Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring"

Transkript

1 Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring - et studie i tilblivelsen af det ny gymnasium Ph.d. Afhandling Alice Juel Jacobsen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg universitet Hovedvejleder: Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Lektor, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Bivejledere: Kurt Klaudi Klausen, Professor, Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Bente Elkjær, Professor, Institut for Læring Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

2 Forord Would you tell me, please, which way I ought to go from here? That depends a good deal on where you want to get to, said the Cat. I don t much care where, said Alice. Then it doesn t matter which way you go, said the Cat. - so long as I get somewhere, Alice added as an explanation. Oh, you re sure to do that, said the Cat, if you only walk long enough. (Carroll 1865) I ovenstående citat møder Alice Cheshirekatten i Lewis Carroll`s Wonderland. Samme citat kan udtryksfuldt beskrive et møde med forskningsverdenen efter års pause tilbragt i helt andre arbejdssfærer. Jeg vil bringe en tak til mine vejledere; lektor Kenneth Mølbjerg Jørgensen, professor Kurt Klaudi Klausen og professor Bente Elkjær for vedholdende og opmuntrende støtte til at finde vejen fra projektets begyndelse til dets slutning. Også en tak for kritiske kommentarer og for åbne døre til indblik i forskningens veje og vildveje. I tilknytning hertil er det afgørende for mig at sige tak til SCANCOR fællesskabet på Stanford University. Her fik jeg faglige indsigter og erfaringer med et fantastisk, internationalt forskningsmiljø. Opholdet blev for min datter og jeg et uforglemmeligt halvt år i Californien. Det blev også anledning til etablering af værdifulde kontakter. Først og fremmest tak til Ph.d. Gitte Petersen Jakobsen for efterfølgende arbejdsomme og inspirerende arbejdslejre med konstruktive faglige input og livgivende feedback på søgeprocesserne. Tre skolers ledere og medarbejdere har bidraget med kernestoffet til afhandlingen, dvs. erfaringer fra den organisatoriske hverdag i en hektisk forandringsperiode. I en sådan periode træder både problematiske og succesfulde processer frem i de landvindinger, der skal gøres. Jeg skylder en stor tak til de, der bidrog med åbenhed og indsigt i processerne. Studentermedhjælpere har på bedste vis bidraget med interviewudskrifter, korrektur samt nyttig og tålmodig EndNote-instruktion. Det har været en stor lettelse, som også her skal omfattes af stor tak. En særlig tak skal rettes til chefanalytiker, cand.oecon Carsten Ulstrup, afdelingen for strategi og analyse i Region Syddanmark, for indføring i excel-arkenes mysterier og hjælp til projektets kvantitative komponent. Også min bror Stig Thomsen blev flittigt konsulteret i samme projektfase. Til veninder gennem lang tid, Anne Scott Sørensen, Bente Høier og Jytte Reinholdt, vil jeg sige tak for gode og berigende samtaler undervejs. Aase Lynggaard skylder jeg en varm tak for løbende mental oprydning og bistand til at holde skruen i vandet ved at sikre arbejdsmiljøet og insistere på, at jeg kunne, hvad jeg ville! Selv da jeg drog om på den anden side af kloden for at studere, var denne støtte uvurderlig. Mest af alt en særlig kærlig tak til Ove Lundin Jacobsen og vores børn, Christoffer og Cecilie, for opbakning og aldrig svigtende tro på projektet. Jeg er glad for, at jeg lyttede til rådene om kontinuerligt at finde plads til rejser og oplevelser med børn, familie og venner, som jeg slet ikke kunne have undværet undervejs. Til læserens næste skridt følger en vejledning (Carroll 1865): Begin at the beginning, the King said gravely, and go on till you come to the end: then stop. Alice Juel Jacobsen i

3 Indholdsfortegnelse Forord... i Indholdsfortegnelse... ii Kapitel 1 Spidsen af en jetjager Spidsen af en jetjager, - en feltobservation Reform, forandringer og paradigmeskift Gymnasiale uddannelser, forskellig profil i ensartet struktur Ny struktur til nyt indhold Nyt indhold - tidssvarende kompetencer i videnssamfundet En indholdsmæssig fornyelse af fagene Organisationen som helhed Forandringsforventningerne til gymnasiet Problemformulering og forskningsspørgsmål - formål med afhandlingen Forskning i samme felt med forskellige perspektiver Oversigt over afhandlingens indhold og opbygning Kapitel 2 En stikprøve fra feltet Professionsteori, - centrale perspektiver og begreber Professionsteoriernes retninger Forholdet til statsmagten og samfundet Fastlæggelse af professionsbegrebet Professionerne i praksisstudier, - om viden og autonomi Antagelser om forandringer, - gymnasiet og professionerne Om vidensaspektet i arbejdet for fremtiden Om autonomi og selvstyring i arbejdet for fremtiden Præsentation af en stikprøve fra feltet Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Analyse af en stikprøve fra feltet på baggrund af professionsteori En lille prøve, som rejser store spørgsmål Kapitel 3 Organisationsopskrifter i gymnasiet - anno Analyse af tre organisationsopskrifter på rejse New Public Management Kompetencebegrebet Kompetencebegrebet i gymnasiet Den lærende organisation Den lærende organisation i gymnasiet En stikprøve fra feltet i lyset af organisationsopskrifternes cirkulation ii

4 Kapitel 4 Reform og professioner i et institutionelt perspektiv Traditioner i den ny-institutionelle teoriudvikling Den amerikanske ny-institutionelle tradition Hvad er en institution? Institutioner i felter Spredning af institutioner Institutioners koblinger Den skandinaviske ny-institutionelle tradition Den moderniserede klassiske institutionalisme Et konstruktionssyn på politiske aktører, mening og præferencer Den historiske afhængighed sammenvæver stabilitet og forandring Oversættelsesperspektiver i den sene ny-institutionelle teori Ny-institutionel teori og oversættelse i aktør-netværksteori Ideer der rejser Organisationsopskrifter der spredes Oversættelsesperspektiver og en position i den sene ny-instituionelle teori Kapitel 5 Sandhed, skønhed og videnskab? Metode som videnskabsteori Metode som undersøgelseslogik Validitet og reliabilitet Generaliserbarhed Metode som undersøgelsesteknik Casestudiedesign Datagenerering Interviews Reformfortællinger Databehandling og tolkning Stringens og kontingens i metodevalg Kapitel 6 Analysestrategi - oversættelse, professioner, paradokser og snapshots fra feltet Oversættelse Professioner Paradokser Tre trin i analysearbejdet og en paradoksmodel Fortællinger og snapshots fra feltet Organisatorisk forandring og oversættelse på tre caseskoler Kapitel 7 Organisatorisk forandring og oversættelse på Stx Skolens ledelse og organisering Organisationsstrukturen på Stx Arbejdets forløb i reformforberedelse og i praksisfase Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse iii

5 7.2.1 Ledelsesfortælling, Del Samspil mellem ledelse og medarbejdere - paradokser på Stx Fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer Lærerfortælling Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Stx Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Lærerfortælling Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Stx Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorientere ledelse Ledelsesfortælling, Del Medejerskab og et stresset arbejdsmiljø Samspil mellem ledelse og medabejdere, - paradokser i tre reformbevægelser på Stx Kapitel 8 Organisatorisk forandring og oversættelse på Htx Skolens ledelse og organisering Organisationsstrukturen på Htx Arbejdets forløb i reformforberedelse og i praksisfase Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Htx Fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer Lærerfortælling Samspil mellem mellem ledelse og medarbejdere, - flere paradokser på Htx Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Lærerfortælling Samspil mellem mellem ledelse og medarbejdere - flere paradokser på Htx Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Medejerskab på Htx - en polariseret medarbejderruppe Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Htx i tre reformbevægelser Kapitel 9 Organisatorisk forandring og oversættelse på Hhx Skolens ledelse og organisering Organisationsstrukturen på Hhx Arbejdets forløb i reformforberedelse og i praksisfase Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Samspil mellem ledelse og medarbejdere - spændingsfelter på Hhx Fra individuel lærer til tværfagligt samarbejdende lærer Lærerfortælling Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Hhx Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Lærerfortælling iv

6 9.4.2 Samspil mellem ledelse og medarbejdere, flere paradokser på Hhx Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Ledelsesfortælling, Del Medejerskab på Hhx, - blandede erfaringer med mulighed for forbedringer Samspil mellem ledelse og medarbejdere, paradokser på Hhx i tre reformbevægelser Kapitel 10 Professioner i paradokser Sammenlignende analyse af oversættelse, professioner og paradokser Afhandlingens analytiske ræsonnement og teoretiske positioner i en tragt Surveyundersøgelse i nyt lys Professioner i paradokser på tværs Fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret ledelse Fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer Fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen Betydningen af skoletypiske træk i reformoversættelse for Stx, Htx og Hhx Eksterne relationer En rammesættende hovedorganisation Professioner i paradokser i kort form Professioner i perspektiv på langs Analyse af en stikprøve fra feltet nummer to og sammenligning på langs Erfaringer i forhold til reformens indvirkning generelt på gymnasieområdet Erfaringer med øget fagligt-, tværfagligt- og teamsamarbejde Erfaringer med øget dokumentation og evaluering Ledelse nu og i fremtiden ledere - lærere Kompetenceudvikling hvad er der behov for/hvad er der lyst til Opsummering af undersøgelsernes resultater Kapitel 11 Oversættelsesmønstre Oversættelsesprocesser set fra den store scene og den lille scene Oversættelsesprocesser set fra den store scene Oversættelsesprocesser set fra den lille scene Oversættelsesmønstre i tre reformbevægelser Nye oversættelsesmønstre Teorifelt med udviklingsmuligheder Sprækker i teorien, - udvikling af den sociologiske professionsteori Oversættelsesudvikling i paradoksoptik Et praktisk perspektiv Litteratur English Summary... Resume... v

7 Figuroversigt Figurer : Surveyundersøgelse Figur 2.16: Professionsteoriens forudsigelser relateret til empirisk undersøgelse 40 Figur 3.1: Tre perspektiver på organisatorisk læring 59 Figur 3.2: Tre organisationsopskrifter 63 Figur 4.1: Den ny-institutionelle teoris udvikling 78 Figur 4.2: Den sene ny-institutionelle teoris udvikling, -et oversættelsesperspektiv 90 Figur 4.3: Ideer der rejser 98 Figur 5.1: Sandhed, skønhed og videnskab? 115 Figur 5.2: Metoder, datakilder og anvendelse 117 Figur 5.3: Metode forløb 121 Figur 5.4: Interviews og respondenter 122 Figur 5.5: Anvendelse af fortællinger i organisationsstudier 129 Figur 6.1: En paradoksmodel som analytisk orienteringshorisont 146 Figur 7.1: Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Stx 202 Figur 8.1: Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Htx 254 Figur 9.1: Samspil mellem ledelse og medarbejdere, - paradokser på Hhx 302 Figur 10.1: Analytisk ræsonnement og teoretiske positioner i en tragt 304 Figur 10.2: Reformens udfordringer og bevægelser i relation til professioner 307 Figurer : Surveyundersøgelse vi

8 Professioner, paradokser og strategier i organisatorisk forandring - et studie i tilblivelsen af det ny gymnasium Kapitel 1 Spidsen af en jetjager 1.1 Spidsen af en jetjager, - en feltobservation Tidspunktet er uge 25. Stedet er Det tekniske Gymnasium. Det er stegende hedt, juni måned. 1 Der er tre dage tilbage af indeværende arbejdsår, og ferien er lige om hjørnet. Årets studenter er for længst, for ca. 14 dage siden, sprunget ud. Der er ingen på skolen ud over rengøringspersonalet, lederne og de lærere, der i denne reformintensive uge skal lægge sidste hånd på forberedelserne til at tage imod de 1.g ere, som starter efter den ny reform i august. Når de tre sidste fælles arbejdsdage er overstået, skal der holdes ferie. En ekstern oplægsholder afslutter sit indlæg om evaluering og erfaringer med brug af portfolio i undervisningen. Spørgsmål fra de forsamlede lærere stilles spontant til oplægsholderen, men også til kollegaerne og til den tilstedeværende leder. Spørgsmålene udvikler sig til en intern debat om et konkret og centralt punkt - den nært forestående portfolioundervisning i tilknytning til Gymnasiereform 2005: Lærer 1: Forestiller du dig, at alle opgaver ligger i portfolioen? Oplægsholder: Ja, og al din respons skal også ind. Lærer 2: Det er skolen, efter min opfattelse, overhovedet ikke gearet til. Lærer 1: Kan man ikke, hvis man er usikker, lave noget på papir og noget elektronisk? Lærer 3: I matematik mangler de i hvert fald nogle færdigheder for at kunne aflevere elektronisk. Lærer 4: Du kan da heller ikke i fysik lære dem at skrive i edb-formler f.eks. Det er kun de meget, meget dygtige elever, der er i stand til at bruge edb. Mange elever er slet ikke i stand til at formulere sig på edb. Hvis de elever, jeg lige har rettet, skulle have afleveret elektronisk, ville de være dumpet. Det virker totalt uoverskueligt ikke at kunne have det samlede materiale i hånden på en gang. Stemningen er i gang med at bygge sig op i en animeret debat om brugen af elektronisk portfolio. Debatten belyser, som en prisme glimtvis, de centrale forandringstemaer, reformen har sat i spil. Lærer 3: Så skal eleverne bare bruge al deres kapacitet på også at tilegne sig edb. Det vil gå ud over tilegnelsen af resten af faget. Det koster ressourcer, at de skal arbejde elektronisk. 1 Afhandlingens indledende fortælling er et kommenteret uddrag af feltnoter fra deltagelse i den sidste reformforberedelsesuge i juni 2005 på Htx. 1

9 Nervøsitet for fagligheden sniger sig ind. Oplægsholder: Ja, det er rigtigt, det stiller krav om, at I må gøre det meget enkelt for dem. Det er et pædagogisk problem, at de skal bruge nogle af kræfterne på det elektroniske. Det, man kan sige til eleverne, er, at det, de lærer, er at tage et ansvar. Det er en fordel at kunne dokumentere sin egen udvikling. Eleven får mere indflydelse på egen undervisning på den måde, og det bliver lettere at samarbejde med læreren. Lærer 5: Ja, det er faktisk en fordel for os. Vi kan bedre evaluere og give differentieret feedback. Rettearbejdet vil gå på, om de er blevet bedre til det, de ikke var gode til i stedet for bare at give en karakter. For os er der så også en dokumentation af elevens udvikling. Debatten bølger frem og tilbage. Spørgsmål, refleksioner og erkendelser svirrer i luften; - en debat om flytningen af et større ansvar for læring til eleverne. Dette stiller krav om en ændret lærerrolle. Situationen, man som lærer er bragt i, fordrer, at man i udstrakt grad erhverver sig færdigheder i en rammesætning af elevernes læring, som sikrer, at muligheden for at tage ansvar for egen læring understøttes. Dette er nyt. I hvert fald hvis man, som det hidtil har været muligt, har praktiseret sin lærergerning som et spørgsmål om formidling af fagligt stof med pædagogikken på en klar andenplads. En undervisningspraksis, som den nye reform, så vidt som det er muligt, lægger op til at skabe afstand til. Samtidig er det tydeligt, at de nye tider stiller krav til lærerne om at agere i fællesskab. I fællesskab skal de forhandle og blive enige om de faglige og pædagogiske rammer, som eleverne skal fungere under og lære i forhold til. Også det er radikalt nyt. Lærer 1: Nu siger du, at alle fag skal på portfolio. Det står ikke i bekendtgørelsen. Kan vi ikke indføre det lidt ad gangen? De enkelte fag har meget forskellig synsvinkel på dette her. Hvorfor skal det være ens for alle? Det skal være fleksibelt. Det er der da ikke noget galt i. Ku man ikke bare lade nogen starte og så hoppe på, når man var klar til det? Dette afvises med, at det er en dårlig idé, at eleverne skal skifte midt i vadestedet. Oplægsholder: I er nødt til at gøre det på samme måde. Det vil blive alt for svært for eleverne, hvis I ikke gør det på samme måde. Alle er nødt til at hoppe med på denne vogn. Ingen fag kan stå udenfor. I er nødt til at give dem fælles ordforråd og være fuldstændig klare selv. Eleverne vil ikke synes, det er et problem, hvis I siger, hvordan det skal gøres. Lærer 1: Jeg spurgte ikke om eleverne. Lederen: Se nu nogle muligheder i stedet for at forestille Jer, at alt går galt. Lad os få identificeret udviklingsmuligheder og lad os finde ud af, hvordan vi gør. Lærer 6: Det, der går galt her, er, at nogle har besluttet, at vi skal have portfolio, uden at det har været til diskussion. I bekendtgørelsen står der intet om, at det skal være elektronisk. Så skal vi her på skolen alle kastes ud i dette eksperiment? Det er en ret vidtgående ting at beslutte uden at diskutere det i forvejen, og nu diskuterer vi ikke, om vi skal, men om hvordan vi skal gøre det? Man kan ikke tage beslutninger på denne måde, det går altså galt på et tidspunkt. Nu må ledelsen altså sige noget om dette her. 2

10 Diskussionen fortsætter et stykke tid endnu. Der skal træffes beslutninger og forhandles i en langt fra enig medarbejdergruppe. Denne forandringsproces, hvor store ændringer er indgribende for den enkelte lærer, skal iværksættes. Samtidig er det også en krævende ledelsesopgave. Ovenstående afspejler tydeligt modsætningsfyldte processer mellem ledelse og medarbejdere. Medarbejdere problematiserer ledelsens beslutningsmåder, og herved sættes samspillet mellem ledelse og medarbejdere på dagsordnen på en ny måde. Hvor ledelse af gymnasiet hidtil har været baseret på administrativ håndtering og medarbejdernes selvledelse, er samspillet mellem ledelse og medarbejdere og herved lederrollen kommet i fokus som en nødvendig og gennemgribende dimension, der skal i spil i forbindelse med reformen. 2 På dette tidspunkt har diskussionen varet ca. en time, og de aftalte tidsrammer er allerede overskredet. Yderligere beslutninger om portfolioen udsættes. Og her ender forhandlingerne for den dag. En lærer bemærker som det sidste: Det kommer til at koste spidsen af en jetjager at sætte mig ind i dette her. Men jeg skal nok komme ind i det. Med det engagement og den involvering, som mødet præges af, er det tydeligt at mærke, at der er noget på spil for den enkelte og for organisationen som helhed. Med Gymnasiereform 2005 er der ikke tale om oplæg til små-ændringer. Tværtimod er der tale om et oplæg til grundlæggende forandringer og paradigmeskift, som skal have indvirkning på elevernes læring, men oplægget vil også involvere medarbejdere, lærere, ledere og dermed den samlede organisation. Gymnasiet skal forandres - det er der ingen tvivl om. Dette gælder både det almene gymnasium (herefter Stx), Htx og Hhx. Mange af de ændringer, som er sat på dagsordnen for gymnasiet, ligger ved første øjekast ikke umiddelbart inden for eller i forlængelse af læreres og lederes daglige praksis. Det er derfor forventeligt, at ændringerne medfører stærke reaktioner hos medarbejdere i dette felt. Ovenstående fortælling beretter da også om bekymringer for den ændrede faglighed og for flytningen af et større ansvar for egen læring til eleverne, en forandring som skal rammesættes af lærerne. Man involveres, som observatør til processen, også i vanskelighederne ved at skulle træffe vidtrækkende beslutninger, som tematiserer det nye fællesskab og samspil i gymnasiet, kan vi træffe individuelle beslutninger, eller er vi nødt til at forpligtige os på en fælles afgørelse om portfolioen? Selve rammesætningen af beslutningsprocesserne problematiseres, hvem bestemmer hvad?, og i forlængelse heraf ytres ønsker og krav om, at ledelsen træder i karakter med henblik på at sikre forandringens fremdrift. Alt dette er netop noget af det, som reformen vil. Der hvirvles op i gymnasiet, og alle tilvante forestillinger sættes på prøve i en proces, hvor der skal findes frem til nye praksisser i samspillet mellem aktørerne. Det er disse organisatoriske forandringsprocesser, som er denne afhandlings genstandsfelt. Det er afhandlingens udgangspunkt, at samspillet mellem ledere og medarbejdere spiller en væsentlig rolle for den måde, hvorpå reformer fortolkes, afvises eller udformes. Samspillet mellem ledelse og medarbejdere betragtes i afhandlingen som den centrale proces, hvor i den organisatoriske forandring bliver til. I skolesammenhæng er der en særlig relation mellem ledelse og medarbejdere. Det er kendetegnende for skolen, at medarbejderne er bærere af faglige rutiner og traditioner, som i årevis 2 Se afsnittet, Organisationen som helhed, senere i dette kapitel. 3

11 har sikret skolelivet stabilitet via velindarbejdede strukturer, regler og normer, og de ansatte er engagerede, professionelle eksperter på deres egne felter med egne meninger om, hvordan arbejdet skal udføres og organiseres. De er på den baggrund ikke afhængige af ledelse i udførelsen af daglig undervisningspraksis. Traditionelt set er der en vis skepsis i lærerkulturen over for ledelse, ikke mindst i forhold til undervisningens gennemførelse, som i gængs opfattelsese har været opfattet som den enkelte lærers ansvar, opgave og privilegium. Lærerarbejdet er kendetegnet ved stor selvstændighed i udøvelsen, og det foregår derfor snarere individuelt og parallelt med kollegaer end i samspil med kollegaer. Af netop disse grunde finder jeg det særlig væsentligt at undersøge samspillet mellem ledelse og medarbejdere i skolen, som med den nye gymnasiereform skal forandres radikalt. Forandringerne går mod forpligtende relationer, fagligt og tværfagligt samspil, og også mod en ny ledelsesforståelse og en helhedsopfattelse af skolen, således som det indledningsvist illustreres i fortællingen. Dette fremgår desuden af centrale dokumenter i beskrivelsen af den nye Gymnasiereform 2005 (Vejledning, Bekendtgørelse og Lov på området, se senere i kapitlet). Reformen, som bærer præg af de ovenfor omtalte forandringer, sigter mod ændringer i tilrettelæggelses- og ledelsesformer. Det sted, hvorfra den allerstørste indflydelse kan udøves på reformens tilblivelse, er fra det udførende niveau i lokale organisationer. Her udfordrer den nye reform rutiner, traditioner og stabilitet med rammesætning af en ændret professionspraksis og forandrede relationer mellem ledelse og medarbejdere. Det er de organisatoriske processer i de lokale skoler, der i sidste ende afgør anvendelsen af reformtiltagene. Der er derfor i den empiriske undersøgelse fokus på, hvordan ændringskravene fortolkes og forhandles af de involverede ledere og ansatte. I afhandlingen betragter jeg samspillet som en dynamisk proces, hvor ledelse og medarbejdere har forskellige positioner og varetager forskellige opgaver, men det, der driver processerne og opgaveløsningen, er det, der foregår i samspillet. Medarbejdernes modvilje eller engagement i arbejdet er for eksempel centralt i forhold til skabelsen af den fælles opgaveløsning i organisationen og ikke mindst for den ledelse, der skal og kan udføres. Medarbejderne rammesætter således ledelsesarbejdet og skaber muligheder og begrænsninger. Dette gælder naturligvis også omvendt. Det skal det. Ledelsen har endog formaliseret både ret og pligt til at rammesætte medarbejdernes arbejdsprocesser. Ikke desto mindre vil dette i stor udstrækning foregå på basis af de medarbejderreaktioner, der sættes i spil. Ledelse kan på den baggrund defineres som relationel. Det vil sige som noget, medarbejdere og ledelse er fælles om, og som foregår i de fælles responsive processer. Det fænomen, jeg ønsker at underkaste en nærmere undersøgelse, er altså, kort sagt, den organisatoriske tilblivelse i de relationelle ledelsesprocesser. Jeg antager, at der vil være spændingsfelter mellem nyt og gammelt, som vil sætte dagsordnen for livet i organisationen i reformens tilblivelse. Hvilke spændinger og paradokser opstår der, når den ny organisation bliver til, og hvordan håndteres paradokserne? Dette er væsentlige spørgsmål i reformprocesserne. Med henblik på at indfange tilblivelsen af det nye, sættes fokus på de paradokser, som opstår i dagligdagen med den nye reform. At der med nyskabelserne i gymnasiet er tale om organisatorisk forandring, som oven i købet i dette tilfælde er en gennemgribende reform, gør studiet så meget mere nærliggende, fordi opgaveløsningen og de relationelle processer er sat i særligt relief og intensiveret under 4

12 organisatorisk forandring, hvor alting skal skabes på ny, og derfor i princippet er til forhandling. At kunne iagttage forhandlingerne i gymnasiet, som de pågår under tilblivelsen af Gymnasiereform 2005, er derfor et privilegeret udsigtspunkt for studiet af organisatorisk forandring. 1.2 Reform, forandringer og paradigmeskift I det nedenstående sættes fokus på, hvad det er, der mere præcist skal forandres. Hvad er målet med forandringerne, og hvordan konkretiseres forandringerne i ny lov, bekendtgørelser og vejledninger? Et studie heraf vil give et første indblik i den ny dagligdag, som er sat i spil i de danske gymnasieskoler. De gymnasiale uddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. De tiltrækker et bredt udsnit af unge, og andelen af en ungdomsårgang, som søger de gymnasiale uddannelser, ser ud til stadig at være i vækst. I 2003 blev der optaget 15.0 % af en ungdomsårgang på Hhx, 5.5 % på Htx og 35.6 % i det almene gymnasium, Stx (Haue 2003a, 2003b). De gymnasiale uddannelser forbereder i dag de studerende til en bred vifte af videregående uddannelser og dermed jobs på arbejdsmarkedet. Således interesserer også arbejdsmarkedets organisationer sig for gymnasiet, og derfor bliver spørgsmålet om gymnasiets erhvervslivsforberedende og studieforberedende karakter mere og mere presserende. Mens gymnasiet, primært Stx, har været fredet i mange år, så har både folkeskolen, de videregående uddannelser og også de erhvervsrettede uddannelser været igennem en række afgørende reformer de sidste år. Anderledes stiller det sig for Htx og Hhx, som løbende har undergået forandringer, og i øvrigt ikke er præget af lang og traditionsrig baggrund. Indtil nu har det almene gymnasium kun gennemgået mindre justeringer siden I begyndelsen af 2003 besluttede et næsten enigt Folketing at sætte en reform af de gymnasiale uddannelser på den danske uddannelsesdagsorden, og i det efterfølgende år blev der arbejdet med stadig mere indholdsudfyldelse af reformrammen. I februar 2004 blev reformen tredjebehandlet og vedtaget til ikrafttræden i skoleåret 2005/ Gymnasiale uddannelser, forskellig profil i ensartet struktur Ifølge reformen skal de gymnasiale uddannelser fortsat realiseres ved at bygge på et udbud af fire uddannelser: de 3, treårige uddannelser Stx (Det almene gymnasium), Hhx (Højere handelsgymnasium), Htx (Højere teknisk gymnasium) samt den toårige HF (Højere Forberedelseseksamen). Da det i reformen markeres, at den toårige HF skal fremstå med en profil, der udgør et alternativ til de øvrige gymnasiale uddannelser i struktur og indhold og pædagogisk tilrettelæggelse, er det ikke relevant for denne afhandling at inddrage denne fjerde del af de gymnasiale uddannelser i undersøgelsesarbejdet (Undervisningsministeriet 2003a). Hf har et anvendelsesorienteret og praksisrelateret sigte både med hensyn til indhold og arbejdsformer, og den henvender sig til unge, der ønsker at kombinere det teoretiske stof med en praksis- og anvendelsesorienteret faglighed (Haue 2004). De gymnasiale uddannelser har hver sin profil, sådan at unges forudsætninger og interesser kan tilgodeses igennem et bredt og varieret uddannelsesudbud. De erhvervsgymnasiale uddannelser, Htx og Hhx, fastholder og styrker med reformen deres profil som gymnasiale uddannelser med erhvervsrelateret, studieforberedende sigte. Htx har hovedvægt på teknik og teknologifag samt naturvidenskabelige fag. Hhx har hovedvægt på virksomheds- og samfundsøkonomisk orienterede fagområder samt på fremmedsprog. De erhvervsgymnasiale uddannelser er forankret på 5

13 erhvervsskolerne. På Stx er fagligheden forbundet med videnskabsfagene, og eleverne skal her, som hidtil, opnå almendannelse og studiekompetence ved at arbejde med fagområder inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. I forbindelse med beskrivelsen af ungdomsuddannelsernes særlige profiler betones det, at fleksibiliteten er central, og at de treårige uddannelser skal fremtræde som ligeværdige tilbud med ens indgangsniveau. Derfor skal de opbygges med en nye, fælles struktur. Den nye struktur er samtidig meget central, idet den er tænkt specifikt at skulle understøtte og facilitere anderledes prioriteringer og tænkemåder i det fremtidige gymnasium Ny struktur til nyt indhold Tiden er løbet fra den eksisterende opdeling af gymnasiet i en sproglig og en matematisk linie. Humanister har brug for indsigt i naturvidenskabelige problemstillinger, og naturvidenskabsfolk har brug for gode kompetencer inden for fremmedsprog. Derfor er liniedelingen i gymnasiet ophævet, og alle begynder fremover på et fælles grundforløb af et halvt års varighed. (Undervisningsministeriet 2003b) Med reformen indføres ½ års fælles, indledende grundforløb for samtlige elever, som skal give eleverne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder som grundlag for deres valg og gennemførelse af et efterfølgende studieretningsforløb. Inden afslutningen af grundforløbet vælger den enkelte elev sin studieretning. Herefter fordeles eleverne på de studieretninger, som de følger de resterende 2½ år i gymnasiet. Når eleverne efter grundforløbet fortsætter i den valgte studieretning, har de fællesfag og studieretningsfag på samme hold i de efterfølgende 2½ år. "Dermed skabes der for første gang siden 1950 erne mulighed for fagsamarbejde både inden for fællesfag, inden for studieretningsfag og på tværs af fællesfag og studieretningsfag. Et sådant samspil mellem fagene giver helt nye muligheder for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Fagene kan i fremtiden i en sammenhængende periode på 2½ år behandles med den dybde, der karakteriserer det højeste gymnasiale niveau" (Undervisningsministeriet 2003b) Den nye struktur og tænkning af reformen medfører for Stx, at liniedelingen i en sproglig og en matematisk linie, som har historisk lange rødder, forsvinder. Denne opdeling i linier og fag har betydet, at fagene hidtil kom til at stå isoleret uden mulighed for at samarbejde på tværs. Det faglige niveau, samarbejdet mellem fagene og en bredere almendannelse skal styrkes ved at ophæve valgfagsgymnasiet, og en helt anderledes tænkning af fag, samarbejde og en ny type kompetencer skal sættes på dagsordnen med reformen. For det almene gymnasium, som har mangeårige traditioner bag sig, vil denne ændrede tænkning formentlig være mest vidtrækkende. For de to erhvervsuddannelser har der på visse områder været indbygget et fagsamspil i uddannelsen. På Hhx omkring det casebaserede arbejde, og på Htx i forhold til det obligatoriske teknologiprojekt. Herved har de erhvervsgymnasiale uddannelser altså en erfaringsbasis med samspillet med i bagagen, uden at dette dog har været et gennemgribende krav, som har omfattet alle skolens lærere indtil videre. 6

14 1.2.3 Nyt indhold - tidssvarende kompetencer i videnssamfundet Med vedtagelsen af Gymnasiereform 2005 er det ikke længere kun det almene gymnasium, der har almendannelse som mål for undervisningen. Fremover får de gymnasiale ungdomsuddannelser samme formålsparagraf. Hermed rykker almendannelse, viden og kompetencer ind på Hhx og Htx som overordnet formål samtidig med, at uddannelsernes særmål beholdes, således at de fortsat kan repræsentere hver sin profil. For både Stx, Htx og Hhx gælder det således nu, at de ifølge 1 i lovens formål indgår i et samlet gymnasialt system som er studieforberedende og almendannende (Undervisningsministeriet 2004a, 2004b). Disse to begreber udgør de overordnede mål med uddannelserne. I bemærkningerne til loven formuleres det i forlængelse heraf, at almendannelse og viden ikke kan skilles ad i de gymnasiale uddannelser. Viden skal give almendannelsen et indhold, og almendannelsen skal placere viden i en sammenhæng. En viden, som det enkelte fagområde i sig selv ikke giver (Haue 2006). Samspillet mellem fagene, som nævnes i formålsparagraffen stk. 2 som forudsætning for den nye faglighed, signalerer, at den radikale nye tænkemåde herved konkret rammesættes i gymnasiet. I motivationen for reformen argumenteres der i bemærkningerne til lovforslaget overordnet for, at fagligheden skal styrkes og fornys i overensstemmelse med de behov og krav, der følger af ændringerne i samfundet. Omfattende ændringer og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdighedsområder, som skal medtænkes i mål og rammer bag uddannelserne, fagene og undervisningen. Det fremgår, at forandringerne: øger behovet for at udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder. En øget internationalisering indenfor teknologi, økonomi, videnskab, kultur og uddannelse indebærer også at omlægninger af uddannelserne, udvikling af ny faglighed og relevante kompetencer, som matcher behovene i et videnssamfund, er helt afgørende for at Danmark kan være i front. (Undervisningsministeriet 2004c: 15) Reformen er, med andre ord, overordnet begrundet i behov for ændrede kompetencer med udgangspunkt i et ønske om at kunne modsvare samfundets hastige ændringer. Det formuleres således som et grundlæggende udgangspunkt for den samlede reform af de gymnasiale uddannelser, at der skal skabes tidssvarende kompetencer i videnssamfundet, som kvalificerer Danmark til at udfylde sin rolle i international sammenhæng. Overgangen til en kompetencetænkning, som kræver tværgående samspil mellem fagene, udgør et afgørende skift, og kan umiddelbart ses som et temmelig vidtgående initiativ til at forny den faglighedstænkning, som hidtil har præget de gymnasiale uddannelser. Der sættes en helt ny ramme for gymnasiets kerneydelse. I omdefineringen af det faglige må der gives slip på fag-faglighed, som igennem mange år har været fremherskende. Kompetencetænkningen, som er knyttet til uddannelsernes ændrede funktion i videnssamfundet, kommer til at repræsentere et nøglebegreb i forhold til omtænkningen af de gymnasiale uddannelsers funktionsmåde og formål. Kompetencetænkningen sætter sig igennem på helt centrale steder i de nye formuleringer af uddannelsens bestemmelser og struktur. Som det fremgår af formålsparagraffens stk. 3, knyttes også det overordnede mål om det studieforberedende til kompetencebegrebet: 7

15 Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. (Undervisningsministeriet 2004a, 2 stk 3) Progressionen og fortroligheden med at anvende forskellige arbejdsformer, selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge ny viden, er de kompetencer, som skal prioriteres, og som det ønskes, at den enkelte elev skal tilegne sig. Dette signalerer en ny vægtning af fokus på progressionen og pædagogisk tilrettelæggelse heraf med henblik på at sikre elevernes opnåelse af studiekompetencen. Med henblik på at sikre studiekompetencens udvikling, indføres der, som en central nyskabelse, en særlig timeramme på de tre gymnasiale uddannelser til tværfaglige forløb på grundforløbet. På Stx er der tale om tre forløb, dels Almen studieforberedelse (AT), som skal anvendes til generelt samarbejde mellem fagene, dels et Naturvidenskabeligt forløb (NVG) og dels et forløb i Almen sprogforståelse (Ochs og Capps), som er et samarbejde mellem sprogfagene for at sikre sig, at eleverne tilegner sig redskaber, der kan anvendes i alle sprogfag. På Hhx og Htx benævnes den tilsvarende timeramme Studieområdet. På Hhx er der tale om en ramme for virksomhedsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede temaer, hvor det på Htx er teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer som indgår i denne timeramme (Undervisningsministeriet 2003a, 2003b) Forløbene skal tilrettelægges som et organiseret samspil mellem en række gymnasiale fag med det formål at skabe samarbejde og sammenhæng mellem fagene og sikre progression i elevrollen fra folkeskoleelev over gymnasieelev til studerende. Ud over ovennævnte beskrives det i bemærkningerne til lovforslaget, at der stilles øgede krav til undervisningens målopfyldelse gennem interne evalueringer: Evalueringen skal sikre, at eleven får en klar tilbagemelding om egne styrker, svagheder og fremskridt, ligesom det giver læreren mulighed for at vurdere effekten af undervisningen. (Undervisningsministeriet 2004c: 19) Det er målet, at eleverne herved skal komme til at reflektere over, hvordan de udvikler sig inden for de forskellige fag, og dermed også hvordan de bedst kan tilegne sig den viden og de kompetencer, der kræves (Undervisningsministeriet 2004c: 27). Der bliver herved tale om et nyt formaliseret krav til den enkelte lærers undervisning om forpligtelser på formuleringen af undervisningens metaniveau i samarbejde med eleverne. Forpligtelsen på faciliteringen af elevernes ansvar for egen læring sættes herved på dagsordnen En indholdsmæssig fornyelse af fagene I forbindelse med reformarbejdet i gymnasiet er samtlige gymnasiale fag gennemarbejdet og ombeskrevet. I de nye fagbeskrivelser lægges der vægt på beskrivelsen af mål for faglig viden og færdigheder frem for på detaljerede indholdsbeskrivelser. Der er altså nu, som noget nyt, fokus på beskrivelser af det, eleverne skal være i stand til efter at have gennemført undervisningen. Samtidig er der i læreplanerne foretaget en præcisering af, hvad der er det helt centrale stof i hvert fag. Fagets identitetsmæssige kerne udtrykkes i fagbeskrivelsen, mens mere detaljeret indholdsmæssig beskrivelse er væk. Der er altså sket en forskydning fra indholdsbestemmelse til målbestemmelse af 8

16 det enkelte fag. Herved reguleres undervisningen for fremtiden i højere grad af outputstyring, med kompetencebeskrivelser, som sigtepunkter for undervisningen. Denne ændring er omfattende og giver i princippet lærere og elever større råderum hvad angår valg af stof og stofmængde, ligesom det giver større mulighed for at indgå i projektorienterede og tværfaglige samarbejder. Men det er også nyt dels at skulle fastlægge kompetencemål i tværfaglige forløb og dels at skulle styre ved hjælp af kompetencemål, som er knap så præcise at arbejde med som læsning af et fastlagt pensum. Lærerne skal altså fremover styre undervisningens tilrettelæggelse på basis af opstillede kompetencemål for eleverne, frem for, som tidligere, på basis af faglige mål: Målene skal være tydelige, forpligtende og direkte anvendelige til styring af undervisningen. (Undervisningsministeriet 2004c: 18) De præcise mål for fagene skal, sammen med beskrivelser af det enkelte fags kernestof, medvirke til at sikre, at graden af målopfyldelse kan blive tydelig for den enkelte elev gennem evalueringer Organisationen som helhed Den nye dagsorden for gymnasiet, som tager udgangspunkt i ændrede kompetencebehov, får konsekvenser for skolen på organisationsniveau. I den vejledning, som er knyttet til bekendtgørelsen om studentereksamen, uddybes forestillingerne om, hvorledes ovenstående kan udmøntes i praksis. Her fremhæves lærersamarbejdet som en uomgængelig og ny del af lærerrollen, og det begrundes, at bekendtgørelsen indeholder krav om, at der etableres grundforløbsteams og studieretningsteams ligesom der lægges op til, at skolen formulerer en langsigtet teamkompetenceudvikling: Reformen indebærer krav om at skolerne organiserer lærerne i team, idet lærerne, for at kunne tilrettelægge samspillet mellem fagene og sikre progression, må forholde sig til egen lærerfaglighed og egne kompetencer. Hermed kan teamet være med til at fremme en tidssvarende lærerfaglighed. (Undervisningsministeriet 2005: 15) Tankegangen er, som det fremgår heraf, at såfremt organisationen skal kunne drage nytte af de erfaringer, det enkelte individ udvikler og den viden og de kompetencer, der tilegnes, skal der etableres strukturer i organisationen, der muliggør læring og forandring gennem vidensdeling. I forbindelse med arbejdet med lærerteams beskrives desuden et værktøj i form af studieplanen til at sikre sammenhæng og kontinuitet (Undervisningsministeriet 2005: 17). Studieplanen tænkes udfyldt af lærerteamet, sådan at den kan udgøre en ramme for arbejdet i og mellem fagene, og planen godkendes af rektor. For hver klasse bidrager lærerteams til udarbejdelsen af studie og evalueringsplaner i både grundforløb og studieretningsforløb. Det omtales desuden, at eleverne inddrages i det løbende arbejde med at evaluere og justere studieplanen, og det beskrives, at udfyldelse, evaluering og justering af studieplaner skal give en løbende kontakt mellem skolens ledelse og de enkelte lærere/lærerteams. Der er kort sagt tale om, at studieplanen er indtænkt som et værktøj til at sikre sammenhæng, kontinuitet og kommunikation på langs og på tværs i organisationen i de tre uddannelsesår, en studentereksamen tager. Med andre ord en slags nøgle til helhedstænkning i organisationen. 9

17 De principper, som konceptet eller helhedstænkningen skal bygge på, er da også beskrevet i vejledningen med følgende karakteristika: Helhedsorientering, dvs. at være forbundet med uddannelsens og skolens mål Dialog, fordi det indebærer samarbejde og udvikling af medejerskab Kontinuitet, fordi arbejdet med studie- og evalueringsplaner skal foregå løbende Systematik, fordi det giver mulighed for at lære af sine erfaringer, det skaber reel åbenhed om arbejdet, og det sparer/skaber tid Dokumentation, fordi det er en forudsætning for professionel refleksion og fordi studie- og evalueringsplaner skal være offentligt tilgængelige Vidensdeling, fordi det er en forudsætning for lærerteam, elever om andre ved, hvad der foregår i henholdsvis grundforløbsklasserne og studieretningsforløbene. Opfølgning, fordi det er vigtigt i forhold til progression i elevernes kompetencer og undervisningens/skolens fortsatte udvikling (Undervisningsministeriet 2005: 17-18). Skolens studieplaner og evalueringen heraf er to sider af samme sag, og det beskrives, hvordan disse to redskaber skal udvikle sig i tæt indbyrdes sammenhæng (Undervisningsministeriet 2005: 18). Med ovenstående nøglebegreber, som er tænkt ind i ny forståelse af gymnasiet, er der oplæg til, at den enkelte skole i høj grad kommer til at fremstå som en organisatorisk helhed. Flere af de enkelte elementer i reformens forandringer kan opfattes som midler til at realisere netop dette. Betoningen af lærernes samspil, det tværfaglige og teamorganiseringen kan ses som led heri. Ovenstående studieplan, kombineret med forpligtelser til interne løbende evalueringer og eksterne dokumentationer, kan ses som midler i reformen til at sikre, at den enkelte lærer i højere grad ser sig selv i en rammesætning, hvor de fremover bliver medarbejdere med stærkere relationer til fællesskabet frem for at optræde individuelt i en fragmenteret hverdagspraksis. På ledelsessiden beskrives nye lederopgaver i forlængelse af reformen. Her betones det, at med uddelegering af opgaver til de nye lærerteams vil behovet for en løbende kontakt mellem ledelse og teams blive nødvendig, og det skitseres, at ledelsen skal sikre, at det enkelte teams arbejde koordineres med skolens øvrige indsatsområder og målsætning: Nøgleordene i forholdet mellem ledelse og team er synlighed, supervision og sparring. (Undervisningsministeriet 2005: 15) Herved understreges det, som det fremgår af citatet, at ledelsens opgave får et stort fokus på personalemæssige forhold. Ledelsen kommer tættere på den enkelte, og der er oplæg til meget direkte relationer mellem ledelse og medarbejdere. Samtidig er der, med reformens krav om synlig og udadrettet dokumentation af gymnasiets ydelser, tale om, at der også i denne sammenhæng føjes ny opgaver og funktioner til ledelsesdimensionen i gymnasiet. I en undersøgelse af strategisk ledelse i gymnasiet, som er foretaget i tilknytning til reformarbejde, beskrives det, at det i dag er den administrative ledelse, der fylder mest, og det præciseres, at det er den forandringsorienterede ledelse, herunder personaleledelse og strategisk ledelse 3, der er brug for 3 Strategisk ledelse kan defineres på mange måder (Se kapitel 2, Klausen, 2004: 43-66). I den omtalte undersøgelse er benyttet en operationel definition, hvor strategisk ledelse defineres som det at opsætte mål og foretage prioriterede 10

18 for at imødekomme nutidige og fremtidige udfordringer, dvs. Gymnasiereform 2005 samt Strukturreformen 2007 (Klausen 2004: 129, 133). I undersøgelsen beskrives det desuden, hvordan indholdet i krav og forventninger til lederrollen i det offentlige har ændret sig over tid. Den professionelle opgavehåndtering skal være serviceminded, kommunikativ og foregå i teams af medarbejdere. Det driftsmæssige drejer sig i stigende grad om økonomistyring, evaluering, dokumentation og feedback til de involverede. Udvikling drejer sig om at skabe betingelserne for en løbende implementering af de nyeste forestillinger om en velfungerende organisation, og tilpasning drejer sig om den strategiske tilpasning til nye udfordringer. Denne beskrivelse matcher signalerne, som er givet for ledelsesforandringerne i Gymnasiereform Forandringsforventningerne til gymnasiet Med vedtagelsen af Gymnasiereform 2005 er de gymnasiale uddannelser for alvor blevet inddraget i en uddannelsespolitisk udvikling, som tager sit udgangspunkt i et nyt syn på viden og uddannelse, som det vigtigste konkurrenceparameter i det globale videnssamfund. Eleverne i det nye gymnasium skal sikres sammenhængsforståelse og et bredere fagligt udgangspunkt, som kan styrke evnen til at kombinere forskellige indsigter i forhold til en problemstilling. Hermed sættes tværfaglighed og samspil mellem fagene på dagsordnen, og samarbejdet mellem lærerne bliver en forudsætning for at skabe de nye kompetencer hos eleverne. Den overordnede kompetencetænkning får således konsekvenser, der rækker fra den enkelte lærers undervisning i klasserummet til en ændring af lærernes indbyrdes måde at koordinere opfyldelsen af kompetencekravene på. Med baggrund i begreber om kompetence, ansvar for egen læring, helhedstænkning og læring i organisationen, er gymnasiereformen lanceret med grundlæggende paradigmeskift og organisatorisk forandring til følge. Reformen er derfor en gennemgribende forandring, som virker strukturerende ind på organiseringen af både lærer- og lederroller og dermed de indbyrdes relationer i skolens dagligdag. Fagsamspillet og samarbejdet i hverdagen bliver et helt afgørende omdrejningspunkt for reformen. På ledersiden er det reformens intention at skabe en bevægelse fra administrativ ledelse til et anderledes og forøget fokus på personaleledelse, forandringsledelse og strategisk ledelse. Den enkelte lærer såvel som leder skal bidrage i den enkelte skoles helhedstænkning med synliggjorte mål og rammer for indsatsen samt intern og ekstern evaluering og udveksling af erfaringer i forpligtende teamstrukturer. De bevægelser, som den nye reform til syvende og sidst kan siges at lægge op til, kan sammenfattes i nedenstående hovedtemaer: fra individuel lærer til tværfaglig, samarbejdende lærer fra undervisning til læring med et øget ansvar for elevernes egenlæring fra pensummål til kompetencemål fra gymnasielærer til medarbejder i organisationen fra faglig, administrativ ledelse til personalemæssig, forandringsorienteret, strategisk ledelse. indsatser med henblik på at opfylde disse, og den strategiske ledelse kan altså påvirke alle ledelsesområder gennem prioriterede valg. 11

19 Det er med disse temaer som udgangspunkt, at Gymnasiereform 2005 skal oversættes til praksis i den enkelte institution. Med reformen øges presset på gymnasiet af udefrakommende krav, og med den nye reform lægges der op til en større forandring af gymnasiet til en ny organisation eller et nyt gymnasium, kunne man sige. Tilbage står, at det er den enkelte skoles ansvar at finde en Modus Vivendi i fremvæksten af denne ny organisation. 1.3 Problemformulering og forskningsspørgsmål - formål med afhandlingen De to indledende afsnit, fortællingen om Spidsen af en jetjager og afsnittet Reform grundlæggende forandringer og paradigmeskift, har fremvæksten af den nye organisation til fælles, men de signalerer to forskellige synsvinkler på det fælles - altså, fremvæksten af den nye organisation. Denne afhandlings perspektiv er, at den ene fortælling ikke kan fortælles uden den anden. Den første fortælling er inddraget med henblik på at illustrere, at det grundlæggende fokuspunkt er den lokale organisations tilblivelsesproces. I denne proces er interaktioner og forhandlinger mellem ledelse og medarbejdere centrale. Men forhandlingerne, som er sat i spil, er samtidig rammesat af Gymnasiereform 2005, som er et moment i en større uddannelsespolitisk udvikling, der er forbundet med det, der foregår lokalt og internt i gymnasiet. Min interesse samler sig om disse to synsvinkler. Afhandlingen indskriver sig, kort sagt, i feltet organisatorisk forandring, og studerer samspillet mellem ledelse og medarbejdere i den fagprofessionelle sammenhæng, gymnasiet, hvor forandringerne skal foregå. Paradokser og paradokshåndtering er et særligt fokuspunkt i undersøgelsesarbejdet. Afhandlingen er, med andre ord, en fortælling om hverdagen og livet i organisationer under forandring, som udspiller sig på den lille scene i den lokale skole, som er en detalje i den store scene - uddannelsernes samfundsmæssige sammenhæng. Begge scener betragtes som indvævet i hinanden, så selv om afhandlingens fokus er hændelserne på den lille scene, er der indledningsvis i afhandlingen et analytisk fokus på den store scene. I det efterfølgende opridses projektets problemformulering og forskningsspørgsmål, som omhandler begge synsvinkler, men har sit hovedfokus på tilblivelsesprocesserne for den nye organisation. Afhandlingens overordnede problemformulering kan i forlængelse af ovenstående introduktion til problemfeltet formuleres: Hvordan oversætter ledere og medarbejdere kravene om organisatorisk forandring i relation til Gymnasiereform 2005 på tre gymnasier, Stx, Hhx og Htx? Gymnasierne er karakteriseret ved at være komplekse og stærkt arbejdsdelte sammenhænge med mange forskelligt fagligt uddannede medarbejdere, der er stærkt prægede af engagement i deres arbejde. De ansatte kan siges at være professioner og eksperter på hver deres specialiserede områder. De er bærere af både langvarig, faglig uddannelse, stærke traditioner og viden om, hvordan arbejdet skal udføres i en skoles hverdag. De betegnes i den gængse litteratur om gymnasiet som fagprofessioner. Traditioner, veletableret viden og rutiner rummer store udfordringer, når skolens organisation og ledelse skal ændres, og forandringerne i reformen sætter her ved netop spændinger i spil i flytteprocesserne i gymnasiet, som kan aktualisere en undersøgelse af, hvad det er, der karakteriserer samspillet mellem ledere og medarbejdere. Med reformen skal ledelsen træde i karakter, blive synlig, coachende og personaleledende: 12

20 Ledelsen skal være tæt på undervisningen og skal håndtere såvel pædagogiske som personalemæssige forhold. Dermed bliver ledelsens opgave på en anden måde end hidtil at være faglig og pædagogisk medspiller i forhold til de enkelte lærere og lærerteam. (Undervisningsministeriet 2005: 15) Samtidig skal ledelse uddelegeres sådan, at medarbejderne også får indflydelse på en helt ny måde og på nye områder. Der er, kort sagt, tale om ændrede kompetenceforhold i reformen. Den individuelle lærerrolle sættes samtidig under pres med reformen med krav, som udfordrer monofagligheden. Fagligheden er og har tradition i gymnasiet for at være den stærkeste drivkraft for den enkelte lærer, ofte formuleret som en del af den enkelte lærers identitet. Desuden udfordres den enkelte lærer af kravene om teamdannelse og fælles ansvarliggørelse i teams og krav om, at der nu skabes en organisatorisk bevidsthed. Den nye organisatoriske bevidsthed skal bevirke, at den enkelte lærer ser sig selv og sin egen rolle som en del af en større helhed frem for at se sig selv i individperspektiv med udgangspunkt i opgaveløsning parallelt med øvrige kollegaer. Organisationen må blive en oplagt forhandlingsplads, hvor ledelse og medarbejdere kommer til at forhandle om nye roller, positioner og kompetencer. Denne organisatoriske forandring, som er igangsat med Gymnasiereform 2005, udgør derfor udgangspunktet for studiet af de komplekse og nuancerede processer, som er forbundet med samspillet mellem ledelse og medarbejdere i reformtilblivelsen. Kernen i afhandlingens datamateriale er genereret på tre caseskoler, repræsentende hver sin skoletype; Stx, Htx og Hhx. Da et væsentligt element i den undersøgte reform er, at de tre hidtidige ungdomsuddannelser Stx, Htx og Hhx for fremtiden skal ligestilles, har jeg valgt et design, som omfatter en caseskole fra hver af disse tre skoletyper. Tanken er, at det på den baggrund vil være muligt at øge indblikket i de tre skoleformers funktionsmåder. Jeg interesserer mig i denne sammenhæng for processernes kompleksitet og de positioner, som henholdsvis ledere og medarbejdere indtager løbende i den organisatoriske tilblivelse. Et centralt forskningsspørgsmål er derfor, Hvilke samspilsmønstre opstår i samspillet mellem ledere og medarbejdere i reformens forandringsproces? Formålet med dette spørgsmål er at underkaste dynamikkerne i processen en nærmere undersøgelse med henblik på at opnå en dybere indsigt i, hvad der foregår og er på færde mellem ledere og fagprofessionelle medarbejdere i gymnasiet. Hvordan skabes mulighederne og begrænsningerne undervejs i processen med tilblivelsen af den ny organisation? Ledere og medarbejdere har ganske vist, som indledningsvist nævnt, forskellige givne positioner og opgaver i en organisation, men det, der driver processerne, foregår i de indbyrdes forbundne relationer. I processerne forårsager det nye spændinger i relationerne og forhandlingerne i mødet mellem nyt og gammelt, tilvant og uvant, og skaber ny mønstre i samspillet i organisationen, både interkollegialt og mellem ledelse og medarbejdere. I spændingsfelterne, hvor bevægelserne af gymnasiet foregår, bliver det muligt at få øje på, hvad der er på spil i processerne for de involverede parter jævnfør den indledende fortælling Spidsen af en jetjager. Heraf fremgår det, at forhandlingsprocessen ikke altid forløber efter en snor, men at der derimod er tale om at processen er kompleks, uforudsigelig, og ofte går ad modsatrettede veje. 13

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør "Would you tell me, please, which way I ought to go from here?" "That depends

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere