genereret på tre caseskoler, repræsentende hver sin skoletype; Stx, Htx og Hhx. Da et væsentligt element i den undersøgte reform er, at de tre hidtidige ungdomsuddannelser Stx, Htx og Hhx for fremtiden skal ligestilles, har jeg valgt et design, som omfatter en caseskole fra hver af disse tre skoletyper. Tanken er, at det på den baggrund vil være muligt at øge indblikket i de tre skoleformers funktionsmåder. Jeg interesserer mig i denne sammenhæng for processernes kompleksitet og de positioner, som henholdsvis ledere og medarbejdere indtager løbende i den organisatoriske tilblivelse. Et centralt forskningsspørgsmål er derfor, Hvilke samspilsmønstre opstår i samspillet mellem ledere og medarbejdere i reformens forandringsproces? Formålet med dette spørgsmål er at underkaste dynamikkerne i processen en nærmere undersøgelse med henblik på at opnå en dybere indsigt i, hvad der foregår og er på færde mellem ledere og fagprofessionelle medarbejdere i gymnasiet. Hvordan skabes mulighederne og begrænsningerne undervejs i processen med tilblivelsen af den ny organisation? Ledere og medarbejdere har ganske vist, som indledningsvist nævnt, forskellige givne positioner og opgaver i en organisation, men det, der driver processerne, foregår i de indbyrdes forbundne relationer. I processerne forårsager det nye spændinger i relationerne og forhandlingerne i mødet mellem nyt og gammelt, tilvant og uvant, og skaber ny mønstre i samspillet i organisationen, både interkollegialt og mellem ledelse og medarbejdere. I spændingsfelterne, hvor bevægelserne af gymnasiet foregår, bliver det muligt at få øje på, hvad der er på spil i processerne for de involverede parter jævnfør den indledende fortælling Spidsen af en jetjager. Heraf fremgår det, at forhandlingsprocessen ikke altid forløber efter en snor, men at der derimod er tale om at processen er kompleks, uforudsigelig, og ofte går ad modsatrettede veje. 13

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør "Would you tell me, please, which way I ought to go from here?" "That depends

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX

TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX MBU konference Mogens Enevoldsen Teknisk Gymnasium AARHUS TECH 15. marts 2013 Slide nr. 2 TEKNOLOGISK DANNELSE OG HTX 1. Teknologisk dannelse kort afgrænsning 2. Teknologisk

Læs mere

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business. Studieplan HHX1.Cg/ 2013 16. Grundforløbet. Markedsorienteret studieretning. Business. Markedsorienteret Mål Grundforløb Fagligt og pædagogisk arbejdes der med at etablere og udvikle kompetencer i de enkelte

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Undervisningsministeriet har bedt om GL s bemærkninger til udkast til uddannelsesbekendtgørelserne

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Hvordan kan systemleverandørerne honorere kravene til datastruktur og granulering? Ålborg 8. Juni 2006 Karen Marie Lyng

Hvordan kan systemleverandørerne honorere kravene til datastruktur og granulering? Ålborg 8. Juni 2006 Karen Marie Lyng Hvordan kan systemleverandørerne honorere kravene til datastruktur og granulering? Ålborg 8. Juni 2006 Karen Marie Lyng TietoEnator 2006 Page 1 presentation TietoEnator 2004 Page 2 Formål med sundheds-it

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere